Friluftslivets idékatalog. 125 forslag fra ni netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friluftslivets idékatalog. 125 forslag fra ni netværk"

Transkript

1 Friluftslivets idékatalog 125 forslag fra ni netværk

2 4

3 Indhold Friluftslivets potentiale, side 3 Tag godt imod Danmarks friluftspolitiske idékatalog, side 4 Pejlemærket: Friluftsliv er for alle, side 6 Pejlemærket: Vi skal lære i naturen, side 12 Pejlemærket: Friluftsliv skaber fællesskab og engagement, side 18 Pejlemærket: Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet, side 25 Pejlemærket: Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser, side 30 Pejlemærket: Vores byer skal indbyde til friluftsliv, side 36 Pejlemærket: Naturen som social løftestang, side 42 Pejlemærket: Nytænkning giver mere friluftsliv, side 48 Viden, side 54 De friluftspolitiske netværk, side 58 1

4 2

5 Friluftslivets potentiale Grønne og blå korridorer skal krydse gennem vores byer og landskaber. Kommunerne skal udleje arealer i byerne, der står midlertidigt tomme, så frivillige og foreninger kan bruge dem til pop-up friluftsprojekter. Undervands- og oplevelsesstier i vores havne kan skabe glæde for både turister og borgere. Det er blot tre af de mere end 100 idéer, man finder i dette idékatalog. Alle de mange idéer fra netværkene har imponeret og overrasket mig, og jeg er en meget taknemlig miljøminister. Da arbejdet med den nationale friluftspolitik blev skudt i gang i efteråret 2012, var det banebrydende, nytænkende og også en lille smule frækt, at Miljøministeriet inviterede mere end 700 ildsjæle, virksomheder, organisationer og myndigheder til at være med til at sætte rammerne for en ny, dansk friluftspolitik. Men forventningerne er blevet indfriet til fulde. Første skridt blev taget i Bella Centret i København, hvor 350 forskellige interessenter mødte op. Inden dagen var omme, var resultatet blevet en række friluftspolitiske pejlemærker, som skulle sætte retningen for den nye nationale friluftspolitik. Efter workshoppen gik ni netværk i gang med at udvikle idéer. Samtidigt blev også helt almindelige danskere inviteret til at idéudvikle på friluftsområdet på idéportalen Idéstorm. Jeg er meget glad for, at befolkningen tog så godt imod Idéstorm. For det er ofte dem, der har de bedste, sjoveste og mest skæve idéer til, hvad der kan få os alle til at bruge friluftslivet og få glæde af de muligheder, der er. De mange gode idéer er nu samlet i dette idékatalog, der skal inspirere alle, der beskæftiger sig med friluftslivet. Nogle af idéerne vil være enkle at føre ud i livet, andre vil kræve en lang modningstid, og der er nok også enkelte, der er for svære at realisere. Men rigtig mange af idéerne - og tankegangen bag dem - må ikke gå tabt. Det er jo altid en fare, at når noget endeligt er kommet på skrift, bliver det pænt sat op på hylden. Og glemt. Men jeg håber, at alle frivillige, organisationer, kommuner, erhvervsfolk, ministerier og ildsjæle vil tage idékataloget med i tasken til møder og forhandlinger fremover. At de vil have idéerne i baghovedet, når vi diskuterer velfærd, skolepolitik, sundhed, nytænkning og innovation, byudvikling, vækst og arbejdspladser, social omsorg og økonomi. For friluftslivet kan tænkes ind i alle aspekter af vores dagligdag. Vi skal bare turde sige det højt, åbne øjnene og se mulighederne i friluftslivet. Kirsten Brosbøl Miljøminister Tak til alle, der har deltaget i idéudviklingen og bidraget til idékataloget. I har ydet en stor indsats, og I har i den grad vist, at samarbejde betaler sig. Det er kun, når vi står sammen og løfter i flok, at vi fuldt ud kan udnytte friluftslivets store potentialer og sammen skabe bedre sundhed, flere arbejdspladser og mere velfærd for alle. 3

6 Tag godt imod Danmarks friluftspolitiske idékatalog Idéerne spænder vidt i dette idékatalog, og de stammer fra 9 netværk med repræsentanter fra alle grene af friluftslivet. Målet med den friluftspolitiske proces var fra begyndelsen at nå ud til alle de aktører og ildsjæle, der findes på friluftsområdet også de mulige samarbejdspartnere og interessenter som normalt ikke er med i politik- og ideudvikling. Miljøministeren smed derfor en sten i vandet og skrev et brev til 50 af de mest åbenlyse aktører, der beskæftiger sig med friluftslivet. Ministeren bad hver enkelt af dem kigge grundigt på deres netværk og melde tilbage, hvem der kunne være interessante at invitere med ind i maskinrummet til en ny friluftspolitik. Og der kom rigtig mange tilbagemeldinger - ringene i vandet spredte sig. Hurtigt voksede listen fra 50 til 300, og de nye fik så også besked om at række ud til deres netværk. Og snart efter modtog mere end 700 ildsjæle, virksomheder og myndigheder en invitation fra miljøministeren til en workshop om Danmarks første nationale friluftspolitik. Workshoppen fandt sted den 30. november 2012 i Bella Centret i København. Fremmødet var imponerende 350 personer fra alle grene af friluftslivet mødte op: Mødregruppen Pushy-Mums, surfere fra Cold Hawaii, rollespilsforeningen Bifrost, de hjemløses organisation SAND, de grønne organisationer, erhvervslivet, turistbranchen, embedsfolk og mange, mange flere. De mange forslag, som kom frem i løbet af dagen, blev indkredset til otte pejlemærker for friluftspolitikken. De otte pejlemærker skal fremover fungere som en ledestjerne for samarbejdet på tværs af borgere, myndigheder, organisationer og virksomheder, men også som fundamentet i en national friluftspolitik, der skal være med til at skabe mere velfærd, flere arbejdspladser og gøre os alle sundere. Efter workshoppen blev der dannet ni netværk. De har i et halvt år arbejdet med at udvikle og indsamle idéer og forslag, som kan være med til at virkeliggøre friluftspolitikken. Medlemmerne i netværkene blev udvalgt blandt dem, der var med til workshoppen i Bella Centret. Mens otte af netværkene tog afsæt i hvert sit pejlemærke, så behandlede det niende netværk et tema om viden. Samtidig har alle på idéportalen Idéstorm også kunnet komme med ideer til, hvordan vi sammen udvikler friluftslivet i Danmark. Idéstorm har fungeret som maskinrum også for netværkene - til at udvikle nye friluftsidéer. Mange af de henved 400 store som små idéer, der er kommet på Idéstorm, har netværkene syntes, var så gode, at de valgte at arbejde videre med dem. Disse idéer er også med i idékataloget. Når man bladrer gennem idékataloget, vil man hurtigt opdage, at ideerne er mange og spændende men også at der er en række karakteristiske strømpile : Det bliver nu cementeret, at friluftsliv ikke kun foregår ude i skoven eller ved stranden. Idéerne viser, at det foregår lige så meget i og omkring byerne. Friluftslivets rammer er grønne (i naturen), blå (på havet), grå (i byen) og hvide (om vinteren). 4

7 Friluftslivet foregår nok især i vores fritid - men idéerne går videre. Friluftsliv skal også være en naturlig del af skolens og børnehavernes hverdag. Og, hvor det er muligt, udnyttes på arbejds-pladsen. Eller når vi transporterer os rundt. Den digitale udvikling skaber helt nye muligheder, der også kan gavne friluftsliv. Der mangler stier og grønne og blå korridorer, der kan give os alle flere muligheder og mere adgang til friluftslivet. Friluftslivet kan gøre os sundere. Der er derfor mange bud på, hvordan friluftslivet gøres nemt og let tilgængeligt i vores hverdag, og hvordan friluftslivet kan appellere til leg og lyst. Friluftsliv har noget at give til alle stressede, socialt udsatte, handicappede, den stille vandrer og den vilde mouitainbiker. For at skabe nyt og udvikle, skal vi hele tiden turde tænke nyt og stort og ud af boksen. Aktive borgere, det lokale engagement og Forenings-Danmark, spiller helt centrale roller i at skabe det nødvendige liv i rammerne for friluftslivet. De mange idéer her i kataloget er først og fremmest til inspiration. De afspejler det, som Miljøministeriet er på udkig efter: Idéer og projekter, der kan være med til at understøtte vores muligheder for friluftsliv, bidrage til vores trivsel og understøtte vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Så for at de mange gode idéer nu ikke blot får lov til at ligge stille, har Miljøministeriet afsat mere end 15 millioner kroner til at virkeliggøre nogle af de bedste. Bl.a. har seks af de ideer, der blev lagt på Idéstorm, allerede hver fået op til kr. i tilskud. Næste skridt i den friluftspolitiske proces er en friluftspolitisk redegørelse til Folketingets Miljøudvalg. Redegørelsen, idékataloget og publikationen Friluftslivets samfundsværdi vil tilsammen være Danmarks første nationale friluftspolitik en politik, som mange friluftsaktører har skabt, og vi alle skal være med til at realisere. Tag godt imod ideerne og vær med til at realisere dem, du synes, er de bedste. 5

8 Pejlemærket: Friluftsliv er for alle Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på. Naturen tilbyder noget til alle: Et sted, hvor man kan få mange gratis oplevelser, nyde roen eller udfordre sig selv hver eneste dag, både til lands, til vands og i luften. Uanset hvor man bor, eller hvor gammel man er, så er mulighederne for at dyrke friluftsliv sjældent langt væk og de kan findes med et klik med musen eller en hurtig søgning på mobiltelefonen. Friluftslivet er ikke kun noget, der begynder, når skoledagen eller arbejdsugen slutter. Det er også et grønt frirum, hvor du kan spise din madpakke i fred og ro, eller du kan cykle igennem for at hente børnene i børnehaven. Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og grønne øjeblikke. 6

9 Netværkets visioner Friluftsliv i Danmark udøves af en mangfoldig skare, og sådan skal det fortsat være. Derfor skal alle tage ansvar for, at der gives plads til andre brugergrupper med deres friluftsinteresser. Der bør være en gensidig respekt og dialog mellem lodsejere og friluftsbrugere. Friluftsarealer er mange steder ejet af private, og det er netop i dialogen mellem ejer, brugere og myndigheder, at man kan opdage nye og bedre muligheder for friluftsliv. Private lodsejere kan skabe særlige friluftstiltag og har endda mulighed for at tjene penge på det. Dilemmaet er dog, at indtjening kan gøre det oplagt for ejeren, at afslå andre brugergruppers ønsker om at benytte et område. Offentlig støtte kan være med til at minimere dilemmaet. På offentlige arealer bør man så vidt muligt have for øje, om foreninger og borgeres friluftsoplevelser kan udvikles, herunder for betalingsarrangementer, inden for lovgivningens rammer. Ansvaret for at skabe friluftsmuligheder bør bredes ud til flere politiske ressortområder. Friluftsoplevelser bør fx sidestilles med andre indsatser for folkesundhed. Udviklingen af fremtidens bæredygtige friluftsliv skabes bedst i et samarbejde mellem private lodsejere, borgere, foreninger, fonde, organisationer, erhvervsliv, kommunerne og staten. og motivere de private lodsejere til at etablere publikumsfaciliteter, som også kan anvendes af eksempelvis mennesker med funktionsnedsættelse. Dette kan eventuelt understøttes gennem forskellige tilskudsordninger. Hvor det ikke er muligt at skabe den fysiske tilgængelighed, kan der eventuelt arrangeres alternative muligheder for formidling. Oplevelsen af naturen kan eksempelvis suppleres gennem brug af digitale medier. Respekt for planter og dyr Friluftslivet i Danmark skal ske bæredygtigt og i respekt for, at naturen og det åbne land er levesteder for tusindvis af planter og dyr. Og menneskets færden og aktiviteter må ikke ske på bekostning af dyrenes og planternes levesteder. Men der skal også være plads til friluftslivet, for slid og aktivitet er ikke nødvendigvis en trussel mod en bestand af dyr og planter. Der skal sikres en attraktiv natur i Danmark. Det er naturen og det åbne land, der er den primære ramme for friluftslivet, og det er ikke altid en forudsætning for en god naturoplevelse, at der er et væld af faciliteter. Nogle gange er naturoplevelsen eller landskabet det mest værdifulde. Dog er forekomsten af stier og veje for mange mennesker en afgørende forudsætning for overhovedet at kunne udøve friluftsliv i hverdagen. Information og formidling Formidling af friluftsmuligheder kan med fordel udvikles og styrkes. Information og brugervenlig formidling er en vigtig og nødvendig forudsætning for at motivere folk til at komme ud og få værdifulde friluftsoplevelser. I den forbindelse kan myndighederne i samarbejde med organisationer og private fonde sørge for, at der skabes rammer og udvikles redskaber, der fremmer den lokale planlægning for friluftslivet. Kommunernes fysiske planlægning for friluftslivet og ejernes indretning af friluftsarealerne skal sikre plads til dyr, planter og mennesker samt brugernes forskellige aktiviteter. Planlægning kan optimere friluftstilbuddene og øge kvaliteten af oplevelsen for både den facilitetskrævende bruger og for den stille skovvandrer. En konkret og synlig planlægning kan være med til at sikre en forventningsafstemning på tværs af brugere, ejere, interesseorganisationer og andre interessenter. Med øget brug af naturen er det en forudsætning, at brugerne kan få let adgang og kendskab til adgangsregler. Naturen skal være lettilgængelig Friluftsarealer skal være tilgængelige for alle - også borgere med funktionsnedsættelse. Det gælder såvel de fysiske faciliteter som de digitale informationer. Der skal være natur, hvor mennesker bor, og det skal være nemt at komme derhen. Staten, kommuner, organisationer og private fonde bør inspirere I nogle tilfælde kan faciliteter i naturen med fordel placeres i udpegede områder som en helhed for også at trække flere brugere til. Disse opholdspladser kan være udgangspunkt for naturbesøget og indgangsport til forskellige naturruter. Forvaltningen af naturen og friluftsarealerne skal sikre en balance mellem de to hensyn værdien af en æstetisk oplevelse overfor accept af slid og spor efter menneskelig færdsel. PÅ HVILKE OMRÅDER KAN VI BLIVE KLOGERE? Barrierer for udøvelse af friluftsliv: Hvilke barrierer og hvilke incitamenter er de væsentligste for at praktisere friluftsliv? Og hvilke samfundsgrupper oplever hvilke barrierer og hvilke incitamenter? Friluftsliv og øget adgang til naturen gennem frivillige aftaler med lodsejerne: Hvad er omfanget, er det vejen frem, og hvordan kan sådanne frivillige ordninger eventuelt fremmes? 7

10 Netværkets idéer Gamle stier får nyt liv De offentlige stier og gamle spor i landskabet, som juridisk set stadig eksisterer, bør genetableres og vedligeholdes, hvis det vurderes, at mange brugere kan få glæde af dem. Der findes eksempelvis en del kirkestier, der ikke længere er tilgængelige. Det vil være oplagt at få genopdaget nogle af disse, så stierne kan blive en del af forskellige stisystemer. På den måde kan den bløde trafik blive ledt udenom de traditionelle veje. Stierne bør afmærkes i en fælles mærkningsform. Begynd søndagsturen på campingpladsen Ved nogle campingpladser skal alle borgere have mulighed for at vandre ad en tilrettelagt rute. Hvis alle campingpladser havde en vandre- eller cykelrute i nærheden, kunne både campister og folk på søndagsudflugt nyde godt af disse. Derfor foreslås det, at der udvikles og sikres stier til og mellem campingpladser, så der bliver mulighed for længere vandreture. Stier skal åbne landskabet op Udviklingen af et netværk af stier igennem agerlandet og det åbne land vil skabe sammenhæng mellem et rekreativt område til et andet. Det vil også bidrage til at give en anden naturoplevelse, fordi man får mulighed for at komme tæt på vandløb og søer, og man får udsyn over landskabsformer ved for eksempel etablering af højtliggende stier. At kunne færdes tættere på naturen gennem agerlandet vil kunne bidrage til viden og forståelse af det danske landbrug og det kulturlandskab, der findes i Danmark. Samtidig vil sammenhængende stier mellem de rekreative områder give mulighed for længerevarende vandreture. Markveje må ikke gå tabt Naturbeskyttelsesloven sikrer adgang for gående og cyklende på almindelige markveje, og disse veje spiller derfor en stor rolle i forbindelse med besøg i landskabet. Men undersøgelser viser, at antallet af markveje er på retur. Det foreslås derfor, at markveje, som er specielt vigtige for adgangen til natur og landskab, kortlægges og udpeges med henblik på bevaring. I Danmark er det især skovene, der tiltrækker besøgende, men et forbedret overblik over adgangsmulighederne i det åbne land vil kunne give muligheder for flere brugere. App giver grønt lys til naturoplevelser Mange problemer mellem forskellige brugergrupper og mellem brugere og lodsejere kunne måske undgås, hvis de forskellige brugere kendte adgangsreglerne for færdsel i naturen. Man kunne derfor med fordel udvikle en app, der gør det nemt at se, om der er særlige adgangsregler i det område, man er på vej ind i. 8

11 Ny teknologi guider om gamle klatretræer Træklatring er en gammel traditionsbåren aktivitet, der byder på sjove udfordringer, og det er samtidig god motion. Der kunne udvikles en app, der giver overblik over, hvor man finder de bedste klatretræer i både kommunale og statslige skove. Det vil give borgerne let adgang til motion i naturen, og det kunne være et mål for skovturen i sig selv. Beskrivelsen kan indeholde oplysninger som for eksempel beliggenhed via GPS, trætype, adgangsforhold og sværhedsgrad. Smartphone giver fisketips Lystfiskeri kan foregå stort set året rundt. Det er derfor en aktivitet, der kan tiltrække turister også uden for højsæsonen. Der er fx. udviklet en funktionel app, der beskriver de bedste lystfiskesteder ved Møns Klint. App en indeholder fisketips fra lokalkendte fiskeguider viden, som turister ellers ville have svært ved at få. Denne app kunne med fordel udvikles til at dække hele Danmark. Det smarte ved en app er, at den kan virke uden dataforbindelse, så turisterne ikke behøver at betale for dyr data-roaming. Skan et træ og få inspiration Hvorfor ikke konstruere en løbe- eller vandrerute med indlagte skanningskoder til mobilen? Koderne kan for eksempel være placeret ved et træ, en bænk, en sten eller en skrænt. Når koden skannes, vises en video med mulige idéer til, hvordan naturens objekter kan anvendes til forskellige målgrupper og med forskellige formål. Idéen kan konstrueres, så der er flere typer ruter med skanningskoder - eksempelvis en balancerute, der henvender sig til seniorer og forebygger fald eller en legerute, hvor kreativiteten udfordres af både voksne og børn. Der kan også være ruter, der har fokus på forskellige temaer. Find vej til det nærmeste toilet I øjeblikket arbejdes der på at udvikle hjemmesiden Her registrerer de 98 kommuner hver især placeringen af deres offentlige toiletter. En app er også ved at blive udviklet, foreløbig dog kun for Københavns kommune. Planen er, at alle kommuner med tiden skal deltage. Hjemmeside og app kunne måske udvides til også at indeholde oversigt over toiletter i eksempelvis parker, legepladser og naturen, så folk både hjemmefra og ude i naturen kan orientere sig om, hvor det nærmeste toilet er. Trip Advisor for dansk natur Hjemmesiden Trip Advisor er kendt og brugt af mange som en brugerdrevet webtjeneste og socialt medie, hvor alle rejsende kan lægge tekst og billeder op, vurdere rejsemål, udveksle erfaringer og give gode råd. Hvorfor ikke etablere en lignende brugerdrevet erfaringsudveksling for eksempelvis vandreture og Naturstyrelsens øvrige aktivitetstilbud? Brugerne 9

12 kan svare på spørgsmål som: Hvor har du været, var det en god oplevelse, kan den anbefales, og hvad oplevede du? I tråd med tidens trend deles information og oplevelser i tekst og billeder. Det giver ikke alene brugerne mere aktuel og målrettet information, det vil også kunne give Naturstyrelsen værdifuld markedsføring og feedback fra brugerne. Det skal være nemt at komme ud i naturen Det skal gøres nemmere for borgere, der ikke har egen bil, at komme ud i naturen. Derfor bør der oprettes informationstiltag, der gør det lettere for borgere at planlægge naturoplevelser med kollektiv trafik. Der kan eventuelt gives økonomisk støtte, som gør det muligt for kollektive trafikselskaber at indføre særlige køreplaner i weekender og ferier, hvor der køres ud til naturområderne. Handicaptransport kan også blive en del af tiltaget. Læhegn giver adgang til naturen Når der gives forhøjet tilskud til landskabsog biotopforbedrende beplantninger ( læhegn ) er det i en del tilfælde en forudsætning, at offentligheden får adgang på trampestier langs de nyetablerede hegn. Disse muligheder er ukendte for de fleste borgere, så man kunne med fordel oplyse om disse muligheder. At kunne færdes tættere på naturen gennem agerlandet vil kunne bidrage til viden og forståelse af det danske landbrug og det kulturlandskab, der findes i Danmark. Jagttegnselever skal på prøvejagt Mange jagttegnselever har svært ved at finde et område, hvor de kan prøve at komme på en rigtig jagt. I den forbindelse kunne der stilles et område til rådighed for jagttegnsunderviserne i samarbejde med jagtforeningerne, så underviserne kunne tage eleverne med på en praktisk jagt. Området behøver ikke være stort. En sø med nogle ænder, et stykke af en å eller et mindre skovstykke. Jagten kunne eventuelt afsluttes med et fra jord til bord arrangement, hvor det nedlagte vildt tilberedes i naturen. Er der ingen fangst, må der åbnes en dåse med suppe. Naturen kommer med bussen Hvorfor ikke bringe naturen til borgerne i stedet for at borgerne skal komme til naturen? Mange skoler og institutioner har ikke økonomi til at leje en bus eller bruge anden form for transport. Det er her naturbussen kommer ind i billedet. Hvorfor ikke fylde en bus med det bedste, naturen har at tilbyde, og bringe naturen til børn og unge? Det er samme princip, man kender fra biblioteksbusserne. Fordelen er, at det i skoler og institutioner vil blive nemmere at arbejde med naturen, så langt flere bliver opmærksomme på den og mulighederne for friluftsliv. Tag kortet frem og find vej Natur- og friluftsoplevelser bliver ofte bedre, hvis man kan finde rundt i naturen og 10

13 orientere sig ved hjælp af landemærker eller ved at læse et kort. Samtidig er det vigtigt at have basal kendskab til den lovgivning, der gælder i naturen og det åbne land. Mange mennesker har aldrig fået lært at orientere sig i landskabet og naturen, og det kan være en hindring for at komme ud i friluftslivet. Det vil derfor være oplagt, hvis skolebørn som en del af undervisningen fik erfaring med at finde vej ved hjælp af kort. Tag hesten med i shelteret Det kan være en udfordring, at der mange steder skal rides langs trafikerede veje for at komme fra et område til et andet. Det ville være en hjælp med flere ridestier, der binder de rekreative områder, hvor det er tilladt at ride, sammen. Der kan måske også arbejdes på at lave shelterpladser med små folde tilknyttede, for det ville gøre det muligt at overnatte i shelter med sin hest. På den måde ville man kunne parkere sin hestetrailer ét sted og tage på tur, der kan vare flere dage. 11

14 Pejlemærket: Vi skal lære i naturen Både børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle skal opdage den, glæde sig over den og lære at passe på den. Et aktivt friluftsliv giver en masse oplevelser og erfaringer, som er værdifulde for både børn og voksne. Vi skal lære af naturen og lære i den. For når vi først får naturen ind på kroppen, bliver vi samtidig bedre til at passe på den, så også de kommende generationer kan få glæde af den. Naturens grønne klasseværelse, fitnessrum og legeplads ligger lige uden for døren. Det skal vi benytte os af. Vi skal skabe friluftsmuligheder, der vækker nysgerrighed og lyst til at lære. 12

15 Netværkets visioner Naturen er en vigtig læringsarena, fordi den åbner mulighed for at bruge kroppen i læringsprocessen og for sammenhængende sanseoplevelser. Samtidig er den en uudtømmelig kilde til spørgsmål og forundring. Læring i naturen gennem friluftsaktiviteter er et livslangt projekt. Fra små børns primære sansninger af fugt og duft, over skolebørnenes undersøgelse af sammenhænge i naturen til den ældre, der sidder og iagttager naturens små mirakler. Naturforhold, der er lært gennem kroppen og i en sammenhæng, giver en dybere forståelse og fremmer lysten til at lære mere. Der skabes opmærksomhed og livskvalitet. Hvis alle børn får erfaringer med og færdigheder i at lære i naturen gennem opvæksten, så har de en god baggrund for senere i livet frivilligt at opsøge viden og oplevelser i naturen. Der bør skabes rammer for, at alle borgere gennem hele livet får mulig for at få viden om, indsigt i og erfaringer med friluftsaktiviteter og dermed læring i natur. Det vil kræve politisk og forvaltningsmæssig opbakning. Til gengæld vil det bidrage til befolkningens natur- og miljøforståelse, der er central for deltagelse i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Ved at give borgerne nem adgang til naturen, vil man desuden forbedre mulighederne for skabelsen af grøn innovation og udvikling, vækst og velfærd. På hvilke områder kan vi blive klogere? Alle de idéer, der præsenteres på de efterfølgende sider, vurderer netværket er forholdsvis lette at realisere. Effekt af udeundervisning: Evidensbaseret viden omkring effekten af naturen som klasseværelse i forhold til det traditionelle klasseværelse, herunder langsigtede effekter. Valg og design af udendørs læringsmiljøer: Hvilke ude-/ naturmiljøer giver de bedste læringsmuligheder, og hvilken udformning skal de have? Undervisningsmateriale: Videreudvikling af didaktik og undervisningssystemer til udendørs undervisning for forskellige klassetrin. Friluftsliv og miljøbevidsthed: I hvilket omfang kan aktiviteter i naturen påvirke miljøbevidsthed og naturforståelse/-interesse? Forskning og friluftsliv: Hvilke metoder kan udvikles til afprøvning af borgerinddragelse i forskningsprojekter? I hvilke forskningsprojekter kan det blive aktuelt at inddrage borgere? Natur og undervisning: Hvordan kan vi integrere natur, miljø og bæredygtighed i undervisningen? Hvordan kan skolerne være med til at løse længerevarende naturplejeprojekter? 13

16 Netværkets idéer Ryk klasseværelset ud i naturen Udeskole og udeundervisning skal udvikles og udbredes over hele landet, så alle børn får mulighed for at komme i udeskole og få regelmæssig undervisning i natur og kultur. For at lærere og pædagoger kan få erfaring med at undervise klasser i naturen, vil en bred kompetenceudbygning være nødvendig, ligesom nye undervisningsmaterialer skal udvikles. Grønne klasseværelser stilles til rådighed, og der indgås samarbejde med eksempelvis naturvejledere. Udbredelse og formidling af udeskoler gennem blandt andre task forces, medier, konferencer, kampagner og forskning støttes. Nørdede entusiaster kan undervise i skoler Nørd, entusiast eller ildsjæl. Der findes mange ord for en person, der brænder for det, han laver. Folk som fritidsfiskere, landmænd og ornitologer kan være en ressource, hvis deres kompetencer understøttes og sættes i spil over for skoleklasser. Der findes allerede en del undervisningsmaterialer inden for de forskellige områder på for eksempel www. skoveniskolen.dk, men der mangler et bindeled. Det kunne eksempelvis være en lokal naturvejleder, som kan bringe lærere og kompetencepersoner sammen. Denne person skal ruste lærerne til at komme ud af klasseværelset, men også bistå entusiasten i at lave kompetente undervisningsforløb. Færre klodser og flere haletudser Der skal skabes en målrettet politisk indsats for at inspirere, uddanne og støtte børneinstitutioner og dagplejere i deres arbejde for at integrere uderum og friluftsliv som en fast del af hverdagen. Dette kan ske gennem efteruddannelse, lettilgængeligt inspirationsmateriale og en mærkningsordning, der kan fungere som motivationsfaktor for institutionerne. Mærkningen skaber mulighed for, at den enkelte institution kan skille sig ud fra mængden og profilere sig på det målrettede arbejde mod naturoplevelser i hverdagen. Dermed kan der skabes grundlag for en sund, aktiv og lærerig hverdagskultur for børnene. Samarbejder skal skabe naturspots Et naturspot er et lokalt, tilgængeligt naturareal, hvor man kan få en lærerig naturoplevelse. Det kan for eksempel være et vandhul, en å, en gravhøj eller et særligt svampested, der understøttes af inspirerende oplysninger om dyr og planter, aktiviteter og årets gang, som kan udbygges af brugerne. Der foreslås, at der opbygges flere naturspots i samarbejde med mange forskellige grupper såsom skoler, spejdere, vandrere og ornitologer. Når et naturspot er udpeget og publiceret, kan andre udbygge information, fortælling og formidling om stedet. Hver kommune kan opbygge sine egne naturspots og formidle dem på et digitalt kort, der kan bruges på flere platforme. 14

17 På svampejagt med stok og kørestol Gå på jagt efter snapseurter eller samle lækre svampe. Der er mange muligheder for at supplere indendørsaktiviteter for ældre og funktionshæmmede med undervisning i naturen. Naturvejledere, lærere og pædagoger kan støtte personalet og beboernes aktiviteter i uderummet, så der gives et oplevelses- og læringsbaseret grundlag for flere aktiviteter i naturen for disse borgere. Der kan for eksempel arrangeres ugentlige ture i naturen, når vejret er til det. Inddragelse af funktionshæmmede og ældre i læringsaktiviteter er både til glæde for dem selv, men skaber også interesse og fortællinger til venner og pårørende. Digitale kort skal vise vej i skoven Til offentlige arealer med adgang til naturfaglige eller kulturelle læringsmiljøer produceres der offline-kort, som kan hentes enten via hjemmesiden eller via lokalt placerede WiFi-hotspots via en mobil, tablet eller pc. Hvis man ikke har en smartphone, kan kort printes ud hjemmefra og medbringes fysisk. Kortene skal indeholde flere lag, så der kan vælges imellem både nutidige og historiske kort. Kortene skal også angive waypoints (lokaliteter) af natur- og kulturmæssig værdi for området. Kombinationen af kort og waypoints åbner for en implementering af spil- eller legeelementer i formidlingen. PR-strategi skal bane vejen for læring i naturen Udarbejdelse af en PR-strategi for læring i naturen ønskes, hvor natur- og kulturformidling koordineres og synliggøres til de mange brugergrupper på relevante kommunikationsplatforme. Her tænkes på skrevne og elektroniske medier samt radio og Tv. PR- strategien skal synliggøre og bakke op om natur- og kulturemner til brug i undervisningen på undervisningsinstitutioner og natur- og kulturtilbud til oplevelsesorienterede besøgende, som på egen hånd ønsker en kvalificeret natur og kulturvejledning. Endelig skal en PR-strategi understøtte udarbejdelse og formidling af diverse info- og undervisningsmaterialer. Lokalsamfund byder udsatte familier velkommen I 2012 afviklede øboerne på Fejø med stor succes en campingweekend for sårbare familier i samarbejde med Familieoplevelsesklubben Maribo, der er en lokalafdeling af Red Barnet. Hvorfor ikke skabe en lignende bæredygtig familieturisme med særlige målgrupper for øje, som hviler på et fundament af et lokalsamfunds traditioner, beboere og særegenhed? Målet med ideen er, at udvekslingen mellem lokalsamfund og udsatte familier udvikler sig til et gensidigt win-win forhold. Mens familierne vinder ved social læring, nye relationer og skelsættende oplevelser, opbygger beboerne sammenhold og øvelse i at arbejde sammen om et fælles projekt, der giver mulighed for ny udvikling i området. 15

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Til Friluftsrådet. Årsrapport 2010, Reference nr. 19195 Naturvejleder Morten Vinding Mobil 30530039 mv@naturkulturvarde.dk

Til Friluftsrådet. Årsrapport 2010, Reference nr. 19195 Naturvejleder Morten Vinding Mobil 30530039 mv@naturkulturvarde.dk Til Friluftsrådet Årsrapport 2010, Reference nr. 19195 Naturvejleder Morten Vinding Mobil 30530039 mv@naturkulturvarde.dk Gl. Skovfogedbolig Roustvej 111, 6800 Varde Tlf. 75222250 www.naturkulturvarde.dk

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Årsrapport for Natur- og Sundhedsvejleder En motionsaktivist

Årsrapport for Natur- og Sundhedsvejleder En motionsaktivist 2011 Årsrapport for Natur- og Sundhedsvejleder En motionsaktivist Der tegnes blad struktur i Brejning. Dieter Toftkjær Sørensen Vejle Kommune 01-01-2011 Tekst: Naturvejleder Dieter Toftkjær Sørensen, Geolog

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur Vision Overordnet strukturel vision: En veletableret forening med et aktivt medlemsmiljø, som tilbyder en bred række tilbud, og en øget kvalitet af aktiviteter for vores medlemmer. Socialt Medlemmerne

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere