Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Niclas Jessen Panorama - Familie, Vadehavet Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2015 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 5 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK... 5 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK SYDDANMARK ER LANDETS NÆSTSTØRSTE TURISMEREGION DANSKE GÆSTER STÅR BAG TO TREDJEDELE AF TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK FERIETURISME ER BETYDELIGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME REGION SYDDANMARK ER AFHÆNGIG AF OMRÅDETS SOMMERHUSUDLEJNING TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER NÆSTEN JOB I REGION SYDDANMARK TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET SKATTEINDTÆGTER FOR 7,5 MIA. KR REGIONENS TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER FYLDER 5 PCT. AF DE SAMLEDE SKATTEINDTÆGTER KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR REGIONENS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER LIGE MEGET FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. BAG OM RAPPORTEN DATAKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER BEMÆRKNINGER OMKRING DATA, METODE OG RESULTATER EFTERSPØRGSELSKILDER PROCESSEN OMKRING TILBLIVELSEN AF TSA BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. juni 2015 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten oplysninger om udvikling i overnatninger og kapacitet frem til 2014 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes regionstallene op i mod de nationale nøgletal, ligesom nøgletal mellem regionens kommuner sammenholdes. Derudover findes bagest i rapporten en række bilagstabeller med nøgletal for hver af regionens kommuner. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation der kan sammenliges år efter år. Dette gælder særligt på kommunalt niveau. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. på landsplan. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den 3

5 bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller. 4

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark I Region Syddanmark brugte turisterne i 2013 for i alt 18,4 mia. kr. og foretog over 14,5 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 10,6 mia. kr. i værditilvækst 2, 7,5 mia. kr. i skatteindtægter og knap job i regionen i Herved står turismen bag 3,3 pct. af al værditilvækst, 4,9 pct. af alle job og 5,1 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2013 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 Største markeder, 2013 Danmark Tyskland Norge 639 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2013 Lejet feriehus Hotel forretning Hotel ferie Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Region Syddanmark er landets næststørste turismeregion efter Region Hovedstaden. I regionen brugte turisterne således 18,4 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug tal 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 5

7 Størrelsen af turismeforbruget varierer meget mellem regionens 22 kommuner. Således bruger turisterne mellem 1,6 og 2 mia. kr. i Varde, Odense og Vejle, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor der lægges mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug. Turismen som erhverv fylder i gennemsnit lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,9 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet. Størstedelen af turismeforbruget (65 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står hermed for en femtedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget. Lejede feriehuse udgør en vigtig bestanddel af turismen i regionen. Turismeforbruget skabt af turister på denne overnatningsform udgør 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 5 pct. point mere end andre steder i landet. Herudover lægges også en stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 30 pct., i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. På kommunalt niveau ses en bred og forskelligartet profil af overnatningsproduktet. Således er der stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 52 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 48 pct. i forbindelse med ikkekommerciel overnatning eller endagsbesøg. Halvdelen af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 29 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og viser, at Region Syddanmark er en destination med mange forskellige turismeformer var rekordår for Region Syddanmark, hvor der blev registreret 14,5 mio. overnatninger, hvilket er det højeste antal siden 2008, hvor feriehusstatistikken går tilbage til. Samlet set lå niveauet af overnatninger i pct. højere end i Over 3,4 mio. kommercielle overnatninger blev registreret i Varde, hvilket klart gør kommunen til regionens største. Men også Tønder, Billund og Sønderborg er vigtige turismekommuner med over 1 mio. overnatninger i hver. Antallet af kommercielle overnatninger er ligeligt fordelt mellem danske og udenlandske turister. De 7,3 mio. udenlandske overnatninger i regionen fylder dog en smule mere end de 7,2 mio. danske. Ca. 5,4 mio. overnatninger er fra Tyskland, mens markederne Norge, Sverige og Holland lægger 0,4-0,5 mio. overnatningerne hver. Inden for de sidste fem år er de danske overnatninger gået pænt frem, mens de tyske næsten er tilbage på det høje niveau fra Ellers er især norske overnatninger samt overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne vokset kraftigt Hol- 6

8 landske overnatninger har til gengæld oplevet tilbagegang i perioden. Den seneste udvikling, , viser vækst i danske og udenlandske overnatninger på hhv. 4,6 og 5,2 pct. Region Syddanmark er et stort feriehus- og campingområde. Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 40 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger. Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget, særligt fra 2013 til Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningsprocenter i de fleste af områdets kommuner. Det skønnes, at 45,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2014 blev udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 35,2 pct. Sommermånederne er, ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2013 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 3,4 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 3,9 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct. 5,1 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 7

9 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Syddanmark er landets næststørste turismeregion Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2013 et samlet turismeforbrug på 18,4 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2013, mio. kr. Af figur 1.2 og tabel 1.1 ses det, hvordan størrelsen af turismeforbruget varierer mellem regionens kommuner. Turisterne bruger med lidt over 2 mia. kr. flest penge i Varde. Herefter lægges også mange turismekroner i Odense og Vejle, hhv. 1,7 og 1,6 mia. kr. I den anden ende af listen findes kommuner som Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor turisterne bruger mellem 134 og 244 mio. kr. Det må derfor siges, at der er stor spredning i turismeforbrugets størrelse blandt regionens 22 kommuner. 8

10 Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner Tabel 1.1 opdeler desuden turismeforbruget i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 9

11 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2013 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud mio. kr. Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Syddanmark ,9 pct. Varde ,0 Odense ,3 Vejle ,1 Kolding ,8 Billund ,4 Sønderborg ,9 Tønder ,9 Esbjerg ,9 Middelfart ,7 Haderslev ,3 Fredericia ,9 Aabenraa ,3 Nyborg ,5 Svendborg ,8 Langeland ,6 Fanø ,9 Faaborg-Midtfyn ,3 Assens ,3 Nordfyns ,0 Kerteminde ,5 Vejen ,7 Ærø ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Det ses, at turismen overordnet set fylder 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen har som erhverv hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Turismens økonomiske betydning varierer dog en del kommunerne imellem, hvilket kommer til udtryk i figur 1.3. F.eks. findes kommuner som Langeland og Fanø længere nede på listen over turismeforbrug, men de to øer er, hvor turismen har størst betydning for økonomien i Region Syddanmark. Således fylder turisternes forbrug 26,9 pct. på Fanø og 7,6 pct. på Langeland af øernes samlede udbud af varer og tjenester. Turismeforbruget i Varde skiller sig desu- 10

12 den ud ved både at være højt, men også relativt vigtigt i forhold til andre brancher, idet turismen fylder 5,0 pct. af kommunens samlede udbud. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia. Her står turismeforbruget for 0,7-0,9 pct. af kommunernes samlede udbud. Esbjerg og Odense er desuden højt producerende kommuner med mia. kr. i samlet udbud af varer og tjenester. Her fylder turismen relativt lidt i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Det ses yderligere af tabel 1.1, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 9,7 mia. kr. eller 52 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 49 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i højere grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner særligt fylder kommercielle overnatningsformer meget i kommuner som Varde, Langeland, Fanø og Billund med pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa, 11

13 Fredericia og Haderslev ud ved, at en overvægt med pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. 1.2 Danske gæster står bag to tredjedele af turismeforbruget i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 12,0 mia. kr. eller 65 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder godt 6,4 mia. kr. eller de resterende 35 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 60 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. De mange tyske gæster i området lægger 3,7 mia. kr. eller 20 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 8 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 57 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 639 mio. kr. og Sverige med 448 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 6 pct. af turismeforbruget og svenskerne 7 pct. Hollandske turisters forbrug fylder 1 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Hermed er betydningen af de hollandske turisters forbrug kun en lille smule større for Region Syddanmark end for hele landet, hvor hollænderne også står for 1 pct. Gæster fra Storbritannien og USA lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syddanske region. Denne andel er en smule lavere end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 10 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på 86 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer. 12

14 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark, 2013 Turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande Ferieturisme er betydeligt vigtigere end forretningsturisme Tabel 1.3 viser danske og udenlandske turisters forbrug opdelt efter formål, dvs. ferie- eller forretningsturisme. Det ses, at størstedelen af forbruget i regionen kan tilskrives ferierejser med knap 12,9 mia. kr. svarende til 70 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 5,5 mia. kr. eller 30 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. På forretningsrejser er det danskerne, der med 89 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 5,9 mia. kr. for omkring 45 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Syddanmark, 2013 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Region Syddanmark er afhængig af områdets sommerhusudlejning Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt mere afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 52 pct. af turismeforbruget lægges således knyttet til de kommercielle overnatningsformer, mens 48 pct. bruges ikke kommercielt. I forhold til resten af landet er turismen i Region Syddanmark særligt kendetegnet ved at være afhængig at turisme i lejet feriehus. Feriehusudlejningen står således for 3,2 mia. eller 17 pct. af regionens turismeforbrug. Til sammenligning bruges 12 pct. på denne overnatningsform i hele landet. 13

15 En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 2,5 mia. kr. eller 14 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 3,0 mia. kr. eller 16 pct. bruges på endagsforretningsrejser. På landsplan udgør forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål 15 pct., mens en lavere andel med 13 pct. går til endagsforretningsrejser. Feriegæsters omsætning på hotel fylder i Region Syddanmark 9 pct. af totalen, hvilket er 3 pct. point lavere end for landet samlet set. Endagsturisme fylder 31 pct. i den sydlige del af Danmark. Herunder lægger turisterne 15 pct. af det samlede forbrug på ferieendagsture. Til sammenligning lægger endagsturister på ferie i Danmark 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Inden for den ikke-kommercielle kategori findes også overnatning hos familie/venner som i regionen står for 10 pct. af det samlede turismeforbrug, en lidt lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger på denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre fylder med hhv. 6 og 3 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere i Region Syddanmark end i landet samlet set. Til gengæld bruger turisterne i regionen i eget feriehus 4 med 5 pct. ikke helt så mange penge som de gør på landsplan. Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. F.eks. er Langeland afhængige af den årlige festival, mens Nyborg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre, Aabenraa af endagsturisme og Faaborg-Midtfyn af familie-/vennebesøg. 4 Bemærk at denne kategori ligesom lånt feriehus, familie/venner og bondegårde stammer fra ældre undersøgelser (se afsnit 4.1) og derfor skal tages med et gran salt. Desuden indgår overnatningsformer som nogle dele af privat udlejning (f.eks. AirBnB) ikke i modellen. 14

16 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2013 Turismeforbrug mio. kr. Fordeling for Region Syddanmark pct. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet viser yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikketurismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser opdelingen for Region Syddanmark. Det ses, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter fylder halvdelen af det samlede turismeforbrug. Forbruget indenfor detailhandel fylder 29 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen. Her går en lidt større del dog på de turismerelaterede produkter. At turisterne på landsplan bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt højere andel forretningsgæster. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport. Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som lokal transport (30 pct.) og overnatning (14 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (34 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (14 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (34 pct.) 15

17 og andre produkter (32 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Nyborg og Fredericia har bl.a. pga. mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kategori kun pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2013 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

18 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2013 knap 10,6 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,4 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 311,5 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. Varde har højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner, idet turismen i Varde står for en værditilvækst på godt 1,2 mia. kr. Odense og Vejle følger som Region Syddanmarks næst største kommuner målt på turismeskabt værditilvækst, da der skabes hhv. 843 og 813 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Ærø (135 mio. kr.), Vejen (162 mio. kr.) og Kerteminde (190 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst på øerne Fanø, Langeland og i Varde, da turismen skaber hhv. 59,1, 17,0 og 10,8 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Ærø følger efter med en turismeandel af den samlede værditilvækst på 10,5 pct. Til gengæld ligger kommuner som Esbjerg (1,6 pct.), Vejen (1,7 pct.), og Odense (1,7 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i på dette område. 17

19 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2013 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Syddanmark ,4 pct. Varde ,8 Odense ,7 Vejle ,9 Kolding ,7 Sønderborg ,4 Tønder ,2 Billund ,5 Esbjerg ,6 Haderslev ,0 Middelfart ,0 Fredericia ,4 Aabenraa ,4 Langeland ,0 Fanø ,1 Svendborg ,9 Nyborg ,3 Faaborg-Midtfyn ,8 Nordfyns ,3 Assens ,4 Kerteminde ,0 Vejen ,7 Ærø ,5 Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. 18

20 Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks 10,6 mia. kr. store turismeafledte værditilvækst havner 27 pct. eller knap 2,9 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 9 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra restauranter og værtshuse, hvilket er 1 pct. point under hele landets andel. 7 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark og i hele landet tilfalder overnatningssteder. Transportvirksomheder bidrager med 6 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er på samme niveau som i hele landet. I Region Syddanmark afledes 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst inden for af detailhandlen. Dette er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 3 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (16 pct.), erhvervsservice 6 (9 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at hele branchen kun indgår i turismeerhvervet. 19