Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb"

Transkript

1 Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere viden og kompetencer fra studiet med erfaring via studierelevante jobs, udveksling og/eller projektorienterede forløb (praktik) i virksomheder og organisationer. Tre ud af fire studerende supplerer deres uddannelse med enten et studierelevant job, udveksling eller et projektorienteret forløb, og der er således tale om populærere supplementer til et universitetsstudie, men spørgsmålet er, hvilken effekt disse tilvalg egentlig har på de studerendes beskæftigelse og løn efter endt studie. For at kvalificere debatten om, hvorvidt studerende kan opnå en fordel på arbejdsmarkedet gennem tilvalg af et studierelevant job, udveksling og/eller et projektorienteret forløb, ser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i denne undersøgelse nærmere på effekterne af disse tilvalg. Undersøgelsen omfatter alle dimittender, der opnåede en kandidatgrad i Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik samt data leveret af de otte universiteter. 1.1 Resultater Hovedresultaterne af analysen er sammenfattet i nedenstående tabeller, der viser beskæftigelseseffekterne (tabel 1) og løneffekterne (tabel 2) af henholdsvis studierelevant job, udveksling og projektorienteret forløb samt af de forskellige kombinationer heraf. Tabel 1 Beskæftigelseseffekter af studerendes tilvalg. Dimittender i årene (procentpoint) Kun (A) Studierelevant job Kun (B) Projektorienteret forløb Kun (C) Udveksling (A) Studierelevant job + (B) Projektorienteret forløb (A) Studierelevant job + (C) Udveksling (B) Projektorienteret forløb + (C) Udveksling (A) Studierel. job + (B) Projektorienteret forl. + (C) Udveksling Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og data fra de otte universiteter. Note: Tal angiver, hvor mange procentpoint beskæftigelsessandsynligheden ændres året efter dimission ved de forskellige tilvalg og kombinationer heraf, sammenlignet med tilsvarende studerende, der ikke har foretaget noget tilvalg. I tabellen er der kun afrapporteret signifikante effekter. For signifikansniveau samt resterende estimater, se tabel 4 i appendiks A. Inddeling af uddannelser er sket i overensstemmelse med Danmarks Statistiks uddannelsesklassificering. EFFEKTER AF STUDIEJOB, UDVEKSLING OG PROJEKTORIENTEREDE FORL ØB

2 Tabel 2 Månedlige løneffekter af studerende tilvalg. Dimittender i årene (kroner) Kun (A) Studierelevant job Kun (B) Projektorienteret forløb Kun (C) Udveksling (A) Studierelevant job + (B) Projektorienteret forløb (A) Studierelevant job + (C) Udveksling (B) Projektorienteret forløb + (C) Udveksling (A) Studierel. job + (B) Projektorienteret forl. + (C) Udveksling Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og data fra de otte universiteter. Note: Tal angiver antal ekstra 2015-kroner, som de forskellige tilvalg og kombinationer heraf giver dimittender med hensyn til lønindkomsten 12 måneder efter dimission, sammenlignet med tilsvarende studerende, der ikke har foretaget noget tilvalg. I tabellen er der kun afrapporteret signifikante effekter. For signifikansniveau samt resterende estimater, se tabel 4 i appendiks A. Inddeling af uddannelser er sket i overensstemmelse med Danmarks Statistiks uddannelsesklassificering Et studierelevant job har generelt positiv betydning for beskæftigelse og løn Resultaterne viser, at studerende, som har haft et studierelevant job enten alene eller i kombination med et projektorienteret forløb eller udveksling opnår en positiv beskæftigelseseffekt på fire ud af fem hovedområder (HUM, SAMF, NAT og TEK). Af tabel 1 fremgår det, at den positive beskæftigelseseffekt af et studierelevant job giver procentpoint større sandsynlighed for at være i job året efter dimission i sammenligning med tilsvarende dimittender, der ikke har haft et studierelevant job. Resultaterne viser endvidere, at studerende, som har haft et studierelevant job enten alene eller i kombination med et projektorienteret forløb eller udveksling opnår en positiv løneffekt 12 måneder efter dimission, på tre ud af fem hovedområder (HUM, SAMF og NAT). Af tabel 2 fremgår det, at den positive løneffekt af et studierelevant job befinder sig i et spænd mellem kr. og kr. i sammenligning med tilsvarende dimittender, der ikke har haft et studierelevant job Projektorienterede forløb har i sig selv en beskæftigelseseffekt på samfundsvidenskab og humaniora og en løneffekt på samfundsvidenskab Resultaterne viser, at studerende, som alene har gennemført et projektorienteret forløb, opnår en positiv beskæftigelseseffekt på humaniora og samfundsvidenskab på henholdsvis 12 og 19 procentpoint, jf. tabel 1, mens der ikke kan påvises en effekt for studerende fra teknisk videnskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. 1 Resultaterne viser endvidere, at studerende på samfundsvidenskab, som alene har gennemført et projektorienteret forløb, opnår en positiv løneffekt. Af tabel 2 fremgår det, at løneffekten for samfundsvidenskabelige dimittender udgør kr. om måneden mere end tilsvarende dimittender, der ikke har gennemført et projektorienteret forløb. Der kan dog ikke påvises tilsvarende løneffekter på de andre hovedområder. 2 1 På sundhedsvidenskab og naturvidenskab viser estimatet på baggrund af analysen, at der også her er en positiv effekt af at gennemføre projektorienterede forløb. Selvom effekten er af nogenlunde samme størrelsesorden som på humaniora og samfundsvidenskab, er der statistisk set stor usikkerhed med hensyn til, hvorvidt forskellen afspejler en reel effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Dette kan skyldes, at der er få studerende, som kun har gennemført et projektorienteret forløb, og at dette i kombination med et lavere N på disse områder giver større usikkerhed med hensyn til resultaterne. 2 På sundhedsvidenskab og naturvidenskab er der ligeledes positive estimater af løneffekterne for studerende, der gennemfører projektorienterede forløb. Igen er disse resultater dog forbundet med statistisk usikkerhed. EFFEKTER AF STUDIEJOB, UDVEKSLING OG PROJEKTORIENTEREDE FORL ØB

3 Ifølge tabel 1 og 2 er der en beskæftigelses- og løneffekt af et projektorienteret forløb, når det kombineres med et studierelevant job, men disse effekter er i de fleste tilfælde ikke større end af et studierelevant job alene Udveksling har generelt ingen beskæftigelses- eller løneffekter i sig selv Resultaterne viser, at studerende, som alene har været på udveksling, generelt ikke opnår en beskæftigelses- eller løneffekt i sammenligning med tilsvarende dimittender, der ikke har været på udveksling. Der er dog en enkelt undtagelse på det naturvidenskabelige område, hvor der er en løneffekt på kr. af alene at have været på udveksling. Ifølge tabel 1 og 2 opnår studerende en effekt af udveksling, når den kombineres med et studierelevant job. Denne kombination giver en positiv beskæftigelseseffekt (11-20 procentpoint) på fire ud af fem hovedområder og en positiv månedlig løneffekt på humaniora (2.573 kr.), samfundsvidenskab (4.654 kr.) og naturvidenskab (2.817 kr.). Selvom disse effekter er større end for studierelevant job alene, kan det dog ikke konkluderes, at udveksling bidrager med denne forskel Der er størst udbytte af tilvalg på samfundsvidenskab Når vi kigger på tværs af de forskellige tilvalgseffekter, kan det konstateres, at studerende på samfundsvidenskabelige uddannelser generelt har det største udbytte af at tilvælge et studierelevant job, et projektorienteret forløb eller udveksling. Samfundsvidenskabelige dimittender har lidt større beskæftigelseseffekter, jf. tabel 1, og på det samfundsvidenskabelige område har alle kombinationer af tilvalg med undtagelse af udveksling samt udveksling og projektorienteret forløb effekt på lønindkomsten 12 måneder efter endt kandidatuddannelse, jf. tabel 2. De gennemsnitlige effekter er også større for dimittender fra samfundsvidenskab end for dimittender fra humaniora og naturvidenskab, hvor enkelte tilvalg også har en løneffekt. Reduktion af selektionseffekter Ved gennemførslen af effektanalyser som denne kan der forekomme selektionseffekter, idet det ikke kan forventes, at studerende med ét tilvalg ligner studerende med et andet tilvalg eller studerende med ingen tilvalg. Der er så vidt muligt taget højde for dette via statistisk kontrol, som betyder, at der kun sammenlignes studerende, som ligner hinanden med hensyn til social baggrund, karaktergennemsnit fra de gymnasiale uddannelser, alder, etnicitet etc., hvorved de studerende bliver så sammenlignelige som statistisk muligt. Eventuelle selektionseffekter er således reduceret så meget som muligt. 1.2 Perspektivering Flere grunde til, at studierelevant job gennemgående er mest udbytterigt Det gennemgående resultat af analysen er, at studierelevant job skiller sig ud som det tilvalg, der øger beskæftigelsessandsynligheden mest, og som samtidig giver bedst mulighed for øget indkomst. Der kan være forskellige forhold, som forklarer dette fund. Ét forhold handler om, at man med et studierelevant job drager nytte af at have fået en arbejdspladssocialisering og et netværk, som senere kan generere beskæftigelsesmuligheder. Et andet forhold handler om, at man typisk har et studierelevant job i længere tid end et semester (som man typisk vil bruge på et projektorienteret forløb eller udveksling), og at man kan have jobbet helt frem til dimissionen. Endelig kan et tredje forhold handle om, at et studierelevant job er en ekstra, supplerende aktivitet til studiet, der derved kan give noget yderligere i sammenligning EFFEKTER AF STUDIEJOB, UDVEKSLING OG PROJEKTORIENTEREDE FORL ØB

4 med projektorienterede forløb og udveksling, som begge er substituerende (og som sådan ECTSpointudløsende) aktiviteter i forbindelse med det ordinære studieforløb Projektorienterede forløb har også arbejdsmarkedsrelevante egenskaber Projektorienterede forløb har ligeledes betydning for de studerendes muligheder for at komme i beskæftigelse (på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser) samt lønniveau (på samfundsvidenskabelige uddannelser). Dette er i overensstemmelse med, at det er en vigtig del af formålet med projektorienterede forløb at bygge bro og lette overgangen til arbejdsmarkedet. Samtidig kan der for de projektorienterede forløbs vedkommende genfindes nogle af de forhold, som gælder for et studierelevant job nemlig, at man drager nytte af at have fået en arbejdspladssocialisering og et netværk, som senere kan generere beskæftigelsesmuligheder. Hertil kommer, at de projektorienterede forløb har en stærkere kobling til uddannelserne, da der indgås kontrakter om forløbet, og idet man skal opnå sine ECTS-point via en eksamen, som potentielt kan sikre større kobling mellem uddannelsen og forløbet Udveksling er mindre udbytterigt end sit ry Udveksling har i analysen ikke lige så stor effekt med hensyn til dimittendernes beskæftigelse og løn som et studierelevant job eller et projektorienteret forløb. I lyset af effekterne af studierelevante jobs og projektorienterede forløb er det nærliggende at pege på, at studerende i forbindelse med udveksling ikke opnår en arbejdspladssocialisering og/eller opbygger et netværk. Når der ikke er nogen effekt af udveksling, er det dog ikke et decideret negativt fund, idet resultatet blot viser, at effekten er den samme, som hvis man var blevet på det ordinære uddannelsesforløb. Resultatet nuancerer den del af den uddannelsespolitiske debat, som har fremført, at studerende opnår særlige kompetencer ved at tage på udveksling. Repræsentanter fra erhvervslivet har fx i flere tilfælde tilkendegivet, at de tillægger internationale kompetencer værdi. Resultaterne viser imidlertid, at det generelt ikke er noget, som kan aflæses i hverken beskæftigelse eller løn. Det bør give anledning til, at man genovervejer udbyttet af udveksling, som i øvrigt må antages at variere fra ophold til ophold. En yderligere forklaring kan være, at de internationale kompetencer, som man opnår via udveksling, også er mulige at tilegne sig på andre måder, fx ved at rejse Samfundsvidenskab kan have fordel af at være generalistuddannelser Det er værd at bemærke, at studerende på samfundsvidenskab, har størst udbytte af de tre typer af tilvalg. En mulig forklaring kan være, at samfundsvidenskab i høj grad består af generalistuddannelser, som er relevante for et bredt spektrum af aftagere. For at profilere sig må de samfundsvidenskabelige studerende i højere grad end på andre hovedområder henvise til de tilvalg, de har foretaget ved siden af de ordinære kandidatuddannelsesforløb. På andre hovedområder kan der derimod være en tættere sammenhæng mellem de færdigheder, der oparbejdes på studiet, og de arbejdsopgaver, de studerende skal varetage, når de kommer i job. Det kan på de områder betyde, at aftagerne i højere grad vil se på fx de studerendes karakterer og fagvalg fra studiet, når de tildeler højere lønninger. 1.3 Datagrundlag I de følgende analyser er datagrundlaget personer, der blev optaget på og gennemførte den toårige kandidatuddannelse på et af de otte danske universiteter i perioden 1. januar 2009 til 31. december Grundet forskellige måletidspunkter for henholdsvis beskæftigelse og løn er der forskel på størrelsen af de to populationer. Beskæftigelsesanalysen har en bruttopopulation på personer, og lønanalysen har en population på personer. Forældreinformation afspejler forældrenes situation i det år, den studerende fyldte 16 år. Data er leveret igennem Danmarks Statistiks forskningsservice, og en enkelt variabel af universiteternes egne centraladministrationer. Datagrundlaget leveret af universiteterne omhandler, hvor- EFFEKTER AF STUDIEJOB, UDVEKSLING OG PROJEKTORIENTEREDE FORL ØB

5 vidt den studerende har deltaget i et projektorienteret forløb. I den forbindelse kan der være forskellige opfattelser på tværs af universiteter og fakulteter af, hvad der opfattes som et projektorienteret forløb. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskelle mellem, hvad der defineres som et projektorienteret forløb på de forskellige hovedområder, hvorfor forløbene ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige på tværs af områderne. Nedenstående tabel 3 viser fordelingen af de studerendes tilvalg på de enkelte hovedområder. For yderligere information om data og operationaliseringen af de afhængige og uafhængige variable, se appendiks B. Tabel 3 Fordelingen af studerende på de enkelte tilvalg og hovedområder (procent) Kun (A) Studierelevant job Kun (B) Projektorienteret forløb Kun (C) Udveksling (A) Studierelevant job + (B) Projektorienteret forløb (A) Studierelevant job + (C) Udveksling (B) Projektorienteret forløb + (C) Udveksling (A) Studierelevant job + (B) Projektorienteret forløb + (C) Udveksling Ingen af tilvalgene Sum N Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og data fra de otte universiteter. Inddeling af uddannelser er sket i overensstemmelse med Danmarks Statistiks uddannelsesklassificering. EFFEKTER AF STUDIEJOB, UDVEKSLING OG PROJEKTORIENTEREDE FORL ØB

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Uddannelseskvalitet og generelle arbejdsmarkedskompetencer Koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked i studenterperspektiv

Uddannelseskvalitet og generelle arbejdsmarkedskompetencer Koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked i studenterperspektiv Uddannelseskvalitet og generelle arbejdsmarkedskompetencer Koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked i studenterperspektiv UDDANNELSER 2017 ARBEJDSMARKED 2 FORORD Fra uddannelseskvalitet til generelle

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Statistik i basketball

Statistik i basketball En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet 14. marts 2012 J.nr. 2011-4124-04 MT Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet Der er i stigende grad fokus på dimittendledigheden. Bl.a. har flere ministre anbefalet, at universiteternes kandidater søger

Læs mere

UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET

UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET KONTAKT Claus Aastrup Seidelin Cheføkonom clas@dea.nu Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom, DEA Lukas Hidan, projektassistent, DEA Dato for udgivelse:

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Praktikundersøgelse Sammenfatningsrapport

Praktikundersøgelse Sammenfatningsrapport Praktikundersøgelse 2013 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 98% (N=1017)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 19.0% Kvinde 81.0% Svar i alt 1017 9 Er du: 8 7 6 5 4 81,0% 3 1 19,0% Mand Kvinde Hvor gammel

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2))

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 204 - Januar 2002 Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) Økonomisk Institut Københavns Universitet Studiestræde 6, 1455 København

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere