TEMA Sundhedsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Sundhedsteknologi"

Transkript

1 DepressionsForeningens medlemsblad Nr Livskraft "Det er, når vi holder fast i hinanden og deler ud af os selv, at der opstår en glæde så tæt på lykke, at verden omkring synes trist i sammenligning. Det er ufortyndet livskraft." TEMA Sundhedsteknologi side 4-13 Højskole 2012 s. 18 Facebook Ny behandlingsform? 12 Ny Café ODA åbner i Århus 23 Din forening Foredragsgruppe på vej 15

2 I dette nummer Leder 3 Telepsykiatrien finder nye veje 4 Ny app. kan være guld værd 6 Online terapi får flere i behandling 8 Internetbaseret depressionsbehandling 10 Facebook mod depression 12 Foredragsgruppe på vej 14 Opslagstavlen 16 Højskolereportage 18 Ny projektleder i Café Blom 22 Invitation til åbning af Café ODA 23 Landet rundt 24 Boganmeldelser 26 Kongelig anerkendelse 28 TEMA Vi har i dette nummer udforsket den fagre nye verden af teknologiske muligheder inden for behandling af depression og bipolar lidelse. Telepsykiatri, psykologbehandling via chat og apps (små programmer til telefonen) til stemningsregulering er alt sammen noget vi kommer til at høre mere om. Tag et smugkig i dette nummer af Balance! 4-13 Find din psykolog 30 Lokalgrupper i DepressionsForeningen 31 Cafe Blom Mød den nye projektleder Ny app. Hold styr på søvnen Kongelige anerkendelse DepressionsForeningen til haveselskab Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64, st Valby Tlf.: Redaktører: Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Vibeke Nielsen Sekretariat: Kasper Tingkær Birgitte Engelhardt Vibeke Nielsen Bladet udkommer i 2012: 15. marts 14. juni 13. september 13. december Deadline: 15. november 2012 Oplag: 3000 eks. Layout & tryk: Rounborgs grafiske hus Redaktionelt: Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. DepressionsLinien: Tlf.: Kl alle dage undtagen lørdag Socialrådgivning: Tlf.: Onsdage i ulige uger kl DepressionsForeningens bestyrelse: Karen Margrete Nielsen Hanne Boll Overgaard Mia Nyegaard Hatla Johnsen Martin Schacke Hanne Tranberg Frederik Brejl Sascha Jensen (suppl.) Kontingent 2012: 200 kroner pr år Reg: Konto: ISSN Balance nr. 3 september 2012

3 Vores behandlingsform rækker ikke Det er ingen hemmelighed, at kapaciteten i behandlingssystemet er for lille. Telepsykiatri kan derfor være en del af løsningen, men politikerne bør også skele til andre løsninger, fx shared care, der har vist sig effektiv i udlandet. Som sædvanligt har vi gang i mange ting både internt og organisatorisk, men også udadrettet. I overensstemmelse med foreningens vedtægter arbejder vi for at give endnu flere tilbud til vores medlemmer og på at blande os i den del af den offentlige debat, der vedrører vores medlemmer. Her drejer det sig i øjeblikket mest om fleks- og førtidspensionsreform og telepsykiatri. Sidstnævnte er tema for dette nummer af Balance. Telepsykiatri kan være en del af løsningen At kapaciteten i behandlingssystemet er for lille, ved vi godt. Og det bliver ikke sådan lige rettet op. Men så må den, der er, bruges bedre, og her er telepsykiatri et virkelig godt supplement. Telepsykiatri vil kunne spare behandlerne mange spildte timer på fysiske møder og deraf få mulighed for at behandle flere patienter. I tyndt befolkede områder, hvor det for mange er svært overhovedet at finde transport selv til egen læge, vil også patienter der få mulighed for speciallægebehandling. Den praktiserende læge vil hurtigt kunne rådføre sig med speciallæge, også mens patienten er der. Flere faggrupper kan indgå, og diagnostik og den rigtige behandling vil kunne komme i stand langt hurtigere. Mange muligheder Der er så mange muligheder i det. Men selvfølgelig er der en række ting, der skal på plads først rent praktisk, og ældre generationer kan få brug for teknisk hjælp. Telepsykiatri er andet end videoseancer via computer. Det kan også være almindelige fastlagte telefonsamtaler med f.eks. en sygeplejerske eller via mobiltelefonens mange muligheder. Med mulighed for her og nu kontakt til faglig støtte vil en del selvmord sandsynligvis også kunne afværges. Shared care Et andet bud på en løsning er shared care. Der findes forskellige former for shared care, men groft sagt vil det sige, at de forskellige led i en patients behandling Af Karen Margrete Nielsen. Formand for DepressionsForeningen arbejder sammen. Det kan f.eks. være egen læge, speciallæge og socialrådgiver. Det er en både billig og særdeles effektiv måde at sikre den bedste behandling på. Hvorfor vi endnu ikke har fået indført shared care år efter mange andre sammenlignelige lande, er en gåde. Mit bedste bud er, at politikerne fortsat ikke har forstået, hvor billigt og gavnligt det vil være, og hvor alvorlig situationen også er på det ikke-psykotiske område. Regeringens forslag til en ny finanslov giver ikke grund til håb med kun 200 mio.kr. afsat til forbedring af (hospitals)psykiatrien. Ingen af partierne har heller ikke reageret på dette som et problem. Vi vil gerne bidrage til at finde smartere løsninger. Derfor håber jeg, at jeg med dette kan være med til at sætte skub i en debat i de kommende numre af Balance. Og at I kan finde flere både positive og negative argumenter for at anvende disse. Balance nr. 3 september

4 TEMA Sundhedsteknologi Telepsykiatrien finder nye veje Telepsykiatri kan defineres som brugen af telemedicin indenfor psykiatrien. Telemedicin kan så igen defineres som den kliniske anvendelse af informationsteknologier (it). Af Kåre Jansbøl, antropolog og ph.d. Projektmedarbejder hos Dansk Sundhedsinstitut Telemedicinen er under rivende udvikling. Nogle mener, at den teknologiske udvikling kan og bør revolutionere hele sundhedsvæsenet, således at patienter i højere grad kan kontrollere deres egen behandling. Visionen er, at patienter via it-telefon, videotelefon, computer, internet, smartphones, apps, måleapparater mm. kan samle sundhedsoplysninger og overvåge sig selv og deres lidelser samt kontakte sundhedsfaglige, når de har behov for det. Visionen er således et sundhedsvæsen, der for en stor dels vedkommende bliver flyttet ud af hospitalet for i stedet at blive en del af patienternes hverdag. Visionen gælder også for mennesker med psykiske lidelser. Nye typer hjælp til patienter For patienter er det mest lovende ved telepsykiatri nok, at den kan lette adgangen til relevant sundhedspersonale, samt at den kan give adgang til nye typer hjælp. Dagens teknologi giver eksempelvis mulighed for, at patienterne hjemmefra kan få audiovisuel kontakt til psykiater, psykolog eller anden sundhedsfaglig ekspertise. Mange patienter vil givetvis have glæde af at kunne modtage behandling hjemme. Mest oplagt er det for patienter, der lider af angst og sociale fobier, da mange med disse lidelser ofte har vanskeligt ved at forlade deres hjem. Undersøgelser viser da også, at patienter generelt 4 Balance nr. 3 september 2012

5 TEMA Sundhedsteknologi Effekt og fremtid Det faktum, at teknologierne er under konstant udvikling, er med til at komplicere et kvalificeret udsagn om teknologiernes effekt. Der er dog evidens for, at videokonferencer mellem psykiatere og patienter ikke forværrer behandlingsresultaterne, samt at patienter generelt er meget tilfredse med videokonferencer. Der er også evidens for, at softwareprogrammer med nogen sundhedsfaglig support har omtrent samme effekt for lettere former for angst og depression som ansigt-til-ansigt samtaleterapi. I forhold til videokonferencer mellem patienter og psykiatere ser den største uder meget tilfredse med disse former for telepsykiatri. For mennesker, der i lettere grad lider af angst eller depression, er der udviklet internetbaserede programmer så som FearFighter (til angstpatienter), Psykisksund, der er computerbaseret kognitiv terapi og MIKAT (mobil og instrumentel kognitiv adfærdsterapi til kontrol af angstanfald). Sådanne programmer er varemærkebeskyttede produkter, som producenterne forsøger at få godkendt og efterfølgende udbredt. I Storbritannien er nogle af dem anerkendt og tilgængelige. I Danmark er lignende programmer udviklet, men endnu ikke godkendt. Typisk fungerer de sådan, at patienterne får adgang til programmerne via nettet Programmerne indeholder sundhedsoplysninger, test for grad og type af lidelse samt forskellige hjemmeopgaver. I mange tilfælde er patienten i kontakt med en behandler, der kan overvåge og vejlede dem. Bedre samarbejde mellem sundhedsansatte Hidtil har telepsykiatri primært været anvendt i samarbejdet mellem ansatte indenfor sundhedsvæsenet. Erfaringer peger på, at telepsykiatrien har flere muligheder, end man traditionelt har benyttet i Danmark. Internationalt har man således udnyttet telepsykiatri til at skabe kontakt mellem lokale behandlere og specialister, som ellers sjældent eller aldrig ville være kommet i kontakt. Heri ligger oplagte muligheder for at spare transporttid. Erfaringer viser også, at telepsykiatri kan bruges til kvalitetsudvikling i form af opgaveglidning. Danske Regioner peger på, at bl.a. opgaveglidning fra speciallæger til andre faggrupper i psykiatrien er et nøgleelement for at opnå behandlingsgaranti i psykiatrien. Opgaveglidning handler i denne sammenhæng om at få psykiatriens yngre læger samt andre faggrupper - primært psykologer og sygeplejersker - til at varetage opgaver, som psykiateren varetager i dag. Et eksempel har vi fra Queensland, Australien, hvor psykiatere fra et kompetencecenter via it kobles på patientforløb, der varetages af forskellige faggrupper (psykologer, teamledere og socialarbejder) i almenpsykiatrien. Videokonferencer med psykiaterne bruges til patientbehandling og samarbejde med almenpsykiatrien. Hovedparten af patienterne forbliver i behandlingen i almenpsykiatrien gennem hele forløbet. I Danmark kunne noget lignende gennemføres, og man kunne dermed udnytte teknologien til intensivering af samarbejde mellem de alment praktiserende læger og psykiatere. fordring ud til at være at overbevise flere psykiatere om at anvende teknologierne. I forhold til indføring og udbredelse af itprogrammer til behandling af depression og angst er et stort problem, at der ikke er dokumenteret effekt for eksisterende programmer. Der ligger en betydelig investering i at udvikle dokumentationen samt i at udbrede programmerne. På nuværende tidspunkt findes der heller ingen undersøgelser af de økonomiske omkostninger og eventuelle besparelser ved at indføre telepsykiatri i Danmark. Læs mere om telepsykiatri og Dansk Sundhedsinstitut på dsi.dk, hvor du kan downloade publikationerne: Erfaringer med IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Balance nr. 3 september

6 TEMA Sundhedsteknologi Ny app kan være guld værd for psykisk syge Et forskningssamarbejde mellem IT-Universitetet i København og Region Hovedstadens Psykiatri har resulteret i en app til smartphones, som kan blive et effektivt værktøj i behandlingen af patienter med bipolar lidelse. Af Mads Frost, Ph.d. studerende og Jakob E. Bardram, professor Når den 37-årige bipolare patient Peter får for lidt nattesøvn, modtager han en besked på sin mobiltelefon, som husker ham på, at han skal sørge for at få sin søvn. Og selv om Peter inderst inde godt ved, at han ikke har fået sine otte timer, fungerer beskeden som en effektiv advarsel om, at han kan være på vej ned ad den spiral, som i en årrække førte ham ned i depressionens bundløse hul. - I hverdagen er det let at skyde fra mig og tænke, at så må jeg bare sove lidt ekstra i aften. Men det får man ikke altid lige gjort. Der minder Monarca mig om, at jeg skal tage det her rigtig alvorligt og tage en sovepille, hvis jeg har svært ved at falde til ro, siger Peter, som af hensyn til fremtidige jobmuligheder har valgt at være anonym. Peter er en af de 12 patienter med bipolar lidelse, som har været med til at teste Monarca; en ny app til smartphones, som er blevet udviklet på IT-Universitetet i et forskningssamarbejde med Region H Psykiatri. Monarca er kort fortalt en applikation, hvor patienterne hver dag skriver, hvor mange timer de har sovet, hvor meget alkohol de har drukket, om de har følt sig triste eller i godt humør etc. Derudover registrerer applikationen automatisk, i hvilket omfang patienterne bruger deres mobiltelefon. Oplysningerne bliver tilsammen til en slags digital logbog, som kan give patienterne og deres behandlere et praj om, hvordan sygdommen udvikler sig fra dag til dag. Ifølge sygeplejerske Hanne Steenberg Nikolajsen, som har været med til at teste Monarcaapplikationen, betyder det, at man kan gribe hurtigere ind, når en patient er på vej i en skidt retning. For hvis patienten Peter kun har sovet tre timer hver nat i den sidste uge, vil behandlerne på Rigshospitalet også blive opmærksomme. - Monarca giver os muligheden for at følge patienterne tættere i hverdagen. Hvis en patient fx begynder at blive lidt deprimeret, kan det faktisk være svært 6 Balance nr. 3 september 2012

7 TEMA Sundhedsteknologi for ham eller hende at henvende sig. Men idet jeg går ind og kigger på deres registreringer hver dag, så kan jeg jo henvende mig til dem, siger hun. Ikke kun til bipolar lidelse Monarca er netop blevet testet af 12 patienter og deres behandlere, og evalueringen af applikationen har været særdeles positiv. Ifølge Peter er Monarcas største force, at de mange oplysninger fra hans mobiltelefon bliver struktureret på en let aflæselig måde, så han hurtigt kan få et billede af, om han er på vej i den rigtige retning. - Monarca gør, at man lettere kan se mønstrene i hverdagen. Fx kan man grafisk se, hvis man i de sidste to uger har haft en nedadgående kurve i søvn, mens kurven over forbruget af alkohol i samme periode er opadgående, siger Peter, som dog ikke kan regne med, at Monarca bliver en integreret del af behandlingen i den nærmeste fremtid. Der vil nemlig gå nogle år, inden de ca bipolare patienter i Danmark vil kunne få glæde af app en, fortæller professor Jakob Bardram fra IT-Universitetet: - Vores pilotafprøvning har helt tydeligst vist, at pilen peger i den rigtige retning, men dét, som vi endnu ikke har dokumenteret, er, om Monarca har en effekt på behandlingen. Det vil vi så bruge nogle år på at finde ud af ved at lave kliniske forsøg, hvor vi vil undersøge, om de bipolare patienter, som bruger Monarca, får det bedre end de patienter, som ikke bruger Monarca. Forskerholdet bag Monarca er optimistiske mht. projektets fremtid, og professor i psykiatri Lars Kessing fra Region H Psykiatri kan sagtens forestille sig, at app en kan blive meget værdifuld i behandlingen af bipolar lidelse. - Vi håber, at Monarca kan reducere de maniske og depressive symptomer med en tredjedel. Det svarer til effekten af, at en patient dagligt tager Lithium, som er en meget brugt medicin til behandling af Om IT-Universitetet IT-Universitetet i København har eksisteret siden 1999 og er et selvstændigt universitet dedikeret til den digitale verden. Der er omkring studerende og 270 ansatte. På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it. bipolar lidelse, siger professor Lars Kessing, som også er nysgerrig efter at vide, om app en vil kunne bruges i behandlingen af andre psykiske lidelser, så som depression. Fakta om bipolar lidelse og Monarca: Bipolar lidelse blev tidligere kaldt maniodepressiv sygdom. Personer med bipolar lidelse vil typisk opleve perioder, hvor de føler sig meget nedtrykte og deprimerede, mens de i andre perioder vil være meget opstemte og maniske. I den depressive fase kan det være decideret umuligt at flytte sig ud af sengen, mens den maniske fase kan medføre meget impulsive handlinger, som efterfølgende kan have store konsekvenser, fx ovedreven køb af luksusvarer eller overilede og uigennemtænkte bemærkninger til familien, vennerne eller kollegaerne. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er bipolar lidelse den sjette hyppigste årsag til invaliditet i verden. Monarca er et forskningssamarbejde mellem IT-universitetet og Region H psykiatri samt en lang række internationale partnere. Monarca er hovedsageligt finansieret med EU-midler og er en del af det såkaldte FP7 STREPprogram, som har til formål at fremme teknologisk forskning i EU. Få mere information om Monarca på Balance nr. 3 september

8 TEMA Sundhedsteknologi Onlineterapi får flere i behandling I England er onlineterapi førstevalg. I Australien og Sverige har de også brugt det længe. Er onlineterapi på vej til Danmark? I Region Midtjylland er de godt på vej. Af Vibeke Nielsen Vi har et problem i Danmark, siger Kim Mathiasen, cand.psych på Klinik for OCD og Angstlidelser i Region Midtjylland. Han står i spidsen for et forsøg med programmet FearFighter, et onlinebaseret behandlingsprogram mod angst med fokus på kognitiv adfærdsterapi. Fear- Fighter er blot et af mange programmer med fokus på kognitiv terapi. Der findes tilsvarende programmer til behandling af depression. Vi har masser af dokumentation for, at kognitiv adfærdsterapi er effektivt, men vi har ikke ressourcer til at udføre det. Når man går i behandling for psykiske lidelser hos egen læge, er behandlingen ofte ikke kvalificeret nok. Samtidig er der lang ventetid på psykologhjælp. I sidste ende har det store økonomiske konsekvenser, fordi patienten når at blive mere syg. Med FearFighter kan patienten komme i gang med behandlingen med det samme, fortæller Kim Mathiasen. Gør-det-selv-terapi FearFighter består af to tæt forbundne dele: En undervisningsdel, der giver brugeren indsigt i sin egen sygdom og en egentlig behandlingsdel, der gennem individuelt tilpassede opgaver på i alt ni 8 Balance nr. 3 september 2012

9 TEMA Sundhedsteknologi Oplev FearFighter på Læs mere om projektet på Region Midtjylland hjemmeside trin giver patienten konkrete redskaber til at løse problemer. En fagperson hjælper vedkommende i gang med behandlingen og støtter patienten undervejs i forløbet gennem telefoniske samtaler. De ni trin svarer til ni konsultationer hos en psykolog. Man styrer selv Fear- Fighter, men har en psykolog som støtte gennem hele processen, fortæller Kim Mathiasen. Ikke mere ventetid på psykologhjælp I England er FearFighter førstevalg, når det gælder behandling af angst. Det be- tyder, at patienten kommer i behandling med det samme. Virker behandlingen ikke, får patienten tilbudt face-to-facebehandling og eventuelt medicin. I modsætning hertil bliver mange danskere mere syge, imens de venter på behandling. Med FearFighter kan man inden for en rimelig økonomisk ramme hjælpe rigtig mange og sørge for tidligere intervention, siger Kim Mathiasen. Det ser lovende ud I Region Midtjylland er de i gang med at indsamle det evidensbaserede materiale, som undersøgelsen har kastet af sig. Det tyder dog allerede på, at programmet indeholder mange muligheder. Vi har selvfølgelig også testet løbende. Og foreløbig ser det meget bedre ud, end jeg havde turdet håbe på. Vi har afprøvet programmet på dem, der er patienter hos os med rigtig gode resultater. Og det er dem, der er hårdest ramt. Normalt vil systemet blive anvendt til milde og moderate former for angst. Desuden har vi erfaret, at niveauet af depression i forbindelse med angst også falder samtidig, siger Kim Mathiasen. Næste skridt er at overbevise Region Midtjylland om at implementere programmet i primærsektoren. Ifølge Kim Mathiasen er lægerne allerede klar. Alle læger, jeg har talt med, er meget begejstrede for programmet. De føler mange gange ikke, at de har en helt optimal løsning, når de sidder over for mennesker med psykiske lidelser, fortæller Kim Mathiasen. Balance nr. 3 september

10 TEMA Sundhedsteknologi Internetbaseret depressionsbehandling Af Anne Sophie Bauer, cand.psych. I dag bliver internettet brugt i flere og flere sammenhænge, herunder særligt af brugere til at søge oplysninger af helbredsmæssige karakter psykologiske problemstillinger som fx depression er ingen undtagelse. Særligt bekvemt er det for den deprimerede, der kan sidde trygt derhjemme og søge oplysninger om symptomer, men også at forsøge at finde hjælp til fx selvhjælp. Derfor bliver det særligt vigtigt, at depressionsbehandlere også er at finde på internettet, dels så de kan møde den deprimerede der, hvor han/hun er, men også så de oplysninger og den hjælp, den deprimerede får, er både korrekt og relevant. Hvem kan vi hjælpe online og hvordan? Dem, der kan hjælpes online, er fx dem, der har begyndende depressionstegn, dem der ligger lige under diagnose-grænsen og dem med let og moderat depression. Sidst men ikke mindst er pårørende også en stor og vigtig gruppe, som man lettere kan nå via dette medie. Det ser endnu ikke ud til, at de sværere depressioner er egnet til behandling online, hvor denne er den eneste kontaktform. Oftest benyttes psykoedukation, Internettet er et nyttigt redskab til viden og oplysning, og efterhånden findes der også flere internetbaserede programmer til behandling af angst og depression. Chatrådgivning er blevet populært blandt unge verden over, der oplever det som mindre skamfuldt at sidde anonymt bag skærmen end ansigt til ansigt. selvhjælp og en mere samtaleterapeutisk præget tilgang med kognitive og narrative terapeutiske retninger. Den onlinehjælp kan være i form af informationsoplysende hjemmesider, selvhjælpsprogrammer eller fx chatrådgivning og , der kan fungere som den indledende kontakt. Det kan være understøttende undervejs i et mere traditionelt forløb, fx for at holde motivationen oppe i forhold til hjemmearbejde og forsat terapi. Eller det kan være som efterværn, hvor der fortsat motiveres, bl.a. i et forsøg på at forhindre tilbagefald. Selvhjælpsprogrammer Noget af det mest udbredte er kognitive adfærdsterapeutiskbaserede selvhjælpsprogrammer til angstproblematikker og depression. Programmerne har varierende grad af terapeutstøtte, men fælles for de fleste er, at brugeren skal igennem 8-9 moduler, hvor der anvendes metoder som ved et traditionelt kognitivt adfærdsforløb. Behandlingen er altså stort set den samme, blot er mediet den foregår gennem rykket online. Der ses god effekt ved denne form for depressionsbehandling, en effekt der øges i takt med, at mængden af kontakttid med en terapeut øges (dog stadig meget mindre tid end ved et traditionelt forløb, fx 10 min. pr. session). Herhjemme er et stort psykologledet projekt i gang på Aarhus Universitets Hospital, Risskov, hvor det engelske angstbehandlingsprogram FearFighter er blevet omsat til danske forhold og nu er ved at blive testet (læs mere om Fear- Fighter s. 8 og 9). Endnu er der ikke et lignende program igangsat til behandling af depression herhjemme, trods den store udvikling på området i fx Sverige (http:// Der findes ligeledes en del velbesøgte gratis hjemmesider på verdensplan bl.a. den australske 10 Balance nr. 3 september 2012

11 TEMA Sundhedsteknologi Fordelene og ulemperne Blandt fordelene kan nævnes at det kan føles mindre forpligtende for den deprimerede og dermed lettere at tage det første skridt til at søge hjælp. Det bliver lettere at gøre noget aktivt ved situationen, end hvis han/hun skal ud og opsøge en behandler i den fysiske virkelighed. For mange kan det måske på denne måde virke som et overkommeligt første skridt, et skridt der kan blive det afgørende og vigtigste skridt, de tager. Man kan forestille sig, at man måske kan være med til at bremse udviklingen af et mere langvarigt og invaliderende forløb ved at gøre denne tilgang tilgængelig for en større gruppe. En af ulemperne kan selvfølgelig være, at når man netop snakker om en gruppe af mennesker, der kan have svært ved at komme ud af døren og svært ved at være i sociale sammenhænge, kan komme til at fastholde dem i deres undgåelsesadauog det engelske co.uk. Disse er interaktive selvhjælpsprogrammer for bl.a. depression, som yder evidensbaseret information og anviser strategier fra kognitive, adfærds- og interpersonelle terapier. Fremtidsmulighederne i chatrådgivning Chat er en samtale, der foregår ved at skrive sammen på computeren via internettet frem for med den fysiske stemme. Der opstår en dynamik, som man kender den fra ansigt til ansigt-samtaler, men dog med den filtrering, at man ikke får gestik, mimik og andre nonverbale cues med. Der er åbenlyse begrænsninger i denne kontaktform, men disse kan der til dels kompenseres for med internetspecifikke faktorer som fx online disinhibition, der bl.a. karakteriseres ved, at klienter hurtigt kaster vi-har-lige-mødt-hinanden normer overbord og udviser en villighed til at afslører fx skamfulde og pinlige tanker og handlinger (eller mangel på samme). Noget der kan være særligt oplagt i det indledende møde med den deprimerede, der ofte er plaget af skyldfølelser og selvbebrejdelser. Især børn og unge verden over har taget chatrådgivning til sig, hvilket gør det særligt egnet til tidlig intervention ad denne vej. færd og deres inaktive tilstand. Dette er bestemt noget, man som behandler skal være opmærksom på. Frafald er et stort problem i forhold til fx et internetbaseret kognitivt forløb, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe kan have brug for mere terapeutkontakt undervejs særligt for at motivere til at gennemføre hjemmearbejdet mellem modulerne ( sessionerne ). Herudover skal man med deprimerede være opmærksom på, at man ikke har samme mulighed for at vurdere selvmordsrisikoen som ved et ansigt til ansigt møde. Her kan det være godt på forhånd at have aftalt, hvordan man eventuelt kompenserer for det, samt hvad man gør i konkrete bekymringssituationer. Der går i dagens Danmark rigtig mange mennesker rundt, der er plaget af forskellige grader af depression mange flere end vi har mulighed for at nå ud til og hjælpe via traditionelle tilgange ligesom der er mange, der ikke søger hjælp, før de sidder dybt i depressionens sorte hul. Noget der både har store personlige, men også store samfundsmæssige omkostninger, hvorfor der er al mulig grund til at tage alle de midler i brug, vi kan. Man kan på denne måde komme udenom lange ventelister og evt. mangel på kvalificerede (fx kognitive) terapeuter. Balance nr. 3 september

12 TEMA Sundhedsteknologi Facebook mod depression? På Facebook har vi selv kontrollen over, hvor og hvordan vi vil være til stede. Det gør det nemmere at være social, når man mest af alt har lyst til at isolere sig. Af Vibeke Nielsen Halvdelen af Danmarks befolkning er på Facebook og bruger i gennemsnit 20 minutter på siden hver dag. Men ifølge flere eksperter er 90 procent af Facebooks 900 mio. brugere blot iagttagere. Kun én procent bruger Facebook meget aktivt. Mange er derfor usynligt tilstede. Den mulighed kan udnyttes positivt, når man har en psykisk lidelse. At være med uden at være der Jeg mener, det udvikler vores fællesskabsfølelse at kommunikere gennem sociale medier. Vi kan kommunikere mere og med en masse forskellige mennesker. Men vi har selv kontrollen over hvornår og hvordan. Man bestemmer med andre ord selv, hvornår man vil være synlig og gå i dialog med andre. Der er ingen forventninger til én eller krav om, at man skal deltage aktivt, siger Jon Lund, ekspert i sociale medier. Han mener derfor også, at Facebook kan være en hjælp, når man lider af angst eller depression. De sociale medier gør det muligt at være med på sidelinjen og på en stille og rolig måde arbejde sig ind i en gruppe uden at føle sig presset. Når man begynder at føle sig tryg, kan man så langsomt blive mere og mere synlig. Man kan altså øve sig på - i eget tempo at blive mere og mere synlig for andre., siger Jon Lund. Trygge rammer online Mange patienter bruger også Facebook til at starte egne netværksgrupper, hvor de kan skrive dagbøger, dele erfaringer og føle sig lyttet til af andre i samme situation. Her er der ingen faste mødetider, aftaler eller uvedkommende tilhørere. Det fungerer som en online selvhjælpsgruppe, 12 Balance nr. 3 september 2012

13 TEMA Sundhedsteknologi Det er især en fordel i forhold til personer med psykiske lidelser, der samtidig er præget af social angst. For dem kan det være svært at komme hjemmefra. Her kan internettet hjælpe mange med at række ud efter hjælp og fungere som første skridt på vejen mod behandling. Annette Rolsting er kommunikationsrådgiver og medlem af landsbestyrelsen i psykiatriforeningen Bedre Psykiatri. som man kan deltage i hjemmefra, når det passer og uden indblanding fra foreninger, kommuner eller virksomheder. Det er især en fordel i forhold til personer med psykiske lidelser, der samtidig er præget af social angst. For dem kan det være svært at komme hjemmefra. Her kan internettet hjælpe mange med at række ud efter hjælp og fungere som første skridt på vejen mod behandling. Jeg oplever f.eks. mange, der gerne vil være anonyme og er usikre på det etablerede system, f.eks. deres egen kommune. Så er en gruppe på Facebook også en mulighed, siger Annette Rolsting, der er kommunikationsrådgiver og medlem af landsbestyrelsen i psykiatriforeningen Bedre Psykiatri. Virtuelle bivirkninger Facebook har dog visse bivirkninger. Det sociale medie er nemlig også et sted, hvor mange sammenligner sig selv med andre. En god grobund for dårligt selvværd. Facebook kan have en negativ virkning på nogle. Det fremstiller jo et glansbillede af andre menneskers liv, siger Jon Lund. Der er selvfølgelig også risiko for konflikter. Der kan f.eks. være uenighed om brugen af god tone, hvem der skal bestemme, og hvem der må være med. Men der er heldigvis mange eksempler på, at disse grupper fungerer, og at de involverede tager medansvar, siger Annette Rolsing. Andre populære sociale medier er Twitter og blogs. Dog er de ikke tilnærmelsesvis så anvendt som Facebook. Balance nr. 3 september

14 Depressionsforeningens foredragsgruppe Af Hanne Tranberg, bestyrelsen og foredragsgruppen En foredragsgruppe er DepressionsForeningens nyeste skud på projektstammen. Vi søger derfor medlemmer, der har lyst til at fortælle deres historie om livet med depression eller bipolar lidelse. I denne artikel kan du læse mere om introduktion og uddannelse for foredragsgruppens medlemmer og møde to deltagere, der allerede har foredragserfaring. I foråret 2011 besluttede bestyrelsen at etablere en foredragsgruppe. En tremandsgruppe har arbejdet med at planlægge et uddannelsesforløb, som tænkes gennemført i løbet af dette efterår. to og to. Den ene skal holde foredraget, mens den anden skal fungere som støtte, samtidig med at de sammen kan evaluere forløbet efter foredraget. Er du interesseret i at være med i foredragsgruppen, bedes du henvende dig til sekretariatet snarest muligt. Vi ser meget gerne deltagere fra hele landet. Uddannelse og fælles forberedelse Uddannelsesforløbet kommer til at omfatte fire dage, to enkeltdage og et weekendforløb, hvor vi træner livshistoriefortælling med en trænet underviser. Uddannelseforløbet afsluttes med en dag, hvor deltagerne leverer et planlagt foredrag, som skal godkendes af underviser og planlægningsgruppe. Foredragsholderne vil blive sendt ud Hvem kan være med i gruppen? Medlemmer af foredragsgruppen forventes at: være villig til at repræsentere DepressionsForeningen være afklaret med egen sygdom og parat til at formidle viden om den og dens konsekvenser være i en stabil periode rent sygdomsmæssigt være rede til at modtage kritik, både negativ og positiv være i stand til at passe på sig selv/ kende egne grænser 14 Balance nr. 3 september 2012

15 Mød foredragsgruppen: Hvem er du? Mit navn er Mads Trier-Blom. Jeg er 37 år og lider af bipolar affektiv lidelse. Jeg kommer i DepressionsForeningens lokalgruppe i København. Hvorfor er du begyndt som foredragsholder? Fordi jeg oplever, at det største problem ved sygdommen er selvstigmatisering og tabu - det ønsker jeg at bekæmpe. Hvad har det givet dig som person at komme ud? Jeg er blevet klogere på mig selv og på mødet med andre, og jeg har udviklet mit netværk. Hvordan har reaktionerne været overfor dig? Jeg bliver generelt mødt af accept, nysgerrighed og anerkendelse. Hvem er du? Jeg hedder Tina-Maria, er 42 år og gift med verdens bedste pårørende! Jeg lider af moderate til svære depressioner, som har fyldt næsten alt i mit liv de sidste fire år. Hvorfor er du begyndt som foredragsholder? Jeg har været til flere foredrag om psykisk sårbare, men kunne ikke rigtig finde nogen, jeg følte samhørighed med. Der manglede nogle derude, jeg kunne identificere mig med og hvor enerien ikke kun var meget tung. Og så tænkte jeg, at i stedet for bare at være skuffet og brokke mig, måtte jeg jo selv starte med foredrag. Hvad har det givet dig som person at komme ud? Utrolig meget! Jeg har fået langt mere selvaccept og dermed indre ro ved at være så åben omkring mit nye sårbare jeg. Jeg er mentalt død efter et foredrag, men på en god måde. Det er utrolig skønt at kunne bidrage med noget til andre prøv det! Hvordan har reaktionerne været overfor dig? Primært meget positive. Jeg bliver tit rost for mit ærlige foredrag og for mit mod til at stå frem, og det gør mig glad. Har oplevet nogle enkelte, der virkede meget negative, men jeg har lært aldrig at tage det personligt. Balance nr. 3 september

16 Foredrag om Kognitiv Terapi græsted Sindets Dag Odense Den 10. okt., Flakhaven og rådhuset kl Mandag den 17/9 kl Henrik Tingleff, kognitiv terapeut, fortæller om terapiformen, men vil også komme med bud på, hvordan vi i vores hverdag kan arbejde med og forbedre vores kognitive færdigheder. Af pladshensyn er det nødvendigt at tilmelde sig til Frivilligcenter Græsted tlf: DepressionsForeningen er medarrangør af et brag af en festlig dag. Musik, foredrag, gøgl, boder. Vi starter med gratis kaffe og morgenbrød til alle forbipasserende Se flere arrangementer i Region Syddanmark på regionsyddanmark.dk Social Gadekunst på Kulturnat i Hillerød Fredag den 21/9 kl hillerød 12 foreninger, 12 kunstnere og 12 butikker er blevet koblet sammen. Depressionsforeningen er koblet sammen med en kunstner, der donerer et billede specielt lavet til dagen. Billedet samt tekst vil blive vist i et butiksvindue, hvor vi vil have materiale. Ugen derpå vil billedet blive udstillet i en pop-up shop, hvor vi ligeledes vil have materiale samt være til stede. Fredag den 28. september vil der blive holdt auktion over malerierne, og evt. overskud går til vores lokalgruppe i Hillerød. Tid og sted for pop-up shop og auktion vil stå i foreningens kalender på når vi ved mere. Søges Frivillige der vil afse et par timer til at stå i pop-up shop sammen med andre foreninger. Det foregår i uge 39. Hvis du er interesseret så henvend dig til Lis Silkeborg på tlf: Ny gruppe i Græsted Hver tirsdag fra græsted Kontaktperson søges til nystartet gruppe i Græsted. Som kontaktperson vil du blive del af et netværk af frivillige i Depressionsforeningen Du kan deltage i 2 årlige weekendkurser Du kan deltage i årlige møder for kontaktpersoner Du vil blive del af et netværk for kontaktpersoner i Frivilligcenter Græsted Du vil dele opgaven med en anden kontaktperson Henvendelse: Lis Silkeborg, tlf: Lokalgruppedeltagere søges Odense HUSK! Vi efterlyser deltagere til vores selvhjælpsgrupper: Pårørende, bipolare eller almindelig gruppe. For nærmere oplysninger: Maria (pårørende), Lars (bipolare), Karen Margrete (øvrige) 16 Balance nr. 3 september 2012

17 Kognitiv terapi mod depression sorø Ungedag på Magasinet Den 27. sep. kl Odense Mandag den 17. Sep kl. 19 i mødelokale 2+3 i Sorø hallen, Ringstedvej 20, Sorø Psykolog Pia Callesen fra Cektos vil komme og fortælle om kognitiv terapi i forhold til at være ramt af depression. Hvad er kognitiv terapi, og hvordan bruger man det til at håndtere depression. Alle er velkomne, og arrangementet er gratis. Tilmelding til Sascha Jensen på eller mærket foredrag. Ny kontaktperson søges Har du lyst til at være ny kontaktperson for lokalgruppen i Odense? Kontakt Sara Rossetti for yderligere information, Gruppen mødes 1. onsdag i måneden, Netværkskontakten, Jens Benzonsgade 54, 5000 Odense Frivillige kontaktpersoner Odense aalborg Vi søger en som har haft eller har depression og har overskud til at være frivillig kontaktperson i vores lokalgruppe. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi søger også en frivillig kontaktperson til en lokalgruppe til pårørende af depressionsramte. Har du overskud og erfaring med at være pårørende, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du lyst til at være kontaktperson for en af grupperne, så kontakt Henriette på tlf.: Arrangementet er en del af En af os kampagnen. PIO står bag sammen med en række foreninger, bl.a. Depressions- Foreningen. For program og nærmere oplysninger se: vanløse Foredrag om sygdom og sociale rettigheder Torsdag d. 25/10 kl Kultursalen Kulturstationen Vanløse - Kulturhuset Frode Jakobsens Plads 4, Vanløse Mange føler en vis form for identitetstab i forbindelse med sygdom. Ydermere kan de fleste nok nikke genkendende til at føle sig underlagt kommunens kontrol og sagsbehandlingsregler. Men hvad er egentlig op og ned på alle de regler og kontrol? Louise Schelde Frederiksen er uddannet socialrådgiver, coach og afslutter næste år uddannelsen som jurist. Med kombinationen på tværs af sine uddannelser har hun knækket koden til, hvordan man sikrer sig progression og lovmedholdelighed. Til foredraget giver hun dig inspiration til, hvordan du kan genvinde kontrollen over eget liv, oplyser dig om dine muligheder i henhold til lovgivningen og giver eksempler på, hvorfor det kan betale sig at søge indsigt og ty til handling. Det er dit liv, det handler om - så hvorfor ikke tage det seriøst. OBS: kun 50 pladser. Pris 30 kr. medlemmer / 50 kr. ikke medlemmer. Tilmelding Via webshop på Har du ikke adgang til internettet, så ring Balance nr. 3 september

18 Ufortyndet livskraft Af Marianne Asbæk Er det kun grædekoner, der tager på højskole med Depressions- Foreningen? Og er sådan et ophold ikke lidt op ad bakke? Læs her, hvordan Marianne oplevede en uge på Nordfyns Folkehøjskole. Nordfyns Folkehøjskole skjult bag valmuer Undervisning under solen. Psykolog Henrik Tingleff får en snak med Anne under fredagens opsamlingsøvelse Sådan lidt op ad bakke? Jeg fortalte til en kollega, at jeg skulle på DepressionsForeningens Sommerhøjskole. Hun så bekymret på mig og spurgte, om ikke det kunne blive sådan lidt op ad bakke. Det afviste jeg smilende, men det var ikke sandt, at jeg ikke havde tænkt det. For netop det faktum, at jeg selv har lagt flere fuldblods-depressioner bag mig, gør, at jeg ved præcis hvor tyk og tung en energi, man kan bære rundt på, når verden er sort. Hvor meget ville det mon fylde? Ville deltagerne være vrangvillige og søge i hi på værelserne? Eller sidde og dele grædekonehistorier og trække hinanden endnu længere ned? Et venligt godnat Det var søndag, og alle var efterhånden ankommet til Nordfyns Folkehøjskole, vores fælles ramme for den kommende uge. Stilheden larmede lidt, og flere så ud som om, de helst ville suges ind i de hvide vægge og forsvinde fra andres synsfelt. Enkelte nik og usikre smil. Rigtig mange tavse cigaretter, der glødede heftigt. Tale faldt primært mellem dem, der kendte hinanden i forvejen. Nogle forsøgte at tage kontakt, men det blev lidt akavet. Efter en underholdende rysten-sammen, hvor latteren fik løsnet lidt på de stive former, ønskede vi venligt hinanden godnat og lukkede dørene til værelserne. Jeg vågnede tidligt og løb en tur i den gryende morgen, hvor jeg stadig havde verden for mig selv. Senere gik jeg mor- 18 Balance nr. 3 september 2012

19 Ryste-sammen-leg. Fang ægget med lagenet. gentur med de andre. En god lejlighed til at tale om almindeligheder og få øvet lidt navne. Solen var oppe og allerede lun, og påfugle skrålede os uskønt i møde. Sol og dyreliv er nu god adspredelse. Bliv god til at være den, du er Morgensamlingen satte fokus på, at vi jo var kommet for at blive gode til at være dem, vi allerede er. At det var ok at følge sine egne grænser og sige til og fra. Også midt under et foredrag, hvis man havde mere brug for at sove eller bare være alene. Flere skuldre tog den lange rejse ned fra ørerne. Foredragene gav stof til samtaler. De gav en faglig tilgang til den sårbare menneskelighed, vi alle havde med os. De var en anledning til at lukke lidt op og dosere sig selv afmålt, og uden at det blev for privat. Åbent og ærligt fællesskab Men det var også samtalerne, der stod bag den store afsløring af, hvad der burde have været en åbenlys selvfølgelighed: At vi havde rigtig mange udfordringer til fælles. At vi forstod hinanden. At vi godt kendte til de ting, vi hver især var vant til, og som andre mennesker fandt skræmmende, underlige og mærkelige. Og at vi alle sammen ville det samme: Vi ville bare gerne have det godt. Føle glæde og mærke lysten til at gøre noget. Og det var i netop den erkendelse, at blomstringssæsonen tog fat på Nordfyn i uge 30. I det højloftede, åbne, varme og ærlige fællesskab, så jeg forbløffet den største mængde livsvilje og kampgejst, jeg nogensinde har set, vokse frem. Og jeg var faktisk ret flov over, at jeg ikke havde forstået det fra starten: At det er, når vi holder fast i hinanden og deler ud af os selv, at der opstår en glæde så tæt på lykke, at verden omkring synes trist i sammenligning. Det er ufortyndet livskraft. Aftenudflugt til havnen i Bogense. Is må der til! Det er vigtigt at være godt opvarmet til morgenturen, hvad enten den foregår i løb eller gang. Balance nr. 3 september

20 På toppen på N Højskole 2012 Jette prøver kræfter med klatrevæggen. Ida på vej mod toppen. En lun sommeraften fik deltagerne på årets højskoleophold mulighed for at prøve kræfter med sig selv og en meget høj pæl. Akkompagneret af brænderøg og tilråb tog deltagerne udfordringen i stiv arm. Af Marianne Asbæk Tirsdag bliver der mulighed for at klatre til tops, smilede Frederik, da han viste os rundt på højskolens område den første aften. Vi stod med nakken lænet tilbage og så på en træpæl, der rejste sig 10 meter op i luften med fodstøtter strittende ud på begge sider. Du gør det garanteret! Min søster så på mig med et blik, der kunne tolkes som enten opgivende eller bekymret. Ja da!, grinede jeg. I virkeligheden mest for at drille. Det er min opgave. Jeg er lillesøster. Jeg kunne på ingen måde se mig selv balancere på toppen af den pæl! Tænk som Pippi Bålet blev tændt, snobrødsdejen sat på bordet og kassen med sikkerhedsudstyr til vovehalse båret frem. De modigste hoppede straks i selerne, steg til vejrs, forcerede toppen og sprang ud med elastik om livet under højlydt jubel. Imens arbejdede min adrenalinpumpe med stadig højere kadence. Jeg følte, jeg stod på planken og så på frådende, sultne hajer mellem mørke bølger. Men som en af mine helte, Pippi, siger om nye udfordringer: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert. Inden jeg fik tænkt mere, havde jeg greb om de øverste trin og var på vej mod den værste del: At få skankerne bevæget fra de trygge trin og op på toppen af stammen. Hjertet bankede på højtryk og den visse død var efter min bedste overbevisning 20 Balance nr. 3 september 2012

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk.

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes til: Leo Vad: 20905896 Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe levad@ikast-brande.dk Eller Trine Andersen: 20181639 tcand@ikast-brande.dk 16 Feb.-Apr. 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE

AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE SEP., OKT., NOV., DEC. 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Intro til aktiviteter... 3 Nada... 4 Krolf... 6 Petanque... 7 Motionshold... 8 Strikkeklub... 9 Mellemgruppe...10

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere