Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget

Transkript

1 Klar til fremtiden

2 Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget Indgået den 27. september 2012 mellem følgende partier: Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti 2

3 PLEJE OG OMSORG Strukturændringer på ældreområdet Klar til fremtiden Ældreområdet udfordres i de kommende år: Antallet af ældre borgere i Nyborg Kommune stiger meget og med forventningen om en stram økonomi og risiko for mangel på personale, er det nødvendigt, at der derudover tænkes nyt og anderledes både i forhold til organisering, forebyggende indsatser, nye metoder, boligbehov, velfærdsteknologi og hjælpemidler samt styring af området, for at blive klar til fremtiden. Derfor har Byrådet i 2012 arbejdet med en langsigtet strategi for udviklingen af ældreområdet med analysen Klar til Fremtiden. Analysen kommer med anbefalinger, der er rettet mod en langt mere offensiv og aktiv indsats. Missionen er, at gøre de ældre og kommende ældre så selvhjulpne som muligt. Byrådet har en tro på, at ældre i Nyborg ønsker at være så aktive og selvbestemmende som muligt. De nuværende og kommende ældre er spurgt og deres melding er klar: De ønsker i videst muligt omfang at klare sig selv! Vores fornemste opgave bliver derfor at hjælp til selvhjælp. Derfor har Forligsparterne fokus på både, hvordan de ældre kan klare sig selv længere end i dag - og hvordan får vi skabt vi rammerne for, at flere ældre får en aktiv alderdom. Derved kan vi også sikre, at der er tilstrækkelig hjælp til de, der slet ikke kan klare sig selv. Forligsparterne er enige om følgende vision for ældreområdet i Nyborg Kommune: Ældre i Nyborg Kommune får et aktivt og selvbestemmende ældreliv Forligsparterne ønsker en aktiv linje med udgangspunkt i de 4 mål for ældreområdet, som byrådet besluttede i 2012, nemlig at: at flere ældre bliver selvhjulpne at tidspunktet for plejebehov udskydes at opgaver løses effektivt at ressourcerne udnyttes bedst muligt Med de fire mål ønsker forligsparterne at sende et klart signal om, at de ældre skal bevare deres selvhjulpenhed og forsat være selvbestemmende samt tage ansvar i deres alderdom. De ældre skal være aktive og kunne klare sig selv længere i egen bolig. Der skal tilbydes rammer og muligheder, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver. Forligsparterne er enige om, at personalet i Pleje & Omsorg i endnu højere grad skal arbejde ud fra princippet hjælp til selvhjælp. Det betyder blandt andet, at Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejdes på nye måder, og vaner og kulturer skal ændres. Afdelingens medarbejdere skal i deres arbejde fokusere på, hvordan de ældre kan involveres og sammen med de ældres skab muligheder for en aktiv alderdom. 3

4 Formålet med indsatsen i ældreområdet er i langt højere grad at forebygge. Den forebyggende indsats skal understøtte målene om mere selvhjulpne ældre. Der skal tænkes i tværfaglighed og koordination, og der skal arbejdes med at skabe større nærhed for den enkelte ældre i det daglige møde med Pleje & Omsorg. Intentionen om, at den enkelte ældre får besøg af så få forskellige medarbejdere, som muligt, skal være ledestjernen. Forligsparterne godkender derfor også den foreslåede organisationstilpasning af Pleje & Omsorg, hvor blandt andet hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen kobles i samlede enheder. Dette forventes at reducere antallet af forskellige besøg hos de ældre, og give et generelt fagligt løft i organisationen. Samtidig sammenlægges de nuværende fem distrikter til to større distrikter. Dette vil sikre en bedre mulighed for at udnytte ressourcerne og følge med udviklingen i antallet af visiterede timer. Endelig gøres der med den nye organisationsstruktur op med funktioner og silotænkning. Der vil fremover i stedet bliver arbejdet i områder, hvor der skabes en tæt sammenhæng mellem syge- og hjemmeplejen og plejecentrene, hvor målet klart er, at arbejde mere tværfagligt og velkoordineret, til gavn for brugerne. Forligsparterne forventer, at borgerne vil opleve større nærhed og enkelthed, samt en bedre ressourceudnyttelse med den nye organisationsstruktur. Forebyggende indsatser Forebyggelse er et kardinalpunkt i denne politiske aftale, og der skal arbejdes på at forebygge, hvor det kan betale sig. Forligsparterne er enige om, at der på ældreområdet bl.a. skal arbejdes med: systematisk medicingennemgang systematisk opfølgende hjemmebesøg projekt omkring oprettelse af to akutstuer forebyggelse af fald ernæringsproblemer tidlig opsporing af demens ingen ventetid på hjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan gøre borgeren selvhjulpen Herudover er Forligsparterne enige om, at der skal udarbejdes en strategi for den ældre medicinske patient i samarbejde med Sundhedsafdelingen. Aktiviteter for de ældre Forligsparterne er enige om, at der skal satses på aktiviteter, for både hjemmeboende og beboere på plejecentre, for at flere ældre kan forblive og gøres selvhjulpne. Derfor sættes der øget fokus på forskellige dagscentertilbud, herunder forbedrede muligheder for fysisk og kognitiv træning. 4

5 Rehabiliteringscenter Nyborg Der skal satses yderligere på den forebyggende indsats, blandt andet ved etablering af et Rehabiliteringscenter, hvor borgere kan få hjælp til at genvinde deres funktioner efter for eksempel et sygehusophold. Forligsparterne er enige om, at etablere Rehabiliteringscenter Nyborg, skal indrettes med rehabilitering, akutstuer, specialenhed for demente og turnusborgere, samt at Rehabiliteringscentret skal huses i det nuværende Plejecenter Jernbanebo. Forligsparterne ønsker, at der opsættes præcise effektmål for indsatsen i Rehabiliteringscentret, så vi kan få viden om, hvad som virker, og dermed kan prioritere indsatserne. I det nye Rehabiliteringscenter vil der også være mulighed for aktiviteter, træning, café m.v. Ved etablering af Rehabiliteringscenter Nyborg, forventes forligsparterne, at der kan reduceres i antallet af indlæggelser og der dermed kan sparers på den kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter. Ved etablering af Rehabiliteringscenteret skal Højvangen midlertidig aflastning - lukkes. Forligsparterne ved, at etableringen af Rehabiliteringscentret vil betyde lukning af 25 plejecenterpladser. Det er parternes forventning, at Pleje & Omsorg tager hånd om de nuværende beboere ved bl.a. at indgå i en individuel dialog med den enkelte beboer og dennes pårørende for at få afklaret, hvilket plejecenter den enkelte ældre kunne ønske sig at flytte til. Vi vil bestræbe os på at imødekomme ønskerne. Reduktion i antallet af plejecenterpladser Selvom antallet af ældre vokser, viser ventelisten over antallet af ældre, der søger en ældrebolig eller en plejebolig, at ønsket om at flytte, over de sidste par år, er faldet. De ælder giver udtryk for, at de ønsker at blive længst muligt i eget hjem og hjemmeplejen har håndteret dette fint igennem flere år og understøtter de ældres ønske om at blive hjemme. Sammen med de forebyggende indsatser, der sættes i værk med denne politiske aftale, er Forligsparterne enige om, at det både er forsvarlig og hensigtsmæssigt at reducere antallet af plejecenterpladser. Forligsparterne anbefaler, at byrådet i tager stilling til plejecenterstrukturen, herunder eventuelt behovet for udbygning af antallet af pladser. Normalisering af demensbegrebet Det er i dag mere almindeligt at være dement, end ikke dement, når man flytter på plejecenter. I Nyborg er over halvdelen af beboerne på plejecentrene demente og denne andel forventes at stige de kommende år. Derfor ønsker forligsparterne at normalisere demensbegrebet. Dette sker ved at nedlægge de såkaldte skærmede enheder. 5

6 Parterne ved, at der er behov for en grundig viden om demenssygdommen og dens påvirkning af både den enkelte ældre og dennes pårørende. Derfor vil Forligsparterne styrke indsatsen i forhold til demente. Dels ved udvidelse af dagtilbuddet i Nyborg med blandt andet mere fysisk og kognitiv træning. Parterne ønsker også, at der udvikles et mere specifikt dagtilbud til hjemmeboende demente i Ullerslev og Ørbæk. Herudover ønsker Forligsparterne at etablere et specialenhed omkring demens på Rehabiliteringscenter Nyborg. Specialenheden skal bl.a. have ansvaret for 7 plejeboliger, der kan benyttes af særligt hårdt ramte demente. Specialenheden skal ligeledes tage sig af demente borgere, der har behov for et turnusophold. Forligsparterne er bekendt med, at personalet i Pleje- og Omsorgsafdelingen er videreuddannet til at kunne give demente borgere optimal pleje. Frivillighed Forligsparterne sætter stor pris på det store frivillige arbejde, der blandt andet udføres på Ældreområdet. Parterne oplever de frivillige kræfters indsats, som flødeskummet på hverdagen for mange ældre. Forligsparterne er enige om, at der skal gøre mere for at understøtte det frivillige arbejde, jf. afsnittet omkring frivillighedspolitikken. Velfærdsteknologi i praksis Forligsparterne ønsker at afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger skal være en del af dagligdagen, både i hjemmene og på plejecentrene. Parterne er enige om, at både afprøvning og efterfølgende indførsel af nye teknologier skal ske i tæt dialog med brugere og medarbejdere, så der sikres størst mulig accept af teknologien. Forligsparterne er enige om, at Pleje- og Omsorgsafdelingen kontinuerligt bør afprøve og indtænke velfærdsteknologi. Velfærdsteknologiske løsninger der i løbet af 2-3 år giver drift besparelser indføres. Sygeplejeklinikker Der er etableret Sygeplejeklinikker på Rosengården i Ørbæk, Plejecenter Egeparken i Nyborg samt i tilknytning til Træningsafdelingen på Skaboeshusevej i Nyborg. Herudover er der en Klinik på Plejecenter Egevang under opbygning. På Klinikkerne kan man bl.a. få hjælp til at få skiftet sår, doseret medicin, give injektioner, samtaler med en sygeplejefaglig, om forskellige sundheds- og plejemæssige problematikker. Forligsparterne er enige i, at alle de ældre, der er i stand til at benytte Klinikkerne, skal benytte dem. For den enkelte ældre vil det betyde, at man i stedet for at skulle vente hjemme på besøg af hjemmesygeplejen i flere timer, kan aftale et præcist tidspunkt i klinikken, på linje med et besøg hos egen praktiserende læge eller tandlæge. På denne måde har den enkelte ældre øget selvbestemmelse over tidspunkterne. Idet klinikkerne etableres i tilknytning til Plejecentrene, er det håbet, at Plejecentrenes Café og åbne aktivitetscentre også vil blive benyttet af de ældre, så de dér for mulighed for at holde sig aktive. Ligeledes kunne de ældre, der kommer i aktivitetscentrene, opsøge Klinik- 6

7 kerne ved spørgsmål omkring sundhedsforhold. Endelig er de fysiske rammer i klinikkerne gode, hvilket bl.a. har betydning for de hygiejniske forhold, ved f.eks. skift af forbindinger. For Pleje & Omsorg betyder en øget brug af klinikkerne, at arbejdet kan tilrettelægges mere optimalt, herunder at kørslen reduceres. Forligsparterne erkender, at der vil være enkelte borgergrupper, der ikke kan benytte sig af klinikkerne, herunder særligt sårbare grupper, herunder terminale borgere, demente og psykisk syge borgere, som ikke vil kunne benytte Klinikkerne. Forligsparterne er derfor enige om, at der for disse grupper fortsat vil få tilbud om sygepleje i eget hjem. Der ligger en sygeplejevurdering til grund for et evt. besøg i eget hjem. Aktiv hjemmehjælp Forligsparterne har lagt mærke til de gode erfaringer, der er kommet af projektet Aktiv hjemmehjælp og ved at hjemmeplejen har gjort et godt stykke arbejde med at hjælpe de ældre til at hjælpe sig selv. Forligspartierne er enige om, at principperne og holdningerne i Aktiv Hjemmehjælp skal fortsætte og forstærkes i hjemmeplejeregi. Det aktive perspektiv skal også tænkes ind i sygeplejen. Der skal tilbydes rammer og muligheder i mødet med den ældre, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver. Sygeplejen Byrådet har i sommeren 2012 besluttet at igangsætte en analyse af sygeplejen med henblik på en optimering og omorganisering af sygeplejen. Samtidigt besluttede Byrådet, at antallet af sygeplejepersonale fremover er på niveau med gennemsnittet på Fyn. Forligsparterne er enige i, at der skal findes en rammebesparelse på 5,6 mio. kr. (helårsvirkning fra 2014) på sygeplejen, set i sammenhæng med de øvrige faggrupper. Økonomistyring Forligsparterne ønsker, at den nuværende ressourcetildelingsmodel til plejecentrene tages op til revision i løbet af 2013, med henblik på et forslag til en ny økonomimodel. Forslaget skal som minimum være budget- og udgiftsneutral for kommunen. 7

8 Indhold Kapitel 1 - Indledning en langsigtet strategi for Ældreområdet Den økonomisk virkelighed Udfordringer i fremtiden De politiske mål En involverende proces Kommunikationsstrategi Et nyt perspektiv! Trekanterne Analysen - anbefalingerne Den politiske proces Økonomisk sammenfatning Kapitel 2 Udvikling på ældreområdet Befolkningsprognose Befolkningen fordelt efter alder og geografi Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune Kapitel 3 - Forebyggelse Definition Nuværende forebyggende tiltag i Nyborg Kommune Sundhedsafdelingens indsatsområder Pleje- og Omsorgsafdelingen indsatsområder Anbefalinger Anbefalinger til primær forebyggelse: Anbefalinger til sekundær forebyggelse Anbefaling til tertiær forebyggelse Kapitel 4 - Sundhedsudgifter Sundhedstilstanden Den ældre medicinske patient Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Det nære sundhedsvæsen Anbefalinger Kapitel 5 - Sygeplejen Antal sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere

9 5.2 Samarbejde med KL Borgerne selvhjulpne? Sygeplejeklinikker Anbefalinger Kapitel 6 Hjemmeplejen Leverede timer Nødkald i hjemmeplejen Brugen af PDA i hjemmeplejen Uddelegerede sygeplejeydelser Hjemmehjælpsmodtagere benchmarking Befolkningsprognose: Hjemmehjælpsmodtagere Udgiftsniveau i hjemmeplejen Private leverandører af praktisk hjælp på rengøring Fritvalgsprisen Anbefalinger Hvordan knækker vi kurven!? Optimering af tiden i hjemmeplejen Aktiv hjemmehjælp Kapitel 7 Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering - fremadrettet strategi Anbefalinger Velfærdsteknologi /hjælpemidler der understøtter borger i at være selvhjulpen Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler Digitalisering Anbefalinger Kapitel 8 - Demens Anbefaling Kapitel 9 - Rehabiliteringscenter Nuværende tilbud på Højvangen Anbefalinger Kapitel 10 - Plejecentre Nuværende aldersfordeling på plejecentrene Nuværende boligmasse på plejecentrene i Nyborg Kommune Udvikling og venteliste

10 10.4 Økonomiske forhold på plejecentrene i dag Ressourcetildeling på plejecentrene Omkostning pr. plads Fremtidigt behov for plejecenterpladser - en alt-andet-lige analyse Den ældre borger anno ønsker til boliger Anbefalinger vedr. plejeboliger Ældreboliger Anbefaling Kapitel 11 - Den attraktive arbejdsplads Kapitel 12 - Frivillighed Anbefalinger Brugen af frivillige på plejecentre Bilag 1 - Befolkningsprognose opdelt på skoledistrikter Bilag 2 Befolkningsprognose fordelt efter geografi Bilag 3 BTP-opgørelse Bilag 4 - Ressourcetildeling på plejecentrene Bilag 5 - forslag 1 vedr. ny plejecenterstruktur Bilag 5 - forslag 2 vedr. ny plejecenterstruktur Bilag 5 - forslag 3 vedr. ny plejecenterstruktur Bilag 6 Plan over Jernbanebo Bilag 7 - Boligoversigt Bilag 8 Idekatalog

11 Kapitel 1 - Indledning en langsigtet strategi for Ældreområdet I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 har Byrådet bedt ledelsen i Pleje- og Omsorgsafdelingen om at udarbejde en analyse med henblik på fastlæggelsen af en langsigtet strategi for udviklingen af ældreområdet i Nyborg Kommune. Med forventningen om en stram økonomi og mangel på personale er det nødvendigt, at der tænkes nyt og anderledes både i forhold til organisering, nye metoder og hjælpemidler samt styring for at løse denne udfordring. Derfor skal strategien omfatte løsninger i forhold til den demografiske udvikling, velfærdsteknologi, boligbehovet, tilrettelæggelsen af syge- og hjemmeplejens fremtidige opgaver samt organisering. Vi skal skabe muligheder for, at flere ældre får en aktiv alderdom en aktiv alderdom, hvor de ældre er selvhjulpne. Ældreplejen i Nyborg skal i højere grad bygge på hjælp til selvhjælp. Byrådet ønsker en involverende proces, så alle gode ideer kommer i spil. Derfor inddrages nuværende og kommende brugere, medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere, interessenter samt politikere i processen. 1.1 Den økonomisk virkelighed I analysen præsenteres anbefalinger, der håndterer udfordringerne på lang sigt samtidig med de økonomiske effektiviseringer i de næstkommende år. Da den økonomiske situation hele tiden forandrer sig, kan der vise sig behov for yderligere effektiviseringer på Pleje- og Omsorgsområdet. Dette vil Pleje- og Omsorgsafdelingen skulle bidrage til, udover de effektiviseringer, der er fremkommet af analysen Udfordringer i fremtiden Nyborg Kommune har om ganske få år, i lighed med andre danske kommuner, store udfordringer på ældreområdet. Udfordringerne skyldes blandt andet: den demografiske udvikling hvor antallet af ældre borgere stiger kraftigt de ældre bliver ældre og med en højere levealder følger ofte mere behov for pleje den kommende generation af ældre må antages at have andre krav og forventninger til deres alderdom opgaverne i det nære sundhedsvæsen vokser og kræver en mere intensiv forebyggende indsats samt mere specialiseret sygepleje forventning om mangel på arbejdskraft en kommunal økonomi der er under pres 11

12 En fremskrivning af antallet af ældre og en forudsætning om, at vi løser opgaverne på samme vis som i dag, viser, at vi på ældreområdet i 2021 skal bruge knap 80 mio. kr. mere, end vi gør i dag. Med andre ord vil det svare til en skattestigning på 2%. Ikke mindst set i det lys er vi i højere grad nødt til at tænke både anderledes og langsigtet. Det kræver en strategi med fokus på forebyggelse, udvikling og styring, så kvalitet og økonomi kan hænge sammen også i fremtiden. 1.3 De politiske mål For at imødegå de fremtidige udfordringerne har Byrådet i forbindelse med budget 2012 vedtaget følgende fire mål for ældreområdet 1. at flere ældre bliver selvhjulpne 2. at vi udskyder tidspunktet for plejebehov 3. at vi løser opgaverne mere effektivt 4. at vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne Samtidigt besluttede Byrådet, at der på baggrund af analysen og den langsigtede strategi skulle effektiviseres med 0,5 mio. kr. i 2012 og 4,0 mio. kr. i 2013 og herefter med 5,0 mio. kr. årligt. Med de fire mål ønsker Byrådet i højere grad, at de ældre bliver mere selvhjulpne, at de kan klare sig selv længere i egen bolig, og at personalet i højere grad arbejder ud fra princippet hjælp til selvhjælp. Det betyder: at der i Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejdes på nye måder, og vaner og kulturer skal ændres at der sammen med de ældre skal der skabes muligheder for en aktiv alderdom at de ældre i højere grad skal involveres at der skal tilbydes rammer og muligheder, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver De ældre, de pårørende, personalet m.fl.. har en fælles vision; En vision om, at ældre i Nyborg Kommune får et aktivt og selvbestemmende liv. 1.3 En involverende proces Det er centralt for Byrådet, at processen omkring Klar til Fremtiden er en involverende proces. Der er nedsat en styregruppe, bestående af ledergruppen på ældreområdet. Styregruppen har ansvaret for processen, indholdet i analysen samt det endelig oplæg til politikerne. 12

13 Samtidigt er der nedsat en følgegruppe, bestående af en fællestillidsrepræsentant, repræsentant fra de forskellige funktionsområder på ældreområdet samt Sundhedsafdelingen. Følgegruppen har til opgave at komme med input til processen, analysen samt det endelig oplæg. Der har undervejs været nedsat op imod 20 forskellige arbejdsgrupper. Medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere, både fra egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Nyborg Kommune, har været inddraget. Herudover har der været arbejdet med Klar til Fremtiden på personalemøder, endvidere har der været uddelt postkort til alle medarbejdere. Alt sammen for, at alle i Pleje- og Omsorgsafdelingen har haft mulighed for at komme med ideer og holdninger til Klar til Fremtiden. Det er der mange, der har gjort og tak for det. For at sikre at analysen har alle vinkler med, har en analysegruppe, bestående af to medarbejdere fra Økonomiafdelingen og en ACer fra Pleje- og Omsorgsafdelingen samt ældrechefen, ligeledes drøftet fremtidens udfordringer og mulige løsninger med tre forskellige konsulentfirmaer. 1.5 Kommunikationsstrategi Der har været stort fokus på kommunikationen i processen både den interne og den eksterne kommunikation. Internt har der været en åben, løbende kommunikation, og der er blandt andet udarbejdet et konkret nyhedsbrev til samtlige medarbejderne på ældreområdet. Nyhedsbrevet udsendes fire gange i processen. Ældrechefen besøger sammen med TRerne 1 samtlige afdelinger i Pleje- og Omsorgsafdelingen i høringsperioden, så alle udover at læse materialet har mulighed for at høre, spørge ind til og få forklaret, hvad der anbefales i analysen. Eksternt har der været en strategi for at sikre en kommunikation med omverdenen. Strategien har blandt andet indbefattet: afholdelsen af et Caféarrangement i november 2011 en særlig Klar til Fremtiden hjemmeside udsendelse af postkort til samarbejdspartnere og offentlige institutioner for at være synlig i det offentlige rum løbende udsendelse af pressemeddelelser oprettelse af Facebooksiden Klar til Fremtiden 1 TR står for Tillidsrepræsentant 13

14 Kommunikationsstrategien har resulteret i et bredt kendskab til Klar til Fremtiden samt et overvældende idekatalog, bestående af ideer fra brugere, pårørende, medarbejdere, ledere og andre interessenter herunder politikere. Ideer kommer via de forskellige kommunikationskanaler postkort, hjemmeside, mail, arrangementer osv.. Idekatalog er vedlagt som bilag Et nyt perspektiv! Der er rigtig meget, vi gør godt og hensigtsmæssigt og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Omvendt er vi også nødt til at se på, om der er noget, vi fremover kan gøre anderledes, bedre og mere effektivt, så vi er så godt rustet som muligt til at løse fremtidens udfordringer. Derfor er Klar til Fremtiden en forandringsproces en forandring af nutiden for at komme godt ind i fremtiden. Vi udfordrer både os selv og de ældre der er mange holdninger og megen kultur, der skal forandres undervejs. Mange sten er vendt i vores søgning efter nye måder og metoder. Vi har set på os selv og spurgt: Hvilke opgaver skal vi fortsat løse? Og hvordan skal vi løse dem? Kan vi gøre noget på en helt anden måde - en bedre og måske smartere måde? Vi har også spurgt nuværende og kommende ældre. Deres melding er klar de ønsker i videst muligt omfang at klare sig selv altså hjælp til selvhjælp. Derfor har vi haft fokus på, både hvordan de ældre kan klare sig selv længere end i dag - og hvordan får vi skabt vi rammerne for, at flere ældre får en aktiv alderdom. Herved sikrer vi også, at der er tilstrækkelig hjælp til dem, der slet ikke kan klare sig selv Trekanterne For at fastholde et fokus på de fire politiske mål har vi internt og eksternt arbejdet med to trekanter: En traditionel trekant og den omvendte trekant. Den traditionelle trekant repræsenterer den måde, vi tænker og arbejder på i dag. Det røde og omkostningstunge felt fylder meget, mens det gule fylder mindre, og det grønne felt kun udgør en meget lille del af indsatserne. 14

15 Det grønne felt repræsenterer den forebyggende indsats. Hvis vi fortsætter med den nuværende indsats, vil befolkningsudviklingen alene gøre, at trekanten bliver tykkere og tykkere, fordi det røde og gule felt blot vil vokse mere og mere. Meningen med den omvendte trekant er, at når vi vender tingene på hovedet, kan vi gøre tingene på en ny og anderledes måde: ved at gøre en forebyggende indsats i det grønne felt ved at understøtte et aktivt ældreliv ved at holdningsbearbejde de ældre således, at de både kan og ønsker at kunne mere selv På den måde får flere ældre både et mere rigt og aktivt ældreliv og herved sikrer vi, at det også i fremtiden er muligt at yde den nødvendige hjælp til de ældre, som ikke kan selv. Det grønne felt repræsenterer således alle de indsatser, der kan gøres for at fastholde flere ældre som selvhjulpne og dermed udskyde tidspunktet for plejebehov. Analysens anbefalinger går på, at vi i langt højere grad skal opprioritere dette område. Herved vil flere ældre opleve en større livskvalitet, da de i længere tid vil kunne klare sig selv. Og som tidligere nævnt vil det sikre, at vi også i fremtiden kan yde den nødvendige hjælp til de, der ikke kan selv. 1.7 Analysen - anbefalingerne Der er følgende overordnede anbefalinger i analysen: Plejecenterstruktur Det fremgår af analysen, at de ældre, der flytter på plejecentre i Nyborg Kommune, kun bor der i ganske kort tid. En beregning viser, at de beboere, der er flyttet ind på plejecentrene siden 2007, i gennemsnit kun har boet der i 142 dage. Sammen med forslagene til forebyggende, aktiverende tiltag i det grønne felt indstilles følgende nye plejehjemsstruktur ud fra idéforslag 1: Etablering af et rehabiliteringscenter med rehabilitering, akutstuer, specialenhed for demente og turnusborgere i det nuværende Jernbanebo Plejecenter Egevang udvides med 12 pladser 15

16 Vindinge Landsbycenter udvides med 16 pladser Plejecenter Rosengården: de 10 demenspladser bygges om til 5 almindelige plejeboliger Antallet af demenspladser reduceres fra 38 til 8, og placeres i rehabiliteringscentret Nedlæggelse af Leve-Bo miljø på Plejecenter Egevang Højvang benyttes evt. til andre kommunale formål Modellen reducerer antallet af plejehjemspladser med to. Men med de forebyggende indsatser, der samtidigt anbefales, vurderes det at være både fornuftigt og realistisk. Modellen tager ligeledes højde for, hvor i kommunen tilvæksten af ældre er. Endvidere sikres et kvalitetsløft ift. rehabilitering og demensområdet. Modellen er fremtidssikret og anbefales både ud fra et fagligt og et økonomisk perspektiv. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Det indstilles, at Byrådet beslutter følgende indsatser til forebyggelse af indlæggelse og genindlæggelser: systematisk medicingennemgang systematisk opfølgende hjemmebesøg projekt omkring oprettelse af to akutstuer Forebyggende indsats Det indstilles, at Byrådet beslutter konkrete handleplaner for: forebyggelse af fald ernæringsproblemer opsporing af demens ingen ventetid på hjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan gøre borgeren selvhjulpen. Herudover indstilles det, at Byrådet beslutter, at der i samarbejde med Sundhedsafdelingen udarbejdes en strategi for den ældre medicinske patient. Velfærdsteknologi Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen kontinuerligt afprøver og indtænker velfærdsteknologi. Velfærdsteknologiske løsninger der i løbet af 2-3 år giver drift besparelser indføres. Digitalisering Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen udarbejder en digitaliseringsstrategi, som retter sig såvel mod borgere som pårørende og medarbejdere. Målene er: at 80 % af henvendelser fra borgere over 65 år sker digitalt fra at medarbejderne bruger de digitale muligheder, som kan effektivisere arbejdsgange m.v. at Pleje- og Omsorgsafdelingens hjemmeside optimeres 16

17 at alle plejecentrene laver deres egen hjemmeside, som bl.a. kan understøtte en digital kommunikation med de pårørende Frivillighed Det indstilles, at Byrådet beslutter, at Pleje- og Omsorgsafdelingen både organiserer sig og arbejder målrettet på at understøtte de frivillige i deres arbejde og aktiviteter. Hjemmeplejen Det indstilles, at Byrådet beslutter: at målet med hjemmeplejen er hjælp til selvhjælp at projekt Aktiv Hjemmehjælp gøres permanent at serviceniveauet for hjemmeplejen som udgangspunkt skal være på niveau med Fyns/landsgennemsnittet. Sygeplejen Det indstilles, at Byrådet i forbindelse med Budget 2013 beslutter at foretage en nyorganisering af sygeplejen. Samtidigt besluttes, at antallet af sygeplejepersonale fremover er på niveau med gennemsnittet på Fyn. Organisationsændringen forventes fuldt implementeret ved udgangen af Det indstilles, at Byrådet beslutter, at et eksternt konsulentfirma foretager en analyse af sygeplejens organisering. Analysen skal bl.a. omfatte en sammenligning med sygeplejen i Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner. Endvidere skal konsulentfirmaet komme med konkrete anbefalinger til yderligere optimeringstiltag på området. Økonomistyring Det indstilles, at Byrådet beslutter, at der udarbejdes forslag til en ny ressourcetildelingsmodel til plejecentrene, som indarbejdes i budget Organiseringen i Pleje- og Omsorgsafdelingen Der udarbejdes efter sommerferien en organisationsplan, der tager højde for de beslutninger, Byrådet vedtager omkring Klar til Fremtiden i juni Det indstilles, at Byrådet beslutter følgende principper for den nye organisering: Større nærhed og overblik for borgeren, herunder mulighed for én kontaktperson Øget tværfaglighed og koordination Mere effektiv ressourceudnyttelse på tværs i Pleje- og Omsorgsafdelingen 1.8 Den politiske proces Rapporten om Klar til Fremtiden behandles efter følgende tidsplan: Temadrøftelse med Byrådet 24. april 2012 Evt. Ekstraordinært Sundheds- og Ældreudvalgsmøde i uge 17 17

18 Høringsfase begynder i uge 17 og løber frem til 25. maj 2012 Sundheds- og Ældreudvalget 11. juni 2012 Byrådet 19. juni Økonomisk sammenfatning Denne analyse præsenterer en række forslag, der ændrer den nuværende struktur i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Sammenfatningen ses i tre blokke: Plejecentrerne, Syge- og Hjemmeplejen samt mere tværgående indsatser Plejecentre Der præsenteres tre forslag til ny plejecenterstruktur. I model 1 foreslås, at der på det nuværende Jernbanebo etableres et rehabiliteringscenter med træning, akutstuer, turnus og ventepladser mv. Yderligere udbygges der i Ullerslev og Vindinge, mens Højvangen nedlægges. Samtidig etableres syv demenspladser til borgere, der kræver særlig omsorg i forbindelse med deres sygdom på Plejecenter Jernbanebo/rehabilitering, og alle andre demenspladser omdannes. Når det er fuldt implementeret, vil det give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr.. Modellen er den mest fremtidssikrede, og derfor den model der anbefales i det videre forløb. Modellen reducerer antallet af plejehjemspladser med 2, men med de forebyggende indsatser, der lægges op til, mener vi, at det er realistisk. Modellen tager ligeledes højde for, hvor i kommunen befolkningstilvæksten sker for de ældre, samt sikrer et kvalitetsløft ift. rehabilitering og demensområdet. Modellen er fremtidssikret, og anbefales ud fra både et fagligt og et økonomisk perspektiv. I model 2 vedr. ny plejecenterstruktur fastholdes de nuværende otte demenspladser i Vindinge, og anvendes til borgere, der kræver særlig omsorg vedr. deres demens. Samtidig bliver alle andre demenspladser nedlagt. Dette vil give en årlig besparelse på 2 mio. kr. Model 3 indeholder en kombination af model 1 og 2. I 2013 og 2014 sættes model 2 i værk, og fra 2015 sættes model 1 i værk. Også her forventes en årlig besparelse på 3,1 mio. kr. Leve-Bo miljøet på Egevang plejecenter foreslås omlagt. Det vil give en besparelse på 0,268 mio. kr. ved nuværende organisering, og yderligere 0,115 mio. kr. hvis model 1 vedr. plejecentrene implementeres Syge- og Hjemmeplejen Der er en række forslag, der vedrører Syge- og Hjemmeplejen. Med de analyser, der er foretaget, viser det sig, at vi i Nyborg Kommune ligger væsentlig over både lands- og Fynsgennemsnittet i forhold til antallet af sygeplejersker pr. 65+-årige. Den anbefalede reduktion i antal sygeplejersker, ved at normere til gennemsnittet pr. 65+ årige på Fyn, vil give en besparelse på 5,6 mio. kr. årligt. Der opnormeres hermed en sygeplejerske grundet øget arbejdspres på Strandvænget mv. Der foreslås en organisationsændring af distrikterne for at opnå en driftsoptimering, hvilket giver en forventet besparelse på 1,5 mio. kr. 18

19 Hvis model 1 vedr. plejecenterstrukturen implementeres med etablering af et rehabiliteringscenter, vil det give en afsmittende effekt i distrikterne for ca. 1 mio. kr.. En del af Aktiv Hjemmehjælp er på nuværende tidspunkt et 2-årigt projekt. Det foreslås, at det gøres permanent, og der forventes en yderligere nedgang i behovet hos borgerne Tværgående Af en række mere tværgående projekter kan nævnes indsatser vedr. systematisk medicingennemgang (0,182 mio. kr.), faldforebyggelse (0,480 mio. kr.), indførelse af velfærdsteknologi (0,3 mio. kr.) mv. For at ovenstående kan opnås, foreslås der opnormeret med en udviklingskonsulent, der kan udarbejde projektansøgninger mv.. Herudover sker der et kvalitetsløft på demensområdet. Dels ved etableringen af specialenheden for demens i det nye rehabiliteringscenter, dels ved bl.a. ansættelse af en terapeut, målrettet fysisk og kognitiv træning samt oprettelse af et ½-dagstilbud Opsummering Som tidligere nævnt har Byrådet besluttet, at Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejde ud ad to spor: 1. På den korte bane skal der findes årlige besparelser for 5,0 mio. kr. fra 2014 og årene frem, dog 0,5 mio. kr. i 2012 og 4,0 mio. kr. i På den lange bane skal der findes handlinger og strategier, der anviser en faglig og økonomisk forsvarlig vej til fremtiden, så den sikres et knæk af økonomiske fremskrivning på 80 mio.kr. Begge dele er lykkedes. Der er afhængig af, hvilken plejehjemsmodel der arbejdes videre med beregnet følgende besparelsespotentiale i overslagsårene 2013 til I tallene er de kortsigtede besparelser medtaget. Tabel 1 - besparelsespotentiale Besparelser kr Total Samlet besparelse Pålagt besparelse Netto besparelse Som det fremgår af ovenstående tabel vil model 1 for ny plejecenterstruktur give den største besparelse over de næste 6 år på 30,324 mio. kr.. Modellen er den mest fremtidssikrede, og derfor den model der anbefales i det videre forløb. Model 3 vil i 2015 give et merforbrug grundet overgangspe- 19

20 rioden med de fysiske rokader mellem plejecentrene, men kan opvejes af driftsoverskud året før. Bilag 5 viser de specifikke tiltag, der ligger til grund for ovenstående tabel. Det skal bemærkes, at det i analysen er indregnet, at der findes et alternativt brug af Højvangen i kommunalt regi, således Pleje- og Omsorgsafdelingen ikke skal finansiere husleje og bygningsudgifter for 1,5 mio. kr.. Ligeledes er deponeringsudgifter på 6,334 mio. kr. vedr. Jernbanebo ikke er indregnet, og indskud til landsbyggefonden er heller ikke indregnet. Indtægt ved evt. salg af rådhusbygning i Ørbæk er ligeledes ikke indregnet. I analysens forskellige kapitler gennemgås de enkelte områder og begrundelser for anbefalingerne fremgår ligeledes. God læselyst! 20

21 Andel af samlet befolkning i pct. Kapitel 2 Udvikling på ældreområdet 2.1 Befolkningsprognose Nyborg Kommune kan se frem til et faldende indbyggertal de kommende 12 år. Således falder det samlede indbyggertal med 777 til forventet i 2023 mod i Nedenstående figur viser den forventede udvikling i andelen af indbyggere fordelt efter alder. Således forventes der et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, her regnet fra 26 til 64 år, hvorimod der forventes en stigning i antallet af ældre indbyggere. Aldersgruppen årige udgør i 2011 en andel på 15,0 % af den samlede befolkning, mens den forventes at udgøre 19,3 % i 2023, svarende til en procentvis stigning på 26 %. Tilsvarende for aldersgruppen 80+ årige udgør de i ,1 %, mens de forventes at udgøre 6,6 % i 2023, svarende til en stigning på 26,6 % i perioden. Graf 1 bekræfter kort sagt, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre yngre borgere. Graf 1 Befolkningsprognose for Nyborg Kommune 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% ,0% 0,0% Aldersgruppe Befolkningen fordelt efter alder og geografi Befolkningsudviklingen varierer alt efter, hvor i kommunen man befinder sig. For at give et mere detaljeret indblik i de geografiske forskelle er befolkningsprognosen frem til 2023 opdelt i skoledistrikter. I bilag 1 er denne fordeling præsenteret, men forklares kort nedenfor. Landzonerne: Ørbæk-området får færre ældre indbyggere i aldersgruppen 80+. I aldersgruppen årige er der en mindre stigning på i alt 80 indbyggere. I Ullerslev er der en større vækst af ældre indbyggere, og således forventes der 62 flere indbyggere i aldersgruppen 80+ og 174 flere i aldersgruppen årige. 21

22 Borgere Byzonerne: Den helt store tilvækst af ældre indbyggere findes centralt i Nyborg-området. I Nyborg midtby ved Birkhovedskolen ses den største tilvækst af ældre indbyggere. Der forventes en vækst på 276 flere 80+årige og 563 flere årige. Væksten i den nordvestlige del af Nyborg ved Borgerskovskolen - er ligeledes høj. Således er der 113 flere 80+årige og 408 flere årige i Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune Tallene viser en skævvridning i befolkningssammensætningen i Nyborg Kommune. Nyborg kommune vil se flere ældre især i det centrale Nyborg, en lille stigning i Ullerslev, mens tallet for ældre i Ørbæk falder. Dette sker samtidig med, at befolkningen i den arbejdsduelige alder falder. Der vil derfor være flere ældre, der potentielt skal modtage hjælp, mens den del af befolkningen, der skal bidrage med ressourcerne, bliver mindre. I graf 1 kunne befolkningsudviklingen ses på kortere sigt. Ser man på længere sigt frem mod 2040 er der tale om en støt vækst i antallet af ældre borgere. I graf 2 er der vist en befolkningsprognose, der strækker sig frem til 2040 for hhv. 65+-årige og 80+-årige. Graf 2 udviklingen i indbyggertal Udvikling i indbyggertal Kilde: Danmarks Statistik 22

23 Tabel 1 viser udviklingen i udgifterne til ældreområdet i 2021, hvis de ældre skal have samme serviceniveau som i dag. Således er det beregnet, at det vil koste 79 mio. kr. at opretholde serviceniveauet samt en udvidelse af 115 plejehjemspladser for at rumme andelen af ældre Tabel 1 - fremskrivning i kroner kr. Gennemsnitlig takst pr. borger 2010* Forventet udgiftsstigning 2021 pr. år - Hjemmepleje 58, Plejecentre 451, Private leverandører 7,9 961 I alt Stigning i skatteprocent 2 % *Takst er ekskl. fællesudgifter og overhead 2 Dette kan der læses mere om i kapitel 10, plejecentre. 23

24 Kapitel 3 - Forebyggelse Det nedenstående afsnit vil omhandle forebyggelse. Afsnittet er delt op i tre afsnit, som præsenterer definitionen på forebyggelse, som der arbejdes efter i Pleje- og Omsorgsafdelingen, Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingens nuværende indsatser på området og til sidst anbefalinger til, hvordan der fremover kan arbejdes med forebyggelse i Nyborg Kommune i et samspil mellem Sundheds- og Pleje- og Omsorgsafdelingen. 3.1 Definition Videnscenter for Ældreområdet 3 har følgende definition på forebyggelse: Forebyggelse på ældreområdet kan defineres meget bredt som den individuelle og kollektive indsats, der har til formål at bevare helbred, mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter op i alderen. Et afledt formål er at begrænse eller udskyde afhængighed af hjælp fra andre. Forebyggelsesindsatsen kan inddeles i tre kategorier: Primær forebyggelse tjener til, at raske og funktionsduelige personer bevarer helbred, mestringsevne, funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter (f.eks. generelle kampagner vedrørende fysisk aktivitet, kost og sociale netværk). Sekundær forebyggelse tjener til tidlig opsporing af sociale og sundhedsmæssige problemer (f.eks. tidlig diagnostik af demens). Tertiær forebyggelse tjener til at mindske følgerne af erkendte sociale og sundhedsmæssige problemer (f.eks. ydelse af hjemmehjælp til rengøring på grund af slidgigt med bevægelseshandicap eller genoptræning efter blodprop i hjernen). Målet med den primære forebyggelse bør være at skabe indsatser, der jf. Videnscenter for ældreområdet: Forebyggelse og sundhedsfremme er centrale forebyggelsesbegreber, når det gælder indsats for at sikre ældre mennesker sundhed og et godt liv uden sygdom, tab af funktionsevne eller afhængighed af hjælp og pleje. 3 Videnscenter på Ældreområdet er en selvejende institution, der dækker ældreområdet i bredeste forstand. Videnscentret har som sin primære opgave at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. 24

25 3.2 Nuværende forebyggende tiltag i Nyborg Kommune Sundhedsafdelingens indsatsområder Primær forebyggelse. Sundhedsafdelingens tilbud retter sig ikke specifikt mod ældregruppen, men er grundlæggende forebyggende tiltag i forhold til KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Derudover samarbejder Sundhedsafdelingen med Ældre Sagen om: afholdelse af fire borgermøder vedrørende de fire livsstilssygdomme; hjerte- og karsygdomme, lungesygdomme, diabetes og muskel- og skeletlidelser sundhedsbrevkasse i Ældre Sagens medlemsblad fokus på ældres kost, især på mere frugt og grønt fokus på bedre mental sundhed bl.a. med projektet Venskab på tværs af generationer Tertiær forebyggelse. Sundhedsafdelingen har to forløbskoordinatorer, hvis tilbud retter sig mod KOL 4 - og hjertepatienter. Derudover er træningsområdet organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen, hvor tilbud retter sig mod Sundhedslovens 140 (genoptræningsplaner i forlængelse af sygehusindlæggelse) og Servicelovens 86 stk. 1 (genoptræning til borger med funktionstab, der ikke er behandlet i sygehusvæsenet) og 86 stk. 2 (vedligeholdelsestræning). Alle træningstilbud omfatter også ældreområdet. Derudover tilbyder Sundhedsafdelingen: kostvejledning til overvægtige og borgere med diabetes rådgivning om og behandling vedrørende alkohol, målrettet borgere og deres pårørende hjælp til rygestop samt rygestopforløb til borgere i KOL- og hjerterehabiliteringsforløb Pleje- og Omsorgsafdelingen indsatsområder Primær forebyggelse varetages gennem de lovbestemte tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle + 75 år. Hidtidig er tilbuddet blevet varetaget af to sygeplejersker, men som led i budgetforliget for 2012 er normeringen nu halveret og sammenlagt med visitationen, således at forebyggende hjemmebesøg foretages som led i visitationsbesøg. Tertiær forebyggelse er Pleje- og Omsorgsafdelingens kerneområde med tilbud om praktisk hjælp, personlig pleje og hjælpemidler, der skal kompensere for en varig funktionsnedsættelse. 4 KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 25

26 3.3 Anbefalinger Set i lyset af at nuværende og kommende ældre ønsker at fastholde et selvstændigt og aktivt tilværelse bør der sættes øget fokus på den primære og sekundære forebyggelse, der retter sig mod nuværende og kommende bruger af ældreområdet Anbefalinger til primær forebyggelse: Motionstilbud til den ældre borgergruppe I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der laves en målrettet strategi for, hvordan motionstilbud til den ældre borgergruppe kan styrkes gennem de kommunale tilskud, der gives via servicelovens 18 til frivilligt social arbejde og via servicelovens 79 til generelle tilbud til medaktiverende og forebyggende sigte. Nyborg Kommune kan bidrage med at stille lokaler til rådighed. Det skal undersøges, om der kan søges støtte og sponsormidler til at etablere en motionsrute for ældre, hvor der er motionsredskaber. Temamøder I samarbejde med Sundhedsafdelingen og patientforeninger skal Pleje- og Omsorgsafdelingen planlægge og koordinere offentlige temamøder, hvor der sættes fokus på f.eks. inkontinens, KOL, osv. De kan være supplerende for de fire store borgermøder. Et temamøde vil indeholde råd og vejledning, træningen osv., så borgeren kan forebygge eller lære at leve med sin sygdom.. Koordineret information fra Borgerservice, Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingen Når den ældre borger nærmer sig pensionistalderen, modtager de et brev fra Borgerservice med information om, hvordan der søges folkepension m.v.. Pleje- og Omsorgsafdelingen ønsker, at indsatsen omkring pensionsalderen prioriteres mere. Informationerne fra kommunen skal koordineres mellem Borgerservice, Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingen. Dette kan gøres ved at udarbejde en brochure i samarbejde med bl.a. Ældre Sagen, hvor forskellige tilbud, der kan fastholde borgerens aktive liv, er fremhævet. Den kan bl.a. indeholde kontaktinformation omkring foreningslivet, aktivitetssteder osv. Fokus skal være på det aktive liv både fysisk og socialt for den ældre. Fokus på aktivt internet Som led i den øget digitalisering skal en mere brugervenlige og opdateret hjemmeside være målet for den umiddelbare kommunikation med borger og pårørende. På hjemmesiden vil borgeren selv kunne finde de informationer og ansøgningsskemaer, de behøver. Ansøgningsskemaer kan udfyldes direkte på hjemmesiden og indsendes digitalt. Informationerne vil være; kontaktoplysninger og 26

27 links til foreninger, hvis de er interesseret i at blive frivillige, aktivitetstilbud i Nyborg Kommune. Undervisning i brugen af it foregår i et samarbejde mellem Ældre Sagen, Borgerservice og Pleje- og Omsorgsafdelingen. Sundheds- og kulturcenter Et Sundheds- og Kulturcenter kan indgå i byplanlægningen. Det kan tænkes som et bygningskompleks, hvor der er både private og offentlige leverandører. Det vil være et miks af aktiviteter og tilbud, der kan være sundhedsfremmede og forebyggende. Indholdet kan bl.a. være en biograf, café, læge, privatpraktiserende fysioterapeuter m.v.. Det kommunale sundhedstilbud kan være en Sundhedsklinik med generel rådgivning og vejledning angående bl.a. KRAM faktorerne. Sundhedsklinikken kan også indeholde en sygeplejeklinik og en kvikservice til bevilling af hjælpemidler Anbefalinger til sekundær forebyggelse Målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere Alle medarbejdere i Pleje- og Omsorgsafdelingen, der har borgerkontakt, skal have de nødvendige forudsætninger, så de kan opspore de almene risikofaktorer i forhold til medicin- og ernæringsproblemer, faldrisiko og tegn på demens. Medarbejderne skal med baggrund i opsporing have klare handleredskaber. Ledergruppen skal i efteråret 2012 sikre, at der ske en kompetenceudvikling på temamøder, hvor der samtidig skal ske en implementering af en opdateret udgave af Drejehjulet fra Sund By Netværket 5. Drejehjulet har vist sig at være et lavpraktisk og effektiv redskab til medarbejderne, som kan være med til at sikre, at der iværksættes målrettede handlinger, når medarbejderen har observeret afvigende adfærd hos den ældre borger. Dette kan være med til at minimere behovet for kommunale ydelser og forebygge indlæggelser. Indsatsen kan yderligere supplere det lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75 årige. Målrettet faldforebyggelse for + 65 årige. Der er i september 2011 udarbejdet et udkast til en fælles faldforebyggelsesstrategi på Fyn mellem kommuner og Odenses Universitetshospital. Som baggrund for strategien fremgår det, at man på Fyn har registreret faldulykke for + 65 årige siden 2002, og antallet har været svagt stigende og ligger i 2010 på 5200 faldulykker, der behandles på skadestuerne på Fyn. Heraf alene er knap 500 hoftebrud. Derudover er der et utal af flad blandt ældre, som ikke kræver en sygehusbehandling, men som skaber angst og utryghed hos den faldne. Tal fra Sund By Netværket viser, at et faldrelateret hoftebrud har en samfundsmæssig omkostning på ca i 2009 kroner, hvor den kommunale udgift svarer til ca kr Sund By Netværket: 8 anbefalinger til forebyggelse af Ældres faldulykker 27

28 Med baggrund i ovenstående er der et klart incitament for at implementere en målrettet indsats for faldforebyggelse i Nyborg Kommune med afsæt i den foreliggende faldforbyggelsesstrategi. I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en konkret handlingsplan for en faldforbyggende indsats med følgende målgruppe: Ældre borgere, der har været på skadestuen efter fald Ældre borgere, som modtager forebyggende hjemmebesøg Ældre borgere, som modtager hjemmehjælp Ældre borgere, som bor på plejecenter Arbejdsgruppens arbejde skal tage afsæt i anbefalinger fra faldforebyggelsesstrategien, men tilpasses de lokale forhold i Nyborg Kommune. Den konkrete handleplan iværksættes fra 1. januar I 2011 var der 60 indlæggelser med diverse brud på skulder, arm, ryg, ankler og hofter. Det forventes, at der kan forbygges 10 % af disse fald i 2013 og 15 % i 2014 og fremefter. Det betyder, at man kan forebygge 6-9 indlæggelser om året. Under forudsætning af at alle brud ca. koster kr. i kommunale udgifter, svarer det til en besparelse på til kr. om året. Målrettet indsats i forhold til medicinproblemer Den målrettede indsats skal navnlig ske i forhold til den ældre medicinske patient 7, der typisk får flere forskellige typer af medicin. Ved en systematisk medicingennemgang årligt vil Pleje- og Omsorgsafdelingen kunne nedsætte risikoen for fejlmedicinering, som kan resultere i indlæggelser på grund af f.eks. medicinforgiftning og fald. Målrettet indsats i forhold til ernæringsproblemer Mange ældre, herunder den ældre, medicinske patient her ernæringsproblemer, der medfører følgesygdomme og øget behov for hjælp fra hjemmeplejen. Hos borgere, hvor hjemmeplejen konstaterer vægttab, eller hvor borgeren er småtspisende, skal ernæringsproblemer afdækkes ved BMI-test og forbedres ved målrettet ernæringsvejledning. Opsporing af demens. Opsporingen skal foretages efter evidensbaseret metoder. 7 Definition: den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af faktorer; svær sygdom, flere samtidige sygdomme, nedsat funktionsniveau, begrænset evne til egenomsorg, multimedicinering og behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse 28

29 3.3.3 Anbefaling til tertiær forebyggelse Principperne bag Aktiv Hjemmehjælp skal gennemsyre Pleje- og Omsorgsafdelingen Alle medarbejder og ledere i Pleje- og Omsorgsafdelingen skal møde borgeren ud fra principperne bag Aktiv Hjemmehjælp. Det betyder, at al hjælp skal understøtte borgeren i hjælp til selvhjælp. I den sammenhæng skal det, i samspil med terapeuter fra Aktiv Hjemmehjælp, afklares, om borgeren kan blive yderligere selvhjulpen ved træning efter 86,1 8 eller ved brug af hjælpemidler. 9 Koordineret indsats for den ældre, medicinske patient. I samarbejde med Sundhedsafdelingen skal der laves en målrettet strategi, som skal være med til at sikre, at borgere med KOL, hjertelidelser og diabetes kan leve et aktivt liv med deres kroniske lidelse. Dette skal være med til at minimere behovet for hjemmehjælp og forebygge indlæggelser/genindlæggelser. Fokus på tilbud om vedligeholdende træning Vedligeholdende træning ydes efter Servicelovens 86, stk. 2, og udføres af træningsafdelingen. På nuværende tidspunkt indeholder tilbuddet midlertidig træning i 3 måneder. Den ældre og mere skrøbelige borger har dog typisk svært ved selv at fastholde fysiske funktioner gennem daglige gøremål. Tilbuddet om vedligeholdelsestræning bør derfor ikke være midlertidigt men efter behov. I samarbejde med Træningsafdelingen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der i efterår 2012 skal komme med konkret forslag til, hvordan tilbuddet om vedligeholdelsestræning kan optimeres og knyttes sammen med aktiviteterne på aktivitetscentrene i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. 8 Borgere med funktionsfald, der ikke er behandlet i sygehus regi 9 Bevilliget efter servicelovens 112 og

30 Kapitel 4 - Sundhedsudgifter Kommunernes sundhedsudgifter kører i flere spor den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet og de kommunale opgaver der vedrører primært hjemmesygepleje og træning. I september 2010 blev grundaftalen for sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og regionens 22 kommuner godkendt. De senere år er der blevet talt meget om opgaveglidning fra sygehus til kommunerne, og det er således i dette forum, at kommunerne har mulighed for at påvirke tingene i ønsket retning. Det skal ses som et konstruktivt samarbejde, hvor der er mulighed for at påpege, at såfremt kommunerne skal overtage opgaver fra regionen, skal der medfølge finansiering. Dette er en fortløbende opgave. Jf. grundaftalen er borgerne generelt meget tilfredse med de sundhedsindsatser, der foregår på sygehusene, hos den alment praktiserende læge og i kommunerne. Men tilfredsheden er mindre, når det indebærer overgang mellem de forskellige sektorer. Bindeleddet mellem sektorerne er den alment praktiserende læge, og det er derfor vigtigt for kommunen med et godt samarbejde for at sikre borgerne et tilfredsstillende forløb. Nyborg Kommune har i 2011 ansat en praksiskonsulent, hvilket giver potentiale for øget samarbejde med de praktiserende læger. Dette kapitel vil præsentere en status over borgernes sundhedstilstand i Nyborg Kommune. Dernæst vil det omhandle udfordringerne på området bl.a. vedrørende den ældre medicinske patient, den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet og det nære sundhedsvæsen. Kapitlet afsluttes med anbefalingerne til at nedbringe sundhedsudgifterne. Afsnittet om den kommunale medfinansiering er en opgørelse over udgifter til hele befolkningen i Nyborg Kommune, mens resten af analysen er målrettet indsatser vedr. ældrebefolkningen. 4.1 Sundhedstilstanden I starten af 2011 blev den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? offentliggjort. Her blev borgere i regionen bedt om at svare på et spørgeskema om deres på sundheds- og sygelighedstilstand. I Nyborg Kommune har 2500 borgere deltaget i undersøgelsen med en svarprocent på 63,2 %. Nedenstående tabel samler op på svarene fra borgere i Nyborg Kommune. Tabel 1 - helbredsoplysninger vedrørende befolkningen i Nyborg Procent Nyborg Antal borgere Estimeret Region Syddanmark Procent Fremragende, vældig godt eller godt 83, ,4 selvvurderet helbred Dårligt fysisk helbred 11, ,7 Dårligt mentalt helbred 8, ,5 Føler sig ofte nervøs eller stresset 12, ,6 Langvarig sygdom 35, ,1 Slidgigt 23, ,1 Forhøjet blodtryk 20, ,1 30

31 Allergi 17, ,7 Migræne eller hyppig hovedpine 14, ,5 Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 16, ,0 Forbigående psykisk lidelse 11, ,8 Astma 7, ,7 Leddegigt 7, ,3 Diabetes 6, ,3 Kronisk lungesygdom (KOL) 5, ,8 Vedvarende psykisk sygdom eller 2, ,3 mentale forstyrrelser Knogleskørhed (osteoporose) 3, ,5 Smerter eller ubehag 37, ,6 Sygefravær inden for de sidste 14 14, ,4 dage. Erhvervsaktive i alderen16-64 år. Langvarigt sygefravær (mere end 25 dage). Erhvervsaktive i alderen år. 6, ,7 Sundhedspolitik , SUND i Nyborg, Nyborg Kommune, Maj Som det kan ses i skemaet, har Nyborg Kommune en særlig udfordring i forhold til andre kommuner vedrører slidgigt, forhøjet blodtryk, rygsygdomme, leddegigt, diabetes, KOL og smerter samt et stort sygefravær, især langtidssygdom. Det er disse grupper, der allerede er visiteret til ydelser fra Pleje- og Omsorgsafdelingen eller vil få behov for hjælp i de kommende år. Der skal gøres en ekstra indsats for at styrke deres egenomsorg, så tidspunktet for hjælp fra det offentlige udskydes. 4.2 Den ældre medicinske patient Folketinget har i budget 2012 afsat 200 mio. kr. i perioden for at understøtte indsatsen med en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Fordelingen mellem region og kommuner er endnu ikke fastlagt. Primært gives der midler til opfølgende hjemmebesøg (45 mio. kr.), styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud (20 mio. kr.), samt 97,4 mio. til fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede, ældre, medicinske patienter. Udviklingen i økonomien følges med henblik på iværksættelse af lokale initiativer. Som det blev beskrevet ovenover, er der mange borgere i Nyborg Kommune, der lider af omkostningstunge sygdomme som KOL, diabetes, forhøjet blodtryk mm. Det er sygdomme, som i et vist omfang er forebyggelige med sparede sundhedsudgifter til følge, og som det blev beskrevet i kapitel 3 om forebyggelse anbefales det, at der udarbejdes en strategi for den ældre medicinske patient i samarbejde med Sundhedsafdelingen. 31

32 Den ældre medicinske patient har ofte problemer med ernæring, og man kan iværksætte tiltag, der omfatter faldforebyggelse, medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg. Konkret betyder det, at der skal ske en tidlig opsporing af sygdomme, primært via kompetenceudvikling af medarbejdere. Kompetenceudvikling af medarbejdere blev beskrevet i det ovenstående kapitel og vil blive uddybet nærmere i kapitel 11 om den attraktive arbejdsplads. Den tidlige opsporing kan reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Indsatsen mod indlæggelser og genindlæggelser behandles løbende i rapporten. 4.3 Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet I forbindelse med strukturreformen blev kommunerne pålagt at medfinansiere sundhedsvæsenet, idet det ville give kommunerne incitament til at udøve forebyggende initiativer. Fra 2007 til 2011 var den kommunale medfinansiering på 30 % af værdien for diagnoserelaterede grupper (herefter omtalt som DRG), dog maksimalt kr. pr. indlæggelse (11-niveau) og for ambulante besøg 332 kr., herudover var der et indbyggertalsfordelt grundbidrag. Fra 2012 er der indført en revideret ordning, hvor det indbyggertalsfordelte grundbidrag er fjernet, men til gengæld er de maksimale beløb for behandlinger steget. Således skal kommunerne nu betale 34 % af DRG-værdien, dog maksimalt kr. for indlagte patienter og kr. for ambulante besøg. Der er således et øget incitament til at forebygge indlæggelser, idet medfinansieringen er steget pr. indlæggelse og ambulant besøg. I det følgende gennemgås Nyborg Kommunes udgifter til medfinansiering fra 2007 til Men grundet ændringen i den kommunale medfinansiering beskrevet overfor, kan man ikke sammenstille forbruget i foregående år med budgettet for Tabel 2 viser den kommunale medfinansiering for indlagte patienter fra 2007 til Tabel 2 - kommunal medfinansiering vedr. indlagte patienter, kr. Medfinansiering indlagte kr Pct. ændringer Fordelt på: Udskrevet dagen efter indlæggelse % Udskrevet samme dag som indlæggelsen % Udskrevet to el. flere dage efter indlæggelsen % Uoplyst % Genindlæggelser % Ingen genindlæggelse % Uoplyst % Total medfinansiering % Kilde: e-sundhed pr. 29/ Der har således været en stigning i udgifterne til medfinansiering fra 2007 til 2011 på i alt 19 %. Af ovenstående tabel ses ligeledes, at der har været en stor vækst i andelen af udgifter, der falder på de korte indlæggelser med patienter, der udskrives samme dag som indlæggelsen med 31 %, eller 32

33 dagen efter indlæggelsen med 11 %. Ligeledes har der været en vækst på 19 % i udgifter til indlæggelser, der varer to eller flere dage. Udover at der har været en stor vækst i antallet af korte indlæggelser, kan det ligeledes beregnes, at andelen af udgifter til korte indlæggelser udgør 41 % af de samlede udgifter til indlagte patienter. Ovenstående tabel indeholder også oplysninger omkring fordeling af udgifter på patienter med og uden genindlæggelse. Med genindlæggelse menes akut indlæggelse inden for 30 dage, hvor indlæggelsen ikke sker som følge af ulykke eller efter henvisning fra sygehus. Der er således intet krav om, at genindlæggelsen sker på samme sygehus eller med samme diagnose. Sundhedsstyrelsen forventer, at der på sigt bliver udarbejdet en bedre definition på genindlæggelser. Af ovenstående tabel ses således, at der har været en vækst på 111 % i udgifter til patienter med genindlæggelse. Tabel 3 viser antallet af udskrivninger i alt herunder genindlæggelser. Tabel 3 - antal udskrivninger Antal udskrivninger Pct. ændringer Somantik Udskrivninger i alt % Heraf genindlæggelser % Pct. andel af genindlæggelser 11,3 % 12 % 12,5 % 12,5 % 12,4 % 10 % Psykiatri Udskrivninger i alt % Tabel 3 viser, at der har været et fald i antallet af udskrivninger i alt, men en stigning i andelen af patienter med genindlæggelse. I 2009 og 2010 var antallet af genindlæggelser noget højere end i 2011, og 2011 ligger på niveau med Sammenstilles oplysningerne i tabel 2 og 3 er der således et faldende antal indlæggelser, men et stigende udgiftsniveau til indlagte patienter. Det betyder, at den gennemsnitlige værdi for en indlæggelse er steget fra 2007 til Denne udvikling kan forklares ved den stigende ambulantomlægning, hvor lettere og billigere behandlinger, der tidligere blev udført under en indlæggelse, nu udføres ambulant. Det betyder, at de behandlinger, der nu udføres under indlæggelse, er mere komplicerede og dermed dyrere, hvilket dermed trækker gennemsnitsværdien op. Ovenstående underbygges af en aktivitetsstigning på ambulante patienter, som ses i tabel 4. 33

34 Tabel 4 - ambulante besøg Antal udskrivninger Pct. ændringer Somatik i alt % Ambulante patienter % Skadestuepatienter % Psykiatri i alt % Ambulante patienter % Skadestuepatienter % Det ses, at der har været en stigning i antal somatiske ambulante patienter fra 2007 til 2011 på 22 %, og et fald i skadestuebesøg på 25 % fra 2007 til Samme billede gør sig gældende vedrørende psykiatriske patienter. I 2008 var der sygeplejerskestrejke, hvilket gør, at aktiviteten i 2008 er meget atypisk. Derfor kan aktiviteten hverken sammenholdes med 2007, hvor den var lavere eller med 2009, hvor aktiviteten udover normal aktivitetsstigning ligeledes indeholder et efterslæb af behandlinger efter sygeplejestrejken. Den kommunale medfinansiering af ambulante patienter fremgår nedenfor. Tabel 5 - kommunal medfinansiering af ambulante patienter Medfinansiering ambulante kr Pct. ændringer I alt % Ambulante patienter % Skadestuepatienter % Også her ses, at der i den kommunale medfinansiering har været en stigning fra 2007 til 2011, dog har der været et fald fra 2010 til Sammenstilles resultaterne fra ovenstående tabeller vedrørende udvikling i antal 1-dagsindlæggelser samt ambulante besøg, er det tydeligt, at tendensen går mod kortere og kortere indlæggelsestid samt øget ambulantomlægning. Som afledt effekt heraf har det medført et øget pres i kommunerne, som står overfor patienter med øget sygeplejebehov. Det giver ligeledes et øget pres på udgifter til sygeplejeartikler samt hjælpemidler. 4.4 Det nære sundhedsvæsen Kommunernes Landsforening, KL, har i marts 2012 publiceret deres udspil om det nære sundhedsvæsen. Baggrunden er, at man ønsker at dæmme op for stigningen i sundhedsudgifter, bl.a. grundet den demografiske udvikling og væksten i flere ældre og plejekrævende kronikere med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. KL præsenterer en række forslag, der skal gøre det muligt at udvikle sundhedsvæsenet, så opgaverne løses på lavest effektive omkostningsniveau. Det kræver en omstil- 34

35 ling af det nuværende sundhedsvæsen, hvor både kommuner, almen praksis og sygehusene ændres. Kommunerne skal satse mere på sundhedsfremme og forebyggelse for at undgå indlæggelser. Konkret er der visioner for den ældre, medicinske patient, der i højere grad skal plejes og behandles i det nære sundhedsvæsen, hvorfor kommunerne skal styrke indsatsen herom. KL foreslår forsøg med shared care-modeller i samarbejde med sygehuse og almen praksis, systematisk samarbejde med almen praksis samt øget anvendelse af telemedicin og brug af kliniske retningslinjer. Alt sammen for at undgå dyre og unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Ligeledes er der retningslinjer for kronikere, der efter udredning og iværksat behandling kan monitoreres og hjælpes i det nære sundhedsvæsen. Konkret skal der fokus på rehabilitering og prioritering af indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder, samt i samarbejde med almen praksis arbejde systematisk med at identificere borgere i særlig risiko for udvikling af kroniske sygdomme. Genoptræningsområdet bliver ligeledes nævnt som et indsatsområde, idet borgere der ikke får tilstrækkelig genoptræning og rehabilitering, risikerer at få komplikationer og yderligere sygdom eller ende på førtidspension. Her foreslås hurtig afklaring om genoptræningsforløb samt fokus på vedligeholdende og forebyggende træning. En række af KL s anbefalinger er omfattet af de indsatsområder, som Nyborg Kommune påtænker at påbegynde nu og i fremtiden, og er gennemgået i forrige afsnit om forebyggende tiltag. 4.5 Anbefalinger Som beskrevet ovenfor er udgifterne til medfinansiering af indlagte patienter stigende, ligesom antallet af genindlæggelser er stigende. Der er derfor besparelsespotentiale ved at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. KLs udspil om det nære sundhedsvæsen tager ligeledes en række emner op, som kommunerne fremadrettet skal rette opmærksomheden mod. På baggrund heraf er der fire elementer, der anbefales iværksat i Nyborg Kommune: Systematisk medicingennemgang Opfølgende hjemmebesøg Etablering af rehabiliteringscenter Etablering af akutstuer Vedrørende opfølgende hjemmebesøg skal praktiserende læge og hjemmesygeplejerske besøge en borger efter udskrivelse og gennemgå behandling og medicin. Den praktiserende læge skal ligeledes involveres i systematisk medicingennemgang, hvor det iværksættes, at en borgers medicin gennemgås en gang årligt. Det forventes, at ovenstående tiltag vil forhindre ca. 20 indlæggelser årligt svarende til en besparelse på ca kr. årligt. Succesraten afhænger af et forpligtende og konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger. 35

36 Som led i den ny plejecenterstruktur, som beskrives nærmere i kapitel 9 om rehabiliteringscenteret og kapitel 10 om plejecentre, foreslås det, at det nuværende plejecenter Jernbanebo bliver omdannet til et rehabiliteringscenter. En del af dette rehabiliteringscenter skal omfatte etablering af to akutstuer. Disse akutstuer skal målrettes borgere med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling, hvilket er opgaver af en kompleksitet, som ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje. Pladserne oprettes med det formål at undgå indlæggelser og genindlæggelser. De økonomiske konsekvenser beskrives nærmere i kapitel

37 Kapitel 5 - Sygeplejen Dette afsnit vil kort beskrive de grundlæggende sygeplejeopgaver, antal sygeplejersker i Nyborg Kommune, Nyborg Kommunes samarbejde med KL omkring det nære sundhedsvæsen, og afslutningsvis vil anbefalingerne på området blive præsenteret. Sygeplejeopgaver varetages i henhold til sundhedsloven og fælles for opgaverne er, at der primært er tale om varetagelse af kliniske opgaver i forhold til den enkelte borger. Sygeplejerskerne i sygeplejen varetager dels opgaver ordineret af læger eller opgaver, hvor hjemmepleje, borgere og pårørende selv retter henvendelse til hjemmesygeplejen. En anden sygeplejeopgave er ansvaret for at sikre planlægning og ledelse, koordinering og sammenhæng i det enkelte sundhedsrettede borgerforløb Antal sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere Antallet af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, SSAere og social- og sundhedshjælpere, SSHere i sygeplejen varierer meget. Tabel 1 viser Fyns gennemsnittet pr årige. Tabel 1 antal sygeplejersker, SSAere og SSHere pr årige Pr årige Sygepl. SSA SSH I alt Middelfart 7,2 21,8 37,1 66,1 Assens 8,8 17,8 39,0 65,5 Faaborg-Midtfyn 9,0 15,7 33,7 58,3 Kerteminde 9,7 17,5 35,0 62,2 Nyborg 12,0 15,9 38,1 66,0 Odense 8,9 22,1 36,7 67,7 Svendborg 10,2 21,9 44,8 76,8 Nordfyn 6,8 18,6 46,0 71,4 Langeland 9,9 18,3 48,8 77,0 Ærø 8,6 12,6 53,4 74,5 Fyn i alt 9,1 18,2 41,3 68,6 Fyn uden Ærø 9,2 18,8 39,9 67,9 Kilde: FLD pr. 1. november 2011 Tabel 1 viser en sammenligning mellem antallet af sygeplejersker, SSAere og SSHere i de fynske kommuner. Der kan aflæses, at variationen mellem de fynske kommuner er forholdsvis stor. Det ses samtidig, at Nyborg Kommune har 12 sygeplejersker pr årige, og dermed er den kommune på Fyn, der har flest sygeplejersker ansat. Gennemsnittet på Fyn er på 9,1. Ift. SSAere kan det aflæses det, at Nyborg Kommune har 15,9 SSAere pr årige, mens Fyns gennemsnittet er på 18,2, og til sidst viser tabellen, at Nyborg har 38,1 SSHere mod et Fynsgennemsnit på 41,3 SSHere pr årige. 10 Sygeplejerskeprofilen: 37

38 Tallene viser, at hvis der ses isoleret på antallet af sygeplejersker, kan der i Nyborg Kommune hentes en besparelse, hvis: Nyborg Kommune lægger sig på gennemsnittet for Fyn, kan der spares 7,983 mio. kr.. der tilstræbes at opnå niveauet i Svendborg Kommune, kommunen med det næsthøjeste antal sygeplejersker, kan der spares 4,992 mio. kr.. der vælges et tilsvarende niveau som i Nordfyns Kommune, kommunen med det laveste antal sygeplejersker, kan der spares 14,489 mio. kr. Med den nuværende opgavemængde vil en besparelse på sygeplejerskerne betyde en opnormering af en af de to andre faggrupper. Hvis Nyborg Kommune skal normere til gennemsnittet for Fyn, både hvad angår antallet af sygeplejersker, SSAere og SSHere vil det betyde en opnormering på 5,086 mio. kr.. Der er et stort spænd mellem de fynske kommuners udgifter på dette område. Afhængig af hvilket normeringsgrundlag Nyborg Kommune sigter efter vil opnormeringen eller besparelsen variere fra en udgift på 25,388 mio. kr., til en besparelse på 19,323 mio. kr.. 11 Nyborg Kommune kan vælge en mellemløsning ved at normere efter Fyns gennemsnittet. Dette vil give en besparelse på 7,862 mio. kr. på sygeplejen og en opnormering på 2,257 mio. kr. til ansættelse af SSAere. Det vil betyde en nettobesparelse på 5,605 mio. kr. på årsbasis. Besparelsen bygger på følgende forudsætninger: Mængden af de uddelegerede opgaver vil være uændret. I dag uddelegeres alle de sygeplejefaglige opgaver, der kan uddelegeres. SSAere har kompetencerne til at varetage alle sygeplejeopgaver, på nær fire type opgaver, 12 som kun kan løses af en sygeplejerske. I beregningen af nettobesparelsen foretages en reduktion af sygeplejersker og en opnormering i SSAere i sygeplejen. Mange af opgaverne kan også uddelegeres til SSHere, men der er ikke lagt besparelser eller investering i antallet af SSHere. Sygeplejersker kan konverteres til SSAere med 3:1 forhold. Dette forudsættes, da sygeplejersker har en BTP på 33,99 % 13 mod SSAernes BTP på 62, Hvis vi i Nyborg Kommune normerer området som i Svendborg Kommune, vil der være en øget udgift på 25,388 mio. kr. Besparelsen vil omvendt være på 19,323 mio.kr., hvis vi normerer som i Faaborg-Midtfyn Kommune. 12 Opgaver der kun må løses af en sygeplejerske er stærk smertestillende medicin, sove- beroligende medicin, IVmedicin samt pleje af det terminale borgere. 13 Regnet på et udtræk af leveret tid samt fremmødt tid i en to ugers periode, Gennemsnit for dagvagter i hverdage og i weekender på hjemmeplejeområdet. 38

39 Forskellen i BTP-tiden er, at de to personalegrupper har forskellige funktionsbeskrivelser. SSAerne har langt flere borgerrettede opgaver, mens sygeplejerskerne har færre. SSAerne har, jf. uddelegeringsbeføjelserne, kompetencerne til at løfte alle sygeplejeopgaver på nær 4. Der beregnes på gennemsnittet for Fyn, ekskl. Ærø Kommune. Dette gennemsnit vil være mere sigende, da tallene for Ærø Kommune ikke er sammenlignelige med resten af Fyn. 5.2 Samarbejde med KL Med det nære sundhedsvæsen er opgavefordelingen mellem kommunerne og regionerne på den landspolitiske dagsorden. Kommunerne forventer, at der kommer flere nye og mere komplekse behandlingsopgaver ud i kommunerne, som hovedsageligt skal varetages af sygeplejen. Dette vil medføre et øget behov for at arbejde strategisk og målrettet med prioritering og indsatserne. Opgaveglidingen kan dog på nuværende tidspunkt ikke dokumenteres af kommunerne, hvorved et nyt KL projekt blev påbegyndt i Nyborg Kommune deltager sammen med 44 andre kommuner i projektet. Der er følgende mål i projektet: at udarbejde en handlingsplan for at udvikle en bedre og mere systematisk dokumentation af sygeplejefaglige opgaver gennem en bedre udnyttelse af de elektroniske omsorgssystemer. Udarbejdelsen af handlingsplanen er igangværende. at udarbejde et fælles indsatskatalog, som kan anvendes både i forhold til sygeplejeydelser leveret af sygeplejersker og andre faggrupper. at udarbejde modeller for, hvordan man kan sikre gode koordinerede og sammenhængende forløb, herunder at sygeplejersker påtager sig det sundhedsfaglige ansvar for det samlede forløb. at foretage en analyse af det nuværende budget- og regnskabstal, så der kan udarbejdes en fælles vejledning til konteringspraksis, som åbner mulighed for at sammenligne. Gennem projektet ønsker KL at understøtte en udvikling af sygeplejeindsatsen i kommunerne, samt at skabe det bedst mulige grundlag for at takle de nye opgaver, der følger med det nære sundhedsvæsen. 5.3 Borgerne selvhjulpne? I samme tankegang som med den øgede uddelegering af sygeplejeydelser til andre faggrupper kan udvalgte sygepleje- og hjemmeplejeydelser påtænkes at blive uddelegeret til borgerne selv. Borgeren vil blive støttet i at lære at udføre ydelser, som f.eks. medicingivning herunder øjendrypning, insulingivning osv., blodsukkermåling og toiletbesøg selv eller ved hjælp af hjælpemidler. Tabel 3 viser eksempler på ydelser, leverede tid til disse og antallet modtagere. 39

40 Tabel 3 - leverede syge- og hjemmeplejetimer i forbindelse med uddelegerede sygeplejeydelser Ydelse Leverede timer i gennemsnit om ugen Dag Aften Nat Modtager pr. uge Timer pr. uge pr. modtager Sygeplejen Døgnprofilblodsukkermåling 2,58 1,35 0, ,42 Blodsukkermåling 3,60 2,80 0,00 7 0,86 Toiletbesøg 0,48 0,65 0,79 4 0,46 Medicingivning 60,52 46,25 3, ,90 Total sygepleje 67,18 51,04 4, ,85 Hjemmeplejen Blodsukkermåling 2,28 1,42 9 0,40 Toiletbesøg 171,63 83, ,77 Medicingivning 124,50 56, ,08 Total hjemmeplejen 298,40 141, ,63 Note: Beregnet på uge 1-11 og der efter estimeret til årsniveau 5.4 Sygeplejeklinikker Der er etableret en sygeplejeklinik i Egeparken, hvor borgerne efter aftale med hjemmesygeplejersken kan komme og få løst sygeplejemæssige opgaver. I løbet af 2012 oprettes yderligere to klinikker, og der er planer om oprettelse af en fjerde klinik, således der i Nyborg Kommune i alt er fire sygeplejeklinikker. Efter den eksisterende model er borgeren som udgangspunkt visiteret til et hjemmebesøg, og der er ikke fastlagt regler eller retningslinjer for, hvornår en borger kan visiteres til en sygeplejeklinik. Det anbefales derfor, at borgeren som udgangspunkt visiteres til klinikken, og kun i særtilfælde, hvor borgeren ikke er i stand til at transportere sig selv, bliver bevilliget hjemmesygepleje. Dette vil minimere køretiden for sygeplejen og frigøre tid i sygeplejen. Der skal arbejdes med at finde den optimale bemanding til sygeplejeklinikkerne. Kan opgaverne på klinikkerne uddelegeres til en social- og sundhedsassistent? Eller kan de varetages af centersygeplejerskerne? 5.5 Anbefalinger I forhold til sygeplejen anbefales der følgende indsatser: at eksternt konsulentfirma foretager en analyse af sygeplejens organisering, herunder sammenligner med organiseringen i Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner, samt at konsulentfirmaet kommer med konkrete anbefalinger til yderligere optimeringstiltag på området. at sygeplejen omorganiseres, og der fastsættes et niveau for sygeplejepersonalet, så det fremadrettet som udgangspunkt befinder sig på samme niveau som gennemsnittet på Fyn. Organisationsændringen forventes fuldt implementeret med udgangen af Sygeplejen bringes ud i de udekørende distrikter Der arbejdes målrettet på at lære borgerne selv at varetage flere sygeplejeopgaver selv, så som øjendrypning, insulingivning m.v. 40

41 Der oprettes i alt fire sygeplejeklinikker, som bemandes efter LEON-princippet 15 Borgeren visiteres som udgangspunkt til en klinik, og kun i særtilfælde, hvor borgeren ikke er i stand til at transportere sig selv, bliver bevilliget hjemmesygepleje Der skal arbejdes mere med uddelegering af sygeplejeydelser til andre faggrupper Principperne og holdningerne bag Aktiv Hjemmehjælp tænkes ind i sygeplejen. Aktiv Hjemmehjælps indsats skal være rettet på at minimere syge- og hjemmeplejetimer 15 LEON står for lavest effektive omkostningsniveau 41

42 Kapitel 6 Hjemmeplejen Det næste kapitel vil omhandle hjemmeplejen, og kapitlet er opdelt i tre større afsnit; en beskrivelse af hjemmeplejen som den ser ud nu og den forventede udvikling, en analyse af de private leverandører i Nyborg Kommune og endeligt projektet Aktiv Hjemmehjælp. Afsnittet rundes af med en præsentation af anbefalinger. 6.1 Leverede timer I hjemmeplejen er BUM 16 -modellen implementeret i samtlige distrikter, undtagen natdistriktet der kører med en fast normering. Derfor vil de leverede nattimer ikke være med i nedenstående opgørelser. I tabel 1 kan de leverede timer om ugen fra aflæses, samt det forventede antal leverede timer i Tabel 1 er opdelt i ydelser. Tabel 1 - leverede timer om ugen, Leverede timer om ugen Praktisk hjælp Pleje om dagen Pleje øvrige tider I alt Note: Øvrige tider står for weekend, aften og nat. Når tallene i tabellen sammenlignes, fremgår det, at det prognosticerede antal af leverede timer har været faldende med 19,6 % fra , hvorefter de igen er stigende i Det største fald i leverede timer er på praktisk hjælp, hvilket skyldes en politisk beslutning om omfanget af rengøring, dette uddybes i tabel 2. Stigningen i 2012 kan indikere den ventede stigning i antallet af ældre, som beskrevet i kapitel 2 om udviklingen på ældreområdet. Tabel 2 - effektiviseringer på hjemmeplejeområdet, Budget Besparelse på hjemmeplejeområdet i kr. Konkurrenceudsættelse på vasketøjsområdet Bortfald af tilbud om klargøring af mad Nedsættelse af tid til rengøring Skærpelse af visitationskriterier Indførelse af Aktiv Hjemmehjælp Indførelse af teknisk hjælpemiddel I alt BUM står for Bestiller-Udfører-Modtager 17 Forventet antal leverede timer i 2012 er estimeret på basis af faktisk leverede timer i uge

43 Tabel 2 viser de gennemførte effektiviseringer på hjemmeplejeområdet i 2011, samt en vedtaget og forventet effektivisering fra Konkurrenceudsættelse på vasketøjsområdet har nedbragt antallet af timer til praktisk hjælp med 153 timer om ugen. Bortfald af tilbud om klargøring af mad har nedbragt antallet af timer med 217 timer om ugen. Antallet af timer til rengøring er blevet nedsat, hvilket har betydet en yderligere nedgang med 100 timer om ugen. Derudover har skærpelse af visitationskriterierne og Aktiv Hjemmehjælp også har bidraget til yderligere fald i timer. Den sidste, anførte effektivisering i tabellen, indførelse af teknisk hjælpemiddel (kompressionsstrømper), forventes at nedbringe antallet af leverede hjemmeplejetimer i 2012 med i alt timer, svarende til 144 timer om ugen, hvoraf halvdelen forventes at blive sparet i aftentimerne Udviklingen i hjemmeplejetimer Graf 1 viser antallet af visiterede timer overfor antallet af leverede timer eksklusiv uddelegerede sygeplejeydelser. Graf 1 - visiterede vs. leverede timer, ekskl. uddelegerede sygeplejeydelser, Visiteret tid Leveret tid Visiteret 2011 Leveret 2011 Grafen viser, at udviklingen i antallet af leverede hjemmeplejetimer har været faldende i løbet af 2011, men ved udgangen af 2011 og i starten 2012 har der været en stigning. Denne stigning kan ligesom tabel 1 være en indikation på stigningen i antallet af ældre. I graf 1 fremgår det også, at der leveres færre timer, end der er visiteret. Dette skyldes, at fravær pga. indlæggelser, ferie og anden slags afvigelser ikke registreres i visiterede timer. Afvigelsen mellem visiterede og leverede tid er på gennemnit 5 %, hvilket er normalt og acceptabel. 18 y-aksen viser antal timer, mens x-aksen viser uger på et år. 43

44 6.1.2 Nødkald i hjemmeplejen Der er i 2011 i en to ugers periode registreret antal og art af nødkald i samtlige distrikter i hjemmeplejen. Ligeledes er der foretaget registrering i ugerne fire og fem i De otte hyppigste årsager til borgeres brug af nød- og telefonkald var, som følger: 1. Toiletbesøg 2. Fald 3. Fejl 4. Kedsomhed 5. Hvornår kommer hjælpen? 6. Afprøvning af nødkald 7. Psykisk støtte og omsorg 8. Opringninger til/fra sygehus, pårørende og afdelingerne imellem De kvantitative resultater fra de to optællinger er opsamlet i tabel 3. Tabel 3 - Antal nød- og telefon opkald pr. dag pr. distrikt i hjemmeplejen, Antal nød- og telefonopkald pr. Land Land By Øst By Vest I alt (dag, Aften dag pr. distrikt Nord Syd distrikter) 2011 Antal Timer 0,88 1,07 0,93 0,96 3,83 6,60 Timer pr. opkald pr. dag 0,17 0,20 0,17 0,21 0,19 0, Antal Timer 1,14 2,05 0,63 0,79 4,61 4,57 Timer pr. opkald pr. dag 0,27 0,20 0,20 0,12 0,19 0,14 Det fremgår, at der i 2011 blev brugt 0,19 timer pr. kald pr. dag til besvarelse af og opgaveløsning i forbindelse med nød- og telefonkald i dagdistrikterne. Jf. optælling fra 2012 bruges der stadigvæk den samme tid, dog er fordelingen mellem distrikterne blevet anderledes. I 2012 er der registreret en stigning på seks opkald om dagen, mens der er reduceret i antal timer, der er brugt til at besvare kaldene og løse de ekstra opgaver. I alt er der i Distrikt Aften registreret et fald på 0,11 timer pr. opkald pr. dag. Udover at medarbejderne bliver forstyrret i deres arbejde ude ved borgerne eller i køretiden til og fra borgerne gør de ekstra opgaver, som nødkald og telefonopkald resulterer i, at der afviges fra den planlagte rute, hvilket giver mere køretid. 44

45 6.1.3 Brugen af PDA i hjemmeplejen Der er i en to måneders periode foretaget en undersøgelse af medarbejdernes brug af PDA-Mobile CARE 19 (fra nu af bare omtalt som PDA). Undersøgelsen viste, at der er 41,33 % medarbejdere, der bruger PDA. PDAerne bruges forskelligt i distrikterne, hvilket er tydeligt i og med, at 91,3 % af medarbejderne i distrikt Aften bruger den, mens der er 0 % i Distrikt By Øst. De oftest anførte grunde til manglende brug af PDAen er: Medarbejder får advis læst op til morgenmøder Medarbejder får advis på papir Medarbejder har ikke tid Medarbejder vil hellere bruge PC Medarbejder kan ikke huske at bruge det Der er dårlig forbindelse/ingen dækning Uddelegerede sygeplejeydelser Der er i løbet af 2011 sket en stigning i uddelegerede sygeplejeydelser. Uddelegerede sygeplejeydelser er opgaver, som uddelegeres fra sygeplejen til hjemmeplejens personale, og som kan løses både af en SSA og en SSH. Uddelegeringen er økonomisk fordelagtig. I 2011 er der i gennemsnit leveret 342 timer pr. uge i uddelegerede sygeplejeydelser fordelt på i gennemsnit 315 borgere om måneden. Både antallet af leverede timer og antal borgere, der har modtaget ydelsen, har været stigende over Der er i 2012, til og med uge 9, leveret svarende til 519 timer om ugen. Det tyder på en aktivitetsstabilisering på et højt niveau i forhold til Der er ikke politiske vedtagende standarder på sygeplejeydelser. 6.2 Hjemmehjælpsmodtagere benchmarking 20 Som beskrevet ovenfor har Nyborg Kommune i løbet af 2011 oplevet et fald i antallet af visiterede borgere, inden tallet begyndte at stige ved udgangen af året samt i starten af Et fald i antallet af visiterede borgere hen over året er normalt, selv for kommuner med stigende ældrebefolkning. 19 Svarprocenten er 69,44 %. 20 Tal i dette afsnit er uden de uddelegerede sygeplejeydelser, da disse ikke bliver visiteret, samt med at rengøringstimerne leveret af de private ikke er medtaget. 45

46 Tabel 4 - andel af hjemmehjælpsmodtagere i forhold til den samlede befolkning Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Under 65 år 1,0 % 0,6 % 0,8 % 0,6 % 0,6 % 0,6 % 0,6 % år 4,6 % 4,4 % 4,7 % 4,4 % 4,1 % 4,1 % 3,9 % år 12,3 % 8,8 % 9,6 % 8,2 % 7,5 % 7,6 % 6,0 % år 21,4 % 18,1 % 19,6 % 17,5 % 16,5 % 16,5 % 19,8 % + 80 år 46,4 % 42,9 % 43,8 % 42,5 % 37,6 % 41,3 % 33,7 % I alt 4,56 % 3,35 % 4,20 % 3,31 % 3,53 % 3,20 % 3,36 % Kilde: Statistik banken, Nyborg Kommunes CARE. Det fremgår i tabel 4, at 4,56 % af Nyborg Kommunes borgere modtog hjemmehjælp i I forhold til landsgennemsnittet var der 1,21% flere hjemmehjælpsmodtager i Nyborg Kommune i I 2009, 2010 og 2011 er antallet af borgere faldet markant, også set i sammenligning med niveauet på landsplan. Dette kan skyldes de politisk vedtagende effektiviseringer, som mange kommuner har været igennem. Nyborg Kommune ligger dog stadig højere i andel af hjemmehjælpsmodtagere end resten af landet. Dette kan forklares med henvisning til tabel 1 i kapitel 4, sundhedsudgifter, s Her blev der beskrevet, at Nyborg Kommune har en stor gruppe komplekse borgere, hvor kompleksiteten er en blanding af svære, kroniske handicaps og psykiske og sociale problemer, hvorfor der ofte er behov for en tværfaglig indsats. Derudover er der en højere procentdel, der lider af sygdomme, som i de fleste tilfælde udløser hjemmehjælp. Disse sygdomme er f.eks. generelt dårligt fysisk helbred, slidgigt, diskusprolaps eller rygsygdomme, leddegigt og KOL, mens de sygdomme, hvor Nyborg Kommune ligger på et lavere niveau end resten af landet, ikke normalt er hjemmehjælpsudløsende. Tabel 5 - gennemsnitlig visiterede timer pr. hjemmehjælpsmodtager Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Under 65 år 3,4 4,0 3,7 4,0 1,7 4,2 1, år 3,1 3,6 3,5 3,6 3,9 3,6 3, år 3,5 3,3 3,9 3,3 3,6 3,4 3, år 3,5 3,1 3,7 3,0 3,8 3,1 2, år 4,4 2,6 5,3 2,6 5,3 2,6 4,6 I alt 3,9 3,0 4,5 3,0 4,3 3,1 3,5 Kilde: Statistik banken, Nyborg Kommune CARE I tabel 5 vises en oversigt over antal af visiterede timer pr. modtager i Der er i gennemsnit visiteret 3,5 timer om ugen pr. hjemmehjælpsmodtager. I forhold til 2010 har der været et fald i antal timer pr. borger, hvilket skyldes effektiviseringerne omtalt i tabel 2 på s. 36. Forudsat at udviklingen fortsætter som i 2010 visiteres der stadigvæk flere timer pr. hjemmehjælpsmodtager i Nyborg Kommune end på landsplan. Ses der isoleret på aldersgrupperne er forskellen mellem det gennemsnitlige antal visiterede timer til de yngste og de ældste borgere iøjefaldende. De yngste borgere bliver visiteret til flere timer på landsplan, i gennemsnit 4,2 timer ugentligt, i forhold til Nyborg Kommunes gennemsnit for de samme borgere på 1,7 timer om ugen. Dette kan skyldes, at der er en 46

47 større andel borgere i Nyborg Kommune, der modtager enkelte ydelser, hovedsagelig praktisk hjælp fra Pleje- og Omsorgsafdelingen, samtidig med at de modtager en ydelse fra f.eks. Socialafdelingen. Derimod bliver de ældste borgere i Nyborg Kommune visiteret til 4,6 timer om ugen mod 2,6 timer om ugen på landsplan. En entydig forklaring på dette højere antal timer er svær at give, men borgernes generelle sundhedstilstand og befolkningssammensætning (i forhold til uddannelsen mv.) i Nyborg Kommune kunne være del af grunden. 6.3 Befolkningsprognose: Hjemmehjælpsmodtagere Graf 2 viser den forventede kraftig stigning i antallet af hjemmehjælpsmodtagere fra 2012 og fremefter i Nyborg Kommune, hvis der ikke igangsættes en indsats. Dette vil resultere i ressourceproblemer både mht. økonomi og medarbejdere. Graf 2 - prognosticerede antal hjemmehjælpsmodtagere Graf 3 - prognosticeret udvikling i visiterede timer Visiterede timer Inkl.besparelse 21 Forudsætning; at den samme andel af befolkningen som i 2011 også i fremtiden vil modtage hjælp fra kommunen, samt et uændret plejebehov. 47

48 Graf 3 viser, at det prognosticerede antal hjemmehjælpsmodtagere ikke nødvendigvis er ensbetydende med en stigning i antallet af visiterede timer. Den blå linje viser den samme udvikling som i graf 2, mens den røde linje viser den prognosticerede udvikling i visiterede timer, inklusiv den effektivisering i forhold til indførelse af på- og aftagning af kompressionsstrømper vedtaget i budget Effektiviseringen i form af kompressionsstrømper viser, at indsatser på hjemmehjælpsområdet kan og skal laves for at bremse den prognosticerede stigning i graf 2. Der er en del uforudsigelige forhold, der kan trække prognosen i forskellige retninger. Disse er: Politiske beslutninger Som vist i tabel 2, s. 36 er Byrådet med til at forme det serviceniveau, der er i Nyborg Kommune. Der kan f.eks. i takt med udviklingen inden for velfærdsteknologien forventes flere beslutninger, hvormed medarbejderne i Pleje- og Omsorgsafdelingen, borgere og pårørendes pleje suppleres med velfærdsteknologi. Den demografiske udvikling Den demografiske udvikling har klare påvirkninger på aktiviteten i hjemmeplejen. Prognoserne viser, at antallet af ældre stiger, men forskellen fra tidligere generationer af ældre er, at den fremtidige gruppe af ældre er mere ressourcestærke, sundere og mere aktive. Dette kan betyde, at disse generationer først får brug for hjælp langt senere. Den højere levealder Den høje levealder hænger sammen med det foregående punkt. På længere sigt er effekten af en højere levealder entydig, og betyder en stigning i antallet af modtagere og antal hjemmehjælpstimer, men på kortere sigt er effekten tvetydig og svær at forudsige. Hvis den høje levealder skyldes en generel forbedring i helbredsniveauer, vil den på kort sigt betyde en udskydelse af levering af ydelserne, og derfor et fald i aktiviteten. Hvis den høje levealder skyldes bedre behandlingsmuligheder, vil den medføre en stigning i plejebehovet, og dermed en stigning i aktiviteten både på kort og på længere sigt. 6.4 Udgiftsniveau i hjemmeplejen Tabel 6 viser, at udgifterne pr. leverede time indenfor hjemmeplejen har været stigende de sidste fire år. Den gennemsnitlige pris er steget fra 244 kr. til 315 kr. pr. leverede time. Tabel 6 - udgift pr. leverede time i Nyborg Kommunes hjemmepleje ekskl. nat, Hjemmeplejen Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Leverede timer Udgifter i kr Udgifter pr. leverede time Indeks (2008=100) PL-fremskrivning (KL) 4,10 % 5,41 % 3,35 % 0,03 % 48

49 Hjemmeplejen i Nyborg Kommune har et fast normeret nathold, hvor der ikke stilles de samme dokumentationskrav som i dag- og aftenvagter. Grunden er, at natholdet varetager opgaver både i distrikterne og på plejecentrene, og det er derfor ikke muligt at lave den samme opgørelse for udgifter på leverede timer om natten. 6.5 Private leverandører af praktisk hjælp på rengøring I februar 2012 er der syv godkendte private leverandører af praktisk hjælp (rengøring). Tabel 7 viser antallet af modtagere af praktisk hjælp (rengøring) i Nyborg Kommune og på landsplan. Tabel 7 antallet af modtagere af praktisk hjælp (rengøring) I pct Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Danmark Nyborg Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Under 41 16,3 36, , ,2 42, ,2 65 år ,7 34,5 9 10,5 38, , , , ,7 39, ,5 42, ,2 år ,7 36, ,2 39, ,5 42, ,1 år + 80 år 71 10,1 34, ,9 37, ,5 40, ,1 I alt ,09 35, ,61 38, , ,89 I tabellen fremgår det, at en lavere andel af hjemmehjælpsmodtagere i Nyborg Kommune vælger en privat leverandør end gennemsnittet på landsplan. Andelen af borgere, der har valgt en privat leverandør, har dog stadig været stigende fra 2008 frem til Tendensen til at vælge en privat leverandør er stigende pga. muligheden for tilkøbsydelser. Der er på regnskab 2011 beregnet en pris pr. time 22 på praktisk hjælp i hele hjemmeplejen og på praktisk hjælp pr. distrikt. Beregningen fremgår af tabel 8. Tabel 8 - pris pr. time Distrikt Land Nord Land Syd By Øst By Vest Fritvalgslønpris Løn timepris Beregnet lønudgift pr. time i de fire distrikter varierer fra det laveste i Distrikt Land Nord på 229 kr. pr. time, og det højeste på 282 kr. pr. time i Distrikt By Øst. Den samlede lønudgift pr. leverede time til rengøring i hjemmeplejen er 255 kr. En del af forklaringen på afvigelsen i priserne er, at det ændrede serviceniveau i Det betød et fald i hjemmeplejetimer, især på rengøring, hvilket resulterede i, at et antal medarbejdere skulle afskediges. Medarbejderne havde som minimum 3 må- 22 Lønudgift pr. leverede time 49

50 neders opsigelsesvarsel, og det var forskelligt fra distrikt til distrikt, hvor mange der var blevet afskediget, og hvor lang deres opsigelse var Fritvalgsprisen De private leverandører modtager Fritvalgsprisen for de ydelser, de leverer til borgere i Nyborg Kommune. Det grundlæggende princip i beregningen for Fritvalgsprisen er, at de samlede, gennemsnitlige, langsigtede omkostninger divideres med det samlede antal leverede timer. Fritvalgsprisen beregnes to gange. Første gang beregnes en vejledende pris på basis af det vedtagende budget. Lønbudgettet beregnes ud fra en prognose om leverede timer, gennemsnitlige personale lønudgifter samt en Bruger Tids Procent, fra nu omtalt som BTP 23. Lønudgifterne til det udførende personale er den største post og den eneste omkostning, som bliver påvirket af en ændring i BTP. Således vil en stigning i BTP medføre et fald i timeprisen, som distrikterne afregnes med. Distrikternes budget vil, alt andet lige, være mindre, og Fritvalgsprisen vil derfor også blive mindre. Ligeledes vil fritvalgsprisen stige ved en reduktion i BTP. Sammenligning af fritvalgsprisen mellem Nyborg Kommune og andre fynske kommuner kan ses i tabel 9. Tabel 9 fritvalgsprisen i Nyborg Kommune 24 Inkl. moms Praktisk hjælp Pleje dag Pleje øvrig tid Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland BTP for Nyborg Kommune kan ses i bilag Fritvalgsdatabasen 50

51 Ærø Kommuner med * har indberettet 2011 pris. Som det kan aflæses i tabel 9, ligger Nyborg Kommune godt placeret i forhold til praktisk hjælp, når man ser på Fyns gennemsnittet. Hvorimod lægger Nyborg Kommune højt på pleje øvrig. Når regnskabet forlægger, foretages der en efterkalkulation af fritvalgsprisen på basis af regnskabstal. Hvis den efterkalkulerede pris er højere end den budgetterede pris, bliver de private leverandører efterkompenseret. Der opkræves ingen tilbagebetaling, hvis den efterkalkulerede pris er lavere end fritvalgsprisen beregnet ud fra budgettet. 6.6 Aktiv Hjemmehjælp 25 Projekt Aktiv Hjemmehjælp påbegyndtes den 1. januar 2011 med det formål at styrke hjemmeplejens forudsætninger. Den ydelse hjemmeplejen leverer skal i højere grad tilrettelægges med det mål at udvikle eller fastholde borgerens funktioner. Der er ansat en ergoterapeut og en fysioterapeut organiseret i myndighedsafdelingen som projektmedarbejder i 2 år. Da projektet efter et ½ år viste sig at have den forventede effekt med et fald i hjemmeplejeydelser for borgerne i projektet, er det som en del af budgetforliget for besluttet at udvide projektet med ansættelse af yderligere to terapeuter. Målene med Aktiv Hjemmehjælp er: at udvikle hjemmeplejens faglige forudsætninger, så den ydelse borgeren modtager tilrettelægges og udføres med det mål, at borgeren udvikler eller fastholder sin funktionsevne at der ved udskrivelse fra sygehus sættes mål for hjemmeplejens ydelser, så hjælpen understøtter, at borgerens funktionsniveau hurtigere bedres minimerer behovet for hjemmepleje i overgangen fra Højvangen til hjemmet sikre den konkrete overføringsværdi fra træning til dagligdagsfunktioner at der i distrikterne ydes en tværfaglig indsats med det mål at fastholde og udvikle borgerens funktionsniveau I projektperioden er målgruppen for indsatsen fire borgergrupper, hvor der ydes hjemmehjælp: Borgere udskrevet fra sygehus. Borgere der kommer hjem fra Højvangen. Borgere hvor der registreres et fald i funktionsniveau. Nyvisiterede borgere. Nedenstående tabel viser fald i visiterede timer pr. borger efter målgruppen. Effekten er målt på 57 borgere. 25 Der er lavet en projektbeskrivelse og en delevaluering på samme 51

52 Graf 4 fald i visiterede timer pr. borger indenfor målgruppen 26 Fald i visiterede timer pr. borger 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0, Sygehuset Højvangen Faldende funktionsniveau Ny visitation Det fremgår, at den største effekt er i de to målgrupper; borgere fra sygehus og borgere fra Højvangen. Der ses en lille effekt i målgruppen; borgere med faldende funktionsniveau. Dette kan tyde på, at denne gruppe borgere højst kan fastholdes på sit nuværende funktionsniveau, men ikke udvikle funktionsniveau udelukkende ved projektets indsats, men har behov for et generelt løft af funktionsniveau gennem træning. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sigte mod en nedgang i genoptræning, der ikke er i forlængelse af sygehusindlæggelse 27, men snarere en grund til at fastholde et bredt tilbud af trænings- og aktivitetstilbud. Med budget 2012 er der vedtaget en besparelse på 2 mio. kr. ved en målrettet indførelse af hjælpemidlet kompressionsstrømper. Der er i tabel 9 angivet antal borgere, der får hjælp til påog aftagning af strømper sidst i Tabel 10 antal borgere der modtag hjælp til kompressionsstrømper Distrikt Land Nord Land Syd By Øst By Vest Aften I alt Antal Det fremgår, at der i alt er 112 borgere, der får hjælp til på- og aftagning af kompressionsstrømper. Hvis succesraten på 50 % fra testperioden fortsætter, er der 56 borgere, der bliver selvhjulpne efter hver gennemført periode. Der er en forventning om, at målet om en succesrate på 61 % opnås ved, at der arbejdes målrettet med nyvisiterede borgere. 26 Y-aksen viser antal timer 27 Servicelovens 86, stk.1. 52

53 Aktiv Hjemmehjælp-projektet har været en succes for hjemmeplejens ansatte. Fokusinterview med hjemmeplejen konkluderer: at medarbejderne oplever, at indsatsen har en virkning på borgerne, og dette fremme motivationen det styrker den tværfaglige indsats, når terapeuterne er tæt på hjemmeplejen i dagligdagen i det tætte samspil med terapeuterne kan hjemmeplejen få hjælp til at arbejde med udviklende mål sammen med borgeren og støtte personalet i at give slip Fokusinterview med borgerne, der har deltaget i projektet, konkluderer, at borgerne oplever at være mere selvhjulpne efter deltagelse i projektet. 6.7 Anbefalinger Hvordan knækker vi kurven!? I juni 2012 kommer der nye tal fra Danmarks Statistik, som kan give et bedre billede af, hvor Nyborg Kommune er i forhold til andel af hjemmehjælpsmodtagere og borgernes plejebehov i forhold tallene på landsplan. Når tallene er tilgængelige, vil ledelsen i Pleje- og Omsorgsafdelingen vurdere, om der er mulige effektiveringstiltag og komme med anbefalinger, der kan behandles politisk Optimering af tiden i hjemmeplejen Der vil blive igangsat en række indsatser med det mål, at medarbejdernes tid bruges mere effektivt, så der er mere tid til borgeren: Effektiv håndtering af nødkald Det anbefales, at der fokuseres på en mere effektiv håndtering af nødkald. Der skal ses på kriterierne for bevillingen af nødkald, så der tilstræbes en mere nøje udredning i forhold til borgerens årsag til fald, før nødkaldet bevilges. Dette vil kræve et tværfagligt samarbejde mellem relevante faggrupper; sygeplejersker, praktiserende læger og hjælpemiddelterapeuter. Dette vil kunne resultere i mindre behov for nødkald, da årsagen til fald udredes. Fokus på bedre udnyttelse af PDA Da PDAerne er et arbejdsredskab, der skal hjælpe hjemmeplejen med at effektivisere arbejdsgangene, skal de anvendes optimalt. Ledergruppen tager initiativ til at få implementeret arbejdsgange, der sikre en optimal udnyttelse af mulighederne i PDAerne. Morgenmøder Efter den nuværende morgenmødestruktur starter morgenmødet kl og varer 10 minutter, hvor personale informeres om nye opgaver, PDAerne og bilnøglerne uddeles og eventuelle afløsere findes. Morgenmødernes anvendelighed skal vurderes mht. optimering. 53

54 Praktisk hjælp i hjemmeplejen Det er interessant for Pleje- og Omsorgsafdelingen at følge timepriserne på praktisk hjælp i hjemmeplejen, idet der er stor forskel på priserne distrikterne imellem. Derfor skal der laves en intern benchmarking, som kan vise den mest effektive måde at organisere rengøringen på. Hvad gør f.eks. Land Nord anderledes end By Øst, siden der er en forskel på 53 kr. pr. time? Kan der hentes erfaringer fra distrikterne i mellem? Derudover vil en sammenligning med andre kommuner også kunne vise, hvor Nyborg Kommune har mulighed for en effektivisering og en eventuel besparelse Aktiv hjemmehjælp Formålet med Aktiv Hjemmehjælp var at udvikle hjemmeplejens faglige forudsætninger, så den ydelse borgeren modtager tilrettelægges og udføres med det mål, at borgeren udvikler eller fastholder sin funktionsevne. Derfor anbefales der: at Aktiv Hjemmehjælp gøres permanent, og terapeuterne kobles tættere til distrikterne. at funktionen udvides med træningsopgaver i forhold til Almindelig Daglig Livsførelse i hjemmet. Der skal laves klare snitflader og samspil med Træningsafdeling ( 86 stk. 1) at der sættes fokus på vedligeholdende træning efter 86 stk. 2 54

55 Kapitel 7 Velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering - fremadrettet strategi Dette kapitel vil omhandle velfærdsteknologi, hjælpemidler og digitalisering. I første afsnit præsenteres en definition på velfærdsteknologi, hvor begrebet deles op i tre undergrupper; velfærdsteknologi vedr. hjælpemidler, behandling og APV-hjælpemidler. Herefter fremlægges anbefalingerne for området. Det næste afsnit vil omhandle digitalisering og anbefalingerne til, hvordan digitalisering kan anvendes i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Det overordnede mål med hjælpemidler og velfærdsteknologi er; at borgerne forbliver selvhjulene at der frigøres ressourcer fra hjemmeplejen, og arbejdsgange effektiviseres. 7.1 Definition Velfærdsteknologi og hjælpemidler er to sider af samme sag. Hjælpemiddelinstituttet definerer begrebet velfærdsteknologi som værende 28 : I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov, f.eks. pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsteknologi kan være i form af såvel hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus. Ovenstående kan beskrives nærmere ved opdeling i 3 kategorier: Velfærdsteknologi vedr. hjælpemidler, der understøtter, at borgeren bliver selvhjulpen. Det kan være strømpepåtager eller toiletsæder med skyl- og tørrefunktion. Målet er, at borgen bliver selvhjulpen og behovet for hjælp fra hjemmeplejen bortfalder. Velfærdsteknologi vedr. behandling efter borgerens berøring med sundhedsområdet f.eks. telemedicin vedr. sårbehandling. Målet er, at arbejdsgange gøres mere effektive og borger/personale f.eks. undgår at skulle transportere sig. Det betyder også, at flere behandlinger kan foretages i eget hjem, hvorfor der kan ske en opgaveglidning fra Sundheds- til Socialafdelingen med øgede udgifter på hjemmesygeplejen til følge

56 Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler, som skal sikre et mere hensigtsmæssigt arbejdsmiljø for medarbejderne. Målet er, at opgaverne både løses mere effektivt og minimerer nedslidning f.eks. ved brug af loftlifte kombineret med en bækkenstol, så forflytning kan foretages af en person 29. KL har den 9. februar 2012 formuleret følgende på deres hjemmeside: I regeringsgrundlaget har regeringen sat fokus på velfærdsteknologi... Griber kommunerne bolden, har de alle muligheder for at høste en række gevinster. Men det forudsætter en strategisk tilgang, politisk mod og en stærk styringskultur... skal velfærdsteknologi slå igennem og blive en succes, kræver det en strategisk tilgang, alternativet vil være, at velfærdsteknologien enten ikke bliver implementeret, eller at det blive et supplement til de eksisterende ydelser og dermed reelt hæver serviceniveauet. Derfor er det nødvendigt at sætte klare mål for, hvad velfærdsteknologien skal bidrage med. Velfærdsteknologi må med andre ord ikke være styret alene af ildsjæle. Der skal sættes skarpt fokus på at høste gevinsterne.... Idéer skal vurderes. Ovenstående anbefalinger skal være omdrejningspunktet for udarbejdelsen af en langsigtet strategi for velfærdsteknologi i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Da velfærdsteknologien også har stor bevågenhed blandt den ældre borgergruppe er det vigtigt, at de inddrages i arbejdet. Pleje- og Omsorgsafdelingen har tegnet medlemskab i Welfare Tech Region for at følge området og stille sig til rådighed til afprøvning af nye produkter. Målet er, at Pleje- og Omsorgsafdelingens fortløbende indgår i to forsøgsprojekter. Derudover er det en forudsætning, at det forud for beslutning om og implementering af velfærdsteknologi sikres, at der forelægger positive business case, og der er afsat den nødvendige tid og ressourcer til implementering. Fonden for Velfærdsteknologi (det tidligere ABT-Fonden) samt Socialstyrelsen (det tidligere Servicestyrelsen) laver fortløbende projekter med afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvor slutproduktet er en Business Case. Disse skal indgå i Pleje- og Omsorgsafdelingens arbejde med velfærdsteknologi. Grænsen mellem velfærdsteknologi og digitalisering er glidende, hvorfor dette område skal ses i sammenhæng med afsnittet om digitalisering. For at sikre at teknologiske løsninger kan spille sammen med eksisterende systemer er det en forudsætning, at opgaven omkring velfærdsteknologi og digitalisering bliver et indsatsområde, der er ledelsesmæssigt forankret hos en medarbejder, der har de nødvendige forudsætninger til opgaveløsningen. Der har de senere år været fokus på, at borgeren kun skal have de hjælpemidler, som de var berettiget til jf. serviceloven. Men udviklingen i antallet af ældre gør, at det kan blive nødvendigt med en anden strategi, hvor fokus er, at borgeren f.eks. med hjælpemidler kan forblive selvhjulpne længst muligt. 29 Jf. 56

57 7.2 Anbefalinger Som overordnede handling skal der udarbejdes en strategi for indførelse af velfærdsteknologi, der skal omfatte: nedsættelse af styregruppe udpegning af en ansvarlig medarbejder for området afprøvning af produkter positiv businesscase inden for 2-3 år løbende vurdering af produkter, som styregruppen tager stilling til Øvrige handlingerne er opdelt i samme kategorier, som er anvendt under beskrivelse af definition Velfærdsteknologi /hjælpemidler der understøtter borger i at være selvhjulpen Gennem de sidste år har der været en stram økonomistyring af hjælpemiddelområdet med fokus på et lavt bevillingsniveau. Økonomien skal fortsat være i fokus, men hvis et hjælpemiddel kan gøre en borger selvhjulpen og uafhængig af andet kommunal hjælp, skal det vægtes højt, og der skal ikke være ventetid på sagsbehandling. I samarbejde med Aktiv Hjemmehjælp skal der udarbejdes procedure for, at terapeuter i Aktiv Hjemmehjælp indgår i den konkrete sagsbehandling af de hjælpemidler, der lægger i naturlig forlænges af deres samspil med borgere og hjemmeplejen. Dette vil effektivisere sagsbehandlingstid og undgå, at der skal flere terapeuter ind over en sag. I samarbejde med Træningsafdelingen skal der udarbejdes procedure for, at terapeuter i Træningsafdelingen indgår i den konkrete sagsbehandling af de hjælpemidler, der ligger i naturlig forlængelse af træningsindsatsen. Dette vil effektivisere sagsbehandlingstid og undgå, at der skal flere terapeuter ind over en sag. Leder af Myndighed skal sikre, at der laves en plan for målrettede projekter, hvor der laves en systematisk afprøvning af hjælpemidler, der kan gøre borgere selvhjulpne og nedsætter behovet for hjælp fra hjemmeplejen. Det kunne f.eks. være toiletindsats med skyl- og tørfunktion. Leder af Myndighed skal sikre, at der i efterår 2012 indhentes erfaringer fra andre kommuner, der har etableret en Straksservice i forhold til bevilling af hjælpemidler. Viser det sig, at det kan effektivisere sagsbehandlingstiden, skal tilbuddet etableres i Ledergruppen skal i efterår 2013 afdække, om borgeren kan blive mere selvhjulpen og frigøre ressourcer i hjemmeplejen, hvis hjælp til indkøb af dagligvare overgår til et firma, der løser opgaven med e-handel. 57

58 7.2.2 Velfærdsteknologi vedrørende behandling if. med borgerens berøring med sundhedsområdet Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal i samarbejde med relevante funktionsområder følge udviklingen inden for telemedicin og indgå i projekter, der kan give konkret erfaring på området. 80 % af alt intern og ekstern mødevirksomhed bør håndteres via videokonferencer. Elektroniske plastre er et nyudviklet produkt, der i følge firmaet bag, fremmer sårheling med 40 %. Pleje- og Omsorgsafdelingen har haft møde med firmaet. Der skal arbejdes med konkret afprøvningsprojekt forventes opstartet efterår Medicinhåndtering via PDA der giver signal, når en borger skal have medicin. Samtidig skrives dokumentation, når medicinen gives. Firma Ascom har udviklet dette. Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal tage kontakt til firma, så forsøg kan etableres. KOL-kuffert, der giver mulighed for, at borger med KOL kan træne hjemme under vejledning af terapeuter via IT-skærm Velfærdsteknologi vedr. APV-hjælpemidler Ledergruppen skal lave en målrettet plan for implementering af robotstøvsugere, så Nyborg Kommune opnår samme effekt som andre kommuner. Ledergruppen skal lave en langsigtet investeringsplan for etablering af loftlifte på plejecentrene, da brugen af disse kombineret med eleverbar bækkenstol betyder, at tre ud af fem forflytninger kan foretages af en person fremfor 2 personer. En business case viser, at investeringen er rentabel inden for ca. tre år. Omkostninger for at etablere loftlifte i de 165 boliger, hvor der ikke er loftlifte, vil beløbe sig til ca. kr Telekommunikations- og teleløsninger der gør det muligt at løse flere opgaver mellem borger og personale. Pleje- og Omsorgsafdelingen har indledt forhandlinger med formaet IQare omkring etablering af et forsøgsprojekt i Nyborg Kommune. Teknologiske hjælpemidler i forhold til demens. Aktuelt indgår Nyborg Kommune i projektet InMente, som er et redskab til demente, så de kan klare og overskue deres hverdag bedre. Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal følge igangværende projekt om elektroniske nøglesystemer. ABT-Fonden afsluttede juni 2011 et projekt, der udviste en negativ business case. Der er nu igangsat et nyt projekt via Fornyelsesfonden. Resultatet foreligger december Medarbejder med ansvar for velfærdsteknologi skal følge igangværende projekt om den intelligente ble. Fornyelsesfonden har igangsat et projekt med henblik på en mere effektiv arbejdsgang omkring bleer. Resultatet foreligger primo

59 7.3 Digitalisering Fremtidens ældreområde skal være kendetegnet ved, at digitale løsninger implementeres, når det kan være med til at øge borgernes deltagelse i samspillet med det kommunale tilbud, optimere arbejdsgange og frigøre medarbejderressourcer. Nyborg Kommune arbejder allerede med en generel digitaliseringsstrategi, men fremadrettet skal der arbejdes målrettet for løsninger inden for ældreområdet, der kan minimere ressourceforbruget til administrative opgaver og gøre borgerne mere aktive. Digitale løsninger skal derfor rettes sig mod: Medarbejdere på ældreområdet; målet er, at når en digitaliseret arbejdsgang kan resultere i et positivt økonomisk afkast, skal ændringen implementeres. I forbindelse med implementeringen er det vigtigt, at der tages højde for den nødvendige kompetenceudvikling og den tid, det tager at implementere ændringen. Borgere skal støttes i at anvende it-løsninger; målet skal være, at borgeren ved digitalisering bliver en aktiv part i dialogen med Pleje- og Omsorgsafdelingen, og telefon- og personlig kontakt erstattes med kontakt gennem elektroniske løsninger. Pårørende skal ligeledes kunne kontaktes og informeres via elektroniske løsninger. 7.4 Anbefalinger I lighed med velfærdsteknologi er det vigtigt, at der forud for implementeringen er foretaget konkrete vurderinger af og dokumenteret effekt af digitaliseringsløsningen. Samtidig er det vigtigt, at alle der skal gøre brug af digitale løsninger får de nødvendige forudsætninger. Det betyder, at der skal laves en målrettet indsats på: Pleje- og Omsorgsafdelingens hjemmeside skal gøres brugervenlige og selvbetjeningsorienteret. De enkelte plejecentre skal have en hjemmeside, som ligeledes skal gøres brugervenlige og selvbetjeningsorienteret. De ældre skal have kompetencerne til at agere på sociale medier, så de kan fastholde deres netværk og aktivitetsniveau. Der skal skabes læringsmiljøer for ældre i brugen af it i de offentlige institutioner f.eks. biblioteker, borgerservice osv. Der skal i samspil med frivillige organisationer etableres et samarbejde omkring ældre og it. Der skal i samspil med andre kommunale institutioner etablereres et samarbejde, der kan sammenkæde ældre med f.eks. unge. Der kunne etableres et samarbejde med skolerne om en seniordag, hvor f.eks. 4. klasser bruger en dag på at undervise ældre i it. Der kan også indtænkes, at Jobcenteret kan bruge it-undervisning af ældre som del af deres aktiveringstilbud. 59

60 Medarbejderne sikres den nødvendige læring, så it-løsninger bliver et naturligt og integreret arbejdsredskab i alle situationer. Elektroniske procedure. Der skal arbejdes med digitaliserede procedurer. Der kan arbejdes med f.eks. PPS. PPS er en elektronisk database med mere end 3000 procedure indenfor sygepleje. Optimering af brugen af PDAer. Dette er tidligere beskrevet i hjemmeplejeafsnittet. Ideen er bl.a., at alt papir i hjemmeplejen afvikles, medarbejderne støttes i deres arbejde med teknologiske hjælpemidler, der kan anvendes i PDAen. Dette kunne f.eks. være, at mål for borgeren kan aflæses direkte på PDAen, påmindelser om medicin integreres i PDAen osv.. Udvikling og optimering af ansøgningsskemaer, så borgeren kan blive en aktiv part i sin egen sagsbehandling. Health Term App. giver nemmere adgang til kliniske vejledninger, koder og vidensdeling blandt medarbejderne. Dette kan sikre et effektivt, tværfagligt og målrettet journalredskab. Pleje- og Omsorgsafdelingens underside skal optimeres i forhold til den ældre brugergruppe. Hjemmesiden skal være brugervenlig og understøtte selvbetjening, så den ældre borger nemt og hurtigt kan finde de informationer, denne skal bruge. Den skal agere som en kontaktflade, hvor borgerne har mulighed for hurtig kontakt med medarbejderne i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Målet er, at fra 2015 sker 80 % af henvendelser fra borgere over 65 år elektronisk. Den skal støtte initiativet til øget digitalisering, men med en specifik målgruppe for øje. Pleje- og Omsorgsafdelingen har som mål, at den ældre borger i Nyborg skal være de nye iteksperter. Derfor skal de ældre støttes i at opnå de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan klare sig i en verden med øgede digitalisering. De ældre skal være bekendte med sociale medier, så de fremmer adgangen til deres netværk via it-løsninger. Pleje- og Omsorgsafdelingen har sammen med Ældre Sagen søgt om to forskellige projektpuljer hos Social- og Integrationsministeriet til at fremme brugen af it hos ældre. Svaret om mulig støtte foreligger i juni 2012 med projektstart i efteråret

61 Kapitel 8 - Demens Dette kapitel vil omhandle demens, en definition på begrebet, udviklingen i antallet af borgere med demens og afslutningsvis vil anbefalinger til området blive præsenteret. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens 30. Demens rammer oftest personer over 65 år, og det er ikke usædvanligt, at man lever med sygdommen i op til ti år. De første år er præget af glemsomhed og problemer med at klare hverdagen, mens demente de sidste år af sygdomsforløbet er så dårligt fungerende, at de har brug for 24-timers pleje på plejecenter. Et helt andet aspekt af demenssygdommen er, at den også rammer den/de pårørende. Den raske ægtefælle kan for eksempel risikere at blive mere og mere isoleret og ensom. Den pårørende rammes oftere af depressioner, bruger mere medicin og har selv en større risiko for at blive ramt af demens. Adskillige undersøgelser af sundhedstilstanden blandt de pårørende til demente viser dette 31. Blandt andet er risikoen for, at den pårørende selv får demens 48 procent, formentlig på grund af fælles livsstil samt stress og social isolation. For at bevare de pårørendes ressourcer er det vigtigt med oplysning og viden omkring sygdommen og mulighederne tidligt i forløbet. Tabel 1 viser antal demensramte borgere i Danmark, Region Syddanmark og i Nyborg Kommune i Tabellen viser også den forventede udvikling i antallet af demensramte borgere. Tabel 1 antal demensramte i Danmark, Region Syddanmark og Nyborg Kommune i Danmark Befolkning + 60 år Mænd med demens Kvinder med demens Antal demensramte Andelen 6,6 % 6,6 % 6,8 % Region Syddanmark Befolkning + 60 år Antal demensramte Andelen 6,5 % 6,7 % 6,9 % Nyborg Kommune Befolkning + 60 år Antal demensramte Andelen 6,7 % 6,8 % 7,0 % Kilde: Videnscenter for demens 30 Definition fra Nationalt Videnscenter for demens Forventede tal for Nyborg Kommune er estimerede ud fra forventning om antal af demente på landsplan. 61

62 Det fremgår, at andelen af demensramte borgere i 2011 er ens på landsplan og i Region Syddanmark, mens den er lidt højere i Nyborg Kommune. Der er flere demente borgere i Nyborg end i resten af regionen og hele landet. Dette skyldes dels, at andelen af over 80 årige er højere i Nyborg, og dels der er flere kvinder (procentdelen af kvinder med demens er højere end hos mænd). I fremtiden forventes en stigning på 7 pct. i antallet af demente over de næste 4 år, og en stigning på 18,3 pct. i de næste 19 år. Flere undersøgelser 33 viser, at de bedste resultater ved behandling af demente borgere opnås med en blandet medicinsk og pædagogisk behandling, hvor det medicinske udgøres af 1/5-del og de pædagogiske af 4/5-dele. Det, som udskyder symptomerne på demens og derved øger den tid, borgeren kan blive i eget hjem, er fysisk, mental og social træning samt stimulation. På Nyborg Kommunes demensdagcenter på Vestervold er der flere forskellige tilbud til de demente borgere. Dagcentret kan rumme borgere dagligt, hvilket siden maj 2011 er udvidet med otte ekstra pladser om aftenen. Desuden tilbydes korsang, åbenrådgivning, netværksgrupper, pårørende skoler, demenscafé, salmesang og ægtepar aftner. Der er en venteliste på 69 borgere pr. marts Anbefaling Det er vigtigt at lave en målrettet indsats på demensområdet, fordi en indsats for at holde borgerne aktive både fysisk og psykisk kan udskyde demensen hos borgere. Dette vil i sidste ende kunne holde borgere aktive længere, og behovet for hjemmepleje og en plejecenterplads udsættes. På baggrund af dette vil Nyborg Kommune satse på demensområdet ved følgende målrettede indsatser: Forsat implementering af demensstrategien vedtaget af Sundheds- og Ældreudvalget i Etablering af et specialtilbud for demente på Rehabiliteringscenter Udvidelse af tilbuddet på Vestervold med bl.a. målrettet fysisk og kognitiv træning for at fastholde borgerens funktioner. Borgere med demens sygdomme kan ved hjælp af aktiviteter bevare en del af sine ressourcer både fysisk, psykisk og socialt og få større livskvalitet. De vil kunne rummes i eget hjem i længere tid, da der vil være et tilbud til lettere demente og tilbud i hele fasen, hvor den demente borger bliver dårligere. Udvidelse af tilbuddet på Vestervold gennem oprettelse af ½-dags tilbud til borgere med demens sygdomme, hvor der ikke er behov for at være i dagcenter en hel dag. Ligesom fysisk og kognitiv træning fastholder socialt samvær i dagtilbuddet borgerens funktioner. Dermed kan den demente forblive i eget hjem længere, hvorved ventelisten til plejeboliger nedbringes

63 Aflastning af pårørende, idet pårørende til demensramte, som tidligt i forløbet oplever at blive støttet, få tilbudt viden, bliver aflastet og som fortsat kan deltage i aktiviteter, der giver livskvalitet, bliver ikke så hurtigt nedslidt. Dermed kan den demente forblive i eget hjem længere, og den pårørende har mindre chance for selv at blive ramt af sygdom. Ansættelse af en social- og sundhedsassistent på 32 timer til at varetage fysisk og kognitiv træning samt iværksætte aktiviteter for 3 ½ dagshold á 5 borgere. Med dette ansættelse frigives 10 timer til demenskoordinatorer til forebyggende arbejde. Ansættelse af en Marte Meo terapeut på 32 timer, da vi har erfaring for, at de principper som Marte Meo-terapeuten anvender, minimerer forbruget af magtanvendelse og fast vagt. 63

64 Kapitel 9 - Rehabiliteringscenter Afsnittet belyser den nuværende anvendelse af Højvangen til midlertidigt ophold. Der gives en kort status og en beskrivelse af de udfordringer, der er afdækket ved brugen af Højvangen som midlertidigt ophold. Højvangen har i den 2-årige periode, det har eksisteret opfyldt sit oprindelige formål, nemlig at være med til at nedbringe antallet af liggedage for borgerne i Nyborg Kommune og samtidige fungere som et aflastning- og turnuscenter. Samtidig er der afdækket udviklingspotentialer. Der beskrives forslag til etablering af et rehabiliteringscenter, som skal medvirke til optimering af indsatsen. 9.1 Nuværende tilbud på Højvangen Højvangen blev taget i brug i marts 2010 som et kommunalt døgnbemandet tilbud om midlertidigt og målrettet ophold til følgende borgergrupper: Til borgere der er plejekrævende, hvor den pårørende har brug for aflastning, så der fortsat er overskud til, at den plejekrævende kan passes i hjemmet Til borgere der i en periode har brug for et målrettet tiltag, så borgeren igen kan klare sig i eget hjem Til borgere der har et aktuelt behov for observation eller behandling, der ikke kan varetages i eget hjem, men ikke kræver sygehusindlæggelse Højvangen blev således etableret som et turnus- og aflastningscenter, samt for at nedbringe udgifterne til betaling af liggedage for færdigbehandlede patienter på sygehusene. Højvangen startede med ti pladser, men er blevet udvidet, efterhånden som lejlighederne i Højvangen er blevet ledige ved naturlig afgang, og pr. december 2011 var der 26 pladser. Da Højvangen åbnede, blev der lukket 23 aflastningspladser på plejecentrene: tolv på Plejecenter Svanedammen, seks i Plejehjemmet i Aunslev, to på Plejecenter Egevang og tre på Plejecenter Rosengården. Driftsudgifterne fra de 23 pladser blev overført til driften af Højvangen. Ligeledes blev der givet bevilling fra hjælpemiddelbudgettet, fra centrale midler vedrørende generelt løft i kvaliteten i ældreplejen og der blev tilført 0,5 mio. kr. fra Sundhedsafdelingen på baggrund om forventningen om nedbringelse af liggedage på sygehuset for færdigbehandlede somatiske patienter. Etableringen af Højvangen har givet den ønskede effekt vedrørende nedbringelse af udgifter til færdigbehandlede somatiske patienter. Således var der i 2008 udgifter for 0,738 mio. kr. til færdigbehandlede somatiske patienter svarende til 434 sengedage, mens der i 2011 var udgifter til færdigbehandlede somatiske patienter for kr. svarende til 24 sengedage. I 2011 var 1438 dage på Højvangen benyttet til venteplads på tilbud om plejebolig. Ventetid på en plejebolig opstår, fordi hovedparten af borgere, der visiteres til plejebolig, vælger en specifik plejebolig i det lokalområde, de kender, og dette kan give ventetid. 64

65 For at optimere den faglige kvalitet har erfaringerne fra Højvangen vist, at det er vigtigt at have et særskilt tilbud til turnusborgerne og de borger, der venter på plejebolig. Desuden skal den rehabiliterende indsats styrkes for at fastholde og/eller forbedre borgernes funktionsniveau og hindre indlæggelser og genindlæggelser. Derudover skal der ske et løft af indsatsen for den ældre medicinske patient. Målet må være, at så mange som muligt kan modtage den nødvendige behandling og pleje uden for sygehusene. Det skal ske i et tæt samspil mellem almen praksis og kommunerne. 9.2 Anbefalinger Det foreslås, at der oprettes et rehabiliteringscenter med akutstuer. Rehabiliteringscenteret skal være med til at forebygge indlæggelse og sikre, at der ikke er færdigbehandlede borgere på sygehuset. Etableringen skal ske ud fra WHOs og Marselisborg Praksiscentrets definition på rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Etableringen af akutstuer, hvor en indlæggelse ikke er nødvendig, defineres på følgende måde: Pladser til borgere med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling opgaver af en sådan art og kompleksitet, at de ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje. Målgruppen er akutte borgere og borgere med et rehabiliteringsbehov. Derudover vil der være pladser til borgere med turnusbehov, demente borgere og borgere, der afventer plejebolig Der er følgende mål for etableringen af et rehabiliteringscenter: At borgeren oplever en sammenhæng med indsatsen før, under og efter et midlertidigt ophold Borgeren skal opnå et funktionsniveau, så livet i egen bolig kan genoptages For at målene kan nås er det vigtigt, at der udarbejdes klare kriterier for visitation til rehabiliteringscenteret samt kriterier for hjemsendelse til eget hjem. Konkret foreslås det, at det nuværende Plejecenter Jernbanebo bliver omdannet til et rehabiliteringscenter, idet stedet har de fysiske rammer, der let kan ændres til at fungere optimalt som rehabiliteringscenter. Der etableres: 65

66 Syv pladser i en specialenhed for demens samt seks pladser til turnus. Disse 13 pladser kan let adskilles fra de øvrige pladser og derved give borgerne den nødvendige ro. Der skal være mulighed for at anvende demenspladserne fleksibelt, og det anbefales, at der skal træffes politisk beslutning om, at der kan indgås en 1-årig kontrakt, således at borgerne med demens, som udgangspunkt, kun kan optage pladsen i 1 år. Herefter skal der ske en faglig vurdering af, om borgeren fortsat skal bo i demensafsnittet, eller om borgerne kan komme ud på en almindelig plads. Erfaringerne viser, at målrettet pædagogik og psykosociale værktøjer gør, at borgere igen kan rummes i almindelig plejeboliger. Det anbefales, at der i Nyborg Kommune satses på demensområdet, og derfor vil der bliver foretaget et kvalitetsløft på området. Udover specialenheden på rehabiliteringscenteret er yderligere målrettede indsatser nærmere beskrevet i kapitel 8 om demens. To akutstuer. KL lægger op til, at alle kommuner burde styrke indsatsen for den ældre medicinske patient, så de i højere grad kan behandles og plejes i eget hjem eller i kommunens eget regi. Den ældre medicinske patient og indsatsen for denne gruppe er tidligere blevet beskrevet i kapitlet om sundhedsudgifter. I forlængelse med den tidligere beskrevne anbefaling om en tværgående strategi for gruppen er akutstuer en vigtig faktor for at forhindre indlæggelser og genindlæggelse. Akutstuerne på rehabiliteringscenteret vil blive målrettet borgere med et akut behov for tæt observation, pleje og behandling, hvilket er opgaver af en kompleksitet, som ikke kan klares af den vanlige hjemmepleje. Forslaget kræver tæt samarbejde med praksiskonsulent og de praktiserede læger, idet de skal henvise borgeren til akutpladserne i stedet for sygehuset. To stuer til terminale, ikke som alternativ til en hospiceplads i første omgang, men som en mulighed for at passe plejekrævende borgere i den sidste tid for at undgå en indlæggelse. De resterende 17 pladser anvendes som rehabiliteringscenter. Yderligere etableres der træningsfaciliteter, og der skal udvides med ergo- og fysioterapeuter. Etablering af et rehabiliteringscenter er en del af en større plan for ny plejecenterstruktur, og de økonomiske konsekvenser gennemgås nærmere i kapitel 10 om plejecentre. 66

67 Kapitel 10 - Plejecentre Afsnittet om plejecentrene indeholder en bred vifte af emner, der alle relaterer sig til både nuværende og kommende brug af plejecentre. Først gennemgås den nuværende situation på plejecentrene i Nyborg Kommune, hvor aldersfordeling, boligmasse, udvikling i antal boliger samt venteliste til en plads bliver gennemgået. Herefter ses der på de økonomiske forhold omkring ressourcetildelingsmodellen på plejecentrene og budgetterede omkostninger pr. plads pr. år på de enkelte plejecentre. De næste afsnit indeholder en mere fremadskuende vinkel. Først bliver der bl.a. estimeret, hvor mange nye plejeboliger der bliver behov for som følge af den stigende ældrebefolkning. Dette sker ud fra en alt-andet-lige betragtning, og er således en matematiske fremskrivning ud fra nuværende befolkning og nuværende antal boliger. Dernæst præsenteres et afsnit, der sætte spørgsmålstegn ved om en matematisk fremskrivning kan bruges i planlægningen af fremtidigt boligbehov. Afsnittet tager udgangspunkt i en række kvantitative undersøgelser fra Ældre Sagen og Realdania, hvor de middelaldrende borgere er blevet spurgt om deres ønsker til fremtidig bolig. Dette afsnit står i skarp kontrast til den matematiske beregning af behovet for flere plejeboliger i fremtiden. Afslutningsvis gennemgås handlingsforslag på plejecenterområdet, der primært handler om etablering af et rehabiliteringscenter i det nuværende plejecenter Jernbanebo samt forslag til udvidelse af antallet af boliger i hhv. Vindinge og Ullerslev Nuværende aldersfordeling på plejecentrene Tabel 1 viser den aktuelle aldersfordeling på plejecentrene. Hovedparten af borgere på plejecentrene er over 80 år, idet 74 % af den samlede andel på plejecentre er over 80 år. Aldersgruppen 67 til 79 år udgør 20,9 % af alle, der er på plejecenter. Der er 4 ægtepar, der deler en bolig. Tabel 1 - aldersfordeling på plejeboliger pr. nov Hjemmeplejen Regnskab 2008 Regnskab år 11 3,8 % år 4 1,4 % år 60 20,8 % 80+ år % I alt % Tendensen er, at borgere på plejecentre bliver ældre og ældre med kortere og kortere ophold, idet borgerne generelt er mere plejekrævende, når de først er visiteret til plejecenter. 67

68 Tabel 2 viser den gennemsnitlige botid for dem, der er flyttet ind et givent år. Tabel 2 - gennemsnitlig botid på plejecentre Indflytningsår Genm. botid Således er den gennemsnitlige botid faldet fra 676 dage for dem, der flyttede ind på plejecenter i 2007 til 195 dage for dem, der flyttede ind i 2010, og 142 dage ved indflytning i Botiden i 2010 og 2011 skævvrides ikke af, at dem der er flyttet ind, stadig bor der, idet antallet af udskiftninger i boligerne i 2008 var 72, mens den steg i 2010 til 92 udskiftninger og 77 udskiftninger i Hvis man i stedet ser på den gennemsnitlige botid for dem, som er døde det enkelt år, er den derimod stigende. Det skyldes, at nogle af borgerne er flyttet ind for mange år siden, hvor visitationskriterierne var anderledes end i dag, og de er nu blevet så dårlige, at de begynder at falde væk. Men idet visitationskriterierne er skærpet i dag, vil dem, som flytter ind være mere plejekrævende og falde hurtigere bort, som den gennemsnitlige botid for indflytning i 2011 på 142 dage viser. Det forventes, at den gennemsnitlige botid for dem, der flytter ind fremadrettet også vil ligge på et lavt niveau omkring dage Nuværende boligmasse på plejecentrene i Nyborg Kommune Bilag 7 indeholder en skematisk oversigt over alle plejecentrene, hvor beliggenhed, antal boliger, ejerforhold og bindinger samt størrelse og antal rum er beskrevet. Yderligere er der en række kommentarer vedrørende indretningen i bilaget. Det er generelt for stort set alle boligerne, at de er for små, når der er behov for mange hjælpemidler, og de vurderes for små i forhold til de ældres behov fremadrettet. Mange af vores plejeboliger er for institutionspræget, hvilket bør indtænkes ved evt. nybyggeri. Der er generelt for lidt depotplads i nuværende plejecentre, hvilket giver store udfordringer i forhold til opbevaring af basishjælpemidler, vasketøj mv. Fremadrettet er det derfor vigtigt med fleksible lejligheder, med flytbare skabe som skillerum, så rummene kan indrettes fleksibelt i forhold til beboernes behov. Ligeledes er det vigtigt med loftlifte i alle boliger både i de eksisterende og i nye boliger. Boligerne skal ligge i nærheden af offentligt transport og bymiljø, hvor der er kulturelle tilbud. Der skal indtænkes velfærdsteknologi i nuværende og nye boliger: Internetadgang i alle lejligheder og fællesarealer, video, robotteknologi mm. Antallet af svært overvægtige er stigende, og dette skal ligeledes indtænkes ved nybyggeri. 68

69 Tabel 3 viser bindingerne på de forskellige plejecentre. Tabel 3 - bindinger på plejecentrene Plejecenter Ejerforhold Bindinger årstal Plejecenter Egeparken Ejers af boligselskab Holmegården 2031 Plejecenter Egevang 7 boliger ejes af boligforeningen FAB. Øvrige boliger,? fællesarealer samt servicearealer ejes af kommunen Plejecenter Jernbanebo Ejes af boligselskab Sprotoften 2033 Plejecenter Rosengården Lejligheder ejes af boligselskab Domea. Servicearealer? ejes af kommunen Plejecenter Svanedammen Leasingfinansieret til 2024, hvor restgæld på 20 mio kr. skal indfries. Alternativt forlænges leasingfinaniseringen Plejecenter Tårnparken Lejligheder ejes af boligselskab Rolf Barfoed. Servicearealer 2027 ejes af kommunen Vindinge Landsbycenter Ejes af boligselskab Sprotoften 2032 Højvangen Lejligheder ejes af boligselskab FAB. Servicearealer sælges forår 2012 til FAB 2042 Der er bindinger på plejecentrene, således der skal findes alternativ brug af bygningerne, hvis de ikke længere skal bruges til plejecentre, da der er boligudgifter herpå mange år frem i tiden Udvikling og venteliste Fra 2006 frem til 2010 har der været status quo på antallet af pleje- og aflastningsboliger i Nyborg Kommune. I 2010 blev Højvangen, center for midlertidig ophold etableret, og de 23 aflastningspladser, der var rundt om på plejecentrene, blev nedlagt og erstattet af fire almindelige plejeboliger og 24 aflastningsboliger på Højvangen. Primo 2011 lukkede Nyborg Kommunes sidste plejehjem i Aunslev med 22 pladser, hvoraf de 16 var almindelig plejeboliger og seks aflastningsboliger (sidstnævnte allerede lukket i 2010 ifm. etablering af Højvangen). Nyborg Kommune har herefter kun plejeboliger under almenboliglov, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner. I 2011 er der også etableret to ekstra pladser på Højvangen til midlertidig ophold. I forbindelse med omlægningen fra 2010 og frem er der således nedlagt 12 plejeboliger og 23 aflastningspladser, mens der er etableret 26 pladser til midlertidigt ophold i Højvangen. 69

70 I 2012 forventes der at være nedenstående pladser. Tabel 4 - antal pleje- og aflastningsboliger 2012 Plejecenter Alm. Demens I alt Plejecenter Egeparken* Plejecenter Egevang Plejecenter Jernbanebo Plejecenter Rosengården Plejecenter Svanedammen Plejecenter Tårnparken Vindinge Landsbycenter Plejeboliger i alt Højvangen Aflastning og plejebolig *Reelt 26 plejeboliger, de resterende er ældreboliger Tabel 4 viser, at der i 2012 er 285 plejeboliger, hvoraf de 38 er øremærket til demente. Derudover er der 26 pladser til midlertidigt ophold på Højvangen. Egeparken er anført som plejecenter med 58 boliger, men reelt er der 26 boliger, der anvendes som plejebolig. Plejecenteret skiftede status i 2010, hvor det overgik fra at være ældreboliger med budgettildeling efter leverede tid til et plejecenter med fast normering. Det er imidlertid ikke uproblematisk, at det har status som plejecenter, idet de fleste boliger ikke kan anvendes som egentlig plejebolig pga. fysisk beliggenhed. Det er ofte således, at dem som skal visiteres til en plejebolig, er for plejekrævende til at blive visiteret til Plejecenter Egeparken. Dette skal der tages hensyn til i planlægningen af den fremtidige plejeboligmasse i Nyborg Kommune. Der er jf. ressourcetildelingsmodellen øremærket 38 boliger til demente borgere (ressourcetildelingsmodel gennemgås nærmere i næste afsnit). Imidlertid udgør antallet af demente på plejecentrene op mod 54 %, svarende til, at 153 pladser er beboet af borgere med demens, heraf er en del ikke diagnosticeret. Som nævnt ovenfor er der de senere år nedlagt 12 plejeboliger. Ventelisten er dog ikke øget af den grund, og pr. marts 2012 er der 14 på ventelisten til specifikt plejecenter. Kendetegnet for ventelisten er, at hovedparten venter på en bolig på et specifikt plejecenter, hvor ventetidsgarantien er trådt ud af kraft. I 2011 har alle borgere med plejeboliggaranti fået tilbudt en bolig inden fristens udløb. 70

71 10.4 Økonomiske forhold på plejecentrene i dag Ressourcetildeling på plejecentrene Plejecentrene i Nyborg Kommune tildeles budgetter efter en fast normering. Dette blev besluttet på Socialudvalgets møde den 9. august 2007, og er videreført herefter. Bilag 4 viser de samlede beregninger vedrørende tildeling efter fast normering, men beskrives detaljeret nedenfor. Beregning af grundnormering til plejepersonale Den faste normering beregnes ud fra faktiske, fysiske forhold på plejecenteret. Således ses der på antallet af boliger, og hvilken type af boliger der er på plejecenteret. Det er besluttet i nuværende ressourcetildelingsmodel, at boligtypen skal inddeles i 2 kategorier: almindelig plejebolig og plejebolig i skærmet enhed, dvs. til demente. Hver boligtype er tildelt en normeringsvægt, således at en plejebolig skal kunne passes året rundt ved tildeling af denne normering. Yderligere er der et plejecenter, Egeparken, som er en blanding af ældreboliger og plejeboliger, hvor boligerne skifter status efter borgerens behov. Hidtil er Egeparken blevet tildelt ressourcer efter visiterede tid, men fra 2010 er der indført fast normering og centeret har fået status som plejecenter. Borgerne er stadig en del lettere end på kommunens øvrige plejecentre, og det afspejler sig i normeringsvægten. Tabel 5 samler op på den konkrete normeringsvægt for de forskellige boligtyper, antallet af boligtyper og den normering boligerne skal kunne passes inden for. Tabel 5 - antal pladser og normering på plejecentrene overordnet Normeringsvægt Antal boliger Tildelt normering Almindelige plejeboliger 0, ,75 Plejeboliger i skærmet enhed (demens) 1, ,5 Plejecenter Egeparken 0, ,2 Antal plejeboliger i alt ,45 I alt er der således 285 plejeboliger på de syv plejecentre, hvor grundnormeringen kan beregnes til 212,45. Herudover tildeles der specifik normering for natberedskab, hvor der bevilliges 3,03 normering, hvis der er to ansatte tilstede om natten, og 1,51 normering hvis der kun er en tilstede om natten. Ligeledes tillægges 3,5 % af grundnormeringen i forventet kortvarigt fravær. Denne samlede normering ganges op med gennemsnitslønnen for Den er beregnet ud fra den faktiske gennemsnitsløn i FLD-data for februar 2011 korrigeret for helligdagsbetaling og fremskre- 71

72 vet til 2012-niveau. Overordnet anvendes en gennemsnitsløn på kr., mens der for natberedskab anvendes en gennemsnitsløn, der er 18 % højere svarende til kr. Normeringstildelingen og gennemsnitslønnen er samlet set for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. I alt tildeles 92,388 mio. kr. i grundbudget. Specifikke korrektioner i tildelingen Der sker mindre korrektioner i den overordnede ressourcetildeling som følge af en række elementer: Oprettelse af Leve-Bo miljø på Egevang, bevillinger vedrørende fleksjob, ydelser fra køkkenet på Rosengården samt stedfortrædere. Samlet set bliver grundbudgettet reduceret med 0,705 mio. kr. grundet ovennævnte forhold. Budgetforligene i kommunen har de senere år indeholdt en række besparelser. Derfor er grundnormeringen på plejecentrene blevet reduceret vedrørende en række konkrete besparelsesprojekter: Nedbringelse af sygefraværet (budgetforlig 2009) Udlicitering af vasketøj (budgetforlig 2011) Indførelse af robotstøvsugere (budgetforlig 2011) Besparelse af nattevagter på Jernbanebo (budgetforlig 2011) Opsigelse af FOA-aftale fra 1. oktober 2011 (budgetforlig 2011) Talegengivelse (digitaliseringsprojekt) Samlet set bliver grundnormeringen reduceret med 4,227 mio. kr. som følge af ovenstående besparelser. Samlet set resulterer ressourcetildelingsmodellen i, at der udmøntes i alt 87,455 mio. kr. til plejecentrene. Når alle korrektion vedrørende demenspladser og de specifikke korrektioner herunder besparelser mv. er indregnet, er normeringsvægten samlet set pr. bolig 0,88 eksklusiv Plejecenter Egeparken. Hvis bevillingen til nattevagterne, der er ca. 18 % dyrere end dag/aftenvagterne gennemsnittet, trækkes ud, er normeringsvægten i stedet 0,81 pr. bolig Omkostning pr. plads På baggrund af budget 2012 er det beregnet, hvad en plads på de enkelte plejecentre budgetteres til at koste på årsbasis. I beregningen er medtaget alle udgifter til løn og øvrig drift, som konteres direkte på plejecenteret. Der er her tale om omkostninger til fagpersonale, administrativt personale samt øvrig drift af både kontorhold og bygninger mv. Vedrørende de bygninger, som der ikke betales husleje for, er der indregnet afskrivning og forrentning. Ligeledes er der medtaget udgifter som konteres på omkostningssteder internt i Pleje og Omsorg f.eks. udgifter vedrørende elever, plejecentre fælles herunder løn til lederne af plejecentrene, puljer samt fællesudgifter og indtægter. Afslutningsvis indregnes også 5 % af ovenstående udgifter til overhead. 72

73 Tabel 6 samler op på omkostning pr. dag og år pr. plejecenter samt en gennemsnitlig omkostning samlet set for Nyborg Kommune. Tabellen er sorteret ud fra antal pladser på de enkelte plejecentre. Tabel 6 - omkostning pr. plads Plejecenter Pladser i alt Heraf demenspladser Daglig omk. Årlig omk. Plejecenter Egeparken* Plejecenter Egevang Plejecenter Jernbanebo Plejecenter Rosengården Plejecenter Svanedammen Plejecenter Tårnparken Vindinge Landsbycenter Genm. omk inkl. Plejecenter Egeparken Genm. omk. eksl. Plejecenter Egeparken Den gennemsnitlige omkostning samlet set er beregnet hhv. inklusiv og eksklusiv Plejecenter Egeparken. Det skyldes, at Egeparken har en lavere normering end øvrige plejecentre, idet de historisk set har haft en blanding af ældreboliger og plejeboliger, hvor boligerne har skiftet status alt efter borgernes behov. Inklusiv Egeparken er den gennemsnitlig takst således kr., mens den er noget højere, når den er eksklusiv Egeparken på kr. Jf. analysefirmaet A2 bør den gennemsnitlige omkostning pr. år for en plejeboligplads ligge på ca. 0,5 mio. kr., hvorfor det må konkluderes, at Nyborg Kommunes omkostninger er acceptable. Betragtes de enkelte plejecentres gennemsnitsomkostninger hver for sig, er det tydeligt, at det er de store plejecentre, hvor der er stordriftsfordele, som har den laveste omkostning. Stordriftsfordele opstår bl.a. omkring aften-, nat- og weekenddækning, hvor der skal være et minimum af personale til stede, uanset om der er 25 eller 45 boliger. Ved nybyggeri bør der derfor bygges i større skala for at opnå de oplagte stordriftsfordele. Det bør i den forbindelse inddrages, at der er forskel på de enkelte plejecentre og deres tildeling. Plejecenter Egevang er et plejecenter med Leve-Bo miljø, hvorfor der er givet ekstra bevilling, hvilket alt andet lige vil give højere gennemsnitspris. Svanedammen har ingen demenspladser og derfor en lavere normeringstildeling end plejecentre med demenspladser. Det betyder, at den gennemsnitlige omkostning pr. plads er mindre end øvrige plejecentre med demenspladser. Det mest omkostningstunge element på plejecentrene er lønnen, idet 81,6 % af omkostningen vedrører løn. Herudover går 7,7 % til bygningsudgifter, 5,1 % til overhead, 3,9 % til puljer og fællesudgifter samt 1,7 % til øvrig drift på plejecentrene. Det er således på løn og bygninger, at der skal sættes ind, hvis der skal indhentes besparelser på plejecentrene. Idet der er bindinger på plejecentrene mange år frem, er den eneste mulighed for besparelser reelt set på lønnen. 73

74 10.5 Fremtidigt behov for plejecenterpladser - en alt-andet-lige analyse Det er muligt at få et indtryk af det fremtidige behov for plejeboliger ved at sammenholde den aktuelle dækningsprocent for plejeboliger med befolkningsprognosen for Med dækningsprocent menes, at der ses på, hvor mange af en given aldersgruppe der i 2011 optager en plejebolig. Herefter anvendes denne dækningsprocent til at beregne, hvor mange boliger der skal være, for at der er samme antal boliger pr. ældre også i fremtiden. Man kan vælge at tage udgangspunkt i flere forskellige aldre, når denne dækningsprocent beregnes. Nogle kommuner vælger at se på dækningsgraden for 65+årige, andre kommuner vælger at se på dækningsgraden for 80+årige. Aktuelt er Nyborg Kommunes dækningsgrad for 65+årige på 4,5 % og for 80+årige på 17,7 %. I disse tal er plejehjemspladser inklusiv demenspladser indregnet, mens aflastningspladser er holdt ude. Til sammenligning har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt en dækningsgraf på 3,5 % for 65+årige, mens Silkeborg Kommune har valgt en dækningsprocent på 22 % for 80+årige og Århus Kommune tilstræber en dækningsprocent på ca. 26 % også for 80+-årige. Ældre Sagen anbefaler, at der skal være en dækningsprocent på ca. 20 % for 80+-årige. Der kan være definitoriske problemer med at sammenholde tallene direkte, idet der kan være forskel på, hvorledes antal pladser er indregnet og brugt i kommunerne f.eks. aflastningspladser, rehabiliteringspladser, demenspladser mv. Tages der udgangspunkt i nuværende dækningsgrad er det muligt at beregne behovet for plejeboliger fremadrettet, set ud fra et alt-andet-lige perspektiv. Tabel 7 samler op på det fremtidige behov for boliger beregnet med udgangspunkt i 2011-dækningsgrad for forskellige aldersgrupper, og den aktuelle kapacitet på 285 plejeboliger. Tabel 7 - fremtidigt boligbehov ved uændret dækningsgrad Behov for plejebolig Forskel fremtidig behov og nuværende kapacitet Alder Dækningsprocent ,5 % ,3 % ,8 % ,7 % Det er som nævnt muligt at tage udgangspunkt i dækningsgrad beregnet ud fra forskellige aldre i vurderingen af, hvor mange boliger der bliver behov for fremadrettet. I 2017 skal der minimum bygges 15 boliger, hvis man vælger at se på +80-årige, eller maksimalt 63 boliger hvis man vælger at se på de +70-årige. I 2023 skal der være bygget 75 boliger, hvis der tages udgangspunkt i +65- årige, eller 114 boliger hvis der ses på +70-årige. Det kan således konkluderes, at hvis den matematiske beregning skal ligge til grund for beslutningen om antal nye boliger, skal der i 2023 være bygget 114 nye boliger for at sikre, at de +70-årige har samme mulighed for en plejebolig, som de har i

75 Ovenstående er angivet under en alt-andet-lige forudsætning. Der er således en række antagelser, der skal gælde: kapaciteten på 285 plejeboliger fastholdes ældre borgeres plejebehov er uændret tilslutning til at bo i plejebolig er uændret ingen væsentlige ændringer i lovgivningen og visitationskriterier Hvorvidt det er realistisk at holde alt andet lige i en analyse af fremtidigt boligbehov, diskuteres i næste afsnit om den ældre borger anno 2023 og dennes ønsker til boliger Den ældre borger anno ønsker til boliger Det må forventes, at den ældre borger anno 2023 er anderledes end en ældre borger anno Den medicinske udvikling og ændring i folks fysiske nedslidning gør, at folk lever længere og længere. Det betyder, at der bliver flere og flere ældre i en befolkningspopulation. Men den generelle udvikling i samfundet gør, at der stilles flere og anderledes krav til livet og den måde man indretter sig på. Tidligere generationer var mere autoritetstro, ikke krævende og sparsommelige, mens nuværende generationer, der bliver morgendages ældre, derimod er mere bevidste om ønsket til deres alderdom, og derfor sætter højere krav til hverdagen. Det er en logisk konsekvens af tidens ånd, med højt serviceniveau og flere økonomiske frihedsgrader. 34 Tidligere i afsnittet er det konkluderet, at der bliver behov for flere plejeboliger i fremtiden. Spørgsmålet er, om behovet bliver helt så stort, som beregnes ud fra nuværende dækningsgrad. Ældre Sagen iværksatte et fremtidsstudie i 2010, hvor de i samarbejde med Danmarks Statistik interviewede ca personer i alderen 50 til 84 år. 35 Fra dette studie er der bl.a. offentliggjort resultater vedrørende boligen og ønsker til boligen. De fleste ønsker at blive boende i den bolig, de bor i i dag, og det interessante er, at tendensen forstærkes med alderen. Kun få vil flytte i ældre- og plejebolig, men blandt de 50- og 60-årige er der størst interesse for at flytte i mindre og praktiske boliger, når alderdommen nærmer sig. Det er først, når de ældre skal forestille sig, at de får svært ved at klare sig selv, at der bliver interesse for at flytte i ældre- eller plejebolig. Ca. 32 % af de 80 til 84- årige kan forstille sig, de vil flytte i ældre- eller plejebolig, når helbredet svigter, mens ca. 44 % stadig ønsker at blive boende i nuværende bolig. Igen er det blandt de 50- og 60-årige, der er størst interesse for at flytte i mindre og praktiske boliger, når helbredet svigter. I 2011 har Boligøkonomisk Videnscenter udført en undersøgelse for Realdania. 36 Også her bliver det konkluderet, at et klart flertal er tilfredse med deres bolig og ønsker ikke at flytte. For en mindre andel på % vil det være en fordel med en mindre bolig, som er mere overkommelig, når helbredet begynder at svigte, og hvor havearbejdet ikke er for belastende. Hvad angår indretningen af

76 boligen, er trapper et problem for ældre, ligesom der sker uforholdsvis mange faldulykker på badeværelset. Det er således et indsatsområde, hvor de nuværende boliger kan gøres mere ældreegnede og bidrage til, at flere vil blive boende i nuværende bolig. For en ældre lejer, der kan bytte til en mindre lejlighed i den ejendom, denne kender, kan det være et mindre problem end for den ældre med bolig i parcelhuskvarteret. Her mangler ofte udbuddet af alternativer, lige som det kan knibe med at overskue besværet med at flytte som følge af de mange transaktionsomkostninger ved en bolighandel. De to undersøgelser konkluderer det samme de kommende ældre ønsker at blive boende i nuværende bolig. Ældre Sagens fremtidsstudie pointerer dog, at hvis de nuværende 50 til 60-åriges ønsker fastholdes, som alderen skrider frem, må det konkluderes, at der bliver større behov for mindre og praktiske boliger. Ældre Sagen sammenfatter på deres hjemmeside, at de fleste boliger i dag er udformet, så de passer til folk, der fysisk er på toppen. Der peges i stedet på vigtigheden af, at bygge og indrette alle nye boliger, så de er fremtidssikrede og fleksible og passer til alle generationer uanset helbred. Det vil mindske behovet for ældre- og plejeboliger. Forrige afsnit med en matematisk beregning på fremtidigt boligbehov og ovenstående undersøgelser står i skarp kontrast til hinanden. Hvor forrige afsnit beregner et udbygningsbehov på mellem 15 og 114 boliger alt efter scenarie, mens spørgeskemaundersøgelserne modsiger dette behov, idet de fleste ældre helst vil blive boende i nuværende bolig eller mindre og mere praktiske boliger Anbefalinger vedr. plejeboliger Nedenfor gennemgås anbefalinger vedr. den fremtidige plejecenterstruktur. Budget for forslagene er vedlagt som bilag Ny plejehjemsstruktur Der er udarbejdet tre forslag til en ny plejecenterstruktur. Den første model er den mest fremtidssikrede model og anbefales ud fra både et fagligt og et økonomisk perspektiv. Ny plejecenterstruktur forslag 1: Det anbefales, at der etableres et rehabiliteringscenter i bygningerne der rummer det nuværende plejecenter Jernbanebo, idet huset uden større ombygning vil kunne fungere som rehabiliteringscenter. For at erstatte de nedlagte plejecenterpladser på Jernbanebo påtænkes der nybygning af 28 pladser samt ombygning af 10 mindre boliger til 5 boliger. Samlet set nedlægges 30 eksisterende plejeboliger, og der bygges 28 nye. Betydningen for de enkelte plejecentre gennemgås i det efterfølgende. Jernbanebo: De nuværende 32 plejeboliger på Jernbanebo nedlægges. Rehabiliteringscenteret kommer til at indeholde specialafdeling inden for demens med syv pladser, seks pladser til turnuspladser, gæstepladser for demente og ventepladser til borgere visiteret til plejebolig, som ikke kan komme hjem i ventetiden. Yderligere bruges 16 pladser til rehabiliteringscenter, to pladser til akutstuer samt to stuer til terminale borgere. For rehabiliteringscenteret skal blive en succes, kræver det tæt samar- 76

77 bejde med de praktiserende læger. Yderligere etableres der træningsfaciliteter, og der skal således udvides med ergo- og fysioterapeuter. Den vedligeholdende træning flyttes fra Vestervold til Jernbanebo, ligesom borgere i det åbne dagcenter kan gøre brug af træningslokalet. Se kapitel 9 om rehabiliteringscenter for nærmere beskrivelse (se bilag 6). Højvangen: Højvangen lukkes som midlertidigt ophold. Kommunen har boligudgiften hertil mange år endnu, og det anbefales, der findes alternativ anvendelse til boligerne. Der arbejdes med forslag som hjemtagelse af borgere i Socialafdelingen samt placering af administrationen, således Ørbæk Rådhus kan sælges. Vindinge: Der udvides med op til 16 boliger, således der opnås en vis andel af stordriftsfordele. Udvidelsen kræver en ændring i lokalplanen for området. Egevang: Der udvides med 12 boliger, således der opnås en vis andel af stordriftsfordele. Rosengården: De 10 boliger der hidtil er anvendt til demente ombygges til 5 mere tidssvarende boliger. Demenspladser på øvrige plejecentre: Da størstedelen af plejecenterbeboerne i fremtiden (jf. kapitel 8 om demens) vil have en form for demens, anbefales det, at der i stedet laves specialiserede tilbud for demente med særligt behov på rehabiliteringscenteret. Desuden foreslås det, at demenspladserne på kommunens øvrige plejecentre omlægges til almindelig pladser med en normeringsvægt på 0,75 pr. plads. Rehabiliteringscenteret vil være centralt beliggende, og et center med stort flow med rehabilitering, åbent dagcenter og træning. Yderligere vil der være fysiske rammer til at etablere en sygeplejeklinik. Området omkring Jernbanebo er belastet og centeret vil på sigt også give mulighed for forebyggende arbejde i forhold til KRAM faktorerne og det psykiske område. Der kunne etableres et udvidet samarbejde med Sundhedsafdelingen/Socialafdelingen med diætist, træning og forløbskoordinatorer, ligesom nuværende ressourcer i Pleje- og Omsorgsafdelingen kunne indgå med viden om inkontinens, diabetes, sår mm. som et forebyggende tilbud til borgerne. Denne nye struktur forventes at give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr., når planen er fuldt implementeret i I denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til eventuel deponering for overtagelse af lejemål i Jernbanebo (6,334 mio. kr.). Ligeledes forventes det, at der findes alternativ anvendelse til Højvangen, således der ikke skal betales husleje og øvrige bygningsudgifter (1,524 mio. kr.). 77

78 Ny plejecenterstruktur forslag 2: Denne model nedlægger alle demenspladser men fastholder de nuværende 8 demenspladser i Vindinge. Dette forslag vil give en årlig besparelse på 2 mio. kr. Ny plejecenterstruktur forslag 3: Denne model er en kombination af model 1 og 2. I 2013 og 2014 sættes model 2 i værk, og fra 2015 sættes model 1 i værk. Dette forslag vil give en årlig besparelse på 3,1 mio. kr. når planen er fuldt implementeret i I denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til eventuel deponering for overtagelse af lejemål i Jernbanebo (6,334 mio. kr.). Ligeledes forventes det, at der findes alternativ anvendelse til Højvangen således der ikke skal betales husleje og øvrige bygningsudgifter (1,524 mio. kr.). Anbefaling til ny plejecenterstruktur Det anbefales, at model 1 til ny plejecenterstruktur vælges. Det er en fremtidssikret model, der vil ruste kommunen til de kommende års udfordringer omkring øget ældrebefolkning. Forslaget honorerer ligeledes en række af de anbefalinger, som er beskrevet i KL s visioner om det nære sundhedsvæsen. I forslaget nedlægges 2 plejeboliger ift. den nuværende struktur. Men en faldende venteliste, kortere botid på plejecentrene samt spørgeundersøgelser der viser, at ældre helst vil blive boende i egen bolig så længe som muligt gør, at der ikke forventes boligmangel. Model 1 vil kun have specifikke demenspladser på Rehabiliteringscenteret. I dag er 54 % af beboerne på plejecentrene demente, og personalet har kompetencer til at håndtere demente. De særligt plejekrævende demente vil være samlet et sted, og der vil grundet udbygning være en andel af stordriftsfordele på alle plejecentre, hvorfor det vurderes som realistisk at tildele en generel lavere normering på plejecentrene med demenspladser. Samlet giver model 1 over en 6-årig periode en besparelse på 8,394 mio. kr. og herefter 3,1 mio. kr. årligt Model 2 er en generel besparelse, der pålægges plejecentrene, uden at der foretages strukturelle tiltag. Idet der ikke er udbygning af øvrige plejecentre, er der stadig små plejecentre, der må kompenseres for nedlæggelse af demenspladser, da de ellers ikke kan få en sammenhængende vagtplan grundet manglende stordriftsfordele. Ligeledes er kompetencerne vedr. særligt krævende demente spredt på flere matrikler. Plejecentrene vil have de samme plejekrævende demente borgere, men til en lavere normering. Der er således ingen fremtidssikring i denne model. Samlet giver model 2 over en 6-årig periode en besparelse på 11 mio. kr. og herefter 2 mio. kr. årligt. Model 3 vil ende med samme struktur og fordele som i model 1. Modellen er implementeringsmæssigt mere krævende end model 1 både for ledelsen og personalet. I 2013 og 2014 sker en tilpasning af normeringen uden tilsvarende ændring af de fysiske rammer, og er således en ren besparelse. Først fra 2015 iværksættes de fremtidssikrede tiltag med udbygning, samling af krævende demente borgere og de personalemæssige ressourcer. Samlet giver model 3 over en 6-årig periode en besparelse på 6 mio. kr. og herefter 3,1 mio. kr. årligt. 78

79 Nybygning af plejecenter Det anbefales, at der senest om 5 år træffes beslutning om evt. yderligere udbygning af Egevang, eller om der er skal bygges helt nyt fx i Skovparken. Nybyggeri af nyt plejecenter anbefales at ske i Nyborg-området, idet det er her den største vækst i antal ældre vil ske. Ved at vente med beslutning om etablering af nyt plejecenter, er der mulighed for at se effekten af de tiltag der evt. sættes i værk med rehabiliteringscenter mv., samt om ventelisten til plejeboliger fortsætter med at falde Nedlæggelse af Leve-Bo på Egevang Der er på nuværende tidspunkt leve-bo miljø på Egevang i Ullerslev. I forbindelse med forslag til ny plejecenterstruktur foreslås det, at der udvides med 12 pladser på Egevang og samtidig nedlægges tilsvarende på Jernbanebo, hvor køkkenet leverer mad. Det betyder, at køkkenet mister indtægter for ca kr. vedrørende disse 12 boliger. Den gennemsnitlige botid er 142 dage, hvilket betyder, at borgeren generelt er meget plejekrævende, når de flytter ind, og omfanget de kan deltage i madlavningen er begrænset. På baggrund af ovenstående foreslås det at leve-bo afskaffes, og besparelsen i plejecenterstrukturen bliver kr. højere end angivet ovenfor i afsnit Tilsvarende vil det skabe øget omsætning i køkkenet, hvor alt mad til alle beboere på Egevang kan produceres med nuværende personale i køkkenet. Det betyder, at fritvalgsprisen falder med ca. 7 kr. pr. servicepakke pr. dag, og kommunen bliver mere konkurrencedygtig Deponeringsudgifter ift. etablering af rehabiliteringscenter Etableringen af rehabiliteringscenteret i Jernbanebo betyder, at de boliger der på nuværende tidspunkt lejes af borgere fremadrettet skal lejes af kommunen. Jf. lov om lånebekendtgørelse skal der deponeres, når kommunen indgår lejeaftaler. Det foreslås, at der ansøges om dispensation herfor, alternativt at der via KL og politiske kanaler lægges op til en lovændring, således der ikke skal deponeres, når en kommune overtager plejeboliger for at etablere aflastningspladser og rehabiliteringscentre. Hvis der skal deponeres, må det forventes at ligge på ca. 6,334 mio. kr Ny ressourcetildelingsmodel på plejecentrene Der er de senere år indarbejdet flere besparelser o. lign. på plejecentrene, som er indarbejdet som korrektioner til den overordnede ressourcetildelingsmodel på plejecentrene. Det anbefales, at der iværksættes et arbejde således ressourcetildelingsmodellen revideres og forenkles fra og med budget Arbejdet skal bl.a. se på alternativ til den arbejdsmæssige værdi af ansatte i fleksjob, samt variabel normeringsnøgle alt efter plejecenterets størrelse Ældreboliger Nyborg Kommune har visitationsretten over en række ældreboliger ejet af forskellige boligselskaber. Der er en udfordring på området, idet der er flere områder, hvor det er problematisk at få udlejet lejlighederne. Disse lejligheder er kommunen forpligtiget til at betale huslejen på i tomgangsperioder. 79

80 Anbefaling Det anbefales, at der iværksættes et analysearbejde, der skal belyse, hvor mange boliger kommunen fremadrettet forventer, der er behov for, samt den geografiske placering heraf. Denne strategi skal udarbejdes i tæt forbindelse med boligselskaberne. 80

81 Kapitel 11 - Den attraktive arbejdsplads Som det øvrige arbejdsmarked står kommunerne over for en stor udfordring med den demografiske udvikling. De store årgange fra 1940erne og 1950erne er på vej ud, mens de afløses af de små årgange fra 1980erne og 90erne. Tabel 1 viser udviklingen i arbejdsstyrken. I 2020 overstiger tallet af personer uden for arbejdsstyrken dem, der er i arbejdsstyrken. Det vil bl.a. vise sig som udfordringer med rekruttering af medarbejdere til bl.a. ældreområdet. Tabel 1 oversigt over personer i og uden for arbejdsstyrken I Nyborg Kommune er gennemsnitsalderen på offentligt ansatte 46 år, hvilket betyder, at mange medarbejdere vil nærme sig pensionsalderen i de kommende år. Til sammenligning ligger Odense Kommunes gennemsnitlige alder for kommunale ansatte på 43,6 år. Derfor vil der være behov for at fokusere på, hvad man som kommune kan tilbyde sine nuværende medarbejdere for at fastholde dem og samtidig kan tilbyde nye medarbejdere, når de rekrutteres. Dette afsnit vil handle om den attraktive arbejdsplads, og om hvad Pleje- og Omsorgsafdelingen gør og vil gøre for at imødekomme udfordringen. Den attraktive arbejdsplads dækker over mange faktorer, og det er meget forskelligt, hvilke der ligges vægt på fra kommune til kommune, afdeling til afdeling. I Pleje- og Omsorgsafdelingen har vi valgt at fokusere på udvalgte faktorer. Nogle initiativer er allerede igangsat, hvorimod andre vil være indsatser, der skal prioriteres i den næste årrække. Hvad kan vi som kommune tilbyde en medarbejder? Fokus på ledelse og kultur i organisationen I Pleje- og Omsorgsafdelingen er der fokus på værdibaseret ledelse samt en anerkendende kultur, hvor der er fokus på kontinuerlig læring. Medarbejderne skal vide, hvilke værdier der arbejdes efter 81

82 i organisationen, så de repræsenterer dem både indadtil og udadtil. Medarbejderne skal kunne bruge hinandens erfaringer og viden, og dermed fremme kontinuerlig læring. Lederevaluering I 2012 udarbejdes der en 3-1 undersøgelse, der inkluderer en trivselsanalyse, APV 37 og lederevaluering. Lederevalueringen sker ca. hvert 3 år for den store ledergruppe, og den enkelte leder modtager efterfølgende en evalueringsrapport og får udarbejdet en handlingsplan. Lederen orienterer medarbejderne på sin arbejdsplads om handlingsplanen. Der anbefales, at der arbejdes systematisk med disse evalueringer. Fokus på teknologiske løsninger til at fremme arbejdsgangen Medarbejderne skal have adgang til den tilgængelige teknologi, der kan fremme den mest effektive arbejdsgang og give hurtigere adgang til den nødvendige information. Procedure og vejledninger kan med fordel implementeres i PDA eller ligge tilgængelig på intranettet. En medarbejder vil derfor hurtigt kunne læse sig frem til, hvad der forventes af dem i de enkelte opgaver. Derudover skal der fokus på bedre udnyttelse af PDAens funktioner, som beskrevet i kapitel 4 om hjemmeplejen. Sygefravær og trivsel Pleje og Omsorgsafdelingen har valgt at arbejde med to fokus, når det kommer til sygefravær. Der er fokus på både de sygemeldte, men også de langtidsfriske, og hver deres individuelle situation og bevægegrunde. I arbejdet med sygefravær blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen valgte, at det var vigtigt at fokusere på både de syge og de raske, og udførte i forbindelse med deres arbejde en række interviews af langtidsfriske for at lære af deres indstilling til arbejdssituationen. Arbejdsgruppen arbejder fortsat med, hvordan man kan nedbringe sygefraværet og stadig tage hensyn til den enkelte medarbejderes situation og grund til fravær. Sygefravær hænger i høj grad sammen med trivsel, og derfor er det vigtigt, at de ses som to afhængige faktorer. Trivsel kan fremmes på flere forskellige måder. Der kan f.eks. sættes fokus på introduktionen af nyansatte for at give dem ejerskab til arbejdspladsen fra første dag. En medarbejder er en god ambassadør for arbejdspladsen i forhold til trivsel, og derfor er en god start på en ny arbejdsplads vigtigt. På nuværende tidspunkt får nye medarbejdere en mappe på deres første dag. Mappen indeholder information om organisationen og andre basale oplysninger om Pleje- og Omsorgsafdelingen. Denne mappe er på nuværende tidspunkt i papirsform, og derfor ligger den ofte hjemme hos medarbejderen selv, så de ikke får glæde af den i arbejdssituationer. Fra 2013 er målet, at de traditionelle intromapper skal overgå til digital form, så medarbejderen altid vil have adgang til den fra enhver computer eller PDA på arbejde og hjemme. Der kan også sættes fokus på trivsel gennem medarbejdernes egen sundhed. Borgerservice i Nyborg Kommune fik før jul foretaget sundhedsprofiler på deres medarbejder. Målet var at sætte fokus på 37 APV står for arbejdspladsvurdering 82

83 sundhed, og hvad man som individ, team og organisation kan gøre for at holde sig sund. Sundhedsprofilerne blev foretaget af en midlertidig ansat i løntilskud, og man kunne overveje at tilbyde en lignende undersøgelse i Pleje- og Omsorgsafdelingen på frivillig basis. Samspillet og inddragelse af medarbejdere og deres repræsentanter. Der kan arbejdes med forskellige modeller for trivsel og kvalitet. På Vinding Landsbycenter arbejdes der med projektet Kvalitet og Trivsel under medindflydelse i samarbejde med KL, som skal forbedre kommunikationen på arbejdspladsen, bruge medarbejdernes faglighed optimalt og kvalitetssikre arbejdet. Projektet ligger op til fælles løsninger og et fælles ansvar for ressourceforbruget. Medarbejderne kan via en tavle ytre sig om uhensigtsmæssigheder i arbejdsgangen eller succeser på arbejdspladsen, hvilket har været positivt for arbejdskulturen. Fleksibilitet Fleksibilitet og medbestemmelse er vigtige faktorer i forhold til medarbejderen, og om hvorvidt de finder en arbejdsplads attraktiv. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde alternative ansættelsesforhold. I Pleje- og Omsorgsafdelingen bliver der i 2013 introduceret KMDs nye system Min Tid med selvstyrede vagtmoduler. Det vil give medarbejderne mere indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid og derudover frigive tid i planlægning af vagter. Forventningsafstemmelse mellem medarbejdere og ledelse Forventningsafstemmelse i forhold til medarbejderne og ledernes arbejdsopgaver er vigtigt. Det skal være klart for alle i organisationen, hvad der forventes af dem. Derfor er det vigtigt at fortsætte med årlige MUS-samtaler, GRUS-samtaler og lederevalueringen hvert 3. år. Kompetenceudvikling Der skal generelt være fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, så de kan understøtte målet med at holde borgere aktive og selvhjulpne. Dette skal gøres i samarbejde med Aktiv Hjemmehjælp og Træningsafdelingen. For at understøtte medarbejderne skal der arbejdes med følgende indsatser: Sammensætningen af faggrupperne skal understøtte holdningen; at borgeren skal forblive aktiv og selvhjulpen. Der skal udarbejdes en strategi for rekrutterings- og uddannelsesområdet. Strategien skal være med til at sikre, at rekrutteringen og nuværende medarbejdere har de rette kompetencer, der kommer hele organisationen til gode. Der forsvinder mange kompetencer og meget viden fra arbejdspladsen med de ældre medarbejdere. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad Nyborg Kommune kan tilbyde disse, så de forbliver længere på arbejdspladsen. 83

84 Kapitel 12 - Frivillighed For at kunne imødekomme den store opgave på ældreområdet vil frivillighed og kommunens samarbejde med foreninger være et vigtigt supplement i løsningen af kommunens opgaver. Frivillighed og kommunens arbejde skal gå hånd i hånd, men det frivillige arbejde skal dog ikke være en forudsætning for at få løst opgaverne i det kommunale regi, men derimod tilføre merværdi. Det næste afsnit vil omhandle, hvad Nyborg Kommune og Pleje- og Omsorgsafdelingen gør og planlægger at gøre for at støtte og rumme frivillighed i organisationen Anbefalinger De frivillige skal ikke erstatte en kommunal forpligtelse, men derimod være med til at supplere i løsningen af opgaver. Derfor er det nødvendigt at udarbejde klare grænser for og aftaler om, hvilken rolle de frivillige spiller i Nyborg Kommune. Udarbejdelsen af en frivillighedspolitik kan være rammen for arbejdet med frivillige og vil være et vigtigt redskab i arbejdet med frivillighed. En fælles frivilighedspolitik inden for kommunen skal afdække følgende: Rammerne for frivillighed 1. Hvilken rolle spiller de frivillige i organisationen? 2. Aftaler og procedure indenfor frivillighed skal gøre det klart for begge parter, hvad der forventes af hinanden. Mål for rekruttering; hvordan rekrutterer, fastholder og promoverer vi frivillighed og de forskellige muligheder indenfor området? 1. Et aktivt internet kan være platformen i kommunikationen med foreningerne og de potentielle frivillige. Frivillighed kan få en underside på kommunens hjemmeside. På undersiden kan hver forening præsentere dem selv og deres aktiviteter, så borgerne nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor de kan bidrage. Dette kan også kobles sammen med en aktivitetsoversigt, så borgerne kan se, hvilke aktiviteter der er i kommunen. Opdateringen af hjemmesiden kan være en fælles opgave mellem de enkelte foreninger og kommunen. Hjemmesiden kunne være en del af en værgekampagne. 2. Pleje- og Omsorg har indgået et samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i projektet Ensomt eller aktivt ældreliv, hvor kommunen vil få nogle redskaber til at parre foreninger med frivillige. Projektet vil udfolde sig hen over sommeren og efteråret, og kan tilpasses de behov Nyborg Kommune har. 3. Hvordan gør vi det attraktivt at være frivillig i Nyborg Kommune? Frivillighed skal være en attraktiv mulighed, men hvordan opnår vi, at borgerne i Nyborg ser det som sådan. En række initiativer kan sikre dette: 84

85 1. Fælles frivillighedspris; I Pleje- og Omsorg blev frivilligprisen for første gang uddelt i januar 2011 inden for ældreområdet. Ideen bag prisen var at vise de frivillige, at deres arbejde værdsættes både af kommunen, men i høj grad også af de ældre selv. 2. Kurser og uddannelse; de frivillige kan tilbydes kurser og uddannelse, således at de har de rette kompetencer til at varetage deres rolle som frivillig. Her tænkes især på kompetencer indenfor bl.a. undervisning i it eller motion. 3. Pleje- og Omsorgsafdelingen har i samarbejde med Ældre Sagen søgt to puljer fra Social- og Integrationsministeriet tilsigtet at undervise ældre i brugen af it-løsninger. I forbindelse med dette vil uddannelse af frivillige til at undervisning være nødvendigt. 4. Odense Kommune har netop oprettet ordningen motionsvenner, hvor de rekrutterer frivillige til at blive motionsvenner for ældre. Denne ordning kunne være inspiration for Nyborg Kommune. 5. Udgiftsneutralt; de frivillige skal ikke have udgifter forbundet med deres arbejde. 6. Arrangementer; dette kan være arrangementer som frivillighedsdagen, eller arrangementer i de lokale foreninger. De lokale foreninger kan søge om midler til udflugter og lignende gennem bl.a. Social- og Integrationsministeriets pulje Brugen af frivillige på plejecentre Plejecentrene i Nyborg Kommune har alle tilknyttet Venneforeninger. Det er til stor glæde for beboerne, idet det giver en ligeværdig medmenneskelig kontakt med forskellige aktiviteter og generel social kontakt. Ældre Sagen anbefaler, at frivillige kan og bør bruges i vidt omfang på plejecentrene. De mener, at frivillige i et vist omfang kan motivere ældre til at genvinde evnen til at klare dagligdagens gøremål mv. samt deltage i sociale arrangementer på linje med det, de fortog sig, inden de blev afhængig af hjælp. Det hjælper til at forebygge ensomhed, og giver den ældre borger en opfattelse af stadig at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Pleje- og Omsorgsafdelingen har allerede følgende ordninger: Ledsagerordning Spisevenner Aktivitetscentrerne Dagscenter 85

86 Bilag 1 - Befolkningsprognose opdelt på skoledistrikter Birkhovedskolen Alder Kalenderår Forskel Forskel Udv Udv. Skoledistrikt i alt ,4% ,5% heraf år ,4% 3 0,7% heraf år ,3% ,6% heraf år ,5% ,1% Borgerskovskolen Alder Kalenderår Forskel Forskel Udv Udv. Skoledistrikt i alt ,1% 47 0,4% heraf år ,3% -47-5,5% heraf år ,5% ,2% heraf år ,2% ,4% Ullerslev Centralskole Alder Kalenderår Forskel Udv. Forskel Skoledistrikt i alt ,8% ,4% heraf år ,2% -20-4,5% heraf år ,4% ,1% heraf år ,9% 62 21,3% Ørbæk Skole Alder Kalenderår Forskel Forskel Udv Udv. Skoledistrikt i alt ,1% ,5% heraf år ,1% -19-4,4% heraf år ,7% 80 8,4% heraf år ,3% -23-6,4% I alt Nyborg Kommune Alder Kalenderår Forskel Forskel Udv Udv. Nyborg Kommune i alt ,0% ,5% heraf år ,0% -83-3,8% heraf år ,8% ,9% heraf år ,4% ,7% Udv. 86

87 Bilag 2 Befolkningsprognose fordelt efter geografi år: årige: år: årige: år: årige: år: årige:

88 Bilag 3 BTP-opgørelse BTP Timer pr. år Dagvagt Dagvagt Aftenvagt Aftenvagt hverdag weekend Hverdag weekend BRUTTOTIMER 1.924,00 769, ,00 769,60 Fratrukket timer til fravær: Ferie (5 uger) -185,00-74,00-185,00-74,00 Feriefridage (5 dage) -37,00-14,80-37,00-14,80 Helligdage (7+ 3 dage) -51,80-22,20-51,80-22,20 Afspadsering (8 min. dagligt) -34,67-13,87-30,33-12,13 Omsorgsdage (1,66 timer årligt) -1,66-0,66-1,66-0,66 Barn syg, 1. og 2. dag -2,96-1,18-2,96-1,18 Uddannelse (4 dage årligt) -29,60 0,00-29,60 0,00 I alt -342,68-126,71-338,35-124,98 Fravær i procent 17,8% 16,5% 17,6% 16,2% FREMMØDETIMER 1.581,32 642, ,65 644,62 Fremmøde-procent 82,2% 83,5% 82,4% 83,8% Overenskomstrelaterede opgaver Frokost/personlig tid -64,33-26,12-103,57-42,10 Elever -14,75 0,00 0,00 0,00 TR/SI+ APV ansvarlig -7,53 0,00-3,30 0,00 Dokumentation -89,04-36,20-89,28-36,30 Forflytningskurser (3. timer årligt) -4,13 0,00-3,86 0,00 Ledelsesmæssigt fastsætte opgaver Morgen/aften møder (10 min. dagligt) -35,62-7,24-35,71-7,26 Inkontinens -1,22 0,00-0,74 0,00 Plejemøder (5 min. dagligt) -3,56 0,00-3,57 0,00 Tværfaglige møder (1 time ugentligt) -42,74 0,00-42,86 0,00 Personale møder (3. timer hver 2.måned) -18,00 0,00-18,00 0,00 Hygiejne -1,22 0,00-0,74 0,00 Introduktion til nyt personale -0,01 0,00-0,03 0,00 Planlægning, inkl. pårørende tid -35,10-14,04-10,81-4,33 Vejtid -303,93-149,03-349,43-142,06 Beklædning -0,33 0,00-0,25 0,00 Nødkald (incl. Vejtid) -9,64-3,86-33,30-13,32 I alt -631,15-236,48-695,45-245,36 Ikke borgerrelaterede opgaver i pct. 39,9% 36,8% 43,9% 38,1% BTP-TIMER 950,17 406,41 890,20 399,26 BTP-PROCENT 60,09% 63,22% 56,14% 61,94% Anm.: Der gives derudover vikarkompensation til barsel og sygdom i forbindelse med dagpengerefusion og kompensation fra central barselspulje. 88

89 Plejecenter Egeparken Plejecenter Egevang Plejecenter Jernbanebo Plejecenter Rosengården Plejecenter Svanedammen Plejecenter Tårnparken Vindinge Landsbycenter INDE I ALT Bilag 4 - Ressourcetildeling på plejecentrene FAGPERSONALE + VIKARER VÆGTE PLEJEBOLIGER: Beskyttede boliger / plejeboliger 0, Almindelige plejeboliger 0, Plejeboliger i skærmet enhed (demens) 1, Antal plejeboliger i alt Basispersonale Fuldtidspersoner 23,20 24,50 27,50 45,50 36,00 33,75 22,00 212,45 Natberedskab Fuldtidspersoner 1,51 1,51 3,03 3,03 3,03 3,03 1,51 16,64 Sygefravær 0-4 uger (3,5%) Fuldtidspersoner 0,87 0,04 0,04 0,06 0,03 0,04 0,02 1,11 Diverse korrektioner: LeveBo-miljø Reduktion vedr. flexjob Reduktion vedr. køb af ydelser fra køkkenet 1, Fordeling af midler vedr. stedfortræder Fordeling af midler vedr. Leve-Bo Vindinge Diverse korrektioner i alt: Fuldtidspersoner -0,25 1,17 0,05-1,87-0,19-0,43-0,32-1,83 Besparelser: Reduktion vedr. nedbringelse af sygefravær* Distrikt overtager plejen i de beskyttede boliger ved Jernbanebo - besparelse på aftenvagten Udlicitering af vasketøj Indførelse af robotstøvsugere Talegengivelse Opsigelse af FOA-aftale Besparelser i alt Fuldtidspersoner -1,05-1,11-2,47-1,99-1,85-1,59-0,93-10,99 FORDELINGSGRUNDLAG I ALT FAST PERSONALE INCL. NAT 80% Fuldtidspersoner 19,43 20,89 22,52 35,78 29,61 27,83 17,83 173,91 VIKARBUDGET 20% Fuldtidspersoner 4,86 5,22 5,63 8,95 7,40 6,96 4,46 43,48 SAMLET ÅRSBUDGET Fuldtidspersoner 24,29 26,12 28,16 44,73 37,01 34,79 22,29 217,38 89

90 Bilag 5 - forslag 1 vedr. ny plejecenterstruktur Investering kr.: bemærkning Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 1) Ændringer på Rosengården (2014) Udvidelse af Vindinge med 16 pladser (2015) Udvidelse af Egevang med 12 pladser (sommer 2014) Etablering af rehabiliteringscenter på Jernbanebo, normering og husleje (sommer 2014) Engangsudgifter vedr. overtagelse af lejligheder i Jernbanebo Velfærdsteknologisk konsulent Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) Demensklub Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp Sygeplejenormering til Strandvænget Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig Investering i alt Besparelser kr: Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 1): Nedlæggelse af demenspladser (2014) Ombygning af Rosengården (2014) Nedlæggelse af Jernbanebo (sommer 2015) Nedlæggelse af Højvangen (2015) Færre udgifter til indlæggelser grundet akutstuer, (2015) Besparelse i Sundhedsafd. - Lederstilling (2015) Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger Pr. 1. juni 2013 Nedlæggelse af leve-bo miljø - større besparelse vedr. ny plejecenterstruktur Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) Pr. 1. maj 2013 Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) Organisationsændring - færre distrikter Aktiv Hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) Rehabiliteringscenter (færre timer i distrikterne) Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) Besparelse i Sundhedsafd. Indførsel af velfærdsteknologi Faldforebyggelse Delvist besparelse i Sundhedsafd. Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam Besparelse i alt, bemærkning Netto (+ = besparelse) kr Anm: Udgifter til deponering for Jernbanebo (6,334 mio. kr.) og husleje og bygningsudgifter på Højvangen (1,523 mio. kr.) samt salg af Ørbæk Rådhus er ikke indregnet. 90

91 Bilag 5 - forslag 2 vedr. ny plejecenterstruktur Investering kr.: bemærkning Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 2) Kompensation vedr. demenspladser samt sammenhængende vagtplan Velfærdsteknologisk konsulent Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) Demensklub Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp Sygeplejenormering til Strandvænget Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig Investering i alt Besparelser kr: Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 2): Nedlæggelse af 30 demenspladser excl. de nuværende 8 i Vindinge (2013) Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger Pr. 1. juni 2013 Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) Pr. 1. maj 2013 Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) Organisationsændring - færre distrikter Aktiv hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) Besparelse i Sundhedsafd. Indførsel af velfærdsteknologi Faldforebyggelse Delvist besparelse i Sundhedsafd. Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam Besparelse i alt, bemærkning Netto (+ = besparelse) kr

92 Bilag 5 - forslag 3 vedr. ny plejecenterstruktur Investering kr.: bemærkning Udgifter ved etablering af ny plejecenterstruktur (forslag 3) Kompensation vedr. demenspladser samt sammenhængende vagtplan Ændringer på Rosengården (2015) Udvidelse af Vindinge med 16 pladser (sommer 2015) Udvidelse af Egevang med 12 pladser (sommer 2015) Etablering af rehabiliteringscenter på Jernbanebo, normering og husleje (2016) Engangsudgifter vedr. overtagelse af lejligheder i Jernbanebo (2016) Velfærdsteknologisk konsulent Udviklingskonsulent (projektansøgninger m.v.) Demensklub Permanentgørelse af aktiv hjemmehjælp Sygeplejenormering til Strandvænget Finansiering af pålagt besparelse i budgetforlig Investering i alt Besparelser kr: Besparelse ved ny plejecenterstruktur (forslag 3): Nedlæggelse af demenspladser (delvis 2013) Ombygning af Rosengården (2015) Nedlæggelse af Jernbanebo (2016) Nedlæggelse af Højvangen (2016) Færre udgifter til indlæggelser grundet akutstuer, (2016) Besparelse i Sundhedsafd. - Lederstilling (2016) Nedlæggelse af leve-bo miljø med nuværende antal boliger Pr. 1. juni 2013 Nedlæggelse af leve-bo miljø - større besparelse vedr. ny plejecenterstruktur Omstrukturering af sygeplejen (mål: gennemsnitlig med Fyn) Pr. 1. maj 2013 Effektivisering af sygeplejen (2 nye klinikker herunder bemanding, egen transport) Organisationsændring - færre distrikter Aktiv hjemmehjælp (ud over 4,887 mio. kr. fra 2014 og frem) Rehabiliteringscenter (færre timer i distrikterne) Systematisk medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg (færre indlæggelser) Besparelse i Sundhedsafd. Indførsel af velfærdsteknologi Faldforebyggelse Delvist besparelse i Sundhedsafd. Rengøring på Svanedamsgade 15 overgår til Serviceteam Besparelse i alt bemærkning Netto (+ = besparelse) kr Anm: Udgifter til deponering for Jernbanebo (6,334 mio. kr.) og husleje og bygningsudgifter på Højvangen (1,523 mio. kr.) samt salg af Ørbæk Rådhus er ikke indregnet. 92

93 Bilag 6 Plan over Jernbanebo 93

94 Bilag 7 - Boligoversigt Plejecenter Beliggenhed og ejerforhold Antal boliger Kommende anvendelse Bindinger Størrelse og antal rum indretning Plejecenter Svanedammen Svanedamsgade Nyborg Ejes af Nyborg kommune 48 boliger Uændret rumsboliger på hver 67 m2 Plejecentret er bygget i 3 etager, uhensigtsmæssigt i forhold til fleksibilitet og borgerens muligheder for at komme ud. Plejecenter Rosengården Kløvervej 3, 5853 Ørbæk 54 boliger Heraf 10 demens 10 demensboliger konverteres til 5 plejeboliger?? 39 ét rums boliger 15 to rums boliger God indretning i ét plan. Åbent dagcenter Ejes af Boligselskabet DOMEA og Nyborg Kommune (servicedelen) Plejecenter Jernbanebo Nydamsvej 1, 5800 Nyborg 32 boliger Heraf 7 demens Bruges til rehabiliteringscenter rumsboliger 19 boliger på 67 m2 13 på 70 m2 Indrettet i et plan med gode fællesarealer. åbent dagcenter Ejet af Andelsbolig- Foreningen Sprotoften, Nyborg 94

95 Plejecenter Egeparken Egeparken Nyborg Ejet af Boligforeningen Holmegården, 58 boliger Uændret 2031 Køkken og stue ud i ét stort soveværelse og badeværelse. 65m2 Der er 26 boliger i hesteskoen som bruges til plejeboliger de resterende boliger bruges fleksibelt til både pleje- og ældreboliger Frisengårdsvej, Nyborg Vindinge landsby- Center Vindinge landsby- Center 1, 5800 Nyborg. 24 boliger Heraf 8 demens 8 demensboliger konverteres til 8 plejeboliger. Der udvides med op til 16 boliger 2032 Boligerne er på 65 m2. består af værelse og badeværelse. Lille køkkenafd. Der er mulighed for at dele rummet op vha. skabe på hjul således at der bliver ét soveværelse og én stue Ejet af Boligforeningen Sprotoften, Nyborg Plejecenter Tårnparken Tårnparken 42, 5800 Nyborg 42 boliger Heraf 6 demens 6 demensboliger konverteres til 6 plejeboliger boliger er 2 rums boliger de 6 demensboliger er ét rums. Bygget i 2 etager. Fællesrum med køkken som alle boliger har udgang til. Ejet af boligselskabet Rolf Barfoed og Nyborg Kommune 95

96 (servicedelen) Plejecenter Egevang Egevangsvej 1A, 5540 Ullerslev Boligforeningen DAB ejer de 7 demens boliger de øvrige 21 er ejet af Nyborg kommune og administreres af teknisk afdeling. 28 boliger heraf 7 demens 7 demensboliger konverteres til 7 plejeboliger. Der udvides med 12 boliger.?? De 21 boliger som Nyborg kommune ejer 7 stk. på 46.5 m2 6 stk. på 36.6 m2 6 stk. på 51.1 m2 1 på 39,3 m2 1 på 50,4 m2 15 af dem er 2 rums Leve Bo miljø. indrettet i ét plan med køkken og fællesfaciliteter for hver 8 boliger. Åbent dagcenter. 6 af dem er 1 rums De 7 demensboliger er 1 rums boliger 96

97 Bilag 8 Idekatalog Idekatalog 97