Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de"

Transkript

1 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om reform af erhvervsuddannelserne. I det følgende har vi samlet hovedtrækkene i reformen og betydningen særligt for det merkantile område. Frem til august 2015 vil de konkrete elementer i reformen blive fastlagt. Der er derfor flere områder i reformen, der ikke konkretiserer, hvordan de skal gennemføres i praksis. HL er i dialog med parterne på området og vil orientere løbende om udviklingen. Ikræftrædelse Reformen skal træde i kraft fra august Fire indgange Fremover kommer der fire indgange i stedet for 12 til de 107 erhvervsuddannelser. De nye indgange har fået følgende, foreløbige navne: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Det er endnu ikke afklaret, om den fremtidige indgang "Kontor, handel og forretningsservice" kommer til at indeholde de samme uddannelser, som HG gør i dag. Adgang til erhvervsuddannelserne Unge kan som udgangspunkt kun optages på en erhvervsuddannelse, hvis de har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. For elever, der kommer fra 9./10. klasse, gælder endvidere, at de skal være vurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. De samme adgangsforudsætninger vil gælde for voksne, der søger ind på den nye erhvervsuddannelse for voksne. 1

2 Alternative adgangsveje To grupper af elever er undtaget fra det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne: Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, og dermed af virksomheden vurderes som parat, har direkte adgang. Elever, der i forvejen har gennemført en ungdomsuddannelse og som derigennem har opnået det fornødne faglige niveau i dansk og matematik har også direkte adgang. Med henblik på at ingen, der vurderes at kunne gennemføre, hindres i optagelse, vil der derudover være mulighed for optagelse på en erhvervsskole efter en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik og en personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale og en samlet helhedsvurdering. For unge, der ikke lever op til adgangskravene, eksisterer der en række uddannelsesforberedende og beskæftigelsesrettede tilbud, som vil blive suppleret med yderligere to tilbud, Erhvervsrettet 10. klasse og Kombineret Ungdomsuddannelse, hidtil kaldet fleksuddannelse. Erhvervsrettet 10. klasse Der bliver oprettet en ny linje i 10. klasse (EUD10), der skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde de nye adgangskrav. EUD 10 vil blive udbudt af kommunerne til unge under 18 år. Forløbet er målrettet de elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Forløbet skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på erhvervsuddannelserne. For unge, der ikke mindst har karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved start på EUD10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematik ved afslutningen af 10. klasse. Den enkelte elev bestemmer selv, om pågældende ønsker at søge EUD10 eller et andet 10. klasseforløb. EUD10 varer 1 skoleår. En obligatorisk del vil grundlæggende være tilsvarende indholdet i almen 10. klasse, men med en toning mod erhvervsuddannelserne. En valgfri del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne, med obligatorisk brobygning samt fag og elementer, der introducerer til de fire nye EUD hovedområder. Der fastsættes et samlet minimumskrav om samarbejde med en erhvervsskole på 30 pct. af undervisningstiden. Det vil være muligt at samarbejde yderligere, fx i op til 50 pct. af undervisningstiden i alt 20 uger - svarende til hele den valgfri del på 14 uger, som skal introducere til erhvervsuddannelserne, og 6 ugers obligatorisk brobygning samt den obligatoriske opgave. 2

3 Kommunalbestyrelserne vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. klasseundervisningen, herunder EUD10 - så længe kravene til indhold, varighed mv. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbejdet i EUD10. Kombineret Ungdomsuddannelse (tidligere kaldet fleksuddannelse) Der oprettes en ny Kombineret Ungdomsuddannelse til de årige, der ikke har de nødvendige faglige, sociale eller personlige kompetencer til at gennemføre en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelse tilrettelægges som en 2-årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse, der endvidere vil give grundlag for videre uddannelse. Unge, der har gået på Kombineret Ungdomsuddannelse vil kunne blive optaget på en kompetencegivende uddannelse på linje med øvrige elever, såfremt de opfylder adgangsbetingelserne. En afsluttet Kombineret Ungdomsuddannelse giver titlen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt jobområde. Den kombinerede ungdomsuddannelse er berammet til 2500 elever på landsplan fordelt på forskellige udbudsområder. Den kombinerede ungdomsuddannelse skal udbydes af en række institutioner, som skal indgå i et forpligtende samarbejde. Det kan være institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, AVU, HF og AMU, samt produktionsskoler, kommunale ungdomsskoler, højskoler og daghøjskoler. Det vil derfor formentlig være begrænset, hvad fleksuddannelsen har af beskæftigelsesmæssig volumen for HL's lærere. Grundforløbets varighed og indhold Den nye reform medfører, at de merkantile uddannelser får samme grundforløbsstruktur som de øvrige erhvervsuddannelser, dog med undtagelse af kontor med specialer og finansuddannelser. 3

4 Elever fra 9. og 10. klasse: 40 ugers grundforløb plus 2 års hovedforløb For elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter 9. og 10 klasse, vil grundforløbet vare et år svarende til 40 uger og bestå af to dele: Del 1 på 20 uger. Her skal eleverne tilegne sig almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer Del 2 på 20 uger. Her skal eleverne tilegne sig uddannelsesspecifikke fag. Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve, som skal bestås for at fortsætte på hovedforløbet. I forhold til regeringens oprindelige udspil giver reformen også adgang til 40 ugers grundforløb for elever året efter, de har afsluttet 9./10. klasse. Efter 1. del skal eleven vælge uddannelse. Eleven kan vælge inden for indgangen, f.eks. den merkantile indgang, men kan også vælge på tværs af indgangene, dvs. også blandt de tekniske erhvervsuddannelser. Den enkelte elev kan kun tage 1. del af grundforløbet én gang. Ønsker en elev at starte på en ny erhvervsuddannelse, fordi han/hun fortryder sit uddannelsesvalg, skal vedkommende starte direkte på 2. del af det pågældende grundforløb. Øvrige unge under 25 år: 20 ugers grundforløb plus 2 års hovedforløb Disse elever skal kun have den ovenstående del 2 på 20 uger bestående af uddannelsesspecifikke fag. Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve, som skal bestås for at fortsætte på hovedforløbet. Studenter: Op til 10 ugers grundforløb plus 1 års hovedforløb For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter, og den gruppe skal gennemføre et grundforløb på op til 10 uger. Grundforløbslængden vil formentlig afhænge af, hvilken gymnasial uddannelse ansøgeren har gennemført. En overgangordning vil betyde, at uddannelsesaftaler der er indgået og påbegyndt senest den 1. august 2020 kan omfatte en uddannelsestid på et hovedforløb på op til 2 år. Alle på 25 år og derover: Erhvervsuddannelse for voksne, EUV Der etableres en ny erhvervsuddannelse for voksne, dvs. elever der er fyldt 25 år. Hensigten med reformen er, at den nye EUV skal erstatte den nuværende GVU, Grundlæggende voksenuddannelse. Her inddeles de voksne i tre grupper: 1. Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne - uden grundforløb og uden praktik. Det standardiserede uddannelsesforløb skal som udgangspunkt være 10 procent kortere end skoledelen på hovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer. 4

5 2. Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse, som ikke eller kun delvist lever op til kravet om to års relevant erhvervserfaring, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Forløbet skal i udgangspunktet være 10 procent kortere end skoledelen i hovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. De voksne kan endvidere modtage grundforløbets 2. del samtidig med, at praktikperioden skal være kortere end for de unge og maksimalt 2 år. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer. 3. Voksne uden relevant erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del (20 uger). Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX-forløb Der indføres EUX-uddannelser på det merkantile område. Med et EUX-forløb får eleven både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, det vil sige både erhvervskompetence og studiekompetence. Kontor med specialer og Finansuddannelsen kan kun tages som EUX-forløb. Samme EUX-forløb bliver også en mulighed på detailuddannelsen og handelsuddannelsen, men disse uddannelser kan også tages som almindelig erhvervsuddannelse. Alle EUX-forløb vil også være en mulighed for voksne. Elever, der starter på et ordinært erhvervsuddannelsesforløb, skal derudover have mulighed for at skifte til et EUX-forløb inden for de første to uger. EUX-elever kan gennem hele forløbet vælge at gå tilbage til et almindeligt EUD-forløb. I modsætning til det oprindelige reformudspil er EUX ikke længere forbundet med kvoter. Det betyder, at alle, der begynder på en merkantil EUX, også får mulighed for at afslutte forløbet for herefter søge praktikplads og fortsætte på hovedforløbet eller starte på en videregående uddannelse. EUX-forløbets opbygning En EUX på det merkantile område består af op til to år på erhvervsskole og to år i hovedforløb. Eleven følger et særligt EUX-grundforløb af samme længde som de øvrige grundforløb, fulgt af et studiekompetencegivende forløb på yderligere et år. Først herefter skal eleven indgå en uddannelsesaftale og begynde på hovedforløb. Lærerkompetencer på EUX Lærere med en HD-uddannelse og undervisningskompetence på EUD, men uden undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser, kan i kraft af praktiske erfaringer fra erhvervslivet have kvalifikationer, der 5

6 er meget relevante for at undervise i en række merkantile fag på gymnasialt niveau i kommende EUXforløb. Aftalepartierne er enige om, at det skal sikres, at HD-uddannede undervisere på erhvervsuddannelserne med fagdidaktisk supplering kan opnå specifik undervisningskompetence til relevante merkantile fag på gymnasialt niveau i EUX-forløb. Nyt trin 3 på Detail- og handelsuddannelserne Der indføres der en ny etårig overbygning (trin 3) på detail- og handelsuddannelserne, som er målrettet den gruppe elever, der via et klassisk erhvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vej end EUX og får kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Undervisningstimer Der indføres et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august i 2015, stigende til 26 timer fra august 2016 og frem. Det svarer til knap 35 lektioners undervisning á 45 minutter ugentligt og i gennemsnit til knap 7 lektioner á 45 minutter om dagen. Minimumstimetallet skal ses som et samlet gennemsnit over et grundforløb. Skolerne skal fremover dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de har krav på. Der vil centralt blive fastlagt nærmere rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter. Særligt for uddannelserne detailhandelsuddannelse med specialer, handelsuddannelse med specialer, eventkoordinatoruddannelsen, generel kontoruddannelse og sundhedsservicesekretæruddannelsen får skolerne økonomisk mulighed for at styrke undervisningen på grundforløbets 2. del, svarende til en beregningsteknisk øget undervisningsintensitet på 2 uger for at styrke kvaliteten på de merkantile uddannelser uden obligatorisk EUX.. Den øgede undervisningstid skal anvendes til at nå højere kompetencemål ved overgangen til hovedforløbet f.eks. til at løfte niveauet i faget dansk og i et af de uddannelsesspecifikke kompetencemål. Kompetenceløft af lærerne Kompetenceudviklingen af lærerne skal gå på to ben opkvalificering af lærernes faglige kompetencer i relation til de erhverv, som uddannelserne retter sig imod og opkvalificering af lærernes pædagogiske kompetencer. Som følge heraf afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen. Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. 6

7 Alle lærere skal endvidere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet fx være et modul fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannelsesindsats. Derfor skal der gennemføres en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. Kortlægningen gennemføres i første halvår af Indholdet af planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingen af lærerne skal være praksisrelateret. I indsatsen skal der lægges vægt på, at kompetenceudviklingen tager afsæt i lærernes og skolernes daglige pædagogiske og faglige udfordringer, og at resultaterne af kompetenceudviklingen anvendes i videreudvikling af skolernes faglige og pædagogiske praksis. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor Ifølge reformen skal skolerne forpligtes til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering. Endvidere indføres der i lovgivningen krav om differentiering i form af niveaudeling: Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt. Erhvervsskolerne skal bl.a. gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske. I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag (f.eks. dansk f til c niveau), og mange uddannelsesspecifikke fag udbydes kun på ét niveau. For at sikre en bedre undervisning ønskes også en bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik. Det skal ske ved indførelse af kompetencemål om at anvende teori i praksis, en styrkelse af praksisrelateret undervisning og systematisk opsamling på praktikperioderne. Ligeledes ønskes en styrket anvendelse af it-understøttet undervisning. Derfor udarbejdes der i 2014 en analyse af digitaliseringens muligheder for øget kvalitet og bedre ressourceanvendelse i erhvervsuddannelserne. På baggrund af analysen udarbejdes en samlet strategi for Den digitale erhvervsuddannelse, der skal styrke den samlede indsats for udnyttelse af digitaliseringens muligheder. Ledelse Det fremhæves, at der er behov for en stærk pædagogisk ledelse på skolerne, som sammen med lærerne kan skabe erhvervsuddannelser med højere kvalitet. Derfor videreføres og justeres kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra finanslovsaftalen af 8. november 2012 således, at den pædagogiske 7

8 ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for den løbende pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne. Endvidere fastslås, at det er afgørende for reformens succes, at lederne kan udnytte det nye ledelsesrum, der er tilvejebragt med de nye arbejdstidsregler, til at gennemføre de centrale initiativer i reformen, herunder et kvalitetsløft af undervisningen, en ændret struktur og en styrkelse af skolens ungdomsmiljøer. Konkret udvikles og afholdes der i kurser i ledelse og udvikling i praksis rettet mod alle erhvervsskoleledere med henblik på at give et samlet løft af sektorens ledelsesniveau. Tilsyn For at sikre et øget fokus på implementering af reformen og en konsekvent og målrettet styring af erhvervsuddannelserne indføres et statsligt kvalitetstilsyn. Undervisningsministeriets muligheder for at gribe ind skal således udvikles og effektiviseres, hvilket angiveligt giver kortere reaktionstid og bredere aktionsradius af hensyn til de elever, som modtager undervisning af for dårlig kvalitet. Der er i øvrigt enighed om, at tilsynet i reformens indfasningsperiode skal suppleres med læringskonsulenter, som skal rådgive erhvervsskolerne om kvalitets- og kompetenceudvikling og sprede viden og metoder på tværs af institutionerne. Konsulenternes rådgivning af skolerne vil som udgangspunkt være rettet mod skolens ledelse. Evaluering Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer herunder gennemføres løbende, systematisk opfølgning på arbejdsgivernes tilfredshed med det faglige niveau hos de elever fra erhvervsuddannelserne i den nye struktur, som arbejdsgiverne indgår uddannelsesaftaler med og/eller ansætter efter færdiggjort erhvervsuddannelse som forelægges for aftalepartierne - som forelægges for aftalepartierne. Undervisningsministeriet vil løbende følge aftalens udmøntning og fremlægge resultaterne for aftalepartierne. Vejledning Man vil fokusere vejledningsindsatsen med henblik på dels en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, dels at målrette vejledningsressourcerne for at tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret videreførelse af Ungepakke II. Det skal bl.a. medvirke til at flere, herunder dygtige, elever vælger en erhvervsuddannelse. Alle elever i 8. klasse skal fremover deltage i introduktionskurser i 5 dage. Kurserne skal omfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det skal styrke de unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Endvidere skal der ske en fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen fra 9. til 8. klasse. 8

9 Der skal endvidere ske en særlig forbedring af indsatsen for de ca. 20 procent af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. Alle skal have vejledning, men ikke alle får individuel vejledning. Gruppevejledning skal anvendes i højere grad end i dag. Implementering og tidsplan Undervisningsministeriet vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udforme en plan for implementering af reformen. Regeringen har nedsat en tværministeriel styregruppe, der skal sikre implementeringen af reformerne. Der er oprettet et implementeringssekretariat, der skal lede arbejdet med at implementere reformerne og betjene styregruppen. Ministeriets foreløbige plan ser således ud: Forår 2014: Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014: Fokuseret vejledning Ny hovedbekendtgørelse Kvalitetsinitiativer, nye grundforløb, EUX og overgangskrav til hovedforløb Udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse Forår 2015: Lokal udvikling af nye uddannelser (EUD, EUV, Kombineret Ungdomsuddannelse) August 2015: Eleverne begynder på de nye erhvervsuddannelser, EUV, EUD10 og Kombineret Ungdomsuddannelse EUD-udbud fastfryses til 2017 Yderligere oplysninger Spørgsmål om reformens konkrete indhold og betydning kan rettes til konsulent Bodil Hoier i HL på eller / Link til hele reformudspillet på Undervisningsministeriets hjemmeside Notatet er udarbejdet 25. februar

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

Læs mere

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform

Læs mere

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen 18. juni 2014 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

De danske Produktionsskoler - en introduktion

De danske Produktionsskoler - en introduktion De danske Produktionsskoler Indhold 3 Forord 4 Alle unge i uddannelse eller arbejde 5 De danske produktionsskoler 7 Målgruppen 10 Hvad er en produktionsskole? 12 Samarbejde og samspil med det omgivende

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Det fleksible grundforløb

Det fleksible grundforløb Det fleksible grundforløb Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i flere af erhvervsuddannelses indgangene Udarbejdet af Jens Carlsen og teamet fra det fleksible grundforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS Af Niels Glavind Antallet af voksne med svag læseevne påkalder sig med rette opmærksomhed i en periode, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig større krav

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik

Sammenhæng mellem skole og praktik Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering

Læs mere

Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014

Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014 Indbydelse til at deltage i Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse Ansøgningsfrist 1. juni 2014 Undervisningsministeriet April 2014 1 Indbydelse til at deltage i forsøg og udvikling på almen voksenuddannelse

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Nyt kapitel 3. juni 2014 1. Indledning Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Forfattere: chefkonsulent Jóannes J. Gaard

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse

Udvalgsrapport. - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Udvalgsrapport - Tilbud om forløb med frivilligt arbejde til alle, der tager en ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Initiativets formål...5 3. Et signalement af unges frivillige

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere