Måling af livskvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af livskvalitet"

Transkript

1 Måling af livskvalitet

2 [Blank s.2] Søg firkantede parenteser, ret og slet Søg firkanter, ret og slet Stavekontrol Ret bindestreg til tankestreg hvor bindestreger er brugt som tankestreger Pæne kapiteloverskrifter? (fast ny linje) Jørgen: Indholdsfortegnelsen smukkeseres Insæt footer på side 119, og øvrige kapitel-eller app.starts, hvis de ikke er der nu. Kap 10 skal begynde på venstreside, s. 138, så vi ikke får en blank side både før og efter dette kapitels to indledende sider. Tabel s. 156 skal i Switzerland. Sørg for den står nederst på siden, omtrent som jeg har forsøgt nu. App A (m. spørgeskemaet) skal starte på side 181, derpå blank s. 182, derpå spørgeskemaet App. B (korresponancer) skal da starte på s Få det ned på to sider. NewBrunswick det hele. App. C (statistikken) En linjes luft på hver side af ligningerne i app C? Hent litteraturen ind, giv styles. Layout Generere indholdsfortegnelse, opdatere sidenumre Pagina på spørgeskemasider skal stå pænt

3 Måling af livskvalitet Fra teori til praksis Søren Ventegodt Forskningscenter for Livskvalitet Forskningscentrets Forlag

4 Måling af livskvalitet Fra teori til praksis 1. udgave, 1. oplag 1995 Søren Ventegodt og Forskningscentrets Forlag, København 1995 Omslag: Peter Stoltze Tilrettelæggelse og sats: Forskningscenter for Livskvalitet Tryk: Centertryk, Holbæk Sat med NewBrunswick 11,5 (brødtekst) og Switzerland (rubrikker) ISBN Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan Forskningscentrets Forlag Forskningscenter for Livskvalitet St. Kongensgade København K Tlf Fax

5 Indhold Forord 7 1. Indledning Problemer i den internationale livskvalitets forskning Hvilke krav bør man stille til livskvalitets forskning? Livsfilosofi: En integrativ teori om livskvalitet Livskvalitet som livsudfoldelse: En teori om mennesket som biologisk væsen Fra livsfilosofi til videnskab Fra den integrative teori til otte livskvalitetsmål Gennemgang af spørgeskemaet Håndtering, analyse og validering af spørgeskemaet Resultaterne: Præsentationsform og diskussion Ni anvendelser af spørgeskemaet til måling af livskvalitet Vejledning i videnskabelig brug af spørgeskemaet 163 App. A. Spørgeskema til selvvurdering af livskvalitet 179 App. B. Korrespondancer mellem spørgsmålsnumre 193 App. C. Vægtet lineær regression 195 App. D. Befolkningens gennemsnitlige livskvalitet 199 Litteratur 201 Stikordsregister 207

6 Skal blank s.6 oprettes ved PageBreak?

7 Forord I forbindelse med en undersøgelse af livskvaliteten hos danskere har vi på Forskningscenter for Livskvalitet udviklet teorier og metoder til måling af livskvalitet. Disse teorier og metoder, samt deres konkrete anvendelse i Livskvalitetsundersøgelsen på Rigshospitalet , er emnet for nærværende bog, der også giver en konkret vejledning i hvordan læseren selv kan bruge det anvendte spørgeskema. Da livskvalitetsforskning stadig er et ungt forskningsområde, har vi måttet foretage os en del overvejelser over den rette måde at gribe tingene an på. Forud for Livskvalitetsundersøgelsen ligger et længere kvalitativt arbejde med livskvalitetsbegrebet, der nu udgør den overordnede filosofiske og teoretiske ramme for de kvantitative undersøgelser, der er i fokus her. Vi har bestræbt os på at præsentere undersøgelsen og den filosofi, der ligger bag, på en måde så bogen kan læses af sundheds- og samfundsinteresserede og andre uden specielle forskningsforudsætninger. Dette betyder at vi undervejs forklarer mere om almen forskningsmetode end det er vanligt i undersøgelsesrapporter. Vi beder om den trænede læsers tålmodighed. De to kapitler om metode (Kapitel 2 og 3) er dog mere tekniske. Man kan vælge at springe lige til Kapitel 4 og 5, hvor en overordnet livsfilosofi og en ny teori for livskvalitet præsenteres. Er man specielt interesseret i detaljerne i vores livskvalitetsmåleinstrument, spørgeskemaet, kan man gå lige til det lange Kapitel 8, der gennemgår det minutiøst. Den læser, der vil bruge spørgeskemaet til sin egen undersøgelse, kan skimme sig frem til Kapitel 12's trin for trin-vejledning. Et forsøg på overblik gives i Indledningen, ligesom den læser, der gerne vil vide, hvad spørgeskemabaseret livskvalitetsforskning kan bruges til, kan få en fornemmelse herfor i Kapitel 11. Denne bog på ingen måde en lærebog i traditionel forstand - hertil er livskvalitetsforskningen endnu for ung. Den læser, der har en god grund 7

8 8 MÅLING AF LIVSKVALITET til at mene at tingene skal gøres anderledes, opfordres til at følge sin egen overbevisning. Bogen indeholder ikke resultater af Livskvalitetsundersøgelsen, ud over de få der angår undersøgelsens tekniske kvalitet. Der henvises til en række tabelværker med kommentarer, der publiceres : Livskvalitet i Danmark (resultater fra en repræsentativ befolkningsundersøgelse), Livskvalitet hos årige (resultater fra en kohorte født ), Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet (fra samme kohorte), Livskvalitet og livets store begivenheder (resultater fra en undersøgelse af bl.a. Albertslund Kommunes årige). Endvidere planlægges en bredt fortællende bog, der belyser sammenhængen mellem livskvalitet og sygdom, samt en engelsk oversættelse af nærværende bog. Måling af livskvalitet er resultatet af mange menneskers arbejde, specielt mine medarbejdere på Forskningscenter for Livskvalitet. Tak skylder jeg især professor, overlæge, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, der gav mig tilladelse til at benytte hans og overlæge, dr.med. Aage Villumsens banebrydende kohorte af 9006 børn født på Rigshospitalet Tak også til lektor, læge Jørgen Hilden, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet, og til overlæge, lektor Dorte Loldrup Poulsen, Frederiksberg Hospital, for uvurderlig støtte og inspiration, især i projektets tidlige faser. Tak til Rigshospitalet for at huse projektet Endvidere tak til deltagerne i "Arbejdsgruppen for Livskvalitet i København" samt de mere end 30 personer, der i kortere eller længere tid har været ansat på eller tilknyttet Forskningscenter for Livskvalitet. Endelig har min familie, især min hustru, Anne Thorup Ventegodt, og min bror, Morten Ventegodt, ydet uvurderlig støtte gennem mange af arbejdets vanskelige faser. Finansiering af Livskvalitetsundersøgelsen blev ydet af Apotekerfonden af 1991, med supplerende støtte fra De praktiserende lægers Goodwill-fond, JL-fondet, Direktør E. Danielsen og Hustrus Fond, Emmerick Meyers legat, Frimodt-Heineken fonden, Familien Hede Nielsens Fond, Petrus Andersens Fond, Grosserer C.P. Frederiksens Studielegat for medicinske studenter og unge læger og Else & Mogens Wedell-Wedellsborgs Fond. Socialministeriet har ydet velvillig støtte til Albertslundundersøgelsen. Om bogens tilblivelse skal jeg fortælle, at jeg efter at have produceret et 90-siders manuskript i et kompakt, teknisk sprog henvendte mig til

9 FORORD 9 forlagsredaktør Ib Ravn, Ph.D., der indvilligede i at bearbejde manuskriptet til udgivelse for en bredere kreds. Det skal pointeres, at jeg selv alene står for det faglige indhold hele vejen igennem, og at Ib Ravn har taget sig af det rent formidlingsmæssige. Pga. Ib Ravns store arbejde har jeg naturligt tilbudt ham at være medforfatter på bogen, men da hans bidrag efter vores aftale ikke har ligget i det indholdsmæssige, har han venligt takket nej til medforfatterskab. Jeg er ham uendelig taknemmelig for en enestående formidlingsindsats. Den læser, der ønsker yderligere information om Forskningscenter for Livskvalitets aktiviteter og publikationer, kan rekvirere materiale fra - Forskningscenter for Livskvalitet, hvorfra også rådgivning ved gennemførelse af livskvalitetsforskning og livskvalitetsinterventioner ydes. "Foreningen Livskvalitet og Sundhed" er oprettet i tilknytning til centret og med det formål at støtte såvel Forskningscentrets som anden forskning i livskvalitet. Endelig afholdes jævnligt kurser om livskvalitet i Forskningscentrets regi, hvor deltagerne har mulighed for en mere intensiv fordybelse i de ideer om livskvalitet, der præsenteres i denne bog. Det er mit store håb, at de mange ord og ideer om livskvalitet, der formidles gennem Forskningscentret, med tiden vil inspirere bredere kredse. En positiv udvikling af vores kultur forudsætter et menneskesyn, der lægger større vægt på det enkelte menneskes egne muligheder for at forbedre sit liv. København, januar 1995 Søren Ventegodt

10

11 1. Indledning Livskvalitet er i de sidste år blevet et vigtigt begreb i sundheds- og socialsektoren og i den politiske debat. Stadig flere læger, plejepersonale, sygehusadministratorer, samfundsforskere og politikere anser livskvalitet for at være det egentlige mål for behandling, forebyggelse og psykosocial støtte (Walsh & Emrich 1988, Breslin 1991, Wortis 1988, Lancet 1991). Det bliver også i stigende grad klart, at udbrud af sygdom hænger nøje sammen med den enkeltes dybe oplevelse af, om han eller hun lever et godt liv. For 30 år siden ville det vække opsigt, hvis man i lægekredse påstod at ensomhed eller depression havde en stor indflydelse på udvikling af kræft, men sådan er det ikke længere. Fx viser undersøgelser næsten en fordobling af risikoen for at dø af kræft for deprimerede midaldrende mænd (Shekelle m.fl. 1981). En nylig afstemning blandt 70 danske praktiserende læger, der deltog i et gastroenterologisk møde (dvs. om mave-tarm-sygdomme), viste at 75% af de praktiserende læger mener at psykosociale livskvalitetsfaktorer er den væsentligste årsag til de fleste kendte sygdomme (Ventegodt & Becker 1994). Internationalt har emnet livskvalitet i de sidste år været genstand for en voldsomt stigende interesse, især inden for lægevidenskab, sygepleje og rehabilitering. Også danske forskere har bidraget, bl.a. med empiriske undersøgelser af livskvalitet hos lungekræftpatienter (Lau 1989), studier af livstil og trivsel (Petersen m.fl. 1994; Jørgensen m.fl. 1992) og under den europæiske kræftorganisation EORTC, hvor man har nyudviklet et livskvalitetsmåleinstrument (Aaronson m.fl. 1993). Endvidere er livskvalitetsbegrebet og det gode liv blevet underkastet en række filosofiske, psykologiske og pædagogiske overvejelser i de seneste år (fx Aggernæs 1989, Kemp 1991, Sandøe 1992, Henriksen 1992, Holm m.fl. 1994). 11

12 12 MÅLING AF LIVSKVALITET Livskvalitetsundersøgelsen: Historie og formål På baggrund af et arbejde om måling af livskvalitet (Ventegodt 1990) nedsattes i 1991 "Arbejdsgruppen for livskvalitetsforskning i København", bestående af en række læger, sygeplejersker og andre sundhedsinteresserede. Gruppen foretog i det følgende år en kortlægning af livskvalitetsområdet, der identificerede en række teorier for livskvalitet (Ventegodt 1991a; Ventegodt, Poulsen og Hilden 1992). Med tanke på at undersøge livskvaliteten empirisk hos udvalgte befolkningsgrupper udarbejdede en undergruppe et spørgeskema om livskvalitet. I årene gik dette spørgeskema gennem ca. 20 versioner, bl.a. forbedret gennem kvalitative interview med respondenter, og det blev anvendt i pilotundersøgelser på en lang række modtagergrupper, bl.a. medicinstuderende, sygeplejersker og højskoleelever. I denne proces udvikledes og forfinedes indholdet af spørgeskemaet, der i sin endelige form var klar til udsendelse i Efter støtte fra en række mindre fonde bevilgede Apotekerfonden af 1991 i foråret mio. kr. til gennemførelse af en større befolkningsundersøgelse. Da en af vores hypoteser under arbejdet har været, at der er en sammenhæng mellem livskvalitet og sygdom, var det kærkomment at professor, overlæge, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen i 1991 stillede data fra sin og afdøde overlæge, dr.med. Aage Villumsens Prospektive Pædiatriske Kohorte til rådighed for vores undersøgelser (Zachau- Christiansen 1972, Villumsen 1970). Denne kohorte af 9006 personer født på Rigshospitalet i blev undersøgt for ca. 200 helbredsrelevante faktorer ved fødslen og efter det første leveår: medicinbrug og rygning under graviditeten, komplikationer under fødslen, var barnet et ønskebarn, osv. En måling af disse personers livskvalitet nu, godt 30 år senere, ville give kraftige fingerpeg om disse tidlige faktorers betydning for det senere liv. Da kohorten jo i sagens natur kun omfatter en meget snæver befolkningsgruppe (ca årige fra København), anmodede vi Indenrigsministeriet om et tilfældigt udvalg af danskere fra CPR-registeret til brug som sammenligningsgrundlag. De udtrukne 2500 personer i alderen år udgjorde herefter dels et sammenligningsgrundlag for kohorten, og dels et selvstændigt, repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning. Disse to grupper modtog i februar 1993 et spørgeskema med 317 spørgsmål, der dels beder respondenterne vurdere deres livskvalitet på en række forskellige måder, dels søger at kortlægge diverse livs-

13 1. INDLEDNING 13 områder: social og økonomisk status, livsstil, helbred, seksualitet, selvopfattelse, livsopfattelse og værdier. For hvert af disse områder forelå der ved udsendelsen af spørgeskemaerne specifikke hypoteser om sammenhængen mellem livskvalitet og faktorer, ligesom der for kohortens vedkommende optegnedes hypoteser om sammenhængen mellem fødselsrelaterede begivenheder og livskvalitet senere i livet. Samtidigt med udsendelsen af de spørgeskemaer indviede Rigshospitalets forvaltningsdirektør Bente Hyldahl Fogh Forskningscenter for Livskvalitet. Centrets dusin medarbejdere har siden marts 1993 bearbejdet de indkomne svar (se Kapitel. 8). Resultater fra befolkningsundersøgelsen publiceres samtidig med nærværende bog (Ventegodt og Forskningscenter for Livskvalitet 1995a). I november 1994 indledtes en undersøgelse af livskvalitet og livsbegivenheder i samarbejde med Albertslund Kommune og projektgruppen "De Unge Ældre". Samtlige kommunens 2800 personer mellem 55 og 66 år modtog et omfangsrigt spørgeskema (Ventegodt 1994d), der søger at kortlægge sammenhængen mellem livskvalitet, livsbegivenheder og livsholdning. Resultater herfra forventes publiceret i I tilknytning til Forskningscenter for Livskvalitet arbejder en gruppe forskere i "Tværfagligt grundforskningsinitiativ om kompleksitet i biologiske systemer" med en bredere, kvalitativ forståelse af liv og levende systemer. Kan livskvalitet måles? Praktisk forskning i livskvalitet forsøger typisk at måle livskvaliteten hos en gruppe mennesker. Men er det ikke en selvmodsigelse? Livets kvantitet kan man selvfølgelig måle: hvor mange mennesker er i live 10 år efter udbrud af leverkræft, hvor mange aborter har man haft, hvor mange kilo vejer man over gennemsnittet. Men er livets kvalitet netop ikke noget umåleligt, noget kvalitativt? Jo, det er det i høj grad. Ønsker man at kortlægge livskvaliteten hos en gruppe mennesker, kan man som forsker i livskvalitet udmærket holde sig til det kvalitative. Man kan fx foretage løst strukturerede interview med folk, iagttage dem i deres dagligdag, give dem realistiske opgaver at løse og bede dem dagdrømme, spille rollespil og hvad man nu ellers kan finde på for at få dem til at røbe, hvad der gemmer sig i deres dybder, så de kan give ikke-kvantitativt udtryk for deres livskvalitet. Sådan-

14 14 MÅLING AF LIVSKVALITET ne tætte og indfølte beskrivelser af livet hos fx kræftopererede eller nyretransplanterede er vigtige og kan medvirke til forbedringer af behandlinger, omprioritering i sygehusvæsenet osv. Men disse kvalitative metoder har det store problem, at man som forsker meget nemt bliver bekræftet i sine teorier og fordomme. Det er svært at få øje på forhold, der modsiger dét man så bestemt tror på. Hvis en forsker, der er overbevist ikke-ryger, laver en undersøgelse af livskvaliteten hos rygere, kan forskerens dybtliggende formodning om at livskvaliteten hos rygere må være ringere på langt sigt nemt bevirke at forskeren i sine interview med rygere ikke opfatter, at rygeres livskvalitet måske ikke står væsentligt tilbage for ikke-rygeres (som vi netop har fundet i Livskvalitetsundersøgelsen). At ens briller farver det man ser, er ikke noget man kan undgå ved kvantitative studier heller. Men tal frembragt ved måling kan være langt sværere at smyge sig uden om. Selv om den måde man kommer frem til tallene på rummer talrige andre problemer (som vi skal vende tilbage til flere gange i løbet af denne bog), har tal i kraft af deres knaphed en særlig gennemslagskraft, der godt nok ikke gør dem objektive, men dog hæver dem over det rent private og derved inviterer til en fælles, fornyet og nøgtern overvejelse over de forhold, som tallene repræsenterer. Det er i denne ånd, den foreliggende undersøgelse er foretaget: Ikke med det håb at afsløre endelige sandheder om folks livskvalitet under de og de forhold, men for at pege på sammenhænge og sætte refleksion, samtale og debat i gang. Kvantitative og kvalitative studier bør gå hånd i hånd, således at indsigter og intuitive erkendelser opnået på kvalitativ vis bør testes kvantitativt. Målinger kan føre nye overraskelser med sig, som man må fortolke og belyse kvalitativt, hvilket gerne skulle føre til nye kvantitative efterprøvninger. Forud for denne bog ligger en lang fase, hvor jeg og andre først ustruktureret og siden meget struktureret arbejdede kvalitativt med forståelsen af hvad livskvalitet og det gode liv er. I denne bog ligger hovedvægten på at forklare, hvordan vi gennemførte den næste fase i denne fortløbende proces, den kvantitative fase, samt hvordan andre kan gøre den efter.

15 1. INDLEDNING 15 Global, generisk livskvalitet En stor del af dén medicinske forskning, der har benyttet livskvalitetsmål, har haft som primær hensigt at kortlægge effekter og bivirkninger af et bestemt medikament. Man har spurgt patienter hvordan de havde det efter behandlingen, og de bivirkninger, der ikke ytrer sig som velkendte og håndgribelige fysiske eller psykiske symptomer, men som alment ubehag, let depression, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, forringet kontaktevne, eksistentiel "udslukthed", dårlig trivsel osv. har man typisk ikke haft nogen samlet forståelse af. Derfor har man lidt stedmoderligt placeret dem i altmuligkategorien "livskvalitetsfaktorer". Denne teoriløse tilgang gør det bekvemt at indrette livskvalitetsbegrebet efter ens forskning og formål. Undersøger man virkningen af hovedpinepiller, kommer livskvalitet til at handle om hvor meget hovedpine man har. Det er da også denne meget snævre forståelse af livskvalitet, der ligger bag den nu udstrakte brug af livskvalitetsindikatorer i annoncer for medikamenter i lægefaglige tidsskrifter. Men det kan næppe være i patientens interesse at "livskvalitet" bruges på denne meget tilfældige og lemfældige måde, hvor indholdet af begrebet helt følger det øjeblikkelige, kommercielle formål. Vi har i denne undersøgelse derfor valgt et bredt, såkaldt globalt livskvalitetsmål, der ser på menneskets totale livssituation. Vi har søgt at kortlægge alle aspekter af livet, ikke blot dem der er særligt relevante for denne eller hin behandlingstype eller lidelse, fx kræft (fx Bjordal & Kaasa 1992) eller fx mere specielt, en godartet forstørrelse af prostata (Epstein m.fl. 1992). Livskvalitetsmål, der er indrettet ud fra en bestemt patienttypes behov, fx kræftpatienter eller mennesker med kroniske smerter, har endvidere den egenskab, at de i sagens natur ikke kan bruges til sammenligninger mellem forskellige patientgrupper. Livskvalitetsmål konstrueret til allergikere er hverken velegnede til hjertepatienter eller til raske. Man kan altså ikke med et sådant mål danne sig noget billede af en større befolkningsgruppes livskvalitet. Sådanne sygdoms- eller behandlingsspecifikke mål kan heller ikke bruges til sammenligninger af forskellige behandlinger hos den samme patient. Princippet kan forklares sådan: En person med smerter i benet skal evt. have benet sat af. Da der eksisterer forskellige livskvalitetsmål for folk med smerter og folk med amputerede lemmer, kan man ikke

16 16 MÅLING AF LIVSKVALITET ved nogen sammenligning herimellem komme frem til en vurdering af, om patientens livskvalitet bliver bedre af behandlingen eller af at leve videre med smerterne. Da et af formålene med Livskvalitetsundersøgelsen netop har været at sammenligne forskellige befolkningsgrupper, har vi valgt livskvalitetsmål der ikke er sygdomsspecifikke men generiske, dvs. anvendelige på principielt set alle mennesker, uanset alder, køn, sygdomsstatus etc. (Dog forudsætter måling af livskvalitet med spørgeskema, at folk kan svare meningsfuldt på skemaets spørgsmål. Man kan derfor ikke uden videre anvende det på dybt åndssvage, folk med Downs syndrom osv. Her må en person, der kender den pågældende godt, svare på hans eller hendes vegne, og det må seriøst overvejes, hvilke svar der kan bruges til noget fornuftigt). Mange har gjort sig overvejelser om livskvalitet i forbindelse med behandling netop af sådanne patientgrupper, og allerede nu fremstår det klart, at livskvalitet ikke er lige til at bruge som udgangspunkt for beslutninger om behandling og prioritering. QALY - en uheldig brug af livskvalitetsbegrebet I et forsøg på at inddrage livskvalitet som et kriterium for prioriteringer i sundhedssektoren har man i en årrække i udlandet benyttet såkaldte QALY-mål, der står for "Quality-Adjusted Life Years", dvs. "kvalitetskorrigerede leveår" (Coast 1990, Cubbon 1991, Nord 1992, Alban 1992). I det praktiske lægearbejde har det altid været et vigtigt princip at patienten skulle holdes i live. Lægens indsats kan da vurderes på hvor længe en patient lever efter behandlingen (et rent kvantitativt mål). Men mange sundheds- og socialarbejdere har følt, at der manglede en meget væsentlig dimension i overvejelserne. Med QALY-målet kommer dimensionen "livskvalitet" med, idet man her justerer antallet af leveår ved at gange med en livskvalitetsfaktor. Konkret har man bygget justeringen på, at man har bedt patienter vælge mellem tænkte sygdomsforløb og herved fx skudt sig ind på, at en dag i vis tilstand med efter- eller bivirkninger af behandling kun er værd fx 0,5 dag ved godt helbred. Således kan fx 8 år med en livskvalitet, som kun er halvt så god (dvs. 0,5) som det teoretiske maksimum, udtrykkes som 4 QALY-år (= 8 x

17 1. INDLEDNING 17 0,5). Sådanne 8 leveår ligestilles altså med fx 4 leveår med maksimal livskvalitet, eller med 16 år med 25% af maksimal livskvalitet. (I praksis vil en patients livskvalitet typisk være for nedadgående i de sidste leveår, hvorfor QALY-målet bliver integralet af denne funktion, eller "arealet under kurven"). Står man nu i den situation, som man i praksis ofte gør, at ikke alle patienter kan få en bestemt behandling (ikke penge nok, ikke mandskab nok, ikke hjerter nok), så vil en lægelig beslutningstager (alt andet lige) vælge behandlinger, der giver højere QALY-mål hos patienterne, og de udvælger (alt andet lige) dé patienter til behandling, hvis QALY-mål efter behandling forventes at være højere end andre patienters. Populært sagt, hjerterne gives til dem, der forventes at få mest ud af dem. Som vi ser det, er problemet med QALY-målet ikke at det overhovedet bruges, hvilket nogle kritikere har gjort til deres hovedpointe (fx Kemp 1994). Der skal træffes en mængde valg i sundhedssektoren, og QALY-målet repræsenterer trods alt en lidt mere subtil opfattelse af livet efter behandlingen end det simple mål "antal leveår". Selve ideen om QALY-målet må siges at være et skridt fremad i den rigtige retning, hvis målet med behandlingen skal være livskvalitet. Men QALY-målet er næppe til at prioritere efter. Det er ikke oplagt, at det er rimeligt blot at gange tiden og livskvaliteten - dels fordi oplevet tid er helt forskellig fra kronologisk tid, og dels fordi et liv med meget dårlig livskvalitet kan være værre end døden (vi ser jo, at mange mennesker ønsker at dø og ofte begår selvmord, når de får det tilstrækkelig dårligt). Ét år, hvor man har det fantastisk (1 år x 100% = 1 QALY-år) kan sagtens være mere værd end 10 eller 50, hvor man lige netop er i live, men vakler på gravens rand (50 år x 10% = 5 QALY-år). Endelig findes der i dag ingen livskvalitetsmål, der udtrykker livskvaliteten i menneskets inderste liv, og det vil således kun være et overfladisk billede man kan regne sig frem til med QALY-målene. Kort sagt udtrykker QALY-målet ikke den betydning, som det har for den enkelte patient at leve et liv, der er mere eller mindre begrænset i den dybe livskvalitet. Et andet problem illustreres med et tænkt eksempel: Sæt at undersøgelser af 1000 brystkræft-patienter med vores livskvalitetsspørgeskema viser, at efter behandling A, fx en kombination af kirurgi, kemoterapi og strålebehandling, er deres livskvalitet reduceret til 60% i forhold til tilstanden før behandlingen, og sådan lever de i 10 år (= 6

18 18 MÅLING AF LIVSKVALITET QALY-år). Patienter der modtager behandling B (fx kun skånsom kirurgi) viser sig at have en livskvalitet på 80%, men de dør efter 3 år (= 2,4 QA- LY-år). Benyttes sådanne målinger og udregninger til at prioritere med i sundhedsvæsenet, vil de være et argument for at anvende behandling A frem for B på alle kvinder. Herudfra kan man ikke slutte at en konkret kvinde skal gives behandling A. Hvad nu, hvis det ikke giver nogen mening for netop denne person at leve et liv med en livskvalitet på mindre end de 80%, hun får ud af den skånsomme kirurgi? Eller hun af religiøse, ideologiske eller eksistentielle årsager er modstander af et heftigt behandlingsregime? Eller hvad nu hvis hendes hår og gode udseende betyder alt for hende, og hun derfor vil fravælge kemoterapi? Som vi skal forklare nedenfor bør livskvalitetsspørgeskemaer og livskvalitetsmål primært betragtes som en indgang til en samtale om problemerne, ikke som nøgle til problemløsning hen over hovedet på folk. Livet kan ikke endeligt reduceres til et tal, og hver eneste livssituation er så kompleks, at ethvert menneske ideelt set selv bør træffe alle beslutninger om egen behandling. QALY-målet er yderst begrænset fordi måling af livskvalitet, hvor godt den end udføres forbliver på livets overflade og ikke afslører den dybeste betydning tingene har for os. Problemet med prioritering i sundhedsvæsenet er imidlertid akut og helt reelt: Der er ikke råd til alle teknologisk mulige behandlinger, hverken nu eller i fremtiden. Hver dag prioriterer læger og politikere allerede i sundhedsvæsenet. Beslutningstagere kan vælge at benytte livskvalitetsmål som dem, der skitseres i denne bog, til at beslutte om en konkret patient skal have denne eller hin behandling. Men gør man det, har man kun i meget begrænset omfang forstået den intention om at nå dybere ind til det sandt menneskelige, der udgør Livskvalitetsundersøgelsens raison d'être og som derfor er central i den livsfilosofi, der præsenteres i et senere kapitel. Viser det sig, at vores fokusering på livskvalitet og menneskets dybere liv medvirker til, at flere beslutninger om behandling overlades til den enkelte patient og hans/hendes pårørende, er vi overbeviste om at det også - som en ekstra fordel - vil lette presset på sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer. Vi tror og håber, at hvis patienter selv kunne bestemme, vil de i mindre grad end læger ønske sig ekstremt dyre behandlinger med maskiner eller medicin, der kun forlænger livet og ikke

19 1. INDLEDNING 19 forøger dets kvalitet. Problemet med prioritering kan således med tiden tænkes at finde en helt anderledes simpel og mere etisk løsning, for så vidt som livskvaliteten sættes i fokus og spørgsmålet om meningen med livet og døden mødes med større åbenhed og respekt (Ventegodt 1994f). Hvad kan man bruge målinger af livskvalitet til? Når det ovenstående er sagt, er det naturligt at overveje, hvad måling af livskvalitet overhovedet kan bruges til. Kapitel 10 beskriver otte anvendelsesmuligheder, hvoraf seks skal nævnes her, som smagsprøve. Man kan bruge livskvalitetsmål til, helt simpelt, at beskrive livskvaliteten hos en befolknings- eller patientgruppe man er særlig interesseret i. At vide hvor godt et liv migrænepatienter eller arbejdsløse over 50 lever kan være et godt udgangspunkt for mange beslutninger og politikker. Ønsker man at gøre godt for en særligt udsat gruppe - patienter, sociale klienter eller andre - kan man benytte livskvalitetsbegrebet til at formulere en målsætning for en indsats, der skal komme gruppen til gode. Målsætningen kan udtrykkes som en forventning om, at indsatsen skal øge deres livskvalitet med så og så mange procent. En sådan eksplicit forventning holder beslutningstagerne fast på deres smukke hensigter og fordrer at de evaluerer indsatsen og sørger for at få lært noget af den. I forlængelse heraf kan man i en videnskabelig sammenhæng benytte livskvalitetsmål som effektmål ved kontrollerede, kliniske undersøgelser, hvilket bliver stadig mere almindeligt. Sammen med lægens vurdering af patientens funktion efter en operation eller en medicinbehandling giver man patienten et spørgeskema, hvor patienten kan udtrykke hvordan han/hun har det og på andre måder oplyse om sin livskvalitet. Når spørgeskemaer om livskvalitet anvendes i en klinisk situation har de ofte en "bivirkning", som med fordel kan udnyttes fuldt ud: de kan åbne for en samtale mellem læge og patient. At udfylde et livskvalitetsspørgeskema i enrum er en god forberedelse til en samtale, der kigger lidt dybere på livet end patienten er vant til og som derfor skulle gøre det nemmere for den pågældende at ændre livsstil osv. En anden situation hvor et spørgeskema kan bruges til at "åbne" med den, hvor en patient står over for en behandling. Når patienten typisk ik-

20 20 MÅLING AF LIVSKVALITET ke tages med på råd om hvad der skal gøres, skyldes det ofte at lægen ikke mener at patienten kender nok til de forskellige muligheder (ikkebehandling, behandling A, B...) og ikke vil kunne forstå de ofte tekniske funktionsmål, hvormed man i den videnskabelige litteratur vurderer forskellige behandlinger. Hvis der foreligger undersøgelser af livskvaliteten hos patienter der tidligere har gennemgået disse behandlinger, kan resultaterne herfra - grove og ikke-konkrete som sådanne målinger nu er - give patienten en lidt bedre forudsætning for at have en mening om hvilken behandling der skal vælges - bl.a. fordi livskvalitet er noget alle har forstand på. Livskvalitetsmålinger kan med andre ord bruges til at involvere patienten i den medicinske beslutningsproces. En sidste brug af livskvalitetsmål, der skal nævnes her, er videnskabelig: nemlig den at undersøge sammenhængen mellem livskvalitet og udviklingen af sygdom. Der er en gråzone mellem dét at have det godt og dét at være syg, en gråzone af ubehag, dårlig trivsel og smågener som ikke er særligt godt forstået. Med et livskvalitetsmåleinstrument kan man følge en befolkningsgruppe gennem en årrække og fx forsøge at finde ændringer i psykosociale og andre forhold, der går forud for sygdommes opståen. Intet er så praktisk som en god teori Lad os se et øjeblik på den internationale forskning i livskvalitet. Her opdeles livet typisk i et antal domæner, som man så undersøger hver for sig. Domænerne er fx fysiske, psykologiske og sociale forhold; eller fysisk og psykisk helbred; der nævnes emotionelle og kognitive dimensioner (fx lykke og livstilfredshed); funktionesevne i kropslig, seksuel, social eller arbejdsmæssig forstand; eller blot en lang liste der gør status over områder som økonomi, arbejdsforhold, familieforhold osv. Disse domæner afsøges ved hjælp af en række spørgsmål om, hvor godt patienten klarer sig med dette eller hint livsaspekt. Svarene tildeles en score, og scorerne vægtes og kombineres på diverse måder, hvorved et livskvalitetsmål opnås. Hvorfor de pågældende livsdomæner medtages i stedet for andre dvæler forskerne sjældent meget ved. Når man skal afgøre hvilke domæner, der er relevante at inddrage og hvilke der ikke er (skal seksualliv med? skal politisk tilhørsforhold måles?), kræver det selvfølgelig at

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne Intensiv støtte til din personlige udvikling Accelereret udviklingsforløb Over 6 måneder Kun 14.000 kr. inklusive materialer og selvhjælpsprogram (2001/2002,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement inhealthcare Specialevedinstitutforøkonomi ÅrhusUniversitet 24.august2009 Bilagsmappetil Brugerinvolveringi sundhedsvæsenet Userinvolvement Forfatter:RuneBysted Årskortnummer:20041678 Vejleder:AssocieretProfessorKristinaRisomJespersen

Læs mere