Vejledning og skemaer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning og skemaer"

Transkript

1 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2002 til 31. juli 2003

3 Indholdsfortegnelse Indledning Læsevejledning Generelle oplysninger Nye regler for planperioden 2002/ Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse? Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvem er omfattet af harmonireglerne? Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Kontrol af reglerne Retsgrundlag Oplysning om brug af personoplysninger Hvornår skal skemaerne udfyldes? Mark- og gødningsplan (skema A) Markplan (1. september 2002) Gødningsplan (31. marts 2003) Skema A (specialafgrøder) Mark- og gødningsplan (31. marts 2003) Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2002/03 (skema A2) Opgørelse over husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A2) Opgørelse over forarbejdet husdyrgødning, som er til rådighed i planperioden 2002/03 (skema A3) Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A2 ) Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsplanen (skema A3) Husdyrgødningskvitteringer (gødningskvitteringer, skema B1) Anden organisk gødning Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanen (skema A) Korrektioner Forventet højere udbytte Konsulenterklæring Korrektion af kvælstofmængden i husdyrgødning Harmoniregler Gødningsregnskab (skema B) Arealopgørelser Antal dyreenheder Virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning Virksomhedens forbrug af kvælstof i anden organisk gødning a Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (skema B) b Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (skema B2) Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning... 39

4 9.7 Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Øvrige rubrikker Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Ændringer i ejer- og brugerforhold Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Hvad skal De gøre? Udarbejdelse af mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab Overdragelseserklæring Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Overdragelse af oplagret gødning... 51

5 Tabelafsnit Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland 52 Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som 65% plantedække om efteråret Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin Tabel 8: Beregning af dyreenheder Tabel 9: Betingelser for harmonikrav på 2,3 DE/ha Skemaer til udfyldelse: Skema A: Mark- og gødningsplan 2002/ Skema A (specialafgrøder): Mark- og gødningsplan 2002/ Skema A1: Oversigt over høstudbytte til brug for 2002/ Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2002/ Skema A3 Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning 2002/ Skema B: Gødningsregnskab 2002/ Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2002 til 31. juli Skema B2: Forbrug af forarbejdet husdyrgødning 2002/ Aftaleskema om opfyldelse af bestemmelse om 65 procent plantedække i efteråret Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/2003: Hjælpeskema:Beregning af græsningstryk Hjælpeskema:Markblad Overdragelseserklæring Stikordsregister... omslagets inderside Udgivet af Plantedirektoratet Tryk: Schultz Grafisk ISBN:

6 Indledning Denne vejledning er sendt til: Jordbrugsvirksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Jordbrugsvirksomheder med et areal på mindst 10 ha. Jordbrugsvirksomheder, der er startet efter 1. juli 2001, og som har mere end 2 dyreenheder. Jordbrugsvirksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion. Vejledningen omfatter reglerne for mark- og gødningsplaner, gødningsregnskaber og plantedække, en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/ Jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning. Endvidere er virksomheder med et samlet matrikulært areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. Dette gælder også, selvom de ikke er anmeldt til registeret. Virksomhederne skal dog have en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. Det samlede forbrug af gødning må ikke overstige den kvælstofkvote, der fastlægges for virksomheden ved udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsplan og gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaerne i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt af Plantedirektoratet. Daterede og underskrevne kopier af skemaerne skal opbevares i mindst 5år. Yderligere oplysninger kan fås på det lokale planteavlskontor eller hos Plantedirektoratet, (Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, tlf ), der også har ekstra kopier af skemaerne. Vejledning og skemaer er samtidig tilgængelige på Plantedirektoratets hjemmeside på internettet. Internetadressen er: Med venlig hilsen Plantedirektoratet Juli 2002 Indledning side 5

7 1. Læsevejledning Vejledningen er opbygget, således at det ikke er nødvendigt at læse alle kapitler. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke skemaer, der skal anvendes for de forskellige virksomhedstyper, samt hvor i vejledningen, der er en beskrivelse af, hvordan skemaet skal udfyldes, og hvordan eventuelle beregninger foretages. Hvem? Hvad? Hvor? Skema Alle virksomheder Mark- og gødningsplan Kap. 3 Skema A Alle virksomheder Gødningsregnskab Kap. 9 Skema B Væksthusgartneri, planteskole eller skovbrug Mark- og gødningsplan, skema A (specialafgrøder) Kap. 4 Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der har husdyr eller som modtager husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af husdyrgødning Kap. 5 Skema A2, husdyrgødning Harmoniregler Kap. 8 Virksomheder, der afsætter husdyrgødning Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregnskabet Kap. 9 Skema B1 Virksomheder, der producerer eller modtager forarbejdet husdyrgødning Plan for produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 5 Skema A3 Opgørelse over produktion og forbrug af forarbejdet husdyrgødning Kap. 9 Skema B2 Virksomheder, der modtager anden organisk gødning Plan for forbrug af anden organisk gødning Kap. 6 Dele af skema A Virksomheder, der kan korrigere N-normen for forventet højere udbytte Beregning af det forventet højere udbytte Kap. 7 Skema A1, forventet højere udbytte N-normen ved hjælp af en konsulenterklæring Konsulenterklæring og dele af skema A pga. afvigende ydelses- og/eller produktionsniveau Korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning Dele af skema A2 Virksomheder, der videresælger handelsgødning Indberetning af videresolgt handelsgødning Kap. 11 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Registrering og indberetning Kap. 10 Virksomheder, hvori der sker ændringer i ejer- eller brugerforhold Ændringer i forbindelse med ophør, salg og forpagtning Kap. 12 Kapitel 1 side 6

8 2. Generelle oplysninger 2.1 Nye regler for planperioden 2002/03 De væsentligste ændringer i forhold til planperioden 2001/02 er: eftervirkningen af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning sammenlægges med 1. års virkningen, kravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er hævet med 5 procent point, der er fastsat regler for anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, om afsætning af forarbejdet husdyrgødning til ikke-registrerede virksomheder, og der er fastsat krav om indberetning fra forarbejdningsanlæg, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, registreringspligtige virksomheder, der ikke anmeldes senest 21 dage efter registreringspligtens indtrædelse, kan straffes med bøde, der er fastsat nye retningslinier for beregning af kvælstofnormer til vedvarende græsarealer, græsudlæg og græsefterafgrøder, og i den forbindelse er der tilføjet et hjælpeskema, urea betegnes nu som anden organisk gødning og ikke som handelsgødning. Der er indført lagerregler for urea, svarende til reglerne for handelsgødning. Det skal bemærkes, at husdyrgødningsbekendtgørelsen er under ændring. Da husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke foreligger i endelig udgave ved afslutning af redaktionen af denne vejledning, tages der forbehold for ændringer, der vedrører reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Forbeholdene vedrører kap. 8 og de afsnit i kap. 5 og kap. 9 som knytter sig til harmonireglerne samt tabellerne 8 og 9, hvori der er følgende ændringer: såvel produktion som lager af husdyrgødning skal i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen også angives i DE (dyreenheder), ændrede harmonikrav for flere typer af husdyrhold. Ved blandede brug beregnes harmonikravet forholdsmæssigt, for virksomheder med kvæg gælder et harmoni krav på 2,3 DE/ha, hvis særlige betingelser opfyldes (tabel 9). Dette skal anføres i gødningsplan og - regnskab, ændret definition af harmoniarealet, således at der kun kan indgå arealer med afgrøder, der har en gødningsnorm, jf. vejledningens tabel 1 og 2, der er ikke længere krav om husdyrgødningsaftaler. Der skal dog fortsat foreligge husdyrgødningskvitteringer, harmonikrav skal opfyldes pr. planperiode, ved afsætning af husdyrgødning beregnes antallet af DE i leverancen på baggrund af den afsatte kvælstofmængde. 2.2 Hvem skal til- og afmeldes registeret for afgiftsfritagelse? Tilmeldelse til registeret For at tilmelde Deres virksomhed til registeret, skal virksomheden have en årlig momspligtig omsætning på mindst kr. inden for jordbrugserhverv. Nogle virksomheder skal anmeldes, for andre er tilmeldingen frivillig. Virksomheden skal anmeldes inden 21 dage, hvis: 1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, 2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller 3) virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Tilmeldingen sker ikke automatisk, og Deres virksomhed er først registreret, når De har modtaget et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, hvornår virksomheden er tilmeldt. Afmeldelse fra registeret Når virksomheden ophører, det vil sige virksomheden sælges, al drift bortforpagtes eller den afmeldes hos den lokale Told- og Skatteregion, skal virksomheden afmeldes hos Plantedirektoratet. Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, og virksomheden i den forbindelse får tildelt et nyt SEnummer, skal den gamle virksomhed ligeledes afmeldes, og den nye virksomhed skal anmeldes. Kapitel 2 side 7

9 Afmeldingen sker ikke automatisk, men sker ved, at De indsender Deres registreringsbevis. Hvis registreringsbeviset er bortkommet, skal der indsendes et brev, hvoraf det fremgår, hvad virksomhedens SE-nummer er, hvornår virksomheden er ophørt, hvorfor den er ophørt, og De skal huske underskrift. Registreringsbeviset eller brevet skal sendes direkte til Plantedirektoratet, Sektor for miljø, og må ikke vedlægges gødningsregnskabet. Er Deres virksomhed ikke forpligtet til at være tilmeldt, kan den afmeldes. Konsekvens af ikke at overholde bestemte tidsfrister: Det er vigtigt at overholde bestemte tidsfrister, som er angivet i loven. Det kan være strafbart, hvis De ikke overholder dem. De kan, f.eks. ved manglende rettidig tilmelding til registeret, miste retten til at købe afgiftsfri gødning. Det kan samtidigt betyde, at landmænd, som leverer husdyrgødning til Dem, ikke kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, og dermed risikerer en sag om overgødskning. Betingelserne og fristerne for til- og afmelding findes i kapitel 12 om ændringer i ejer- og brugerforhold, side Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Reglerne om plantedække omfatter både etablering af 65 procent plantedække (grønne marker) samt etablering af 6 procent efterafgrøder. Hvis Deres jordbrugsvirksomhed har et samlet areal på 10 hektar og derover, samt en årlig momspligtig omsætning på over kr., er den omfattet af reglerne om plantedække. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder under 10 hektar og virksomheder med en årlig momspligtig omsætning under kr. er således ikke omfattet af reglerne om plantedække. Dette gælder også virksomheder med mindre end 10 hektar, der er registreret i registeret for afgiftsfritagelse. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men ikke er optaget i registeret for afgiftsfritagelse, skal udarbejde markplan med oplysning om plantedække i efteråret 2002 samt udarbejde gødningsplan med oplysning om efterafgrøder i efteråret Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke laves gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder. 2.4 Hvem er omfattet af harmonireglerne? Hvis Deres virksomhed har erhvervsmæssigt dyrehold eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning svarende til gødningsproduktionen fra erhvervsmæssigt dyrehold, er den omfattet af harmonireglerne. Det fremgår af tabel 8, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt dyrehold. Harmonireglerne angiver, hvor stor en mængde husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der må produceres eller tilføres bedriften pr. hektar. Dette varierer afhængigt af, hvilken type husdyr, der er på bedriften. Der henvises til kapitel 8 (side 31). 2.5 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvis Deres virksomhed ikke er pligtig til at lade sig registrere i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, skal De alligevel udarbejde mark- og gødningsplan, hvis virksomheden har indgået aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: pleje af græs- og naturarealer, hvis der foreligger amtsrådsbestemmelser om tildeling af maksimalt 40 kg N pr. ha. nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1, udlæg af rajgræs, Kapitel 2 side 8

10 2.6 Kontrol af reglerne Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne om gødningsanvendelse, plantedække og harmoni overholdes ved kontrol af de indsendte gødningsregnskaber og ved kontrol på virksomheden. Mark- og gødningsplaner og gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år. Plantedirektoratet kan pålægge jordbrugsvirksomhederne at indsende eller forevise alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af, om reglerne er overholdt. Plantedirektoratets kontrollører har mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der er omfattet af reglerne. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. 2.7 Retsgrundlag Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001, lov nr af 19. december 2001 og lov nr. 370 af 6. juni Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/03 og Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Endvidere henvises til: Plantedirektoratets bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2003, der udsendes omkring 1. april Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. 2.8 Oplysning om brug af personoplysninger Oplysninger i Plantedirektoratet Plantedirektoratet indsamler oplysninger om Deres virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, der er henlagt til Plantedirektoratet. Oplysningerne anvendes til at fastlægge om reglerne overholdes i Deres virksomhed, og ved behandling af ansøgninger om lovpligtig godkendelse, registrering, autorisation eller lignende. Indhentning af oplysninger De fleste oplysninger indhentes, når der indsendes pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med Plantedirektoratets kontrolbesøg på virksomheden kan der også indhentes oplysninger. I disse tilfælde er det obligatorisk at aflevere oplysningerne til Plantedirektoratet, og det kan medføre sanktioner, hvis Plantedirektoratet ikke modtager oplysningerne rettidigt eller slet ikke modtager oplysningerne. Videregivelse af oplysninger Til brug for Fødevareministeriets øvrige kontrol kan oplysninger, der er modtaget i Plantedirektoratet, blive videregivet til andre myndigheder inden for ministeriet. Endvidere videregives visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, samt private organer efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. Indsigt og klagemuligheder Ved henvendelse til Plantedirektoratet kan De få at vide, hvilke oplysninger Plantedirektoratet har registreret om virksomheden og rette spørgsmål til rigtigheden af disse oplysninger. Plantedirektoratet retter forkerte oplysninger og underretter andre, der måtte have modtaget forkerte oplysninger. Hvis Plantedirektoratet ikke kan rette oplysningerne, vil direktoratet vejlede om, hvordan oplysningerne kan rettes. De har mulighed for at klage over Plantedirektoratets behandling af disse oplysninger. Dette kan ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V, Kapitel 2 side 9

11 2.9 Hvornår skal skemaerne udfyldes? Planer og regnskab skal udarbejdes inden nedenstående datoer. Skemaerne skal opbevares i mindst 5 år. Planer og regnskaber kan udarbejdes på skemaerne bagest i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Planer og regnskab skal dateres og underskrives ved udarbejdelsen. Frist 7. august marts 2003 Aktivitet Hvis virksomheden dyrker hvede til brødfremstilling, indsendes ansøgning om anvendelse af brødhvedetillæg til Landbrugets Rådgivningscenter (Skema: Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03). 1. september 2002 Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om plantedække, udfyldes kolonne 1-6 i markplanen (skema A) med oplysninger om plantedække i efteråret Virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal anføres. 1. november 2002 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning i planperioden 2001/02, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2003 Resten af mark- og gødningsplanen (skema A) udfyldes. Ved planlægningen skal det angives, på hvilke arealer, der etableres efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplanen udfyldes, dog ikke kolonne 6 og 7. Mark- og gødningsplanen skal kun indsendes til Plantedirektoratet, hvis direktoratet anmoder om at få planen tilsendt. 31. marts 2003 Gødningsregnskabet for planperioden 2001/02 udfyldes og indsendes til Plantedirektoratet. Direktoratet fremsender fortrykt skema til udfyldelse omkring 1. december Gødningsregnskabet kan også udfyldes og indsendes via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Internetadressen er: Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for overførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Løbende Ændringer i mark- og gødningsplanen (skema A), som følge af ændret afgrødevalg eller som følge af godkendt konsulenterklæring om behov for ekstra gødningstilførsel, skal registreres i planen, inden ændringerne gennemføres. Andre dispositioner, der afviger fra planen, skal registreres senest 7 dage efter, at dispositionen er foretaget. Alle ændringer skal dateres. Ved elektroniske udgaver skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift for hver ændring. 1. november 2003 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning eller leveret forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af leverancen til Plantedirektoratet. Hvis der er videresolgt forarbejdet husdyrgødning til andre end registrerede virksomheder i planperioden 2002/03, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2004 Gødningsregnskabet for planperioden 2002/03 (skema B og skema B2) udfyldes. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for husdyrgødningsoverførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Ved produktion eller anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, skal skema B2 indsendes sammen med skema B og B1. Kapitel 2 side 10

12 3. Mark- og gødningsplan (skema A) I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der gør det muligt for virksomheden at vurdere, om reglerne om plantedække og gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne skal normalt angives i to omgange. Senest 1. september 2002 skal markplandelen (kolonne 1-6) udfyldes og senest 31. marts 2003 skal kolonne 7, arealer med efterafgrøder og gødningsplandelen (kolonne 8-10), udfyldes. Virksomheder med et samlet areal på under 10 ha skal ikke udarbejde markplan pr. 1. september Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indført i skemaet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. Dato for udarbejdelse af hhv. markplan og gødningsplan, samt underskrift, angives på forsiden af skema A. 3.1 Markplan (1. september 2002) Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, skal senest den 1. september 2002 udfylde kolonne 1-6 i skema A med oplysninger om marker med plantedække i efteråret 2002, herunder arealer, som er udtaget af driften. Virksomhedens samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket i planperioden, skal ligeledes være registreret i skema A senest 1. september Udtagne arealer er arealer, der er udtaget i henhold til hektarstøtteordningen, og som enten skal braklægges eller dyrkes med non-food afgrøder. Mark nr. Markens nummer angives i kolonne 1. Areal (ha) Markens areal anføres i hektar med mindst én decimal. I rubrik a anføres summen af tallene i kolonnen. Summen udgør virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal. JB-nr. (jordtype) Jordtypen anføres som JB-nr. eller ved jordtypebetegnelserne: Grovsand, finsand, lerjord eller humusjord, jf. oversigten. Jordtypen afgøres af den mest dominerende jordtype i rodzonen. Hvis marken kan vandes med mindst 75 mm vand, tilføjes endvidere et V i kolonnen. Jordtype JB-nr. Grovsand Finsand Lerjord 5-10 Humusjord 11 Specielle jordtyper 12 Forfrugt I kolonne 4 angives markens forfrugt, som er den først høstede afgrøde året før. Hvis der eksempelvis blev dyrket korn med græsudlæg på et areal i foråret 2002, er det kornafgrøden, der skal anføres som forfrugt. Ved dyrkning af vinterhvede efter korn eller brak, skal der yderligere angives en for-forfrugt. Det kunne eksempelvis være lucerne. Hvis vårbyg er forfrugt vil der i dette tilfælde skulle stå: Vårbyg efter lucerne i kolonne 4. Afgrøde Her anføres afgrøden i planperioden, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 1 og eventuelt tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 1 eller tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. vintersæd i øvrigt. For de marker, hvor der er plantedække i efteråret 2002, eller som er udtaget, skal afgrøden angives i kolonne 5 senest den 1. september Arealer med plantedække (65 procent plantedække) I kolonne 6 anføres de arealer, der i efteråret 2002 kan medregnes ved opgørelse af plantedækkearealet, jf. oversigten i tabel 3. Mindst 65 procent af virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal (rubrik a) skal have plantedække i efteråret Det samlede areal med 65 procent plantedække i efteråret 2002 skrives i rubrik b (summen af tallene i kolonne 6). Tallet i rubrik b skal således udgøre mindst 65 procent af tallet i rubrik a. I eksempel 3a, side 13, kan markerne 1, 3, 4, 5 og 6 medregnes som plantedække i efteråret På mark nr. 1, 3, 4 og 6 er der hhv. brak, kløvergræs, vinterbyg og vinterhvede. På mark nr. 5 er det forfrugten silomajs, der tæller med som plantedække i efteråret Kapitel 3 side 11

13 Hvis virksomheden har etableret plantedække på udtagne arealer på grundlag af spildfrø fra tidligere dyrkningsår, kan dette areal medregnes som 65 procent plantedække, dog højst med op til 10 % af det areal, der søges hektatstøtte til. Kravet om etablering af 65 procent plantedække og 6 procent efterafgrøder kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober Halmnedmulding Nedmuldning af halm fra en korn- eller rapsafgrøde kan erstatte plantedække i efteråret, dog højst for 20 procent af virksomhedens dyrkede og udtagne areal (rubrik a). Til erstatning for 1 ha plantedække skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. Eksempelvis kan en virksomhed med 100 ha højst erstatte 20 procent, dvs. 20 ha plantedække, med halmnedmuldning. Det kræver halmnedmuldning på 20 x 1,6 ha = 32 ha. En mark, hvor der først er nedmuldet halm og dernæst etableret plantedække med eksempelvis vinterhvede, kan kun medregnes én gang. Naboaftaler Kravet til etablering af 65 procent plantedække kan opfyldes ved aftaler med andre virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække. Aftaler skal være indgået skriftligt før den 1. september Vejafstanden mellem driftslederens bolig og hver enkelt jordlod på de øvrige virksomheder, der indgår i aftalen, må ikke overstige 5 km. Smitsomme husdyrsygdomme I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet dispensere for kravet om 65 procent plantedække efter skriftlig ansøgning. Dette gælder, hvis virksomheden ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. DT-104, bliver nødt til at nedpløje husdyrgødning på marker med plantedække. Det bør dog tilstræbes at opfylde kravet ved at indgå naboaftaler, hvis dette er muligt. Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2002/03) og navn. Hvis der er søgt hektarstøtte, kan et kort herfra anvendes, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med den udarbejdede markplan for 2002/ Gødningsplan (31. marts 2003) Resten af skema A udfyldes senest den 31. marts Her angives marker med forårssåede afgrøder og de enkelte markers kvælstofkvote (N-kvote) samt marker, der er udtaget. Endvidere skal det fremgå af planen, hvilke arealer der etableres med afgrøder, til opfyldelse af 6 procent efterafgrøder i efteråret På skema A, bagsiden, opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote samt det planlagte forbrug af kvælstof fra henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. For virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal mark- og gødningsplan udarbejdes senest 31. marts med undtagelse af kolonne 6 og 7. Efterafgrødegrundareal I rubrik e anføres efterafgrødegrundarealet. De afgrøder, der medregnes i efterafgrødegrundarealet, fremgår af nedenstående tabel. Arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Rybs Soya Sennep Ærter Hestebønne Solsikke Oliehør 1-årigt udtagne arealer Andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret Arealer med de nævnte afgrøder skal medregnes, uanset om de høstes ved modenhed eller tidligere. Af andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, er f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og 1-årige frøafgrøder. I denne sammenhæng er 1-årige afgrøder, afgrøder der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, eller hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af 1-årig brak eller afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter, er fritaget for kravet om etablering af 6 procent Kapitel 3 side 12

14 Eksempel 3a: Udfyldelse af markplan og opgørelse af 6 procent efterafgrøder (skema A) Mark nr. Areal ha (mindst en decimal) JB-nr. (evt. jordtype) Forfrugt Afgrøde Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) I) Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) II) ,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3,5 2 9,1 2 Markært Spisekartofler 3 4,4 2 Vårbyghelsæd m. Kløvergræs 4,4 3 kløvergræsudlæg 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3,5 5 10,8 1 Silomajs Vårraps 10,8 6 3,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3,2 6 Gul sennep 1,6 7 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N- optagelse om efteråret i høståret 30,1 e efterafgrøder. I dette tilfælde udfyldes rubrik c og e med 0. Arealer med efterafgrøder (6 procent efterafgrøder) I kolonne 7 anføres arealer, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder i efteråret Summen af arealer med 6 procents efterafgrøder anføres i rubrik c. De efterafgrøder, der kan medregnes som 6 procent efterafgrøder, fremgår af nedenstående tabel. Afgrøder, der kan opfylde kravet om efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie Korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest 20. august *) Frøgræs *) Arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder kan kun medregnes med det halve areal i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Der skal udlægges eller etableres efterafgrøder på mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet. Bemærk, at arealer med korsblomstrede afgrøder, gul sennep, vinterraps mv. kun tæller halvt, hvis afgrøden såes efter 1. august. Til gengæld kan disse korsblomstrede afgrøder sås frem til den 20. august. Hvis der anvendes græs som udlæg til opfyldelse af kravet om 6 procent efterafgrøder, skal det være rent græs uden kløver. Kravet om etablering af 6 procent efterafgrøder og 65 procent plantedække kan ikke opfyldes på det samme areal samme efterår. Særlige krav til 6 procent efterafgrøder Efterafgrøderne må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i år Hvis der f.eks. er sået gul sennep i en mark i efteråret 2003, må afgrøden tidligst nedpløjes 20. oktober, og der skal sås en ny afgrøde i foråret I eksempel 3a, side 13 udgør efterafgrødegrundarealet 30,1 ha. Det består af alle marker undtagen mark 3 med kløvergræs, da græsarealer ikke indgår i efterafgrødegrundarealet. Arealet, hvorpå der skal etableres Kapitel 3 side 13

15 efterafgrøder, skal mindst være 6 procent af 30,1 ha, dvs. 1,8 ha. På mark 6, som er på 3,2 ha, planlægges etablering af efterafgrøde i form af gul sennep sået 15. august. Da arealer med gul sennep, som er en korsblomstret afgrøde, og som er sået efter 1. august kun kan medregnes med det halve areal, er der 1,6 ha med efterafgrøder i efteråret Procenten af efterafgrøder bliver (1,6 / 30,1) x 100 procent = 5,3 procent. Den planlagte etablering af 6 procent efterafgrøder i efteråret 2003 er ikke tilstrækkelig, medmindre der er opsparet areal med efterafgrøder fra tidligere planperioder. Efterafgrøder skal udlægges i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i fodermajs, roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke anvendes som 6 % efterafgrøder. Opsparing af 6 procent efterafgrøder Kravet om 6 procent efterafgrøde er opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder i indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder i gennemsnit udgør mindst 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder. Dette betyder i praksis, at der er mulighed for at opspare areal med 6 procent efterafgrøder. Der må dog ikke på noget tidspunkt være mindre end 6 procent efterafgrøder i gennemsnit. Hvis der er et overskydende areal med efterafgrøder, som ønskes overført til planperioden 2002/03, kan arealet anføres i skema A, bagsiden, rubrik g. Her er det også muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder, som skal overføres til planperioden 2003/04. Da der i henhold til reglerne kun er mulighed for at beregne et gennemsnit af 6 procent efterafgrøder over i alt 5 år, skal virksomheden være opmærksom på, at et evt. overskud af efterafgrøder fra 1998/99 derfor ikke kan overføres til planperioden 2003/04. Eksempel 3b: Beregning af efterafgrødeoverskud til planperioden 2003/04 ha Efterafgrødeoverskud overført fra tidligere år (1998/1999,1999/2000, 2000/01 og 2001/02) 1,4 g Efterafgrødegrundareal 2002/03 (overføres fra rubrik e, side 1) 30,1 h 6 pct. af efterafgrødegrundareal (6 pct. af tallet i rubrik h) 1,8 i Areal med efterafgrøder i efteråret 2003 (overføres fra rubrik c, side 1) 1,6 j Efterafgrødeoverskud, som overføres til 2003/04 (rubrik g i + j) 1,2 I eksempel 3b er der overført et efterafgrødeoverskud på 1,4 ha fra tidligere år (rubrik g). I eksemplet er der taget udgangspunkt i markplanen fra eksempel 3a, hvor efterafgrødegrundarealet er på 30,1 ha. I rubrik i anføres, hvor mange ha, der skal etableres efterafgrøder på, dvs. 6 procent af tallet i rubrik h. I dette eksempel skal der etableres efterafgrøder på 1,8 ha. I rubrik j overføres areal med efterafgrøder fra rubrik c. Efterafgrødeoverskuddet på 1,2 ha overføres til planperioden 2003/04. N-norm Virksomhedens samlede kvælstofkvote (N-kvote) beregnes i skema A ud fra kvælstofnormerne i tabel 1 og evt. tabel 2. I kolonne 8 anføres afgrødens kvælstofnorm på grundlag af de afgrøder, der dyrkes på markerne. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes, f.eks. andre industriafgrøder. Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten efter den senest etablerede afgrøde. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, er kvælstofnormen i tabel 1 gældende pr. kultur. Hvis der dyrkes vinterhvede efter korn eller brak på et areal, hvor der forinden har været lucerne eller kløvergræs (for-forfrugt), skal normen for vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne anvendes. Nyregistrerede virksomheder Hvis virksomheden ikke var omfattet af reglerne om gødningsanvendelse i 2001/02, er det kun muligt at anvende en afgrøde med specifik forfrugt, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation for planperioden 2002/03. Hvis forfrugten ikke kan dokumenteres, skal normen for afgrøden efter andre forfrugter anvendes. Jordtype Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, lerjord og vandet sandjord. Der skal derfor vælges den norm, der svarer til markens jordtype. For jordtyperne JB er kvælstofnormerne de samme som for uvandet finsand. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan dog indplaceres under grovsand eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Kapitel 3 side 14

16 Eksempel 3c: Udfyldelse af gødningsplan (skema A) Mark nr. 1 Areal ha (mindst en decimal) 2 JB-nr. (evt. jordtype) 3 Forfrugt 4 Afgrøde 5 Arealer med plantedække i efteråret 2002 (mindst 65%) 6 Arealer med efterafgrøder i efteråret 2003 (mindst 6%) 7 N-norm iflg. tabel 1 III)g kg N/ha 8 Markens N- kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt 9 Næringsstofbehov P K kg/ha 10 (ikke obligatorisk) 1 3,5 2 Vinterhvede 1-årig brak 3, ,1 2 Markært Spisekartofler kg/ha 11 3 kløvergræsudlæg > 50% kløver 4 3,5 1 1-årig brak Vinterbyg 3, ,8 1 Silomajs Vårraps 10, ,2 1 Vårbyg Vinterhvede 3, Gul sennep 1,6 SUM 34,5 a (samlet dyrket og udtaget areal) SUM 25,4 b 1,6 c 3876 d Vandet sandjord Normerne for vandet sandjord kan anvendes, hvis virksomheden med en vandingstilladelse kan dokumentere, at der minimum er 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 pr. ha. Det samlede areal, hvorpå normerne for vandet sandjord kan anvendes, beregnes ved at dividere vandingstilladelsens samlede vandmængde med 750 m 3 pr. ha. Aftaler om mindre kvælstofforbrug Hvis virksomheden ved aftale med en offentlig myndighed er forpligtet til at tilføre mindre kvælstof til visse arealer, er det denne mindre mængde, der bestemmer kvælstofkvoten. Det kan f.eks. være arealer omfattet af MVJ-ordningerne Pleje af græs og naturarealer, Nedsættelse af kvælstoftilførslen eller Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften. Korrektion af kvælstofnorm Kvælstofnormen for en afgrøde kan korrigeres op, hvis der tidligere på virksomheden er opnået højere udbytte end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. I så fald er det denne korrigerede norm, der skal anføres i kolonne 8. Samtidig skal skema A1 udfyldes, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Forventet højere udbytte. Se afsnit 7.1 (side 27) for dokumentationskrav mv. Hvis der er foretaget korrektion af kvælstofnormen som følge af en konsulenterklæring godkendt af Plantedirektoratet, skal denne ekstra mængde medregnes i kolonne 8, og der sættes kryds på bagsiden, nederst ud for Godkendt konsulent erklæring. Se afsnit 7.2 (side 28). anvendes på indtil ha. For at sikre, at arealet ikke overskrides, skal der hos Landbrugets Rådgivningscenter ansøges om anvendelse af kvælstoftillæg. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne anvende et brødhvedetillæg: der skal være dokumentation for, at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, samt at hveden er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at hveden havde et proteinindhold på mindst 11,0 procent, et faldtal på mindst 275 og en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 procent, der skal være indgået kontrakt om levering af hvede til grovvare- eller møllervirksomhed til brødfremstilling for planperioden 2002/2003 (høst 2003), at ansøgningen modtages hos Landbrugets Rådgivningscenter inden den dag, hvor den samlede arealgrænse på ha overskrides, samt der skal anvendes en af de vinterhvedesorter, der fremgår af nedenstående tabel. Dyrkning af brødhvede Der er fra og med planperioden 2001/02 indført en begrænsning af anvendelsen af kvælstoftillægget til dyrkning af brødhvede således, at tillægget kun kan Kapitel 3 side 15

17 Vinterhvedesorter, hvor tillægget for brødhvede kan anvendes Asketis Kris Revelj Cardos Meunier Shamrock Gefion Miller Terra Grommit Penta Ure Hereward Pentium Yacht Dokumentation Dokumentationen for dyrkning og levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Kontrakten om levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om: navn, adresse og SE-nr. på jordbrugsvirksomheden, der leverer hveden til brødfremstilling, navn, adresse og SE-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager hveden til brødfremstilling, kontraktarealets størrelse (ha), hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, den planperiode kontrakten omfatter, og kontraktparternes skriftlige bekræftelse på kontraktens indgåelse ved dateret underskrift. Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ved nyetableret forstås en jordbruger, som ikke tidligere har ejet eller drevet jordbrugsvirksomhed. Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år. Ansøgning Ansøgning om anvendelse af kvælstoftillæg til dyrkning af brødhvede skal udfyldes på et af Plantedirektoratet udarbejdet skema, som findes bagest i denne vejledning (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2002/03), og indsendes i en kuvert mærket "Brødhvede" til Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller alternativt på fax nr Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Ansøgningsskema kan desuden rekvireres på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside: (www.lr.dk/broedhvede) eller på Plantedirektoratets hjemmeside: (www.pdir.dk) fra 1. august Ansøgning kan indgives på hverdage i perioden fra den 7. august 2002 og til den 1. marts Ansøgningsskemaer, som modtages inden 7. august 2002, betragtes som modtaget den 7. august Ansøgninger, der modtages på Landbrugets Rådgivningscenter efter kl , betragtes som modtaget den førstkommende hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Ansøgninger, der modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil ikke kunne indgå i ordningen og vil derfor ikke kunne tildeles brødhvedetillæg. Hvis der allerede den 7. august 2002 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og de før nævnte betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Brødhvedetillægget fordeles på grundlag af en reduktionskoefficient beregnet som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Yderligere informationer kan indhentes hos Landbrugets Rådgivningscenter (telefon ), det lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Kvælstofnormer for græs For at kunne anvende normerne for græs kræves en vis grad af udnyttelse af græsset. Udnyttelse kan enten være afgræsning eller ved bjergning af slæt. Ved afgræsning er der krav om, at det på virksomheden kan dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, der som minimum overholder kravene i Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Græsningstrykket opgøres på baggrund af en udregning af antal græssende dyreenheder, som foretages i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen. Svin, fjerkræ og pelsdyr indgår ikke i antallet af græssende dyreenheder. Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), som angiver antallet af græssende dyreenheder. Slæt Hvis der på virksomheden tages slæt, anvendes kvælstofnormen for afgrødekategorien, f.eks. kløvergræs i omdrift. Hvis det slættede græs ikke opfodres på virksomheden, skal salg kunne dokumenteres. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket beregnes på et korrigeret areal. Det korri- Kapitel 3 side 16

18 gerede areal beregnes i Hjælpeskema til beregning af græsningstryk, bagest i vejledningen. Der stilles forskellige krav til antal slæt og normudbytter for forskellige kategorier af græsmarker, hvilket også fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Vedvarende græs Normer for vedvarende græs skal anvendes, hvis græsmarken har henligget eller planlægges at henligge i 5 år eller mere. Der er tre kategorier af vedvarende græs, som er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. På særlige arealer med vedvarende græs kan der opnås udbytter på mere end 4000 FE pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i vedvarende græs, skal følgende krav være opfyldt: der skal kunne dokumenteres en afgræsning på arealet svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede og indkøbte antal FE på virksomheden samt foderbehovet, produktionen af FE skal opgøres udfra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed (kun kvæg, hest og får), salg af foderafgrøder skal dokumenteres med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsareal. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Tages der slæt på udlæg og efterafgrøder, beregnes det korrigerede græsningsareal afhængigt af afgrødekategorien. Antallet af slæt fremgår af Oversigt 1: Krav til græsningstryk, bagest i tabel 1. Eksempel på beregning af græsningstryk: Et jordbrug med 5 ammekøer, med opdræt og 16 moderfår. Markplanen består af 5 hektar med vedvarende græs og 10 hektar med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregnes det samlede antal græssende dyreenheder, 5 dyreenheder i ammekøer og 2 i moderfår, i alt 7 dyreenheder. I Hjælpeskema til beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen, beregnes, hvor mange dyreenheder der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af 0,4 dyreenheder pr. hektar, hvilket er 4 dyreenheder i alt. Der resterer herefter (7-4) 3 dyreenheder til afgræsning af arealet med vedvarende græs. Græsningstrykket på det vedvarende græs bliver derfor 3 dyreenheder divideret med 5 ha = 0,6 dyreenheder pr. ha, hvilket svarer til kvælstofnormen for vedvarende græs, lavt græsningsniveau. Markens N-kvote Markens samlede kvælstofkvote i kolonne 9 (Skema A) opgøres som markens areal i ha (kolonne 2) ganget med N-norm pr. ha (kolonne 8). Summen i rubrik d angiver virksomhedens kvælstofkvote, eventuelt korrigeret for forventet højere udbytte. Kvælstofkvoten er ikke korrigeret for kvælstofprognosen eller forfrugtsværdien af 6 procents efterafgrøder i efteråret I eksempel 3c, side 15, er N-kvoten for mark nr kg N/ha x 9,1 ha = 1201 kg N. Virksomhedens N-kvote før fradrag for forfrugtsværdi for 6 procent efterafgrøder og før korrektion for kvælstofprognosen, er summen af markernes N-kvoter, i dette tilfælde 3876 kg N. Fosfor Det anslåede behov for fosfor skal anføres. Retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) findes i tabel 1. Kalium For virksomheder, der ønsker at planlægge kaliumbehovet, findes der retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt 8-11) i tabel 1. Kolonner til egne notater Kolonne 12 og 13 er kolonner til egne notater. Beregning af virksomhedens kvælstofkvote På skema A (bagsiden) beregnes virksomhedens samlede kvælstofkvote og forfrugtsværdi af 6 procent efterafgrøder. Virksomhedens N-kvote, rubrik d, overføres til rubrik k på skema A, bagsiden. Kvælstofkvoten skal fratrækkes forfrugtsværdien af 6 procent efterafgrøder i efteråret Forfrugtværdien er 12 kg N pr. ha. Det gøres ved at overføre arealet med 6 procent efterafgrøder fra gødningsregnskabet for 2001/02 og gange arealet med 12. Den samlede forfrugtsværdi anføres i rubrik l. Virksomhedens kvælstofkvote skal også korrigeres for den kvælstofprognose, der offentliggøres af Plantedirektoratet omkring 1. april Korrektionen foretages kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder gartneriafgrøder. Det samlede areal for hver jordtype anføres og ganges med kvælstofprognosen for den pågældende jordtype. Kvælstofprognosen kan være både positiv og negativ. Hvis den er negativ, angives dette med et minustegn (rubrik q). I rubrik r opgøres virksomhedens samlede kvælstofkvote ved at lægge tallet i rubrik m sammen med tallet i rubrik q. Kapitel 3 side 17

19 Eksempel 3d: Beregning af virksomhedens kvælstofkvote (skema A) Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote samt planlagt forbrug af kvælstof Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik d, side 1) kg kvælstof 3876 k Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2002 (areal overført fra skema B 2001/02) IV) 1,6 ha x 12 = 19 l Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder (rubrik k l) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2/A3, rubrik v) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning før korrektion for kvælstofprognose (rubrik m n o) Korrektion for kvælstofprognose Antal ha Kvælstofprognose I alt 3857 m 0 n 0 o 3857 p Grovsand JB , Finsand JB ,1 0 0 Lerjord JB over 4 Korrektion i alt = q Maksimal tilførsel af kvælstof i handelsgødning efter korrektion for kvælstofprognosen (rubrik p + q) Planlagt forbrug af kvælstof fra handelsgødning Kvælstofkvote efter fradrag for forfrugtsværdi for efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (rubrik m + q) r I eksempel 3d er kvælstofkvoten i rubrik k 3876 kg N. I efteråret 2002 var der etableret 1,6 ha efterafgrøder. De 1,6 ha skal ganges med 12 kg N/ha, hvilket giver 19 kg N, som skal fratrækkes kvoten. I eksemplet forudsættes, at kvælstofprognosen er 5 kg pr. ha for JB og 0 kg N pr. ha for JB Der er, jf. eksempel 3c, side 15, 17,5 ha med JB 1 og 9,1 ha med JB 2. Den samlede korrektion udgør 88 kg N. Planlagt forbrug af kvælstof Virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning skal anføres på skema A (bagsiden). Hvis virksomheden planlægger at udbringe husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2002/03, beregnes andelen af kvælstof, der skal indgå i gødningsplanen, i skema A2, og tallene overføres til rubrik n. I afsnit 5.4 (side 23) er der et eksempel på, hvordan beregningen skal udføres. Det planlagte forbrug af anden organisk gødning beregnes som beskrevet i afsnit 6.1 (side 26) og anføres i rubrik o. Ved at summere tallene i rubrik p og q fås den mængde handelsgødning, der maksimalt må udbringes. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof på virksomheden må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote (rubrik r). I eksempel 3d er virksomhedens kvælstofkvote på 3769 kg N, efter fradrag for 6 procent efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognosen, beregnet. I eksemplet er der intet forbrug af husdyrgødning eller anden organisk gødning i 2002/03. Den maksimale tilførsel af handelsgødning er derfor lig kvælstofkvoten i rubrik r. Ajourføring af skema A Hvis der foretages ændringer, som f.eks. ændret afgrødevalg, korrektion for den årlige kvælstofprognose og eventuelt en konsulenterklæring (se kapitel 7.2), skal dette registreres i mark- og gødningsplanen, inden der disponeres efter planen. Andre ændringer skal noteres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Ændringen skal dateres på planen. Hvis der benyttes edb-program, skal der foreligge en dateret udskrift. Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratets kontrol. Kapitel 3 side 18

20 4. Skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der kun dyrker afgrøder anført i tabel 2, og som ikke i indeværende periode anvender eller i forrige periode har anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, kan anvende et forenklet skema A. I skema A skal virksomhedens marker angives. For hver mark angives oplysninger, der udgør grundlaget for, at virksomheden kan vurdere, om reglerne om gødningsanvendelse overholdes. Oplysningerne i skema A skal løbende ajourføres, således at der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår oplysningerne er indskrevet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. 4.1 Mark- og gødningsplan (31. marts 2003) Mark- og gødningsplanen skal udarbejdes senest den 31. marts 2003 og skal omfatte virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Eksempel 4: Udfyldelse af mark- og gødningsplan (skema A, specialafgrøder) Mark nr./ hus nr. Areal ha Afgrøde Åbent/lukket system N-norm iflg. tabel 2 Markens/husets N-kvote (kolonne 2 x 5) (mindst en (Å eller L decimal) anføres) kg N/ha kg N i alt hus 1-4 0,5 Potteplanter L ,1 Containerplads Å ,1 Juletræer & klippegrønt Å ,7 Juletræer & klippegrønt Å SUM 4,4 a SUM 691 r Mark nr./hus nr. I kolonne 1 anføres nummeret eller navnet for hver af virksomhedens marker, parceller, væksthuse osv. For virksomheder, der har mange små arealer, er der valgfrihed med hensyn til, om der anføres et nummer for hvert areal, eller om der anføres et nummer for det samlede areal med en given kultur. I eksempel 4 er væksthusene samlet til betegnelsen hus 1-4, da der dyrkes samme afgrøde ved samme dyrkningssystem i alle fire huse. Ved containerpladsen er parceller ligeledes samlet. Areal I kolonne 2 anføres arealet for hver mark nr./hus nr. i hektar med mindst én decimal. Summen af arealerne anføres i rubrik a. Afgrøde I kolonne 3 anføres for hver mark nr./hus nr. den pågældende afgrøde, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. andre grønsager, for det pågældende dyrkningssystem. Åbent/lukket system I kolonne 4 anføres for hver mark nr./hus nr., om afgrøden dyrkes i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. I eksempel 4 dyrkes potteplanterne i hus nr. 1-4 i lukket system, hvilket er angivet med L. De øvrige arealer på Kapitel 4 side 19

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Lovtidende A. Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

Lovtidende A. Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække Lovtidende A Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2,

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

Vejledning og skemaer

Vejledning og skemaer Plantedirektoratet Vejledning og skemaer gødningsplanlægning gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2004/05 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledningen

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

Vejledning om Fællesskema 2008

Vejledning om Fællesskema 2008 Vejledning om Fællesskema 2008 - Ansøgning om enkeltbetaling og om støtte til særlige afgrøder - Anmodning om udbetaling af tilskud til miljø- og økologiordninger - Ansøgning om tilsagn til miljø- og økologiordninger

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Vejledning om tildeling af handyrtillæg

Vejledning om tildeling af handyrtillæg Vejledning om tildeling af handyrtillæg (HD-tillæg) Juli 2011 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af FødevareErhverv i 2011 Bidragyder(e): FødevareErhverv Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Vejledning til ansøgning om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder Vejledning til ansøgning om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder Marts 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejl edni ng til ansøgning om ti lskud

Læs mere

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 18. februar 2014 1 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Vejledning om enkeltbetaling

Vejledning om enkeltbetaling Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2009 til 31. juli 2010 Revideret september 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM

Læs mere

Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005

Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005 Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005 Indholdsfortegnelse Forord....................................................................... 4 1. Ændringer og tilføjelser

Læs mere

Gødningsregnskab 2014 trin for trin

Gødningsregnskab 2014 trin for trin Næsgaard MARK Gødningsregnskab 2014 (GHI) Gødningsregnskab 2014 trin for trin (opdateret 21.10.2014) September 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Gødningsregnskab 2014 (GHI) - trin for trin vejledning...

Læs mere

Landbrugsreformen 2005

Landbrugsreformen 2005 Til samtlige landbrugere Vejledning til enkeltbetalingsordningen Landbrugsreformen 2005 (februar 2005 samlet udgave) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Gødningsregnskab 2015 trin for trin

Gødningsregnskab 2015 trin for trin Næsgaard MARK Gødningsregnskab 2015 (GHI) Gødningsregnskab 2015 trin for trin (opdateret 08.10.2015) September 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Gødningsregnskab 2015 (GHI) - trin for trin vejledning...

Læs mere

Opmåling af landbrugsarealer

Opmåling af landbrugsarealer Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp

Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp Hektarstøtte til dyrkning af spindhør og hamp Vejledning Marts 2001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Indhold 1. Indledning...3 2. Ansøgning...4 3. Dyrkning...5

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger. 22. april 2013

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger. 22. april 2013 Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 1 22. april 2013 2 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Vejledning om enkeltbetaling

Vejledning om enkeltbetaling Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Juni 2008 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= c ÇÉî~êÉbêÜîÉêî= VEJLEDNING OM ENKELTBETALING JUNI 2008 Kolofon Vejledning

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ Reglerne er godkendt af Erstatningsfondens bestyrelse og træder i kraft den 25. august 1998. Erstatningsfonden for markfrø c/o Brancheudvalget for Frø Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug BEK nr 37 af 22/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-810-000009 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

National reserve 2014

National reserve 2014 National reserve 2014 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Februar 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FEBRUAR 2014 Kolofon Fejl! Henvisningskilde

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Kolofon Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden Denne vejledning

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog harmoniregler gødningsplanlægning gødningsregnskab plantedække harmoniregler Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Ministeriet

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Plantedirektoratet. Plantedirektoratet. Kontrol af. Foder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. www.pdir.dk

Plantedirektoratet. Plantedirektoratet. Kontrol af. Foder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. www.pdir.dk Plantedirektoratet Plantedirektoratet Kontrol af Foder www.pdir.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 3 Kontrolbesøg fra Plantedirektoratet Folderen her fortæller kort, hvorfor Plantedirektoratet

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Vejledning om præmie for moderfår

Vejledning om præmie for moderfår Vejledning om præmie for moderfår Marts 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv= Kolofon Vejledning om præmie for moderfår Denne vejledning er opdateret alene til udgivelse

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Februar 2005

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Februar 2005 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Februar 2005 Gældende fra den 28. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 Revideret september 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg)

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg) Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg) Januar 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) 2012 Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1 BEK nr 1547 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-80181-000246 Senere

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2004

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2004 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Juli 2004 Gældende fra den 9. juli 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8 2.2 KLAR

Læs mere

Tillæg til 11 miljøgodkendelse på Haverslevvej 138, Kragelund, 9610 Nørager

Tillæg til 11 miljøgodkendelse på Haverslevvej 138, Kragelund, 9610 Nørager Center Natur og Miljø POUL ERIK DALUM Haverslevvej 138 Kragelund 9610 Nørager E-mail: ped@haverslevnet.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.17-P19-3-13

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. September 2014

Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. September 2014 Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude September 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2014 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen Fotograf(er): Colourbox Ministeriet

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD Ejeren, Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding tlf.nr. 79 79 79 79, (herefter kaldet bortforpagter) bortforpagter til XXX Navn, adresse, kontakt (herefter

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Virksomhedsophør, overdragelse eller salg anføres herunder med dato, årstal samt evt. ny ejers navn og adresse

Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Virksomhedsophør, overdragelse eller salg anføres herunder med dato, årstal samt evt. ny ejers navn og adresse OPLYSNINGSSKEMA 2016 Gartneribrugets Afsætningsudvalg Til beregning af produktionsafgift 2016 på frugt og gartneriprodukter omsat i 2015 for CVR/SE-nummer Rettelser til navn, adresse, CVR nr. og E-mail

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til genanvendelse af dæk BEK nr 1485 af 25/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7021-00009 Senere ændringer

Læs mere

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009 Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol

Læs mere

Vejledning om producentskifte

Vejledning om producentskifte Vejledning om producentskifte Februar 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om producentskifte Februar 2007 Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere