Indhold Indledning og sammenfatning Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6"

Transkript

1 Indhold Indhold Indledning og sammenfatning Indledning Opbygning Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse i løsningen af offentligt finansierede opgaver i sygehusvæsenet Offentlig-privat samarbejde under det udvidede frie sygehusvalg Regler for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse Aftaler indgået som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Udbud af sygehusbehandling Udbudsreglerne Betingelser for effektiv anvendelse af udbud Typer af udbud Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Forholdet mellem sygehusopgaver og opgaver under sygesikringen Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse Indledning Kortlægning af leverandørsiden Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Geografisk placering [3.3. Takster] Aktivitet og omsætning Sammenfatning Forskelle i private og offentlige sygehuses omkostninger og rammevilkår Sammenfatning Generelle forskelle mellem offentlige og private sygehuse på sektorniveau Forskellenes betydning for afregning med private sygehuse Usikkerhed ved opgørelse af forskelle i private og offentlige sygehuses omkostninger og rammevilkår Modeller for privat DRG Formål med etablering af Privat DRG Forhandlingsmodel Forhandlingsmodel med udgangspunkt i offentlige referencetakster (Best practice-takster) Sammenfatning og vurdering Bilag 5.1. Alternative referencetakster [6. Øget brug af udbud] Grænsedragning mellem offentlig og privat samarbejde Sammenfatning af rapportens anbefalinger Bilag

2 4

3 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Det fremgår af regeringsgrundlaget, at: De private sygehuse har bidraget til at sikre alle patienter gratis adgang til behandling med kort ventetid. Der skal sikres størst mulig grad af fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Regeringen vil derfor arbejde for, at afregningen med private sygehuse skal afspejle forpligtelserne og rammevilkårene for de private sygehuse. 1.2 Opbygning Rapporten indledes med en gennemgang af det nuværende offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsenet, herunder som følge af det udvidede frie sygehusvalg, samt en analyse af den offentligt finansierede aktivitet hos private leverandører, som disse former for samarbejde medfører. I kapitel 4 vurderes forskellene i private og offentlige sygehuses omkostninger og rammevilkår med henblik på at vurdere forskellenes betydning for afregningen med de private sygehuse. Kapitlerne 5, 6 og 7 behandler herefter mulighederne for at ændre de nuværende offentlig-privat samarbejdsformer. Dette indebærer blandt andet opstilling af modeller for privat DRG samt modeller for øget brug af udbud i sundhedsvæsenet. Rapportens anbefalinger sammenfattes i kapitel 8. 5

4 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse i løsningen af offentligt finansierede opgaver i sygehusvæsenet Private sygehuses inddragelse som en del af det samlede offentligt finansierede sundhedstilbud har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der afsættes til sundhedsvæsenet. I 2003 konkluderede det rådgivende udvalg på sundhedsområdet, at: Betingelser for konkurrence vil umiddelbart være mest tilstede for de planlagte kirurgiske (basis)operationer, som er mindre udstyrskrævende, og hvor der er et tilpas stort antal behandlinger. Lave kapitalomkostninger vil desuden gøre det relativt let for nye udbydere at få adgang til markedet. Samtidig vil der ofte være tale om ydelser, som er lette at afgrænse, og derfor velegnede til at lægge ud i konkurrence mellem forskellige udbydere. (Indenrigs- og sundhedsministerens rådgivende udvalg: Sundhedsvæsenets organisering, januar 2003, s. 68). Dette indebærer, at det kan være hensigtsmæssigt at overlade disse typer af opgaver til private sygehuse i det omfang, hvor der kan opnås flere ydelser for pengene. Samtidig indebærer det en arbejdsdeling, hvor de private sygehuse løser en række standardopgaver, mens den højt specialiserede behandling fortsat finder sted i offentligt regi. Inddragelsen af private sygehuse vil desuden kunne bidrage til en bedre ressourceudnyttelse gennem skabelse af konkurrence i sundhedsvæsenet. Det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.2 nedenfor, medfører, at en patient har ret til at blive tilbudt behandling på et privat sygehus som regionen har indgået aftale med, hvis det offentlige ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for én måned. Dette skaber en konkurrencesituation, hvor offentlige sygehuse får stærkere incitament til at fokusere på at tilbyde den enkelte patient en behandling inden for én måned, da udgifter til behandling på privat sygehus spares, og aktiviteten fastholdes på det offentlige sygehus. Dermed kan en forstærket konkurrencesituation bidrage til at, offentlige sygehuse tydeligere fokuserer på omkostninger og arbejdsgange med henblik på at opnå en hurtigere og billigere behandling. Bedst mulig anvendelse af lægekapaciteten Øget konkurrence gennem inddragelse af private sygehuse kan samtidig bidrage til at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende lægekapacitet i sundhedsvæsenet. 6

5 Dette skyldes, at størstedelen af de læger, der er beskæftiget ved private sygehuse, udfører dette arbejde som et bijob til et job på et offentligt sygehus, jf. bilagstabel 1. Af tabellen fremgår det, at der ud af en samlet lægepopulation på læger i 2006 var læger, der havde et offentligt sygehus som primær beskæftigelse, mens 25 læger havde et privat sygehus som primær beskæftigelse. Tallene i tabel 1 dækker over, at et antal læger, der står registreret som offentligt ansatte, samtidig har et bijob i den private sektor, jf. bilagstabel 2. Af tabellen fremgår det, at 2490 læger på de offentlige sygehuse havde bijob. Heraf havde 675 bijob i den private sektor, mens havde bijob på andre offentlige arbejdspladser end deres primære arbejdsplads. Offentligt ansatte lægers bijob på et privat sygehus uden for den normale arbejdstid på et offentligt sygehus kan således bidrage til, at den enkelte læge udfører flere behandlinger og tilser flere patienter i forhold til en situation, hvor muligheden for bijob på et privat sygehus ikke var til stede. Dette vil alt andet lige medføre, at inddragelsen af private sygehuse kan bidrage til at øge sundhedsvæsenets samlede behandlingskapacitet. Sikring af lige adgang til sundhedsydelser Udgangspunktet for det danske sundhedsvæsen er let og lige adgang til behandling hos praktiserende læge og på sygehus, jf. sundhedslovens 2: Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1. let og lige adgang til sundhedsvæsenet En inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning vil ikke ændre ved dette grundlæggende princip. Det er i den forbindelse væsentligt at sonde i mellem: hvem, der betaler for ydelserne. hvem, der leverer ydelserne Sikringen af let og lige adgang vedrører udelukkende betalingen af ydelserne, idet dette sikres af den kollektive skattefinansiering og den vederlagsfri adgang til almen lægehjælp og sygehusbehandling Derimod har leverandørsiden ikke betydning for sikring af let og lige adgang. Denne påvirkes ikke af, hvorvidt den konkrete løsning af sundhedsopgaver eventuelt overdrages fra en offentlig til en privat leverandør. Et eksempel på et område med offentlig betaling af en privat leverandør findes i praksissektoren, hvor de praktiserende almenlæger og speciallæger på sygesikringsområdet er alle private udbydere og er borgerens hovedindgang til sundhedssektorens tilbud, herunder ikke mindst sygehusvæsenet. I praksissektoren eksisterer derfor en situation, hvor det offentlige køber ydelser hos en privat leverandør. Dette system har ikke givet anledning til at rejse tvivl om opretholdelsen af den lette og lige adgang til denne del af sundhedsvæsenet. 2.2 Offentlig-privat samarbejde under det udvidede frie sygehusvalg 7

6 Det udvidede frie sygehusvalg til privathospitaler mv. ved ventetid på sygehusbehandling på over 2 måneder blev indført fra 1. juli 2002, jf. 87 i sundhedsloven. Med virkning fra 1. oktober 2007 blev fristen på 2 måneder nedsat til 1 måned. Siden ordningens ikrafttræden har ca patienter benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, jf. tabel 1. Tabel 1. Brugen af det udvidede frie sygehusvalg I alt Patienter Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner Den udvidede fritvalgsordning er nu blevet suspenderet i perioden 7. november 2008 til og med 30. juni 2009 ved en ændring af sundhedsloven. Fra 1. juli 2009 bliver ordningen automatisk genindført. De nærmere regler om den udvidede fritvalgsordning har været fastlagt i bekendtgørelse nr af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. jf og 32-35, der nu er blevet ophævet som følge af suspensionen. Hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde en patient behandling inden 1 måned på egne sygehuse eller samarbejdssygehuse, har patienten efter disse regler mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg til behandling på et privatsygehus eller klinik m.v. her i landet eller et sygehus m.v. i udlandet med aftale med Danske Regioner (aftalesygehuse). Patienten kan benytte denne ret helt eller delvist. Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus. Den udvidede fritvalgsordning omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v. Den udvidede fritvalgsordning gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling m.v. Ordningen gælder heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes. Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede produktionstid for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned (= 30 dage), har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg. 8

7 I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse Regler for indgåelse af aftaler mellem regioner og private sygehuse Af de i forbindelse med suspensionen nu suspenderede regler fremgik, at regionerne i forening, dvs. i praksis Danske Regioner indgår aftale med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Aftalesygehusene og de behandlinger, som de har indgået aftaler om, har hidtil kunnet ses på Sygehuse og klinikker m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner (aftalesygehuse), kan samarbejde med hinanden, herunder om levering af diagnostiske ydelser. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene - fastsætte vilkårene for aftalen. De sygehuse og -klinikker m.v., der ønsker at indgå aftale efter den udvidede fritvalgsordning med regionerne, skal på anmodning fra regionsrådene eller ministeren for sundhed og forebyggelse fremlægge dokumentation vedrørende: behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende, ventetid til behandling og patientrettigheder. Regionsrådene skal løbende offentliggøre, hvilke sygehuse de indgår aftaler med. De aftalesygehuse, der har fået henvist en patient til behandling skal til brug for en eventuel fortsat behandling og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist patienten. Aftalesygehusene her i landet skal til statistiske formål indberette oplysninger vedrørende patientbehandlingen til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Aftalesygehusene i udlandet skal indberette sådanne oplysninger til det sygehus, som har henvist patienten dertil. Bestemmelserne herom er fastlagt i den nu ophævede bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf Afregning i forhold til aftalesygehusene efter den udvidede fritvalgsordning sker på baggrund af de aftaler, som Danske Regioner har indgået med de enkelte sygehuse eller en standardaftale for medlemmerne af SPPD. Aftalesygehusene bliver således honoreret for de konkrete patienter, de behandler efter de deri fastsatte takster. Når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, jf. afsnit 2.3, ophører med virkning fra 1. juli 2009, bliver den her beskrevne aftalemodel automatisk genindført. Det betyder, at Danske Regioner skal indgå el- 9

8 ler forlænge indgåede aftaler med de private sygehuse og -klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker det. Der var umiddelbart inden suspensionen indgået ca. 220 aftaler med privatsygehuse og -klinikker i Danmark og udlandet, hvoraf flertallet er indgået med SPPD på vegne af deres medlemmer. 2.3 Aftaler indgået som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg Formålet med suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg er at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009, hvor der er opnået enighed om at afvikle den pukkel af ventelistepatienter, der er opstået som følge af overenskomstkonflikten på sygehusområdet fra april til juni 2008, så hurtigt som muligt og på en økonomisk ansvarlig måde. I den forbindelse skal det sikres, at de patienter, der er mest syge og har ventet længst, kommer først i behandling. Hver region har med det formål forpligtet sigt til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperioden svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle aftalesygehuse i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat en række initiativer til at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet på de offentlige sygehuse og aftalesygehusene bedst muligt og sikre, at de ventelistepatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er fastlagt i retningslinjer for prioritering og visitation af ventelistepatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. Initiativerne omfatter oprettelse af et samarbejdsudvalg i hver af de 5 regioner med repræsentanter for regionsrådet og SPPD, hvor også repræsentanter for sygehuse uden for SPPD kan indgå. Udvalgene koordinerer deres arbejde på tværs af regionerne efter behov, f.eks. øst og vest for Storebælt. Med det formål at nyttiggøre den samlede behandlingskapacitet bedst muligt udarbejder udvalgene retningslinjer for prioriteringen og visitationen af ventelistepatienter fra regionen inden for de enkelte specialer, således at de patienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Der udarbejdes også månedsvise oversigter over den samlede behandlingskapacitet af forskellige patientkategorier inden for de enkelte specialer på henholdsvis regionens sygehuse og samarbejdssygehuse samt på private sygehuse og klinikker i regionen. Disse opgøres af de respektive parter. Herudover udarbejdes oversigter over eventuel overskudskapacitet på disse sygehuse og klinikker, som udveksles med samarbejdsudvalgene i de andre regioner med henblik på tværregional koordination af overskudskapacitet. Samarbejdsudvalget tager i deres arbejde udgangspunkt i disse oversigter. De private sygehuse og klinikker under SPPD har givet tilsagn om i videst muligt omfang at prioritere patienter i henhold til samarbejdsudvalgets anvisninger. Der er endvidere oprettet et landsdækkende samarbejdsudvalg med repræsentanter fra Danske Regioner, SPPD og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som skal sikre national koordinering af behandlingskapaciteten, bl.a. ved at følge udviklingen og monitorere aktiviteten. Udvalget bistår også med at løse eventuelle uenigheder om gennemførelsen af de nævnte opfølgningsinitiativer. 10

9 Regionerne ville i suspensionsperioden principielt kunne indgå aftaler med privathospitaler efter samme model, som de efter sundhedsloven har været forpligtet til at benytte i forbindelse med den udvidede fritvalgsordning, jf. ovenfor. I praksis ses det imidlertid, at hver enkelt region selv vil indgå selvstændige aftaler med private sygehuse og klinikker efter udbudsreglerne, jf. afsnit Udbud af sygehusbehandling Sundhedslovgivningen begrænser ikke regionernes mulighed for at indgå aftaler med private leverandører om levering af sygehusbehandling, herunder også for aktivitet, der ikke er omfattet af reglerne for det udvidede frie sygehusvalg eller reglerne for inddragelsen af private sygehuse under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg. Indgåelse af aftale mellem en offentlig bestiller og privat leverandør kan eksempelvis ske efter afholdelsen af en udbudsrunde. Dette indebærer, at den finansierende tredjepart sætter en behandlingskontrakt i udbud. Sygehusene kan herefter konkurrere om at vinde kontrakten. Dette kan eksempelvis indebære en garanti for en given mængde aktivitet eller forpligtelsen til at varetage den pågældende behandlingsform i en nærmere fastsat tidsperiode. Ved brug af udbud kan der nås en markedsfastsat pris, der afspejler de forpligtelser, der knytter sig til den udbudte opgave. Samtidig vil der generelt kunne tages hensyn til forskelle i rammevilkårene for offentlige og private sygehuse. Der kan desuden stilles saglige og objektive krav som f.eks. en efterlevelse af maksimal ventetid efter henvisning eller konkrete kvalitetskrav, som tilbudsgivere skal leve op til for at komme i betragtning til at vinde udbuddet. Flere regioner har indgået aftale om levering af sygehusydelser med private leverandører efter afholdelse af en udbudsrunde, jf. boks 1. Boks 1. Udbud i Region Midtjylland Region Midtjylland indgik i januar 2008 aftale med det svenske selskab Capio Diagnostik om leveringen af op til mammografiscreeninger. Aftalen blev indgået efter afholdelsen af et EU-udbud. Kontrakten indebærer, at Capio Diagnostik etablerer en screeningsenhed med 3 mammografiapparater ved det nedlagte Kjellerup Sygehus i Region Midtjylland. Samtidig står Capio for sikre tilstrækkeligt personale til løsningen af opgaven. Ifølge regionen har man gennem udbuddet opnået en pris pr. undersøgelse svarende til halvdelen af den offentlige DRG-takst. Kilde: Region Midtjylland Boks 2. Udbud under suspensionsperioden i Region Sjælland Som følge af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg skal Region Sjælland frem til 1. juli næste år købe privat sygehusbehandling for omkring 15 millioner kroner om måneden. Det er en del af regionernes økonomiaftale med regeringen. Region Sjælland har valgt at konkurrenceudsætte disse opgaver gennem udbud. 11

10 Ifølge regionen ligger tilbuddene fra de private hospitaler og klinikker mellem 15 og 40 pct. lavere, end de centralt fastlagte priser der blev betalt for de samme operationer, før det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet I den første udbudsrunde har 26 private sygehuse og klinikker fra hele Danmark samt Sverige og Tyskland har været interesseret i at udføre ryg-, knæprotese- eller hofteproteseoperationer for patienter fra Region Sjælland. På baggrnund heraf er der nu indgået kontrakter med 3-4 samarbejdspartnere inden for hver operationstype Udbudsreglerne En region kan som nævnt indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sine sygehusopgaver, jf. sundhedsloven 75, stk. 2. En region kan således indgå aftaler om køb af sygehusbehandling hos private sygehuse, klinikker m.v. i ind og udland. To eller flere regioner vil også kunne gå sammen om at indgå sådanne aftaler. Aftaler med private sygehuse må imidlertid i alle tilfælde ske under iagttagelse af udbudsreglerne. Regionernes indkøb af sygehusbehandlinger er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, hvilket betyder, at de ikke skal i egentlige udbud, men at udgangspunktet er, at alene udbudsdirektivets artikel 23 om tekniske specifikationer og artikel 35, stk. 4, om offentliggørelse af kontraktens indgåelse skal iagttages. Forskellige situationer kan opstå: A) Såfremt der er tale om ydelser, hvis værdi er under kr ,-, og som ikke har en klar grænseoverskridende interesse, gælder hverken tilbudsloven eller det af EF-Domstolen udviklede princip om gennemsigtighed/konkurrenceudsættelse. Regionerne er dog i sådanne situationer - som enhver anden forvaltningsmyndighed - underlagt grundlæggende nationale forvaltningsprincipper, herunder en pligt til ligebehandling, en pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning samt forbuddet mod magtfordrejning. B) Såfremt indkøbets værdi overstiger kr ,-, men ikke har en klar grænseoverskridende interesse skal tilbudslovens regler om annoncering m.v. følges. C) Hvis ydelsen har en klar grænseoverskridende interesse - uanset værdien af indkøbet - følger det af EF-Domstolens praksis om gennemsigtighedsforpligtelsen, at en virksomhed i en anden medlemsstat skal have adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende kontrakten, før denne tildeles, således at den har mulighed for at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten, jf. sag C-231/03, Coname. Med andre ord skal ydelsen konkurrenceudsættes, ligesom EF-Traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet skal iagttages. Der henvises endvidere her til Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 1. august Såfremt ydelsen også har en værdi over kr ,-, skal tilbudslovens regler tillige overholdes. Hvorvidt den pågældende ydelse har en klar grænseoverskridende interesse må bero på en konkret vurdering, som det påhviler den enkelte region at foretage. 12

11 2.4.2 Betingelser for effektiv anvendelse af udbud Både indenrigs- og sundhedsministerens rådgivende udvalg ( Sundhedsvæsenets organisering, 2003) samt Konkurrencestyrelsen ( Konkurrenceredegørelse 2003 ) konstaterede, at der er en række væsentlige markedssvigt på markedet for sundhedsydelser, der indebærer, at der for en stor del af sygehusvæsenets ydelser ikke kan opnås effektiv konkurrence. Dette skyldes, at en række betingelser må være opfyldt for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af udbudsinstrumentet. Præcis specificering af ydelsens omfang og karakter For det første må det være muligt at foretage en præcis specificering af ydelsen. Kontrakten mellem bestiller og leverandør skal nøje beskrive, hvad der skal leveres og hvornår det skal ske. Dette taler for, at gevinsten ved konkurrenceudsættelse vil være størst på behandlingsområder med klart definerede ydelser og med en begrænset risiko for indikationsskred. Vanskeligheden ved at definere og specificere en ydelse vil stille større krav til overvågning og dokumentation, hvilket vil øge omkostningerne ved at gennemføre udbuddet. Antallet af leverandører For det andet må der være et tilstrækkeligt antal leverandører på markedet for at opnå en velfungerende konkurrencesituation. Her må det forventes, at det potentielle antal leverandører vil være størst ved mindre komplicerede typer af behandlinger, da dette i mindre omfang stiller krav til investeringer i apparatur og til specialistviden. Dette fordrer samtidig, at køberen skal tænke langsigtet. Det er vigtigt at undgå, at udbud fører til en langsigtet koncentrtion af opgaverne på få hænder. Denne risiko hænger blandt andet sammen med omfanget af væsentlige adgangsbarrierer for nye leverandører i form af behov for væsentlige investeringer i nyt udstyr. Garanti for mængde For det tredje vil udbuddet være mest effektivt i de tilfælde, hvor leverandøren kan garanteres betaling for en hvis mængde af behandlinger. Her må det igen forventes, at forsyningssikkerheden vil være mest stabil ved relativt enkle behandlingstyper, da patientgrundlaget her vil være størst. Samlet taler betingelserne for en effektiv brug af udbudsinstrumentet for, at dette særligt er tilfældet ved udbud af relativt enkle og veldefinerede opgavetyper. Kvalitetssikring Køberen skal foretage en sikring af kvaliteten af de ydelser, der købes med henblik på at sikre at leverandøren lever op til de krav, der er fastsat herom i kontrakten. Samtidig skal kontrakten specificere, hvad der sker, hvis der ikke leveres som forudsat. Dette indebærer, at der indføres sanktionsmuligheder såfremt kvaliteten af leverancerne ikke lever op til det aftalte. Samtidig knytter der sig en række omkostninger til gennemførelse af udbud. Der vil være omkostninger til at udarbejde udbudsmateriale med specifikation af de ydelser, der ønskes leveret og de krav, der skal stil- 13

12 les til leverandørerne. Det vil som udgangspunkt være lettere at specificere ydelser og kvalitetskrav, jo mere standardiserede ydelserne er. Der vil endvidere skulle ske en opfølgning på, at ydelserne lever op til de forudsatte kvalitetskrav. Der kan dog argumenteres for, at en tilsvarende kontrol også ville finde sted i forbindelse med en fortsat intern produktion på det offentlige, hvorfor den reelle meromkostning på dette punkt formentlig er ganske begrænset. Samtidig vil der være omkostninger forbundet med annoncering af udbuddet. I forbindelse med udbud af offentlige opgaver vil det skulle sikres, at offentlige tilbudsgivere ikke benytter sig af krydssubsidiering, dvs. at de udnytter den offentlige driftsbevilling til at byde en kunstig lav pris på de opgaver, som lægges ud i udbud for at fastholde opgaverne på egne hænder [Udbygges] Typer af udbud Forskellige modeller for udbud vil kunne tages anvendelse i forbindelse med inddragelse af en privat leverandør i sygehusvæsenet. Rammeaftaler I denne model vil private sygehuse have ret til at indgå aftale med regionerne til en pris og på de betingelser, som udbyderen har fastsat. Dette indebærer, at alle private sygehuse i princippet har ret til at indgå aftaler på disse vilkår. Fordelen ved denne model vil være, at forholdsvis mange leverandører har mulighed for at byde ind på opgaven, hvilket giver mulighed for at opretholde patientens frie valg mellem forskellige leverandører. Omvendt kan der opstå en ulempe ved modellen såfremt udbudsprisen sættes lavere end den pris de private sygehuse kan forvente at få, såfremt manglende enighed mellem parterne nødvendiggør, at prisen fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse..i dette tilfælde vil de private sygehuse ikke have noget incitament til at acceptere udbudsprisen såfremt de kan forvente, at der fra centralt hold efterfølgende fastsættes en højere pris. Winner takes it all -model Ved denne model vil private sygehuse kunne byde ind med en pris for en given aktivitet ud fra nærmere betingelser og forpligtelser, som udbyderen fastsætter. Vinderen vil være buddet med den laveste pris, der herefter vil overtage hele aktiviteten på det pågældende område. Fordelen ved denne model er, at der alt andet lige vil kunne opnås en lavere pris i forhold til udbud ved rammeaftaler, idet vinderen vil opnå at andre leverandører udelukkes fra markedet. Gennem udbuddet vil der til gengæld ske en indskrænkning af patientens frie valg, da der i princippet kun vil være én leverandør på markedet. Dette kan desuden betyde, at antallet af private sygehuse/klinikker reduceres, idet de offentligt finansieree opgaver koncentreres på færre enheder. 2.5 Sygehusopgaver hos privatpraktiserende speciallæger Praksissektoren består af private erhvervsdrivende, som driver virksomhed efter en overenskomst med det offentlige (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Overenskomsten fungerer som en rammekontrakt, der fastlægger en række krav og regler, herunder for honorering og ydelsessortiment. 14

13 I sektoren indgår en lang række autoriserede faggrupper af forskellig størrelse og med varierende grad af specialisering, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og psykologer. I relation til varetagelse af sygehusopgaver er særligt praktiserende speciallæger relevante, om end fx fysioterapeuter og tandlæger også i nogle tilfælde kan udføre sygehusopgaver. De praktiserende speciallæger vil derfor være fokus i det følgende. Den seneste overenskomst om speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger trådte i kraft den 1. april Den omfatter dels en generel del, der vedrører alle specialer, dels en specifik del for hvert speciale. Det overordnede formål med overenskomsten er beskrevet i den generelle del: Det er hovedmålsætningen med overenskomsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraktiserende speciallæger ( 2, stk. 2). Der findes praktiserende speciallæger inden for en række specialer, hvor de tre største er øjenlægehjælp, ørelægehjælp og psykiatri med henholdsvis 158, 153 og 50 speciallæger, jf. bilagstabel 3. De praktiserende speciallæger indenfor disse specialer udgør godt 40 % af det samlede antal. I alt var der praktiserende speciallæger i Regionerne har flere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af serviceniveau og dækning af praktiserende speciallæger, når man sammenligner med alment praktiserende læger. Der er fx ikke fastsat specifikke grænser for antallet af praktiserende speciallæger per sikrede. Der kan konstateres ganske stor variation i de enkelte regioners tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet med praktiserende speciallæger. Der er således omkring borgere per praktiserende speciallæge (fuldtidsekvivalent) i Region Hovedstaden mod ca i Region Nordjylland, jf. bilagstabel 4. Samlet set er der 827 speciallæger med fuldtidspraksis, 213 med deltidspraksis og 42 med overlægepraksis. Det må antages, at størstedelen af de deltidspraktiserende speciallæger samt dem med tre-timers praksis samtidig har beskæftigelse i sygehusvæsenet Forholdet mellem sygehusopgaver og opgaver under sygesikringen Generelt er der et betydeligt overlap mellem opgavevaretagelsen på sygehusene og hos praktiserende speciallæger. [Det gælder især uddybes] For så vidt angår øjenlægehjælp, ørelægehjælp og hudlægehjælp varetages langt den største del af den samlede behandling dog i praksissektoren. 1 Overlappet mellem praktiserende speciallæger og sygehussektoren betyder, at der tidligere er blevet udarbejdet etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten. De er rettet mod at sikre, at overlappet mellem sygehussektoren og praksissektoren ikke fører til uhensigtsmæssigheder for borgerne eller det offentlige. 1 Amtsrådsforeningen (2001), Sygesikringsområdet: Strategi & analyse, s

14 Uddrag af etiske retningslinjer for praktiserende speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomsten (2004) 1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for sygesikringsoverenskomsten. 2. En specifik ydelse bør som udgangspunkt, såfremt den findes inden for sygesikringsoverenskomsten, leveres inden for overenskomsten. 3. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser i sygesikringsregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og lever op til normal sygesikringsomsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale. 4. Speciallægens beskæftigelse ved siden af sygesikringsopgaverne bør således hverken have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i sygesikringsregi. 5. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patienter sikre, at der ikke opstår en interessekonflikt mellem på den ene side arbejdet i sygesikringsregi og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for sygesikringsregi. 6. Af punkt 2 i retningslinjerne fremgår, at speciallæger som udgangspunkt skal levere en ydelse inden for overenskomsten, hvis den findes der. Hermed søges at undgå, at speciallægen shopper mellem sektorer og vælger at levere en given ydelse, hvor ydelsen honoreres bedst. Dette princip kan dog være problematisk i relation til udbud af sygehusydelser, der også varetages i speciallægepraksis. Her kan det muligvis være ønskværdigt, at praktiserende speciallæger evt. i en sammenslutning byder på en given opgave. I den forbindelse er der et generelt princip om, at beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaven ikke bør have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for arbejdet under overenskomsten. I forlængelse af punkt 4 i retningslinierne er det således anført i overenskomstens 56: Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske retningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp. 16

15 3. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse Kapitlet belyser omfanget af offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse. Dette vil både dække for aktivitet som følge af aftaler under det udvidede frie sygehusvalg og aktivitet som følge af, at en region har valgt at sende sygehusopgaver i udbud. Samtidig vil kapitlet belyse områder, hvor DRG-takster og sygesikringstakster overlapper Indledning 3.2. Kortlægning af leverandørsiden [Antal private leverandører] Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Antallet af aftaler mellem Danske Regioner og de private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg er fra 2007 til 2008 steget fra 854 til 1.142, jf. tabel X. Dette svarer til en stigning i perioden på 33,7 pct. Stigningen har især fundet sted for aftaler indenfor kategorien behandling og pleje, hvor der fra 2007 til 2008 er indgået aftaler på 15 nye områder, herunder 47 aftaler vedrørende bevægeapparatet og 21 aftaler vedrørende hud og underhud. Tabel X. Aftaler under det udvidede frie sygehusvalg Klassifikation af operationer KA - Operationer på nervesystemet KB - Operationer på endokrine organer 8 9 KC - Operationer på øje og øjenomgivelser KD - Operationer på øre, næse og strubehoved KE - Op. på læber, tænder, kæber, mund og svælg KF - Op. på hjerte og store intrator. kar 1 2 KG - Op. på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum, diafragma 0 3 KH - Operationer på bryst KJ - Op. på fordøjelsesorganer og milt KK - Op. på urinveje, mandlige kønsorganer og retroper. væv KL - Operationer på kvindelige kønsorganer KM - Obstetriske operationer 0 1 KN - Operationer på bevægeapparatet KP - Op. på perifere kar og lymfesystem KQ - Operationer på hud og underhud KT - Mindre kirurgiske procedurer KU - Endoskopier genn. naturlige og kunstige legemsåbninger

16 KY - Udtagninger af væv til transplantation 7 10 KZ - Tillægskoder til specifikation af op B - Behandlings- og plejeklassifikation BA - Nervesystemet 8 12 BB - Det endokrine system og metaboliske lidelser 3 2 BC - Øje og øjenomgivelser 0 4 BD - Øre, næse, hals, strube og ansigt 8 9 BE - Mundhule og svælg 30 5 BF - Hjerte og store kar 10 6 BG - Brysthule, lunger og respiration 0 10 BH - Mamma 0 0 BI - Mave-tarmkanal 0 2 BJ - Nyrer, urinveje og kønsorganer 0 18 BK - Graviditet og fødsel 0 0 BL - Bevægeapparatet 0 47 BM - Perifere kredsløb og lymfesystem 0 2 BN - Hud og underhud 0 21 BO - Blod, blodd. organer, lymfatisk væv, væskebalance, kredsløb 0 3 BP - Medikamentel beh. af infektionssygdomme, immunisering mm. 0 3 BT - Daglig livsførelse 0 2 BU - Kost og ernæring 0 2 BV - Kommunikation og generelle pædagogiske interventioner 0 18 BW - Behandling og andre procedurer af generel karakter 0 8 BX - Interventioner uden specifikation 0 1 BZ - Tillægskoder til Behandlings- og Plejeklassifikationen 0 1 U - Klassifikation af undersøgelser UX - Radiologiske procedurer UC - Elektroneuronografi (ENG) og elektromyografi (EMG) 0 9 UWW - Andre procedurer i forbindelse med undersøgelsesmateriale 0 1 Danske Regioners forløbskoder XY Ialt Kilde: Sundhedsstyrelsen, Note: Antallet af aftaler i 2008 er opgjort ved suspensionsperiodens ikrafttræden pr. 9. november Geografisk placering Geografisk koncentrerer aftalerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse sig især til Nordsjælland samt enkelte områder i Jylland, jf. figur X på næste side. Således er der i Gentofte og Hørsholm kommuner henholdsvis 1,3 og 1,2 aftaler pr indbygere mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Borgerne har i disse områder dermed relativt kortere til aftalesygehuse og det må nødvendigvis også forventes, at borgerne her har lettere ved at modtage flere typer af behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg. Modsat forholdet det sig for borgere i især Vestsjælland og i Vest- og Nordjylland, hvor der er relativt færre aftaler med de private sygehuse i forhold til indbyggertallet. I 42 kommuner, herunder eksempelvis Lemvig, 18

17 Thisted og Brønderslev kommuner, er der ikke indgået aftaler mellem Danske Regioner og et privat sygehus. [Evt. undersøgelse af sammenhæng mellem bopæl og brugen af det udvidede frie sygehusvalg] 19

18 20 Kilde: Danmarks Statistk Samsø Fredericia Fanø Læsø Kolding Haderslev Vordingborg Slagelse Vejen Thisted Syddjurs Mariagerfjord Favrskov Fredensborg Hillerød Ærø Rebild Jammerbugt Vesthimmerland Norddjurs Langeland Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Lolland Faxe Odsherred Gribskov Rudersdal Egedal Brønderslev-Dronninglund Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Frederiksværk-Hundested Hjørring Aalborg Frederikshavn Skive Viborg Randers Silkeborg Skanderborg Furesø Struer Lemvig Holstebro Herning Hedensted Horsens Vejle Esbjerg Varde Billund Tønder Aabenraa Sønderborg Nyborg Kerteminde Middelfart Svendborg Bogense Assens Holbæk Næstved Sorø Kalundborg Stevns Køge Roskilde Lejre Frederikssund Ringsted Morsø Odder Odense Solrød Allerød Hørsholm Gentofte Gladsaxe Ballerup Herlev Greve Ishøj Vallensbæk Brøndby Albertslund Glostrup Rødovre Hvidovre Dragør Tårnby København Frederiksberg Helsingør Bornholm Århus Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Antal private behandling og operationsaftaler pr indb. 0,00 [0,01-0,28] ]0,28-0,56] ]0,56-0,84] ]0,84-1,12] ]1,12-1,40]

19 [3.3. Takster] 3.4. Aktivitet og omsætning Den offentligt finansierede aktivitet på de private sygehuse kan pr. 10. november 2008 opgøres til ca. 1 mia. kr. mod knap ¾ mia. kr. i 2007 svarende til en stigning på 32 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse, mio. kr (foreløbige tal) Stigning, pct. (foreløbige tal) I alt 730,9 965,1 32,0 Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger. Da opgørelsen for 2008 ikke omfatter hele året vil den reelle stigning dog være noget større. Stigningen skal bl.a. ses i sammenhæng med konflikten blandt ansatte på de offentlige sygehuse i foråret 2008, og at fremrykningen af det udvidede frie valg fra to til en måned har haft virkning i en større del af 2008 end i Begge disse forhold har således trukket i retning af, at flere har haft mulighed for at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg. Trods den kraftige stigningstakt i aktiviteten står de private sygehuse fortsat for en ganske lille andel af den samlede aktivitet i sygehusvæsenet. I den foreløbige opgørelse for 2008 udgør den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse ca. 2,2 pct. af den registrerede produktionsværdi i det offentligt finansierede sygehusvæsen. Andelen er dermed øget fra 1,5 pct. i 2007, jf. figur 1.a.-b. Figur 1.a. Offentligt finansieret aktivitet på private hhv. i pct. af samlet offentlig finansieret aktivitet, 2007 Figur 1.b. Offentligt finansieret aktivitet på private hhv. i pct. af samlet offentlig finansieret aktivitet, 2008 Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger. I både 2007 og 2008 var der hhv. 159 og 177 private sygehuse, klinikker mv., der havde udført aktivitet for det offentlige sygehusvæsen. Langt størstedelen af disse leverandører er dog relativt små. I 2007 hhv var det således kun 18 hhv. 22 af sygehusene, klinikkerne mv., der leverede aktivitet svarende til en produktionsværdi på mindst 10 mio. kr., jf. figur 2. 21

20 Det skal dog nævnes, at den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse er beregnet som produktionsværdien af ydelser leveret til det offentlige sygehusvæsen opgjort ved de offentlige DRG-takster. Den anførte aktivitet for de private sygehuse vil således afvige fra de private sygehuses faktiske salg i det omfang afregningspriserne afviger fra DRG-taksten. Figur 2 Antal private sygehuse fordelt efter omfanget af offentlig finansieret aktivitet. Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger. Den skæve fordeling af aktiviteten på de private sygehuse mv. betyder, at de 20 største private sygehuse mv. stod for over 71 pct. af aktiviteten i I 2008 viser de foreløbige tal, at andelen er øget til godt 77 pct., jf. tabel 2. Alene de to største private sygehuse, Privathospitalet Hamlet og Hjertecenter Varde, står i 2008 for en omsætning på ca. 270 mio. kr. eller godt 28 pct. af den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse mv. Det fremgår endvidere af oversigten i tabel 2, at de 20 private sygehuse har haft en vidt forskellig udvikling fra 2007 til 2008 mht. omfanget af offentligt finansieret aktivitet. Tre af sygehusene har haft faldende omsætning, mens fire af sygehusene har mere end fordoblet deres omsætning. Tabel 2 Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse mv. i 2007 og Vækst (pct.) Privathosp. Hamlet 104,4 164,8 57,8 Hjertecenter Varde 96,6 105,8 9,6 Danske Privathospitaler 22,4 56,7 153,2 Center for Rygkirurgi A/S 45,8 56,2 22,7 Skørping Privathospital 41,6 51,9 24,8 Privathospitalet Mølholm 34,4 41,8 21,5 Erichsens Privathospital A/S 20,0 30,4 51,7 Parkens Privathospital ,1 97,5 eira Privathospitalet Skejby 2,8 28,2 921,6 Kysthospitalet, Skodsborg 17,0 27,2 59,9 22

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Sammenfatning... 6 2.2 Rationaler bag inddragelsen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere