En rigtig god kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En rigtig god kommune"

Transkript

1 12/2014 ÅRGANG 01 Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder N º 03 - Gladsaxe Oplysnings Forbund nyder god opbakning: En rigtig god kommune Samarbejde mellem folkeskolen og aftenskolerne Debat om handicappedes adgang til folkeoplysning Ny og forbedret VuptiWeb er kommet på gaden SØG INDFLYDELSE: Påvirk beslutningstagerne Et frugtbart samarbejde DOF på de bonede gulve side 04 side 13 side 20 Læs tema side 6-12

2 DANSK OPLYSNINGS FORBUND AFTENSKOLEN - I STADIG BEVÆGELSE KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 9. februar 2015 Forsidefoto: Pia Mortensen og Jens Thomsen på trappen ind til Gladsaxe Oplysnings Forbunds kontor. Foto: Martin Thirstrup Hansen Et ord går igen i alle spørgsmålene: synlighed! Synlighed, synlighed, synlighed KALD DET, HVAD DU VIL. Kært barn har mange navne. For nu sidder jeg her faktisk igen og kæmper med næste års program. Men i virkeligheden går det jo meget godt. Mange af holdene har kørt som i blødt smør i de sidste ti år; samme underviser og mange af de samme deltagere. DET GÅR ALTSÅ IKKE længere, sagde min makker, Robby Lobbysen, til mig for snart mange år siden, og hvor har han ret. Vi kan ikke læne os tilbage og køre den på rutinen. Tankerne går hele tiden i retning af, hvor den næste forbedring kan ligge, og hvor den næste faglige landvinding kan findes. Det betyder, at vi hele tiden alle sammen skal have antennerne ude. ALLE fra underviseren, over deltageren, til skolelederen og bestyrelsen skal kunne se sig selv i arbejdet med styrkelse af skolen: Hvordan tiltrækker vi de bedste undervisere? Og hvordan sikrer vi, at undervisningen både lever op til deltagernes forventninger og samtidig inddrager de nyeste tendenser på området? Og hvordan er den kommunale politik på fritidsområdet? Hvad betyder det for vores skole? Hvem går i dialog med lokalpolitikerne og med embedsmændene for at finde ud af, om vi skal byde ind? Hvem laver programmet? Hvem laver hjemmeside? Skal vi på Facebook? Hvad med den lokale presse? ET ORD GÅR IGEN i alle spørgsmålene: synlighed! Vores skoles synlighed afhænger af alle de ovenstående ting. Du kan ikke skille dem ad og sige, at det område tager underviserne sig af, det område tager deltagerne vare på, det område ligger hos bestyrelsen og programmet og lønkørslen ligger hos lederen. HELE TIDEN SKAL der være fokus på alle områderne. Hvert år skal der være nye boller på suppen. For at lodde de nye tendenser. For at markedsføre nye dygtige undervisere. For at opfylde et lokalt politisk ønske. HAR DU TÆNKT på alle facetterne? Nej vel? Brug for eksempel nogle af de mange muligheder, platforme hedder det vist nu til dags, hvor gode DOF-kolleger mødes og udveksler idéer, og brug konsulenterne til at binde enderne sammen. TÆNK, at der hele tiden sidder skoledere og lærere og bestyrelsesmedlemmer i over 250 skoler og tænker tanker. Hvor er det dejligt at vide, at man ikke er alene! Ingolf Christensen Formand 2 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

3 12/2014 ÅRGANG 01 INDHOLD 04 Folkeskolereform Hvordan kan aftenskoler bidrage til den nye folkeskole? Et godt team Det giver en varieret arbejdsdag med en stor frihed... Tine Laulund Hansen Aftenskoleunderviser 06 Søg indflydelse Påvirk beslutningstagerne De ti lobbydyder Et frugtbart samarbejde DOF på de bonede gulve 13 Adgang for alle? Handicap- og Specialundervisningsudvalget satte tilgængelighed til debat. 14 Mental sundhed Flere DOF-skoler er nu klar til at udbyde kurser til danskerne. 16 En rigtig god kommune Portræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund. 20 Nyt VuptiWeb DOF's hjemmesidesystem har fået nyt design og nye funktioner. Påvirk beslutningstagerne 23 Foredrag hjemmefra E-aftenskolerne er begyndt at udbyde foredrag over Internettet. 28 Det bedste ved aftenskolen... Heidi Vesterberg om aftenskoleundervisere DOF SPEKTRUM DECEMBER

4 Folkeskolereform Folkeoplysning ind i folkeskolen Hvordan kan aftenskolerne bidrage til, at eleverne både lærer mere og trives bedre i den danske folkeskole? Sådan spurgte en række skoleledere og konsulenter i et nyligt afsluttet projekt. Af Line Høgh, Projektleder Aftenskoler og folkeskoler har sådan set samarbejdet i årevis. Vi har i hvert fald delt lokaler. Dog sjældent på samme tid. Men det kan alt sammen ændre sig, hvis visionerne i nye folkeskolereform bliver til virkelighed. For fremtiden skal folkeskolerne nemlig i højere grad inddrage lokalsamfundet for at nå målet om at give eleverne et fagligt løft og en mere varieret skoledag. Derfor har AOF, DOF, FOF, LOF og FORA (tidligere NETOP) samarbejdet om at synliggøre, hvordan aftenskolerne kan bidrage til den åbne skole. En arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter fra de fem forbund fik til opgave at udtænke samarbejdsområder- og modeller og starte nye samarbejder op med folkeskoler. Arbejdet har resulteret i en fælles folder, Samarbejde mellem aftenskolerne og folkeskolen, der indeholder eksempler på samarbejdsmodeller og forslag til aktiviteter for både elever, forældre og lærere. Folderen er blandt andet udsendt til alle landets folkeskoler og kommuner og er tænkt som et konkret papir, aftenskolelederen kan tage med i hånden, hvis man kontakter en folkeskole eller kommune. Mange muligheder Folkeskolereformen åbner for en række nye muligheder for samarbejde. Først og fremmest indføres den understøttende undervisning, der skal supplere og støtte op om den fagopdelte undervisning. Denne undervisning kan varetages af andre end folkeskolelærerne, og her har aftenskolernes undervisere nogle faglige kompetencer og ressourcer, som kan stilles til rådighed. Det kan være inden for eksempelvis musik, madlavning, håndværk, kunst og andre kreative fag. Eleverne skal fremover deltage i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, og det kan blandt andet tilrettelægges som understøttende undervisning i samarbejde med lokale foreninger. Her kan aftenskolerne tilbyde en bred vifte af bevægelsesfag som yoga, pilates, tai chi eller meditation som supplement til den mere traditionelle idrætsundervisning eller som et led i fordybelse og ro i et undervisningsforløb. Som noget nyt skal alle elever have obligatorisk valgfag fra 7. klasse, og der er mulighed for at tilbyde langt flere valgfag som eksempelvis sprog, musik, idræt, design, grafisk design, IT og lignende. Her kan en aftenskole tilbyde en bred vifte af spændende valgfag, som eleverne kan få glæde af og som kan give folkeskolen en større fleksibilitet i udbuddet af fag. Konkrete eksempler på samarbejder I forbindelse med projektet er det lykkedes flere aftenskoler at igangsætte konkrete aktiviteter i samarbejde med folkeskoler. AOF Odense/Østfyn står for undervisningen i hjemkundskab for 6.klasse hele skoleåret på Munkebjergskolen og gennemfører en række valgfag for udskolingseleverne på Ejerslykkeskolen i design & håndværk, musik & samspil samt drama. LOF Øresund gennemfører kortere forløb på flere folkeskoler, hvor elever undervises i mindfuldness/yoga, zumba, ballroom fitness og pilates som en del af målet om mere bevægelse i skolen. Herudover tilbyder AOF Odense/Østfyn FVU i dansk og matematik for skolens forældregruppe, og LOF Øresund tilbyder et førstehjælpskursus og et kursus i, hvordan forældre bedre kan hjælpe deres børn med lektierne. Rent praktisk har aftenskolerne stillet undervisere til rådighed til de konkrete aktiviteter. Folkeskolerne har sørget for lokaler og finansierer lønudgifterne og i visse tilfælde administrative udgifter. AOF har desuden fået be- 4 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

5 villiget tilskud via den kommunale udviklingspulje til etablering af samarbejder med folkeskoler. I flere kommuner er der specifikt afsat midler til netop dette. Alle aktiviteter er gennemført som indtægtsdækket virksomhed. I begge tilfælde har aftenskolerne selv opsøgt folkeskolerne og taget udgangspunkt i forslagene i folderen Samarbejde mellem aftenskoler og folkeskolen. Muligheder kræver nytænkning og vilje Erfaringerne fra projektet viser ikke overraskende, at landets folkeskoler står over for en kæmpe opgave med virkeliggøre ambitionerne i den nye folkeskolelov. Derfor står etablering af samarbejde med aftenskolerne ikke øverst på skolelederens liste over opgaver, og de fleste aftenskoleledere har da heller ikke stået på spring for at byde sig til. Endnu. Men netop det faktum, at folkeskolerne er pressede, kan være en åbning for et nyt samarbejde, hvis man har et godt produkt. Skolelederne står over for nye opgaver, som skal løses, og derfor kan aftenskolens tilbud være den brik, der får skemaet til at gå op. Der er eksempler på aftenskoler, der har haft succes MERE INFORMATION: Få information: Hvis du vil vide mere om den åbne skole, kan du kontakte Line Høgh på Del information: Hvis din aftenskole har en samarbejdsaftaler på vej med en folkeskole, hører vi også meget gerne fra jer. Inspiration. Denne folder kan aftenskoler tage med, når de besøger folkeskoler og kommuner. med at tage direkte kontakt til de lokale skoleledere med konkrete forslag til samarbejde. Deres råd er, at man gør tilbuddet så let og overskueligt for skolelederen som muligt. Kom med noget konkret materiale, der beskriver de aktiviteter, I kan tilbyde, og hvordan de bidrager til elevernes læring. Og sidst, men ikke mindst, hvad de koster for skolen. Hvad vigtigere er, så skal man ikke etablere samarbejder for pengenes skyld! Et resultat kan være, at folkeskoleeleverne får et kendskab til aftenskolerne, hvilket kan føre dem i vores retning, når de bliver voksne. Aftenskolen får også mulighed for at komme i kontakt med potentielle nye kursister ved udbrede kendskabet til aftenskolen til forældregruppen. Men det handler også om øget synlighed i lokalsamfundet og en mulighed for at vise aftenskolerne som en aktiv aktør, der bidrager til at løfte vigtige samfundsopgaver. Det har folkeoplysningen nemlig tradition for! DOF SPEKTRUM DECEMBER

6 TEMA Farven Søg indflydelse på 'tema' kan skiftes. Påvirk beslutningstagerne Lobbyisme er ikke forbeholdt polerede slipsedyr på Christiansborg. Aftenskoler kan sagtens blive bedre til at præge de rammer, de fungerer under. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Mange mennesker tænker måske, at lobbyisme er noget, der først og fremmest foregår i gangene på Christiansborg. Noget, der kræver snu spindoktorer og kommunikationseksperter, der kender det politiske spil og bager skumle rævekager. Men i bund og grund handler lobbyisme kort og godt om at forsøge at præge de rammer, man fungerer under samt ikke mindst præge de mennesker, der beslutter eller administrerer efter disse rammer. Det behøver der ikke at være den mindste skummelhed omkring. Faktisk kan det med held foregå fuldstændigt åbent og redeligt og være til stor gavn for alle parter. Vi involveres ikke mere På Dansk Folkeoplysnings Samråds årlige konference i oktober var Interessevaretagelse og Synlighed overskriften. Her fortalte Susanne Hegelund og Peter Mose, der begge arbejder med strategisk kommunikation, om deres erfaringer med lobbyisme. Ifølge Hegelund og Mose har verden ændret sig. Da Anker Jørgensen var statsminister blev nye love og aftaler lavet i et samarbejde mellem relevante aktører. Dengang inviterede politikerne til trepartskommissorier, hvor for eksempel DA og LO længe sad og tyggede på nye initiativer. Ofte så man egentlige lovforslag komme ud af disse processer. I dag går det meget hurtigere. Og ofte når der end ikke at komme en grundig høringsproces, før lovene vedtages. Det betyder, at embedsfolkene får større ansvar for udformningen af love med mere. Derfor er der et stigende behov for, at både embedsfolk og politikere bliver klædt ordentlig på til at træffe de rigtige beslutninger. Vi kan hjælpe Dette gør sig også gældende lokalt, hvor embedsfolk ofte skal fortolke, hvordan en lov skal forvaltes i praksis. Hvis man som lokal interessent kan bringe sig på banen, når der skal besluttes noget på et bestemt område, kan man præge tingene. Hvis en lokal aftenskole eller et samråd er kendt for at have kompetente og vidende medlemmer, er det ofte set, at disse spørges til råds. Eller at de ligefrem får lov at sætte tydelige fingeraftryk på beslutningerne. Dette opnås ikke ved skumle bagdørsaftaler, men ved ærligt og redeligt samarbejde over længere tid. Derfor opfordrer DOF til, at aftenskolerne kommer på banen i den lokalpolitiske arena. Tendensen for, hvor højt aftenskolen prioriteres er desværre for nedadgående. Igen i år skæres der af folkeoplysningsbevillingen landet over. Så det er på høje tid, at aftenskolerne lærer at lave lobbyarbejde. Og som en af de følgende artikler viser, kan det i høj grad betale sig. DOF s konsulenter står til rådighed, hvis I skal have hjælp, råd eller vejledning. Men du kan starte med at læse om de ti lobbydyder i det følgende. 6 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

7 De ti lobbydyder Hegelund og Mose har opstillet ti dyder, der gør dig til en god lobbyist. Her gennemgår vi dem og kigger på dem fra aftenskolens perspektiv. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Ærlighed Det er vigtigt, at du ikke fører nogen bag lyset. Ellers bliver dit virke som lobbyist meget kort. Tillid Når man har vist, man er ærlig, opbygges et tillidsforhold. Men man bør også være tydelig omkring sin dagsorden, gøre hvad man siger og holde hvad man lover. Husk at tillid opbygges over tid og kan hurtig mistes, hvis ikke ovenstående overholdes. Fakta Det er vigtigt, at politikerne træffer deres beslutninger på et kvalificeret grundlag. Her kan man som lobbyist oftest give en del af den baggrundsviden, som skal til for at skabe et fornuftigt overblik og det område, der skal træffes beslutninger omkring. Udnyt, at I ved mest om aftenskoledriften i jeres kommune. Få eventuelt DOF s konsulenter til at hjælpe med at skaffe viden. Løsninger Ingen gider i længden kun at høre på brok eller skåltaler. En god lobbyist præsenterer gode, gennemtænkte løsninger. Og kan også beskrive konsekvenserne af og mulighederne i løsningerne. Som aftenskole er det naturligvis altid fint at beskrive, hvad man gør for sammenhængskraften og lokaldemokratiet, men hvis man tilmed kan være med til at effektivisere eller spare kommunen penge, er man godt på vej. Oversætter Lovtekster, bekendtgørelser og cirkulærer er ikke altid lige nemme at afkode. Heller ikke for kommunens embedsfolk eller politikere. Men aftenskoler har god viden om lige præcis deres område eller har en landsorganisation i ryggen, der har. Derfor kan de ofte hjælpe kommunen med at oversætte reglerne til praksis. Husk, at tage udgangspunkt i kommunens virkelighed, som kan variere lidt i forhold til aftenskolens. Hvis det lykkes, kan du hjælpe embedsmanden eller politikeren med at skabe en succes og det er et godt udgangspunkt for det videre samarbejde. En god oversætter ved også, hvad den enkelte embedsmand eller politiker har behov for eller lyst til at høre. I forhold til politikeren kunne det være, at man kender vedkommendes holdninger og forstår at fremstille sin egen sag godt i forhold til disse holdninger. Med andre ord kender en god lobbyist dem, hun prøver at påvirke ganske godt hvilket leder naturligt hen til næste dyd. DOF SPEKTRUM DECEMBER

8 TEMA Søg indflydelse Netværk Netværk er et helt centralt begreb i nutiden. Netværk er mere eller mindre formaliserede kontakter til andre mennesker. Det er rigtig godt, at skabe en god kontakt til de mennesker, der har indflydelse på aftenskolens virke. Helst inden, I rigtig har brug for dem. Det er altid nemmere at tale med mennesker, man i forvejen kender. Så skab et overblik over, hvem der er relevante for jeres aftenskole: Hvem administrerer i kommunen? Hvem træffer beslutninger for området? Hvem interesserer sig for aftenskolen? Opsøg disse mennesker, hvis lejligheden byder sig. Inviter dem eventuelt til arrangementer i aftenskolen eller brug dem som talere eller oplægsholdere. Eller grib chancen og tag en hurtig snak med dem, hvis I tilfældigt møder dem. Sociale kompetencer Som en direkte udløber af den forrige dyd, så er det godt at træne sin sociale kompetence, hvis man vil have succes som lobbyist. Så lad nu være med at kede embedsmanden eller politikeren ihjel med tør snak om sagen. Start med et glimt i øjet, en sjov bemærkning eller andet, der gør, at I får startet godt op. Holdet Det at danne det rette hold bag en lobbyindsats er nok mest relevant for større organisationer og virksomheder. Men omvendt tænker flere hoveder bedre end et. Så inddrag bestyrelsen, gode venner og samarbejdspartnere og så videre, hvis I har specifikke ting, I arbejder for. Og husk, at I hellere end gerne må trække på DOF s konsulenter, der både rådgiver og deltager i møder, hvis I har behov for det. Mandat Hør hvor vi tramper, sagde musen til elefanten. Det er altid godt at tale med et solidt mandat i ryggen. Det giver eksempelvis meget mere pondus at udtale sig på alle kommunens aftenskolers vegne, end blot på sin egen. Og endnu bedre, hvis man taler på hele folkeoplysningens vegne. Derfor anbefaler vi også, at I opretter aftenskolesamråd i kommunen. Så har I på forhånd et relevant forum, hvis der skulle opstå et hurtigt behov. Et andet vigtigt forhold omkring mandat er, at man som lobbyist præcist ved, hvad baglandet vil. Hvor langt man kan gå. Nogle gange skal der eksempelvis spares, og så skal man kunne skubbe til tingene, så det bliver så nænsomt som muligt. Så kan det besværliggøre arbejdet med kommunen, hvis man ved hvert nyt forslag lige skal holde møde med alle implicerede for at se, om alle er med. Kommunikator I skal naturligvis kunne kommunikere jeres mærkesager på en god måde. Hvis der er noget, der tager lang tid at præge, skal I huske at kommunikere ensartet omkring det. Det forvirrer, hvis I siger en ting den ene gang og en anden ting næste gang. Hvis en i bestyrelsen er ekstra god til at træde frem og tale klart og ikke mindst på en vindende måde, bør I lade denne person være jeres talsperson på større møder og lignende. 8 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

9 Idéudveksling. Palle Hansen delte ud af sine erfaringer på Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemskonference i oktober. (Foto: Flemming Gjedde) Et frugtbart samarbejde I Odder Kommune er der et frugtbart samarbejde mellem kommunen og aftenskolerne. Aftenskolesamrådet respekteres for deres viden om eget område og fungerer som rådgiver. Af Palle Hansen, Formand for Gigtskolen Odder I Odder har vi et velfungerende aftenskolesamråd. Ikke blot er vi indbyrdes enige, kommunen betragter os også som en seriøs samarbejdspartner, der har både viden og holdninger. Det var tydeligt, da vi fik lavet folkeoplysningspolitikken i Odder kommune. Her blev alle kommunens råd inviteret til nogle fællesmøder, hvor vi hver især kunne komme med ideer til den nye politik. På baggrund af vores input blev politikken nedskrevet, og rådene mødtes igen for at gennemgå resultatet. Her var der igen plads til justeringer, og så var den på plads. Jeg synes, det var en god måde at gøre det på. Embedsmændene lyttede til vores ønsker og tanker, og en del er kommet med i politikken. Jeg føler, at vi blev lyttet til på aftenskoleområdet. Hvor vi ikke selv sad med svar, var det nemt lige at ringe til en konsulent i DOF og få den viden, der var brug for. Jeg ved, at en embedsmand i kommunen brugte samme fremgangsmåde: Hvor der var lidt tvivl om nogle regler, brugte kommunen også DOF. De vidste også fra kommu- DOF SPEKTRUM DECEMBER

10 TEMA Søg indflydelse nens side, at det var os, der sad med den mest præcise viden på området. Det er udtryk for, at de stolede på os og tog os seriøse, og at der var en gensidig respekt, Men jeg skal også understrege, at dette er set med aftenskolebriller på. Jeg kan selvfølgelig ikke svare for kommunens andre råd. Rådene står sammen Et andet godt eksempel på vores gode samarbejde er forløbet omkring Odder-ordningen. Odder-ordningen er Odder Kommunes måde at håndtere tilskud til de forskellige aktører inden for området (aftenskoler, idrætsforeninger, spejdere og lignende). Hele processen startede i juni 2013 med forslag fra kommunen om at revidere ordningen. Meningen var at fremtidssikre Odder-ordningen budgetmæssigt og understøtte foreningernes tilpasning til nye tendenser. Der er kommet flere aktører på banen, så de midler, der er til rådighed, rækker ikke længere. Kommunens hensigt var helt klart at stramme op på området, så der kunne blive plads til de nye aktører inden for de rammer, der var i forvejen. Processen startede med, at man fra kommunens side inviterede de forskellige råd til nogle workshops. Her skulle vi hver især kunne komme med nogle bud på, hvordan vi kunne effektivisere driften og derved opnå nogle besparelser, så flere kunne få midler. Men da vi fandt ud af, at hensigten var, at vi skulle prøve at spare penge på hinandens områder, trak vi os lidt tilbage. Der var bred enighed imellem rådene om, at vi ikke kunne være med til at finde besparelser på andres område. Men lidt kom der da ud af det. Det endte nemlig med at kommunen selv foretog prioriteringerne i besparelsen på de forskellige områder. De kunne godt se det var en meget svær øvelse, og at vi ikke ville spilles ud imod hinanden. Minus blev til plus Oplægget til aftenskoleområdet var at finde en besparelse på kroner ved at ændre vores lokaletilskud på alle bevægelseshold, så det var samme tilskudsmodel som idrætsforeningerne. Det argumenterede vi kraftigt imod, og de kunne godt se, at det ikke kunne lade sig gøre. Så hele arbejdet med ordningen blev sat på standby, og det endte med, at forvaltningen brugte en hel dag med at gennemgå de høringssvar, der var indsendt og gennemgik ordningen. Det endte med, at den besparelse som var stillet i udsigt på kroner blev til en merbevilling til lokaler og andre aktiviteter på kroner på folkeoplysningsområdet. Tilskudssystemet for de andre områder blev også ændret, så der blev lavet en overgangsordning, så man kan nå at tilpasse sine aktiviteter efter den nye tilskudsmodel, som i de fleste tilfælde vil give noget mindre i tilskud. I samme forbindelse blev der også åbnet for, at aftenskolerne kan spare 10-procentsmidlerne sammen over flere år, hvor beløbene er for små, så man kan lave nogle større debatarrangementer. Vi er glade for samarbejdet i vores aftenskolesamråd, og at vi bliver lyttet til i kommunen. AFTENSKOLESAMRÅDET I ODDER Aftenskolesamrådet i Odder er cirka fire år gammelt. Ved opstarten inviterede de en konsulent fra DOF til at fortælle, hvordan et samråd kan fungere og hvilke opgaver det kan løse. Trods det var opstarten tung. Til at begynde med deltog kun to-tre skoler i møderne og ikke altid de samme. Men efter arbejdet med den ny Odder-ordning kom der gang i det. I dag møder seks aftenskoler til hvert møde, og der er opstået et godt og frugtbart samarbejde. Samrådets repræsentanter i kommunens folkeoplysningsudvalg (hvoraf Palle Hansen er den ene) indkalder til møder efter behov. Det bliver typisk til to-tre møder om året, og i den mellemliggende tid varetager de to repræsentanter samrådets interesser. Senest er samrådet inviteret til at byde ind i forhold til den nye skolereform, og derfor ryger mødefrekvensen i vejret i den kommende tid. Som en udløber af det gode samarbejde i samrådet er tre af aftenskolerne, der alle underviser i samme svømmehal, gået sammen om at købe rekvisitter til undervisningen. 10 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

11 DOF på de bonede gulve Lobbyarbejdet er en meget vigtig del af DOF s opgaver. Landsorganisationen arbejder hele tiden på at forbedre rammerne for medlemsskolernes virke. Eller på at mindske indskrænkningen af samme rammer, når folkeoplysningen er i modvind. Magtens korridor. Vandrehallen på Christiansborg. (Foto: Folketinget/Bjarne Stæhr) DOF SPEKTRUM DECEMBER

12 TEMA Farven Søg indflydelse på 'tema' kan skiftes. DOF på de bonede gulve Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder i DOF DOF som landsorganisation har i udgangspunktet to hovedopgaver; 1) yde medlemsservice til skolerne og 2) varetage medlemsskolernes interesser. Her vil jeg koncentrere mig om det sidste, men hvis du er nysgerrig på det første, skal du finde det foregående nummer af Spektrum frem og læse eller genlæse artiklerne om DOF s medlemsservice. I DOF er vi ikke slipsebærende lobbyister, og vi har heller ikke tradition for at hyre den slags ind, når vi skal have varetaget folkeoplysningens og medlemsskolernes interesser på henholdsvis nationalt og kommunalt plan. Men det betyder ikke, at vi sidder med hænderne i skødet. Går sammen med andre DOF er på en række områder ikke en enkeltstående aktør, og derfor involverer vores interessevaretagelse ofte andre organisationer og aktører. Dette har til tider sine fordele, men kan også have sine ulemper. Når flere organisationer har fælles interesser, kan man gå sammen, og det er en fordel at have alliancepartnere, som man kan trampe sammen med. Det kan vi eksempelvis sammen med de andre oplysningsforbund, når det drejer sig om folkeoplysningsloven; handicaporganisationer, når det drejer sig om handicappedes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning og idrættens organisationer, når det kommer til Danske Spil og udlodningsmidlerne, som finansierer langt størstedelen af DOF s virke. Ulempen kan imidlertid være, at det kan være svært at give forhandlerne/lobbyisterne et klart mandat, som rækker ud over laveste fællesnævner. Det er heldigvis min oplevelse, at fordelene langt opvejer ulemperne. Ved den seneste ændring af folkeoplysningsloven lykkedes det jo som bekendt ikke at få sikret flere midler til aftenskolerne i kommunerne. Det betyder dog ikke, at den kamp er opgivet. Vi har igennem det sidste halvandet års tid søgt at hjælpe Kulturmini- steren med at skabe muligheder for at ændre loven, så der skabes en bund under de kommunale tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i kommunerne. Dette lobbyarbejde varetages ikke alene, men i alliance med de andre landsdækkende oplysningsforbund og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Det samme gælder i forbindelse med Kulturministeriets arbejde med at formulere en vision for folkeoplysningen. Også her har DOF fælles interesser med de andre forbund og DFS. Vi koordinerer og samordner indbyrdes og sender repræsentanter i byen med klare mandater. Gode kontakter Igennem de seneste fire til fem år har vi i DOF haft et særskilt fokus på at få afsat flere midler til at støtte handicappedes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning. De midler, der er sat af på finansloven, er nemlig langt fra nok til at dække det behov, de handicappede har for at kunne deltage i aftenskolen på lige vilkår med ikke-handicappede. Dette arbejde har vi i al beskedenhed haft succes med. Det er i to omgange lykkedes at få sat yderligere midler af via satspuljen. Nogle af grundene, til at det er lykkedes, er, at der gennem tiden er blevet etableret et godt netværk med blandt andet nøglepersoner, som har deltaget i satspuljeforhandlingerne. Netværket er blevet holdt ved lige, og gennem åbne og ærlige dialoger, er der blevet skabt en tillidsfuld relation, hvor man ved, at når DOF siger det, så er det korrekt! Undervejs i dette arbejde har vi søgt at dokumentere, hvor stort behovet for midler reelt er. Med den generelt meget sparsomme dokumentation af folkeoplysningsområdet er noget sådan naturligvis svært, men selvom vi ikke kunne levere fakta (med to streger under facit), så kunne vi levere et faktuelt kvalificeret skøn, som understøttede behovet for yderligere midler. Lad os blive lidt ved støtten til handicappedes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning, hvor fordelingen af de sparsomme midler også er problematisk. Her har vi tidligere søgt at hjælpe ministerier og styrelser på vej til en mere hensigtsmæssig administration af midlerne desværre uden væsentlig succes. Vi forsøger dog stadig, eller igen om man vil. Denne gang forhåbentligt i et afklaret samarbejde med en række handicaporganisationer, hvor der er konsensus om en løsning, som vi kan gå til Kulturministeriet og Kulturstyrelsen med. Rollen som oversætter Med til en god interessevaretagelse hører også, at vi i DOF kan hjælpe kommuner og ministerier med at forstå, hvordan loven skal forstås eller virker i den virkelige aftenskoleverden. Kommuner og ministerier har hver deres stærke sider, men nogle gange er der behov for at oversætte enten loven til virkeligheden eller virkeligheden til loven. Denne opgave er naturligvis nemmest, når netværket er plejet, og vi mødes med tillid til, at det, vi siger, er det rigtige. Dette er i nogle sammenhænge nemmere end andre! Sværest er det i de situationer, hvor vi som landsorganisation skal støtte medlemsskoler i en dialog med en kommune, som aldrig har været i kontakt med DOF s konsulenter. Her er vi, landsorganisation såvel som medlemsskole, afhængige af, at man som aftenskole i forvejen har etableret en god relation til kommunen. Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi generelt er meget opmærksomme på, at vi kommunikerer klart, tydeligt og konsistent om de forhold, som vi ønsker varetaget på en bestemt måde. Om vores sociale kompetencer i de forskellige lobby-sammenhænge er i top, vil jeg lade andre om at vurdere, men vi gør vores bedste! FREMHÆVEDE ORD Hvis du undrer dig over, hvorfor en række ord er skrevet med fed, så vil jeg anbefale dig at læse artiklen om de 10 lobbydyder på side 7 12 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

13 Handicap- og Specialundervisningsudvalget Er der adgang for alle? Handicap- og Specialundervisningsudvalget indbød til debat om handicappedes adgang til folkeoplysning på linje med ikke-handicappede. Det var et område, der tydeligvis kan forbedres på. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent og sekretær for Handicap- og Specialundervisningsudvalget Handicap- og Specialundervisningsudvalget (HSU) afholdt traditionen tro sit årlige dialogmøde den sidste onsdag i oktober (i år den 29. oktober). I år havde man besluttet at dele mødet op med et åbent debatarrangement om formiddagen og møde i de fire nedsatte ERFA-grupper om eftermiddagen. DOF har som landets største udbyder af folkeoplysning for personer med handicap et stort ønske om et samarbejde med de forskellige handicaporganisationer. Det samarbejde kom til konkret udtryk i forbindelse med debatarrangementet, som blev gennemført i et samarbejde mellem SUKA, IOF, DOF, Landsforeningen LEV, SIND, Dansk Blindesamfund, Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund. Bredt panel Debatpanelet bestod af ledende repræsentanter fra de samarbejdende handicaporganisationer, DOF s sekretariatsleder Henrik Christensen, folketingspolitiker Marlene Borst Hansen fra Radikale samt en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder, der har til opgave at overvåge om Danmark lever op til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Desuden var yderligere en folketingspolitiker samt formanden for Folkeoplysningsudvalget i København, der også er næstformand for KL s Børne- og Kulturudvalg, hvorunder folkeoplysningen hører, inviteret. Desværre måtte de begge melde afbud i sidste øjeblik. Den ene på grund af satspuljeforhandlingerne og den anden på grund af sygdom. På trods af det blev det en engageret debat, hvor mange af de cirka 60 deltagere også tog ordet. Debatten blev styret af Claus Hagen Petersen. justeringerne skal gennemføres inden valget, da hun næppe fortsætter som kulturminister uanset udfaldet af det næste valg. Problemet med kommunale besparelser på området og høje deltagerbetalinger blev fremført som barrierer, og der blev peget på, at der burde være en nedre grænse for tilskuddets størrelse. En besnærende tanke, men som formentlig vil forudsætte et aktivitetsloft, og det vil måske rejse hidtil ukendte barrierer for den frie folkeoplysende virksomhed. For lidt i puljen En særlig problemstilling for mange personer med handicap handler om at komme frem og tilbage fra undervisningen. Her yder ministeren tilskud (folkeoplysningslovens 44, stk. 2), men rammen er alt for lille på trods af, at DOF nu i to omgange har fået rammen forøget med satspuljemidler. Den problemstilling vil vi nu forsøge at få gjort noget ved i samarbejde med handicaporganisationerne. Der blev også fra flere sider opfordret til, at FN-konventionens bestemmelser i langt højere grad blev implementeret i folkeoplysningsloven for at sikre, at personer med handicap kunne deltage i den folkeoplysende voksenundervisning på lige for med ikke-handicappede. DOF s handicap- og specialundervisningsudvalg vil nu arbejdere videre på baggrund af debatten. Hvis du kunne tænke dig at være med til noget tilsvarende næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved onsdag den 28. oktober 2015! Justering af loven Marlene Borst Hansen oplyste, at der formentlig snart vil komme et udspil vedrørende nogle justeringer i folkeoplysningsloven, og det blev gjort helt klart, at det er nu, vi skal kende vores besøgelsestid! Da vores kulturminister har et stort, bankende hjerte for folkeoplysningen er det mest sandsynligt, at ministeren vil have et ønske om, at Justering af lov. Marlene Borst Hansen forklarer til Claus Hagen Petersen og salen. DOF SPEKTRUM DECEMBER

14 Kurser i mental sundhed Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen Dansk Oplysnings Forbund har nu haft 60 undervisere på kurser, hvilket gerne skal resultere i, at en række medlemsskoler er parate til at udbyde kurser i at håndtere angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD, stress med mere på en ny og mere hensigtsmæssigt måde. Af Knud Birk Pedersen, Forstander på Sind Skolerne i Aalborg Flere og flere danskere får vanskeligt ved at klare hverdagen, når arbejdspresset bliver for stort, og der samtidig skal være tid til familie og sociale aktiviteter samt fokus på sund mad og en veltrænet krop. Mange mennesker oplever at blive ramt af stress, depression og angst med videre, fordi det mentale helbred er blevet så nedprioriteret og har fået så lidt opmærksomhed, at kroppen til sidst selv siger fra. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil cirka 20 procent af alle danskere i løbet af et enkelt år have problemer med mental sundhed. Det kommer til udtryk i form af symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Nedsat mental sundhed i form af stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 procent af alle tilkendte førtidspensioner. Hvor mange mennesker hidtil har fået udskrevet en recept på antidepressiv medicin eller et tilskud til nogle få psykologsamtaler, så skal projektet, Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen, nu give den store gruppe af mennesker mulighed for aktivt at ændre på deres egen tilværelse og tankegang ved hjælp af kurser. Bag projektet står Dansk Oplysnings Forbund, Landsforeningen SIND og Sind Skolerne i Aalborg, og Det Obelske Familiefond har støttet økonomisk. Vi har netop afsluttet første del af projektet, hvor ikke mindre end 60 undervisere fra forskellige DOF-skoler over hele landet har deltaget. Kurserne har haft til formål at klæde underviserne på til at udbyde forløb omkring håndtering af angst, depression, spiseforstyrrelser, ADHD, stress med mere. Deltagerne har fået undervisning i psykoedukation, krisehåndtering, selv- stigmatisering og læring af strategier til at mestre sit liv med de styrker og begrænsninger, den enkelte har eller sagt på en anden måde at blive aktørbevidst for sin egen recovery- og rehabiliteringsproces. Ekstern interesse Projektet får også interesse fra blandt andet psykoterapeuter, som ønsker at tilbyde deres kompetence i forbindelse med undervisning. Desuden har vi fået henvendelser om eventuelt partnerskab fra sundhedshuse og boligforeninger, der også ønsker at sætte mental sundhed på dagsordenen. Næste skridt er nu at få udbudt kurser lokalt på Dansk Oplysnings Forbunds mange skoler. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i disse kurser, og kurserne skal blot ses som en økonomisk overkommelig mulighed for at lære at håndtere psykisk sårbarhed og de forskellige livskriser, alle mennesker kan komme ud for. Det er af stor betydning for psykisk sårbare at møde andre i en lignende situation og i samarbejde med en kompetent underviser at opnå indsigt i egne problemer samt finde motivation til at foretage de ændringer i livsmønster, der skal til for mestre hverdagen på en mere hensigtsmæssig måde. Ny skole i Aalborg Projektet ledes af Knud Birk Pedersen, skoleleder på Sind Skolerne i Aalborg, som faktisk har udbudt kurserne de sidste tre år, og fra januar 2015 udbyder dem i en ny afdeling, som kommer til at hedde Skolen for mental sundhed i Aalborg. Afslutningsvis vil projektet blive evalueret af Videnscenter for Folkeoplysning (VIFO) med henblik på at vurdere de enkelte deltageres udbytte af kurserne. 14 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

15 NÅR ANGSTEN HAR TAGET OVERHÅND... Et helt liv uden angst er ikke muligt og heller ikke ønskeligt. At føle angst er en del af det at være menneske. Men for mange mennesker - ja, faktisk for en stor del af befolkningen - bliver angsten så vedvarende og stærk, at det går ud over familielivet, arbejdslivet og fritiden. Omsorg. Jette Svane har tegnet logoet for Mental Sundhed. Når angsten tager overhånd, og man ikke er i stand til at leve det liv, man ønsker, er det vigtigt at få gjort noget ved problemet. På et DOF kursus kan man lære nyttige værktøjer til at håndtere angsten man bliver aktørbevist, og kurserne kan være en stor hjælp i egen recovery- og rehabiliteringsproces. SKOLEN FOR MENTAL SUNDHED I Aalborg har projektet Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen resulteret i oprettelsen af en helt ny skoleafdeling under Sind Skolerne, nemlig Skolen for Mental Sundhed. Skolens kurser, som udbydes under folkeoplysningsloven og lov om specialundervisning for voksne, skal ses som et alternativ eller supplement til antidepressiv medicin og psykologsamtaler, men vil også være et godt tilbud for mennesker som skal udsluses/afsluttes fra et behandlingsforløb. KONSULENTBISTAND OG STØTTE Projektet tilbyder forsat konsulentbistand og støtte til skoler under Dansk Oplysnings Forbund, som ønsker at udbyde kurser omkring metal sundhed. Det kan være til rekruttering af undervisere, hjælp til annoncering, supervision med videre. Skoler, som er interesserede, er velkomne til at kontakte skoleleder Knud Birk Pedersen på telefon Kurserne henvender sig til mennesker, som er motiverede for at ændre på deres tilværelse og tankegang, med det mål at lære at håndtere de psykiske udfordringer, den enkelte har. Der vil blive fokus på recovery og rehabilitering, og kursisterne vil arbejde med forskellige hensigtsmæssige mestringsstrategier, der gør det lettere at tackle hverdagen. Kurserne vil blive udbudt på den måde, at det er muligt at møde andre mennesker med samme problemstillinger som en selv, og der vil således være kurser i angsthåndtering, spiseforstyrrelser, ADHD m.v. DOF SPEKTRUM DECEMBER

16 Portræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund En rigtig god kommune Trods mange udfordringer gennem snart 100 år, fortsætter Gladsaxe Oplysnings Forbund med at være kommunens største aftenskole. Det skyldes blandt andet kompetente folk ved roret og en rigtig god kommune. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent I Gladsaxe har aftenskolerne det egentlig ganske godt. Kommunen prioriterer folkeoplysningen højt ikke bare i ord. For eksempel får aftenskolerne maksimalt tilskud for deres undervisning. Altså den fulde tredjedel af udgiften til almindelig undervisning, og tilsvarende til handicap- og instrumentalundervisning. Dertil kommer, at kommunen giver tilskud til pensionister, efterlønnere, ledige og studenter på 13 kroner per lektion. Aftenskolerne kan desuden få tilskud til undervisningsmaterialer som måtter til bevægelseshold eller redskaber til skolekøkkener. Kommunen har også en initiativpulje til udvikling. Den kom som en afløser for den hedengangne fem procentspulje, der forsvandt ved en lovændring for år tilbage. Vi har en rigtig god kommune, smiler en veltilfreds Jens Thomsen, der er skoleleder i Gladsaxe Oplysnings Forbund eller GOF som skolen hedder i daglig tale. Han sidder på sit kontor i skolens hus lige bag Gladsaxe Rådhus. Et hus som kommunen stiller gratis til rådighed for GOF. Her holder administrationen, der består af Jens Thomsen og skolesekretær Pia Mortensen, til. Desuden er der plads til en smule undervisning, men ellers foregår denne rundt om i kommunen. En synlig aftenskole Jens Thomsen er dog ikke kommet sovende til de gode vilkår. Naturligvis er der stor velvilje og forståelse fra kommunens side, men Jens sørger også for at gøre aftenskolen synlig. Han er næstformand i kommunens folkeoplysningsudvalg, hvori han har siddet i omkring 12 år. Hertil kommer, at han er aktiv i samarbejdsudvalget af aftenskoler i Gladsaxe, hvor aftenskolerne mødes forud for folkeoplysningsudvalgets møder og koordinerer holdninger med videre. Skiltning. Kommunen hjælper med at gøre GOF synligt. Dette arbejde har gennem årene båret frugt. Foruden de nævnte gode vilkår har Jens også været med til at skaffe aftenskolernes kurser på portalen Aftenskole.nu. Han er medlem af styregruppen i Gyngemosehallen (multihal i den gamle DR-by), hvor flere af GOF s kurser afholdes. Jens har også skubbet på til den lokaleregistrering, som samarbejdsudvalget netop er begyndt på at lave og som kommunen efterfølgende overtager. Her registreres alle kommunens lokaler, der er tilgængelige for aftenskolerne, med fotos, adgangsforhold, indretning, opbevaringsmuligheder og andet relevant. Det giver ikke blot et fantastisk overblik over mulighederne, men har også skabt fokus på hidtil uudnyttede faciliteter. Et garvet team Det stod ikke skrevet i kortene, at Jens Thomsen skulle være aftenskoleleder. Han er egentlig uddannet bankmand, og hans indgang til folkeoplysningens verden var 16 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

17 Eget hus. Kommunen stiller GOF's hus til rådighed. da også økonomien. Tilbage i 1996 begyndte Jens som økonomiansvarlig i GOF. Jobbet havde fra begyndelsen et vist format over sig. Ansættelsessamtalen foregik på Christiansborg, da den daværende formand, Hanne Andersen, dengang sad i Folketinget. Om det var den fornemme start skal være usagt, men Jens blev hængende. Efter blot to år blev han dog forfremmet til leder, da den daværende leder fandt andre udfordringer. Økonomien så dengang ikke så overbevisende ud, da skolen havde et stort underskud. Men den økonomiske tilgang til opgaven gjorde, at forretningen begyndte at løbe rundt. Pia Mortensen kom også lidt tilfældigt til jobbet som Men de nye 60-årige ligner ikke dem, der var 60 for bare 10 år siden... skolesekretær i GOF. Efter endt kontoruddannelse fik hun i 1994 gennem sin svigermor et kort job som medhjælper, inden hun skulle på barselsorlov med sit første barn. Hun gjorde så godt indtryk, at hun fik besked på at komme igen efter orloven, og det indvilgede hun i. Jens og Pia er med andre ord et garvet og sammentømret team omkring GOF med mange års erfaring, og de bakkes op af et særdeles kompetent lærerkorps. Skal stadigt udvikle Trods de gode rammer skal Jens og Pia hele tiden være på tæerne for at holde aftenskolen i gang. Krisen rammer også i Gladsaxe. Deltagerne må spare og kan ikke som tidligere gå på to eller flere hold. Det betyder en DOF SPEKTRUM DECEMBER

18 Portræt af Gladsaxe Oplysnings Forbund Godt team. Jens Thomsen og Pia Mortensen har tilsammen 38 års erfaring i Gladsaxe Oplysnings Forbund. mindre nedgang i antallet af hold og i deltagere pr hold. Derfor tænker de i nye baner og i udviklingsområder. En af ideerne er at udsende kursuskataloget bredere ud. I dag husstandsomdeles det i hele Gladsaxe Kommune, men flere af undervisningsstederne ligger tæt på grænsen til de omkringliggende kommuner, så det kunne give god mening at dele ud i nogle af grænseområderne. Jens Thomsen tænker også meget i samarbejder. I år havde de kæmpe succes med Jazzens saga der var en foredrags- og koncertrække med flere af den danske jazzverdens helt store navne. Successen, der blev udsolgt på et kvarter, var arrangeret i samarbejde med Gladsaxe Jazzklub og flere af kommunens kulturelle huse. Samarbejder Desuden samarbejder GOF med kirkerne, biblioteket, Gladsaxe Pigegarde, De Frivilliges Hus, Højtoft (voksne autister) og mange flere. Og så selvfølgelig kommunen. GOF har gennem årene gennemført flere af DOF s be- vægelseskoncepter, som Seniorliv (en af underviserne Birgitte Løye har nu i mange år været bestyrelsesformand i GOF), Tab dig sund og Frivillige motionsvenner. Flere af dem var meget succesfulde, delvist fordi kommunen ydede ekstra støtte. Desværre stoppede aktiviteterne også, da støtten faldt bort. Det har dog ikke svækket Jens Thomsens iver for at kaste sig over nye initiativer, og han håber, at DOF snart kaster sig over udviklingen af nye koncepter. Sidst, men ikke mindst, er både Jens og Pia helt med på, at deres hovedmålgruppe er i plus 60 erne. Men da det er en målgruppe i vækst, bekymrer de sig ikke. Men de nye 60-årige ligner ikke dem, der var 60 for bare 10 år siden, siger Jens Thomsen. De vil noget helt andet, og det skal vi tilpasse os. Jens Thomsen selv nævner sin egen alder, der betyder, at han inden for en overskuelig årrække vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men om det er hans tre ugentlige morgen-roture, der gør det, så ligner han ikke én, der er klar til at kaste håndklædet i ringen endnu. GOF skal nok stå stærkt til at give sig i kast med de næste hundrede år. 18 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

19 Nærvær. Mange undervisere og deltagere nyder at komme på kontoret på Kildebakken 20. RUND FØDSELSDAG Den 11. april 2015 fejrer GOF sit 100 års jubilæum. Den runde dag markeres ved et lukket arrangement men ikke mere lukket end at over 100 mennesker samt 70 undervisere bliver inviteret. Programmet er ikke endeligt fastlagt, men der bliver underholdning ved blandt andet Gladsaxe Pigegarde, som GOF har et tæt samarbejde med. Der kommer også taler ved borgmesteren og andre markante personligheder. Jens Thomsen vil ikke løfte sløret for alle planer, men jubilæet tænkes sammenkørt med fejringen af Grundlovens 100 år. INFO Gladsaxe Oplysnings Forbund Kildebakken 20, 2860 Søborg Startet i 1915 Eget hus (udlånes af kommunen) Nøgletal for 2014: undervisningstimer 300 hold 20 debatarrangementer 70 undervisere deltagere DOF SPEKTRUM DECEMBER

20 Teknologi- og Kommunikationsudvalget Ny VuptiWeb i luften Nu er den nye version af DOF s hjemmesidesystem, VuptiWeb, kommet i luften. Nye funktioner giver en mere dynamisk hjemmeside og et design, der ligner landsorganisationen. Af Dejan Fontana, IT-ansvarlig På Teknologi- og Kommunikationsudvalgets temadag om hjemmesider i oktober, kunne vi afsløre den nye VuptiWeb. Den nye version har en række store ændringer både administrativt, funktionelt og designmæssigt. Udviklingen i IT og ikke mindst i forhold til brugen af de mobile enheder så som tablets og smartphones betyder, at man også skal tænke hjemmesider som noget, der ikke kun skal tilgås via en PC. Det har vi taget højde for i VuptiWeb, så alle hjemmesider er lavet med det såkaldte responsive design. I bund og grund betyder det, at alle elementer på hjemmesiden tilpasses brugerens skærmstørrelse. Ligner DOF s design Designmæssigt følger de nye skabeloner i VuptiWeb DOF s hjemmeside, og på den måde kan vi genbruge nogle funktionelle og grafiske elementer og samtidigt skabe genkendelighed på tværs af skolerne. VuptiWeb indeholder dog den nødvendige fleksibilitet, så skolerne forholdsvis nemt kan ændre hjemmesidens udseende. De største ændringer kan bedst ses i toppen og bunden af siden, som er blevet lidt mere moderne og med nogle nye ikoner. Hvis skolerne har ressourcer og kendskab til programmering, kan de lave deres helt eget design og reelt ændre næsten alt på hjemmesiden bortset fra sidens grundlæggende geometri og funktioner. Sådanne ændringer kan DOF dog ikke love at kunne supportere. Nye funktioner Funktionalitetsmæssigt har vi valgt at fokusere på sektioner. Dette betyder, at siderne kan opdeles i flere forskellige sektioner. Disse er beskrevet med illustrationer her ved siden af. Man bestemmer selv antallet af sektioner og deres rækkefølge. Sektionerne er som udgangspunkt bedst egnet til forsiden, som også er den første side, besøgende lander på. De kan også bruges på de underliggende sider, hvis skolen ønsker det. Dog skal man være opmærksom på, at sektioner ikke har nogen venstremenu, og at al navigation sker via topmenuen og via links på de enkelte elementer i sektionerne. En almindelig side indeholder som hidtil både en venstremenu og topmenu. Ny motor i VuptiWeb Det system, som VuptiWeb bygger på, udvikler sig løbende sammen med den øvrige udvikling på IT-området. Vi følger naturligvis denne udvikling og opgraderer VuptiWeb, når det giver mening. Systemet Umbraco, som er grundlaget for VuptiWeb, har ved den seneste opdatering fået en større overhaling. Det betyder en del tekniske forbedringer af de bagvedliggende processer, der gør hjemmesiderne hurtigere at åbne og mere stabile. Tydeligst er det, at hele redigeringsområdet har fået et nyt design. Grundlæggende fungerer det dog på samme måde som hidtidigt. Den nye VuptiWeb forventes taget i brug i december 2014, hvor vi begynder at overføre skolernes hjemmesider til det nye system. Vi adviserer naturligvis den enkelte skole, inden det sker. Der bliver udbudt kurser først i UDVIKLINGEN PÅ NETTET Den generelle udvikling i brugen af Internettet skaber behov for udviklingen af hjemmesider. Her viser vi nogle nøgletal. I 2014 har næsten 95 procent af danskerne adgang til Internettet. (2004: 70 procent) Omkring 85 procent af danskerne bruger dagligt Internettet. (2005: 56 procent) I dag er der flere ældre i alderen 75 til 89 år, der bruger Internettet (55 procent), end der ikke gør (41 procent). (2010: Bruger: 23 procent. Bruger ikke: 73 procent) Næsten 80 procent har handlet på Internettet. (2004: 42 procent) 46 procent går på Internettet via mobiltelefon. (2012: 29 procent) Kilde: Danmarks Statistik 20 DOF SPEKTRUM DECEMBER 2014

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole

Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Rapport over projektets forløb og resultater Rapporten er udarbejdet i september 2014 af: Line Høgh, DOF Indhold Baggrund for projektet side 2 Opstart og organisering

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Handicapundervisning i Københavns Kommune Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

En million danskere tager ikke fejl!!

En million danskere tager ikke fejl!! Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Dansk Oplysnings Forbund Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Telefon 70 20 60 20 www.danskoplysning.dk hc@danskoplysning.dk 21.

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 12. nov. kl. 10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles velkomst, sang osv. 10.15 12.00 Fælles oplæg & gruppesessions 12.00

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer.

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere