Kultur og sundhedsforvaltningen, Ældreområdet, Holstebro Kommune, er inddelt i 4 distrikter:

Transkript

1 Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kultur og sundhedsforvaltningen, Ældreområdet, Kommune, er inddelt i 4 distrikter: Område Øst, Team Vinderup: Hjemmeplejen Vinderup, Grønningen 1, 7830 Vinderup Sevel Alderdomshjem, Hjerlhedevej 1, 7830 Vinderup Pensionistcentret Bakkebo, Grønningen 19, 7830 Vinderup Område Øst, Team Parkvej: Hjemmeplejen Parkvej, Parkvej 88 kld Plejeboligerne Parkvænget, Parkvej 86-90, 7500 Plejeboligerne Mellemtoft, Mellemtoft 17, 7500 Område Vest, Team Thorsvej: Hjemmeplejen Team Thorshøj, Thorsvej 65, 7500 Plejeboligerne Beringshaven, Beringsvej 19, 7500 Plejeboligerne Birkehøj, Birkehøj 80, 7500 Område Vest, Team Ulfborg: Hjemmeplejen Ulfborg/Vemb, Skovgaardvej 1, 6990 Ulfborg Ulfborg Aktivcenter, Holmegade 35, 6990 Ulfborg Plejeboligerne Krohaven, Krohaven 1, 7570 Vemb I alle distrikter er der teamledere som daglig ledere. I plejeboligerne er der en plejeboligleder som daglig leder Plejeboligleder i Plejeboligerne Beringshaven: Birgitte Gyldenberg Desuden er der 3 sygeplejefaglige team ledere i Kommune: Bente Zobbe, Område Øst, Team Vinderup og Parkvej Nanna Bjerrum, Område vest, Team Thorsvej og Team Ulfborg Dorthe Biehl, Korttidspladserne Sygeplejefaglig chef i Kommune: Merete Kjærsgaard Ældrechef i kommune: Tove Søgaard Direktør for Kultur og Sundhed i Kommune: Anders Kjærulf Sundhed og Omsorgs vision er: Vi er på forkant. Vi er ambitiøse i udvikling af sundheds- og omsorgsindsatser, der er i takt med tiden. Vi giver den rette indsats på rette tid og sted. Vi sikrer sammenhæng, gennemskuelighed og rummelighed. Side 1 af 14

2 Kommune Pejlemærker: For at kunne løse fremtidens opgaver, er vi opsat på at tænke nyt og utraditionelt. Derfor har vi lagt en strategi for Social og Sundhed, som omfatter perioden Strategien har seks pejlemærker: 1. Vi spiller sammen med omverdenen (dvs. borgerne og lokale og regionale samarbejdspartnere). 2. Vi tænker nyt og frit. 3. Vi lytter til borgerne. 4. Vi leverer god service og ydelser i takt med tiden. 5. Vi er synlige og kommunikerende. 6. Vi balancerer sikker drift og udvikling. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejeboligerne Beringshaven har følgende samarbejdsrelationer: Sygeplejeklinik Sundhedscenter Rehabiliteringscenter/kommunale terapeuter Mobile fysioterapeuter Centralkøkken/cafe Visitationsenhed Misbrugsafsnittet Distriktspsykiatrien Praktiserende læger/vagtlæger Speciallæger Hospitaler (sengeafsnit ambulatorier dagkirurgisk afsnit klinisk biokemisk afdeling palliativ team stomiklinik, m.m.) Sygeplejersker med specialistfunktioner (terminalsygeplejersker, demenskoordinator osv.) Embedslægeinstitutionen Apotek Præster Frivillige/besøgsvenner/vennekreds Tryghedstjenesten Hospice Patientforeninger Omsorgstandplejen Rengøringsselskab Jobcenter HR Udvikling Medarbejdergruppen, der varetager opgaver i plejeboligerne omfatter: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, administrative medarbejdere og ufaglærte medarbejdere. Sygeplejersken: Er tovholder i komplekse borgerforløb og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Social og sundhedsassistenten: Varetager, ud fra individuelle kompetenceniveau, opgaver forbundet med kendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje. Side 2 af 14

3 Kommune Kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Social og sundhedshjælperen: Varetager elementære sygeplejeopgaver og opgaver knyttet til praktisk bistand. Kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Administrativ medarbejder: Administrative og planlægningsmæssige opgaver. Ufaglærte medarbejdere: Varetager, under vejledning af uddannet personale, elementære sygeplejeopgaver og praktisk bistand. Udover det tværfaglige samarbejde internt i plejeboligerne foregår der et kontinuerligt samarbejde med såvel interne samarbejdspartnere i kommunen, som eksterne samarbejdspartnere, jf. ovenstående Elever og studerende: I Plejeboligerne Beringshaven, har man kontinuerligt social og sundhedshjælperelever i 1. og 2. praktikperiode og social og sundhedsassistentelever i 3. praktikperiode, samt praktikanter og grundforløbselever. Desuden har man kontinuerligt sygeplejestuderende i: 1.modul 4. modul I forhold til elever/studerende samarbejdes med uddannelsesinstitutioner: Social & SundhedsSkolen samt VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen. Patientkategorier/borgerkategorier Plejeboligerne Beringshaven har plads til 112 fastboende fortrinsvis ældre borgere, med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Disse borgere er fordelt på 8 boenheder. 12 lejligheder er til ægtepar. Demente borgere bliver som udgangspunkt ikke visiteret til Beringshaven, men borgeren kan blive i lejligheden i Beringshaven, hvis de udvikler demens. Se beskrivelse af sygeplejefaglige forhold. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i Plejeboligerne Beringshaven er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne yder sygepleje hos borgere: Fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge Med forskellig livsstil, livsvilkår og religion Med nedsat mestringsevne Med livsstilssygdomme Med forskellige former for kroniske sygdomme I kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation I akutte situationer ved tilkald/nødkald Med behov for oplæring i/støtte til at leve med en sygdom og mestre hverdagslivet Med behov for hjælp til håndtering af medicin I komplekse forløb med f.eks. flere diagnoser Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemer. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med Side 3 af 14

4 Kommune følgende problemstillinger: Mødet og samarbejdet med borgeren At lære borgeren at kende (sygeplejeanamnese) At etablere en tillidsfuld kontakt Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved akut og kronisk sygdom (somatisk psykisk) Sygepleje ved nedsat funktionsevne Sygepleje ved immobilitet Sygepleje ved smertetilstande Sygepleje ved ernæringsproblemer Sygepleje ved respirationsproblemer Sygepleje ved søvn og hvile problemer Sygepleje ved udskillelses problemer Sygepleje ved indlæggelse/indflytning og udskrivelse Sygepleje ved rehabiliteringsforløb Sygepleje ved demenstilstande Sygepleje ved terminale forløb Samarbejde med pårørende og øvrigt netværk Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At lede sygepleje At udvikle sygepleje Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i ældreområdet, Kommune Link til sygeplejerskeprofil: Sygeplejeopgaverne tager udgangspunkt i Virginia Hendersons Sygeplejens Grundlæggende Principper, Aktivitet ADL (brug af hjælpemidler) Ernæring (diæt, sonde, m.m.) Hud og slimhinder (personlig hygiejne, hudpleje, legemstemperatur, m.m.) Kommunikation (herunder sanser) Psykosociale forhold Respiration og cirkulation (iltterapi, måling af BT, puls, m.m.) Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer (kateter, stomi, bleer, m.m.) Observation af virkning/bivirkning af given behandling Hjemmetræning Desuden fokuseres på: Mødet og samarbejdet med borger - pårørende netværk Det afhængige hverdagsliv At være patient i eget hjem Mono- og tværfagligt samarbejde Side 4 af 14

5 Kommune Hygiejniske principper/retningslinjer Observation rapportering og dokumentation Formidling, herunder borgerrettet information vejledning undervisning Sundhedsfremme og forebyggelse Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion ) Planlægning og koordinering Planlægning af borgerforløb Mestring Etiske aspekter Sygeplejerskens opgave er at identificere og vurdere borgerens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov samt ressourcer. Denne vurdering danner udgangspunkt for tilrettelæggelse og planlægning af sygeplejeintervention samt evaluering og justering af plejen hos den enkelte borger. En sygeplejeintervention er de konkrete handlinger, sygeplejersken foretager med udgangspunkt i sygeplejeproblemet og rettet mod målene for plejen. Handlingerne er et resultat af en vurdering af, hvad der bør, må og kan gøres for at nå målene. Handlingerne er målrettede og baserede på anerkendt viden og erfaring. Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med sygeplejen for at tilegne sig det skitserede læringsudbytte for modul 4: Link til modulbeskrivelsen: aspx I 4. modul er der primært fokus på at udføre sygepleje, som f.eks.: Udføre kropspleje, observere, mobilisere. Ligeledes indgår elementer af: Formidling af sygepleje, som f.eks.: Borgerrettet vejledning, rapportering Lede sygepleje, som f.eks.: Planlægge og koordinere individuel borgerforløb med anvendelse af handleplan, samt tværprofessionelt samarbejde Udvikle sygepleje, som f.eks.: Anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i begrundelsen af sygeplejen Se i øvrigt nedenstående skitserede læringsaktiviteter rettet mod læringsudbyttet i 4. modul At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Observere og reflektere over den enkelte borgers bolig/indretning/udsmykning/levevis osv. Reflektere over borger/borgeres livshistorie evt. udarbejde livshistorie i samarbejde med borger og pårørende Reflektere over borgerens levede liv, og hvilken indflydelse det har på hans/hendes livssituation i dag og individuelle behov for sygepleje. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kende og anvende kommunens visioner og mål for ældreplejen Kende og anvende studiestedets værdigrundlag/mål for plejen herunder Leve-bo miljø tanken Kende og anvende elektronisk dokumentationssystem Kende og anvende instrukser for plejeboliger i Kommune Være opsøgende og finde nyeste viden knyttet til grundlæggende sygepleje Side 5 af 14

6 Kommune (evidensbaseret) Analysere og redegøre for menneskets fysiologiske behov ud fra V. Hendersons teori om sygepleje Redegøre for sygeplejeteorier i forhold til grundlæggende klinisk sygepleje Beskrive og reflektere over sygeplejesituationer hos borger Begrunde den udførte sygepleje såvel skriftlig som mundtlig på baggrund af nyeste viden om grundlæggende sygepleje. Kende sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i Kommune At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Kende og anvende viden om aldring Kende og anvende viden om reaktionsmønstre knyttet til sygdom og lidelse herunder forsvarsmekanismer - kriseteorier osv. Kende og anvende viden om pårørendes reaktioner Kendskab til dementes reaktioner/adfærd Reflektere over og teoretisk begrunde en given adfærd hos en borger Reflektere over etiske dilemmaer At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Observere blodtryk, puls og temperatur Observere åndedræt og hudfarve Observere borgeres ernæringstilstand og væskebalance (screening) Observere borgerens udskillelser (urin afføring) Observere borger med diabetes mellitus herunder blodsukkermåling og urinundersøgelse. Observere borgers funktionsniveau mobilisationsevne (screening) Observere borgers bevidsthedsniveau Observere tegn på smerter Observere borgerens hud og behov for personlig hygiejne Observere borgers døgnrytme herunder behov for søvn og hvile Analysere og vurdere borgerens fysiologiske tilstand på baggrund af udførte observationer og nyeste teoretisk viden At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov, på baggrund af analyse og vurdering af udførte observationer hos borger/borgere og med inddragelse af nyeste teoretisk viden Anvende sygeplejeprocessen som metode Begrunde valg af sygeplejehandling på baggrund af teori om grundlæggende sygepleje Evaluere og dokumentere i elektronisk omsorgssystem Udarbejde handleplan sammen med/for borger i elektronisk omsorgssystem Udarbejde døgnrytmeplan sammen med/for borger (elektronisk omsorgssystem) Sikre kontinuitet i sygeplejen hos borger/borgere via brug af elektronisk borger journal Deltage aktivt i møder/konferencer med fokus på vidensdeling og evaluering At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Samarbejde med borger under hensyn til borgerens unikke situation, sikkerhedsbehov og selvbestemmelsesret Reflektere over samt håndtere dilemmaer i forhold til borgers selvbestemmelsesret Kende regler for samtykke i konkrete situationer Side 6 af 14

7 Kommune Samarbejde med andre fagpersoner i forbindelse med planlægning udførelse og evaluering af den grundlæggende sygepleje hos borger/borgere Udarbejde døgnrytmeplan i samarbejde med borger og dennes pårørende og med inddragelse af borgers ønsker for hverdagslivet Deltage i borgers indflytning i plejebolig Deltage i tværfaglige møder At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Personlig hygiejne, herunder krops- og mundpleje samt vurdering af borgerens hud. Respiration og kredsløb, herunder vurdering af respirationsfrekvens, puls og BT, Ernæring og væske, herunder vurdering af borgers ernærings- og væskebalance Udskillelser, herunder observationer og pleje i forbindelse med udskillelser, samt måling og vurdering af urin og afføring Temperaturregulering, herunder pleje og vurdering af borger med temperaturforhøjelse Søvn og hvile, herunder vurdering af faktorer, der påvirker borgerens søvn Aktivitet, herunder vurdering af mobilitet og forebyggelse af komplikationer knyttet til immobilisation. Bevidsthed, herunder vurdering af faktorer, der kan påvirke denne, f.eks. alder, smerter, angst Seksualitet, herunder vurdering af faktorer, der påvirker denne, f.eks. indlæggelse, alder, demens og lægemidler Observationer og behov for sygepleje vurderes i forhold til afvigelser fra det normale, og plejen begrundes ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer Kende og anvende de hygiejniske principper herunder redegøre for smittekilder, smitteveje samt afbrydelsen af smitteveje Anvende korrekt håndhygiejne Vurdere og anvende ren/steril teknik f.eks. i forbindelse med sårpleje Kende og anvende hygiejniske principper i forbindelse med håndtering af fødevarer herunder sondeernæring Anvende hygiejniske principper i forbindelse med sygeplejehandlinger, herunder vurdere brug af handsker Redegøre for sammenhæng mellem de hygiejniske principper og borgerens sikkerhed Typiske patientforløb/borgerforløb Borgerens sygdomsbillede omfatter typisk: Neurologiske lidelser Ortopædkirurgiske lidelser Mave/tarm lidelser Urinvejs lidelser Hjerte/lunge lidelser Stofskifte lidelser Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Side 7 af 14

8 Kommune Cancer lidelser Demens Rehabiliterings forløb Terminale forløb Eksempel på borgerforløb: Borgeren visiteres til Plejebolig Evt. besøg i borgerens hjem inden indflytning Evt. sparring med tidl. involveret plejepersonale Samarbejde med praktiserende læge vedr. behandling/opfølgning Udarbejde handleplan ud fra aftalt behandling/opfølgning Etablere tillidsfuld relation til borger og pårørende Vurdere borgerens mestringsevne og plejebehov Vurdere plejetilbud ud fra kvalitetsstandard Udarbejde døgnrytmeplan i forhold til borgerens hverdagsliv Udarbejde handleplan for aktuelle plejebehov Formidle og vejlede teamets medarbejdere i forhold til borgerens behov for pleje Støtte borger i en meningsfuld hverdag Samarbejde med evt. frivillige Ajourføre/revidere handleplan kontinuerligt og inddrage dette i borgerens hverdag Samarbejde med hospital ved evt. behandlingskrævende sygdom/indlæggelse, herunder sikre kontinuitet i forløbet Støtte borger og pårørende i en værdig livsafslutning Evt. samarbejde med præst Samarbejde med pårørende og bedemand efter livsafslutning Metoder i klinisk praksis I Plejeboligerne Beringshaven arbejdes med følgende metoder: Sygeplejefaglige metoder (sygeplejeprocessen) i relation til at indsamle data, analysere, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Anvendelse af det sygeplejefaglige skøn Sygeplejeprocessen med henblik på aktuelle og potentielle sundhedsproblemer, risikoområder og ressourcer Patienters/borgers livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje Observation og refleksion i forhold til patienter/borgere med komplekse akutte og kroniske sygdomme Affolter metoden i forhold til hjerneskadede borgere Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Hygiejniske principper og retningslinjer Screening i forhold til ernæringstilstand og funktionsniveau Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige dilemmaer Udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner herunder udarbejdelse af anamnese, livshistorie og døgnrytmeplan Dokumentation i elektronisk journalsystem Borgersikkerhed og håndtering af utilsigtede hændelser Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af borgere og pårørende. Planlagt sundhedsfaglig undervisning Situationsbestemt undervisning af andre faggrupper Samtaleformer Side 8 af 14

9 Kommune Kollegial vejledning og supervision Inddragelse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen Vidensdeling og -udvikling på f.eks. mono- og tværfaglige møder samt konferencer Model for praktisk færdighedsudøvelse (indhold rækkefølge- nøjagtighed lethed - integration - omsorgsfuld væremåde) Sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Nedenstående er en kort skitsering af forskellige udviklingsforløb i ældreområdet, Kommune. Rotationsprojekt med kompetenceudvikling af medarbejderne Implementering af sygeplejerskeprofil Implementering af fælles samarbejdsbog i ældreområdet i Kommune Udvikling af det eksisterende elektroniske omsorgssystem til dokumentation Arbejder med Fælles Sprog 2 Kontaktperson i borgerforløb Udarbejdelse af handleplaner jf. Virginia Henderson Fokus på den demente borger og det anerkendende omsorgsmiljø Udvikling af tværsektorielt elektronisk kommunikationssystem Udvikling af ressourcepersoner indenfor demensområdet Opkvalificering af sygeplejerskegruppen i forhold til opgaveglidning i sundhedsvæsnet KOL projekt Terminalteam (kvalitetssikringsprojekt med fokus på terminalsygepleje) Projekt Det gode arbejdsliv Projekt trivselsmedarbejder Udvikle/implementere ny APV Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt Det skal blive bedre (trivsel) Profil for Social og sundhedsassistent Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets læringsudbytte jf. modulbeskrivelsen modul 4 Der planlægges med 2 studerende pr klinisk vejleder i 4. modul. Den studerende tilknyttes en fast boenhed i den kliniske periode, og bliver således en del af et team. I Plejeboligerne Beringshaven fungerer den kliniske vejleder som konsulent, hvilket betyder, at hun indgår i et tæt samarbejde med medarbejderne i boenheden for at sikre den sygeplejefaglige kvalitet. Den kliniske vejleder samt social og sundhedsassistenten (og øvrige medarbejdere) i boenheden samarbejder tæt, i forhold til de studerendes læring og læringsmuligheder i boenheden. Modul 4: Klinisk periode = 10 uger Den kliniske studie periode kan ses i tre faser: I første fase introduceres den studerende til det kliniske undervisningssted og til konkrete opgaver, med udgangspunkt i modulets tema og læringsudbytte Side 9 af 14

10 Kommune I anden fase opnås øvelse i løsningen af opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets læringsudbytte. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/sygeplejerske og de øvrige medarbejdere i teamet. Den studerende deltager i weekend og aftenvagter efter aftale. Der vil i alle tre faser foregå før under efter vejledning sammen med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Undervisningens organisering og tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer, samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Planlægningsmøde: Det planlægges at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor de første dage i den kliniske periode. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes Individuelle kliniske studieplan. Ved mødet tilrettelægges perioden i hovedtræk. Skemaet: Evaluering af den kliniske periode inddrages i planlægningsmødet. Desuden laves der aftaler vedr. fremmøde/mødetider (30 timer ugentlig), plan for ugentlige undervisning/vejlednings samtaler herunder indhold og form, samt studieaktiviteter. Endvidere planlægges tidspunkt for intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse, modul 4) og endelig udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status/refleksion/evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerligt planlægger det videre forløb i den kliniske periode. E-portfolio anvendes i hele den kliniske studieperiode. Studieaktiviteter: Der er planlagt to studieaktiviteter i modul 4: Den planlagte studieaktivitet afholdes som seminar og med deltagelse af max 4 medstuderende, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Den fastlagte studieaktivitet, retter sig mod metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand. Studieaktiviteten afholdes med deltagelse af klinisk vejleder og øvrige sygeplejersker. Evaluering af perioden/klinisk prøve: Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse efter klinisk prøve, hvor den studerende og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsudbytte. Anbefalinger for det videre studie skitseres. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt skemaet: Evaluering af din kliniske undervisningsperiode, som drøftes med den kliniske vejleder. Ligeledes udfyldes skemaet Dokumentation af tilstedeværelse, studieaktivitet og klinisk prøve. Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før under og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion. Varetager overordnede planlægnings og vejledningsopgaver herunder anvendelse af e-portfolie Gennemfører planlægningssamtaler, ugentlig vejlednings - og evalueringssamtaler Side 10 af 14

11 Kommune Deltager i den fastlagte studieaktivitet Deltager i planlagt studieaktivitet sammen med underviser Fungerer som eksaminator ved 1. delprøve ved intern klinisk prøve og bedømmer den studerendes præstation Fungerer som eksaminator ved 2. delprøve ved intern klinisk prøve sammen med underviser. Klinisk vejleder og underviser bedømmer den studerendes præstation Afholder afsluttende evalueringssamtale Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlig sygeplejerske er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker enten fra den kliniske vejleder eller den studerende. Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen. Den uddannelsesansvarlige er sammen med sygeplejeledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene. Undervisers rolle (fra sygeplejerskeuddannelsen): Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan indgå som sparringspartner ved behov Underviser deltager i den planlagte studieaktivitet (seminar), samt deltager i den interne kliniske prøve jf. modulbeskrivelse modul 4 og tilhørende bilag Læringsmiljøet i Plejeboligerne Beringshaven: Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Således er der adgang til IT, og et studielokale på det kliniske uddannelsessted. Udgangspunkt tages i den studerendes læringsprofil jf. den individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuelle fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske, praktiske og teoretiske kundskaber. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende, der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Side 11 af 14

12 Kommune Studiebesøg er også en del af studierummet. Forventninger til den studerende I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på min. 30 timer om ugen og er parat til at studere på alle tidspunkter af ugen/døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder Er primær ansvarlig for udarbejdelse af individuel klinisk studieplan 1-2 uger forud Er velforberedt og deltager aktivt i undervisning/vejledning/evaluering. Er engageret initiativrig undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer/ skitserede læringsaktiviteter Er reflekterende i tanke - ord og på skrift f.eks. via brug af logbog og E portfolie, herunder praksisbeskrivelser, pædagogisk plejeplan og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Indgår i fælles opgaver og rutiner i teamet Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ) Gennemfører planlagt studieaktivitet (seminar) og deltaget aktivt i medstuderendes seminar Gennemfører fastlagt studieaktivitet rettet mod metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand. Anvender pædagogisk plejeplan i forhold til konkret borgerforløb Inddrager Model for praktisk færdighedsudøvelse (indhold rækkefølge- nøjagtighed lethed -integration - omsorgsfuld væremåde) i udførelsen af sygepleje Bevæger sig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver Anvender og ajourfører e portfolie kontinuerligt i studieperioden Udfylder evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen og skriftlig evaluering af kliniske studiested Ved afsluttende evalueringsdrøftelse skriftlig redegøre for eget aktuelle faglige niveau og fremtidige udviklingsmuligheder Læst og anvendt litteratur svarende til sider, heraf udgør selvvalgt pensum sider Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I Plejeboligerne Beringshaven, er der 1 klinisk vejleder, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom) Desuden har den kliniske vejleder gennemgået relevante fagspecifikke kurser. Klinisk vejleder: Jane Lægsgaard: Jane.laegsgaard@holstebro.dk Side 12 af 14

13 Kommune Krav vedrørende klinisk pensum Pensum: Det samlede pensum er sider (30-50 sider pr. ECTS point) fordelt på følgende ECTS point: Sygepleje 7 ECTS = sider Anatomi og fysiologi 4 ECTS = sider Mikrobiologi 2 ECTS = sider Ernæringslære og diætetik 2 ECTS = sider Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Den studerendes selvvalgte pensum indskrives i e portfolie senest en uge før intern klinisk prøve. Det forventes at den studerende inddrager læst litteratur i begrundelsen af sygeplejen og i faglige drøftelser i teamet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv: Det forudsættes at den studerende er studieaktiv for at kunne deltage i intern klinisk prøve. Det er den kliniske vejleder, der vurderer om den studerende kan indstilles til prøven. At være studieaktiv indbefatter at den studerende har: Deltaget i/øvet sig i diverse kliniske opgaver knyttet til grundlæggende sygepleje jf. afsnittet: Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udarbejdet og kontinuerligt ajourført individuel klinisk uddannelsesplan Gennemført planlagt studieaktivitet (seminar) og deltaget aktivt i medstuderendes seminar Gennemført fastlagt studieaktivitet rettet mod metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand. Udarbejdet pædagogisk plejeplan i forhold til konkret borger Været velforberedt til ugentlige vejlednings og evalueringssamtaler Udvist initiativ og engagement i forhold til nå modulets læringsudbytte Dokumenteret selvvalgt pensum i e-portfolie Anvendt og kontinuerligt dokumenter studieaktivitet i e portfolie Arbejdet med refleksion knyttet til kobling at teori og praksis (såvel skriftligt som mundtligt) Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Side 13 af 14

14 Kommune Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Side 14 af 14