Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme

Transkript

1 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1

2 FLERE TURISTER TIL GRØNLAND NY TURISMESTRATEGI Ny national turismestrategi :»Turismen i Grønland: Hvad skal der til?«naalakkersuisut har afsat 60 millioner kroner for at styrke turismen i perioden Strategien tager spørgsmål op på tre hovedområder, nemlig: Trafiksystemet Hvordan gøres det billigere og lettere at være turist i Grønland? Private investeringer Hvordan opmuntres det private erhvervsliv til at investere, så turister i Grønland får flere og bedre tilbud og oplevelser? Markedsføring Hvor og hvordan skal Grønland brandes som turistdestination, så flere turister får lyst til at besøge landet?

3 FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Antallet af turister i Grønland dalede i perioden : Antal udenrigspassagerer faldt i perioden med ca personer. Også antal overnattende gæster på landets hoteller oplevede et fald. Værst har det været for krydstogtsturismen i Grønland med et fald fra til gæster svarende til en nedgang på 33 procent i perioden Lille stigning i

4 FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Rambøll har udarbejdet rapporten: Turisme, Udvikling og Vækst gennem ændret Lufthavnsstruktur (2015) Rapporten konkluderer: Hvis man forlænger landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk til meter kan man opnå: En prisreduktion på op til 30 %

5 TRAFIKSYSTEMET Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 TRAFIKSYSTEMET - BEDRE FORHOLD FOR FLY OG KRYDSTOGTSKIBE Grønland kan i dag ikke konkurrere på prisen med sammenlignelige lande, eksempelvis Island og Svalbard Fordyrende struktur på lufthavnsområdet kombineret med højt afgiftsniveau for flytrafikken Nødvendigt med en udbygning af landingsbaner samt etablering af nye landingsbaner flere steder i landet, hvis Grønland skal tiltrække flere turister Øget tilgængelighed og lavere pris for turisternes transportudgifter 12

7 FLERE TURISTER TIL GRØNLAND STATUS OG MÅLSÆTNINGER Den nye turismestrategi tager derfor fat i væsentlige problemer, som skal løses, så Grønland kan tiltrække et større antal turister Målet er at øge antallet af landbaserede turister fra de i 2014 ca til i 2040 På krydstogtsfronten er målet at tiltrække ca turister i

8 FLERE TURISTER TIL GRØNLAND ØGET TILGÆNGELIDHED OG LAVERE BILLETPRISER Strategien anbefaler derfor eksempelvis: Forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat til minimum meter Etablering af nordatlantiske landingsbaner i Tasiilaq og Qaqortoq Disse tiltag vil sammen med en revision af afgiftsniveauet for fly kunne danne grundlag for bedre og billigere forhold for landets turister investeringer som også landets fastboende befolkning vil kunne nyde godt af

9 Landgangs- og anløbsfaciliteterne for krydstogtgæster er ofte utilstrækkelige 9

10 Forbedringer af anløbsfaciliteter for krydstogtsturismen Forbedring vil sikre mere effektiv landsætning for krydstogtsrederierne og gøre anløb mere attraktive. De samlede anlægsomkostninger er anslået til at udgøre 63.7 mio. kr. for perioden med en samlet indsats i 12 prioriterede havne. Ny havn i Kangerlussuaq afhængig af det fremtidige trafikbehov Nyt anlæg i Ilulissat Mindre anlægsopgaver i andre havne (minimum) 50 mio. kr. 5,0 mio. kr. 8,7 mio. kr. 9 forbedringer i bygder og yderdistrikter koster kun 2,0 mio. kr. De konkrete initiativer forventes at blive udmøntet i regi af havnesektorplanen 10

11 Regneeksempel på effekt af ny afgift DKK Tusinde Passagerafgift pr. skib Ved fuld belægning MS Fram AIDA Bella 276 passagerer passagerer Island Svalbard Grønland DKK Ny afgift - Fram 7 anløb, AIDA Bella 1 anløb Fram AIDA Bella Tidligere afgift Ny afgift 11

12 PRIVATE INVESTERINGER - FLERE OPLEVELSER FOR TURISTER Flere private initiativer og investeringer er nødvendige, hvis Grønland skal blomstre som turistdestination eksempelvis inden for vildmarkshoteller, organiserede lystfisker- og jagtcamps og anlæg til mountainskiing For at understøtte det private initiativ vil Naalakkersuisut udstede koncessioner til private, som har ideer til oplevelser for turister. En koncession til et område kan give den private investor den fornødne sikkerhed ved større investeringer Sådanne investeringer kan være med til at udvikle turismen, samtidig med at det skaber grobund for vækst og flere arbejdspladser i et område 12

13 VISITORCENTRE 14

14 ETABLERING AF VISITORCENTRE I større målestok skal der satses på visitorcentre, som etableres i fællesskab mellem private fonde og offentlige Isfjordscenteret i Ilulissat, som forventes klar til besøgende i 2018, er det første eksempel på den type af turisttilbud og som allerede har akkumuleret mere interesse for området Synergieffekten skal i denne sammenhæng ikke underkendes. En særligt populær turistattraktion giver tilsvarende travlhed på de nærliggende hoteller og turistaktører

15 Regionale Visitorcentre Det er vigtigt, at oplevelsespotentialet i regionerne øges i sammenspil med en aktiv udnyttelse af stedets turistpotentiale Vision om regional forankring Diskobugten - Isfordscentret Midt Forskning på isen i Kangerlussuaq eller husflidskunst i Sisimiut Sermersooq-Vest Grønlands geologi Sermersooq-Øst - Fangerkulturen Syd Sælskindssystue etableres som visitorcenter 15

16 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 16

17 Regionale Visitorcentre Ilulissat Isfjordscenter pilotprojekt Centret formidler isfjordens lokale og globale betydning: viden om UNESCOs verdensarv grønlandsk kulturhistorie verdens klimaforandringer Hvordan finansieres det? Samlede anlægsomkostninger: 108 mio. DKK Real Dania 75 mio. DKK Andre fondsmidler 10 mio. DKK Selvstyret / Kommunen 23 mio. DKK Årlige nettodriftsudgifter på 2 mio. kr. forudsættes dækket via en servicekontrakt. 17

18 Oplevelser i Qeqqata Economuseum i husflidsværksted Sisimiut Basemuseet i Kangerlussuaq Visitorcenter med udstilling om Unesco verdensarvsområde, flora og fauna, samt formidling af forskning fra stationerne på isen. 18

19 Oplevelser i Nuuk GSG og naturhistorie 19

20 Oplevelser i Østgrønland Formidlingscenter om fangerlivet sæler, hvaler, isbjørne etc. 20

21 Oplevelser i Sydgrønland Nordbo visitorcenter i Brattahlid eller Igaliko Lichtenau (Alluitsup Paa Uunartoq) 21

22 MARKEDSFØRING 11

23 MARKEDSFØRING: Den markante vækst i turismen i Island og de mange flyforbindelser mellem Island og Grønland har været direkte medvirkende til de seneste års vækst i turismen i Ilulissat og på Østkysten Det er derfor en oplagt idé at markedsføre sig i lande, hvor Island allerede oplever en stor tilgang af turister. Gennem islandske operatører kan Grønland blive et land, man besøger i kombination med en rejse til Island 5/19/

24 ANBEFALINGER: - MARKEDSFØRING Øget markedsføring via Island og i de lande, hvorfra Island primært modtager turister Direkte markedsføring i vækstområder: Tyskland, England, Nordamerika og Asien I alt indeholder Naalakkersuisuts nye turismestrategi 23 strategipunkter for fremtidens turisme i Grønland

25 REGIONALT FOKUS Udviklingen af kommunale/regionale helhedsplaner for turismeudviklingen Kommuneplaner med fokus på infrastruktur udbygning, etablering af oplevelsescentre, regional kompetence opbygning 25

26 ØVRIGE INDSATSER Port Readiness workshops i regi af Visit Greenland Uddannelse og opkvalificering Finansieringsmuligheder Rammelovgivning Visum Udvikling, promovering og salg af kunsthåndværk I alt indeholder Naalakkersuisuts nye turismestrategi 23 strategipunkter for fremtidens turisme i Grønland Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

27 HVAD FÅR GRØNLAND UD AF DET? Estimeret omsætning og afledte effekter for beskæftigelsen i 2040 som følge af infrastrukturudbygning med baner i Ilulissat og Nuuk. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

28 TILGÆNGELIG ELEKTRONISK PÅ: 28

29 Tak for i dag Billeder fra Visit Greenland Mads Pihl, Glenn Mattsing, Kunuk Abelsen og Thomas Nørby Mogensen