Kommunal tilsynsrapport. Syddjurs Kommune. Uanmeldt fagligt tilsyn 13. marts Rosengården. Tingvej 22, 8543 Hornslet Telefon: UP-STAIRS

Transkript

1 Kommunal tilsynsrapport Syddjurs Kommune Uanmeldt fagligt tilsyn 13. marts 2012 Rosengården Tingvej 22, 8543 Hornslet Telefon: Leder af pleje og omsorg: Birgitte Anthonsen Teamleder :Gitte Vestergaard Povlsen Teamleder :Marie Friis Teamleder: Birgitte

2 Indholdsfortegnelse Indhold: side Indledning 3 Tilsyn hos beboere 4 Tilsynsfokus på Indflytning 6 Sammendrag af samtaler med personale om indflytning 11 Tilsyn og dialog med leder og personale 13 Konklusion på tilsynet og anbefalinger til udvikling 14 Bilag: Ældrekommisionens 43 anbefalinger

3 Indledning. Tilsyn På byrådets vegne føres der et uanmeldt tilsyn i Syddjurs Kommunes 7 plejeboligenheder, samt Søhusparken, hvor der er driftsoverenskomst mellem Syddjurs Kommune og Forenede Care. Korttids og rehabiliteringspladser er ikke medtaget i tilsynet. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 og ud fra det kommunale serviceniveau. I 2011 var der et øget antal indflytninger og derfor ønsker tilsynet i samarbejde med ældrechef og ledere for plejen, igen at fokusere på faglige praksis i forbindelse med indflytningen. I 2007 havde tilsynet også fokus på den gode indflytning og efterfølgende blev der udarbejdet velkomstpjecer og strukturerede lister over, hvad der var vigtigt at huske omkring en indflytning af en ny beboer i plejeboligerne. Det er Syddjurs kommunes overordnede mål, at der skabes et tillidsfuldt samarbejde mellem brugerne og personalet. Desuden har kommunen velbeskrevet kvalitetsstandarder for indflytning og relation til beboere og pårørende. Se på kommunens hjemme side: Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d Spørgsmålene, der skal belyses, er om indflytningsprocedurerne bliver overhold i praksis, om kvalitetsstandarderne er kendte hos personale, og hvordan relationen er til den nye beboer og dennes familie, hvordan beboeren føler sig modtaget, samt samarbejdet mellem korttidsafdelingen / hjemmepleje og plejeboligens personale og ledelse. Desuden er Ældre Kommissionen her i 2012 kommet med 43 anbefalinger omkring livet for ældre på plejehjem. Se bilaget sidst i rapporten. Anbefalingerne der omhandler indflytningen er medtaget i spørgsmålene i dette års tilsynsfokus og flere andre anbefalinger berøres under tilsynet. Venlig Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Uanmeldt fagligt tilsyn, Rosengården, den 13. marts 2012 Tilsynet startede kl og sluttede kl Tilsynet kunne i en periode ikke komme ind på journalen, da denne opdateres og dette påvirker mængden af konkret date under tilsynet, men tiden benyttes faglige samtaler. Beboere på Rosengården: Der er 64 boliger, fordelt over tre etager, de 6 grupper er ledet af tre teamledere. 4 almene plejeafdelinger, et demensafsnit og et bosted for senhjerneskadede/ udviklingshæmmede. 4 beboere er interviewet/observeret. 2 pårørende er interviewet omkring deres tilfredshed. Tilsynsførende har været i alle 6 grupper og observeret stemningen, relationerne, hjælpen, rengøringsstandard osv. i fællesskabet. Hjælpen efter lovens 83 og 86 med fokus på indflytningen: Fortæl mig om din indflytning i din nuværende bolig? Hvad var godt - og hvad kunne have været bedre? Hvad er vigtigt for dig i din hverdag? Er du tilfreds med den praktiske hjælp? Er du tilfreds med bad og hjælp til dette? Tilfreds med rengøringen? Personlig pleje og praktisk hjælp. Beboerne fortæller, at de tilfredse med at bo på Rosengården, to fortæller at deres liv er bedret efter indflytningen. Beboernes venner og familie har hjulpet med det praktiske ved indflytningen. En beboer omtaler, at der ingen praktisk hjælp er fra plejeboligens personale side, i forbindelse med indflytningen, men at vennerne havde hjulpet rigtig godt. Ingen af de adspurgte synes, at der var noget, der kunne have været bedre og ingen har noget at klage over. En beboer påtaler, at der er noget personale der slipper lettere end andre. Beboerens kontaktpersonen orienteres om dette og er godt klar over hvad beboeren hentyder til, lover at tager dette op med kollegaerne. at der er andre mennesker jeg kan komme i kontakt med. at mine venner kan kommer her tit. at jeg ikke længere skal lave mad, da jeg ikke magtede det mere. Tilsynet oplever, at beboerne er tilfredse med pleje og praktisk hjælp og derfor ikke tænker over og kan give udtryk for, hvad der ellers er vigtigt for dem i hverdagen. Der er renholdt i alle rum hvor tilsynet var. Observation af beboernes soignering alment: Aktiviteter: Pårørende fortæller, at de hjælper med lidt ekstra rengøring samt hårpleje og at det er helt i orden, at det er sådan. Personale er altid nærværende og hjælpsomt, tilføjer de pårørende. Beboerne er velsoignerede under tilsynet. I år er der igen nye aktiviteter for beboerne på Rosengården. 3 gange om ugen kommer en frivillig borger og spiller på klaveret i dagligstuen i gr. 4 et par timer. Beboerne nyder, at kommer derned og lytte til musikken. En beboer strikker sokker og pengene fra salget går til fællesskabet. 4

5 Aktivitet fortsat... Træningsområdet: Funktionsvurdering Hvordan trænes bevægeapparatet? Madservice: Ernæringstilstanden: Et nyt tiltag er at der afholdes erindringsdans i cafeen, med stor succes. Den ny ansatte pædagog står for mange spontane og individuelle aktiviteter. Der er en rigtig god opbakning fra det tværfaglige team til denne opgave. Der er screenet efter Barthel 100 og udarbejdet træningsplaner for de beboere der havde behov. Der er fagligt fokus på træning af bevægeapparatet i alle tilfælde. Hammel NeuroCenter benyttes som konsulent i forbindelse med tykke og synke oplæring. Der trænes på mange fronter. En sondeernæret beboer har ikke fået udregnet BMI, da sondeernæringen startede i korttidsafdelingen og der er ikke fulgt fagligt op efter indflytningen på dette område. Hvor fremstilles maden? Duft af mad? Den varme mad fremstilles i det kommunale køkken i Auning og spises om aftenen. Der spises kold mad til middag. Og det ses at maden indtages i forskellige gruppesammenhænge. Personale fortæller, hvilke faglige overvejelser der ligger bag de forskellige måltidsgrupper. Der er taget mange individuelle hensyn, således at det tilstræbes at alle beboerne oplever at have gode relationer under måltidet. Enkelte beboere spiser i egen bolig, fordi de ønsker det eller fordi de ikke formår at være i et fællesskab under et måltid. Selvom maden ikke fremstilles på Rosengården, så dufter den varme mad alligevel i afdelingerne, når den opvarmes, eller når der bages f.eks. Vafler, fortælles det af personale. Under tilsynet ses en pædagogisk medarbejder at bage hindbærsnitter med to beboere. Medarbejderne fortæller, at de til stadighed arbejder med at måltidet skal forbedres. Blandt andet arbejdes der med, at al personale forstår hvilken måltidsetik, der skal herske på Rosengården. Det ønskes ikke at personale står og tale sammen om andre opgaver under måltidet. Personale må og bør deltage ved at sætte sig ned med beboerne, når der spises. Det fortælles, at det er en vedvarende proces at opretholde en god etik omkring måltidet.. 5

6 Tilsynsfokus 2012.Tilsyn den 13/ Rosengården Borger 1. Ja/dato bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 30/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? Medarbejdere har været på rotationsprojekt 3 uger. Hustru har ikke fundet en dato, hvor indflytningssamtalen kan finde sted herefter. 3: Hvem deltog i samtalen? 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: Se spørgsmål 2 Vi var ikke de to kontaktpersoner på arbejde samtidigt. Inden indflytningsdagen. Ikke anamnese, ikke helhedsvurdering. Ringede tilbage til korttidsafdelingen, men der ringes ikke retur. Lægen kontaktes i stedet. Hustru hjælper til i alle tvivlsspørgsmål og inddrages altid. Ved altid at tage hustru med på råd. Personale hjælper beboeren og familien med at kunne være sammen under de nye vilkår. Taler med familien om konkrete rammer og forslag. Livshistorie papirer er udleveret til familien. 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Nej, da to personalemedlemmer lider af allergi. Afdelingen har akvariefisk. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? Det gøres løbende efter behov. 6

7 Tilsynsfokus 2012.Tilsyn den 13/ Rosengården Borger 2. Ja/dato bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 1/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? 25/ : Hvem deltog i samtalen? To kontaktpersoner, søn, datter og beboeren deltog i samtalen. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? Opfølgning ved specialkonsulent. Samtaler med teamleder og kontaktperson hver måned løbende. 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. Spørgsmålet kan ikke besvares. Datter vasker tøj. Søn følger med til lægebesøg osv. Se punkt 4 Se punkt 4. At bibeholde den nu opnåede tillid og åbenhed. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? Personale ved dog hvad beboeren sætter pris på. 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: Datteren skriver livshistorie. 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Nej, ikke behov her. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? Nej. 7

8 Tilsynsfokus 2012.Tilsyn den 13/ Rosengården Borger 3. Ja/dato bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 15/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? nuar : Hvem deltog i samtalen? Kontaktpersoner, beboer og pårørende. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? 13/ : Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: Kom fra korttidsafdelingen Vi ringer ofte tilbage. Der ringes til egen læge, når der ikke er styr på medicinordinationerne. Pårørende henter hjælpemidler. Ægtefælle kommer dagligt. Datter gør rent ekstra i modsat uge. Der er optegnet stedfortrædende samtykke. Vi følger op på forventningssamtale og de daglige forventninger. Vi tager afsæt i at borgeren er ikke hjerneskadet, så vi behandler borgeren som vi selv vil behandles. Vi observere flere og flere symptomer på at borgeren er bevist i visse situationer. Udeliv, humor, musik, fotoskærm med billeder af familien. 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Individuel afgørelse, men ikke relevant her. Afdelingen har nu og da gæstehund. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? Ikke taget op endnu, men gerne senere. Det er et vigtigt emne at tale med familien om senere. 8

9 Tilsynsfokus 2012.Tilsyn den 13/ Rosengården Borger 4. Ja/dato bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 19/2 2: Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? 14/3 3: Hvem deltog i samtalen? Beboeren, to venner og kontakt assistent og hjælper. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? Ikke planlagt endnu. 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? Kom lige pludselig. Havde selv været på besøg på Rosengården. Mangelfuld anamnese. Mangelfuld datering. Beboerens venner har taget sig af mærkning af tøj. Følgeskab til sygehus og læge.? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? At få inddraget beboeren i de relevante fællesskaber. Beboeren er selvhjulpen i de fleste relationelle forhold. At bevare relationen til venner. At få spiritus. 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: Personale tager afsæt i den viden der ligger i livshistorien. 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Ikke relevant her. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? Ikke sket endnu, men det kommer hen ad vejen. 9

10 Tilsynsfokus 2012.Tilsyn den 13/ Rosengården Borger 5. Ja/dato bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 5/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? 14/ : Hvem deltog i samtalen? Kontaktperson, beboer og familie. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? Ikke planlagt endnu. 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? Ja, 27/ Der var medicinskema, visitationspapirer + resume. Tjekliste gennemgået. Datter vasker tøj. Vi har en løbende dialog, også når samtalen er svær. Pårørende tager tingene op. 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: Kontaktpersonen introducerer løbende til medbeboere, hilser på når chance er. Taler med beboeren i dagligdagen. Introducerer/fastholder til stedet aktiviteter. Har tidligere malet billeder selv. Billede kunst. Personale er dog veloplyst om en del af livshistorien 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Ikke relevant her, men ville tage individuelle hensyn. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? Men dette var ikke et emne pårørende og beboeren ønskede drøftet. Pårørende har efterfølgende taget dette op med teamlederen og kontaktpersonen. 10

11 Fokus på Indflytning Spørgsmål til personale/teamleder: Hvilken dato flyttede borgeren ind? Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? Hvem deltog i samtalen? Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? Sammendrag af samtalerne med personale: Én beboer har ingen indflytningssamtale haft siden indflytningen 30/ Hustru har ikke kunnet finde tid samtidigt med lægen. Der har været samtale med kontakt-assistent, ofte pr. telefon, løbende om de emner, der krævede kontakt. Stor opmærksomhed på pårørendes rolle i det videre liv i plejeboligen. Én Indflytningssamtale afholdt 10 dage efter indflytning. Én indflytningssamtalen afholdt 25 dage efter indflytningen. 2 indflytningssamtaler afholdes ved besøg på korttidsafdelingen/hjemmet inden indflytningen. Opfølgnings samtale efter 3 mdr. hos den ene beboer og løbende opfølgning samtaler hver måned hos den anden beboer og dennes pårørende. Ja i to tilfælde. I et tilfælde fandt det ikke sted fordi de to kontaktpersoner ikke var samtidigt på arbejde inden indflytningen. I et andet tilfælde havde beboeren været på besøg på plejehjemmet og kom pludselig et par dage før forventet. De to sidste tilfælde er det uklart om, hvorfor der intet hjemmebesøg fandt sted. Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/ hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? I 4 ud af 5 tilfælde var journalerne ved modtagelsen af den ny indflyttede beboer, ikke overskuelige. Ikke tilbagemelding til hjemmepleje/ korttidsafdelingen ved medicinusikkerhed, idet egen læge da kontaktes. Henvendelsen tilbage til korttidsafdelingen eller til hjemmeplejen sker i enkelte tilfælde for at få opklaret usikkerhed, såsom sukkersyge. Der stilles aldrig direkte krav om at journalen føres efter lovgivningen på det sundhedsfaglige eller efter kvalitetsstandarderne på det servicefaglige. Journalerne er i øvrigt ført efterfølgende. En enkelt fejl findes. Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. Personale ved i alle tilfælde hvilke opgaver familien har, om det er følgeskab til læge, bestilling af fodterapeut, vaske tøj, ekstra rengøring osv. Både ledere og personale er meget opmærksomme på om der er en god stemning, god relation. Ved mindste mistanke om en kurre på tråden tages det op med vedkommende. Teamlederen inddrages som oftest og der benyttes kollegial sparring inden der handles. Spørgsmålet forekommer umiddelbart lidt fremmed og må forklares. Der er dog ingen tvivl om at der arbejdes med det relationelle. En medarbejder sørger for at beboerne får hilst på hinanden, så de kan vælge relationer. Det er dog uvist om det gøres altid og struktureret. 11

12 Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? Kontaktpersonerne ved hvad der er livskvalitet for beboerne, men det er ikke systematisk nedskrevet i døgnrytmeplanen. Det der giver livet indhold findes frem via familien, eller efterhånden som personale lærer beboeren at kende. Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? I forbindelse med indflytningen udleveres en skabelon til beboeren og pårørende, således at de kan nedskrive beboerens livshistorie. Tillægsspørgsmål: Der er ikke en livshistorie med fra hjemmeplejen/hjemmehjælpen/korttidsafdelingen. Livshistorien benyttes i alle relationer, viden om beboeren giver mulighed for samtaler, som betyder noget for beboeren. Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? Der er ikke forbud mod at have kæledyr med og der tages individuel stilling hertil. På én afdeling er to personalemedlemmer allergiske for dyrehår og der kan hund og kat ikke tages med. Beboeren skal også selv kunne passe dyret. Der haves nu og da en gæstehund. Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning? Spørgsmålet omkring ønsker til livets afslutning er med på en liste over de relevante berøringspunkter ved en indflytningssamtale. Nogle af personale har dog svært ved at få stillet spørgsmålet og i ét tilfældene, har pårørende følt sig krænket over spørgsmålet. Under tilsynet tales med personale omkring de muligheder der er, for at stille spørgsmålet i den rette sammenhæng. Ofte bliver spørgsmålet omkring livets afslutning først stillet ved en senere lejlighed. Personale har gennemgående reflekteret meget over hvordan og hvornår dette spørgsmål skal stilles. 12

13 Leder og personale: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Tilsynsførende mødes med alle tre teamlederne under tilsynet. Siden sidste tilsyn 1. september 2011, er der sket en omfordeling af personale ressourcer i kommunen, således at ledere, der har to plejeboligenheder, her Gitte Poulsen, får en ekstra medarbejder ressourcer. Medarbejder udvikling. Utilfredshed blandt beboerne? Har der været klagesager? Vold beboerne indbyrdes: Vold mod personale: Voldsskemaer: Siden sidste tilsyn er der ansat en ny sygeplejerske i Område center Lillerup/Rosengården. Sygeplejersken benyttes til mange ad hoc opgaver og er en stor ressource på alle områder, bla. Til at give faglige løft til det øvrige personale. Der er sket en langsom øgning i antallet af assistenter over nogle år og det ses som helt nødvendigt pga af kompleksiteten i de sundhedsfaglige områder, samt i relationelle forhold. Rosengården er involveret i det kommunale rotationsprojekt. Alle medarbejdere får uddannelse på forskellige niveauer og i selvvalgte emner. Assistenterne deltager i KUA, Kompetence- Udvikling for Assistenter på SOSU-skolen i Randers. Det fortælles blandt andet, at kommunens kvalitetsstandarder er blevet mere nærværende for en af assistenterne og hun vil arbejde videre med at synliggøre disse i det daglige. Der er utilfredshed, eller måske et forventningsgab, særligt blandt pårørende. Således føres der flere månedlige samtaler med beboere og pårørende. Samtalerne forebygger klagesager og fremmer tilliden mellem ledelse, personale, beboer og pårørende. Både ledere og kontaktassistenter fortæller under tilsynet, at de ved den mindste mislyd i relationerne tager dette op med de pågældende. Det er assistenter og teamledere der forestår disse samtaler. Der har i år ikke været skriftlige klagesager på Rosengården Ingen vold registreret omkring vold beboerne indbyrdes. Der har samlet været 4 registreringer af volds mod personale. Magtanvendelse og status omkring magtanvendelse? På demens afsnittet og gr. 5-6 er der i samlet tre tilfælde søgt om at måtte benytte magt i situationer omkring personlig hygiejne. Sygefravær 1/1 29/2 2012: Team 1: gruppe aften og nattevagter: 12,17% Team 2: gruppe 5, 6 + Bostedet: 7,90% Team 3: Demensafdelingen: 5,35% 13

14 Rosengården Konklusion på det uanmeldte faglige tilsyn den 13. marts 2012: Plejeboligenheden opleves på tilsynsdagen rolig og hyggelig. Personale og beboere hilser imødekommende. Tilsynet indledes med samtale med to af de tre teamledere. Årets tilsynsfokus på indflytning: Kvalitetsstandarden for personlig hjælp, pleje og praktisk bistand punkt 8, angående indflytning, bliver overhold på Rosengården. Indflytningsproceduren er langt mere krævende at overholde og den overholdes ikke struktureret, men mere efter praktiske hensyn, hvor det kan lade sig gøre, således holdes to indflytningssamtaler ved hjemmebesøg eller besøg på korttidsafdelingen. Der er stort fokus på at opnå en tillidsfuld relation til den nye beboer og dennes familie. Beboeren føler sig godt modtaget på Rosengården. Læring fremadrettet omkring indflytning kan styrkes ved ikke at lade sig begrænse af at to kollegaer ikke har sammenfaldende arbejdsdage. Det anbefales at give tilbagemelding/at stille krav om at journaler er ført efter lovgivningen og kvalitetssandarderne hos det personale der overlevere beboeren til indflytning, for at sikre sammenhæng i forløbene. Kvalitetsmål for borgeren, om at hjælpen tager udgangspunkt i borgerens situation på det givne tidspunkt ses under tilsynet opfyldt, og det er indtrykket at borgerne og deres pårørende er tilfredse med den hjælp der ydes på Rosengården. Det er tydeligt at både beboere og pårørende er forventningsafklarede og selv tager fat, hvor de ikke synes at hjælpen er tilstrækkelig. Målet for madservice er opnået ved tilsynet. Der arbejdes løbende på at oplevelsen af et godt måltid bliver god for alle beboerne. Kvalitetsstandardens krav om Ernæringsplaner som tager udgangspunkt i BMI leves der i ét tilfælde ikke op til. Der er dog fint fokus på at stimulere evne til selv at begynde at spise igen i samme tilfælde. Magtanvendelse forekommer ikke i øjeblikket. Der er registreret magtanvendelse i år hos to beboere i demens afdelingen. Vold i relationerne findes på Rosengården i år. Team 1, gruppe 3-4, havde i 2011 en fraværdsprocent på 6,87. I år er fraværet kraftigt steget til 12,17 % på årets første to måneder. Team 2, gruppe 5,6 + bostedet, havde i 2011 en fraværdsprocent på 5,54. I år ses en stigning til 7,90 %. Team 3, demensafdelingen, i 2011 en fraværdsprocent på 5,36. Demensafdelingen holder status quo med et sygefravær fint på 5,35%. Kvalitetsforbedringer i faglig virke er hele tiden nærværende for personale, det er en fornøjelse at møde personale der ønsker/har mod til at i tale sætte den faglige standard for egne kollegaer. Venlig Hilsen Ulla Paludan Indehaver, Sygeplejerske. 14

15 Her er Ældrekommissionens 43 råd UP-STAIRS 09. feb Indland Overgangen til livet på plejehjem 1. Forud for indflytning på plejehjem skal en medarbejder enten tage på besøg i den kommende beboers hjem, eller den kommende beboer og de pårørende skal tilbydes et møde på plejehjemmet. 2. Der skal være en klar forventningsafstemning, og den skal skabes gennem en god og åben kontakt og dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende. 3. Der skal udarbejdes en livshistorie for beboeren, som medarbejderne kan bruge i det daglige arbejde og kontakt med den enkelte beboer. 4. Det skal være muligt at have kæledyr på plejehjem under hensyntagen til medarbejderne og de andre beboere. Et sundt og aktivt ældreliv 5. For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet. 6. Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet. 7. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen. 8. Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning. 9. Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal ind tænke begge køn. 10. Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag. 11. Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding. 12. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalområdet. Den daglige pleje 13. Plejen skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed. 14. Plejen skal tilrettelægges, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder. 15. Bleer er sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig pleje. 16. De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne. Mennesker omkring den ældre på plejehjem 17. Ledelsen og mellemlederne skal have et solidt ledelsesfagligt niveau. 18. Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringer og trivselsmålinger blandt beboere og medarbejdere mindst hvert andet år vurdere plejehjemsledelsen. 19. Ledelsen og mellemlederne skal have de fornødne redskaber stillet til rådighed, som kan understøtte det daglige arbejde med f.eks. planlægning, afrapportering, pårørendesamarbejde, herunder konflikthåndtering, medarbejderudvikling mv. 20. Ledelsen og mellemlederne skal være tilgængelig i dagligdagen, så det er nemt for beboere, medarbejdere og pårørende at komme i kontakt med dem. 15

16 21. Ledelsen og mellemlederne skal gå forrest og vise, hvordan værdierne skal udleves. 22. Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respekt for beboernes valg. 23. Medarbejderne bør i så stor udstrækning som muligt være sammen med beboerne. De skal deltage i og anspore til, at der er et socialt liv på plejehjemmene. 24. Medarbejdernes arbejdstider bør indrettes efter opgaverne af hensyn til beboernes trivsel er det derfor vigtigt med en god aften- og weekendbemanding. 25. Det skal gøres attraktivt for de pårørende at være på plejehjemmet. 26. Det er vigtigt, at de pårørende udviser respekt for beboerens valg. 27. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at medarbejderne og de pårørende løbende har dialog med hinanden. Den frivillige indsats 28. Der bør være frivillige på alle plejehjem. 29. Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven. 30. Der bør skabes rum og plads til de frivillige. 31. Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator. 32. Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats. Den sundhedsfaglige indsats 33. Der bør indføres fast tilknyttede læger, så der på plejehjemmene kontinuerligt kommer læger med et specialekendskab til alderdomsbetingede sygdomme. 34. Plejehjemmene bør have en form for akutpakke af medicin, som kan lindre i den terminale fase. 35. De fast tilknyttede læger, apotekerne og de faste medarbejdere bør en gang årligt i fællesskab systematisk gennemgå hver enkelt beboers medicin. 36. Forskning i aldersbetingede sygdomme skal opprioriteres (geriatri). 37. Medarbejderne skal udvikle deres kliniske kompetencer i forhold til at kunne observere og handle på beboernes almentilstand. Den bedste afslutning på livet 38. Plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboerens ønsker til livets afslutning. 39. Beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets afslutning. 40. Man skal understøtte beboerens ønske om at dø i eget hjem. 41. Den døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning. 42. Der skal være en afrunding på dødsfaldet af hensyn til de andre beboere, de pårørende og medarbejderne. 43. Medarbejdernes kompetencer inden for den palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles. Kilde: Ældrekommissionen 16