Ny stor undersøgelse Ortoreksien kom snigende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny stor undersøgelse Ortoreksien kom snigende"

Transkript

1 LMSNYT NOVEMBER 2019 I NR ÅRGANG OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD ORTOREKSI Ny stor undersøgelse Ortoreksien kom snigende SIDE 6-12 SLUT MED FORBUDT I KOLDING: Jeg er tyk og skammer mig ikke SIDE SELVSKADE: National handlingsplan nu! SIDE 20-21

2 Kære læser I LMS brugte vi efterårsferien på at flytte til nye lokaler på Krumtappen i Valby, og i sommer fik vi som bekendt en ny regering. En ny regering betyder en ny socialminister, og vi har hilst hende velkommen med dette brev: Kære Astrid Krag Vi har med stor interesse fulgt dit fokus på tidlig indsats. Inden for spiseforstyrrelser og selvskade er vi dagligt vidne til, hvad der sker, når den tidlige indsats mangler men også, hvordan den rette hjælp på et tidligt tidspunkt kan hjælpe de unge i en anden retning. Al forskning inden for tidlig indsats i forhold til spiseforstyrrelser viser, at jo tidligere der bliver tilbudt hjælp, jo bedre er udsigten til at kunne blive helt rask. Jo lavere din vægt når at blive, og jo mere syg du er, jo dårligere er udsigten til nogensinde at blive helt rask. Dette har enorme konsekvenser for den enkelte og dennes familie, men det har også store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af dyr behandling, bosteder, overførselsindkomst osv. Hos LMS har vi et stort fokus på den tidlige indsats. Gennem rådgivningen hjælper vi unge på et tidligt tidspunkt, før selvskaden tager overhånd, eller den restriktive spisning udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Vi hjælper dem til at finde modet til at fortælle forældre eller en lærer om selvskaden, og vi klæder dem på til at tage snakken med egen læge. Med en gratis og anonym indsats kan vi hjælpe mange, fordi vi er nemt tilgængelige. Et vigtigt tilbud er også vores indsats mod spiseforstyrrelser, hvor de unge, som ikke er syge nok til at få hjælp i psykiatrien, kan få terapeutisk hjælp i en gruppe. Det er en målgruppe, som ellers oplever at blive afvist i psykiatrien, fordi de ikke er syge nok, men som kommunerne ofte ikke har kompetencerne eller mulighederne for at hjælpe. Du kan hjælpe os med at sikre den rette hjælp til unge med en spiseforstyrrelse eller selvskade, og vi glæder os til samarbejdet med dig. Louise Linde Formand FOTO: CAMILLA RØNDE LMSNYT NOVEMBER 2019 / NR. 61 / 19. ÅRGANG Udgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS LMS RÅDGIVNINGSTILBUD Se side SEKRETARIAT Telefontid: mandag-fredag kl Krumtappen 2, 5. sal 2500 Valby Tlf Bankkonto lmsos.dk PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte STØTTE OG MEDLEMSKAB Læs om alle støttemulighederne på lmsos.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Louise Linde Redaktion: Henrik K. Christensen og Nille Kroun Redaktionen af dette blad er afsluttet den 5. november 2019, issn: Har du kommentarer eller idéer til bladet? Så skriv til os på LMS er en del af Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for 83 foreninger med tilsammen medlemmer LMS er medlem af ISOBRO Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation Forsidefoto: Susanne Østerhaab Indblik Min datter har haft angst. Sådan sagde Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke på scenen til det årlige Psykiatritopmøde. Da han var færdig med sin tale, rejste de mere end 1000 tilhørere sig og klappede taktfast i respekt for, at en minister går forrest og fortæller noget af det allermest sårbare og allermest menneskelige, vi kan dele med hinanden: Nemlig, at livet indimellem rammer hårdt. I løbet af livet vil hver tredje af os få en psykisk sygdom, og ca. 15% af alle under 18 år kommer i behandling for en psykisk lidelse. Tallene er voldsomme og viser behovet for et opgør med tendensen til at betragte psykisk sygdom som noget skamfuldt. Derfor er Magnus Heunicke den modigste af os alle. Med sin historie går han som rollemodel forrest og bruger en af landets største talerstole til at vise vejen for os alle. At hver tredje i løbet af livet får en psykisk sygdom svarer til antallet af kræftramte. En sygdom, der tidligere var forbundet med skam og tabu. I dag er det noget, vi alle taler om og giver penge til. På kræftområdet har der været mange rollemodeller, og det samme har området for psykisk sygdom brug for. Vi kender alle nogen, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det kan være angst, depression, spiseforstyrrelser og en lang række andre psykiske sygdomme. Men i stedet for at skamme os over, at livet nogle gange rammer hårdt, må vi stå sammen og kræve mere forskning, mere forebyggelse og den bedst mulige behandling til alle børn, unge og voksne. Bryd tabuet og opprioriter psykiatrien STØT LMS, OG GIV OS EN STÆRKERE POLITISK STEMME. LÆS MERE PÅ LMSOS.DK/STØT For at være med til at bryde tabuet om psykisk sygdom, for vores vedkommende spiseforstyrrelser og selvskade, har vi i LMS nu etableret en Medieskole. Støttet af Trygfonden og i samarbejde med Dagbladet Information uddanner vi 19 unge mennesker fra hele landet, der har skadet sig selv eller haft en spiseforstyrrelse. De er i fuld gang med at lære at fortælle deres historie igennem foredrag, artikler og podcasts. De gør det både for at bryde tabuer og for at gøre forholdene bedre for dem, der har brug for hjælp og støtte. Vi formidler også gerne din historie. Har du haft en spiseforstyrrelse eller skadet dig selv, og vil du fortælle din historie, så kontakt os på Dette indblik starter og slutter med Sundheds- og ældre minister Magnus Heunicke. Hvad der kunne være blevet den sædvanlige indholdsløse politiske sang fra de varme lande blev i stedet nærværende og rørende. Vi i LMS sender dig og din familie de varmeste hilsner. Du skal vide, at vi og mange andre organisationer er klar ved telefonerne hver dag for at rådgive familier som din. Vi vil også gerne sige dig et kæmpestort TAK. TAK for dit mod. Lad os sammen opprioritere psykiatrien. FOTO COLOURBOX 2 LMSNYT LMSNYT 3

3 I MINE SKO Artikelserien I mine sko tegner et personligt portræt af et menneske, der er/har været berørt af en spiseforstyrrelse eller selvskade, eller som er pårørende. I dette nummer kan du læse om Annette, der fik hjælp og støtte på LMS pårørendeseminar i forbindelse med sin datters anoreksi. FOTO COLOURBOX Af Annette Spiseforstyrrelsen var som en alien, der flyttede ind og forvandlede mit søde barn til et monster, der snød og bedragede. Sådan havde jeg det i hvert fald, da min datter for knapt 5 år siden blev ramt af anoreksi. Jeg tror, at det var alvorlig sygdom i familien, der var med til at trigge, at spiseforstyrrelsen for alvor fik fat. For i takt med at usikkerheden omkring den øvrige sygdom i familien voksede, fik min datter et vildt kontrolbehov. Fordi jeg gik hjemme og tog mig af det syge familiemedlem, kunne jeg observere hendes spisemønstre. Ellers havde jeg nok først opdaget det langt senere, for hun var utrolig god til at skjule, at hun ikke spiste. Spiseforstyrrelsen var en helt ny ting for os, og den var meget invaliderende. Jeg følte mig magtesløs, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op for at hjælpe hende, for jeg manglede simpelthen redskaber. Det var nok det, der fyldte mest. Og angsten angsten for, at hun skulle dø. Manglende støtte Med erkendelsen af min datters situation stod min familie og jeg pludselig over for en sygdom, der er forfærdelig at kæmpe med, og havde samtidig en oplevelse af, at det var utrolig svært at få hjælp. Jeg følte, at jeg stod alene med det hele, og jeg fik mere eller mindre at vide, at jeg selv skulle tage mig af det. Der var ingen anden mulighed, end at jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, for at passe på hende. Jeg skulle selv tage over, der var ingen hjælp fra kommunen, og det var samtidig utrolig svært at få økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det var en kamp mod et system, der ikke anerkendte, at en spiseforstyrrelse er alvorlig, og der var totalt kaos både derhjemme, på arbejdsfronten og i økonomien. Mine svigerforældre, min mand og min søster var fantastiske støtter, og uden dem ville jeg ikke have været her i dag. Så hårdt var det. Men den mere perifere cirkel af venner og pårørende negligerede problemet totalt. De kom med kommentarer som: Jamen, hun spiser da, Hun skal bare tage sig sammen, eller Er det snart overstået, det der?. Det ramte mig virkelig hårdt og gav mig en følelse af komplet magtesløshed, både i forhold til sygdommen, men også i forhold til at få hjælp fra venner og den øvrige familie. Når det er sagt, var det svært at hjælpe, for hun snørede og snød alle også mig. Det var samtidig en utrolig svær dobbeltrolle at være omsorgsfuld mor og general på samme tid og at skulle være med til at lave regler for min datters spisning og, ja, for spiseforstyrrelsen. Det var uden tvivl primært rollen som mor, der var mest udfordret, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle agere. Der var ikke meget hjælp af hente fra behandlingsstedet. Her følte jeg mig alene med alle mine udfordringer, for der var for det meste fokus på mad og vægt og straf, og hvordan man skulle være politibetjent og få sit barn til at spise. Det var et helt enormt og alt for stort forældreansvar. Pårørendeseminaret: Endelig blev jeg rummet Min reaktion på dette kaos var, at jeg forsøgte at klare det hele selv. Men det var en umulig opgave, både strukturelt og følelsesmæssigt, fordi jeg stod meget alene. Der var ingen, som for alvor forstod min situation. Ikke engang de allernærmeste familiemedlemmer. Følelsen af at blive forstået oplevede jeg først, da jeg kom med på LMS pårørendeseminar i efteråret 2016, halvandet år efter min datter var blevet syg. Det var en kæmpe lettelse at kunne dele mine oplevelser og frustrationer med nogen, der vidste, hvad jeg talte om, og som ikke forsøgte at fikse problemet eller bagatellisere situationens alvor. På pårørendeseminaret blev jeg rummet, for her vidste de, hvad det handlede om, og hvad det indebar. Samtidig blev det en kæmpe aha-oplevelse, fordi jeg lærte at trække mig tilbage og passe på mig selv. Seminaret gav mig en større forståelse for sygdommen, og det var en stor lettelse, at underviseren bekræftede, hvor alvorlig lidelsen er. Det var første gang, jeg følte, at nogen anerkendte, hvor svært det var at være pårørende. Derudover var der også en kæmpe støtte og genkendelse i at høre de andre forældres historier, der også var rigtig svære. Annettes erfaringer og råd: LMS undervisere trækker på et bredt erfaringsgrundlag og har mange konkrete situationer at tage udgangspunkt i, så man kan få hjælp til, hvad man skal gøre. Jeg fandt utrolig meget støtte og blev bekræftet i, at det, jeg gjorde, var det rigtige. For hold nu op, hvor kan man blive i tvivl. Men jeg lærte at stå fast takket være underviserens erfaringer. Seminaret gjorde også, at jeg blev bedre til at gennemskue anoreksiens mange masker, som ikke kun handlede om maden, men også om at skulle kontrollere alt. Også andre mennesker. Mine ønsker og råd For mig var LMS pårørendeseminar en uvurderlig støtte, som jeg set i bakspejlet ville ønske, jeg var kommet på langt tidligere i forløbet. Følelsen af at blive rummet og forstået midt i en kaotisk situation var fantastisk, og derfor ønsker jeg for alle pårørende, at de får samme tilbud tidligt i deres forløb. Vær ikke bange for at bede om hjælp, og tro ikke, at du kan klare det hele selv. Det kunne jeg bestemt ikke. I stedet gik jeg alene med problemerne, der bare voksede sig større og større. Husk at gøre noget for dig selv: Tag på date, spis ude, gå en tur eller andet, der giver dig ro. Find på måder at passe på dig selv. Både alene og i selskab med andre. Opsøg fællesskaber, hvor du kan blive rummet det kan være familie, venner eller andre, som kan sætte sig ind i din situation. Min oplevelse var, at rigtig mange havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle gebærde sig i forhold til mig. Det er jo forståeligt nok, men det er så vigtigt, at man har bare én, der forstår. 4 LMSNYT LMSNYT 5

4 TEMA Ortoreksi sygdom forklædt som dyd Sund kost og motion kan forebygge livsstilssygdomme, men for nogen fylder det så meget, at det går ud over helbred og livskvalitet og udvikler sig til ortoreksi. Men hvad er ortoreksi, og hvordan kommer det til udtryk? Fylder sundhed for meget for dig? Det kan være svært at vide, hvornår interessen for sund kost fylder for meget. Her kan du se 5 tegn på et overdrevent sundhedsfokus og få gode råd til et mere afbalanceret forhold til sundhed. Af Birgitte Bøgh Normann Gade, projektleder i ViOSS Mennesker med ortoreksi har et overdrevent fokus på sundhed og følger strenge kostregler for at fremme et optimalt helbred. Tanker og handlinger relateret til sund kost bliver tvangspræget i en sådan grad, at det fx fører til fejlernæring og alvorligt vægttab. Det store sundhedsfokus kan også vise sig som mistrivsel og have negativ effekt på sociale og professionelle sammenhænge, fordi behovet for at følge kostreglerne gradvist udkonkurrerer alt andet. Endelig kan det komme til udtryk ved, at kropstilfredshed, selvværd, identitet eller trivsel afhænger af, om man lever op til sine kostregler. Madens kvalitet er afgørende Mennesker med ortoreksi er ofte optaget af madens kvalitet fremfor mængden. Der er stort fokus på høj næringsværdi og på den ideelle sammensætning af måltider. Mad skal være så sund, ren og naturlig som muligt. Man undgår mad, man opfatter som usund, fx fordi den indeholder for meget fedt, sukker eller konserveringsmidler. Man kan også have et tvangspræget fokus på planlægning, indkøb, tilberedning, anretning og indtag af måltider. Mennesker med ortoreksi bruger ofte meget tid på at søge viden om sund kost, som bruges til at sammensætte kostregler og planlægge måltider. Kostreglerne eskalerer typisk over tid og resulterer i en ensidig kost, hvor stadigt flere fødevarer undgås, fordi de ikke bliver opfattet som sunde nok. Ortoreksi kan derfor føre til mangelsygdomme, fordi kroppens behov for vitaminer og næringsstoffer ikke bliver dækket. Man har ofte en urokkelig tro på, at kostreglerne fremmer ens helbred på trods af symptomer på fejlernæring. Man kan tabe sig meget, men det er ofte utilsigtet. Ortoreksi kan dog begynde med et ønske om at tabe sig lidt igennem en sundere livsstil. Stik imod hensigten kan kostreglerne få negative konsekvenser for det fysiske helbred og i værste fald have dødelig udgang. Kostreglerne skal overholdes Man bekymrer sig ofte meget om sit helbred og oplever stærkt ubehag, hvis reglerne forstyrres eller overskrides. Det kan fx vise sig i skyldfølelse, fysisk ubehag, væmmelse, selvhad, overdreven frygt for sygdom, angst og skam. Brydes kostreglerne, føler man trang til at kompensere, fx ved at indføre endnu strengere kostregler eller gennem tvangspræget motion. Ortoreksien kan medføre, at man trækker sig fra samvær, der involverer spisning, fordi det kan være vanskeligt at sikre, at ingredienser og tilberedning harmonerer med de strikse kostregler. Derfor medbringer man ofte sin egen mad, kommer efter spisningen eller udebliver helt. Det kan i værste fald resultere i tab af relationer og decideret isolation. Ortoreksi bliver kategoriseret som en uspecificeret spiseforstyrrelse. Der er uenighed om, hvorvidt ortoreksi bør betragtes som en selvstændig spiseforstyrrelse eller et symptom på fx anoreksi eller OCD. I praksis betyder det, at der hverken findes generelle anbefalinger eller retningslinjer for behandling. Af Birgitte Bøgh Normann Gade, projektleder i ViOSS 5 tegn på overdrevent sundhedsfokus 1 Du undgår systematisk mad, du mener er usund Du har lavet dine egne kostregler, hvor nogle fødevarer er forbudte, fordi de ikke er sunde, rene eller naturlige nok. Måske er listen lang, fordi reglerne med tiden er blevet strengere og mere omfattende. 2 Du har svært ved at afvige fra dine kostregler I starten gav dine kostregler dig en følelse af at have styr på dit liv. Nu er det i højere grad dem, der styrer dig, og du er nødt til at følge dem for at have det godt. Måske vil du gerne give mere plads til andre ting, men føler dig ude af stand til at bryde reglerne. 3 Du fravælger socialt samvær for at undgå usund mad Det kan være svært at overholde strenge kostregler i sammenhænge, hvor der indgår mad. Du vil gerne kontrollere ingredienser og tilberedning og medbringer din egen mad eller kommer efter måltidet. Måske melder du afbud for at overholde reglerne. 4Dit sundhedsfokus har negative konsekvenser Du nedprioriterer andre interesser, fordi dine kostregler kræver stadigt mere tid og energi. Sundhed fylder så meget, at det hæmmer din trivsel og livsudfoldelse. Du kan føle dig udmattet over at følge de strenge regler. Måske oplever du tegn på, at din krop mangler næringsstoffer. 5 Du føler ubehag og kompenserer, hvis du bryder dine kostregler Ubehaget kan fx vise sig som indre uro, fysisk ubehag, nedtrykthed, dårlig samvittighed og måske endda frygt/ angst. Måske føler du behov for at kompensere ved at spise endnu sundere, faste eller dyrke ekstra motion. 6 skridt til et mere afbalanceret forhold til sundhed 1 Overvej, hvordan dine kostregler og sundhedsrutiner påvirker dig Hvor meget fylder sundhed i din hverdag, hvis du gør det op i tid, tanker og handlinger? Hvordan påvirker reglerne dit humør, selvværd, dine relationer og aktiviteter? Hvad ville være anderledes, hvis sundhed fyldte mindre? Måske har du en fornemmelse af, at din livsstil har taget overhånd og ikke længere er sund. 2 Tag en beslutning om, at sundhed skal fylde mindre i din hverdag Handler sundhed kun om kostregler og træning eller i lige så høj grad om fx livskvalitet, glæde, nydelse og socialt samvær? Et vigtigt første skridt er at beslutte dig for, at du gerne vil arbejde på at give slip på de mange regler. 3 Fortæl det til nogen, som kan støtte dig Sig det højt og søg støtte hos nogen, du er tryg ved. Det er lettere at håndtere udfordringer, hvis du ikke er alene. Du kan fx ringe til LMS anonyme rådgivning på Tal med din læge eller en diætist En ensidig kost kan skade helbredet. Din læge kan undersøge, om du mangler næringsstoffer. Lægen eller en diætist kan også hjælpe dig med at sortere i kostreglerne og forsikre dig om, at du trygt kan spise de forbudte fødevarer. 5 Søg professionel hjælp til et mere balanceret sundhedsfokus En professionel behandler kan hjælpe dig med at forstå, hvad dit fokus på sundhed giver dig og give dig redskaber til mere hensigtsmæssige løsninger. 6Husk, at du ikke er alene Mange har aldrig hørt om ortoreksi og ved ikke, at sundhed kan tage overhånd. Det kan være svært, hvis man tror, man er den eneste, der har det sådan. Men det er du ikke. Oplever du, at sundhed fylder for meget for dig? Og vil du gerne hjælpe os med at udbrede kendskabet til ortoreksi? Så er du velkommen til at sende din historie til Den må fylde højst 2 sider og gerne være suppleret med billeder. 6 LMSNYT LMSNYT 7

5 TEMA Ny viden om ortoreksi: Når sundt bliver usundt Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS) har undersøgt, hvor udbredt ortoreksi er i den danske befolkning, og hvordan det påvirker de berørte, når interessen for sund kost tager styringen. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i en ny rapport. Af Birgitte Bøgh Normann Gade, projektleder i ViOSS Viden om ortoreksi er stadig sparsom. Det gælder både internationalt, men især i dansk kontekst. Målet med undersøgelsen, der er den første kortlægning af ortoreksi i Danmark, har derfor været at undersøge en række underbelyste spørgsmål: Hvor udbredt er ortoreksi i den danske befolkning, og hvem rammer det? Hvordan opstår og udvikler et stort sundhedsfokus sig? Hvordan ser symptomerne ud, og hvilke konsekvenser kan det få? Og bør der udvikles specialiserede behandlingstilbud til mennesker med ortoreksi? Hvad viser undersøgelsen? Undersøgelsen viser, at cirka 2 % af den danske befolkning baseret på stikprøven har symptomer på ortoreksi. Ortoreksi er lige udbredt hos mænd og kvinder, men optræder især hos unge mellem 15 og 34 år, hvor 4 % har symptomer. '' Det Personer med symptomer på ortoreksi har mange personlige kostregler og forsøger systematisk at undgå et stigende antal fødevarer, som de oplever som usunde og dermed forbudte. Spisevanerne er tvangsprægede i den forstand, at 95 % har svært ved at gå imod deres kostregler, og mange føler stærkt ubehag, dårlig samvittighed og trang til at kompensere, hvis de bryder egne regler og rutiner. Over halvdelen frygter at blive syge, hvis de spiser, hvad de oplever som usund mad. Det kan især være svært at følge reglerne i sociale sammenhænge, hvor der indgår spisning særligt fordi den mad, som de oplever som usund eller forbudt, ikke nødvendigvis er det ud fra et ernæringsfagligt synspunkt. Derfor trækker de sig ofte fra sociale relationer og samvær, hvilket med tiden kan føre til social isolation. Det kan være én mulig forklaring på, at de oftere bor alene end andre, men det kan også være udtryk for, at risikoen for at udvikle ortoreksi er større, hvis man bor og spiser alene. Personer med symptomer på ortoreksi oplever en højere grad af psykisk mistrivsel, idet næsten hver fjerde er i stor risiko for stressbelastning og depression. Det kan være både fysisk og psykisk udmattende at forsøge at overholde kostreglerne, der ofte bliver mere restriktive og rigide over tid. Det kan betyde, at sunde spisevaner tager styringen over tilværelsen og udkonkurrerer andre interesser. Med tiden kan kosten blive så ensidig, at der opstår symptomer på fejl- og underernæring. De er oftere undervægtige og mere optagede af vægttab end andre. Målet er dog sjældent at blive så tynd som muligt, men at opnå en sund, slank og veltrænet krop. Desuden optræder vægttab ofte som en utilsigtet sideeffekt af en sund livsstil, der udøves for opnå optimal sundhed og forebygge sygdom. En del forsøger at fremme sportspræstationer igennem kosten, og de træner oftere og i længere tid end andre. var de sikre valg. Det var dem, jeg havde overbevist mig om, var sunde nok: skyr, banan, gulerødder, agurk, havregryn, kylling og til dels mælk. Jeg skulle spise havregryn med vand på. Jeg så ikke mælk som usundt, vand var bare sundere. Jeg spiste mange appelsiner og fik en idé om, at der var meget sukker i. Så stoppede jeg med det. Anders, 24 år, deltager i undersøgelsen. For mange er sundhed en vigtig del af deres identitet og sociale omdømme, og andres anerkendelse og komplimenter kan motivere og øge et i forvejen stort fokus på sundhed, der omvendt kan udfordres af omsorgsfuld bekymring fra omgivelserne. En del trives med et stort sundhedsfokus, men mange oplever, at det i perioder fylder for meget. Nogle udtrykker et behov for hjælp og støtte til at undgå, at deres sundhedsfokus tager styringen over tilværelsen. Det bliver derfor konkluderet i rapporten, at der er brug for mere viden og oplysning om ortoreksi i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle, så risikoadfærd kan opspores og forebygges. LMS ønsker sammen med andre behandlingssteder at drøfte behovet for specialiserede tilbud, der er målrettet de særlige problematikker ved et overdrevent fokus på sundhed. Du kan læse rapporten på lmsos.dk. Sådan har vi lavet undersøgelsen Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative individuelle interviews. Den kombinerer således kvantitative og kvalitative metoder. Litteraturstudiet belyser ortoreksi på baggrund af eksisterende viden fra især udenlandske studier, der er offentliggjort i forskningsartikler. På baggrund af litteraturstudiet har vi fundet den mest hensigtsmæssige måde at måle ortoreksi på p.t. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fordelt på køn, alder og geografi. I alt besvarelser indgår i analysen. Der er tale om en tværsnitsundersøgelse, og dataindsamlingen er foregået via Userneeds onlinepanel, mens ViOSS har gennemført dataanalyserne. De kvalitative individuelle interviews er gennemført med 22 personer, hvoraf de 20 er fundet via spørgeskemaundersøgelsen, mens to informanter er rekrutteret via LMS. De har modtaget en invitation til opfølgende interview, fordi deres besvarelser afspejler et stort sundhedsfokus. Interviewene er gennemført for at gå i dybden med specifikke emner og problemstillinger. 8 LMSNYT LMSNYT 9

6 TEMA Ortoreksien kom snigende Når jeg fortæller, at jeg led af ortoreksi i årevis, bliver jeg ofte spurgt, hvornår og hvordan det begyndte. Men jeg er ikke helt klar over det, for det kom snigende over tid. Det, der startede som fornuftige kostændringer, tog langsomt overhånd og udviklede sig til en spiseforstyrrelse, der styrede hele mit liv. Jeg var en zombie Alt tegnede lyst, da jeg som 18-årig elite-håndboldspiller stod med en ligakontrakt i hånden. Men i en skadespause sneg ortoreksien sig lige så stille ind i mine trænings- og spisevaner. For jeg ville vende tilbage i bedre form end nogensinde før. Jeg er ansat som kostvejleder i Odense Kommune, hvor jeg støtter børnefamilier i at skabe sundere kost- og motionsvaner. Jeg hjælper dem med at finde balancen mellem sundt og usundt, en balance, som jeg selv har haft så forbandet svært ved at finde. Af Susanne Østerhaab Det startede med, at jeg som teenager skar ned på fødevarer med et højt indhold af fedt og sukker. Jeg udelukkede hvidt brød fra min kost, spiste kun grove kornprodukter og øgede indtaget af frugt og grønt, fisk og magre mejeriprodukter. Alt sammen noget, der virkede fornuftigt. Men over tid blev jeg grebet af at leve endnu sundere, jeg overfortolkede kostrådene og opfandt strikse regler for, hvor meget og hvor ofte jeg måtte spise. Jeg lavede bl.a. tidsintervaller for måltiderne, regler for spisetempo og lister over forbudte fødevarer. Regler for hvordan jeg fx skulle dyppe skeen i yoghurten blev også langsomt, men sikkert, en del af min dagligdag. Jeg higede efter ros og anerkendelse, og jeg opdagede, hvor imponerede og misundelige folk blev over min udadtil sunde livsstil. Det gav mig blod på tanden til at leve endnu mere restriktivt, og samtidig følte jeg, at jeg skulle leve op til andres forventninger om, hvor sund jeg var. Det virkede forstærkende, for jeg elskede alle de positive kommentarer, jeg fik. Samtidig var jeg fysisk aktiv, og i slutningen af 9. klasse vejede jeg 37 kg. Min families bekymring fik mig til at indse, at jeg var gået alt for vidt. Jeg vidste, at det var i min interesse at tage på, for jeg ville gerne have børn senere i livet, og jeg havde ikke haft menstruation længe. Jeg indvilligede i at gå til lægen, men følte mig slet ikke forstået. Jeg fik at vide, at jeg skulle drikke letmælk og spise smør, men vidste med mig selv, at jeg aldrig ville gøre det. I stedet fandt jeg fx på, at jeg skulle spise 20 mandler om dagen. Normalvægtig, men stadig syg Efter ca. 2 1/2 år var jeg næsten normalvægtig igen. Jeg så rask ud, men alle reglerne levede i bedste velgående. Kun få vidste, hvad der forgik, og hvor stor indflydelse ortoreksien havde på mit liv. Jeg fik en kæreste som 18- årig, og vi flyttede hurtigt sammen. Vi kunne snakke om alt, og han var årsagen til, at jeg blev rask. Det tog flere år, men han gav mig den bekræftelse og støtte, jeg havde brug for. Det var ikke let. Jeg blev vældig utilpas og fik dårlig samvittighed hver gang, jeg skulle bryde reglerne. Jeg var flere gange ved at få tilbagefald, men hver gang fik min kæreste mig på rette spor. I dag har jeg været helt rask i 6 år. Nogle gange taler jeg med min familie og mand om, at det føles som om, jeg har levet to liv. Ét da jeg var syg, og ét efter jeg blev rask. Jeg er i dag mit gamle positive og udadvendte jeg og nyder hver eneste dag sammen med mennesker, jeg har kær. Af Maren Hjort Christensen På grund af elitesporten var min hverdag allerede centreret om træning. Men da jeg blev skadet og derfor ikke kunne spille håndbold, begyndte jeg at fokusere på min vægt, fordi jeg gerne ville vende endnu stærkere tilbage. I begyndelsen var det positivt, men det ændrede sig langsomt til et fanatisk og restriktivt syn på mad, træning og krop, hvor sundhed var lig med en tom mave og nul kulhydrater og fedt. Jeg stræbte konstant efter at mindske min fedtprocent og opbygge muskler, og efter 5 måneder havde jeg tabt 16 kg. Jeg var ikke længere sund, livsglad og udadvendt, men trak mig fra venner og familie, blev depressiv og løj. Alle, der var tæt på mig, og som stillede spørgsmål, skubbede jeg væk. Således løb jeg fx 10 km, fordi jeg havde spist noget forbudt. Ortoreksien styrede alt Min dag begyndte med 2 timers styrketræning eller løb på tom mave. Mit første måltid var ca. kl og bestod fx af 1 dåse tun og 2 gulerødder. Jeg måtte drikke kaffe og Pepsi max, som jeg ville, og spise alle de grøntsager, jeg havde lyst til. Derefter trænede jeg 2 timer igen. Om aftenen spiste jeg magert kød og en stor salat. Efter maden gik jeg i 45 minutter, fordi jeg ikke brød mig om mæthedsfølelsen. Mange dage fik jeg kun 600 kalorier. Spiseforstyrrelsen påvirkede mine relationer og sociale liv. Jeg panikkede over overraskelser og kunne ikke overskue arrangementer, der involverede mad og hygge, så jeg meldte afbud til stort set alt. Jeg var egoistisk, følelseskold og streng og kunne ikke rumme at høre om mine veninders liv og var ligeglad med, hvordan min familie havde det på grund af mig. Jeg tænkte kun på træning og kost. Efter jeg er blevet rask, har jeg brugt meget energi på at hele relationerne. Jeg har altid været stædig, perfektionistisk og selvdisciplineret. Egenskaber, der var gode på håndboldbanen, men som blev destruktive modstandere under sygdommen. Når jeg tænker tilbage, var det måske netop de egenskaber, der var med til, at jeg blev så syg. Det endte da også med, at min kontrakt med håndboldklubben blev ophævet, og jeg kom i behandling. Det vendte rigtigt for mig, da jeg efter 4 års sygdom besluttede at tage afsked med elitesporten. Samtidig hjalp en sportspsykolog mig med at finde ud af, hvad der lå bag spiseforstyrrelsen, og hvordan jeg kom videre. Spiseforstyrrelsen fik konsekvenser for mit sociale liv, for jeg havde brug for kontrol for at kunne efterleve de mange regler. Jeg løj for at undgå at spise, hvis jeg ikke havde indflydelse på menuen. I skal ikke bestille pizza til mig. Jeg kommer først efter spisetid. Jeg forbød også mig selv at drikke alkohol. Mens mine venner drak og havde sjove fester, drak jeg kaloriefri saftevand og påstod, at der var vodka i for ikke at skille mig ud. Higede efter ros og anerkendelse Jeg havde lavt selvværd som teenager og søgte altid bekræftelse, og i skolen stræbte jeg efter at være perfekt. '' Over tid blev jeg grebet af at leve endnu sundere, jeg overfortolkede kostrådene og opfandt strikse regler for, hvor meget og hvor ofte jeg måtte spise. Jeg levede som en zombie og fokuserede kun på kalorier og træning, som jeg lagde udførlige planer for. Træningen bestod af 4 timers daglig styrke-og konditionstræning, og maden inddelte jeg i en rød, gul eller grøn kategori. Den røde kategori var bandlyst og bestod fx af slik, junkfood, hvidt brød og pasta. Den gule indeholdt fx rugbrød, frugt, skyr og havregryn mad, som var ok at spise en gang i mellem. Min primære kost bestod af grønsager og magert kød, der hørte til i den grønne kategori. Hvis jeg ikke overholdt mine egne regler, fandt jeg på straffe, der altid indebar mere træning eller mindre mad. Sundhed sidder også i hovedet Mit liv i dag er fyldt med indre ro, selvpleje og taknemmelighed. Jeg er gift med mit livs kærlighed, har afsluttet min uddannelse, dyrker crossfit og spiser chokolade. Jeg elsker min krop også de dage eller uger, hvor jeg ikke træner eller drikker et glas vin for meget. I dag handler sundhed for mig langt mere om balance og er ikke sort/hvidt som før, hvor det kun kunne opgøres i kalorier. Jeg værner om min mentale sundhed, der var særligt knyttet til spiseforstyrrelsen. Jeg presser ikke mig selv, og alt skal ikke længere være perfekt. 10 LMSNYT LMSNYT 11

7 TEMA Vi har den tid, det kræver I Sønderborg Kommunes Team for Spiseforstyrrelser kan de noget særligt med rehabilitering. Og det er de ikke de eneste, der mener. Andre kommuner kommer til byen for at lære af deres særlige indsats. TRÆNINGSAFHÆNGIGHED: Jagten på kicket Det anslås, at 5-6 % af dem, der træner i danske fitnesscentre, er afhængige af træning. Men hvad er træningsafhængighed, og hvordan kan det hænge sammen med det at spise for sundt? Mia Lichtenstein, der er ekspert i træningsafhængighed, forklarer fænomenet. Af Nille Kroun Definitionen på træningsafhængighed er, at træningen styrer ens liv og har negative konsekvenser for helbredet. Den er kendetegnet ved en konstant stræben efter at få et træningskick, og man tilsidesætter alt andet igen og igen. Hvis man ikke kan holde sin træningsplan, bliver man rastløs og frustreret, og man ignorerer skader. Ofte fører det til konflikter med ens nærmeste, fordi det sociale liv bliver nedprioriteret til fordel for træningen. Mia Lichtenstein fortæller, at man sammenligner træningsafhængighed med fx ludomani, fordi de har det til fælles, at man bliver afhængig af sin egen adfærd. Typisk starter man dagen med at træne, og efter arbejde er det fristende at træne igen. Den overbelastede krop reagerer med smerter, træthed, infektioner og søvnproblemer. Alligevel fortsætter man, for træningen giver en umiddelbar rus og følelse af overskud. Træningsafhængighed og forstyrret spisning Ud over at jagte kicket vil mange også gerne styre kroppens udseende. Du kan altid blive lidt mere markeret eller lidt slankere. Den evige stræben efter det perfekte kan brede sig til kosten, for træningsafhængighed er ofte knyttet til ønsket om blive stærk og sund, men kan udvikle sig til forstyrret spisning eller ortoreksi, forklarer Mia Lichtenstein, og fortsætter: Mia Lichtenstein fortæller, at de psykologiske mekanismer er de samme ved træningsafhængighed og ortoreksi. Begge lidelser handler om at regulere sine følelser og opnå kontrol over kroppen gennem spisning eller træning. Træningsafhængighed er ikke en diagnose Fordi træningsafhængighed ikke er en diagnose, kan man ikke få hjælp i det offentlige behandlingssystem, men kun hos privatpraktiserende psykologer. Mia Lichtenstein understreger, at det ikke er vigtigt, om psykologen er ekspert i træningsafhængighed, for det er det underliggende psykiske problem, man skal have hjælp til: Hvilken funktion har træningsafhængigheden, og hvad kan du gøre i stedet for at træne? Psykologen hjælper dig med at mærke dig selv, dine føleler og din krop. Mia Lichtenstein arbejder på at lave gratis, internetbaseret behandling til mennesker, der er afhængige af træning, for hun mener ikke, at problemet bliver mindre i de kommende år: Mit bud er, at så længe der er et stort fokus på at leve sundt, vil problemet være relativt stort. Oplysning om overtræningens konsekvenser er vigtige budskaber, og vi skal kost- og motionsmyterne til livs. Alt er sundt med måde. FOTO COLOURBOX Af Nille Kroun Sønderborg Kommunes Team for Spiseforstyrrelser tager imod borgere i alle aldre, der har en spiseforstyrrelsesdiagnose. Også borgere med BED, selvom diagnosen ikke er implementeret endnu, fortæller Teresa Schürmann, distriktsleder i socialpsykiatrien. Rehabiliteringen foregår i samarbejde med det regionale behandlingssted. Den skal supplere behandlingen, støtte op om den og hænge sammen med den, og gerne allerede fra borgeren bliver indlagt: En del af successen bag vores indsats er samarbejdet med behandlingsstederne. En kommune er en kompleks størrelse, også for regionerne, og det kan være svært at finde den rigtige indgang. Derfor har vi valgt, at Team for Spiseforstyrrelser, der består af dygtige specialuddannede medarbejdere, har den koordinerende funktion. Vi har sat processen i system og har en klar rollefordeling, både i forhold til regionenerne, men også internt i teamet. Og fordi vi er i tæt kontakt med behandlerne, får vi en gensidig forståelse for hinandens arbejde. Hjælper med at finde motivationen En vigtig del af teamets arbejde er at støtte borgerne i at få hverdagen tilbage. For de hårdest ramte er hverdagslivet ikke eksisterende, og mange unge har fx ikke været i skole i flere år. Derfor er der fokus på netop hverdagen og at hjælpe med at afklare, hvad den enkelte ønsker af livet. I virkeligheden er det lige så vigtigt som selve behandlingen, for det er her, motivationen for at blive rask ligger, understreger Teresa Schürmann, og fortsætter: Vi har ikke pakkeforløb, for vi ved, at den individuelt tilrettelagte indsats er mest frugtbar. Mennesker er forskellige, og det er deres behov selvfølgelig også. Nogen har brug for meget støtte, og det er en af vores absolutte styrker, at vi har den tid, det kræver. Vi hjælper fx med måltidsstøtte, at komme ud og være social, at gå i skole det afhænger af, hvad den enkelte har brug for. Så det er en vigtig del af processen at afklare sammen med borgeren, hvad behovene er, så vi kommer hele vejen rundt og får støttet de rigtige steder og i det rigtige omfang. rehabiliterende indsats bygges op i hjemmet, hvor det jo skal fungere, når vores arbejde er tilendebragt. Nødvendigt med politisk prioritering Det er klart, at hvis en borger ikke får den rette hjælp, eller den er utilstrækkelig, bliver resultatet også derefter. Indsatsen i Sønderborg Kommune er en politisk prioritering, og jeg mener godt, man kan kalde det en investering i en gruppe borgere, der ellers ville kunne risikere at blive i systemet i mange år. Fx havde vi en 16-årig pige med alvorlig anoreksi, der fuldstændig havde mistet lysten til at leve. I en lang periode havde hun 2 medarbejdere fra teamet i sit hjem 2 x 8 timer dagligt. I dag er hun i gang med en uddannelse og har planer og håb for fremtiden. Teresa Schürmann ved derfor af erfaring, at det kan være et langt, sejt træk: Ingen kan bare fikse en spiseforstyrrelse. Det kan vi heller ikke. Det er en proces, og sommetider er den lang. Men de positive tilkendegivelser, vi får fra borgerne, er det hele værd. Og de jævnlige besøg fra andre kommuner, der gerne vil lære, hvordan vi gør, er en stor cadeau. Team for Spiseforstyrrelser arbejder også på at forebygge spiseforstyrrelser og er med i LMS projekt om tidlig opsporing (læs artikel side 18). De er Sønderborg Kommunens eksperter på området og bliver brugt som sparringspartnere af Børn-, Unge- og Sundhedsforvaltningen. Mange stopper først op, når kroppen siger fra, og de hverken kan gå eller stå. De kan få træthedsbrud, der er en konsekvens af overtræning, og for lidt mad og hvile. Puls og blodtryk bliver også påvirket, og man får svært ved at holde varmen. For kvinders vedkommende forsvinder menstruationen, men mekanismen er den samme for begge køn: Kroppen skruer ned for det, den kan undvære. Psykolog og Ph.d. Mia Lichtenstein er forskningsleder ved Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark. Hun er Danmarks førende ekspert i træningsafhængighed, som hun har forsket i i mange år. Det er også en fordel, at rehabiliteringen foregår i eget hjem: Vi tror, vi kan gøre noget særligt i borgerens hjem i modsætning til fx botilbud, fordi vi på den måde undgår belastende overgange, der ofte medfører tilbagefald. Mennesker er styret af vaner og rutiner. Derfor skal den 12 LMSNYT LMSNYT 13

8 Slut med forbudt Underviserne på Ligevægt I Kolding Kommune har de succes med et forløb for borgere, der kæmper med mad, krop og vægt. Men det eneste, der ikke bliver fokuseret på, er vægt og slankekure. Derimod er der trivsel og personlige værdier på programmet. De kalder det Ligevægt. Af Nille Kroun Ditte Priebe Jønsson er udviklingskonsulent for mental sundhed i Kolding Kommune og en af ildsjælene bag Ligevægt, som hun også er projektleder for. Hun fortæller, at de tidligere tilbød traditionelle forløb til borgere med overvægt, hvor tanken er, at viden om kost og motion skaber adfærdsændringer. Alligevel fik deltagerne ikke nok ud af forløbene, og mange fik tværtimod et endnu mere sort/hvidt forhold til krop og mad. Det var tid til at lægge hovederne i blød, for hvad skulle man så gøre? Samtidig var der et politisk ønske om at lave et tilbud til mennesker med svær overvægt: Vi oplever det paradoks i vores samfund i dag, at vi aldrig har vidst så meget om sundhed og vægttab og haft så mange overvægtige på samme tid. Så vi var nødt til at se på, hvorfor det, vi generelt gør i samfundet, ikke virker. Det fortjener alle, ikke mindst dem, der kæmper med mad, krop og vægt. Den erkendelse satte gang i en proces, hvor medarbejdere og borgere med og uden overvægt begyndte at designe Ligevægt. En vigtig del af processen bestod af grundige interviews med overvægtige borgere, der bl.a. blev spurgt, hvorfor slankekure ikke havde hjulpet dem, og hvad de havde brug for. Derefter blev den nye viden sammenholdt med evidens og forskning på området. Med afsæt i disse inputs fandt de den løsning, som danner grundlaget for Ligevægt. Det er kendetegnende for Ligevægt, at vi bygger skibet, mens vi sejler, og at vi gør det sammen med deltagerne. Hvad virker, og hvad skal ændres? Det giver projektet en særlig ånd, fordi deltagerne er eksperterne. Det er en kontinuerlig proces, for mennesker udvikler og forandrer sig jo hele tiden, og det skal Ligevægt selvfølgelig også. Retorik og stigmatisering Vi er optaget af retorikken, for mange kommer til at stigmatisere mennesker med ord. Fx adskiller vi menneske og krop. Du er ikke din krop, du har en krop lige som man gør med spiseforstyrrelser. Vi taler fx heller ikke om, hvad der er usundt, men om, hvordan du får gode spiseoplevelser, og hvad der gør dig godt tilpas. Det er slut med forbudt. Vi bruger også anerkendende sprog og siger fx ikke, at du har et problem, men at der er nogle ting i dit liv, der er svære. Og så har vi fokus på at styrke egenomsorgen, der ofte ikke fylder nok i deltagernes liv, og som derfor er et stort tema for dem. De har typisk brugt al deres energi på at være der for andre og underkendt behovet for selv at få en iltmaske på. Vi bruger desuden sproget til at nuancere selvforståelsen og skabe moddiskurser, både socialt og samfundsmæssigt. Vi taler om, at tingene ikke er sort/ hvide og fokuserer på, hvad der føles rigtigt for den enkelte. Mennesker, der kæmper med overvægt, er oftest mindst lige så stærke, kvikke og standhaftige generelt i deres liv, som alle andre ofte endda mere. Og så taler vi om, hvad der skal til, for at den enkelte kommer tættere på at leve det liv, som han/hun ønsker. Har du fx ikke været på stranden i mange år, fordi du synes, du er for tyk, selvom du elsker stranden? Det kan også være at få en kæreste og i det hele taget ikke at vente mere eller at undlade at gøre de ting, du gerne vil. Det er en værdiafklarende proces, der handler om selvaccept og at lære, at jeg er god nok, præcis som jeg er. Deltagerne støtter hinanden og giver hinanden en tro på, at de godt kan. Når de bliver bevidste om, at de er styret af samfundets sundhedsstress og andres holdninger, oplever Ditte Priebe Jønsson, at de bliver lidt oprørske og ikke længere vil finde sig i begrænsningerne. Og så begynder de at rykke og bevæge sig henimod det liv, de ønsker. Vi følger deltagerne tæt og måler deres trivsel. De får fx færre overspisninger, føler sig sundere og i bedre trivsel. Deres fysiske aktivitetsniveau stiger også. Det kan fx være, at de ikke længere gemmer sig i en taxa, men vælger at gå i stedet. I det hele taget kan vi se, at negative tanker om mad, krop og vægt bliver reduceret kraftigt. Vi vejer heller ikke deltagerne, for tallet på vægten nærer ofte rigid tænkning, og det har de fleste netop brug for at komme væk fra. Et tal skal ikke have lov til at styre menneskers trivsel. Hvem kan komme med i Ligevægt? Interesserede borgere kommer til en samtale så hurtigt som muligt, hvor vi afklarer, om Ligevægt er det rette tilbud. Vi rummer borgere med let til moderat BED og dem, der døjer med konfliktfyldt spisning, men som ikke lever op til diagnosekravene for BED. De er ikke nødvendigvis overvægtige, for nogle kan have tabt sig efter en periode med restriktiv spisning, men kan mærke, at der er en overspisningsperiode på vej. Derfor Alle Alle undervisere har viden og og gedigen gedigen erfaring fra sundhedsområdet samt samt psykologisk, pædagogisk og og socialfaglig socialfaglig ballast. ballast. En er uddannet En er uddannet psykolog, psykolog, andre er er fysioterapeuter, diætister og og sygeplejersker. Ditte Priebe Jønsson Jønsson selv selv er cand. er cand. pæd. pæd. i pædagogisk i pædagogisk psykologi psykologi med speciale med i det speciale sundhedspsykologiske i det sundhedspsykologiske og -pædagogiske -pædagogiske felt. felt. taler vi grundigt med alle og er ikke optaget af kroppens størrelse, men hvordan de har det. Det kalder vi at møde borgeren i borgerens centrum. Efter en testfase på halvandet år bliver Ligevægt nu et fast tilbud i Kolding Kommune. Der er allerede mange på venteliste, som i ventetiden kan mødes og tale med andre i en Ligevægts-café. Ikke mindst er der LigevægtsFællesskabet, som er dannet af tidligere deltagere, og hvor alle på ventelisten også er velkomne. Formålet med fællesskabet er at støtte hinanden og udfordre den traditionelle sundhedsdiskurs. I LigevægtsFællesskabet går de fx ture og tager i biografen. Læs artiklen på side 17. Men det slutter ikke her. For Ditte Priebe Jønsson og hendes kollegaer er begyndt at se nærmere på, om der også er brug for en anden tilgang og nye metoder i forhold til børn og unge. Derfor har Kolding Kommune i foråret 2019 søsat projekt Børn, unge og Ligevægt. 14 LMSNYT LMSNYT 15

9 Ligevægt har forandret alt LigevægtsFællesskabet Kamilla er 38 år og tidligere deltager i Ligevægt. Her fortæller hun om turen fra skam og selvstigmatisering til højt selvværd og mod på livet. Af Kamilla Asmussen Jeg kom med i Ligevægt, fordi jeg var tilknyttet et forløb i Team for Spiseforstyrrelser i Kolding Kommune, hvor min rådgiver vurderede, at jeg ville have gavn af at være med. Jeg har tidligere deltaget i en del forløb og projekter, der havde til formål at bringe min vægt ned eller lære mig om sund livsstil og varige livsstilsændringer. Talrige gange har jeg haft succes med vægttab på den korte bane via disse tiltag, men hver gang har jeg taget på igen. Fiasko efter fiasko påvirkede mit selvværd negativt i takt med skammen over min stadig større krop. Og det udmøntede sig i stigende selvstigmatisering. Så da jeg startede i Ligevægt, skammede jeg mig meget over min krop og min vægt. Jeg så mig selv som svag, grim og tyk. Ude af stand til at kontrollere mig selv. Jeg overspiste dagligt på følelser og på grund af uhensigtsmæssige vaner og strategier, som jeg var viklet helt og aldeles ind i. Forløbet på Ligevægt har forandret alt. Lyset er tændt i mit indre. Og kærligheden til mig selv har fået den plads, hvor den hører hjemme. Dybt forankret i mit selvbillede og i min identitet. I dag er jeg et helt menneske, hvor jeg før var gået helt i stykker. Mit selvværd er højt. Jeg er mig, og jeg er nok. God nok, smuk nok, klog nok, stærk nok. Jeg lader ikke min fremtoning definere mit værd. Jeg har en krop, jeg er ikke min krop. Mit forhold til mad er afbalanceret. Jeg kommer stadig til at overspise, men kun når jeg får noget, der smager virkelig godt, og lysten løber af med mig. Men det sker sjældent. Min spisning er sat fri, og det er så befriende og dejligt. Ligevægt har givet mig den hjælp, jeg har ledt efter i årevis. Ligevægt har været min redningsplanke. Igennem forløbet har jeg arbejdet med mine strategier og formået at ændre tanker og adfærd. Jeg har fået vendt overbevisninger på hovedet og lært at reflektere over mine følelser og adfærd og er derfor blevet så meget klogere på årsagerne til, at mine tidligere strategier var nødt til at blive erstattet af nye. Før Ligevægt troede jeg ikke meget på mig selv og min fremtid. Selvom jeg blev ved med at kæmpe, var jeg overbevist om, at jeg ville fejle. Angst og bekymringer fyldte meget, angst for at dø, blive syg, skuffe mine børn. Svigte dem, jeg elsker osv. Nu lever jeg livet lettere, jeg tager en dag af gangen og husker at være i og nyde nuet. Jeg drømmer om fremtiden og er generelt mere fortrøstningsfuld, glad og rummelig. Drømmer om at rejse, opleve verden med min familie. Ginta Frempong er formand for LigevægtsFællesskabet i Kolding, der er en forening for nuværende og tidligere deltagere i Ligevægt og alle på ventelisten. Her har de fundet hinanden i et stærkt fællesskab, der kan noget helt særligt: Fjerne ensomheden omkring det at være overvægtigt og at turde noget mere. Af Ginta Frempong Jeg tog initiativ til Ligevægtsfællesskabet, fordi jeg ærgrede jeg mig over, at jeg ikke skulle være sammen med mit hold, da forløbet i Ligevægt var slut. For vi kunne noget sammen. Det var vigtigt for mig at blive ved med være sammen med dem, blive inspireret af dem og hvordan de arbejdede med redskaberne fra Ligevægt, så vi kunne udvikle os videre sammen. Formålet med fællesskabet er at fremme vores livskvalitet ved hjælp af egenomsorg, at lære af hinanden, bakke hinanden op, motivere og skubbe hinanden kærligt fremad. Vi er ligesindede og kender hinandens problematikker, spisemønstre osv. Vi behøver ikke at forklare eller forsvare, for vi ved, hvordan livet som overvægtig og stigmatiseret er. Vi taler yderst sjældent om mad og vægt, men derimod om trivsel, hvad vi gerne vil, livets udfordringer, og hvordan vi løser dem. For en gang skyld kan man få ro fra at skulle præstere og bare tale sammen og vide, at man ikke er den eneste, der reagerer med mad. Det fjerner tabuet og ensomheden omkring det at være overvægtig. Jeg tør meget mere sammen med fællesskabet. De inspirerer mig så meget til at ville noget mere godt for mig selv. Jeg er vild med de magiske øjeblikke, vi skaber sammen: Øjeblikke med udvikling og kærlige skub, der får en fremad efter en svær situation. Der er så meget kærlighed og empati, at jeg bliver rørt, hver gang vi er sammen. 10 damer i fjorden Til en af vores samlinger talte vi om badetøj, fordi en i gruppen gerne ville have en badedragt: Hvor svært det er at blive konfronteret med størrelsen, at stå i prøverummet og vide, at man skal vise sig offentligt med en krop, man har det svært med, og måske ovenikøbet skal høre på klamme kommentarer. Vi andre tilbød at tage med og støtte hende, og det gjorde, at hun samlede mod til selv at gøre det. Hun købte to badedragter og var så opsat på at bade, at vi lavede et spontant arrangement, hvor vi var 10 damer, der hoppede i fjorden sammen. Det er et af de mest magiske øjeblikke i mit liv. Det er det, et fællesskab af ligesindede kan. Stop stigmatiseringen af overvægtige Vi har planer om at blande os meget mere i samfundsdebatten om svært overvægtige, livet med BED, behandlingsmuligheder osv., som vi arbejder benhårdt på at skabe information om. Vi vil gerne være med til at udarbejde info- og undervisningsmateriale, så man kan blive klogere på BED og/eller svær overvægt. Vi er trætte af, at overvægt fylder så meget i sundhedsdebatten, og at kun få er villige til at tale om, hvad der i virkeligheden skal til, for den symptombehandling, der har hersket i årtier, virker ikke. Det er sjældent, at de overvægtige selv bliver spurgt, hvad de har brug for, og hvis de endelig gør, svarer de ofte i en undskyldende tone, at de godt ved, hvad der skal til, og det er som regel let-røven-og-luk-munden metoden. Og det vil vi gerne være med til at ændre. Vi skal have Ligevægt og fællesskabet bredt ud nationalt. Vi skal have sat en stopper for stigmatiseringen af overvægtige, andre skal vide, at det fører til en endnu hårdere selvstigmatisering og et endnu mere polariseret forhold til mad. Vi vil gerne i dialog med de store drenge i sundhedsdebatten, for vi skammer os ikke længere over at have erfaring med et liv som svært overvægtige. Der er behov for fællesskaber som vores, så længe den nuværende sundhedsdiskurs dominerer, og stigmatisering af overvægtige er normal. Så længe der er ekstremt fokus på mad og diverse kostreligioner. Så længe de sundhedsfagliges retorik fremmer skyld og skam. I fællesskaber med ligesindede er man stærk og kan kæmpe imod. Ginta Frempong kan kontaktes på 16 LMSNYT LMSNYT 17

10 NY VIDEN TIL KOMMUNERNE: Skal du og dine kollegaer opkvalificeres? I LMS afholder vi omkring 50 faglige kurser om året, de fleste i kommunalt regi. Der er stor efterspørgsel på skræddersyede kurser om spiseforstyrrelser og selvskade, som imødekommer den enkelte kommunes behov for viden og opkvalificering. LOKALE TILBUD I LMS Ud over vores landsdækkende rådgivningstilbud, som for eksempel personlige samtaler, har de enkelte rådgivninger også lokale tilbud. Se den aktuelle oversigt her og læs mere på lmsos.dk. København DROP-in støttegruppe (BED) Coaching (for pårørende) Coaching (for alle ramte) Næstved DROP-in støttegruppe (BED) NADA øreakupunktur (for alle ramte) Aarhus DROP-in støttegruppe (BED) DROP-in støttegruppe (anoreksi/bulimi) DROP-in støttegruppe (selvskade) DROP-in støttegruppe (for pårørende) Massage (for alle ramte) Psykomotorisk massage (for alle ramte) 5Rythms (for alle ramte) Af Lena Hasling Nielsen, kursus- og projektleder i LMS Det kan være svært for sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, sagsbehandlere med flere at vide, hvad de skal gøre, når de møder en elev eller borger, som kæmper med selvskade eller en spiseforstyrrelse. Hvordan henvender man sig til den berørte, hvad skal man sige, hvad skal man undgå at sige, hvad med de pårørende og hvad handler spiseforstyrrelser og selvskade om i det hele taget? '' Underviseren var engageret, erfaren og dygtig til at gøre formidlingen levende Daniella Worm Villadsen, Holstebro Kommune Kommunernes behov for viden og opkvalificering er forskellige, og det er vores kurser derfor også. Senest har vi bidraget til en større kompetenceudvikling af medarbejdere i Holstebro Kommune i forbindelse med opstart af deres Task Force for spiseforstyrrelser og selvskade. I samarbejde med kommunen havde vi derfor tilrettelagt et kursusprogram, som tilgodeså medarbejdernes specifikke behov for opkvalificering. Vi afholdt 6 kursusdage med fokus på, hvordan man kan forstå spiseforstyrrelser og selvskade. Fx blev deltagerne undervist i Den motiverende tilgang, der er en særlig metode til at arbejde med motivation for forandring. Deltagerne lavede desuden øvelser inden for narrativ terapi, hvor man ser spiseforstyrrelsen og personen som to adskilte ting, lige som der var fokus på de pårørende. Gratis kursus i tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade Som led i et satspuljeprojekt udbudt af Sundhedsstyrelsen tilbyder vi fagpersoner i 50 af landets kommuner et gratis heldagskursus i tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade. Kurset giver redskaber og kompetencer til at identificere risikoadfærd og tidlige symptomer på en spiseforstyrrelse og selvskade blandt børn, unge og voksne. Formålet med kurset er at: Fremme, at personer med risikoadfærd eller tidlige tegn på en spiseforstyrrelse eller selvskade bliver identificeret og tilbudt den rette hjælp i tide Mindske antallet af personer, der udvikler selvskade eller en alvorlig spiseforstyrrelse, som kræver behandling i psykiatrien Vores kurser har generelt fokus på læring gennem en blanding af teori og praksis. Undervisningen bygger på en høj grad af deltageraktivitet og praktiske øvelser, der tager afsæt i kursusdeltagernes oplevelser og erfaringer. Det gør undervisningen nærværende og direkte anvendelig i det daglige arbejde. Er du interesseret i at høre mere om vores kursustilbud eller vores gratis kursus i tidlig opsporing, er du velkommen til at kontakte os på eller tlf Odense DROP-in støttegruppe (BED) Coaching (for pårørende) NADA øreakupunktur (for alle ramte) Aalborg DROP-in støttegruppe (selvskade) DROP-in støttegruppe (anoreksi/bulimi) DROP-in støttegruppe (for pårørende) Coaching (for alle ramte) De lokale rådgivninger i Sønderborg og Tønder er lukket. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til os på , sende en sms til eller chatte med os via lmsos.dk. Du er også meget velkommen til at booke en videorådgivning via lmsos.dk. Du kan læse mere på side ANNONCE Protac Kugledynen beroligende og sansestimulerende beroligende og sansestimulerende Både privat og på flere behandlingssteder for spiseforstyrrelser anvendes Protac Både Kugledynen privat og og på andre flere behandlingssteder af vores produkter for til spiseforstyrrelser at mindske angst, anvendes uro, tvangstanker Protac Kugledynen og søvnproblemer. og andre De sansestimulerende af vores produkter kugler til at i mindske produkterne angst, giver uro, dybe tvangstanker tryk og og tyngde, søvnproblemer. som giver en De bedre sansestimulerende kropsfornemmelse kugler i det produkterne skaber psykisk giver ro dybe og tryghed. tryk og tyngde, som giver en bedre kropsfornemmelse det skaber psykisk ro og tryghed. Kugledynen bruges til at søge tryghed og ro, Kugledynen bruges til at søge tryghed og ro, men også til at mærke, hvor meget kroppen men også til at mærke, hvor meget kroppen fylder hos den unge kvinde. Hun bliver fylder hos den unge kvinde. Hun bliver afgrænset og mere bevidst om, at kroppen ikke er stor og udflydende Plejer til kvindelig anoreksipatient n Få gratis rådgivning af vores terapeuter n Se mere på protac.dk eller ring på Protac MyFit FOTO COLOURBOX Protac Kugledynen Calm 18 LMSNYT LMSNYT 19

11 En national handlingsplan for selvskade er tvingende nødvendig Politisk opbakning til national handlingsplan Der er brug for en national handlingsplan, som kan dæmme op for antallet af unge, der skader sig selv. Planen skal sikre, at de får den nødvendige hjælp tidligt i forløbet, hvilket de ikke har mulighed for i dag. Flere politikere har heldigvis fokus på problemet med den omfattende selvskade blandt børn og unge og støtter LMS arbejde for en national handlingsplan på området. Læs, hvad Trine Torp, Liselott Blixt og Peder Hvelplund siger om emnet. Af Laila Walther, direktør i LMS Den nationale handlingsplan skal gøre det tydeligt, hvilke instanser der er ansvarlig for hvad, sikre synergi instanserne imellem, og at der bliver udviklet klare retningslinjer. Den skal også sikre, at fagpersoner får den nødvendige viden, og at de har tilbud at henvise til. Samfundsøkonomiske og menneskelige gevinster Ved at tilbyde de unge en tidlig indsats og dermed undgå, at selvskaden udvikler sig, er der rigtig mange penge at spare: På skadestuerne, hvor man kan få hjælp til de fysiske skader, på de psykiatriske skadestuer, hvor man kan få akut psykiatrisk hjælp. På langvarige behandlingsforløb i psykiatrien, hvor en døgnindlæggelse koster over kr. om måneden pr. patient. Hertil kommer udgifter til sociale ydelser, overførselsindkomster, tabte skatteindtægter og afbrudte uddannelsesforløb. Vurderingen er, at et mangecifret millionbeløb kan spares, hvis man etablerer tidlige indsatser. '' Selvskade Ny undersøgelse af selvskade Bo Møhl, professor på Aalborg Universitet og forsker i selvskade, har offentliggjort de foreløbige resultater fra ny undersøgelse af selvskade elever fra 4 gymnasier fordelt over hele landet har deltaget i undersøgelsen. De blev i spørgeskemaer spurgt, om de har skadet sig selv med vilje uden at have til hensigt at begå selvmord. Foreløbigt viser undersøgelsen, at 34 % af de adspurgte elever har skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv. Det er en stigning på 58 % siden 2009, hvor den præcis samme undersøgelse blev lavet, og hvor antallet lå på 21 %. Det vigtigste er imidlertid de enorme menneskelige konsekvenser, som selvskade kan have, og de store gevinster, der er at hente på livskvalitet og livsindhold for den enkelte unge. I stedet for at fylde deres ungdom og tidlige voksenliv, og derigennem præge deres muligheder resten af livet, kan selvskaden med en målrettet, tidlig indsats reduceres til en parentes i deres ungdomsliv. Det skal også nævnes, at selvskade er en voldsom belastning for omgivelserne, særligt forældrene, som oplever et massivt psykisk pres. Handlingsplanens indhold Vi er nødt til at handle hurtigt, hvis vi vil forhindre, at selvskade bliver endnu mere udbredt, end det er i dag. For at sikre et fælles fokus og et fælles sprog om selvskadende adfærd er det vigtigt, at den nationale handlingsplan sikrer politiske og tværsektorielle retningslinjer i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og hjælp til de ramte. Handlingsplanen skal have 7 fokusområder: 1 Forebyggelse 2 Opsporing 3 Tidlig indsats: ikke-psykiatriske behandlingstilbud 4 Retningslinjer for behandling i psykiatrien 5 Samarbejde på tværs af sektorer 6 Psykoedukation til pårørende og professionelle 7 Øget videns- og kompetenceniveau En EU-rapport fra 2014 viser, at mange EU-lande, heriblandt Sverige, for længst havde lavet nationale planer for forebyggelse af selvskade og selvmord. Når vi ser på de gode resultater, som selvskadeindsatsen i Sverige har, mener vi, det er oplagt at etablere en lignende indsats i Danmark. Vi kunne kalde det Danmarks Nationale Selvskadeprojekt. bliver negligeret i den offentlige behandling. Der er ingen direkte behandling, og selv hvis man går i anden psykiatrisk behandling, bliver selvskade sjældent prioriteret. Det er så frustrerende! Jeg har været i behandling for min personlighedsforstyrrelse, og selvom selvskade her er en kendt problematik, bliver der ikke taget hånd om det. Pludselig sidder man der, mærket fysisk og psykisk af selvskade, og søger efter hjælp, skamfuld og uforstående over for, hvordan man havnede der. Og så er der ingen hjælp at hente. Man føler sig magtesløs og ikke taget alvorligt. Julie Smedegaard Nielsen, 26 år '' Det Trine Torp MF for Socialistisk Folkeparti og social- og psykiatriordfører Når vi i den foreløbige undersøgelse ser en så markant stigning af ikke mindst børn og unge, hvor selvskade bliver et udtryk for deres mistrivsel og forsøg på at håndtere svære tanker og følelser, er det tid til handling. De er i stor risiko for isolation, selvmordsforsøg og andre sociale og psykiske problemer. Mange oplever sig misforståede, og at det er svært at få den hjælp, de har brug for. En national handlingsplan ville kunne sikre indsatsen på flere niveauer: At forældre, lærere og andre voksne omkring den unge føler sig i stand til at lytte til den unge og give den rette støtte. At der bliver mulighed for tidligere og lettere adgang til ikke-psykiatrisk behandling, og at der bliver en mere ensartet og relevant behandling, når selvskaden følges af andre psykiske lidelser. En handlingsplan bør gå på tværs af kommuner og regioner, og det er værd at kigge på erfaringerne fra vores nordiske nabolande. er ikke ok, at der ikke er hjælp til folk med selvskade. Jeg har i al den tid, jeg har skadet mig selv, haft problemer med at blive anerkendt af det offentlige. Jeg har været selvskadende, siden jeg var 14 år, men det var først ved mit selvmordsforsøg som 16-årig, at det blev opdaget af mine forældre. Jeg har siden kæmpet meget med det offentlige og især efter, jeg blev myndig, da jeg ifølge psykiatrien og egen læge er for god til at få behandling. Det er under al kritik, da jeg bestemt ikke har fået det bedre af den melding. Siden jeg blev myndig, har jeg gået on/off hos private behandlere. Det har været dyrt, men nødvendigt for, at jeg kunne få det bedre. Lea Stegelmann, 23 år Liselott Blixt MF for Dansk Folkeparti og sundheds- og psykiatriordfører Det er vigtigt, at vi i Danmark får en handlingsplan for selvskade, for desværre ser vi et stigende antal, men ikke meget hjælp til den enkelte. Tværtimod er det tabu, og mange lades alene med problemet. Det er vigtigt, at vi får en plan, som kan informere, vejlede og sikre behandling af de unge. Mange går alene med det, og det er også svært for dem, der måtte opdage selvskaden. Jeg håber, at vi snart kan få sat det i søen til gavn for de ramte og de pårørende. Peder Hvelplund MF for Enhedslisten og sundheds- og psykiatriordfører Det er dybt bekymrende, at antallet af unge, der skader sig selv, er stigende. Når vi i den foreløbige undersøgelse ser en stigning på 58 % i antallet af unge, der skader sig selv, og at hver 3. gymnasieelev har erfaring med selvskade, så nærmer det sig en epidemi. Derfor er der i høj grad brug for en national handlingsplan med en klar definition på selvskade, der kan sikre en ensartet indsats i samtlige kommuner, både hvad angår forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen har viden og erfaring til at igangsætte arbejdet. Det er bare at trykke på knappen! 20 LMSNYT LMSNYT 21

12 Her bliver du godt hjulpet Praktisk information '' Er Vi har mange forskellige tilbud til dig, der er berørt af selvskade eller en spiseforstyrrelse, samt pårørende og fagpersoner. Brug os på den måde, der passer dig bedst og i forhold til dit behov. Alle rådgivere er frivillige og uddannede i LMS. virkelig glad og taknemmelig for vores chat. Alle I rådgivere i LMS gør et fantastisk stykke arbejde. I er guld værd. Bruger af chatrådgivningen PERSONLIG RÅDGIVNING I alle vores rådgivninger kan du komme til en uforpligtende, personlig samtale. Du bliver mødt af en rådgiver, der lytter og støtter dig i, hvad der videre skal ske. Det er en god idé at bestille tid på forhånd, men det er ikke nødvendigt. VIDEORÅDGIVNING Har du det bedst med at tale med en rådgiver face-toface, men bor du ikke i nærheden af en af vores rådgivninger? Så er det oplagt at bruge videorådgivningen, hvor du via kameraet i din computer kan tale med en rådgiver. ANONYM TELEFONRÅDGIVNING I telefonrådgivningen sidder vores rådgivere klar til at lytte og støtte dig i det, du har brug for. ANONYM CHATRÅDGIVNING Du har mulighed for at chatte med en rådgiver via vores hjemmeside. ANONYM SMS-RÅDGIVNING Vores rådgivere er klar til at sms e med dig, hvis du synes, det er lettere end at ringe. MAILRÅDGIVNING Mailrådgivningen kan være god at bruge, hvis du har lettere ved at formulere dig skriftligt. Skriv en mail med dine spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade, så svarer vi dig hurtigst muligt. STØTTEGRUPPER OG DROP-IN GRUPPER Vi har forskellige former for støttegrupper til mennesker, der skader sig selv eller har en spiseforstyrrelse, og for pårørende. Grupperne er ikke behandling, men et skridt på vej videre og et godt sted at dele følelser og tanker med andre i samme situation. Alle grupper har en uddannet gruppeleder. I DROP-in støttegrupperne er der fokus på de problematikker, tanker og følelser, som alle med en spiseforstyrrelse eller selvskade kan opleve. Deltagerne skifter fra gang til gang, og du behøver ikke at tilmelde dig. STØTTE-/KONTAKTPERSONER Vores støtte-/kontaktpersoner har personlige erfaringer med spiseforstyrrelser eller selvskade. De fungerer som støtte for andre, der er ved at være ude af deres sygdom, men stadig kan bruge en at tale med. Kontakten består af en ugentlig telefonsamtale og løber over en længere periode. PÅRØRENDE LIVLINE Er du pårørende til en, der kæmper med selvskade eller en spiseforstyrrelse? Og føler du dig ofte magtesløs og i tvivl om, hvad du skal gøre? Så kan du få glæde af en Pårørende Livline, der selv er pårørende til en, der tidligere har skadet sig selv eller haft en spiseforstyrrelse. Du kan kontakte din Pårørende Livline, når du har brug for det. PERSONLIG RÅDGIVNING Aalborg: tirsdag og torsdag kl Aarhus: tirsdag-torsdag kl København: mandag kl tirsdag-torsdag kl Næstved: onsdag kl Odense: tirsdag og torsdag kl TIDSBESTILLING TIL PERSONLIG RÅDGIVNING OG AKTIVITETER Du kan bestille tid til en personlig samtale via bookingsystemet på lmsos.dk eller på mandag-torsdag kl ANONYM TELEFONRÅDGIVNING Mandag kl. 9-19, tirsdag-torsdag kl på ANONYM SMS-RÅDGIVNING Mandag kl. 9-19, tirsdag-torsdag kl på ANONYM CHATRÅDGIVNING Mandag kl. 9-19, tirsdag-torsdag kl Log på via lmsos.dk VIDEORÅDGIVNING Åben efter aftale tirsdag, onsdag og torsdag kl Bestil tid og log på via lmsos.dk MAILRÅDGIVNING WEBFORUM Deltag i debatten på LMS' webforum Log på via lmsos.dk WEBFORUM På vores webforum kan du udveksle erfaringer med andre og stille spørgsmål. Alle indlæg bliver læst af en administrator. Den landsdækkende chat-, sms- og telefonrådgivning er åben hver mandag kl TELEFONRÅDGIVNING FOR FAGPERSONER Mandag-fredag kl på LÆS OM VORES TILBUD PÅ HJEMMESIDEN På lmsos.dk kan du læse mere om vores tilbud og blive opdateret, når vi introducerer nye tiltag /lmsnyt TELEFONRÅDGIVNING FOR FAGPERSONER Hvis du arbejder professionelt med mennesker og har brug for råd og vejledning, kan du stille spørgsmål til vores faglige rådgivning. Det gælder også den personlige rådgivning i København TAVSHEDSPLIGT Alle former for rådgivnings- og støttetilbud i LMS er omfattet af tavshedspligt /spiseforstyrrelserogselvskade #LMSforedrag og #LMSrådgivning LMSNYT LMSNYT 23

13 ANNONCER ANNONCER Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder. Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling. Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning. Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen. STU-uddannelse med en lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m. Frisør- og kosmetologilinje, vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design. Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m. Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger). Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring. Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand. Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt. Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt. Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale. VESTERLUNDVEJ 20,1. / HERLEV HOVEDGADE 201 C 2730 HERLEV TLF IDRAETSAKADEMIET.DK Vi tilbyder specialiseret socialpædagogisk rehabilitering for mennesker med spiseforstyrrelser. Vi vægter højlivskvalitet og trygge rammer i en indsats baseret på indgående erfaring og fagekspertise. Opholdsstedet er knyttet til den Sociale Landsby i Hellebæk, hvor det er muligt at deltage i mangfoldige aktiviteter alt efter lyst og behov. Opholdstedet Hellebæk Nordre Strandvej 95a 3150 Hellebæk. Tel: Mail: Fokus på den primære opgave og skabe muligheder for at gå i gang med din egen udvikling Dankbar Konsulenterne Akacielunden Roskilde PSYKOLOGISK PRAKSIS ANITA KRUSE CAND. PSYCH., AUTORISERET KLINISK PSYKOLOG SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUNDHEDSPSYKOLOGI Vildtbaneparken 6 dk-2635 Ishøj Tlf Fax På behandlingsstedet Egedal har vi lang erfaring med at hjælpe sårbare unge med udvikling. Vi arbejder i et specialiseret miljøterapeutisk team, vi er engagerede, kreative og nærværende. Vi insisterer på terapeutiske forløb for både de unge og deres forældre. Vores dagtilbud tilbyder skole og mestringsforløb, vi driver bl.a. vores egen kaffe&juicebar Hørve. Læs mere på og En spiseforstyrrelse handler om meget andet end mad. Få hjælp til anoreksi, bulimi og BED Å Rørholmsgade København K Professionel hjælp ved spiseforstyrrelse Stor erfaring i at skabe positiv forandring og livsmod for unge og familien. Ring uforpligtende ml. 8-9 alle hverdage Tlf Dronninglund Familie- og psykoterapeut Gurli Thomassen, MPF 24 LMSNYT LMSNYT 25

14 ANNONCER PSYKOLOG BENTE KIRKETERP Med 25 års erfaring i behandling af spiseforstyrrelser 8000 Aarhus C. Telefon Psykologbentekirketerp.dk Specialister i effektiv metakognitiv terapi mod spiseforstyrrelser og selvskade Spiseforstyrrelsen stjæler dit liv, lad os sammen få dit liv tilbage PSYKOTERAPEUT Birgitte Thuesen Mpf Slotsvej 10 b 2920 Charlottelund kontakt tlf BEHANDLINGSSTEDET Holbrogaard ANNONCER Mad er vigtigt - men det skal ikke fylde alt i dit liv Vi har 20 års erfaring med behandling af spiseforstyrrelser. Vi kan hjælpe dig, hvis du kæmper med: Anoreksi Bulimi Overspisning (BED) Ortoreksi Atypisk spiseforstyrrelse Ingen fortjener at kæmpe med en spiseforstyrrelse alene. Ingen. Heller ikke dig. Nordre Fasanvej 57, Vej 10, Opgang Frederiksberg GRATIS indledende SAMTALE Tlf København, Næstved & Hellerup Jeg har bred erfaring med psykoterapi Jeg har bred i forhold erfaring til mange forskellige med psykoterapi problemstillinger, herherunder også spiseforstyrrelser. Jeg tager udgangspunkt i dig tager udgangspunkt og dine behov, så vi sammen kan i dig finde og de dine mål behov, og terapeutiske kan hjælpe metoder, netop der kan dig. der hjælpe netop dig. Psykolog Mie Pedersen Psykolog Mie Pedersen Tlf: Aalborg. Tlf mie-pedersen.html Trivsel til dig og din familie Nabgyden 10, 5600 Faaborg Tlf Find mig på Facebook: mad og psykologi Mad&Psykologi v/inge Vinding Psykolog og klinisk diætist Psykolog og klinisk diætist Mange års erfaring med individuel behandling af overspisning og forstyrret forhold til mad, krop og vægt. KLINIK I RY OG AARHUS Mejlgade 44E, 1. tv., 8000 Aarhus C. Psykologhuset, Brunhøjvej 88, st., st., Ry. Ry Ryesgade 9, 2. th., Aarhus C Tlf Medlem af Mobil: Dansk 26 Psykologforening VI TILBYDER: Opholdsstder Botilbud Aflastningstilbud Specialskole Familiebehandling Akut anbringelse VI TILBYDER 4450 Jyderup. Telefon Jyderup. Telefon Opholdssteder Botilbud Aflastningstilbud Specialskole Familiebehandling Akut anbringelse MANGE ÅRS ERFARING Altid personlig vejledning - med udgangspunkt i DIG og DIN situation. Vi hjælper i hele Danmark 4450 Jyderup. Telefon KONTAKT: Jane Agergaard Aut. Klinisk diætist tlf: / BEHANDLINGSSTEDET SØEGAARD Nærvær i trygge rammer, hvor de unges ressourcer afklares og udvikles, så de kan lære at klare sig i det samfund, som de er en del af Behandlingsstedet Søegaard Vallekildevej 121, 4534 Hørve Telefon LMSNYT LMSNYT 27

15 Gratis seminar for pårørende Har dit barn en spiseforstyrrelse? Og vil du prøve en ny måde at få hjælp på? Så kan du komme på et nyt seminar i Valby, hvor du får faglig viden om spiseforstyrrelser og konkrete redskaber til at håndtere forældrerollen. Seminaret er et sammenhængende forløb på 5 moduler og er en kombination af undervisning og dialog. Du vil møde ligesindede, og da der bliver lagt vægt på deltagernes erfaringer og håndteringsstrategier, skal du have lyst til at fortælle om din situation. Du vil få konkrete og brugbare redskaber til at håndtere hverdagen og herunder se på, hvordan du kan takle sygdommen, støtte op om dit barn og dermed hjælpe med at overvinde sygdommen. Der vil også være fokus på, hvordan du passer på dig selv. Vi afholder en række seminarer frem til 2021 finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen Vores undervisere har specialviden om spiseforstyrrelser og mange års erfaring med at støtte berørte og pårørende. Tilmeld dig på lmsos.dk, hvor du også kan læse mere om indhold og tidspunkter. På side 4-5 i dette blad kan du læse om Annette, der tidligere har været på seminar for pårørende hos os. Foredrag om spiseforstyrrelser og selvskade Læs mere om foredragene og tilmeld dig på lmsos.dk Odense Dato: Torsdag den 30. januar Tid: Kl Adresse: Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15 København Dato: Tirsdag den 4. februar Tid: Kl Adresse: Krumtappen 2, 5. sal, Valby Nørresundby Dato: Tirsdag den 21. april Tid: Kl Adresse: Nørresundby Gymnasium, Studievej 14 Aarhus Vi planlægger et foredrag i Aarhus. Hold øje med lmsos.dk Næstved Dato: Onsdag den 26. februar Tid: Kl Adresse: Farimagsvej 40, 1. sal

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb. Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Mit liv med hash STOF UNGE

Mit liv med hash STOF UNGE Mit liv med hash Jeg røg min første joint, da jeg var 16 år. Det skete på min første Roskilde Festival, og jeg husker ærligt ikke meget fra denne aften. Jeg har fået at vide, at jeg brækkede mig, big time..

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent

Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier:

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Ansøgers navn: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Ansøgers e-mail adresse: me@spiseforstyrrelser.dk

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV?

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER JENS CHRISTIAN NIELSEN, DPU, AARHUS UNIVERSITY JCN@EDU.AU.DK I gymnasiet handler det om at klare sig godt, være en succes, være klog og

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere