Vi bygger Danmarks rygrad

Transkript

1 . Nr. årgang 3 5. årgang Nr. 1 Januar Januar April Foto Ulrik Samsøe Figen TEMA BYGGERIET I TAL Vi bygger Danmarks rygrad Ingen kan være i tvivl om bygge- og anlægsbranchens store betydning for samfundet op igennem tiden. Byggemedarbejderne har lagt arbejdskraft og knowhow til både Christiansborg, Storebæltsbroen, vores hjem, internetforbindelser og døgnkiosken nede på hjørnet. I denne udgave af Barometer sætter Dansk Byggeri tal på nogle af byggeriets vigtigste samfundsmæssige bidrag Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Bygninger og anlæg er rygraden i den samlede danske nationalformue. Danmarks Statistik har i 13 opgjort markedsværdien af de danske boliger, erhvervsbygninger, anlæg, maskiner, software og lignende også kaldet produktionsapparatet til astronomiske 5.75 mia. kr. Heraf udgør den samlede masse af bygninger og anlæg hele 81 %. - Det er i øjenfaldende så stor en betydning, bygge- og anlægsbranchen har. Hvis vi bevæger os op i helikopterperspektiv og stiller spørgsmålet om, hvilke produkter, der har varig værdi for samfundet, så er det bygninger og anlæg som veje, broer og jernbaner, der fylder mest i landskabet af de blivende, menneskeskabte værdier. Det er en kendsgerning, som både giver anseelse og forpligter, fastslår Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Fortsætter side 3 Byggeriet holder gang i hele Danmark Bygge- og anlægsbranchen er med til at skabe arbejdspladser og sikre velfærdskroner til kommunekasserne ikke kun i Aarhus og København, men også i de mindre byer Læs mere side 4 En halv folkeskole I 13 betalte bygge- og anlægsbranchen knap 37 mia. kr. i skatter og afgifter. Det bidrag finansierer halvdelen af den danske folkeskole Læs mere side 5 Sådan ligger landet Hvor er bygge- og anlægsbranchens styrker, og hvor ligger udfordringerne i fremtiden? Dansk Byggeri har set branchen efter i sømmene Læs mere side 6

2 LEDER Branchen skal i forreste linje Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Foto Ricky John Molloy Et skævvredet boligmarked Der er i øjeblikket 163. ubeboede boliger i Danmark. Samtidig ved vi, at der frem mod er behov for 13. nye boliger. Udfordringen er, at der er et overskud af boliger i udkantsdanmark og stigende pres på boligmarkedet i de større byer. - Nybyggeriet er historisk lavt, og kommunerne skal i gang. Ellers vil der ikke være boliger nok i byerne til fremtidige borgere, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri. Ser vi på Danmark som et regnskab, så vil det fremgå, at hele 81 % af vores aktiver udgøres af bygninger og anlæg. Med andre ord binder vi 81 % af vores samlede nationalformue i de byggerier, broer og lignende, som bygge- og anlægsbranchen har skabt. Og vi bliver som nation rigere, hver gang vi investerer i vores fysiske rammer. Der sker fejl, men heldigvis viser undersøgelser også, at kunderne generelt er tilfredse uanset om det er et køkken, en bolig, fabrikker, kontorer, broer eller kloakker, de køber. Eller hvis det handler om at reparere, restaurere eller nedbryde disse. Der lever stadig en dansk tradition for at gøre det godt og forsvarligt. Der er derfor god grund til også at rose os selv for den udvikling og tilpasning, som bygge- og anlægsbranchen evner. Vores kunder foretrækker det unikke. Derfor er det ofte vanskeligt som i andre brancher at rationalisere og effektivisere i gentagne processer. Vi må i stedet ofte improvisere og være kreative under konstant skiftende vilkår. Det er imidlertid en kompetence, som vi ikke skal skoses men roses for. Sagen er jo, at bygge- og anlægsbranchen er noget særligt. Vi kunne blive bedre til at være mindre beskedne. Det er jo ikke de udførende håndværkere og entreprenører, der høster applaus, når endnu en motorvej, en modernisering af ældreboliger eller et arkitektonisk mesterværk faktisk lader sig gøre at bygge. Her bør vi stikke hovedet mere frem. Som Dansk Byggeri slår fast i vores strategi "Mod nye Løsninger", så er det på tide, at branchen anerkendes for den værdi, vi tilfører samfundet. Vi realiserer reelt de nye, innovative og moderne løsninger. Og bygge- og anlægsbranchen skal derfor med i forreste linje, når der skal udvikles og tilrettelægges nye og forbedrede løsninger på byplanlægning, byggerier og infrastruktur. Derfor er udfordringen, at vi bliver bedre til at blande os tidligt i byggeprocesserne, så virksomhederne konkret og praktisk får indflydelse og ansvar på linje med byggeriets øvrige parter for at levere de nye tekniske og innovative løsninger, der kan udbygge den velstand, som samfundet stræber efter. Delautorisationer vil styrke produktiviteten Modernisering af autorisationsordningerne inden for el, vvs og kloak vil føre til en styrkelse af konkurrencen og produktiviteten i byggeriet, vurderer de fire organisationer Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Metal og DI. De bakker derfor fuldt op om aftalen mellem regeringen, V, SF og LA om en lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Forfriskende tilgang til øget produktivitet Produktivitetskommissionen har fremlagt sine anbefalinger. Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, kalder dem forfriskende og en glimrende anledning til at få gjort op med privilegier, bøvl og dårlige vaner privat såvel som offentligt: - Nu bliver det spændende at følge udmøntningen og se, om tiltagene har effekt. I bygge- og anlægsbranchen ser vi især frem til, hvordan vi får skabt et mere retvisende billede af byggeriets produktivitet med et bedre talmæssigt grundlag. April 14 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mille Skjold Madsen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6. virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 15, 115 København K, telefon 7 16, redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 1 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA BYGGERIET I TAL Fortsat fra forsiden Vi bygger Danmarks rygrad Nødvendige offentlige investeringer Når en boligejer laver en ny tilbygning, fordi familien vokser, renoverer badeværelset eller sørger for at taget bliver skiftet, inden regnen vælter ind, så er det fordi huset har stor værdi for familien både som fysisk ramme for familiens daglige velfærd, og fordi der er mange penge bundet heri. En investering i huset er ofte en god investering i fremtiden. Herved sikrer man, at huset ikke mister værdi eller ligefrem øger sin værdi. På samme måde er en investering i bygninger, veje, broer, jernbaner, hospitaler og skoler en investering, som kommer alle danskere til gavn og som rækker langt ind i fremtiden. - Både den nuværende og den tidligere regering har fremrykket en række offentlige investeringer, så vi i de kommende år blandt andet skal bygge supersygehuse, skoler og forbedre jernbanenettet. Det er fornuftige investeringer. Nogle af projekterne var allerede planlagt, men ved at sætte dem i gang nu, bliver der skabt nødvendige jobs under lavkonjunkturen og det er muligt at få bygget til en fornuftig pris, fordi der er ledig kapacitet, siger Lars Storr-Hansen, og fortsætter: - Først og fremmest er der tale om byggerier, som både vi selv og kommende generationer får glæde af. Vi får større mobilitet og et bedre sundhedsvæsen. Og investeringerne er med til at sikre, at værdien af vores fælles ejendom bygninger og anlæg ikke bliver udhulet. Eller rettere, i mindre grad bliver udhulet. For med den størrelse, især de private investeringer har haft i de seneste mange år, er det desværre en kendsgerning, at kapitalapparatet mister værdi. Nedslidningen kommer krybende Danmark står aldrig stille, og vi slider alle sammen en lille smule på rygraden hver dag. Vi kører på vejene, børnene går i skole, og kravene til et tidssvarende hospital ændres. Derfor handler varige investeringer ikke kun om at bygge nyt, men også om at vedligeholde det, vi har. Desværre har vi et gigantisk vedligeholdelsesefterslæb, som vi skubber foran os. Nedslidningen af produktionsapparatet er kommet krybende gennem mange år og har taget yderligere fart under finanskrisen. Opgjort i faste priser er produktionsapparatets såkaldte nettobeholdning i perioden 8-13 i snit vokset med mikroskopiske,3 % årligt. Og det er udelukkende it-hardware og software, der har sikret det trods alt positive fortegn i udviklingen. Den fysiske del af kapitalapparatet bliver ikke fornyet i tilstrækkelig grad til, at vi kan opretholde det. - Der bør fokuseres langt mere på den løbende vedligeholdelse af vores bygninger, veje og anlæg. Ellers udhuler vi den arv, vi giver videre til vores børn. De kommer simpelthen til at overtage et nedslidt og forfaldent hus og det kan vi ikke være bekendt, siger Lars Storr-Hansen. Fremtidens udfordringer Netop den kendsgerning, at bygninger og anlæg udgør så stor en andel af Danmarks samlede beholdning af fysiske og målbare værdier, forpligter også. Det er nemlig afgørende, at der også fremover bygges med nogle intelligente byggeprocesser, der ikke nedslider medarbejderne, og i en bæredygtig kvalitet, der sikrer, at værdierne bevares for eftertiden. - Der skal ikke herske tvivl om, at vi som branche er parate til at levere løsningerne på Kapitalapparatets sammensætning 13 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % % 1 % % 81 % NB Bygninger og anlæg % Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) fremtidens udfordringer både i form af klimaforandringer, urbanisering og energikrav. Vores ekspertise gør os til en væsentlig spiller, der kan bidrage til, at danskerne får de bedst mulige rammer på jobbet, i hjemmet, 16 % Maskiner og transportmidler mv. 1 % Viden og rettigheder OMSÆTNING Bygge- og anlægsbranchen omsatte for 193 mia. kr. på hjemmemarkedet i 13. Procentvis udgør bygge- og anlægsbranchen ca. 8 % af erhvervslivets indenlandske omsætning mod fx % i hoteller og restauranter, 14 % i industrien og 41 % i engros- og detailhandel. BESKÆFTIGELSE personer var i 13 beskæftiget i bygge-og anlægsbranchen i Danmark. Herudover var ca. 9. beskæftiget i virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til branchen. SKAT, MOMS OG AFGIFTER Bygge- og anlægsbranchen bidrog i 13 med ca. 37 mia. kr. i moms, afgifter og indkomstskat for branchens ansatte. Det svarer i snit til ca kr. for hver eneste af de beskæftigede i branchen, lige fra lærlinge til direktører. skolen, fritiden og når de skal fra et sted til et andet. Vores leverancer er vigtige for, at også andre erhverv kan være produktive. De er med til at sætte standarden for vores velfærd, slutter Lars Storr-Hansen. 3

4 TEMA BYGGERIET I TAL Byggeriet holder gang i hele Danmark Små håndværksmestre og store anlægsvirksomheder er med til at skabe arbejdspladser og sikre velfærdskroner til kommunekasserne ikke kun i Aarhus og København, men også i de mindre byer er byggebranchen med til at holde hjulene i gang Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Det står i avisen, og de siger det i nyhederne, at arbejdspladserne siver fra udkantsdanmark og ind til store byer som Aarhus og København. Men når det gælder arbejdspladser, der kræver svendebrev, er billedet ikke helt så sort-hvidt. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser nemlig, at bygge- og anlægsbranchen i høj grad er med til fortsat at holde hjulene i gang også i provinsen. Fx er beskæftigelsen i Sjælland blevet fastholdt på ca. 3. job i bygge- og anlægsvirksomhederne i de seneste fire år. Det svarer til hele 1 % af den private beskæftigelse. Til sammenligning udgør bygge- og anlægsbeskæftigelsen 6,5 % af den private beskæftigelse i Hovedstadsregionen. - De brancher, der har rejst sig hurtigst ovenpå krisen, er serviceerhverv som fx rådgivningsvirksomhed. Fælles for disse er, at væksten har fundet sted i de store byer, primært i København. Men virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er bredere funderet og fastholder en stor del af den lokale beskæftigelse i de mere tyndt befolkede egne. Og så er fx BoligJob-ordningen med til at sørge for, at der også er opgaver til virksomhedernes ordrebøger i de områder, hvor opsvinget føles langt væk, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Vibeke Gaardsholt. Bygge- og anlægsbranchens omsætningsvækst % % 15 % 1 % 5 % % -5 % -1 % -15 % - % -5 % Krisen har gjort håndværkerne mere mobile Før den økonomiske krise satte ind i 8, arbejdede mange virksomheder fortsat hovedsageligt i lokalområdet og nærmeste nabobyer. Men det har krisen lavet om på. Selvom virksomheden har adresse i Pandrup i Nordjylland eller Odsherred på Sjælland, så kan store dele af virksomhedens arbejdsopgaver sagtens ligge i København. - Selvom arbejdsopgaverne flytter væk, er de fleste blevet boende, hvor de hele tiden har boet. Den høje mobilitet på arbejdsmarkedet betyder derfor, at håndværkerne bliver ved med at skæppe i den lokale kommunekasse, og dermed bidrager de i hvert fald indtil videre til at bevare velfærden i de mindre byer, siger Vibeke Gaardsholt, og fortsætter: - Da bunden gik ud af branchen, blev ingen skånet. Og nu kan vi se, at lige meget om vi taler om Midt- og Vestjylland eller Hovedstadsområdet, så kæmper virksomhederne sig op af bakken igen, næsten i samme takt. Virksomhederne finder vej til opgaverne uanset, hvor de geografisk er placeret. Derfor viser tallene lidt overraskende, at byggeriets regioner siden 9 i gennemsnit vækster i samme tempo. Byggebeskæftigelsens andel af den private beskæftigelse i 13 fordelt på regioner 15 % 1 % 5 % % 6,5 % Hovedstaden 11,9 % Sjælland Landsgennemsnittet 13 = 8,4 % København skaber også vækst i landområder Mange af de store bygge- og anlægsprojekter samler sig om de store byer i Danmark. Men det betyder ikke, at væksten i samfundsøkonomien går helt uden om provinsen. 8,7 % 8, % 9,5 % Syddanmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Midtjylland Nordjylland - For hver gang, der skabes 1 arbejdspladser i København, så spirer der som tommelfingerregel arbejdspladser frem andre steder i Danmark. Det skyldes blandt andet flere ordrer hos underleverandører, siger Vibeke Gaardsholt. 4

5 TEMA BYGGERIET I TAL Byggeriet finansierer halvdelen af den danske folkeskole Investeringer i byggeri og anlæg fremtidssikrer vores velfærdssamfund og skaber jobs. Men de sikrer også et betydeligt bidrag til statskassen. I 13 betalte bygge- og anlægsbranchen knap 37 mia. kr. i skatter og afgifter. Det bidrag kan holde halvdelen af folkeskolen kørende Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Bygge- og anlægsbranchens skattebetaling 13 Skattetype Provenu (mia. kr.) Indbetalt indkomstskat for branchens ansatte 16, Moms (netto) 16,3 Energi- og miljøafgifter* 1,8 Selskabsskat 1, Transportskatter*,6 Byggeriets andel af udbytteskat,6 Øvrige afgifter (arbejdsskadeafgift, dækningsafgift mv.), Øvrige skatter (arbejdsudleje mv.),1 Skatter og afgifter i alt 36,8, Skatteministeriet samt Dansk Byggeris egne skøn og beregninger * 1-tal Sådan har vi beregnet indkomstskatten for byggeriets ansatte Den samlede lønsum i bygge- og anlægsbranchen for 13 er ifølge Danmarks Statistik på 51,5 mia. kr. Hvor meget af dette beløb, der havner i statskassen som indkomstskat, afhænger bl.a. af lønmodtagernes fradragsforhold, deres boligforhold, hvor stor en andel, der er udenlandsk arbejdskraft og hvor mange, der betaler topskat etc. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i Skatteministeriets familietypeeksempler, hvor vi har lagt til grund for beregningen, at skønsmæssigt 6 % af byggeriets beskæftigede er danskere i ejerbolig, 3 % er danskere i lejebolig, mens 1 % er udenlandsk arbejdskraft, som enten er fastboende, midlertidige arbejdere eller udstationerede. Sammenhæng mellem energiforbrug og energiafgifter ,6 % 3,4 % Bygge og anlæg Andel af bruttoenergiforbrug 1, % Industri Andel af energiafgifter 5,6 % Hver gang en håndværker er beskæftiget, sender virksomhederne, forbrugerne og de ansatte håndværkere i skøn forening ca kr. om året i gennemsnit til statskassen. Til sammenligning bidrog samtlige,7 mio. beskæftigede i Danmark ifølge Dansk Byggeris beregninger i snit med ca..8 kr. til statskassen. Med ansatte i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen løber det op i ca. 37 mia. kr. i skatter og afgifter i 13. Samfundsnyttige investeringer - Bygge- og anlægsopgaver er samfundsnyttige investeringer, der fx forbedrer vores infrastruktur eller hjælper til med at opfylde vores klimamålsætninger. Men det er en særdeles positiv bivirkning, at byggeriets ansatte, virksomheder og forbrugerne tilsammen bidrager med ca. 37 mia. kr. i skat, moms og afgifter årligt til at opretholde vores fælles velfærdssamfund, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har analyseret de væsentligste dele af skattebetalingen herhjemme og beregnet bygge- og anlægsbranchens andel heraf. Opgørelsen er et underkantsskøn, da der kan være yderligere skatter og afgifter, hvor det ikke har været muligt at identificere bygge- og anlægsbranchens andel, og som derfor ikke er inkluderet. - Med næsten 37 mia. kr. giver bygge- og anlægsbranchen et solidt samfundsøkonomisk bidrag, som vi sagtens kan være bekendt. Og så er det tilmed kun den snævre, udførende del af branchen, der er medtaget i vores regnestykke, ikke hele byggeriets værdikæde. De 37 mia. kr. svarer godt og vel til halvdelen af den årlige udgift på ca. 7 mia. kr. til folkeskolen eller til hele vores militær og politi tilsammen, fortæller Bo Sandberg. Byggeriets grønne skattetryk er højt Danmark har verdens højeste såkaldte grønne skattetryk. Fordelingen af energiafgifterne indebærer, at husholdningerne betaler relativt mere for energien end erhvervslivet. Rationalet bag dette er, at erhvervslivet alligevel vælter afgifterne over på slutbrugerne i ind- og udland. De fleste af brancherne i den private sektor betaler derfor en lavere andel af energiafgifterne end den andel af energiforbruget, de er ansvarlige for. Men det gælder ikke bygge- og anlægsbranchen, som i 1 stod for ca. 1,6 % af det samlede danske energiforbrug men betalte 3,4 % af energiafgifterne. - I medierne og i det politiske landskab er der meget fokus på produktionsarbejdspladser og på at nedsætte omkostningerne for den energitunge industri. Og ingen tvivl om, at vi betaler højere energiafgifter i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Bo Sandberg, og fortsætter: - Men hvis man ser nøgternt på afgiftsbelastningen pr. forbrugt enhed energi, så er byggeriet faktisk hårdere belastet af energiafgifter end industrien er. Det er som bekendt ikke altid den, der råber højst, der har ret. 5

6 Sådan ligger landet Hvor er bygge- og anlægsbranchens styrker, og hvor ligger udfordringerne i fremtiden? Cheføkonom Bo Sandberg kommer med sin vurdering af branchen anno 14 Af MILLE SKJOLD MADSEN, msm@danskbyggeri.dk Bygge- og anlægsbranchen udgør en central del af dansk økonomi, og det vil ikke ændre sig i fremtiden. - Byggeriet har måske været hårdest ramt under krisen, men der har været tale om en konjunkturbetinget nedgang. På et tidspunkt vil der igen komme fuld kraft på gravkøer og skruemaskiner. Urbanisering og energioptimering er kommet for at blive, og boligindretning vil heller ikke gå af mode. Derfor ville jeg være mere bekymret, hvis jeg fx tilhørte industrien eller landbruget, som fylder en stadig mindre del af samfundsøkonomien, fordi de er udsat 1 for en mere strukturel nedadgående tendens, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, 1Bo Sandberg. 1,1 Men krisetider eller ej, så er det et problem, 8 at der stadig bliver arbejdet en del uden regning i byggebranchen. Byggeriet 6 er i kroner og øre den branche, som fylder mest i det sorte landskab, og særligt i 4de private hjem, er sort arbejde fortsat udbredt. 4,1 - Selvom en stor del af problemet ligger på efterspørgselssiden, så er det ikke Industri Bygge og Anlæg Privat service Gennemsnit for alle private virksomheder = 5,6 godt for branchens image. Den bedste måde at bekæmpe sort arbejde på, er at fortsætte de senere års sænkelse af skatten på arbejde, ligesom det er afgørende at gøre BoligJob-ordningen permanent, så det bliver mere attraktivt at få lavet arbejde på regning. Endelig kan man blive nødt til at skrue op for myndighedskontrollen, siger Bo Sandberg. Gode svenske erfaringer Ifølge Danmarks Statistik er der heldigvis sket et betydeligt fald i andelen, der har arbejdet sort inden for byggeriet. Både i 1 og 11 tilkendegav 5 % af de beskæftigede i byggebranchen i en interviewundersøgelse, at de havde arbejdet sort indenfor det seneste år. I 1, som var det første hele år, hvor BoligJob-ordningen var i funktion, faldt andelen til %, og i 13 var der sket et yderligere fald til 14 %. - Jeg 4,6 mener, BoligJob-ordningen er den vigtigste forklaring på det markante fald i sort bygge- og anlægsarbejde. Den samme tendens har vi set med den beslægtede Gazellevirksomheder i byggeri og industri Antal lærlinge pr. 1 faglærte ansatte i virksomhederne, Bygge og anlæg Industri , Antal gazeller i alt (6-11) Nye fuldtidsjob pr. år (snit 6-11) 4 4,6 4,1 Industri Bygge og Anlæg Privat service Gennemsnit for alle private virksomheder = 5,6 Kilde: AE-Rådet, "Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser", december 1 6

7 - Det er imponerende, at der selv i kriseårene efter 8 stadig er opstået byggegazeller i en lind strøm, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri Foto Ricky John Molloy Gazellevirksomhed En gazellevirksomhed defineres af Danmarks Statistik som en virksomhed, der max er fem år gammel, har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og gennemsnitligt har en årlig vækst på mere end % over en treårig periode , ordning i Sverige, hvor Skatteverkets analyseenhed nåede frem til, at det svenske håndværkerfradrag betød et fald på 14 % i antal 4,6 sorte arbejdstimer. Men det spiller 4,1 også positivt ind, at topskattegrænsen i Danmark er hævet markant i de senere år, så der er blevet ca. 5. færre topskattebetalere, siger Bo Sandberg. Industri Bygge og Anlæg Privat service 4 Ophørte og nystartede virksomheder % % 1 % % -1 % Gennemsnit for alle private virksomheder = 5,6 Bygge og anlæg Industri 165 Antal gazeller i alt (6-11) Andel af samtlige firmaer i branchen Bygge og anlæg Andel ophørte firmaer Andel nye firmaer Detail- og engroshandel 51 Byggegazeller på spring Trods nedgangstider lever iværksætterkulturen stadig i bygge- og anlægsbranchen. I perioden 6-11 er der opstået flere højvækstvirksomheder såkaldte gazeller i byggeriet end i fx industrien. Desuden genererede byggeriets højvækstvirksomheder flere fuldtidsjob end industriens i samme periode. - Nystartede virksomheder og virksomhedsdynamik er godt for samfundsøkonomien, for det er her den største innovation og produktivitetsfremgang sker. Det er imponerende, at der selv i kriseårene efter 8 stadig er opstået byggegazeller i en lind strøm, siger Bo Sandberg. 476 Til gengæld har bygge- og anlægsbranchen også relativt flere konkurser end de fleste andre brancher. - Det er let at starte virksomhed i byggebranchen, og derfor er der mange, som ikke klarer skærene. Det er bagsiden af medaljen i en branche med høj virksomhedsdynamik. Det har ofte store menneskelige omkostninger. Men set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det faktisk sundt, at der røres grundigt rundt i gryden, når nye virksomheder kommer ind, og de mindst konkurrencedygtige forsvinder, siger Bo Sandberg. Men selvom der er flere konkurser, så kan branchen stadig skabe mange jobs også i andre brancher. For hver 1. nye job i byggebranchen, skabes der i gennemsnit knap 6 ekstra jobs i følgeerhverv som transport, ingeniører og lignende. Nye fuldtidsjob pr. år (snit 6-11) Masser af lærlinge Bygge- og anlægsbranchen skaber heller ikke kun jobs i andre erhverv. I 13 udgjorde byggeriet 8,5 % af den samlede private beskæftigelse, men samtidig stod branchen for,9 % af elevpladserne på erhvervsuddannelserne. I det hele taget påtager bygge- og anlægsbranchen sig et større samfundsansvar med hensyn til at ansætte lærlinge end nogen anden branche. En undersøgelse fra AE-Rådet i 1 viste, at 48,6 af byggevirksomhederne har mindst én lærling ansat, mens det tilsvarende tal for hele erhvervslivet er 7, %. Og bygge- og anlægsbranchen har flest lærlinge ansat pr. 1 faglærte ansatte. - Det er flot, at byggeriet tager så stort et uddannelsesansvar velvidende, at alle lærlinge ikke nødvendigvis kommer til at arbejde i branchen senere hen. Det kan vi være stolte af, siger Bo Sandberg. It er en udfordring Bygge- og anlægsbranchen investerer mindst i it pr. medarbejder sammenlignet med andre brancher. En kendsgerning der dumper ned i den negative vægtskål. - Det er klart, at en branche som bygge og anlæg hverken kan eller skal nå op på samme it-udbredelse som fx information og kommunikation. Det giver jo ingen mening at hamre søm i med bagsiden af sin ipad, siger Bo Sandberg. Men når det er sagt, så var det ifølge Danmarks Statistik i 1 kun 3 % af byggeriets ansatte, som havde mobil internetadgang til arbejdsbrug mod fx 3 % i industrien. Men her spiller også virksomhedsstørrelsen ind. - It er en dyr investering. Ikke mindst hvis man er en mindre virksomhed. Men det er formentlig endnu dyrere at lade være. Derfor er det blandt andet vigtigt at sikre rammebetingelser med gode afskrivningsmuligheder for at stimulere itanvendelse og udbredelse, siger Bo Sandberg. 7

8 Kim Andersen, erhvervsordfører (V) Benny Engelbrecht, erhvervsordfører (S) Byggeduellen Hvordan øger vi produktiviteten? Hvordan når vi klimamålene? Hvordan sikrer vi kvalitet i erhvervsuddannelserne? Det er blot nogle af de spørgsmål, som optager bygge- og anlægsbranchen i disse år. Vi har bedt to erhvervsordførere om at give deres bud Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Produktivitetskommissionen er nået frem til, at det er vanskeligt at opgøre byggeriets produktivitet. Men for at øge produktiviteten i erhvervslivet generelt anbefaler kommissionen blandt andet deregulering. Hvilke af kommissionens forslag på reguleringsområdet har du størst forhåbninger til? Kim Andersen: Vi ser gerne, at det bliver både lettere og hurtigere at få tilladelse til at bygge. Derfor har vi også foreslået, at vi i de kommende vækstforhandlinger ser på, hvordan vi kan lette og strømline behandlingen af byggesager på tværs af landets kommuner. Som det er i dag, er det op til kommunerne selv at bestemme proceduren for, hvordan en byggesag skal behandles. Det giver en uensartethed, som kan gøre det bøvlet og langsommeligt at opstarte nye byggeprojekter. Derudover bør vi se på en liberalisering af landzonelovgivningen, så der bliver bedre mulighed for at sætte gang i nogle flere af de projekter, der trods alt er rundt omkring i landet. Benny Engelbrecht: Regeringen er ikke færdig med sine overvejelser som opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde. Jeg er dog opmærksom på, at kommissionen blandt sine meget markante anbefalinger peger på, at Danmark bør skærpe sin konkurrencelovgivning, og her vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er fuldstændig parat til at skærpe yderligere. For uanset, hvad vi gør på enkeltområder, er det nødvendigt, at konkurrencemyndighederne generelt har de muskler, der skal til, for at sikre en fair og lige konkurrence. Ikke blot på byggeområdet, men på alle af erhvervslivets områder. Hvilke mekanismer og tiltag, tror du, kan være med til at sikre, at byggeriet på længere sigt kan yde sit nødvendige bidrag til at opfylde klimamålene? Kim Andersen: Ved de kommende vækstforhandlinger vil vi arbejde for en videreførelse af BoligJob-ordningen. Ordningen øger danskernes incitament til at få renoveret og klimatilpasset deres boliger. Det er en kendt, gennemtestet og populær ordning, som er til at administrere. Den har tydelig effekt på beskæftigelsen og på standarden af vores bygninger. Ordningen medvirker direkte og indirekte til opnåelsen af vores overordnede klimamålsætninger. Benny Engelbrecht: Jeg er bekymret over at lytte til Venstres leder Lars Løkke Rasmussen, der med sine ønsker om at genåbne energiforliget skaber usikkerhed om titusindvis af arbejdspladser og masser af dansk vækst. Derfor er vi lidt tilbage til 1, hvor vi politikere igen og igen blev bedt om af erhvervslivet, at sikre de langsigtede rammer, så alle vidste, hvad man kunne investere efter. Jeg mener ikke, vi skal give køb på vores ambitioner især ikke fordi der er så stort eksportpotentiale i vores teknologiske løsninger. Så vi skal fortsætte med at være på forkant med at udvikle nye standarder for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Har vi med målene om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 5, og 6 % skal tage en videregående uddannelse, givet køb på kvaliteten i uddannelserne? Kim Andersen: Uddannelsespolitikken har alt for længe handlet om at uddanne så mange som muligt. For Venstre er det helt afgørende, at vi igen får fokus på kvaliteten, og at udbuddet af uddannelser i højere grad matcher arbejdsmarkedets behov. Derfor foreslår vi også, at der foretages et gennemgribende eftersyn af vores ungdomsuddannelser. Og så skal vi gøre en forstærket indsats for at få flere unge ind på en faglig uddannelse, da de bidrager til en meget høj grad af værdiskabelsen i samfundet. Benny Engelbrecht: Jeg mener ikke, vi har givet køb på kvaliteten. Men der er ingen tvivl om, at man fokuserer på det, der politisk udstikkes som det vigtigste. Et af de vigtigste temaer lige nu er at sikre en høj kvalitet på de faglige uddannelser. Det skal sikre, at der bliver mere prestige i at vælge disse studieretninger i fremtiden, for Danmark har i den grad bruge for kloge hænder.