Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0284 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0284 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2013) 284 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern til ophør {SWD(2013) 176 final} DA DA

2 Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern til ophør RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 7, under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og som tager følgende i betragtning: (1) I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. (2) Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. (3) Den 13. juli 2010 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern 1, og rettede en henstilling til Cypern med henblik på korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. (4) Den 27. januar 2011 konkluderede Kommissionen i en meddelelse til Rådet, at Cypern havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. juli 2010 for at bringe sit offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP, og anså det derfor ikke for nødvendigt at gå videre i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. (5) Den 11. januar 2012 bekræftede Kommissionen i endnu en meddelelse til Rådet, at Cypern havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. juli 2010 for at bringe sit offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP, og anså det derfor ikke for nødvendigt at gå videre i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. 1 EUT L 186 af , s. 30. DA 2 DA

3 (6) Ifølge artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger, og uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af den første henstilling har gjort sig gældende. Hvorvidt der er tale om, at uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser, vurderes i forhold til den økonomiske prognose, som ligger til grund for Rådets henstilling. (7) I henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet rette henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist. I henstillingen skal der være fastsat en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. I en henstilling om korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud bør Rådet ligeledes pålægge, at der nås årlige budgetmål, som på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, svarer til en årlig minimumsforbedring af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på mindst 0,5 % af BNP som benchmark. (8) På baggrund af en dybdegående undersøgelse af arten, oprindelsen og alvoren af de makroøkonomiske udviklingstendenser i Cypern konkluderede Kommissionen i maj 2012, at Cypern befandt sig i en situation med meget alvorlige ubalancer, navnlig med hensyn til landets stilling over for udlandet, de offentlige finanser og den finansielle sektor, som der hurtigst muligt burde gøres noget ved. Det blev vurderet, at situationen i Cyperns banksektor udgjorde en trussel mod landets bæredygtige stilling. I forhold til udlandet viste den løbende betalingsbalance målbare og vedholdende underskud, der var forbundet til en gradvis udhuling af pris/omkostningskonkurrenceevnen, og den internationale investeringsposition vakte bekymring. Det blev derudover vurderet, at situationen i Cyperns banksektor udgjorde en trussel mod landets bæredygtige stilling. Inden for landets grænser skabte den stærkt lånefinansierede private sektor, hvor de ikke-finansielle virksomheder har mange udestående fordringer, og husholdningerne er stærk forgældede, bekymring. Derudover begyndte de offentlige finanser at udvise årlige og øgede underskud, selv da økonomien var på vej ud af recessionen, og de tiltag, der er truffet for nylig for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, har vist sig muligvis ikke at være tilstrækkelige. Den offentlige gæld har i stigende grad overskredet traktatens tærskel og forventes at stige endnu mere. (9) Den 10. juli 2012 rettede Rådet landespecifikke henstillinger til Cypern bl.a. på grundlag af vurderingen af Cyperns nationale reform- og stabilitetsprogram for I den første henstilling kræves der en streng gennemførelse af budgetstrategien for 2013 og derefter. Der kræves også en hurtigere indfasning af en flerårig budgetramme, der kan håndhæves, baseret på et bindende retsgrundlag og med en korrektionsmekanisme. Rammen bør også forstærkes ved gennemførelsen af programog resultatbudgetteringen. På grund af den ineffektive skatteforvaltning og -opkrævning skal der vedtages foranstaltninger for at sikre, at skattereglerne bliver overholdt, og skatteunddragelser kommes til livs. (10) I lyset af de stadigt mere alvorlige økonomiske og finansielle forhold anmodede de cypriotiske myndigheder den 25. juni 2012 officielt om finansiel støtte i form af et lån DA 3 DA

4 fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) samt støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) med henblik på at støtte genopretningen af en holdbar økonomisk vækst, sikre et velfungerende banksystem og bevare den finansielle stabilitet i Unionen og i euroområdet. Den 27. juni 2012 opfordrede Eurogruppen Kommissionen til sammen med ECB, de cypriotiske myndigheder og IMF at nå til enighed om et makroøkonomisk tilpasningsprogram, herunder Cyperns finansieringsbehov, og træffe passende foranstaltninger til at beskytte den finansielle stabilitet i den meget udfordrende situation, hvor der er risiko for afsmittende virkninger fra turbulensen på markedet for offentlig gæld. Eurogruppen nåede den 16. marts og den 25. marts sammen med Cypern til politisk enighed om den finansielle støtte og programmets vigtigste elementer. Den 12. april 2013 vurderede Eurogruppen, at de påkrævede dele af det makroøkonomiske tilpasningsprogram var på plads, og at de relevante nationale procedurer for formel godkendelse af den europæiske stabilitetsmekanismes finansielle støttefacilitet kunne iværksættes. Den 25. april 2013 vedtog Rådet en afgørelse i henhold til artikel 136 i TEUF om hovedelementerne i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der skulle gennemføres i Cypern. Den 26. april 2013 underskrev de cypriotiske myndigheder og Kommissionen på vegne af ESM et aftalememorandum i overensstemmelse med afgørelsen. (11) I 2009 endte mere end et årtis øget og kraftig økonomisk vækst i Cypern. Den økonomiske aktivitet faldt med 1¾ % på grund af den lave interne efterspørgsel samtidig med at ugunstige internationale omstændigheder påvirkede væksten kraftigt i negativ retning. Den økonomiske aktivitet oplevede et opsving igen i 2010 med en real vækst i BNP på 1,1 %, og der blev noteret en vækst på 1,5 % i første halvdel af I Kommissionens prognose fra foråret 2010, som lå til grund for Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF af 13. juli 2010, forventedes der en vækst i den cypriotiske økonomi på 1,3 % i På trods af at 2011 var en rigtig god turistsæson, blev opsvinget udsat for et tilbageskridt i form af den alvorlige ulykke i 2011, der ødelagde elværket Vasilico, som står for halvdelen af den samlede produktionskapacitet. Endvidere resulterede afdækningen af meget alvorlige ubalancer i både den private og offentlige sektor i, at de finansielle og skattemæssige forhold blev strammet, hvilket yderligere påvirkede den økonomiske aktivitet i negativ retning, skabte stor økonomisk usikkerhed og forværrede arbejdsmarkedsforholdene. Den fortsat svage udvikling i det internationale miljø gjorde det umuligt for den udenlandske efterspørgsel at opveje de negative effekter på den indenlandske efterspørgsel. Som følge deraf var den årlige økonomiske vækst i 2011 på 0,5 % og dermed næsten et procentpoint lavere end den prognose, som Kommissionen stillede i forbindelse med Rådets henstilling lå på daværende tidspunkt uden for tidshorisonten for Kommissionens prognose, som lå til grund for Rådets henstilling. Ud fra antagelsen om, at der ville ske en gradvis lukning af outputgabet, forventede man dog en større vækst i 2012 end i Ifølge Kommissionens tjenestegrenes seneste prognose forventes den reale vækst i BNP at være på -2,4 % i (12) Det samlede offentlige underskud steg fra 5,3 % i 2010 til 6,3 % af BNP i Budgetsaldoen forværredes på trods af de foranstaltninger for finanspolitisk konsolidering, der blev indlagt i budgetloven, og de tre foranstaltninger til yderligere at nedbringe underskuddet i løbet af 2011, der dog viste sig ikke at være i stand til at bremse forværringen af de offentlige finanser. Ovennævnte økonomiske begivenheder, navnlig afviklingen af de meget alvorlige ubalancer i Cyperns offentlige og private sektor af den cypriotiske økonomi, ligger til grund for udviklingen i de offentlige DA 4 DA

5 finanser, bl.a. de ikke-uvæsentlige virkninger af vækstsammensætningen og de højere lånefinansieringsomkostninger, der skyldes den manglende adgang til langsigtet markedsfinansiering. (13) Ifølge Kommissionens seneste prognose forventes det offentlige underskud i 2012 at nå 6,3 % af BNP. Det forventede underskud er betydeligt større end Kommissionens tjenestegrenes tidligere prognoser, navnlig grundet et betydeligt tab af både indirekte og direkte skatteindtægter (mest pga. moms, virksomhedsbeskatning og sociale bidrag) og højere udgifter som følge af den stigende arbejdsløshed, og at flere end forventet er gået på efterløn. Sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra vinteren 2013 blev underskuddet for 2012 justeret opad med omkring 0,5 % som følge af en engangsudgift i forbindelse med forsikringsomkostningerne ved eksplosionen på elværket Vasilico i juli 2011, som skal betales over en periode på fire år, men som samlet set bogføres i 2012, samt at der blev registreret en kapitaloverførsel for rentebetaling på Cyperns Popular Banks rekapitaliseringsobligation. (14) Ifølge Kommissionens tjenestegrenes seneste økonomiske prognose var det strukturelle underskud på 5,7 % af BNP i 2010 og 6,6 % af BNP i I 2012 forventes underskuddet at nå 6,6 % af BNP. I Kommissionens tjenestegrenes prognose, der ligger til grund for Rådets henstilling af juli 2010, forventede man en potentiel gennemsnitsvækst på ca. 1 % i løbet af tilpasningsperioden. I Kommissionens tjenestegrenes seneste økonomiske prognose forventes det gennemsnitlige potentielle output i at være negativ (ca. -0,5 %), og det forventes at forblive negativt i perioden Hvis der korrigeres for nedjusteringen af de potentielle output i Rådets henstilling, er den gennemsnitlige finanspolitiske indsats i løbet af på ca. 0,5 %. Den anslåede ændring i den strukturelle saldo blev dog også i høj grad påvirket af det uventede indtægtstab, der skyldtes en lavere end forventet indenlandsk efterspørgsel, reduceret import samt den kraftige forværring af arbejdsmarkedssituationen. Dette førte til store indtægtstab, især i indirekte skatter. Med alle disse indvirkninger taget i betragtning skønnes den samlede tilpassede finanspolitiske indsats til ca. 2,4 % af BNP i gennemsnit, hvilket er et godt stykke over den påkrævede gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats for på mindst 1,½ % af BNP, som Rådet anbefaler. Cypern kan derfor anses for at have truffet virkningsfulde foranstaltninger på linje med Rådets henstilling. (15) I budgetloven for 2012, der blev vedtaget den 16. december 2011, blev der indarbejdet en udgiftsdrevet konsolideringsstrategi, der overvejende bestod af i) bidrag fra offentligt ansatte til deres pensionsordninger sammen med en fastfrysning af vederlag i den bredere offentlige sektor i to år, ii) en inddragelse af nye offentligt ansatte i den almindelige pensionsordning under den sociale sikringsordning frem for den mere rundhåndede offentlige pensionsordning, iii) en bedre fordeling af sociale overførsler, iv) nedskæringer i udvalgte offentlige udgiftskategorier, v) en momsstigning fra 15 % til 17 %, vi) et midlertidigt bidrag til privatansattes og pensioneredes bruttoindtægt og vii) højere beskatning af udbyttebetaling. Ovenstående finanspolitiske fremskrivninger omfatter også de konsolideringsforanstaltninger, som de cypriotiske myndigheder har truffet for sidste del af 2012 efter en foreløbig aftale med programmeringsparterne om finanspolitikken i november 2012, navnlig mindskelse af pensionisters og ansattes vederlag inden for den offentlige og bredere offentlige sektor. Samlet set vedtog Cypern konsolideringsforanstaltninger i med en skønnet direkte begrænsning af underskuddet på mere end 5,½ % af BNP. Denne "bottom- DA 5 DA

6 up"-vurdering af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i bekræfter konklusionen om, at Cypern har truffet virkningsfulde foranstaltninger. (16) Den offentlige bruttogæld steg til 71,1 % af BNP i 2011 sammenlignet med de 67,6 % af BNP, som Kommissionens tjenestegrene forventede i prognosen fra foråret 2010, der dannede grundlag for Rådets henstilling af 13. juli, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF. Gældsudviklingen skyldtes mestendels underskuddet, der var højere end forventet, væksten, der var lavere end forventet, og Cyperns problemer med at få adgang til de internationale lånemarkeder med henblik på at dække finansieringsbehovet, hvilket resulterede i højere låneomkostninger. Disse faktorer sammenholdt med regeringens deltagelse i rekapitaliseringen af en forretningsbank i juni 2012 førte til, at den offentlige gæld steg til ca. 85,8 % af BNP i I de kommende år vil den offentlige gæld stige yderligere som følge af den lave vækst og de omfattende finanspolitiske finansieringsbehov. I kommer den offentlige gæld til at stige yderligere pga. den økonomiske støtte. Gældskvoten forventes at nå sit højeste på omkring 128 % af BNP i 2015, for derefter at falde med støtte fra de holdbare primære overskud og siden vende til positive reale BNP-vækstrater. (17) Alle disse faktorer og navnlig den betydelige forværring af budgetsituationen som følge af den økonomiske afmatning, der var værre end forventet, og økonomiens generelt set svagere position i forhold til, hvad der blev forventet på tidspunktet for Rådets oprindelige henstilling, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF taget i betragtning, må der fastsættes en ny tidsfrist for Cyperns korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Det er nødvendigt at give Cypern yderligere fire år til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på baggrund af den beregnede afstand til referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af 2012 og de negative makroøkonomiske omstændigheder. (18) I Kommissionens tjenestegrenes seneste økonomiske prognose over den nominelle vækst i BNP forventes den primære offentlige saldo at nå et underskud på 2,4 % af BNP i 2013, 4,3 % af BNP i 2014, 2,1 % af BNP i 2015 og et overskud på 1,2 % af BNP i 2016, mens det samlede offentlige underskud forventes til at nå 6,5 % af BNP i 2013, 8,4 % af BNP i 2014, 6,3 % af BNP i 2015 og 2,9 % af BNP i I overvågningsøjemed og i lyset af den begrænsede kontrol, som de cypriotiske myndigheder udøver over rentebetalingerne, fastsætter det makroøkonomiske tilpasningsprogram, som Cypern skal gennemføre, en række mål for den primære budgetsaldo. (19) For at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud fastsættes og evalueres den passende tilpasningskurs på baggrund af en overordnet vurdering med den strukturelle saldo som reference og en årlig minimumsforbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 % af BNP som benchmark. En række præcist angivne konsolideringsforanstaltninger på ca. 4,¾ % af BNP i 2013 forventes at udmunde i en forbedring af den strukturelle budgetsaldo på ca. 1,3 % af BNP i De konsolideringsforanstaltninger, der er vedtaget for 2014, beløber sig til omkring 1,¾ % af BNP og forventes at forbedre den strukturelle saldo med 0,3 % af BNP i 2014, mens forbedringen af den strukturelle saldo skønnes til at være på 0,7 % af BNP i 2015 og 1,8 % af BNP i (20) Tilpasningen i omfatter foranstaltninger til at nedbringe udgiftsstigningen, hovedsagelig hvad angår lønudgifter og sociale ydelser i den offentlige sektor, og DA 6 DA

7 hæve indtægterne, nærmere bestemt ved at forhøje momsen, punktafgifterne, skatten på renteindtægter samt ejendoms- og selskabsbeskatningen. Den finanspolitiske konsolidering bør bibeholdes på mellemlang sigt ved at begrænse udgiftsvæksten, forbedre skattestrukturen og træffe finanspolitiske og strukturelle foranstaltninger. (21) En forpligtelse til at træffe forudgående konsolideringsforanstaltninger for 2014 (i tillæg til de foranstaltninger, der blev vedtaget i december 2012, og som træder i kraft den 1. januar 2014) blev ikke fundet passende i lyset af de supplerende konsolideringsforanstaltninger, der blev truffet i 2013, og de negative og meget usikre makroøkonomiske forhold, hvilket blandt andet skyldes den påbudte midlertidige kontrol med kapitalbevægelserne, den manglende tillid og ustabiliteten i finanssektoren. Der blev dog fastsat en forpligtelse i det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram om, at de cypriotiske myndigheder skal være parate på at fastholde målene i programmerne ved at træffe yderlige foranstaltninger i tilfælde af lavere indtægter eller højere sociale udgifter under hensyntagen til de makroøkonomiske omstændigheder. (22) Der ventes i 2014 en forbedring af den strukturelle saldo på 0,3 % af BNP på basis af de vedtagne finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, der er identiske med dem, der blev fastsat i forslaget til aftalememorandummet i november Strukturindsatsen for 2014 vurderes på baggrund af Kommissionens tjenestegrenes seneste prognose til at ligge en anelse under benchmarket for den årlige forbedring af struktursaldoen på mindst ½ % af BNP. Denne forbedring bør dog alligevel betragtes som acceptabel i den aktuelle usædvanlige situation med yderst usikre makroøkonomiske forhold og en betydelig forskel mellem det faktiske og det forventede potentielle output, hvor skønnene over struktursaldoen er mere usikre og varierer mere over tid, end de gør under mere stabile makroøkonomiske forhold. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra vinteren 2013 tog højde for konsolideringsforanstaltningerne for 2014 og indikerede en forbedring af den strukturelle saldo fra 2013 til 2014 på ca. 1,4 % af BNP. Der forventes nu en mindre forbedring af den strukturelle saldo i 2014 på trods af de uændrede konsolideringsforanstaltninger - hvilket kan forklares med i) en forringelse af skattegrundlaget for indtægtsforanstaltningerne for 2013, hvilket omfatter, at nogle af foranstaltningernes effekt forventes at blive mindre i 2014, ii) nedskrivningen af effekten af nogle af de foranstaltninger, der allerede er vedtaget for 2014, på grund af den forværrede makroøkonomiske situation under programmeringsperioden, iii) et forventet fald i 2014 i inddrivelsen af visse skatteindtægter, hvor indtægterne (f.eks. inddrivelse af indkomstskat og moms) afhænger af den økonomiske aktivitet i 2013, og iv) den omstændighed, at den standardelasticitet, der bruges til at bestemme fordelingen mellem den konjunkturmæssige del og den strukturelle saldo, kan føre til, at den reelle underliggende finanspolitiske indsats undervurderes. For at vurdere den finanspolitiske kurs er det vigtigt at se på hver enkel diskretionære konsolideringsforanstaltning i et "bottom-up"-perspektiv. Det kan især under meget usikre makroøkonomiske forhold give et nyttigt supplerende syn på den reelle underliggende finanspolitiske indsats. Omfanget af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger udgør i gennemsnit over 3 % af BNP for årene Den tilsvarende forbedring af den strukturelle saldo er betydelig, men dog i gennemsnit kun på omkring ¾ % af BNP. (23) Cyperns fremskridt med gennemførelsen af tilsagnene inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vil regelmæssigt blive DA 7 DA

8 kontrolleret. Cypern bør i tilfælde af lavere indtægter eller højere sociale udgifter og under hensyntagen til de makroøkonomiske omstændigheder være parat til at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på fortsat at fastholde de finanspolitiske mål. (24) Cypern opfylder betingelserne for forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store offentlige underskud som omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud VEDTAGET DENNE HENSTILLING: (1) Cypern bør senest i 2016 bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør. (2) For at bringe det samlede offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP i 2016 bør Cypern nå målene for det samlede offentlige underskud på 6,5 % af BNP i 2013, 8,4 % af BNP i 2014, 6,3 % af BNP i 2015 og 2,9 % af BNP i (3) Med henblik derpå bør Cypern til nøje gennemføre budgetloven for 2013 og de aftalte supplerende konsolideringsforanstaltninger, der beløber sig til mindst 351 mio. EUR i Cypern bør til fulde gennemføre de finanspolitiske tiltag for 2014, der blev vedtaget i december 2012, og som beløber sig til mindst 270 mio. EUR i Cypern bør på månedsbasis overvåge virkningen af konsolideringsforanstaltningerne på de offentlige finanser og være parat til at fastholde de finanspolitiske mål ved at træffe yderligere foranstaltninger i tilfælde af lavere indtægter eller højere sociale udgifter og under hensyntagen til de makroøkonomiske omstændigheder. (4) Cypern bør fastholde den finanspolitiske konsolidering på mellemlang sigt og nærme sig den mellemlange budgetmålsætning om et budget i balance i strukturelle termer ved at begrænse udgiftsvæksten, forbedre skattestrukturen og træffe finanspolitiske og strukturelle foranstaltninger. (5) Rådet giver de cypriotiske myndigheder en frist på 3 måneder til at træffe virkningsfulde foranstaltninger og til i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 at aflægge rapport om den konsolideringsstrategi, som påtænkes anvendt til at nå målene. Ud over rapporten i punkt 5 og sideløbende med det finansielle tilpasningsprogram bør Cypern rapportere om gennemførelsen af henstillingerne hver tredje måned samt i et adskilt kapitel i stabilitetsprogrammet, indtil det uforholdsmæssigt store underskud er fuldt ud korrigeret. Denne henstilling er rettet til Republikken Cypern. Udfærdiget i Bruxelles, den [ ]. På Rådets vegne Formand DA 8 DA