DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5"

Transkript

1 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale værdier vedr. fagligheden i almen praksis 7 Centrale værdier i tilrettelæggelsen af almen praksis 9 Efterskrift 10

2 2

3 3 FORORD Selvom debattemaet i sig selv er evigt aktuelt, præsenteres hermed afslutningen på debatten om kernefunktionen i almen praksis. Bolden blev givet op i september 1998, hvor P.L.O. og DSAM arrangerede et Fremtidsværksted, hvor de vigtigste temaer for fremtiden i almen praksis blev indkredset og bearbejdet. Ideen om at få beskrevet og defineret det væsentligste indhold i faget (kernefunktionen) blev født her. Siden da er der sket følgende: Debatoplæg om kernefunktionen i almen praksis er udgivet i foråret Konsensuskonferencen om Fremtidens almen praksis er afholdt i forbindelse med Lægedage En række indlæg i Ugeskriftet og Praktikus er publiceret. Og sidst men ikke mindst er der gennemført en række debatmøder rundt omkring i landet i såvel P.L.O.- som DSAM-regi. Debatten har vist, at ikke bare praktiserende læger, men også andre interessenter som helhed oplever, at almen praksis og indretningen af almen praksis i Danmark rummer en række værdier, det er afgørende at bevare. Debatten blandt praktiserende læger har også vist en vilje til at udvikle det system vi har bygget op, men uden at give køb på de centrale værdier. Debatten har derimod ikke givet svaret på, hvilke funktioner vi skal afgive, og hvilke vi skal udbygge. Langt de fleste af de opgaver, vi varetager i dag, karakteriseres som kerneopgaver, der hænger naturligt sammen med vores funktion og hvad vi står for. Debatten har ikke afsløret noget stort ønske om at afgive opgaver, men snarere vist en åbenhed over for at organisere opgavetilrettelæggelsen anderledes end tilfældet er i dag. Dette gælder både i relation til vores samarbejdskollegaer i sygehusvæsenet, speciallægekollegaer og andre sundhedspersoner. Men også i vore egne klinikker og indbyrdes er der endnu uudnyttede muligheder. Det er med andre ord ikke muligt endsige konstruktivt at forsøge at afgrænse kernefunktionen i almen praksis ved at beskrive opgaver, der skal løses eller ikke løses i almen praksis. Kernefunktionen er nærmere en række centrale værdier, som vi står for, og som vi ønsker fortsat skal være til stede, når vi udvikler vores fag og den organisatoriske ramme, vi skal agere inden for. Beskrivelsen i dette oplæg er derfor en slags fælles referenceramme, der udtrykker principper, normer og handlinger som de praktiserende læger finder vigtige og rigtige at fastholde i udøvelsen af faget almen medicin. De centrale værdier relaterer sig til fire dimensioner, som er nærmere beskrevet i det efterfølgende: Centrale værdier i læge-patientforholdet.

4 4 Centrale værdier i lægerollen. Centrale værdier i fagligheden. Centrale værdier i tilrettelæggelsen af almen praksis. Vedtaget af P.L.O.s repræsentantskab lørdag den 1. december 2001.

5 5 I VISION Den praktiserende læges mål er at kunne behandle og/eller rådgive sine patienter i alle stadier, hvor et helbredsproblem skal løses i forståelse med patienten og ud fra patientens forudsætninger. I forløbet skal lægen koordinere patientens behov for behandling og forebyggelse med andre involverede sundhedspersoner. Den praktiserende læge ønsker aktivt at medvirke til den kontinuerlige udvikling af denne opgave og dens løsning i takt med den hastigt ændrede lægevidenskabelige, samfundsmæssige og informationsteknologiske udvikling. II HVILKE VÆRDIER SKAL ALMEN PRAKSIS I FREMTIDEN BYGGE PA? Centrale værdier i læge-patientforholdet Tillid Det vigtigste element i patient-lægeforholdet er tillid. Tillidsforholdet bygger på at lægen har en specialviden og -kompetence, som patienten har en forventning om kan afhjælpe et helbredsmæssigt problem. Tilliden beskyttes af en række regler og en moralkodeks som den praktiserende læge skal overholde: lægeløfte, tavshedspligt og etiske regler. Også lægens tillid til patienten er afgørende. I den sidste ende er tillid imidlertid en personlig følelse, der bygger på en personlig, gensidig vurdering af forholdet mellem to personer. Tillid kan derfor ikke påtvinges, men skal optjenes.

6 6 Frit lægevalg Patientens adgang til at vælge læge (og lægens adgang til at frasige sig en patient) er derfor essentiel, fordi tilliden hermed kan beskyttes i praksis. Tilgængelighed Patienten skal selv kunne definere, hvornår almen lægehjælp ønskes. Den fri og uselekterede adgang til almen praksis er tryghedsskabende og et nødvendigt element i et sundhedsvæsen, hvor der er kapacitets- og ressourceproblemer. Den fri tilgængelighed skal gælde for alle lige adgang og understøttes af at være vederlagsfri for patienten. Kontinuitet Kontinuitet opstår når tilknytningen mellem læge og patient har en vis varighed. Betydningen heraf opstår især i et sygdomsforløb, hvor kontinuitet giver mulighed for at udvikle et personligt forhold mellem læge og patient, der giver lægen basis for at forstå patienten som en individuel person. Familieperspektivet kan føjes til. Kontinuitet betyder ikke nødvendigvis, at læge-patient mødes i alle kontakter, men at lægen påtager sig et lægeligt ansvar for patienten, og at patienten oplever lægen som en kompetent og samlende person for ens helbredsmæssige problemer. Centrale værdier i lægerollen Patientens rådgiver Patienten har ret til selv at bestemme og må tage ansvar for sine beslutninger. Derfor er lægen patientens rådgiver. Rådgivningen sker i respekt og forståelse for patientens egne forudsætninger, holdninger og selvforståelse. Visitator I et kompliceret og specialiseret sundhedsvæsen er det den praktiserende læges opgave på patientens vegne at vurdere og sammen med patienten at afgøre hvor og hvornår patienten opnår den bedste behandling. Det er lægens opgave at hjælpe patienten til en optimal behandling gennem visitation til relevante specialister og specialafdelinger. Visitationsfunktionen er afgørende for at kunne skabe kontinuitet i patientens forløb. Gennem visitationsfunktionen varetager lægen samtidig en prioriteringsopgave for samfundet, der afspejler at sundhedsvæsenet er indrettet efter princippet om lavest mulige effektive omsorgsniveau. Problempåpegende Der er en lang tradition for at læger gør opmærksom på utilstrækkelige behandlingsmuligheder eller forhold, der udsætter borgerne for helbredsmæssige risici. Almen praksis har en særligt bred indsigt i sundhedsvæsenets funktion, fordi vi både modtager og henviser til andre dele af væsenet. Denne indsigt skal bruges til at arbejde for et bedre fungerende sundhedsvæsen.

7 7 Det personlige ansvar for patienten Særkendet ved almen praksis er, at lægerollen i meget høj grad er knyttet til personen, og patienten knytter sig som hovedregel til en bestemt læge. I princippet kræver det ubegrænset tilgængelighed, hvilket ikke altid er foreneligt med et rimeligt arbejds- og familieliv for lægen. Det personlige ansvar for patienten i almen praksis er en væsentlig del af lægerollen og skal fastholdes gennem listeprincippet. Centrale værdier vedr. fagligheden i almen praksis Forskellighed En vis forskellighed i praktiserende lægers almenmenneskelige og faglige holdninger er et gode og giver det fri lægevalg mening. Forskelle bidrager til fleksibilitet og udvikling og til at individuelle patientbehov og ønsker kan imødekommes. Fælles er og skal være en vis basal viden og kunnen samt visse etiske principper, der anses for at være fundamentale. Bredden i den praktiserende læges arbejdsområde er enorm og fører let til særlige interesseområder og en stor forskellighed i opgaveløsningen. Samme vej leder den omfattende mængde ny viden, lægen skal tilegne sig. Særlige interesseområder kan praktiseres inden for teamet i f.eks. en kompagniskabspraksis, men faren er at helhedsperspektivet svækkes. Almen

8 8 praksis bør fortsat stå for helhedsperspektivet, men nye organisationsformer, som f.eks. konsulentassistance til lægen og en fleksibel visitation, må inddrages for at imødegå defensiv medicin. Høj kvalitet og forskning. Den aftalemæssige status for almen praksis som eneudbyder retfærdiggøres bedst ved at levere ydelser af høj kvalitet. Der skal stræbes imod, at levere faglig kvalitet og servicekvalitet, der er tidssvarende. Almen praksis skal selv påtage sig en aktiv rolle i at udvikle kvaliteten og evaluere kvaliteten gennem audit, patientevalueringer, efteruddannelse, forskning og videreuddannelse etc. Øget forskning inden for almen medicin vil aktivt medvirke til videreudvikling af faget og sikring af kvalitet. Forskningen bør udøves i overensstemmelse med fagets bredde og også omfatte f.eks. sundhedstjenesteforskning. Uddannelse Den enkelte læge har ansvaret for ikke at påtage sig behandling, som vedkommende med sig selv ved, at han ikke magter. Ansvaret for at lægen kan påtage sig opgaver, der set ud fra det aktuelle indhold i specialet, opnået rutine og erfaring er basale i hans lægegerning, påhviler derfor lægen. Dermed er lægen også ansvarlig for sin egen efteruddannelse, der er livslang, og bør tage udgangspunkt i afdækning af egne behov, som vil skifte over tid. Det er uacceptabelt, hvis lægen ikke selv sikrer den nødvendige uddannelse. Ved valg af efteruddannelse skal lægen desuden sikre sig, at tilliden til hans uafhængighed ikke sagligt kan drages i tvivl. Videregivelse af faget til næste generation kan kun ske meningsfuldt gennem væsentlig medvirkning fra faget selv. Undervisning og formidling af faget til yngre kolleger er derfor centralt og bør udøves både formelt via specialeuddannelsen og uformelt. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Almen praksis har en naturlig interesse i at have et velfungerende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og socialvæsenet. Kun samarbejde kan sikre patienten en hensigtsmæssig behandling og en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Opgave-

9 9 fordelingen mellem praksis, sygehusvæsenet, speciallæger, og andre selvstændigt behandlende sundhedspersoner kan systematiseres bedre end det er i dag. Ligeledes kan samarbejdet med den sociale sektor forbedres. Shared care, konsulentordninger, praksiskonsulentfunktioner etc. er nyttige elementer i et styrket samarbejde. Samarbejdet må ske på ligeværdige præmisser. Centrale værdier i tilrettelæggelsen af almen praksis Liberalt erhverv på kontrakt Grundstammen i tilrettelæggelsen er at almen praksis er et liberalt erhverv. Dette giver mulighed for ejerskab og dermed fri arbejdstilrettelæggelse, som værdsættes højt. I det liberale ligger også en driftsherrerisiko. De ulemper en hel fri konkurrence kan påføre lægen og et samfund, hvor sundhedsudgifter fortrinsvis er skattefinansierede, skal så vidt muligt imødegås gennem aftalesystemet mellem de praktiserende læger og det offentlige. Incitamenter Aftalesystemet med det offentlige bør bevares og indrettes så der er en fornuftig økonomi i at være alment praktiserende læge, og at almen prak-

10 10 sis er et attraktivt alternativ til en hospitalsansættelse. Samtidig er det af værdi, at aftalen er tilrettelagt, så den både giver en vis form for økonomisk sikkerhed for begge parter og incitamenter til at tilrettelægge en kvalitetsog serviceorienteret almen praksis. God arbejdsplads Det er et gode, at den praktiserende læge selv har ansvaret for, at klinikken er en god arbejdsplads for lægen selv og lægens personale inden for de muligheder, der er til rådighed. Det særlige arbejdsgiveransvar indebærer, at lægen påtager sig at sørge for udvikle og vedligeholde klinikpersonalets kompetence. Kollegialt teamwork Praktiserende læger påtager sig gennem aftalesystemet også et kollektivt ansvar for patientbehandlingen i almen praksis. Det er derfor af væsentlig værdi, at der kollegialt sikres et teamwork mellem læger i praksis og mellem praksis indbyrdes. De demokratisk valgte kolleger, der repræsenterer standen, har et konkret ansvar for at medvirke til at overvågning af at aftalen med det offentlige overholdes. Dette ansvar skal forvaltes så det tager hensyn til den enkelte læges rettigheder, men også til standens anseelse. Samarbejdet indbyrdes skal sikre, at tilgængeligheden er størst mulig, at der sker en gensidig erfaringsudveksling og at almen praksis opleves som en troværdig samarbejdspartner. Udveksling af information Visitatorfunktionen og det særlige læge-patient-forhold i almen praksis gør det nødvendigt og hensigtsmæssigt for patienten, at den praktiserende læge modtager alle relevante informationer og afgiver information om patienten, som er relevante for de sundhedsmæssige problemstillinger. For almen praksis er det en central værdi, at udveksling af information sker på en smidig og hensigtsmæssig måde i relation til alle patientens kontakter med sundhedspersoner. EFTERSKRIFT Almen praksis i Danmark er blevet til ved en stille evolution, og faget har udviklet sig til et speciale. Det har vist sig at være en sund måde at udvikle almen praksis på, og der er skabt et primært sundhedssystem, som tilmed er bæredygtigt ind i fremtiden. Uanset lægemangel og politiske krusninger, er det afgørende ikke at slække på de centrale værdier også selv om det i en periode medfører vanskeligheder med at få tilpasset arbejdsmængden.

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

TR-rollen. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TR-rollen. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TR-rollen Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: være talsmand for de medarbejdere, der indgår

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

FAMILIELÆGEN. - dit lokale sundhedstilbud

FAMILIELÆGEN. - dit lokale sundhedstilbud FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud Maj 2004 Udgiver: Praktiserende Lægers Organisation, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, Tlf. 35 44 85 00, www.plo.dk Illustrator: Niels Fabricius-Bjerre Layout

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber Tak for invitationen til at deltage i debatmøde i Lægeforeningen Hovedstaden Professor, dr.med. Peter Schwarz Leder af forskningscenter for Aldring og Osteoporose og leder af Osteoporoseambulatoriet ved

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Værdigrundlag Afdeling Q

Værdigrundlag Afdeling Q Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Hvem er vi? - Historien kort fortalt Forbrugerrådet kom til verden i årene lige

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune Lidt om Silkeborg Kommune Danmarks 11. største kommune 87.000 borgere 7500 ansatte Fusion af

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

LÆGEROLLERNE. PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst

LÆGEROLLERNE. PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst LÆGEROLLERNE PKL Seminar maj 2011 Oplæg af Bente Malling, Nord, holdt af Jette Led Sørensen, Øst Lægerollerne (CanMEDS 2000) KOMMUNIKATOR LEDER / ADMINISTRATOR PROFESSIONEL SAMARBEJDER SUNDHEDS- FREMMER

Læs mere

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

SOSU Temadag, eftermiddag

SOSU Temadag, eftermiddag SOSU Temadag, eftermiddag Hvilke kerneopgaver ser I der bliver fokus på i fremtiden for social- og sundhedsassistenter som faggruppe? Følge med i, hvad der sker af forandringer/ændringer på psykiatriområdet,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014 Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015. Hjørring Kommune. Leverandør: Blæksprutten

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015. Hjørring Kommune. Leverandør: Blæksprutten 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 7. december 2015 Hjørring Kommune Leverandør: Blæksprutten (Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget hjem) Centrale konklusioner

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere