Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det.

Transkript

1 Kære Konservative venner! Jeg mødte en kvinde i Maribo i denne uge, som jeg tror altid har stemt mere til venstre for midten end konservativt. Hun havde mødt en syrisk familie og ville gerne byde velkommen til Danmark og var derfor faldet i snak med dem og havde inviteret dem hjem til kaffe. Under samtalen kommer de ind på børn og det viser sig, at parret her, som er knap fyrre år har otte børn. Den danske kvinde bliver noget chokeret og det lyser nok ud af hende, da hun spørger dem: Otte børn! Jamen, hvad vil I da leve af? Svaret kommer prompte, hun skal ikke være nervøs, de får penge af kommunen og børnepenge oveni. Men svaret efterlader hende endnu mere nervøs og nu også temmelig forarget. Det tror jeg, det gør ved mange danskere. Vi vil egentlig meget gerne, de fleste af os hjælpe til. Vi vil gerne tage imod og gerne dele vores land og vores tryghed med andre. Men de skal forstå, at vi forventer, at de bidrager til trygheden og til at Danmark forbliver et rigt samfund og nu hvor de er her må de tage deres del af ansvaret for det land, de er kommet til og gøre det land til deres. Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det. 1

2 Etniske danskere er også selv om vi nødigt vil indrømme det en blanding af mange års udvikling og gensidig påvirkning fra omverdenen. Noget af det mest danske vi kan forestille os er en dansk jul, men den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel. Glögg, luciaoptog, halmbuk og julestjerner er alle svenske opfindelser, mens misteltenen og julekalkunen er importeret fra Storbritannien. Et af de få særligt danske ritualer er faktisk den nationalistiske julepynt, som flagene, på det i øvrigt oprindelig tyske juletræ. Nej vi er et land, der altid er blevet inspireret af og har været i udvikling med omverden. Så det er ikke en forventning om at blive danske som os vi forlanger, men en klar forventning om at acceptere nogle af de grundværdier Danmark er bygget på. Størst af dem og i centrum for det hele står den danske grundlov - i øvrigt bygget på principper udtænkt af engelske, amerikanske og franske filosoffer og statsmænd. Grundloven, som vi fejrer i dag står vagt om ejendomsretten, ytringsfriheden, foreningsfriheden, friheden til at blive behandlet lige uanset religion, race, køn eller tro. Kort sagt demokratiske spilleregler og århundredes hårdt tillærte og tilkæmpede rettigheder for det danske folk og for det enkelte individ, grundlagt på forventningen om, at disse rettigheder, respekten for dem og for det samfund, der har skabt dem, er det som giver retten til at bo i Danmark og få adgang til de goder vores samfund byder den enkelte. 2

3 Mange vil gerne hænge kampen op på religion og ja, lad os sige det ærligt, der er visse dele af islam, hvor det menneskesyn, kvindesyn og samfundssyn, der kommer til udtryk er så milevidt fra det danske, at det er et problem. Men generelt har danskerne ikke haft svært ved som folk at tolerere andre religioner. Når den danske kirkefader Grundtvig slog fast, at man var Menneske først og Kristen så, så er det netop en understregning af det danske sind og åbenhed. Vi er ikke en nation med en stærk tro, der fordømmer andre og sætter sig selv i højsædet. Men netop derfor er den så let at overse, den danske seje folkesjæl. Og gør man det som fremmed, så bliver man mødt med den danske følelse af at blive udnyttet for sin egen godhed og holdt for nar i sit eget land og den følelse er stærk, når tilliden først er brudt. Vi skal derfor som danskere lære at stille klare krav til de nye borgere, vi tager i mod fra lande fjernt fra vores i disse år. Vi må lære med høj og tydelig stemme at gøre dem forståeligt, hvad det i virkeligheden kræver at være en del af det danske samfund, hvad vi forventer og hvad de skal bidrage med. For vi har brug for verden omkring os. Vores virksomheder står allerede i dag, midt i en økonomisk stagnering efter en krise og kan ikke få den arbejdskraft, de har brug for. Lægemanglen er enorm, i flere egne af landet er det at have en praktiserende læge eller en specialiseret speciallæge på det nærmeste sygehus ikke muligt. 3

4 Hvis ikke vi fik læger og ingeniører og en masse andre fagspecialer fra Grækenland, Indien, Italien, Polen og mange flere lande, så så det endnu være ud end det gør nu. Danmark har altid været kendt for at være et land med virksomheder, der var meget omstillingsparate og ikke bange for at gribe dagen i morgen. Vores unge har været mere end ivrige efter at rejse ud i verden og tage job og søge lykken uden for landets grænser. Vi er parate til at afsøge nye markeder, både for salg og for placeringen for dele af vores virksomheder til produktion. Så den verden, som lige nu virker som en trussel mod vores nationalisme og vores velfærdssystem er den samme, som har givet os gavn af vores globalisme og har sikret vores velstand. Angsten for det fremmede og for de fremmede må ikke få os til at lukke grænserne mod vore egen fremtid og gemme os i lille Dannevang under dynen, så drømmen om det sikre og det kendte og længslen efter tider, der var til at overskue og forstå får lille Dynevang til at gå i stå og misse opsvinget, når det banker på vores dør. EU, som startede som en idé om samhandel og let udveksling af arbejdskraft, er nu pga. af vores komplekse moderne, gennemregulerede samfund blevet en bureaukratisk mastodont, som de fleste almindelige mennesker har svært ved at begribe og ikke ønsker skal have indflydelse på vores hverdag. 4

5 Men mange af os er alligevel glade for at vores børn kan starte uddannelse på et dansk universitet og så læse flere semestre på et udenlandsk uden at det forlænger deres studentertid, fordi uddannelserne matcher og anerkender hinandens eksaminer. Vi synes det er rart at vi kan købe ting på nettet i England eller Tyskland og få det sendt med UBS eller Fedex til vores hjemadresse. De fleste vil sige, at Danmarks klimaproblemer ikke kan løses alene, men skal løses gennem et europæisk samarbejde og det samme gælder grænseoverskridende kriminalitet og især den sidste opståede udfordring for Europa flygtningestrømmen. Alligevel bliver flere og flere, især unge mennesker mere og mere skeptiske overfor EU. De føler, at alt kommer fra Bruxelles og at det der kommer, ligger langt fra dansk tankegang. EU er blevet meget bureaukratisk, Danmark er blevet meget bureaukratisk, kommuner er blevet meget bureaukratiske, faktisk så er vi som vesteuropæere nået til et sted i vores kontroliver, hvor vi er nødt til at overveje, om vi kan lovgive og regelrette alle forhold i livet eller om at gøre det, fremfor at fremme en udvikling og sikre et sikkert samfund, i stedet dræber alt initiativ og presser folk med virkelyst, dynamik og drømme ud i desperation og oprør i stedet. Hvis Danmark skal vedblive at være kreativt, omstillingsparat og rigt, så må vi slække på de ydelser samfundet skal levere til den enkelte og stille alle borgere meget mere frit i at forfølge drømme og mål. 5

6 En sænkning af skatter og afgifter og mindre bureaukrati giver den enkelte virksomhed og borger mere frihed og råderum, men også mere ansvar for selv at stå til ansvar for sin økonomi, sin familie og sin fremtid, men det er den rigtige vej at gå. Hvis Danmark skal være et rigt land i fremtiden, så er det afgørende, at der kommer gang i væksten og bliver skabt nye private arbejdspladser. Jeg er national, og meget stolt af at være dansk og bo i et så godt land som Danmark, men nationalitet for mig er ikke at holde andre folk ude og ikke samarbejde med andre lande, men at være stolt af sit land og sine værdier og holde dem i hævd ligegyldigt hvor og i hvilke situationer man befinder sig. Jeg vil forsvare de værdier Danmark er bygget på og arbejde for at udbrede dem til verden, mere end på at lukke døren til verden og passe os selv. Det betyder også, at vi skal have et aktivt veluddannet tidsvarende forsvar og et politi, der forvalter deres midler til gavn for den enkeltes sikkerhed og tryghed i alle dele af Danmark. Det har Konservative allerede bidraget til politisk og vi fortsætter. Vi befinder os i en brydningstid og plejer er død. Vi er nødt til at tage de udfordringer vi står overfor alvorligt. En af dem er en klimaudfordring, som efterhånden må være tydelig for enhver. Vi kan ikke vende hele verden, men vi kan opfylde vores del og den indsats skal stå på to ben. 6

7 Klimatruslen vil efterlade og efterlader allerede nu områder af jorden uopdyrkelige, der bliver brug for fødevarer af høj kvalitet i fremtiden og Danmark er landbrugsland og har været foregangsland i at holde balancen mellem intens produktion og udvikling af nye og mere skånsomme metoder at dyrke på. Den netop vedtagne landbrugspakke giver dansk landbrug et længe ventet løft til at gøre det de er bedst til og dyrke nogle gode, sunde fødevare. Men jeg er stolt af, at konservative insisterede på, at vi ikke skulle glemme klimaet i den debat. Udførslen af hele seancen var uskøn på alle fronter og ingen af de ærede medlemmer af den borgerlige fløj kom særlig elegant ud af det slagsmål, som burde have kunnet være løst på en mere voksen måde og med respekt for hinandens holdninger, men når det er sagt, så er jeg stolt af, at vi holdt fast på at tage naturen alvorligt. Jeg har rødder i skovbruget og grene ind i landbruget, men tag ikke fejl af, at jeg har værdier, som jeg er parat til at betale for. Selv om jeg går ind for drift og produktion og det gør jeg, fordi det er det, der skal betale for alt det andet, så er jeg også parat til at tage ting ud af produktion for at bevare i naturen. Jeg er optaget af at sikre, at også næste generation kan høre lærker, se agerhøns og følge orkideer og engdrag udvikle sig. Det er ikke den enkelte ejer, der alene skal stå med den byrde, for det er vores samfund, der har presset naturen med vores byer, trafik, asfalt og produktion alle steder. Det er samfundet, der efterspørger en 7

8 ændret dyrkningsform og den vare kan samfundet også få gennem frivillige aftaler og betaling. Vejen til at ændre verden og udviklingen starter ved os selv, ved de ting vi prioritere at give penge for og den økonomi vi er parat til at lægge i, at fremtiden for vores børn bliver mindst ligeså god, som vores egen var, da vi fik samfundet overdraget. Det er en værdi for mig at sikre forretninger og virksomheder i lokalsamfundet og det gør, at jeg er parat til at give lidt mere for varen og handle lokalt. Hvis jeg ikke er det, så kan jeg ikke begræde, at bymidterne dør og gågaderne bliver kedelige spøgelsesbyer med enkelte butikker og tomme mørke vinduer. Værdier er ikke noget, vi arver i vores genmasse, det er noget, vi får i vuggegave fra de generationer der gik forud og som brugte deres liv på at udvikle det pragtfulde land, vi står med i dag. De værdier er under pres, men hvis vi mener noget med demokrati og frihedsrettigheder, så er det præcis, når de er under pres, at vi skal være ekstra opmærksomme på ikke at vende dem ryggen og løbe bort, fordi det bliver svært. Vi skal tydeligere insistere på at alle, der lever i vores land danskere som indvandrede tager demokratiet alvorligt, værner om grundloven, bidrager med alt det, det enkelte menneske magter at bidrage med og giver Danmark den fremtid, som Danmark fortjener. Glædelig Grundlovsdag. 8