GULVOVERENSKOMSTEN 2010 MELLEM: DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Transkript

1 GULVOVERENSKOMSTEN 2010 MELLEM: DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND

2 Gulvoverenskomsten 2010 mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund

3 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE: Kapitel 1 Område og definitioner Overenskomstens område Nyoptagne virksomheder Gensidige forpligtelser Omgåelse af overenskomsten Vikararbejde... 9 Kapitel 2 Ansættelsesforhold Ansættelsesbevis Forsikringer Forsøgsordninger Kapitel 3 Arbejdstid Arbejdstid Varierende ugentlig arbejdstid timers arbejdsuge Holddrift Fridage, ferie, skovture, begravelser Feriefridage Kapitel 4 Overarbejde Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde Helligdage Tillæg for overarbejde Kapitel 5 Lønforhold Lønforhold Ugesedler og lønudbetaling Smudstillæg Skurforhold og velfærdsregler

5 22 Ventetid Aflevering af materialer samt omsorg for værktøj Kørepenge Transportgodtgørelse Overnatning Kapitel 6 Akkord/lønsystemer Akkordgrundlag Akkordudbetaling og -forskud Opgørelse af akkorder Nye materialer Kapitel 7 Pensionsordninger Pension ATP Kapitel 8 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v Løn under sygdom og tilskadekomst Barns 1. sygedag Børns hospitalsindlæggelse Barsel Sundhedsordning Kapitel 9 Ferie- og søgnehelligdagsregler Optjening af ferie Afholdelse af ferie Sygdom og ferie Overførsel af ferie Feriegodtgørelse Feriekortordning Udbetaling af feriegodtgørelse Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb Særlige bestemmelser Faglig feriefond

6 47 Søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere Kapitel 10 Samarbejdet Tillidsmandsregler Sikkerhedsrepræsentanter Samarbejde og arbejdsmiljø Kapitel 11 Uddannelse Efteruddannelse DA/LO Udviklingsfond Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond Kapitel 12 Afskedigelse Afskedigelse ved tilskadekomst Kapitel 13 Fagretlige regler Faglig strid Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold Arbejdsret Hastesag Arbejdsstandsning Overenskomststridige konflikter Kapitel 14 Ligelønsnævn Ligelønsnævn Kapitel 15 Øvrige bestemmelser Arbejde med farlige stoffer Implementering af EU-direktiver Senioraftale Ansættelseskodeks Overenskomstens varighed

7 Protokollater Protokollat om Bygge og Anlægsbranchen Udviklingsfond Protokollat om implementering af EU s vikardirektiv Protokollat om natarbejde og helbredskontrol Protokollat om social dumping Protokollat om sammenskrivning Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v Ansættelsesbevis

8 Kapitel 1 Område og definitioner 1 Overenskomstens område Dækningsområde 1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestemmelser der er anført i de enkelte paragraffer. Fagområder 2. Overenskomsten er dækkende for arbejde med fugefri gulve, forefaldende arbejdsmandsarbejde ved tæppeleverancer andre banevarer samt gulvafslibning og overfladebehandling. 2 Nyoptagne virksomheder Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende: Nye medlemmer af Dansk Byggeri 1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri. I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter almindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst. Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst 2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverenskomsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA organisation. 7

9 Tilpasningsforhandlinger 3. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. 56, stk. 10. Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne. Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelsesforhold dokumenteres. 3 Gensidige forpligtelser Forpligtelser Forbundets medlemmer er forpligtede til ikke at arbejde på ringere lønvilkår end indeholdt i denne overenskomst på virksomheder, der udfører eller lader udføre gulvbelægningsarbejde, og som ikke er medlemmer af Dansk Byggeri. 4 Omgåelse af overenskomsten 1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte arme og ben virksomheder ). 2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. 3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om

10 den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. 5 Vikararbejde Medlem af Dansk Byggeri 1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer. 2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kutymer. Ikke medlem af Dansk Byggeri 3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret. 4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsperiode i den tidsperiode, vikararbejdet strækker over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold. 5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksomhed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDan- 9

11 mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DAmedlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning. Øvrige forhold 6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler. 7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater. 10

12 Kapitel 2 Ansættelsesforhold 6 Ansættelsesbevis Oplysninger om ansættelsesforholdet 1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen. Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag optrykte ansættelsesbevis på side 84. Oplysninger skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Parterne anbefaler, at ovennævnte ansættelsesbevis anvendes. Rejse og arbejde i udlandet 2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. Anmærkning Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension. Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet. Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets bestemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. december

13 Anmærkning Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virksomhedsaftale om arbejde i Tyskland. Ændringer i ansættelsesforholdet 3. Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet. Manglende overholdelse af oplysningspligten 4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid. Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysningspligt. Overgangsbestemmelser 5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger. Elever 6. Elevansættelser er ikke omfattet af nærværende aftale. 7 Forsikringer Virksomheden er pligtig at holde medarbejderen ulykkesforsikret efter loven. 12

14 8 Forsøgsordninger 1. Under forudsætning af lokal enighed i virksomheden, kan der gennemføres forsøg med ændringer, der fraviger overenskomstens bestemmelser som f.eks. adgang til at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser. 2. Forsøgsordninger forudsætter godkendelse af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund. 13

15 Kapitel 3 Arbejdstid 9 Arbejdstid Arbejdstidens længde og inddeling 1. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage og placeres mellem kl I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 første dage. Aftalen skal godkendes af organisationerne. 10 Varierende ugentlig arbejdstid 1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie. 3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge timers arbejdsuge 1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til 9 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. 2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. 14 Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel

16 fratræden fra virksomheden. 12 Holddrift 1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Virksomhedens driftstid 2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser. Varsel og varighed 3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog arbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de arbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående. Arbejdstidsbestemmelser 4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte arbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom. 5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time. Timer udover de anførte gennemsnit lægges 15

17 16 som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte arbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger. Særlige arbejdstidsbestemmelser 6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage. 7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed. Afbrydelse, omlægning eller overflytning 8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt arbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden. Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejdsbetaling begyndende med laveste satser. 9. Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 183,10 1. marts kr. 186,80 Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling. Arbejdsdøgnet 10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl til kl eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Tillæg for holddriftsarbejde 11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales fra kl til kl følgende tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 34,30 1. marts kr. 34,95

18 12. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 81,00 1. marts kr. 82,60 Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling. Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt. Overarbejde 13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg. Arbejde på eller forskydning af fridage 14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 6 ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 81,00 1. marts kr. 82,60 Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. 15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 24,25 1. marts kr. 24,70 En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. 16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag. 17

19 Lokalaftaler Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt. 13 Fridage, ferie, skovture, begravelser 1. maj maj er hel fridag uden løn. Forlænget ferie 2. Når en medarbejder ønsker en forlænget ferie, skal virksomheden under passende hensyn til virksomhedens tarv imødekomme et sådant ønske, således at vedkommende medarbejders plads står ham åben efter endt ferie. Skovtur 3. Ligeledes bør virksomheden imødekomme ønsker, der fremsættes af en større gruppe af en virksomheds medarbejdere, gående ud på hel eller delvis standsning af arbejdet på en enkelt dag eller del deraf for at holde årlig skovtur eller lignende. Sådanne ønsker må fra medarbejdernes side fremsættes i god tid, således at der gives virksomheden adgang til at få her henhørende fridage henlagt på en dag eller et tidspunkt, som virker mindst hæmmende på virksomheden. 14 Feriefridage 1. Alle medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. 2. Uanset jobskifte i løbet af kalenderåret, har medarbejderen kun ret til 5 feriefridage. 18 Frihed for deltidsarbejde samt weekend medarbejdere, beregnes forholdsmæssigt. Feriefridage placeres efter ferielovens regler om planlægning af

20 restferie. Betaling af feriefridage sker i henhold til overenskomstens Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begyndes, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere. Medarbejderen skal anmelde sygdom til virksomheden på normal vis. 19

21 Kapitel 4 Overarbejde 15 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 1. Søn- og helligdage samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når det som nødvendigt forlanges af virksomheden, for så vidt den enkelte medarbejder ikke er forhindret heri. 2. Overarbejde må ikke udføres i strid med lovgivningen. 3. Natarbejde, der fortsætter ud over normal arbejdstids begyndelse dagen efter, betales fortsat som nattimer. 16 Helligdage Som helligdage regnes skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, grundlovsdag, 1. og 2. juledag samt nytårsdag. 17 Tillæg for overarbejde Beregning af overarbejde 1. Tillæg for overarbejde kan ikke beregnes, før der på hverdage inden for de i stk. 1 anførte klokkeslæt er arbejdet 7 arbejdstimer. 2. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks efter arbejdsdagens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spisetid hver 4. time. 3. Overarbejde betales de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen på... 50% 20 Af de nævnte timer kan én time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl

22 Overarbejde, herunder natarbejde, indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg på % Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timelønnen på % Forannævnte tillæg beregnes af timelønssatsen, jf. 18. Ved arbejder på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse. 21

23 Kapitel 5 Lønforhold 18 Lønforhold Minimalløn 1. Inden for den normale arbejdstid betales som minimalløn følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts kr. 110,50 1. marts kr. 112,25 Ungarbejderløn 2. Timelønnen er for ungarbejdere der er fyldt: 15 år men 16 år men 17 år men ikke 16 år ikke 17 år ikke 18 år kr. 44,20 55,25 77, kr. 44,90 56,15 78,60 Ændringerne sker fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori de nævnet datoer indgår 3. Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang årligt. 4. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra fagorganisationernes eller dens medlemmers side. 19 Ugesedler og lønudbetaling Lønningsperiode 1. Lønningsperioden er 2 kalenderuger og udbetaling finder sted her anden torsdag. 2. Der kan lokalt træffes aftale om, at lønudbetaling finder sted hver måned, således at lønnen er til disposition sidste torsdag i måne- 22

24 den. forud for ikrafttræden skal en aftale om månedsløn forelægges organisationerne, der har påtaleret overfor misbrug. Lønudbetalingen kan finde sted kontant, over giro eller ved indbetaling i pengeinstitut. Efter ønske kan udbetales et acontobeløb. Lønsedlerne skal være arbejdsgiveren i hænde senest med morgenposten søgnedagen efter lønningsperiodens afslutning (mandag morgen). I udbetalingsuger, hvor torsdag eller fredag er en helligdag, sker lønudbetaling to dage forud for helligdagen. Udbetalingen kan ske med et acontobeløb af den indtjente løn, og regulering sker den nærmest følgende udbetalingsdag. Acontobeløbet skal altid være så nært lønningslistens beløb som muligt. 20 Smudstillæg Smudstillæg er indeholdt i timelønningerne. 21 Skurforhold og velfærdsregler Virksomheden skal overholde gældende skur- og velfærdsregler. 22 Ventetid Ved arbejde, hvor virksomheden lejlighedsvis fratager eller tilsender mandskab, må den forsinkelse, der derved opstår, betales af virksomheden. 23 Aflevering af materialer samt omsorg for værktøj 1. Alt materiale afleveres på arbejdsstedet. Virksomheden leverer materialerne indbragt i bygningen i den etage, hvor arbejdet skal foregå, anbragt så centralt som muligt. Ved arbejde i trappeopgange skal materialerne anbringes på nederste trappeetage. Ved mindre arbejder er det medarbejderen, der skal konstatere, at 23

25 alle materialer, der står anført på arbejdssedlen, er leveret. Eventuelle mangler meddeles værkstedet i så god tid, at ventetid så vidt muligt undgås. Efter et arbejdes afslutning rydder medarbejderen op efter sig og samler returmateriale på etagen. Omsorg for værktøj 2. Medarbejderen har pligt til at drage omsorg for, at værktøj, tilhørende virksomheden, og materialer, der er afleveret på arbejdspladsen, ved arbejdstids ophør og arbejdets afslutning, er anbragt på en sådan måde, at fjernelse af disse af uvedkommende ikke umiddelbart kan finde sted. Findes der ikke muligheder for at anbringe materialer og værktøj på en forsvarlig måde, underrettes virksomheden herom, således at virksomheden selv kan tage sine forholdsregler. Udlånt værktøj som save, skærekasser, boremaskiner, pensler og lignende må ikke efterlades tilgængeligt for uvedkommende på en arbejdsplads, når aflåselig værktøjskasse eller værksted forefindes på arbejdspladsen. Aflåseligt rum 3. På større arbejdspladser, hvor der findes mulighed for at etablere værksted, har firmaet pligt til at sørge for, at dette kan aflåses, eventuelt ved opsætning af interimistisk dør. Ved arbejde på trapper påhviler det virksomheden at sørge for, at der (med kunden eller bygherren) træffes aftale om aflåseligt rum. 24 Kørepenge Transportgodtgørelse Udenfor arbejdstid 1. Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten foregår uden for den aftalte arbejdstid. Ansat på værksted 2. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicearbejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted. 24

26 Kørepenge 3. Kørepenge betales pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over km pr. år, p.t. 1,90 kr. Køretid 4. Køretid over 10 km betales med 0,75 kr. pr. km frem og tilbage. Frizone 5. Der betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem medarbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km. Samkørsel 6. Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med kr. 1,20 pr. km. Passagererne betales i henhold til stk. 4. Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte. Kørsel i arbejdstiden 7. Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km, der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under km pr. år, p.t. kr. 3,35. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden. Færge og brobillet 8. Betaling for færge eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden. 25

27 25 Overnatning Overnatning 1. Såfremt arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens værksted eller medarbejderens bopæl, betaler virksomheden dokumenterede udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted. Herudover betales udepenge med den til enhver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse, hvor overnatning finder sted, p.t. 113,75 kr. Ved arbejdets start og afslutning betales kørepenge og køretid i henhold til 24. Medarbejderen har krav på en ugentlig hjemrejse med kørepenge og betaling for køretid i henhold til 24. Fortolkning af hotel, kro eller lignende 2. Parterne er enige om, at ved begrebet eller lignende forstås: Motel Ferielejlighed/lejlighed Sommerhus Vandrehjem Boligcontainer med toilet/bad (såfremt kommunen og brandmyndighederne har godkendt, at opstillingen forgår) campingvogn under nedenstående forudsætninger: a. At det er frivilligt for medarbejderen, at vælge campingvogn i stedet for hotel, kro og lignende b. At ejerskabet eller lejerskabet til campingvognen er medarbejderens, og campingvognen er dansk registreret c. At kun ejeren eller lejeren benytter campingvognen d. At campingvognen ikke bliver opstillet på byggepladsen e. At kommunen og brandmyndighederne har godkendt, at opstillingen foregår f. At toilet og badefaciliteter er i campingvognen 26

28 g. At den økonomiske kompensation (udgifter til kost, udbetalt diæter, m.v. som virksomheden afholder) kan sidestilles med de udgifter, firmaet måtte have til ophold på hotel, kro eller lignende. Ovennævnte er under forudsætning af: At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv At forholdene ikke er på arbejdspladsen At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge At udgifter til kost betales af virksomheden At der i henhold til stk. 1, udbetales udepenge, p.t. 113,75 kr. pr. overnatning At reglerne kan fagretligt behandles 27

29 Kapitel 6 Akkord/lønsystemer 26 Akkordgrundlag Akkordløn 1. Arbejde kan aftales udført på akkordløn/akkordaftaler. I det omfang arbejdet kan prissættes ud fra den mellem parterne udarbejdede priskurant danner denne grundlag for prissætningen. 2. Hvis en medarbejder umiddelbart før arbejdets påbegyndelse skønner, at arbejdet eller dele deraf på grund af særlige omstændigheder ikke kan udføres i akkord, skal han straks rette henvendelse herom til virksomheden eller værkstedets leder. Der skal herefter, inden arbejdet påbegyndes, uden unødigt ophold træffes aftale om, på hvilken måde afregningen skal ske. 3. Opstår der under arbejdets gang vanskeligheder af en sådan art, at det sinker arbejdet, f.eks. på grund af andre håndværkere, skal medarbejderen straks rette henvendelse til virksomheden, hvorefter parterne skal aftale, hvorledes de opståede gener skal betales. Hvis enighed ikke opnås, henvises afgørelsen til organisationerne. 4. Arbejdsstedet skal være ryddet og skal i den kolde tid være opvarmet til en sådan temperatur, at det er muligt at arbejde med materialerne. 5. Det er en forudsætning, at gulvene inden arbejdets påbegyndelse leveres i henhold til seneste udgave af GSO-Gulvfakta. Sjakbejser 6. Sjakbejstillæg for arbejder, hvor der beskæftiges mindst 3 arbejdere, aftales forud for arbejdets start. 1. års lærlinge medregnes ikke. Hvor formanden deltager i byggemøder, aflønnes denne med timelønnen. 28