Måling af livskvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af livskvalitet"

Transkript

1 Måling af livskvalitet

2 [Blank s.2] Søg firkantede parenteser, ret og slet Søg firkanter, ret og slet Stavekontrol Ret bindestreg til tankestreg hvor bindestreger er brugt som tankestreger Pæne kapiteloverskrifter? (fast ny linje) Jørgen: Indholdsfortegnelsen smukkeseres Insæt footer på side 119, og øvrige kapitel-eller app.starts, hvis de ikke er der nu. Kap 10 skal begynde på venstreside, s. 138, så vi ikke får en blank side både før og efter dette kapitels to indledende sider. Tabel s. 156 skal i Switzerland. Sørg for den står nederst på siden, omtrent som jeg har forsøgt nu. App A (m. spørgeskemaet) skal starte på side 181, derpå blank s. 182, derpå spørgeskemaet App. B (korresponancer) skal da starte på s Få det ned på to sider. NewBrunswick det hele. App. C (statistikken) En linjes luft på hver side af ligningerne i app C? Hent litteraturen ind, giv styles. Layout Generere indholdsfortegnelse, opdatere sidenumre Pagina på spørgeskemasider skal stå pænt

3 Måling af livskvalitet Fra teori til praksis Søren Ventegodt Forskningscenter for Livskvalitet Forskningscentrets Forlag

4 Måling af livskvalitet Fra teori til praksis 1. udgave, 1. oplag 1995 Søren Ventegodt og Forskningscentrets Forlag, København 1995 Omslag: Peter Stoltze Tilrettelæggelse og sats: Forskningscenter for Livskvalitet Tryk: Centertryk, Holbæk Sat med NewBrunswick 11,5 (brødtekst) og Switzerland (rubrikker) ISBN Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan Forskningscentrets Forlag Forskningscenter for Livskvalitet St. Kongensgade København K Tlf Fax

5 Indhold Forord 7 1. Indledning Problemer i den internationale livskvalitets forskning Hvilke krav bør man stille til livskvalitets forskning? Livsfilosofi: En integrativ teori om livskvalitet Livskvalitet som livsudfoldelse: En teori om mennesket som biologisk væsen Fra livsfilosofi til videnskab Fra den integrative teori til otte livskvalitetsmål Gennemgang af spørgeskemaet Håndtering, analyse og validering af spørgeskemaet Resultaterne: Præsentationsform og diskussion Ni anvendelser af spørgeskemaet til måling af livskvalitet Vejledning i videnskabelig brug af spørgeskemaet 163 App. A. Spørgeskema til selvvurdering af livskvalitet 179 App. B. Korrespondancer mellem spørgsmålsnumre 193 App. C. Vægtet lineær regression 195 App. D. Befolkningens gennemsnitlige livskvalitet 199 Litteratur 201 Stikordsregister 207

6 Skal blank s.6 oprettes ved PageBreak?

7 Forord I forbindelse med en undersøgelse af livskvaliteten hos danskere har vi på Forskningscenter for Livskvalitet udviklet teorier og metoder til måling af livskvalitet. Disse teorier og metoder, samt deres konkrete anvendelse i Livskvalitetsundersøgelsen på Rigshospitalet , er emnet for nærværende bog, der også giver en konkret vejledning i hvordan læseren selv kan bruge det anvendte spørgeskema. Da livskvalitetsforskning stadig er et ungt forskningsområde, har vi måttet foretage os en del overvejelser over den rette måde at gribe tingene an på. Forud for Livskvalitetsundersøgelsen ligger et længere kvalitativt arbejde med livskvalitetsbegrebet, der nu udgør den overordnede filosofiske og teoretiske ramme for de kvantitative undersøgelser, der er i fokus her. Vi har bestræbt os på at præsentere undersøgelsen og den filosofi, der ligger bag, på en måde så bogen kan læses af sundheds- og samfundsinteresserede og andre uden specielle forskningsforudsætninger. Dette betyder at vi undervejs forklarer mere om almen forskningsmetode end det er vanligt i undersøgelsesrapporter. Vi beder om den trænede læsers tålmodighed. De to kapitler om metode (Kapitel 2 og 3) er dog mere tekniske. Man kan vælge at springe lige til Kapitel 4 og 5, hvor en overordnet livsfilosofi og en ny teori for livskvalitet præsenteres. Er man specielt interesseret i detaljerne i vores livskvalitetsmåleinstrument, spørgeskemaet, kan man gå lige til det lange Kapitel 8, der gennemgår det minutiøst. Den læser, der vil bruge spørgeskemaet til sin egen undersøgelse, kan skimme sig frem til Kapitel 12's trin for trin-vejledning. Et forsøg på overblik gives i Indledningen, ligesom den læser, der gerne vil vide, hvad spørgeskemabaseret livskvalitetsforskning kan bruges til, kan få en fornemmelse herfor i Kapitel 11. Denne bog på ingen måde en lærebog i traditionel forstand - hertil er livskvalitetsforskningen endnu for ung. Den læser, der har en god grund 7

8 8 MÅLING AF LIVSKVALITET til at mene at tingene skal gøres anderledes, opfordres til at følge sin egen overbevisning. Bogen indeholder ikke resultater af Livskvalitetsundersøgelsen, ud over de få der angår undersøgelsens tekniske kvalitet. Der henvises til en række tabelværker med kommentarer, der publiceres : Livskvalitet i Danmark (resultater fra en repræsentativ befolkningsundersøgelse), Livskvalitet hos årige (resultater fra en kohorte født ), Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet (fra samme kohorte), Livskvalitet og livets store begivenheder (resultater fra en undersøgelse af bl.a. Albertslund Kommunes årige). Endvidere planlægges en bredt fortællende bog, der belyser sammenhængen mellem livskvalitet og sygdom, samt en engelsk oversættelse af nærværende bog. Måling af livskvalitet er resultatet af mange menneskers arbejde, specielt mine medarbejdere på Forskningscenter for Livskvalitet. Tak skylder jeg især professor, overlæge, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, der gav mig tilladelse til at benytte hans og overlæge, dr.med. Aage Villumsens banebrydende kohorte af 9006 børn født på Rigshospitalet Tak også til lektor, læge Jørgen Hilden, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet, og til overlæge, lektor Dorte Loldrup Poulsen, Frederiksberg Hospital, for uvurderlig støtte og inspiration, især i projektets tidlige faser. Tak til Rigshospitalet for at huse projektet Endvidere tak til deltagerne i "Arbejdsgruppen for Livskvalitet i København" samt de mere end 30 personer, der i kortere eller længere tid har været ansat på eller tilknyttet Forskningscenter for Livskvalitet. Endelig har min familie, især min hustru, Anne Thorup Ventegodt, og min bror, Morten Ventegodt, ydet uvurderlig støtte gennem mange af arbejdets vanskelige faser. Finansiering af Livskvalitetsundersøgelsen blev ydet af Apotekerfonden af 1991, med supplerende støtte fra De praktiserende lægers Goodwill-fond, JL-fondet, Direktør E. Danielsen og Hustrus Fond, Emmerick Meyers legat, Frimodt-Heineken fonden, Familien Hede Nielsens Fond, Petrus Andersens Fond, Grosserer C.P. Frederiksens Studielegat for medicinske studenter og unge læger og Else & Mogens Wedell-Wedellsborgs Fond. Socialministeriet har ydet velvillig støtte til Albertslundundersøgelsen. Om bogens tilblivelse skal jeg fortælle, at jeg efter at have produceret et 90-siders manuskript i et kompakt, teknisk sprog henvendte mig til

9 FORORD 9 forlagsredaktør Ib Ravn, Ph.D., der indvilligede i at bearbejde manuskriptet til udgivelse for en bredere kreds. Det skal pointeres, at jeg selv alene står for det faglige indhold hele vejen igennem, og at Ib Ravn har taget sig af det rent formidlingsmæssige. Pga. Ib Ravns store arbejde har jeg naturligt tilbudt ham at være medforfatter på bogen, men da hans bidrag efter vores aftale ikke har ligget i det indholdsmæssige, har han venligt takket nej til medforfatterskab. Jeg er ham uendelig taknemmelig for en enestående formidlingsindsats. Den læser, der ønsker yderligere information om Forskningscenter for Livskvalitets aktiviteter og publikationer, kan rekvirere materiale fra - Forskningscenter for Livskvalitet, hvorfra også rådgivning ved gennemførelse af livskvalitetsforskning og livskvalitetsinterventioner ydes. "Foreningen Livskvalitet og Sundhed" er oprettet i tilknytning til centret og med det formål at støtte såvel Forskningscentrets som anden forskning i livskvalitet. Endelig afholdes jævnligt kurser om livskvalitet i Forskningscentrets regi, hvor deltagerne har mulighed for en mere intensiv fordybelse i de ideer om livskvalitet, der præsenteres i denne bog. Det er mit store håb, at de mange ord og ideer om livskvalitet, der formidles gennem Forskningscentret, med tiden vil inspirere bredere kredse. En positiv udvikling af vores kultur forudsætter et menneskesyn, der lægger større vægt på det enkelte menneskes egne muligheder for at forbedre sit liv. København, januar 1995 Søren Ventegodt

10

11 1. Indledning Livskvalitet er i de sidste år blevet et vigtigt begreb i sundheds- og socialsektoren og i den politiske debat. Stadig flere læger, plejepersonale, sygehusadministratorer, samfundsforskere og politikere anser livskvalitet for at være det egentlige mål for behandling, forebyggelse og psykosocial støtte (Walsh & Emrich 1988, Breslin 1991, Wortis 1988, Lancet 1991). Det bliver også i stigende grad klart, at udbrud af sygdom hænger nøje sammen med den enkeltes dybe oplevelse af, om han eller hun lever et godt liv. For 30 år siden ville det vække opsigt, hvis man i lægekredse påstod at ensomhed eller depression havde en stor indflydelse på udvikling af kræft, men sådan er det ikke længere. Fx viser undersøgelser næsten en fordobling af risikoen for at dø af kræft for deprimerede midaldrende mænd (Shekelle m.fl. 1981). En nylig afstemning blandt 70 danske praktiserende læger, der deltog i et gastroenterologisk møde (dvs. om mave-tarm-sygdomme), viste at 75% af de praktiserende læger mener at psykosociale livskvalitetsfaktorer er den væsentligste årsag til de fleste kendte sygdomme (Ventegodt & Becker 1994). Internationalt har emnet livskvalitet i de sidste år været genstand for en voldsomt stigende interesse, især inden for lægevidenskab, sygepleje og rehabilitering. Også danske forskere har bidraget, bl.a. med empiriske undersøgelser af livskvalitet hos lungekræftpatienter (Lau 1989), studier af livstil og trivsel (Petersen m.fl. 1994; Jørgensen m.fl. 1992) og under den europæiske kræftorganisation EORTC, hvor man har nyudviklet et livskvalitetsmåleinstrument (Aaronson m.fl. 1993). Endvidere er livskvalitetsbegrebet og det gode liv blevet underkastet en række filosofiske, psykologiske og pædagogiske overvejelser i de seneste år (fx Aggernæs 1989, Kemp 1991, Sandøe 1992, Henriksen 1992, Holm m.fl. 1994). 11

12 12 MÅLING AF LIVSKVALITET Livskvalitetsundersøgelsen: Historie og formål På baggrund af et arbejde om måling af livskvalitet (Ventegodt 1990) nedsattes i 1991 "Arbejdsgruppen for livskvalitetsforskning i København", bestående af en række læger, sygeplejersker og andre sundhedsinteresserede. Gruppen foretog i det følgende år en kortlægning af livskvalitetsområdet, der identificerede en række teorier for livskvalitet (Ventegodt 1991a; Ventegodt, Poulsen og Hilden 1992). Med tanke på at undersøge livskvaliteten empirisk hos udvalgte befolkningsgrupper udarbejdede en undergruppe et spørgeskema om livskvalitet. I årene gik dette spørgeskema gennem ca. 20 versioner, bl.a. forbedret gennem kvalitative interview med respondenter, og det blev anvendt i pilotundersøgelser på en lang række modtagergrupper, bl.a. medicinstuderende, sygeplejersker og højskoleelever. I denne proces udvikledes og forfinedes indholdet af spørgeskemaet, der i sin endelige form var klar til udsendelse i Efter støtte fra en række mindre fonde bevilgede Apotekerfonden af 1991 i foråret mio. kr. til gennemførelse af en større befolkningsundersøgelse. Da en af vores hypoteser under arbejdet har været, at der er en sammenhæng mellem livskvalitet og sygdom, var det kærkomment at professor, overlæge, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen i 1991 stillede data fra sin og afdøde overlæge, dr.med. Aage Villumsens Prospektive Pædiatriske Kohorte til rådighed for vores undersøgelser (Zachau- Christiansen 1972, Villumsen 1970). Denne kohorte af 9006 personer født på Rigshospitalet i blev undersøgt for ca. 200 helbredsrelevante faktorer ved fødslen og efter det første leveår: medicinbrug og rygning under graviditeten, komplikationer under fødslen, var barnet et ønskebarn, osv. En måling af disse personers livskvalitet nu, godt 30 år senere, ville give kraftige fingerpeg om disse tidlige faktorers betydning for det senere liv. Da kohorten jo i sagens natur kun omfatter en meget snæver befolkningsgruppe (ca årige fra København), anmodede vi Indenrigsministeriet om et tilfældigt udvalg af danskere fra CPR-registeret til brug som sammenligningsgrundlag. De udtrukne 2500 personer i alderen år udgjorde herefter dels et sammenligningsgrundlag for kohorten, og dels et selvstændigt, repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning. Disse to grupper modtog i februar 1993 et spørgeskema med 317 spørgsmål, der dels beder respondenterne vurdere deres livskvalitet på en række forskellige måder, dels søger at kortlægge diverse livs-

13 1. INDLEDNING 13 områder: social og økonomisk status, livsstil, helbred, seksualitet, selvopfattelse, livsopfattelse og værdier. For hvert af disse områder forelå der ved udsendelsen af spørgeskemaerne specifikke hypoteser om sammenhængen mellem livskvalitet og faktorer, ligesom der for kohortens vedkommende optegnedes hypoteser om sammenhængen mellem fødselsrelaterede begivenheder og livskvalitet senere i livet. Samtidigt med udsendelsen af de spørgeskemaer indviede Rigshospitalets forvaltningsdirektør Bente Hyldahl Fogh Forskningscenter for Livskvalitet. Centrets dusin medarbejdere har siden marts 1993 bearbejdet de indkomne svar (se Kapitel. 8). Resultater fra befolkningsundersøgelsen publiceres samtidig med nærværende bog (Ventegodt og Forskningscenter for Livskvalitet 1995a). I november 1994 indledtes en undersøgelse af livskvalitet og livsbegivenheder i samarbejde med Albertslund Kommune og projektgruppen "De Unge Ældre". Samtlige kommunens 2800 personer mellem 55 og 66 år modtog et omfangsrigt spørgeskema (Ventegodt 1994d), der søger at kortlægge sammenhængen mellem livskvalitet, livsbegivenheder og livsholdning. Resultater herfra forventes publiceret i I tilknytning til Forskningscenter for Livskvalitet arbejder en gruppe forskere i "Tværfagligt grundforskningsinitiativ om kompleksitet i biologiske systemer" med en bredere, kvalitativ forståelse af liv og levende systemer. Kan livskvalitet måles? Praktisk forskning i livskvalitet forsøger typisk at måle livskvaliteten hos en gruppe mennesker. Men er det ikke en selvmodsigelse? Livets kvantitet kan man selvfølgelig måle: hvor mange mennesker er i live 10 år efter udbrud af leverkræft, hvor mange aborter har man haft, hvor mange kilo vejer man over gennemsnittet. Men er livets kvalitet netop ikke noget umåleligt, noget kvalitativt? Jo, det er det i høj grad. Ønsker man at kortlægge livskvaliteten hos en gruppe mennesker, kan man som forsker i livskvalitet udmærket holde sig til det kvalitative. Man kan fx foretage løst strukturerede interview med folk, iagttage dem i deres dagligdag, give dem realistiske opgaver at løse og bede dem dagdrømme, spille rollespil og hvad man nu ellers kan finde på for at få dem til at røbe, hvad der gemmer sig i deres dybder, så de kan give ikke-kvantitativt udtryk for deres livskvalitet. Sådan-

14 14 MÅLING AF LIVSKVALITET ne tætte og indfølte beskrivelser af livet hos fx kræftopererede eller nyretransplanterede er vigtige og kan medvirke til forbedringer af behandlinger, omprioritering i sygehusvæsenet osv. Men disse kvalitative metoder har det store problem, at man som forsker meget nemt bliver bekræftet i sine teorier og fordomme. Det er svært at få øje på forhold, der modsiger dét man så bestemt tror på. Hvis en forsker, der er overbevist ikke-ryger, laver en undersøgelse af livskvaliteten hos rygere, kan forskerens dybtliggende formodning om at livskvaliteten hos rygere må være ringere på langt sigt nemt bevirke at forskeren i sine interview med rygere ikke opfatter, at rygeres livskvalitet måske ikke står væsentligt tilbage for ikke-rygeres (som vi netop har fundet i Livskvalitetsundersøgelsen). At ens briller farver det man ser, er ikke noget man kan undgå ved kvantitative studier heller. Men tal frembragt ved måling kan være langt sværere at smyge sig uden om. Selv om den måde man kommer frem til tallene på rummer talrige andre problemer (som vi skal vende tilbage til flere gange i løbet af denne bog), har tal i kraft af deres knaphed en særlig gennemslagskraft, der godt nok ikke gør dem objektive, men dog hæver dem over det rent private og derved inviterer til en fælles, fornyet og nøgtern overvejelse over de forhold, som tallene repræsenterer. Det er i denne ånd, den foreliggende undersøgelse er foretaget: Ikke med det håb at afsløre endelige sandheder om folks livskvalitet under de og de forhold, men for at pege på sammenhænge og sætte refleksion, samtale og debat i gang. Kvantitative og kvalitative studier bør gå hånd i hånd, således at indsigter og intuitive erkendelser opnået på kvalitativ vis bør testes kvantitativt. Målinger kan føre nye overraskelser med sig, som man må fortolke og belyse kvalitativt, hvilket gerne skulle føre til nye kvantitative efterprøvninger. Forud for denne bog ligger en lang fase, hvor jeg og andre først ustruktureret og siden meget struktureret arbejdede kvalitativt med forståelsen af hvad livskvalitet og det gode liv er. I denne bog ligger hovedvægten på at forklare, hvordan vi gennemførte den næste fase i denne fortløbende proces, den kvantitative fase, samt hvordan andre kan gøre den efter.

15 1. INDLEDNING 15 Global, generisk livskvalitet En stor del af dén medicinske forskning, der har benyttet livskvalitetsmål, har haft som primær hensigt at kortlægge effekter og bivirkninger af et bestemt medikament. Man har spurgt patienter hvordan de havde det efter behandlingen, og de bivirkninger, der ikke ytrer sig som velkendte og håndgribelige fysiske eller psykiske symptomer, men som alment ubehag, let depression, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, forringet kontaktevne, eksistentiel "udslukthed", dårlig trivsel osv. har man typisk ikke haft nogen samlet forståelse af. Derfor har man lidt stedmoderligt placeret dem i altmuligkategorien "livskvalitetsfaktorer". Denne teoriløse tilgang gør det bekvemt at indrette livskvalitetsbegrebet efter ens forskning og formål. Undersøger man virkningen af hovedpinepiller, kommer livskvalitet til at handle om hvor meget hovedpine man har. Det er da også denne meget snævre forståelse af livskvalitet, der ligger bag den nu udstrakte brug af livskvalitetsindikatorer i annoncer for medikamenter i lægefaglige tidsskrifter. Men det kan næppe være i patientens interesse at "livskvalitet" bruges på denne meget tilfældige og lemfældige måde, hvor indholdet af begrebet helt følger det øjeblikkelige, kommercielle formål. Vi har i denne undersøgelse derfor valgt et bredt, såkaldt globalt livskvalitetsmål, der ser på menneskets totale livssituation. Vi har søgt at kortlægge alle aspekter af livet, ikke blot dem der er særligt relevante for denne eller hin behandlingstype eller lidelse, fx kræft (fx Bjordal & Kaasa 1992) eller fx mere specielt, en godartet forstørrelse af prostata (Epstein m.fl. 1992). Livskvalitetsmål, der er indrettet ud fra en bestemt patienttypes behov, fx kræftpatienter eller mennesker med kroniske smerter, har endvidere den egenskab, at de i sagens natur ikke kan bruges til sammenligninger mellem forskellige patientgrupper. Livskvalitetsmål konstrueret til allergikere er hverken velegnede til hjertepatienter eller til raske. Man kan altså ikke med et sådant mål danne sig noget billede af en større befolkningsgruppes livskvalitet. Sådanne sygdoms- eller behandlingsspecifikke mål kan heller ikke bruges til sammenligninger af forskellige behandlinger hos den samme patient. Princippet kan forklares sådan: En person med smerter i benet skal evt. have benet sat af. Da der eksisterer forskellige livskvalitetsmål for folk med smerter og folk med amputerede lemmer, kan man ikke

16 16 MÅLING AF LIVSKVALITET ved nogen sammenligning herimellem komme frem til en vurdering af, om patientens livskvalitet bliver bedre af behandlingen eller af at leve videre med smerterne. Da et af formålene med Livskvalitetsundersøgelsen netop har været at sammenligne forskellige befolkningsgrupper, har vi valgt livskvalitetsmål der ikke er sygdomsspecifikke men generiske, dvs. anvendelige på principielt set alle mennesker, uanset alder, køn, sygdomsstatus etc. (Dog forudsætter måling af livskvalitet med spørgeskema, at folk kan svare meningsfuldt på skemaets spørgsmål. Man kan derfor ikke uden videre anvende det på dybt åndssvage, folk med Downs syndrom osv. Her må en person, der kender den pågældende godt, svare på hans eller hendes vegne, og det må seriøst overvejes, hvilke svar der kan bruges til noget fornuftigt). Mange har gjort sig overvejelser om livskvalitet i forbindelse med behandling netop af sådanne patientgrupper, og allerede nu fremstår det klart, at livskvalitet ikke er lige til at bruge som udgangspunkt for beslutninger om behandling og prioritering. QALY - en uheldig brug af livskvalitetsbegrebet I et forsøg på at inddrage livskvalitet som et kriterium for prioriteringer i sundhedssektoren har man i en årrække i udlandet benyttet såkaldte QALY-mål, der står for "Quality-Adjusted Life Years", dvs. "kvalitetskorrigerede leveår" (Coast 1990, Cubbon 1991, Nord 1992, Alban 1992). I det praktiske lægearbejde har det altid været et vigtigt princip at patienten skulle holdes i live. Lægens indsats kan da vurderes på hvor længe en patient lever efter behandlingen (et rent kvantitativt mål). Men mange sundheds- og socialarbejdere har følt, at der manglede en meget væsentlig dimension i overvejelserne. Med QALY-målet kommer dimensionen "livskvalitet" med, idet man her justerer antallet af leveår ved at gange med en livskvalitetsfaktor. Konkret har man bygget justeringen på, at man har bedt patienter vælge mellem tænkte sygdomsforløb og herved fx skudt sig ind på, at en dag i vis tilstand med efter- eller bivirkninger af behandling kun er værd fx 0,5 dag ved godt helbred. Således kan fx 8 år med en livskvalitet, som kun er halvt så god (dvs. 0,5) som det teoretiske maksimum, udtrykkes som 4 QALY-år (= 8 x

17 1. INDLEDNING 17 0,5). Sådanne 8 leveår ligestilles altså med fx 4 leveår med maksimal livskvalitet, eller med 16 år med 25% af maksimal livskvalitet. (I praksis vil en patients livskvalitet typisk være for nedadgående i de sidste leveår, hvorfor QALY-målet bliver integralet af denne funktion, eller "arealet under kurven"). Står man nu i den situation, som man i praksis ofte gør, at ikke alle patienter kan få en bestemt behandling (ikke penge nok, ikke mandskab nok, ikke hjerter nok), så vil en lægelig beslutningstager (alt andet lige) vælge behandlinger, der giver højere QALY-mål hos patienterne, og de udvælger (alt andet lige) dé patienter til behandling, hvis QALY-mål efter behandling forventes at være højere end andre patienters. Populært sagt, hjerterne gives til dem, der forventes at få mest ud af dem. Som vi ser det, er problemet med QALY-målet ikke at det overhovedet bruges, hvilket nogle kritikere har gjort til deres hovedpointe (fx Kemp 1994). Der skal træffes en mængde valg i sundhedssektoren, og QALY-målet repræsenterer trods alt en lidt mere subtil opfattelse af livet efter behandlingen end det simple mål "antal leveår". Selve ideen om QALY-målet må siges at være et skridt fremad i den rigtige retning, hvis målet med behandlingen skal være livskvalitet. Men QALY-målet er næppe til at prioritere efter. Det er ikke oplagt, at det er rimeligt blot at gange tiden og livskvaliteten - dels fordi oplevet tid er helt forskellig fra kronologisk tid, og dels fordi et liv med meget dårlig livskvalitet kan være værre end døden (vi ser jo, at mange mennesker ønsker at dø og ofte begår selvmord, når de får det tilstrækkelig dårligt). Ét år, hvor man har det fantastisk (1 år x 100% = 1 QALY-år) kan sagtens være mere værd end 10 eller 50, hvor man lige netop er i live, men vakler på gravens rand (50 år x 10% = 5 QALY-år). Endelig findes der i dag ingen livskvalitetsmål, der udtrykker livskvaliteten i menneskets inderste liv, og det vil således kun være et overfladisk billede man kan regne sig frem til med QALY-målene. Kort sagt udtrykker QALY-målet ikke den betydning, som det har for den enkelte patient at leve et liv, der er mere eller mindre begrænset i den dybe livskvalitet. Et andet problem illustreres med et tænkt eksempel: Sæt at undersøgelser af 1000 brystkræft-patienter med vores livskvalitetsspørgeskema viser, at efter behandling A, fx en kombination af kirurgi, kemoterapi og strålebehandling, er deres livskvalitet reduceret til 60% i forhold til tilstanden før behandlingen, og sådan lever de i 10 år (= 6

18 18 MÅLING AF LIVSKVALITET QALY-år). Patienter der modtager behandling B (fx kun skånsom kirurgi) viser sig at have en livskvalitet på 80%, men de dør efter 3 år (= 2,4 QA- LY-år). Benyttes sådanne målinger og udregninger til at prioritere med i sundhedsvæsenet, vil de være et argument for at anvende behandling A frem for B på alle kvinder. Herudfra kan man ikke slutte at en konkret kvinde skal gives behandling A. Hvad nu, hvis det ikke giver nogen mening for netop denne person at leve et liv med en livskvalitet på mindre end de 80%, hun får ud af den skånsomme kirurgi? Eller hun af religiøse, ideologiske eller eksistentielle årsager er modstander af et heftigt behandlingsregime? Eller hvad nu hvis hendes hår og gode udseende betyder alt for hende, og hun derfor vil fravælge kemoterapi? Som vi skal forklare nedenfor bør livskvalitetsspørgeskemaer og livskvalitetsmål primært betragtes som en indgang til en samtale om problemerne, ikke som nøgle til problemløsning hen over hovedet på folk. Livet kan ikke endeligt reduceres til et tal, og hver eneste livssituation er så kompleks, at ethvert menneske ideelt set selv bør træffe alle beslutninger om egen behandling. QALY-målet er yderst begrænset fordi måling af livskvalitet, hvor godt den end udføres forbliver på livets overflade og ikke afslører den dybeste betydning tingene har for os. Problemet med prioritering i sundhedsvæsenet er imidlertid akut og helt reelt: Der er ikke råd til alle teknologisk mulige behandlinger, hverken nu eller i fremtiden. Hver dag prioriterer læger og politikere allerede i sundhedsvæsenet. Beslutningstagere kan vælge at benytte livskvalitetsmål som dem, der skitseres i denne bog, til at beslutte om en konkret patient skal have denne eller hin behandling. Men gør man det, har man kun i meget begrænset omfang forstået den intention om at nå dybere ind til det sandt menneskelige, der udgør Livskvalitetsundersøgelsens raison d'être og som derfor er central i den livsfilosofi, der præsenteres i et senere kapitel. Viser det sig, at vores fokusering på livskvalitet og menneskets dybere liv medvirker til, at flere beslutninger om behandling overlades til den enkelte patient og hans/hendes pårørende, er vi overbeviste om at det også - som en ekstra fordel - vil lette presset på sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer. Vi tror og håber, at hvis patienter selv kunne bestemme, vil de i mindre grad end læger ønske sig ekstremt dyre behandlinger med maskiner eller medicin, der kun forlænger livet og ikke

19 1. INDLEDNING 19 forøger dets kvalitet. Problemet med prioritering kan således med tiden tænkes at finde en helt anderledes simpel og mere etisk løsning, for så vidt som livskvaliteten sættes i fokus og spørgsmålet om meningen med livet og døden mødes med større åbenhed og respekt (Ventegodt 1994f). Hvad kan man bruge målinger af livskvalitet til? Når det ovenstående er sagt, er det naturligt at overveje, hvad måling af livskvalitet overhovedet kan bruges til. Kapitel 10 beskriver otte anvendelsesmuligheder, hvoraf seks skal nævnes her, som smagsprøve. Man kan bruge livskvalitetsmål til, helt simpelt, at beskrive livskvaliteten hos en befolknings- eller patientgruppe man er særlig interesseret i. At vide hvor godt et liv migrænepatienter eller arbejdsløse over 50 lever kan være et godt udgangspunkt for mange beslutninger og politikker. Ønsker man at gøre godt for en særligt udsat gruppe - patienter, sociale klienter eller andre - kan man benytte livskvalitetsbegrebet til at formulere en målsætning for en indsats, der skal komme gruppen til gode. Målsætningen kan udtrykkes som en forventning om, at indsatsen skal øge deres livskvalitet med så og så mange procent. En sådan eksplicit forventning holder beslutningstagerne fast på deres smukke hensigter og fordrer at de evaluerer indsatsen og sørger for at få lært noget af den. I forlængelse heraf kan man i en videnskabelig sammenhæng benytte livskvalitetsmål som effektmål ved kontrollerede, kliniske undersøgelser, hvilket bliver stadig mere almindeligt. Sammen med lægens vurdering af patientens funktion efter en operation eller en medicinbehandling giver man patienten et spørgeskema, hvor patienten kan udtrykke hvordan han/hun har det og på andre måder oplyse om sin livskvalitet. Når spørgeskemaer om livskvalitet anvendes i en klinisk situation har de ofte en "bivirkning", som med fordel kan udnyttes fuldt ud: de kan åbne for en samtale mellem læge og patient. At udfylde et livskvalitetsspørgeskema i enrum er en god forberedelse til en samtale, der kigger lidt dybere på livet end patienten er vant til og som derfor skulle gøre det nemmere for den pågældende at ændre livsstil osv. En anden situation hvor et spørgeskema kan bruges til at "åbne" med den, hvor en patient står over for en behandling. Når patienten typisk ik-

20 20 MÅLING AF LIVSKVALITET ke tages med på råd om hvad der skal gøres, skyldes det ofte at lægen ikke mener at patienten kender nok til de forskellige muligheder (ikkebehandling, behandling A, B...) og ikke vil kunne forstå de ofte tekniske funktionsmål, hvormed man i den videnskabelige litteratur vurderer forskellige behandlinger. Hvis der foreligger undersøgelser af livskvaliteten hos patienter der tidligere har gennemgået disse behandlinger, kan resultaterne herfra - grove og ikke-konkrete som sådanne målinger nu er - give patienten en lidt bedre forudsætning for at have en mening om hvilken behandling der skal vælges - bl.a. fordi livskvalitet er noget alle har forstand på. Livskvalitetsmålinger kan med andre ord bruges til at involvere patienten i den medicinske beslutningsproces. En sidste brug af livskvalitetsmål, der skal nævnes her, er videnskabelig: nemlig den at undersøge sammenhængen mellem livskvalitet og udviklingen af sygdom. Der er en gråzone mellem dét at have det godt og dét at være syg, en gråzone af ubehag, dårlig trivsel og smågener som ikke er særligt godt forstået. Med et livskvalitetsmåleinstrument kan man følge en befolkningsgruppe gennem en årrække og fx forsøge at finde ændringer i psykosociale og andre forhold, der går forud for sygdommes opståen. Intet er så praktisk som en god teori Lad os se et øjeblik på den internationale forskning i livskvalitet. Her opdeles livet typisk i et antal domæner, som man så undersøger hver for sig. Domænerne er fx fysiske, psykologiske og sociale forhold; eller fysisk og psykisk helbred; der nævnes emotionelle og kognitive dimensioner (fx lykke og livstilfredshed); funktionesevne i kropslig, seksuel, social eller arbejdsmæssig forstand; eller blot en lang liste der gør status over områder som økonomi, arbejdsforhold, familieforhold osv. Disse domæner afsøges ved hjælp af en række spørgsmål om, hvor godt patienten klarer sig med dette eller hint livsaspekt. Svarene tildeles en score, og scorerne vægtes og kombineres på diverse måder, hvorved et livskvalitetsmål opnås. Hvorfor de pågældende livsdomæner medtages i stedet for andre dvæler forskerne sjældent meget ved. Når man skal afgøre hvilke domæner, der er relevante at inddrage og hvilke der ikke er (skal seksualliv med? skal politisk tilhørsforhold måles?), kræver det selvfølgelig at

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne Intensiv støtte til din personlige udvikling Accelereret udviklingsforløb Over 6 måneder Kun 14.000 kr. inklusive materialer og selvhjælpsprogram (2001/2002,

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere