KiU og professionsdidaktik
|
|
- Pernille Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i skolen. Med afsæt i disse undersøgelser af hvorledes deltagelse i kompetenceløftet KiU kan sætte sig spor i skolens praksis, tager projektet endvidere sigte på at udvikle anbefalinger til en praksisintegrerende didaktik, der kan inspirere såvel grundefter og videreuddannelser af lærere. Projektet vil endvidere udvikle anbefalinger til, hvorledes organisationsmæssige tiltag i skolen kan støtte læreres praksisudvikling. Baggrund og kontekst Som konsekvens af folkeskolereformen stilles der nye krav til lærernes faglige viden, deres didaktiske- og samarbejdsmæssige kompetencer. Målet er, at 80% af alle lærere i 2016 har undervisningsfagskompetence, og at 95 % af alle lærere i 2020 har undervisningsfagskompetence i de fag de underviser i. Reformens bestemmelse om fuld kompetencedækning er rammesat af en fordring om samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler: Kommunerne har ansvaret for, at undervisningen på kommunens skoler varetages af lærere, der har læreruddannelse (eller tilsvarende kompetence) i de fag, de underviser i. Professionshøjskolerne har til opgave af udbyde en uddannelse i læreruddannelsens undervisningsfag, herunder et kompetenceafklaringssystem, der kan afdække lærernes kompetenceudviklingsbehov i det respektive undervisningsfag. Opgaven om fuld kompetencedækning, bliver i daglig tale kaldt kompetenceløft i undervisningsfag (KiU). KiU efteruddannelse gennem læreruddannelse I VIA udbydes KiU efteruddannelse gennem læreruddannelse, hvormed formel undervisningskompetence i et undervisningsfag kan opnås ved at lærerne i kommunens skolevæsen følger ét eller flere moduler af undervisningsfaget. Et KiU-forløb består af en kompetenceafklaringssamtale (KAS), undervisning i særligt tilrettelagte moduler og afsluttes med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget KiU er et forsøg på at betegne en opgave, der både kan karakteriseres som grunduddannelse og som efteruddannelse. Grundlæggende er KiU en formelt kompetencegivende uddannelse i undervisningsfag dvs. en uddannelse, der efterfølgende formelt udvider lærerens oprindelige lærereksamen med endnu et undervisningsfag, og dermed giver ret til at forestå undervisning i faget på en skole, hvor som helst i landet. KiU er i den forstand læreruddannelse (grunduddannelse). Omvendt er KiU efteruddannelse, eftersom den, der uddanner sig, allerede er fungerende professionel lærer. Dobbeltbetegnelsen underbygges yderligere af, at KiU som læreruddannelse netop er underlagt samme jura (love, bekendtgørelser, studieordninger mv.) som ordinær uddannelse i undervisningsfagene. Og dog er der en række forhold, der fordrer særlig fortolkning og en anden rammesætning end den ordinære grunduddannelse, netop fordi de studerende i KiU er professionelt udøvende lærere blot i et for læreren formelt set nyt undervisningsfag. KiU er på den måde et nyt uddannelsesfænomen - en klon mellem traditionel grunduddannelse og traditionel efterud- Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 1
2 dannelse. Alle uddannelsesforløb i KiU er særligt tilrettelagte dvs. at de afviger fra tilrettelæggelse og rammesætning af forløb i den ordinære grunduddannelse og i grunduddannelsens ordinære moduler Modeller for særligt tilrettelagte moduler i KiU Eftersom KiU afhænger af, hvordan samarbejdet med den enkelte kommune etableres og udvikler sig, er der en vis variation i, hvordan KiU tager form. I løbet af 2014 har der tegnet sig følgende modeller for, hvordan KiU konkret er udmøntet: Model 1: Praksisintegrerede moduler Et modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på ca. 10 uddannelsesdage over et forløb på ½ til 1 år. Undervisningen knyttes tæt til lærernes arbejde i egen undervisningspraksis, evt. også til et fagteam/ årgangsteam på skolen. Model 2: Kompakte moduler Et kompakt modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på uddannelsesdage over et forløb på 6-7 uger. Praksis kan inddrages med reference til deltagernes egen lærer- og skolepraksis, men deltagerne i modulet er fuldtidsstuderende og fritaget fra lærerarbejde på egen skole i perioden. Særlige udfordringer i planlægning og rammesætning af KiU Allerede i den første gennemførelse af forløbene kan projektgruppen identificere udfordringer i planlægning og rammesætning. Der kan f.eks. nævnes at: Praksisintegrerede moduler fordrer høj grad af bevågenhed på udvikling/involvering af egen organisation fra kommunens/skolens side. Rammerne for lærerne på uddannelse er uklare. Særligt i praksisintegrerede moduler har implementering af lov 409 haft betydning for uddannelsens tilrettelæggelse og opstart. Adgang til KiU er i kontrast til de gældende adgangskrav til undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse. Pt. er adgangskravet alene en læreruddannelse (og evt. undervisningserfaring i faget). KAS som afdækningsværktøj er ikke evalueret i sin helhed. Der er gennemført en evaluering af det tekniske system (Rambøll Results). Men der er ikke gennemført en evaluering af de kvalitative elementer i KAS: Hvad afdækkes ved KAS? Hvad kan KAS bruges til, hvad ikke, faldgruber etc. Der har været udfordringer med udvikling af særligt tilrettelagte moduler. Udgangspunktet har været, at der udarbejdes modulbeskrivelser på grundlag af KAS. Det genererer en meget stor mængde moduler. Den ordinære læreruddannelses formelle krav om deltagelsespligt, modulprøver og/eller modulgennemførelse, gælder ikke ved deltagelse i undervisning på KiU-moduler. Enhver lærer i skolen principielt kan indstilles til/købe sig adgang til en kompetencemålsprøve i et hvilket som helst undervisningsfag. Dog kræver dette en indstilling fra skoleleder/kommune. Kompetencemålsprøven er ens uanset, hvordan et undervisningsfag studeres ordinært eller i KiU. Men prøveformerne er pt. i udpræget grad uddannelsestraditionelle og rettet mod studerende i den ordinære læreruddannelse. Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 2
3 Dilemmaer På forhånd har projektgruppen nogle antagelser om en række dilemmaer, der kan give både særlige udfordringer, men også nye muligheder, i forbindelse med den storskalaindsats som KiU er. Der er som nævnt tale om en helt ny form for uddannelsesforløb, der afsluttes med en prøve, der kan få konsekvenser for deltagernes mulighed for at undervise i det pågældende fag. En prøve som i kraft af deltagernes forudsætninger og uddannelsesforløbets betingelsesmomenter kunne fordre anderledes prøveformer. Der er tale om undervisningsforløb for lærere, der ikke har formelle kompetencer i et konkret undervisningsfag, men som er ansat på en skole og har erfaringer både med undervisning generelt og i nogle tilfælde også med undervisning i det fag, de skal have et kompetenceløft i. Der er således hverken tale om en egentlig grunduddannelse eller en egentlig efteruddannelse men snarere en speciel form for professionsvidereuddannelse med grunduddannelsesdele i sig. Der er på sin vis tale om en blanding af de tre allerede kendte former for uddannelse; grund-, efter- og videreuddannelse, idet uddannelsen juridisk set er rammesat som et grunduddannelsesforløb, mens deltagernes forudsætninger er kendetegnende for deltagere i efter- og videreuddannelsesforløb. Dette stiller nye og anderledes krav til undervisningens form og indhold, krav om en ny didaktik og dermed også nye og anderledes krav til underviserne. Dette gælder især fokus på at imødekomme deltagernes særlige forudsætninger i form af erfaringer som lærer, og for flere af deltagerne erfaringer med undervisningspraksis i det pågældende fag. Som led i bestræbelsen på faglig udvikling og som en konsekvens af arbejdstidslov 409 for lærere er kommunerne/skolerne også optaget af at udvikle stærkere fagteam med karakter af lærende fællesskaber, mere fælles planlægning og videndeling, altså at udvikle skolernes kulturer i højere grad mod lærende organisationer. Mange kommuner ønsker derfor, at dette perspektiv indgår i KiU. Nogle kommuner har måske også med disse initiativer i større eller mindre grad skelet til, hvad man fra den internationale forskning ved om design af professionel udvikling for in-service lærere. F.eks. er der bred konsensus om 1, at det er centralt med: længerevarende forløb med tid til iværksættelse af nye tiltag lokalt og til refleksion/undersøgelse sammen med kolleger fokus på aktive kooperative læreprocesser, herunder deltagelse af flere lærere fra samme skole om muligt sammenhæng mellem det, der arbejdes med på kursus, og det, der afprøves lokalt i egen klasse og i samarbejde med kolleger. Det må dog bemærkes, at genstandsfeltet i meget af denne forskning er professionelle udviklingsaktiviteter, der ikke nødvendigvis har skullet føre til formel undervisningskompetence med en afsluttende prøve/eksamen. Dette forhold kan forventes at have stor indflydelse på den enkelte lærers egen intentionalitet. Populært sagt er den enkelte lærers dagsorden ikke nødvendigvis den samme som skoleledelsens. Det kunne f.eks. forventes at gælde det velbegrundede ønske fra en række skoleledere om, at opnå en form for synergi, så investeringen i, at den enkelte lærer får formel kompetence i de respektive fag, samtidig giver et spin-off i form af, at lærere, der deltager i KiU, er med til at initiere en udvikling af skolens fagteamsamar- 1 Fx Desimone, L.M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher 38(3), Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 3
4 bejde. Dilemmaer vil forventes særligt at kunne opstå, hvis kompetencemålsprøverne ikke får fokus på den skolekultur-udviklende dimension, men kun på den enkelte lærers faglige og fagdidaktiske kompetencer. Desuden kan der være dilemmaer knyttet til magt-relation og etik, når det er forløb med en formel prøve, som kan få stor betydning for den pågældende lærers jobmæssige fremtid. Som opsamling kan siges, at der er behov for at udvikle en ny didaktik til denne kompetenceudvikling i et undervisningsfag/ professions-videreuddannelsesforløb. En didaktik, der bl.a. tager udgangspunkt i, inddrager og videreudvikler lærerenes forskellige allerede erhvervede faglige og didaktiske kompetencer og erfaringer har fokus på samspil mellem teori og praksis har fokus på samspil mellem profession og uddannelse kan tilgodese to forskellige tilgange til undervisningen, én med fokus på den enkelte aktør og én tilgang, med fokus på aktøren som medlem af en organisation / team/ faglige fællesskaber kan bidrage til udvikling af fagteam og faglige kulturer som led i en organisationsudvikling samtidig med individuel uddannelse Formål og forskningsspørgsmål Forskningsprojektets genstandsfelt Figur 1: Forskningsprojektets genstandsfelt Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 4
5 Projektets formål Ud fra ovenstående er projektets formål 1. At undersøge, på hvilke måder KiU forløbene sætter sig spor i praksis i skolen, og hvilke elementer i uddannelsen, der har betydning for dette. 2. At udvikle anbefalinger til skolers organisationsmæssige tiltag, som kan støtte læreres praksisudvikling. 3. At udvikle anbefalinger til prøveformer i KiU-uddannelsen. 4. At identificere centrale elementer i - og anbefalinger til KiU-uddannelsesforløb for erfarne lærere, der ikke formelt har undervisningskompetence i et fag (en KiU didaktik). 5. At udvikle form og indhold til et kompetenceudviklingsforløb for KiU-undervisere, på såvel kort sigt (støtte til og videndeling mellem undervisere der allerede er i gang), og på længere sigt. 6. På baggrund af forskningen i KIU-didaktikken, at udvikle anbefalinger til den ordinære læreruddannelse - didaktisk og organisationsmæssigt. Forskningsspørgsmål 1. På hvilke måder sætter KiU-uddannelsen sig spor i skolens praksis? a) Gennem hvilke processer i lærerens praksis i skolen omsættes elementer fra KIU, og hvad omsættes de til? b) Hvilke elementer i KiU-uddannelsen understøtter dette? 2. Hvordan kan organisationsmæssige tiltag i skolen fremme den enkelte lærers omsætning af elementer fra KiU til undervisningspraksis? 3. Hvilke konstruktive principper for KIU-prøven kan identificeres? 4. Hvilke centrale principper i en KiU didaktik, som konstruktivt integrere deltagernes særlige forudsætninger og deres forankring i en skoleorganisation, kan identificeres, baseret på forskningsspørgsmål 1-3? 5. Hvordan understøttes KiU-underviserne bedst muligt på såvel kort som på lang sigt? 6. Hvilke elementer fra erfaringerne med KIU-uddannelsens indhold og form kan inspirere fremtidig læreruddannelsestænkning og organisering? Kontaktoplysninger For øvrige oplysninger kan der rettes henvendelse til Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIAUC Lisbeth Lunde Frederiksen: lluf@via.dk Jens Hansen Lund: je@via.dk Peter Hougaard Madsen: phma@via.dk Birgitte Lund Nielsen: bln@via.dk Forsknings- og udviklingscenter for didaktik VIA University College 5
Kompetenceløft i Undervisningsfag
Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen
Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs meregiver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning
giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereUdviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny
Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Der er brug for at tænke i kompetencer
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereUdkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereProjektbeskrivelse af praksisnær uddannelse i undervisningsfag
Projektbeskrivelse af praksisnær uddannelse i undervisningsfag Silkeborg Kommunes Skoleafdeling udvikler i et samarbejde med VIA-UC et efteruddannelsesforløb målrettet lærere, der underviser i grundskolen,
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen
REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødetidspunkt: Torsdag den 13. februar 2014 kl. 14-16 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Afbud: Sagsnr.: Hobrovej 85, Aalborg Lokale
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereBaggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.
Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs meretemahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college
temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Temahæfte PRAKTIKBEDØMMELSE 2 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Indhold
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mere1. kl. 8.30-9.30 Ansættelsesudvalgsmøde
FOKUS-rådsmøde den 08.06.2012 Mødedato 8. juni 2012 Starttidspunkt 8:30 Sluttidspunkt 14:00 Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Dokumentnavn Dagsorden og referat fra FOKUS-rådsmøde den 08.06.2012
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereInklusion og stærke børnefællesskaber
Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereBørn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...
Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereFRA MANDLER TIL pandelapper
KALUNDBORG modellen FRA MANDLER TIL pandelapper en fortælling om, hvordan lærere og pædagoger i Kalundborg Kommune udvikler og træner deres relationelle kompetencer i deres praksis indledning Fra Mandler
Læs mereFællesmøde med uddannelsesudvalg
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fællesmøde med uddannelsesudvalg 11. November 2015 UNIVERSITY COLLEGE PROGRAM for fællesmøde for uddannelsesudvalg Kl. 12.00 12.10 Kl. 12.10 13.10 Velkomst v. rektor Erik Knudsen
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereSeminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling
Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereSKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013
1 Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD Senest opdateret januar 2013 2 Om strategi for kompetenceudvikling Formål At understøtte kompetenceudvikling på organisatorisk
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBehov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland
Behov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland University College Sjælland udbyder i dag en lang række professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser inden for de sundheds-, lærer-, pædagog-,
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereSEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017
SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mere