KiU og professionsdidaktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KiU og professionsdidaktik"

Transkript

1 KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i skolen. Med afsæt i disse undersøgelser af hvorledes deltagelse i kompetenceløftet KiU kan sætte sig spor i skolens praksis, tager projektet endvidere sigte på at udvikle anbefalinger til en praksisintegrerende didaktik, der kan inspirere såvel grundefter og videreuddannelser af lærere. Projektet vil endvidere udvikle anbefalinger til, hvorledes organisationsmæssige tiltag i skolen kan støtte læreres praksisudvikling. Baggrund og kontekst Som konsekvens af folkeskolereformen stilles der nye krav til lærernes faglige viden, deres didaktiske- og samarbejdsmæssige kompetencer. Målet er, at 80% af alle lærere i 2016 har undervisningsfagskompetence, og at 95 % af alle lærere i 2020 har undervisningsfagskompetence i de fag de underviser i. Reformens bestemmelse om fuld kompetencedækning er rammesat af en fordring om samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler: Kommunerne har ansvaret for, at undervisningen på kommunens skoler varetages af lærere, der har læreruddannelse (eller tilsvarende kompetence) i de fag, de underviser i. Professionshøjskolerne har til opgave af udbyde en uddannelse i læreruddannelsens undervisningsfag, herunder et kompetenceafklaringssystem, der kan afdække lærernes kompetenceudviklingsbehov i det respektive undervisningsfag. Opgaven om fuld kompetencedækning, bliver i daglig tale kaldt kompetenceløft i undervisningsfag (KiU). KiU efteruddannelse gennem læreruddannelse I VIA udbydes KiU efteruddannelse gennem læreruddannelse, hvormed formel undervisningskompetence i et undervisningsfag kan opnås ved at lærerne i kommunens skolevæsen følger ét eller flere moduler af undervisningsfaget. Et KiU-forløb består af en kompetenceafklaringssamtale (KAS), undervisning i særligt tilrettelagte moduler og afsluttes med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget KiU er et forsøg på at betegne en opgave, der både kan karakteriseres som grunduddannelse og som efteruddannelse. Grundlæggende er KiU en formelt kompetencegivende uddannelse i undervisningsfag dvs. en uddannelse, der efterfølgende formelt udvider lærerens oprindelige lærereksamen med endnu et undervisningsfag, og dermed giver ret til at forestå undervisning i faget på en skole, hvor som helst i landet. KiU er i den forstand læreruddannelse (grunduddannelse). Omvendt er KiU efteruddannelse, eftersom den, der uddanner sig, allerede er fungerende professionel lærer. Dobbeltbetegnelsen underbygges yderligere af, at KiU som læreruddannelse netop er underlagt samme jura (love, bekendtgørelser, studieordninger mv.) som ordinær uddannelse i undervisningsfagene. Og dog er der en række forhold, der fordrer særlig fortolkning og en anden rammesætning end den ordinære grunduddannelse, netop fordi de studerende i KiU er professionelt udøvende lærere blot i et for læreren formelt set nyt undervisningsfag. KiU er på den måde et nyt uddannelsesfænomen - en klon mellem traditionel grunduddannelse og traditionel efterud- Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 1

2 dannelse. Alle uddannelsesforløb i KiU er særligt tilrettelagte dvs. at de afviger fra tilrettelæggelse og rammesætning af forløb i den ordinære grunduddannelse og i grunduddannelsens ordinære moduler Modeller for særligt tilrettelagte moduler i KiU Eftersom KiU afhænger af, hvordan samarbejdet med den enkelte kommune etableres og udvikler sig, er der en vis variation i, hvordan KiU tager form. I løbet af 2014 har der tegnet sig følgende modeller for, hvordan KiU konkret er udmøntet: Model 1: Praksisintegrerede moduler Et modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på ca. 10 uddannelsesdage over et forløb på ½ til 1 år. Undervisningen knyttes tæt til lærernes arbejde i egen undervisningspraksis, evt. også til et fagteam/ årgangsteam på skolen. Model 2: Kompakte moduler Et kompakt modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på uddannelsesdage over et forløb på 6-7 uger. Praksis kan inddrages med reference til deltagernes egen lærer- og skolepraksis, men deltagerne i modulet er fuldtidsstuderende og fritaget fra lærerarbejde på egen skole i perioden. Særlige udfordringer i planlægning og rammesætning af KiU Allerede i den første gennemførelse af forløbene kan projektgruppen identificere udfordringer i planlægning og rammesætning. Der kan f.eks. nævnes at: Praksisintegrerede moduler fordrer høj grad af bevågenhed på udvikling/involvering af egen organisation fra kommunens/skolens side. Rammerne for lærerne på uddannelse er uklare. Særligt i praksisintegrerede moduler har implementering af lov 409 haft betydning for uddannelsens tilrettelæggelse og opstart. Adgang til KiU er i kontrast til de gældende adgangskrav til undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse. Pt. er adgangskravet alene en læreruddannelse (og evt. undervisningserfaring i faget). KAS som afdækningsværktøj er ikke evalueret i sin helhed. Der er gennemført en evaluering af det tekniske system (Rambøll Results). Men der er ikke gennemført en evaluering af de kvalitative elementer i KAS: Hvad afdækkes ved KAS? Hvad kan KAS bruges til, hvad ikke, faldgruber etc. Der har været udfordringer med udvikling af særligt tilrettelagte moduler. Udgangspunktet har været, at der udarbejdes modulbeskrivelser på grundlag af KAS. Det genererer en meget stor mængde moduler. Den ordinære læreruddannelses formelle krav om deltagelsespligt, modulprøver og/eller modulgennemførelse, gælder ikke ved deltagelse i undervisning på KiU-moduler. Enhver lærer i skolen principielt kan indstilles til/købe sig adgang til en kompetencemålsprøve i et hvilket som helst undervisningsfag. Dog kræver dette en indstilling fra skoleleder/kommune. Kompetencemålsprøven er ens uanset, hvordan et undervisningsfag studeres ordinært eller i KiU. Men prøveformerne er pt. i udpræget grad uddannelsestraditionelle og rettet mod studerende i den ordinære læreruddannelse. Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 2

3 Dilemmaer På forhånd har projektgruppen nogle antagelser om en række dilemmaer, der kan give både særlige udfordringer, men også nye muligheder, i forbindelse med den storskalaindsats som KiU er. Der er som nævnt tale om en helt ny form for uddannelsesforløb, der afsluttes med en prøve, der kan få konsekvenser for deltagernes mulighed for at undervise i det pågældende fag. En prøve som i kraft af deltagernes forudsætninger og uddannelsesforløbets betingelsesmomenter kunne fordre anderledes prøveformer. Der er tale om undervisningsforløb for lærere, der ikke har formelle kompetencer i et konkret undervisningsfag, men som er ansat på en skole og har erfaringer både med undervisning generelt og i nogle tilfælde også med undervisning i det fag, de skal have et kompetenceløft i. Der er således hverken tale om en egentlig grunduddannelse eller en egentlig efteruddannelse men snarere en speciel form for professionsvidereuddannelse med grunduddannelsesdele i sig. Der er på sin vis tale om en blanding af de tre allerede kendte former for uddannelse; grund-, efter- og videreuddannelse, idet uddannelsen juridisk set er rammesat som et grunduddannelsesforløb, mens deltagernes forudsætninger er kendetegnende for deltagere i efter- og videreuddannelsesforløb. Dette stiller nye og anderledes krav til undervisningens form og indhold, krav om en ny didaktik og dermed også nye og anderledes krav til underviserne. Dette gælder især fokus på at imødekomme deltagernes særlige forudsætninger i form af erfaringer som lærer, og for flere af deltagerne erfaringer med undervisningspraksis i det pågældende fag. Som led i bestræbelsen på faglig udvikling og som en konsekvens af arbejdstidslov 409 for lærere er kommunerne/skolerne også optaget af at udvikle stærkere fagteam med karakter af lærende fællesskaber, mere fælles planlægning og videndeling, altså at udvikle skolernes kulturer i højere grad mod lærende organisationer. Mange kommuner ønsker derfor, at dette perspektiv indgår i KiU. Nogle kommuner har måske også med disse initiativer i større eller mindre grad skelet til, hvad man fra den internationale forskning ved om design af professionel udvikling for in-service lærere. F.eks. er der bred konsensus om 1, at det er centralt med: længerevarende forløb med tid til iværksættelse af nye tiltag lokalt og til refleksion/undersøgelse sammen med kolleger fokus på aktive kooperative læreprocesser, herunder deltagelse af flere lærere fra samme skole om muligt sammenhæng mellem det, der arbejdes med på kursus, og det, der afprøves lokalt i egen klasse og i samarbejde med kolleger. Det må dog bemærkes, at genstandsfeltet i meget af denne forskning er professionelle udviklingsaktiviteter, der ikke nødvendigvis har skullet føre til formel undervisningskompetence med en afsluttende prøve/eksamen. Dette forhold kan forventes at have stor indflydelse på den enkelte lærers egen intentionalitet. Populært sagt er den enkelte lærers dagsorden ikke nødvendigvis den samme som skoleledelsens. Det kunne f.eks. forventes at gælde det velbegrundede ønske fra en række skoleledere om, at opnå en form for synergi, så investeringen i, at den enkelte lærer får formel kompetence i de respektive fag, samtidig giver et spin-off i form af, at lærere, der deltager i KiU, er med til at initiere en udvikling af skolens fagteamsamar- 1 Fx Desimone, L.M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher 38(3), Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 3

4 bejde. Dilemmaer vil forventes særligt at kunne opstå, hvis kompetencemålsprøverne ikke får fokus på den skolekultur-udviklende dimension, men kun på den enkelte lærers faglige og fagdidaktiske kompetencer. Desuden kan der være dilemmaer knyttet til magt-relation og etik, når det er forløb med en formel prøve, som kan få stor betydning for den pågældende lærers jobmæssige fremtid. Som opsamling kan siges, at der er behov for at udvikle en ny didaktik til denne kompetenceudvikling i et undervisningsfag/ professions-videreuddannelsesforløb. En didaktik, der bl.a. tager udgangspunkt i, inddrager og videreudvikler lærerenes forskellige allerede erhvervede faglige og didaktiske kompetencer og erfaringer har fokus på samspil mellem teori og praksis har fokus på samspil mellem profession og uddannelse kan tilgodese to forskellige tilgange til undervisningen, én med fokus på den enkelte aktør og én tilgang, med fokus på aktøren som medlem af en organisation / team/ faglige fællesskaber kan bidrage til udvikling af fagteam og faglige kulturer som led i en organisationsudvikling samtidig med individuel uddannelse Formål og forskningsspørgsmål Forskningsprojektets genstandsfelt Figur 1: Forskningsprojektets genstandsfelt Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 4

5 Projektets formål Ud fra ovenstående er projektets formål 1. At undersøge, på hvilke måder KiU forløbene sætter sig spor i praksis i skolen, og hvilke elementer i uddannelsen, der har betydning for dette. 2. At udvikle anbefalinger til skolers organisationsmæssige tiltag, som kan støtte læreres praksisudvikling. 3. At udvikle anbefalinger til prøveformer i KiU-uddannelsen. 4. At identificere centrale elementer i - og anbefalinger til KiU-uddannelsesforløb for erfarne lærere, der ikke formelt har undervisningskompetence i et fag (en KiU didaktik). 5. At udvikle form og indhold til et kompetenceudviklingsforløb for KiU-undervisere, på såvel kort sigt (støtte til og videndeling mellem undervisere der allerede er i gang), og på længere sigt. 6. På baggrund af forskningen i KIU-didaktikken, at udvikle anbefalinger til den ordinære læreruddannelse - didaktisk og organisationsmæssigt. Forskningsspørgsmål 1. På hvilke måder sætter KiU-uddannelsen sig spor i skolens praksis? a) Gennem hvilke processer i lærerens praksis i skolen omsættes elementer fra KIU, og hvad omsættes de til? b) Hvilke elementer i KiU-uddannelsen understøtter dette? 2. Hvordan kan organisationsmæssige tiltag i skolen fremme den enkelte lærers omsætning af elementer fra KiU til undervisningspraksis? 3. Hvilke konstruktive principper for KIU-prøven kan identificeres? 4. Hvilke centrale principper i en KiU didaktik, som konstruktivt integrere deltagernes særlige forudsætninger og deres forankring i en skoleorganisation, kan identificeres, baseret på forskningsspørgsmål 1-3? 5. Hvordan understøttes KiU-underviserne bedst muligt på såvel kort som på lang sigt? 6. Hvilke elementer fra erfaringerne med KIU-uddannelsens indhold og form kan inspirere fremtidig læreruddannelsestænkning og organisering? Kontaktoplysninger For øvrige oplysninger kan der rettes henvendelse til Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIAUC Lisbeth Lunde Frederiksen: Jens Hansen Lund: Peter Hougaard Madsen: Birgitte Lund Nielsen: Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 5

Kompetenceløft i Undervisningsfag

Kompetenceløft i Undervisningsfag Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for

Læs mere

Voksenunderviseruddannelsen

Voksenunderviseruddannelsen Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder

Læs mere

Praktiklærer til læreruddannelsen

Praktiklærer til læreruddannelsen Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny

Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Der er brug for at tænke i kompetencer

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:

Læs mere

temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college

temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Temahæfte PRAKTIKBEDØMMELSE 2 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Indhold

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:... Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Spor 1-Inklusionsindsatsen Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Projektbeskrivelse af praksisnær uddannelse i undervisningsfag

Projektbeskrivelse af praksisnær uddannelse i undervisningsfag Projektbeskrivelse af praksisnær uddannelse i undervisningsfag Silkeborg Kommunes Skoleafdeling udvikler i et samarbejde med VIA-UC et efteruddannelsesforløb målrettet lærere, der underviser i grundskolen,

Læs mere

Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne.

Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne. Projektafrapportering for projekt Uddannelsesudvikling i fysioterapeutuddannelsen aktive studerende i studieaktiviteterne. Arbejdsform Som det fremgår af projekt beskrivelsens afsnit 9.2 vedr. den teoretiske

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

FRA MANDLER TIL pandelapper

FRA MANDLER TIL pandelapper KALUNDBORG modellen FRA MANDLER TIL pandelapper en fortælling om, hvordan lærere og pædagoger i Kalundborg Kommune udvikler og træner deres relationelle kompetencer i deres praksis indledning Fra Mandler

Læs mere

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune. Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødetidspunkt: Torsdag den 13. februar 2014 kl. 14-16 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Afbud: Sagsnr.: Hobrovej 85, Aalborg Lokale

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Uddannelsesudvalg for administrationsbacheloruddannelsen. 1. Oversigt over udvalgets medlemmer... 2. 2. Fælles uddannelsesudvalgsmøde kl. 13-14...

Uddannelsesudvalg for administrationsbacheloruddannelsen. 1. Oversigt over udvalgets medlemmer... 2. 2. Fælles uddannelsesudvalgsmøde kl. 13-14... Referat Mødedato: Onsdag den 25. februar 2016 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Journalnummer: Deltagere: Mødesekretær: University College Sjælland Slagelsevej 70-74,

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl. 12.30-15.30 15.30

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013

Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013 1 Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD Senest opdateret januar 2013 2 Om strategi for kompetenceudvikling Formål At understøtte kompetenceudvikling på organisatorisk

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11. Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale B128

Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11. Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, mødelokale B128 Mødeforum: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen Dato: 30-05-2012 Tid: 12:00 16:00 Journalnr.: U0200-7-04-21-11 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Campus Silkeborg, Nattergalevej 1,

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere