Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune. Rapport juli Natur og Udvikling

Transkript

1 Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune Rapport juli 2014 Natur og Udvikling

2 Indhold Resume... 3 Indledning... 4 Baggrundsmateriale... 4 Konsekvenser af overvægt... 5 Definition på overvægt... 5 Fysiske konsekvenser af overvægt hos børn og unge... 5 Psykiske konsekvenser af overvægt hos børn og unge... 5 Overvægtens fysiske konsekvenser for voksne... 6 Overvægtens psykiske konsekvenser for voksne... 6 Økonomiske konsekvenser af overvægt og livsstil forbundet med overvægt... 6 Forekomst af overvægt og svær overvægt... 7 Forekomst af overvægt blandt børn og unge klassetrin... 7 Forekomst af overvægt blandt de unge årige... 9 Forekomst af overvægt blandt voksne... 9 Madvaner... 9 Børn og unge klassetrin De unge årige De voksne Måltidsvaner Måltidsvaner hos børn og unge klassetrin Måltidsvaner hos unge årige Måltidsvaner hos de voksne Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet hos børn og unge klassetrin Fysisk aktivitet hos unge årige Fysisk aktivitet blandt voksne Inaktivitet og stillesiddende aktiviteter Stillesiddende aktiviteter blandt børn og unge fra klasse Inaktivitet blandt børn og unge klassetrin Stillesiddende aktiviteter blandt årige Inaktivitet blandt årige Inaktivitet og stillesiddende aktiviteter blandt voksne Social ulighed i sundhed og overægt blandt børn og unge Børn og unge klassetrin Social ulighed og overvægt blandt unge og voksne

3 Kropsopfattelse og motivation til vægttab Mobning Selvværd Livskvalitet Tilbud og indsatser mod overvægt i Halsnæs Kommune Julemærkehjem Sundhedstegnet og MEND Kvalitetsløft i indsatsen overfor børn med overvægt Tilbud Tilbud Tilbud Tilbud Opsamling/Anbefalinger Opsamling/Resume af Resultaterne fra skolebørns undersøgelsen Opsamling for de årige og voksne 25+ årige Anbefalinger fra Skolebørnsundersøgelsen Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Bilag Litteraturliste

4 Resume Forekomsten af overvægt og svær overvægt er højere i Halsnæs Kommune end både landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden. Halsnæs Kommune ligger i top tre over kommuner i Region Hovedstaden, der har den højeste forekomst af overvægt blandt voksne, 38 % er overvægtige og 16 % er svært overvægtige, som giver en samlet andel på 54 %, hvilket er 13 % højere end gennemsnittet for Regionen. Blandt børn er der ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2012 også en højere forekomst af overvægt og svær overvægt, nemlig 14 % mod landsgennemsnittet på 12 %. Sundhedsplejerskernes faktuelle målinger af vægt og højde fra samme skoleår, angiver at 25,2 % af skoleeleverne er overvægtige eller svært overvægtige. Overvægt og svær overvægt har mange konsekvenser, personlige problemer for den overvægtige borger, og økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser or kommunen. Borgere med overvægt oplever fysiske gener, som mindre mobilitet og forøget risiko for livsstilsygdomme, samt for børn risikoen for et langt liv med overvægt og nedsat livskvalitet. Derudover fører overvægt og især svær overvægt til psykiske gener, som stigmatisering og mere ensomhed, samt en stærkt nedsat livskvalitet, der for børns vedkommende svarer til kræftpatienters livskvalitet. Sundhedsstyrelsen har i deres forebyggelsespakker benyttet en regnemodel for kommunal medfinansiering kaldet 2012-modellen, som beregner udgiften for kommunen i forhold til overvægt og de livsstilsproblemer, der fører til overvægt. Disse beregninger angiver en merudgift for Halsnæs Kommune på 15,3 mio. kr. Derudover anslår Sundhedsstyrelsen, at uhensigtsmæssig livsstil og overvægt medfører ca ekstra sygedage hvert år, og 29 ekstra førtidspensionister, ifølge den forrige arbejdsmarkedsreform. Disse tal er baseret på Halsnæs Kommunes demografiske sammensætning og risikoprofil. For at løfte den store opgave at reducere antallet af overvægtige og svært overvægtige, blandt både børn, unge og voksne, I Halsnæs Kommune, foreslås det at der igangsættes strukturelle indsatser, som skal sikre, at sunde valg bliver lettere at træffe for borgerne. Indsatserne kan med fordel have fokus på at forebygge, at flere bliver overvægtige, samt at de overvægtige ikke tager yderligere på, dernæst kan der fokuseres på at hjælpe de overvægtige med at reducere deres vægt. Skolebørnsundersøgelsen anbefaler, at der arbejdes med følgende indsatsområder: Fremme af den mentale sundhed, begrænse stillesiddende adfærd, fremme sunde spisevaner og understøtte sundhedsfremmende adfærd. Det anbefales at implementere flere af indsatserne fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker for: Overvægt, Mad & Måltider, Fysisk Aktivitet samt Mental Sundhed. Heriblandt anbefales det, at der udvikles en kommunal strategi/politik for overvægt. Overvægtstrategien vil munde ud i årlige handleplaner, for 2015 og 2016, for alle områder. 3

5 Indledning Overvægt og følgevirkningerne heraf er en stor sundhedsmæssig og økonomisk udfordring for samfundet og velfærden. Overvægt i barn- og ungdommen medfører ofte fortsat overvægt i voksenlivet. Nærværende rapport samler eksisterende data om overvægt, og sundhedsadfærd i forbindelse med overvægt, blandt børn i klasse, unge årige samt voksne +25 årige i Halsnæs Kommune. Ydermere vil der være sammenligninger med relevante regionale og landsdækkende data. Baggrundsmateriale Nedenfor findes en liste indeholdende det baggrundsmateriale der ligger til grund for denne rapport. 1. Sundhedsplejerskens oplysninger om vægt og højde på børn og unge fra 0.- til og med 9. klasse NOVAX data 2010/2011, 2011/2012 samt 2012/ Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden. 3. Sundhedsprofil 2013 for Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden. 4. Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Ved Thora Kjærulff og Bjørn E. Holstein. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 5. Oplysninger fra Børne-overvægtsambulatoriet Hillerød Hospital 2011, 2012 og Oplysninger fra Julemærkefonden 2011, 2012 og Ad. 1 Sundhedsplejerskerne målte i løbet af skoleåret 0. til og med 9. klasses elevernes vægt og højde, for bagefter at vurdere vægten ved brug af det såkaldte Body Mass Index (BMI), som er et praktisk mål til at vurdere graden af overvægt. BMI beregnes således: Vægten i kilo divideret med kvadratet på højden i meter [kg/m 2 ]. Målingerne blev foretaget på elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Ad Data omkring overvægt og sundhedsadfærd for de unge årige samt de voksne +25 årige stammer fra Sundhedsprofil 2010 i og 2013 for Halsnæs kommune. Ad. 4 Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med Halsnæs Kommune udarbejdet Skolebørnsundersøgelsen 2012, hvor helbred og sundhedsadfærd blandt elever fra 5. klasse til og med 9. klasse blev selvrapporteret. På baggrund af denne undersøgelse blev der udfærdiget lokale rapporter for følgende 6 skoler i Halsnæs Kommune: Arresø skole afdeling: Magleblik Skole og Kregme Skole, Frederiksværk skole afdeling: Enghave Skole og Melby Skole, Hundested skole afdeling: Lerbjerg Skole og Storebjerg Skole. Der forefindes ikke lokal rapport for Ølsted Skole, idet det statistiske grundlag ikke var stort nok. Ad. 5 Børneafdelingen i overvægtsambulatoriet på Hillerød Hospital har siden 2010 taget imod overvægtige børn i et shared-care tilbud. Børnene bliver udvalgt ud fra overvægts-kriterier som eksempelvis; BMI >99 % (percentil 1 ) eller hurtigt stigende BMI 2. De udvalgte børn tilbydes på Børne-overvægtsambulatoriet hjælp og værktøjer til at takle overvægten. Siden 1 Percentil: opdeling i hundreddele, dvs. hver af de 99 delingslinier, der deler en statistisk fordeling i 100 lige store dele. F.eks. 20 percentil er værdien hvorunder 20% af observationerne findes 2 BMI er steget 2 percentiler eller mere siden sidste måling. 4

6 2011 er der blevet indsamlet data over antallet af børn fra Halsnæs Kommune, som har deltaget i et overvægts-forløb på Hillerød Hospital. Ad. 6 Se bilag 4. Konsekvenser af overvægt Som nævnt i indledningen er der mange konsekvenser og følgevirkninger af overvægt i barndommen. Udover de åbenlyse fysiske konsekvenser og problemer er der tilsvarende psykiske konsekvenser og problemer, som betyder mindst lige så meget for børnenes trivsel. Nedenfor ses nogle af de fysiske og psykiske konsekvenser af overvægt hos børn, unge og voksne: Definition på overvægt Moderat overvægt blandt voksne (18 år eller derover) defineres som BMI mellem 25 < 30 og svær overvægt svarer til BMI => 30 ii. Traditionelt har man vurderet danske børns vægt ud fra Else Andersens vækstkurver, hvor børn betegnes som moderat overvægtige når deres BMI overstiger 90 percentilen iii og svært overvægtige når deres BMI overstiger 97 percentilen. Antallet af børn over 97-percentilen vil formentlig være stigende, eftersom danske børn er blevet større siden kurverne er blevet udviklet i 70 erne. iv Sundhedsstyrelsen anbefaler dog nu, at kommunerne bruger kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver baserede på danske data med internationale grænseværdier (ISO-BMI/IOTF). Her er overvægt angivet ved: BMI ISO-BMI/IOTF-25 og svær overvægt er angivet til: BMI ISO-BMI/IOTF-30. xxv (bilag 2 og 3) Fysiske konsekvenser af overvægt hos børn og unge Risikoen for at udvikle type 2-diabetes i puberteten er højere blandt overvægtige børn end normalvægtige. Svær overvægt hos børn og unge (5-18 år) kan øge risikoen for fx forstadier til udvikling af type 2-diabetes, astma og leverpåvirkninger. Overvægtige børn har større risiko end normalvægtige for at få hjertekarsygdomme som voksne. Svær overvægt hos børn kan give problemer med fejlstilling i hofte- og knæled som kræver operation. Mange oplever desuden besvær i forbindelse med leg, sportsudøvelse og det at binde sit eget snørebånd. 70 procent af dem der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Livsstil og risikofaktorer fra barndommen overføres til voksenlivet. Psykiske konsekvenser af overvægt hos børn og unge Overvægtige børn angiver selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Overvægt medfører ofte en række psykosociale komplikationer, så som isolering og manglende social tilpasning, samt psykiske effekter af mobning og nederlag, som eksempelvis trøstespisning og tilbagetrækning fra deltagelse i fysisk udfoldelse. Stigmatisering af overvægtige medfører ofte en opfattelse af, at de selv er skyld i deres overvægt. Børn (9-12 år) der føler, at de selv er skyld i, at de er overvægtige, har 5

7 lavere selvværd mht. udseende og fysisk formåen ift. normalvægtige børn, der vil se deres problem, som noget der skyldes udefra kommende årsager. Livskvaliteten er ofte svækket hos overvægtige børn (5-11 år) i forhold til normalvægtige børn (Selvvurderet livskvalitet). Den svækkede livskvalitet er endnu større, når børnenes livskvalitet vurderes af forældrene. Svært overvægtige børn og unge (5-18 år) angives at have samme livskvalitet som kræftsyge børn. v Opsummerende betyder dette at overvægt medfører øget risiko for udvikling af type 2- diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og visse former for kræft. vi Derudover kan overvægt medføre psykosociale problemer og forringet livskvalitet. Overvægtens fysiske konsekvenser for voksne Overvægt har en række store fysiske konsekvenser, og sundhedsrisikoen stiger med både det antal år overvægten har været til stede, samt graden af overvægt. Overvægt giver en stærkt forøget risiko for at udvikle en livsstilssygdom, f.eks. er risikoen for et udvikle hjerte-karsygdom 2-3 gange så stor som hos normalvægtige, mens risikoen for type-2 diabetes er 5-10 gange større, vii og faktisk udgør overvægtige 85 % af alle nyopdagede type-2 diabetes tilfælde. viii Overvægt giver også en øget risiko for slidgigt, der for kvinders vedkommende er 9-13 % højere for hvert kg vægten er for høj. Problemerne med smerter i knæ, hofter og ryg ved slidgigt, betyder en væsentlig nedsat erhvervsevne, som er relativt udbredt blandt overvægtige og svært overvægtige. ix Overvægtens psykiske konsekvenser for voksne Akkurat som hos børn leder overvægten hos voksne også til psykiske problemer, her er den direkte mobning dog ikke det største problem. De negative konsekvenser af de psykiske problemer grundet overvægt, fører til en væsentlig forringet livkvalitet, der kan sammenlignes med alvorlige og livstruende sygdomme. Ofte er de psykosociale problemer med overvægt langt mere invaliderende end de fysiske, og de er mere udtalte hos kvinder end hos mænd. Overvægtige personer, især svært overvægtige, er underlagt en række samfundsbaserede normer og fordomme, der virker stigmatiserende og stærkt diskriminerende, især i forhold til arbejdsmarkedet. Selv sundhedspersonale viser sig at have fordomme, og ser overvægtige som karaktersvage personer, der vil have sværere ved at gennemføre et behandlingsforløb. Det er derfor forståeligt nok, når man i gruppen af overvægtige, og især svært overvægtige, ser en øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst. x Økonomiske konsekvenser af overvægt og livsstil forbundet med overvægt Halsnæs Kommune har en del økonomiske udgifter forbundet med overvægt og svær overvægt, disse er afhængig af kommunens demografi og risikoprofil. Sundhedsstyrelsens 2012-model for kommunal medfinansiering 3, estimerer at kommunen har årlige udgifter på 4 mio. kr. Overvægten medfører ca fraværsdage årligt, grundet sygdom. Derudover kan Halsnæs Kommune regne med 9 ekstra førtidspensionister i 2012, hvilket er en stigning på 30 % siden 2005, dette medfører en merudgift på 1.2 mio. kr. Overvægten medfører altså samlet en merudgift på 5.2 mio. kr. Disse udgifter er eksklusiv udgifter til overvægt på børneområdet. xi 3 Den udregningsmetode som Sundhedsstyrelsen benytter i deres forebyggelsespakker. 6

8 Udover udgifter direkte forbundet med overvægt, er der også kommunale udgifter i forbindelse med den livsstil, der fører til overvægt. Overvægtige borgere har en højere forekomst af fysisk inaktivitet, hvilket har en negativ effekt på kommunens økonomi. Ved at benytte modellen for medfinansiering, svarer det til at Halsnæs Kommune har en udgift på 6.8 mio. kr. grundet fysisk inaktivitet. Det er dog et konservativt estimat baseret på at løfte inaktive borgere til et moderat aktivitetsniveau. Potentialet for besparelser er endnu større, såfremt de inaktive løftes til at have et højt aktivitetsniveau. Derudover medfører fysisk inaktivitet fraværsdage pga. sygdom årligt. xii Derudover har Sundhedsstyrelsen lavet beregninger på kommunal medfinansiering på dårlig mental sundhed og svage relationer, der for Halsnæs Kommune estimeres til 1.7 mio. kr. Dårlig mental sundhed fører også til 20 nye førtidspensionister årligt, svarende til en merudgift på 2.6 mio. kr. Forkert livsstil, dårlig mental sundhed og overvægt fører altså årligt til en beregnet medfinansieringsudgift for Halsnæs Kommune på 12.5 mio. kr. samt 29 nye førtidspensionister, med en merudgift på 2.8 mio. kr. I alt er der altså et besparelsespotentiale på 15.3 mio. kr. samt fraværsdage grundet sygdom årligt. Heri er dog ikke medregnet omkostninger for usunde kostvaner, da Sundhedsstyrelsen ikke har lavet estimater herpå. Forekomst af overvægt og svær overvægt I Danmark er overvægt blandt befolkningen blevet et generelt problem og antallet af overvægtige har over en lang årrække været stigende. xiii Ifølge Sundhedsprofilen 2013 (tabel 4.2 og 4.3) er der i Halsnæs Kommune 54 % i alderen , som falder i kategorierne moderat eller svært overvægtig, hvilket er en stigning på 2 % i forhold til Sundhedsprofilen 2010 (tabel 4.1), og 13 % mere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Halsnæs er sammen med Ishøj og Frederikssund de kommuner med flest overvægtige i Region Hovedstaden xiv. Især blandt de yngste aldersgrupper observeres der en stigning i antallet af overvægtige, dette kan observeres på resultater fra unge mænd til session, hvor andelen af overvægtige fra er steget fra 19,6 % til 22,9 %, mens andelen af svært overvægtige er steget fra 6,8 % til 8,7 %. xv I Sundhedsprofil 2010 er 33 % af de unge mellem år, i Halsnæs Kommune, moderat/svært overvægtige, mens kommunetallene for 2013 endnu mangler. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er antallet af skolebørn med overvægt, i Halsnæs Kommune, 10,4 %, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 8,0 %. xvi Undersøgelsernes BMI resultater er udregnet på baggrund af selvrapporteret vægt og højde, og der må antages en grad af fejlrapportering, idet mænd indrapporterer en øget højde og kvinder en reduceret vægt i forhold til faktiske tal. Forekomst af overvægt blandt børn og unge klassetrin I Skolebørnsundersøgelsen 2012 for Halsnæs Kommune, blev de årige elever på hver af de seks skoler spurgt om deres vægt og højde. Baseret på disse selvrapporterede målinger blev fordelingen af overvægtige og svært overvægtige beregnet. 7

9 Overvægt Svær overvægt 8% 12% 14% 10% 11% 14% 12% 10% 1% 2% 4% 2% 2% 2% 2% 2% Figur 1: Fordelingen af overvægt og svær overvægt bland t 5-9 klasses elever i Halsnæs Kommune (selvrapporteret). Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 4 Andelen af overvægtige årige børn og unge ses at være højere for Halsnæs Kommune end landsgennemsnittet, undtaget Kregme Skole der holder landsgennemsnittet og Melby Skole der ligger under. Magleblik og Lerbjerg skole har næsten dobbelt så mange overvægtige som på landsplan, derudover er der ca. dobbelt så mange svært overvægtige elever på Magleblik Skole i forhold til både landsgennemsnittet og resten af skolerne i Halsnæs. 30,00% Forekomst af over/undervægt 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 2010/ / /2013 0,00% Overvægt total Overvægt drenge Overvægt piger Undervægt total Undervægt drenge Undervægt piger Figur 2: Skolesundhedsplejerskens målinger målinger på 1923 børn i 2010/2011,1.634 målinger på børn i 2011/2012 og målinger på børn i 2012/2013. I 2010/2011 er alle 7. klasser medregnet, mens det kun gælder nogle 7. klasser de øvrige år 5 Procenttallene er 10 percentilen for undervægt og 90 percentilen for overvægt. Tabel 2 viser en stagnerende/let faldende tendens til overvægt hos både drenge og piger i Halsnæs Kommune. 4 Sammenskrivning af figur 5 for de 6 skoleprofiler. 5 Kilde: NOVAX 2010/2011, 2011/2012 og 2012/

10 Der gælder for de selvrapporterede målinger for overvægt blandt klasse i Tabel 1 (12 %) at der er en meget lavere procentdel af overvægtige end ved sundhedsplejerskens fysiske målinger for 0., 1., 5. og 9. klasse i tabel 2 (25,2 %, skoleåret 2011/2012). Der bør tages højde for at de selvrapporterede oplysninger om overvægt er rapporteret af 5-9 klasse eleverne egen udtalelse om højde og vægt og kun gennemført én gang, hvorimod sundhedsplejerskens målinger er foretaget på børn i 0., 1., 5. og 9. klasse (dvs. objektive målinger af sundhedsprofessionelle). Derudover udføres der generelle opfølgningsmålinger på børn med risiko for under/overvægt og på alle klassetrin, som også kan indgå i vægtprofilen for dette skoleår. Dvs. én elev kan have mere end en måling, derfor ses for skoleåret 2012/ målinger på børn, hvilket giver en overrapportering på 1,73 %, dette bør dog ikke have statistisk indflydelse (Bilag 10). Forekomst af overvægt blandt de unge årige Ifølge Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune (tabel 4.1 side 13) er 33 % af de årige enten moderat 6 eller svært overvægtige 7, hvilket svarer til 800 personer. Det ses også at der for alle aldersklasser er en større andel af overvægtige mænd end kvinder. Forekomst af overvægt blandt voksne Halsnæs Kommune har med 54 % overvægtige og svært overvægtige, fordelt på 38 % overvægtige og 16 % svært overvægtige, markant større forekomst end både landsgennemsnittet på 47,7 % og gennemsnittet for Region Hovedstaden på 41 %. På regionsbasis ses en markant større forekomst af moderat overvægt hos mænd, mens der ingen forskel er i forekomsten af svær overvægt på tværs af kønnene. Forekomsten af både moderat og svær overvægt synes at akkumulere over årene og er således størst i gruppen af årige, hvorefter forekomsten igen er faldende blandt de ældste aldersgrupper. Derudover ses der en markant forskel i forekomsten af overvægt, hvis der sammenlignes på tværs af uddannelseslængde, hvor forekomsten af overvægt er størst hos lavtuddannede. Heldigvis er der dog et potentiale for at gøre noget ved problemet, da 78 % af de moderat overvægtige ønsker at tabe sig, desværre er andelen af motiverede borgere blandt de laveste i regionen. Forekomsten af svært overvægtige, som ønsker at gøre noget ved deres overvægt er dog heldigvis langt større, 94 %, hvilket er lig med gennemsnittet for Region Hovedstaden. xiv Madvaner Kosten har betydning for udviklingen af overvægt. En energitæt kost kombineret med stillesidden og fysisk inaktivitet i både arbejds- og fritidsliv øger risikoen for overvægt. Fødevarestyrelsens 10 kostråd danner grundlaget for en sund kost for både børn og voksne, de er ikke slankeråd, men følges de giver det grundlaget for en sund livsstil. Følges kostrådene derimod ikke kan det lede til en stigende vægtkurve. Blandt andet vil et stort indtag af sukkerholdige fødevarer, som sodavand, saftevand og andre læskedrikke, slik kage og is bidrage til et alt for højt energiindtag, hvilket øger risikoen for overvægt. Modsat vil et større indtag af fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager indeholdende kostfibre give mæthed i længere tid, hvilket kan være medvirkende til forebyggelse af overvægt. xviii De 10 kostråd er dog langt mere omfattende. xvii 6 Moderat overvægt defineres: BMI 25,0 - < 30,0. 7 Svær overvægt defineres: BMI 30,0 9

11 Børn og unge klassetrin I Skolebørnsundersøgelsen 2012 blev der stillet spørgsmål om kostvanerne til eleverne fra klasse. To af spørgsmålene var om de unge spiste frugt og grønt dagligt, tallene fremgår af figur 3. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Elever som spiser frugt hver dag Elever som spiser grøntsager hver dag Figur 3: Procentdel af elever fra klasse som spiser frugt og grøntsager hver dag -for Halsnæs Kommune. Kilde: HBSC Fig. 12. s ,7 % af eleverne i Halsnæs Kommune spiser frugt hver dag, mod et landsgennemsnit på 48,1 %. For grøntsager gælder det at 36,1 % af børnene i Halsnæs Kommune spiser det dagligt, mens landsgennemsnittet udgør 41,5 %. Magleblik Skole har det laveste antal elever, som dagligt spiser grøntsager og Kregme Skole har færrest elever, som spiser frugt dagligt. I Skolebørnsundersøgelsen blev eleverne også spurgt om usunde kostvaner som slik, sodavand og fastfood. Det viser sig bl.a., at det er langt mere udbredt at spise slik og drikke sodavand, end at spise fastfood. Piger og drenges indtag af slik og sodavand er stigende med alderen for både drenge og piger, således at 65,3 % af drengene og 68,9 % af pigerne i 9. klasse spiser slik 2-4 gange eller flere om ugen. Indtaget af fastfood er også jævnt stigende med alderen og i snit spiser 10,8 % af børnene fastfood 2-4 eller flere gange om ugen. Sammenlignes informationerne om indtagelse af usunde madvarer i tabel 4 med overvægtsfordelingen i tabel 2, ses umiddelbart en korrelation, især når det gælder drenges usunde madvaner og vægt. Pigernes værdier ligger gennemsnitligt lavere end drengenes, men igen ses der stigning for både vægt og indtag fra 5. til 9. klasse. Dette tyder på, at de dårlige vaner akkumuleres over tid, og at der er en kønsmæssig skævvridning, som måske kan tilskrives noget kulturelt. Skolebørnsundersøgelsen angiver at jo tidligere man sætter forebyggelsesprocesser i gang, jo bedre. 10

12 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Andel af elever der spiser slik eller chokolade 2-4/uge Andel af elever der drikker sodavand 2-4/uge Andel af elever der spiser fastfood 2-4/uge Figur 4 Procentdel af elever 5-9 klasse som spiser og drikker nedenstående pro dukter 2-4 gange om ugen eller flere. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen Tabel 9,7 s. 48. De unge årige Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune viser, at 12 % af de årige (300 personer) har meget usunde kostvaner, hvor gennemsnittet for Region Hovedstaden er 10 %. Meget usunde kostvaner defineres ifølge Sundhedsprofilen som: Generelt usunde kostvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt, især mættet fedt. Der skelnes ikke mellem chokolade, fastfood og lignende som i Skolebørnsundersøgelsen. I aldersgruppen år er der ca. dobbelt så mange mænd i forhold til kvinder der spiser meget usundt, henholdsvis 17 % og 8 %. De meget usunde madvaner er hyppigst i gruppen af årige, som har det største ugentlige indtag af bødefastfood og sodavand, dette kan hænge sammen med at indtaget af begge ting er særlig højt i gruppen af borgere under uddannelse. Heldigvis er ønsket om at ændre sine usunde madvaner højt blandt de unge, hvor hele 71 % ønsker at spise sundere, hvilket er den næsthøjeste forekomst. xiv De voksne Der er en lille stigning, siden 2010, på 1 % i antallet af borgere i Halsnæs Kommune som har meget usunde madvaner, så antallet nu udgør 14 %, hvilket er signifikant højere end regionsgennemsnittet på 10 %. Derudover er antallet af borgere med sunde madvaner faldet fra % siden 2010, som er markant under gennemsnittet for Region H på 25 %, og er blandt de allerlaveste i regionen. Den største forekomst af usunde madvaner er hos de 65+ årige, blandt borgere med kort uddannelse og blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet, hvor især langtidssygemeldte og førtidspensionister viser stor forekomst af usunde madvaner. Ydermere er der en stor forskel på kønnene, idet dobbelt så mange mænd som kvinder har usunde madvaner, mens næsten 45 % flere kvinder end mænd har sunde madvaner. På den positive side ses det, at borgerne i Halsnæs Kommune har en meget lav forekomst af borgere, der spiser fastfood mindst én gang om ugen. Det kan dog hænge sammen med at udvalget af fastfood er mindre end i de større byer og særligt meget mindre end København, som har den 11

13 største forekomst. Indtaget af slik og kager er højest i gruppen af 80+ årige og næsthøjest i gruppen af årige, mens indtaget af sodavand er faldende med alderen fra 17 % af de årige til 8 % af de årige, for igen at stige til 15 % af de 80+ årige. Forekomsten af borgere med usunde madvaner, som ønsker at ændre disse i en sundere retning er dog højere end regionsgennemsnittet, det er faldende mad alderen fra 74 % af de årige til 27 % af de 80+ årige, og højere hos kvinder, 67 %, end hos mænd 50 %. xiv Måltidsvaner Regelmæssige måltider har vist sig at spille en vigtig faktor i forhold til børn og unges kostvaner, udvikling af overvægt, samt trivsel og indlæring i skolen. En øget tilgængelighed af sunde fødevarer, som fuldkorn og frugt og grønt, kan forebygge overvægt især hvis det sker på bekostning af usunde fødevarer, som slik, sodavand og fastfood. xviii Måltidsvaner hos børn og unge klassetrin I Skolebørnsundersøgelsen 2012 blev der også spurgt ind til elevernes måltidsvaner. I tabel 5 ses fordelingen af antal elever på skolerne i Halsnæs Kommune, som spiser hovedmåltiderne morgenmad, frokost og aftensmad. Morgenmad Frokost Aftensmad 97% 97% 72% 71% 77% 74% 94% 96% 96% 89% 79% 70% 73% 76% 77% 70% 73% 67% Enghave skole Melby skole Magleblik skole Kregme skole Storebjerg skole Lerbjerg skole Figur 5, Procentdel af elever som spiser morgenmad, frokost og aftensmad fire til fem gange om ugen i hverdagene (Defineret som regelmæssige måltider). Af figur 5 ses det, at langt de fleste elever spiser aftensmad alle hverdage, på nær et lille mindretal. På Magleblik Skole er der dog hele 11 % der ikke spiser aftensmad hver dag. Aftensmad er dog langt det mest hyppige måltid sammenlignet med de to andre hovedmåltider. Langt størstedelen af eleverne spiser frokost, bedst ser det ud på Kregme Skole, hvor 79 % spiser frokost, mens der på Lerbjerg Skole er hele 33 % der ikke spiser frokost. Magleblik Skole har med 70 % færrest elever som spiser morgenmad, hvorimod Lerbjerg og Melby skolerne ligger i toppen med 77 %. Eleverne blev ligeledes spurgt om, hvor ofte de spiser morgen og aftensmad sammen med én eller flere voksne, som de bor sammen med. 12

14 Morgenmad Aftensmad 84% 89% 84% 86% 90% 88% 39% 43% 42% 37% 45% 40% Enghave skole Melby skole Magleblik skole Kregme skole Storebjerg skole Lerbjerg skole Figur 6, Procentdel af elever fra klasse som spiser morgenmad og aftensma d sammen med familien, fire til fem hverdage om ugen fordelt på skolerne i Halsnæs Kommune (Kilde: Skolebørnsundersøgelsen). Jævnfør figur 5 spiser % af eleverne morgenmad og ifølge tabel 6 er der % som spiser sammen med familien. Det viser at cirka halvdelen af de elever som spiser morgenmad ikke indtager måltidet sammen med de voksne i deres familie. Figur 5 viser at % af eleverne spiser aftensmad, og at % spiser aftensmad sammen med familien (figur 6). Der ses altså en tendens til at de måltider hvor familien spiser samlet, er dem hvor flere elever også vælger at spise måltidet. Alene det at de voksne spiser sammen med deres børn, kan muligvis have indflydelse på hvorvidt de spiser måltidet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Måltidsvaner Antal der spiser morgenmad alle hverdage Antal der spiser frokost alle hverdage Antal der spiser aftensmad med deres forældre alle hverdage Figur 7: Måltidsvaner. Procentdel af elever der spiser morgenmad og frokost hver dag og aftensmad sammen med deres familie 4-5 dage i hverdagen. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen tabel 9.8 s

15 Af figur 7 ses at 66 % af eleverne spiser morgenmad, 59 % spiser frokost og 69 % spiser aftensmad med forældrene alle hverdage. Sammenholdes disse værdier med klassetrin, ses en tendens til at antallet af hovedmåltider falder, jo højere klassetrin. I 5. klasse spiser 81,2 % af drengene morgenmad, hvorimod det kun er tilfældet for 58,5 % af drengene i 9. klasse. Der observeres også et fald blandt pigerne, fra 71,7 % der spiser morgenmad i 5. klasse til 56,6 % i 8. klasse. For pigerne ses dog en stigning i antallet for 9. klasse. Måltidsvaner hos unge årige Der er ikke lavet undersøgelser om dette. Måltidsvaner hos de voksne Der er ikke lavet undersøgelser om dette. Fysisk aktivitet Kroppens fysiologiske processer kræver energi, der leveres i form af den mad vi spiser. Fysisk aktivitet medfører at øget behov for energi, jo mere fysisk aktivitet jo større bliver energiomsætningen. Manglende aktivitet eller sågar fysisk inaktivitet øger til gengæld risikoen for et for stort energiindtag, der over tid kan medføre overvægt. Netop kombinationen af fysisk aktivitet og indtagelse af den rette mængde energi i form af sund kost, anses som et effektivt middel til bekæmpelse af overvægt og vedligeholdelse af normalvægt, samt virke forebyggende på flere livsstilsygdomme. xix Det at opbygge og fastholde sunde vaner er meget vigtig, når det gælder om at have og opnå en sund livsstil. Fysisk aktivitet hos børn og unge klassetrin I Skolebørnsundersøgelsen 2012 blev eleverne stillet en række spørgsmål omkring deres aktivitetsniveau. Herunder, hvor mange timer om ugen uden for skoletiden eleverne plejede at dyrke motion, om de blev forpustet eller svedte, samt hvorvidt de går eller cykler til skole, og om de er medlem af en idrætsforening eller sportsklub. Figur 8 og 9 viser fordelingen af elevernes feedback på skolerne i Halsnæs Kommune. 100% 80% 60% 40% 54% 74% 71% 58% 40% 33% 73% 77% 65% 69% 65% 63% 60% 44% 42% 20% 0% Enghave Skole Melby Skole Magleblik Skole Kregme Skole Storebjerg Skole Lerbjerg Skole Halsnæs Kommune Landsplan Elever 5-9. klasse som er medlem af idrætsforening eller sportsklub Elever 5-9. klasse som cykler i skole Figur 8: Procentdel af elever 5-9 klasse, som er medlem af idrætsforening eller sportsklub og elever som cykler eller går til skole. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen Sammenlægning af tabel 7 og 8 for alle de 6 skolerapporter. 14

16 Af figur 8 fremgår det, at der på de 6 skoler forekommer en stor forskel på antallet af elever som er medlem af en idrætsforening eller sportsklub. Kregme Skole har med 73 % flest elever som er medlem af en idrætsforening eller sportsklub, hvor Magleblik Skole ligger lavest med kun 40 %. Der ses også store udsving mellem skolerne når det gælder mængden af elever som enten cykler eller går til skole. Storebjerg Skolen har med 77 % flest elever, som enten går eller cykler til skole og Magleblik har med 33 % færrest. Der ses også et fald i antallet af elever, der er medlem af idrætsforening eller sportsklub fra ca. 65 % i klasse til ca. 51 % i 9. klasse, det største fald ses fra 7. til 8. klasse. xvi Der blev også spurgt til elevernes fysiske aktivitet og inaktivitet uden for skoletiden. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 9: Procentdel af elever som dyrker motion/sport, som gør dem forpustede eller får dem til at svede mindst fire timer om ugen - uden for skoletiden. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen Af figur 9 fremgår det at der er flere elever på alle skoler der er fysisk aktive, i en grad så det forpustede, svedige eller begge dele, i mere end 4 timer om ugen, på nær Magleblik med 33%, end landsgennemsnittet hvor 37 % af eleverne er aktive i mere end 4 timer om ugen. Halsnæs Kommune holder som helhed et flot gennemsnit med 44 % af eleverne som er fysisk aktive. Dette betyder dog samtidig at over halvdelen, 56 %, af klasses eleverne i Halsnæs Kommune ikke er nok fysisk aktive i deres fritid, så der er endnu meget at gøre. Fysisk aktivitet hos unge årige Når det gælder fysisk aktivitet blandt unge i alderen år, findes der i Sundhedsprofilen 2010 tal på hvor mange, der ikke cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted. Resultatet viste, at dette omfattede 44 % i Halsnæs Kommune i den studie- og erhvervsaktive alder, år. Af de årige var der kun 15 %, som hverken gik eller cyklede til arbejde eller uddannelsessted, omvendt angiver hele 85 % af aldersklassen at de går eller cykler til hverdag. i Det skal dog tages in mente, inden tallene sammenlignes, at spørgsmålene er modsatrettede. 9 Sammenskrivning af tabel 6 for alle 6 skolerapporter fra Skolebørnsundersøgelsen

17 Fysisk aktivitet blandt voksne Sundhedsprofilen 2013 viser, at Halsnæs, med 35 % af borgerne som er aktive i mindre end 30 min om dagen, ligger dårligere placeret end de 32 % som er gennemsnittet for Region H. Desuden viser tabellen at antallet af borgere, som ikke lever op til kravene om 30 min. fysisk aktivitet er stigende med alderen, med kun 25 % blandt de årige til 67 % for de 80+ årige, faldende med stigende uddannelse, og med en klar overpræsentation blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet, hvor hele 62 % førtidspensionister ikke er aktive nok. Desværre scorer Halsnæs Kommune også dårligt i forhold til antallet af borgere der dyrker hård aktivitet mindre end 40 min. om ugen, med hele 59 % i forhold til Regionens snit på 51, faktisk har Halsnæs Kommune en af de højeste forekomster. Antallet er stigende med alderen, mens de lavest uddannede og borgere udenfor arbejdsmarkedet har de højeste forekomster. xiv Inaktivitet og stillesiddende aktiviteter Sundhedsstyrelsen definerer fysisk inaktivitet som mindre end 2,5 times moderat fysisk aktivitet om ugen xx, dette anses for at øge risikoen for overvægt og fedme og deraf øget risiko for livsstilsygdomme. Stillesiddende adfærd defineres af Vidensråd for Forebyggelse som den del af vores vågne tid, vi tilbringer i siddende eller liggende position, hvor hovedparten af kroppens muskulatur er i hvile xxi. Der ses en sammenhæng mellem tid brugt på stillesiddende aktiviteter og risikoen for at udvikle overvægt. Stillesiddende aktiviteter blandt børn og unge fra klasse Figur 11 viser fordelingen af elever på skolerne i Halsnæs Kommune, som bruger mere end 4 timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, som er opdelt i følgende kategorier: Ser TV/DVD, Spiller computer/spillekonsol, og Anden computeraktivitet. I Halsnæs kommune er der mindst 19,1 % af eleverne, som bruger minimum 4 timer dagligt på stillesiddende aktiviteter. I Halsnæs Kommune er der blandt børn og unge fra klasse 22,6 %, som ser TV/DVD mindst 4 timer om dagen, hvor Landsgennemsnittet ligger på 20,1 %. Der er 28,1 % som spiller PC/spillekonsol mindst 4 timer om dagen, mens Landsgennemsnittets er 16,5 %. Der er 19,1 % eleverne i Halsnæs Kommune som udfører anden computeraktivitet mindst 4 timer om dagen (som eksempelvis chatte og lave lektier), mens Landsgennemsnittet er 14,3 %. Der er tydeligvis langt flere børn i Halsnæs Kommune, som har stillesiddende aktiviteter mere end 4 timer dagligt, end på landsplan. 16

18 Stillesiddende aktiviteter Ser tv/dvd Spiller computer/spillekonsol Anden computeraktivitet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 33% 19% 31% 26% 22% 33% 33% 24% 25% 25% 18% 23% 15% 14% 25% 21% 22% 28% 23% 19% 20% 16% 14% Figur 11: Procentdel af elever som bruger mindst fire timer dagligt på stillesiddende aktiviteter. 10 Ifølge figur 11 ligger skolerne i Frederiksværk højest når det gælder benyttelse af computere i forhold til spil og spillekonsol, sammenlignet med skolerne i Hundested. Generelt gælder der for alle skoler, at der er flere elever som spiller på computer eller spillekonsol, ift. antallet der vælger at se TV/DVD eller anden computeraktivitet. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Stillesiddende aktiviteter Antal der ser tv, video eller dvd Antal der bruger computer mm. Til spil Antal der bruger computer til chat, internet og lektier Figur 12:Procentdel af elever som bruger mindst fire timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, fordelt på klassetrin. 10 Sammenskrivning af figur 11 for alle 6 skolerapporter, samt figur 9.6 for Skolebørnsundersøgelsen. 17

19 Sammenlignes de forskellige klassetrin, kan man se at forbruget af underholdningsteknologi er stigende med alderen. Der er stor forskel mellem kønnene. Især drenge bruger meget tid på de stillesiddende aktiviteter, hvor computerspil er det mest populære. i Inaktivitet blandt børn og unge klassetrin Skolebørnsundersøgelsen spørger ikke direkte til inaktivitet hos børn, men det fremgår dog, at 45 % af børnene i Halsnæs Kommune er aktive i 4 timer om ugen eller mere, hvilket kun er gældende for 36,4 % af børnene i Landsundersøgelsen. Der er også hele 73,9 % af eleverne i Halsnæs Kommune, der bruger aktiv transport til skole, fordelt på 59,6 % på cykel og 14,5 % gående, i Landsundersøgelsen er kun 64,3 % af eleverne aktive på skolevejen, fordelt på 41,6 % på cykel og 22,7 % gående. Det viser dog desuden at, 55 % af eleverne i Halsnæs Kommune dyrker motion eller sport, som gør dem forpustede eller får dem til at svede mindre end 4 timer om ugen. Anbefalingerne for børn er 60 minutter fysisk aktivitet om dagen, og mindst 3 gange om ugen bør aktiviteten udføres med høj intensitet. Der ses for børnene i Halsnæs Kommune en tendens til at jo ældre de bliver, jo færre er medlem af en idrætsforening/sportsklub, faldende fra knap 65 % i 5. og 6. klasse til godt 51 % i 9. klasse. Vi kan altså derfor ikke sige noget endegyldigt om antallet af fysisk inaktive skoleelever i Halsnæs Kommune, men blot konstatere at børnene i Halsnæs Kommune ser ud til at være mere fysisk aktive end landsgennemsnittet, når det kommer til aktiv transport og moderat til hårde fysisk aktivitet, mens de samtidig er mere stillesiddende i fritiden. Stillesiddende aktiviteter blandt årige Ifølge Sundhedsprofilens tabel 2.3 har Halsnæs Kommune flere borgere med stillesiddende aktiviteter i deres fritid end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Blandt de årige i Halsnæs Kommune har 32 %, svarende til 800 borgeres, stillesiddende fritidsaktiviteter mere end 4 timer dagligt. Der er ikke den store forskel på hverken køn eller uddannelsesniveau og andelen af borgere med stillesiddende aktiviteter. Inaktivitet blandt årige I Halsnæs Kommune er 37 % af borgerne inaktive, sammenlignet med Region Hovedstadens 31 % og blandt de årige er 27 % inaktive, svarende til 700 borgere. Der observeres ingen umiddelbar forskel mellem kønnene, hvorimod uddannelsesniveauet ses at have en indflydelse, idet der er langt flere inaktive borgere med kort uddannelse (40 %) end med lang uddannelse (30 %). Inaktivitet og stillesiddende aktiviteter blandt voksne Ifølge Sundhedsprofilen for 2013 har Halsnæs Kommune med 32 % en større forekomst af borgere med mere end 4 timers stillesiddende aktiviteter dagligt, end gennemsnitte i Region H med 28 %. Andelen af borgere med stillesiddende aktiviteter er let faldende fra år til år, hvorefter den er jævnt stigende med den største andel hos de ældste. xiv Social ulighed i sundhed og overægt blandt børn og unge Socioøkonomisk status har vist sig at have sammenhæng med stort set alle typer sundheds og risikoadfærd. En ny undersøgelse udført af DTU, baseret på registerdata fra , viser en klar sammenhæng mellem børns overvægt og forældrenes uddannelse. Rapporten viser at forekomsten af overvægt er 74 % større blandt børn af kortuddannede forældre i forhold til børn af forældre med lang uddannelse. Ydermere ses for perioden næsten en fordobling af 18

20 overvægtige drenge 12,8 % - 21,7 %, hvorimod antallet af overvægtige piger er stagneret. xxii Derfor er dette også et vigtig element at se nærmere på i forhold til børn og unges sundhedsadfærd og overvægt i Halsnæs Kommune ud fra deres families socioøkonomiske status. Socioøkonomisk status er en mulighed for at opdele en population af borgere i klasser efter materielle og immaterielle levevilkår. Børns socioøkonomiske status er afhængig af forældrenes socioøkonomiske status, der bl.a. tager udgangspunkt i tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og årlig indkomst. xxiii I Skolebørnsundersøgelsen er børnene socioøkonomisk inddelt efter to enkle mål, dels forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og dels familiens materielle levevilkår målt ved Family Affluence Scale (FAS). Skolebørnsundersøgelsen viser, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på Børnene i Halsnæs Kommune og Landsundersøgelsen, når der kigges på om henholdsvis far og mor er i arbejde. Fas er bestemt ud fra disse fire følgende spørgsmål: Har dine forældre en bil, Har du dit eget værelse for dig selv, Hvor mange computere har din familie og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder. Eleverne i undersøgelsen er inddelt i tre socioøkonomiske grupper i forhold til: Høj FAS (familierne har næsten alt det, vi spørger om: Biler, eget værelse, computere, ferierejser) Middel FAS (de har det meste) Lav FAS (de har kun op til to af de nævnte goder) Figuren herunder viser elevernes inddeling i de 3 grupper, hvor der i øvrigt ikke ses forskel mellem Halsnæs Kommune og Landsundersøgelsen. 70,00% 60,00% 57,20% 57,20% 50,00% 40,00% 33,40% 34,80% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Halsnæs Kommune 3,90% 5,00% Landsundersøgelsen Høj FAS Middel FAS Lav FAS Figur 13. Elevernes inddeling i Family Affluence Scale for henholdsvis Halsnæs Kommune og landsundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen Figur 3.3 s

21 Børn og unge klassetrin I Skolebørnsundersøgelsen 2012 er det blevet undersøgt om der er sammenhæng mellem familiens materielle levevilkår og overvægt. Overvægt og kropsopfattelse Antal der er overvægtige Antal der er svært overvægtige Antal der prøver at tabe sig 23,9% 33,1% 37,2% 27,7% 9,7% 12,3% 11,6% 10,7% 1,6% 1,9% 4,7% 1,8% Høj FAS Middel FAS Lav FAS Total Figur 14: Overvægt, svær overvægt, antal der prøver at tabe sig, efter Family Affluence Scale(FAS) viser sammenhængen mellem overvægt blandt elever og familiens materielle vilkår. 12 Ud fra figur 14 ses der flest overvægtige børn og unge i familier med middel og lav FAS. Især er der mange svært overvægtige børn i familier med lav FAS (4,7 %) sammenlignet med familier med høj FAS (1,6 %) og middel FAS (1,9 %), altså næsten 3 gange så mange, hvilket markerer en tydelig social determinant. Der er dog samtidig flest børn, som prøver at tabe sig i familier med lav FAS (37,2 %). Det er i øjenfaldende, at der er langt flere børn og unge, der prøver at tabe sig i forhold til antallet af overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Dette gælder i alle familier uanset familiens materielle levekår, dog er der flest børn i gruppen med lav FAS (37,2). Dette kan dog hænge sammen med at der er fejl i selvrapporteret overvægt sammenlignet med de 25,9 % overvægtige i Sundhedstjenestens faktuelle målinger, så antallet af overvægtige i virkeligheden er langt højere end Skolebørnsundersøgelsen anskueliggør. Derudover er antallet af besvarelser angående højde og vægt, den laveste forekomst i undersøgelsen. Her har kun 950 elever besvaret, svarende til 78,8 % af de modtagne besvarelser, eller 58,8 % af de mulige besvarelser. 13 Dette kan give et forkert indtryk af, hvor mange der er overvægtige. Den lave svarprocent kan være af flere årsager, bl.a. manglende viden om højde og vægt blandt eleverne, eller mangel på lyst til at besvare spørgsmålet. I skolebørns undersøgelsen sammenholdes sundhedsadfærd, overvægt og familiernes materielle levekår - FAS. I Figur 13 er udvalgt forskellige former for sundhedsadfærd, som relaterer sig til overvægt og svær overvægt. 12 Skolebørnsundersøgelsen Tabel 11.2 s Skolebørnsundersøgelsen s

22 Sundhedadfærd og FAS Høj FAS Middel FAS Lav FAS Total Dyrker motion 4 timer/ mere Ser tv/video,dvd mindst 4 timer Spiser frugt hver dag Spiser slik eller chokolade Spiser morgenmad i hverdage Figur 15. Sundhedsadfærd og FAS. (Tallene er i procent). Figur 15 viser, at der er klare sociale determinanter i forhold til sundhedsadfærd blandt skoleeleverne i Halsnæs Kommune. Stort set alle graferne viser, at i familier med høj FAS er der flere børn der har en sundhedsfremmende adfærd. Bl.a. fremgår det af figuren at næsten dobbelt så mange elever fra familier med høj FAS spiser morgenmad (72 %) sammenlignet med børn fra familier med lav FAS (42 %), det samme gør sig gældende for andelen der spiser frugt hver dag 41 % høj Fas mod 23 % lav FAS. Der er en halv gang flere i Høj FAS gruppen (49 %) end i lav FAS gruppen, der dyrker motion 4 timer eller flere om ugen. Derimod er der ikke nogen sociale forskelle på hvor mange af eleverne, der bruger mere end 4 timer dagligt på stillesiddende aktiviteter. Til gengæld er der højere slikforbrug (57 %) i høj FAS gruppe end i lav FAS gruppen (47 %) Tallene viser altså tydeligt, at der er blandt familierne med lav FAS, hvor der virkelig kan ændres noget på sundhedsadfærden i en positiv retning. Social ulighed og overvægt blandt unge og voksne Sundhedsprofil 2013 inddeler Region Hovedstadens kommuner i 4 kommunesocialgrupper, hvor Halsnæs Kommune er placeret i den næstnederste gruppe, kommunesocialgruppe 3. (Bilag 6) Disse grupper er inddelt efter uddannelsesniveau, antallet af borgere udenfor arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. Summen af disse afgør hvilken af de fire socialgrupper kommunen tilhører. Halsnæs har altså en høj forekomst af borgere med kort uddannelse, samt få borgere med en lang videregående uddannelse. Derudover er der relativt mange udenfor arbejdsmarkedet og en lav gennemsnitlig bruttoindkomst på årligt mindre end gennemsnittet for Region Hovedstaden. xiv Hvis man sammenholder Sundhedsprofilens kort over kommunesocialgrupper (bilag 7) og kortet over overvægt (bilag 8), kan det konstateres at der er en høj grad af sammenhæng mellem kommunernes socialgruppe og mængden af overvægtige. Halsnæs Kommunes store forekomst af overvægt hænger sammen med kommunens sociale profil, men også forekomsten af madvaner (bilag 9). 21

23 Kropsopfattelse og motivation til vægttab I Skolebørnsundersøgelsen 2012 blev eleverne spurgt, om de var på slankekur eller gjorde noget for at tabe sig. 52 % elever i Halsnæs Kommune er tilfredse med deres vægt. Der er dog en stor forskel kønnene i mellem idet 61 % af drengene er tilfredse med deres vægt, mens dette kun gælder 43 % af pigerne. 11 % mener, at de bør tabe sig, 9 % mener selv, at de bør tage på i vægt og 27 % angiver, at de prøver at tabe sig. Her er der igen kønsforskelle idet 19 % af drengene og 35 % af pigerne prøver at tabe sig. Disse tal stemmer rimeligt overens med tallene i Landsundersøgelsen % 60,7 Drenge Piger ,2 35, ,7 10,8 10,5 8,1 19,4 0 Nej, vægt er fin Nej, men bør tabe mig Nej, jeg skal tage på Ja, prøver at tabe mig Figur 16: Andelen af piger og drenge på slankekur eller som gør noget andet for at tabe sig. Skolebørnsundersøgelsen s. 26. Hvis tallene i figur 16 sammenlignes med antallet af overvægtige i afsnittet om overvægt, viser tal fra NOVAX 15 at 36 % drenge og 25 % piger er overvægtige, mens det kun er 19 % af drengene, der prøver at tabe sig og hele 35 % af pigerne. Derudover er der 11 % af både drenge og piger, som synes, de bør tabe sig. Der ses flere drenge med overvægt end piger, men flere piger er utilfredse med deres vægt/krop og prøver at tabe sig! Mobning Overvægt blandt børn har store konsekvenser. En af konsekvenserne er, at de bliver mere udsat for drillerier og mobning. Mobning er særdeles skadelig og kan være ødelæggende for selvværdet og have alvorlige og langvarige konsekvenser, som fortsætter langt ind i voksenlivet. På den lange bane er risikoen, at barnet fortsætter med at være overvægtig som voksen, og dermed forøget risiko for livsstilsygdomme. xxiv Mobning har stor indflydelse på elevernes trivsel, og glæden ved at gå i skole. Børn udsat for mobning viser tegn på lavere selvværd, dårligere sociale kompetencer og kommer i flere konflikter. De føler sig i højere grad 14 Skolebørnsundersøgelsen s NOVAX er en database, hvori Halsnæs Kommunes sundhedsplejersker indrapporterer deres målinger og observationer på kommunens børn. 22