KIRKENYT. osted, allerslev, rorup og glim sogne

Transkript

1 KIRKENYT osted, allerslev, rorup og glim sogne Juli - August - September - Oktober

2 INDHOLD: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: om bladet Indhold, om bladet, Ansigt til ansigt. Det historiske hjørne. Velkommen til nyt kirkeligt personale. Arrangementer i Rorup og Glim. Side 6-7: Fælles kalender. Side 8-9: Arrangementer i Osted og Allerslev. Side 10: Side 11: Side 12: Hvor længe skal der holdes liv i os? Navne og adresser. Bagsiden. Kirkebladet for Osted, Allerslev, Rorup og Glim sogne er planlagt til at udkomme tre gange om året i månederne februar, juni og oktober. Bladet udgives af de fire menig hedsråd og redigeres af sognepræsterne. Det trykkes i eksemplarer af Midtsjællands Bogtryk i Tølløse og distribueres som tillæg i Midtsjællands Folkeblad i de tre sogne til samtlige husstande. I Glim sogn uddeles det på anden vis. Endvidere ligger kirkebladet fremme i de fire kirker. Forsiden: Foto ved Lasse Christiansen. Det rullende vejkors, Lejre Kulturdag i Glim Kirke. ANSIGT til ANSIGT Fra var Jens Peter B. Rasmussen medlem af menighedsrådet i Rorup Sogn. Han er forretningsfører ved Folkekirken i København og driver også en konsulentvirksomhed. Vil du fortælle lidt om dig selv? Jeg bor på Sandbanken med min familie. Det var egentlig et tilfælde, vi valgte Lejre. Lene, min hustru, og jeg havde boet en del år på Østerbro forinden. Vores tre børn er vokset op her og vi er alle meget glade for at bo her. Hvilken grundholdning har du til livet? Jeg har en kristen grundholdning til livet. Det betyder for mig at vælge meningen til, til trods for alt det, der ikke umiddelbart giver mening. At vælge at have tillid til, at tingene nok vil falde i hak, selvom det ikke umiddelbart ser ud til at gå, som vi kunne ønske det. Grundtvig skriver det meget rammende: Gå da frit enhver til sit, og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. Jeg skal ikke gå og bekymre mig, men gøre mit og blive ved jorden. Det er på mange måder en meget simpel grundholdning, som ikke kræver tidebønner og messer, men opfordrer mig til at passe mit arbejde, min familie og min næste. Hvad betyder kirke og gudstjeneste for dig? Som præstesøn er jeg født ind i en bestemt religion og en bestemt kirke. Så skylder man enten at reagere imod det eller at fortolke det så fornuftigt som muligt. Man kan ikke bare være ligeglad. Jeg er kommet frem til, at det giver god mening, og at man skal bidrage med de muligheder og evner, man nu engang har fået. En gudstjeneste er for mig rammen om et meningsfuldt fællesskab. Jeg holder af forudsigeligheden og genkendeligheden i liturgien. ns sprog kan med sine karakteristiske begreber fortælle om en mening, som vi ellers ikke har ord for i det danske sprog. Ord og begreber virker stærke, når de gentages og alligevel fortæller nyt næste gang. Hvad er den største udfordring kirken står overfor de kommende år? At skabe det meningsfulde, autentiske fællesskab for alle. Folks tilknytning til kirken i dag baserer sig sjældent på en specifik kristen trosretning, men derimod på tilknytningen til et fællesskab, som man gerne vil være en del af, og hvor man føler sig velkommen. Der er mange opfattelser af, hvad dette fællesskab indebærer, og derfor må kirken kunne tilbyde mange forskellige, meningsfulde fællesskaber. Det bliver også en udfordring at holde på de frivillige. Den danske Folkekirke bygger nedefra på frivillighed, og det synspunkt er vigtigt at fastholde, også når man taler om menighedsrådsarbejde. Det vil være en lettelse for mange råd og det vil styrke det frivillige engagement, hvis den administrative del af økonomi, løn, personale og kirkegård blev løftet fra rådene og samlet i en større enhed. 2

3 Glim kirke Det historiske hjørne Lysekroner Billedet til denne lille historie er ikke fundet på Nationalmuseet og det er ikke taget af fotograf Kristian Hude i Kvaliteten var ikke god nok. Derfor må I nøjes med dette lidt yngre billede fra præstens arkiv. På fotoet ses kirkens belysning, en olielampe, der hænger i en synlig bjælke. Lampen er formentlig erstatning for nogle stearinlys. I en beskrivelse af Glim kirke i 1896 er der en lille oplysning om belysningen: I skibet hænger en metallysekrone med 3 store og 4 mindre arme, øverst en dobbeltørn. Den tidssvarende olielampe var i brug frem til 1940, hvor der blev indlagt el i kirken. Lampen blev derefter omforandret til el og var i brug frem til 1960 erne, hvor de moderne PH- kogler blev ophængt. Disse blev i 2009 erstattet af den nuværende belysning. Kirkesølvet Kirkesølvet er skænket til kirken i 1759 af kirkeejeren, lensgreve Johan Ludvig von Holstein på Ledreborg og til afløsning af det, som var røvet af svenske soldater ca. 100 år tidligere. Dåbsfadet Ved døbefonten hænger et gammelt dåbsfad med ciselering af en dobbelthoved ørn. Dåbsfadet havde kirkebestyrelsen åbenbart forsøgt at sælge, for i en skrivelse af 16. april 1914 har Nationalmuseet underkendt salget under henvisning til cirkulære af 15. aug. 1882, som handlede om bl.a. beskyttelse af kirkeinventar. Kakkelovn Varmen om vinteren i Glim kirke har været et problem i mange år. Det var det også denne vinter, men det var nu, fordi olien var stjålet fra olietanken! En påtegning i 1897 fortæller om dårlig varme i kirken. Provsten skriver tilbage, at han da ikke har noget imod, at der sker ændringer ved skorstenen, der går op gennem hvælvingerne. Der blev formentlig opstillet en kakkelovn i 1900 som afløser af en tidligere. Den nye kakkelovn har åbenbart været for ringe, for flere efterfølgende påtegninger ved syn fortæller om mange klager over ringe varme. 19. september 1918 er der en længere beskrivelse af varme, eller mangel på samme og overvejelser for at anskaffe en ny kakkelovn. Det bliver vedtaget at købe en ny kakkelovn; men da kirkekassen ingen penge havde, måtte den låne, og sognerådet måtte garantere lånet. Nyt varmesystem med kakkelovn, murer og det hele kostede kr. Kirkeopvarmning med kakkelovn fortsatte frem til midten af 1960-erne. Når der var kirketjeneste om vinteren, måtte klokkeren - som graveren blev kaldt - møde flere timer før gudstjenesten begyndte. I dag sidder varmerørene under bænkene. De tændes automatisk og det betyder, at et minimalt varmeforbrug i en højhvælvet landsbykirke kan kontrolleres. En ikke helt dokumenteret fortælling oplyser, at der havde været en strid mellem klokkeren og præsten, fordi præsten var ankommet til kirken flere timer, før han skulle og han havde da overrasket klokkeren, der sammen med vennerne sad i kirken og spillede kort, samtidig med at der blev fyret. Det skulle præsten være blevet noget sur over. Det var endt med, at præsten kunne passe sit, så passede klokkeren også sit. Hvem denne klokker var må I vente med til næste gang. Bjarne Vestergaard 3

4 Velkommen til nyt kirkeligt personale I vinter og i foråret ansatte vi ny sanger og ny organist ved Rorup og Glim kirker. Det er en fornøjelse at holde gudstjeneste sammen med dem og jeg håber, at mange af jer vil kigge ind til gudstjeneste for at lytte, synge og hilse på. Nicholaj Siltan er Bakkesanger og rimsmed. Han giver små koncerter, komponerer og fortolker musik med sit helt personlige udtryk. Salmen: Som kornet dør i jorden hørte vi i en skøn nyfortolkning til Lejrekulturdage i. Man kan dog ikke leve af kun at være kirkesanger hos os og derfor er Nicholaj til dagligt lærer ved Østervangsskolen i Roskilde. I har måske mødt ham i Lejre på biblioteket eller ved vuggestuen, for han bor i Mosehuset med sin familie, som tæller en hustru, to små børn og en hundehvalp. Henrik Silver, vores nye organist kommer noget længere væk fra. Faktisk fra området ved Hatting, hvor vi for et par år siden købte et Frobenius orgel fra 1964 til. Henrik er uddannet som musiker og musikpædagog fra konservatorierne i Aarhus og Esbjerg og med tuba som hovedinstrument. Han har i mange år spillet som organist i forskellige kirker i Jylland, i udlandet og i københavnsområdet. Han bor i København med sin familie, som tæller en hustru og tre halvstore drenge. Om aftenen spiller han i Jytte Abildstrøms Teater. Han er let genkendelig, når han kommer kørende i sin bil, for den er overdrysset med nattens stjerner. Til efteråret vil der også være udskiftning på prædikestolen. Jeg er nemlig bevilget studieorlov fra 1. september til 1. december. Cand. Theol. Steen Dilling bliver indsat som præstevikar og varetager forkyndelsen, konfirmandundervisningen og den øvrige præstegerning. Jeg vil studere nyere salmer, prædiken og gudstjenesteforståelse. Formålet er at supplere den praktiske tilgang til fornyelse af gudstjenesten, som vi i 1½ år forsøgte os med i sognene fra Marianne N. Kristensen Kollekter for fra Fra Påskedag: KFUM og KFUK Fra 6. se. Trinitatis: Samvirkende Menighedsplejer Fra 9. se. Trinitatis: Kirkens Korshær Fra høstgudstjenesten: Landsforeningen Arbejde Adler Fra Alle Helgens søndag: KFUM s sociale arbejde i Danmark Fra Juleaften: Børnesagens Fællesråd. Fra Nytårsdag: Danske Sømands- og Udlandskirker. Fra Søndag Septuagesima: Folkekirkens Nødhjælp Fra 2. søndag i fasten: Danmission (Roskilde, Lejre Provstier) 4

5 Arrangementer i Rorup og Glim En aften i selskab med Mozart 28. august kl i Sognehuset Fløjtenist Søren Juhl og pianist Aksel Skjoldan fortæller om Mozart med levende musik og billeder. Oplev den forunderlige fortælling om Mozart, der var et helt ufatteligt begavet menneske: Hør om hans omflakkende barndom, hans forelskelser og faderens styring af ham, hans rejser og ikke mindst om hans musik, som på den ene side er så enkel, men som på anden side alligevel så rig. At spille eller lytte til hans musik er som at gå ind i et simpelt hus, for derefter at opdage, at det er udsmykket som det fineste slot. Søren Juhl og Aksel Skjoldan har været, hvor Mozart blev født, hvor han lærte at spille sine første toner. Hvor end han rejste hen i Europa, har de været tæt i hælene på ham. Overalt har de taget billeder, som ledsager fortællingen om dette enestående menneske, der har givet alle efterfølgende generationer så megen musikglæde. De to musikere spiller musik af Mozart og flere gange er tilhørerne også aktivt medvirkende. Søren Juhl (tv.) har gennem mange år spillet tværfløjte og er til daglig forstander på Slagelse Kloster. Aksel Skjoldan (th.) er uddannet på Det Kgl. danske Musikkonservatorium i København. Høstgudstjenester 15. september i kl september i kl.. Børne- og familiegudstjeneste i samarbejde med spejderne i Lejre. Efter gudstjenesten er der et lille traktement i præstegårdshaven. Fernisering af Mai Brith Jappa Stolts malerier 22. september efter gudstjenesten i. Mai Brith maler oftest med acrylmaling i klare og lyse farver, i helt akvareltyndt og undertiden i tykke lag med spartel og med forskellige strukturmaterialer. Hendes billeder handler næsten altid om mennesker og deres tanker, drømme og relationer. Ofte inspireret af historier hun har hørt eller oplevet, dels som kvinde midt i livet, men også som dybt interesseret i samfundslivet og med stor ømhed for de svageste, børn og ældre. Billederne rummer desuden ofte symboler og elementer fra eventyrene. Malerierne er præget af en stor kærlighed til naturen og her er området omkring Rorup og Lejre en inspirationskilde samt havet og lyset på Ærø. Foredrag af Martin Larsen om muskelsvind 25. september kl i Larsens Længe, Glimvej 7. Med musik og ord vil Martin Larsen denne aften fortælle om, hvordan det er, at gå fra at være en aktiv erhvervsmand til at leve med en kronisk sygdom. Aftensang i kl Fladt land og høj himmel maleren Emil Noldes liv og billeder 23. oktober kl i Sognehuset Foredrag ved sognepræst i Sæby og Gershøj, Helene W. Rasmussen. De modne marker, efterårsskyerne, det flade landskab. Dette landskab, hvor intet træ bryder billedfladen, og hvor en pæl bliver et monument, det drager mig til sig, har maleren Emil Nolde sagt. Mange ville sikkert undre sig over, at han slog sig ned på den flade, kedelige egn, hvor der hverken findes skove, bakker eller bjerge, og hvor der ikke engang vokser træer langs bredden af de små vandløb. Vi ved godt, at vores landskab er beskedent, men til gengæld for den kærlighed, man giver landskabet, giver det den intime iagttager uendelig meget af stille, inderlig skønhed, barsk storhed og stormende vildt liv. Det er marsklandskabet omkring Tønder i det vestlige Slesvig, Nolde beskriver i disse vendinger. Her blev han født i landsbyen Nolde i 1867, i et grænseland, der til skiftende tider har hørt til henholdsvis Danmark og Tyskland. Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt at være født i et grænseland, hvor for og imod, her eller hisset, tegner sig skarpere end andre steder. Den, der bliver født midt i sit hjemland, bliver sparet for megen forvirring og mange opgør, som man må gennemleve i grænselandet siger Nolde, og tilføjer, jeg elskede mit land og skuede uden bitre følelser mod nord og syd. Aftenens foredrag vil handle om Noldes liv, hans udfordringer som kunstner og om hans billeder. Aftensang i kl

6 Juli-November 2013 r og aktiviteter Dato Sted Kl. Beskrivelse Præst Noter 6. juli Lørdag 7. juli 6. s. e. trinitatis 14. juli 7.s.e. trinitatis 21. juli 8.s.e.trinitatis 28. juli 9.s.e.trinitatis 4. august 10.s.e.trinitatis 11. august 11.s.e.trinitatis Stalden i Osted LørdagsKlubben * henviser til gudstjeneste i Osted/Allerslev PJS 17. august Mulighed for lørdagsdåb 18. august 12.s.e.trinitatis 25. august 13.s.e.trinitatis 27. august Tirsdag 28. august Onsdag 1. september 14.s.e.trinitatis 7. september Lørdag 8. september 15.s.e.trinitatis 10. september Tirsdag 15. september 16.s.e.trinitatis 20. september Fredag 22. september 17.s.e.trinitatis Stalden i Osted Sangaften m/ Camilla Donovan Sognehuset i Rorup Koncertforedrag v. Søren Juul og Aksel Skjoldan om Mozart Stalden i Osted LørdagsKlubben * Munkehuset Allerslev og Stalden Salmesangsaften * Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste, KonfINTRO og høstfest Stalden i Osted Fredagstræf: Flemming Dam-Jensen: Mozart og kærligheden og Munkehuset Høstgudstjeneste Høst- og familiegudstjeneste. Spejderne i Lejre medvirker. * * * * 6

7 Juli-November 2013 Dato Sted Kl. Beskrivelse Præst Noter 25. september * Onsdag september 18.s.e.trinitatis 1. oktober Tirsdag 6. oktober 19.s.e.trinitatis 12.oktober Lørdag 13. oktober 20.s.e.trinitatis 20. oktober 21.s.e.trinitatis 22. oktober Tirsdag 23. oktober Onsdag 27. oktober 22.s.e.trinitatis 2. november Lørdag 3. november Alle Helgens dag Larsens Længe, Glimvej 7 Munkehuset i Allerslev Aftensang Foredrag. Martin Larsen: om at leve med muskelsvind Sogneaften m/ H. Nebelong om Richard Wagner Annonceres senere PROVSTIGUDSTJENESTE : Marianne N. Kristensen : Torsten Dam-Jensen : Steen Dilling * Se omtale Kb: kirkebil (se sognet) Kirkekaffe Kirkebil: Taxa Selandia Kirkebilen kan bestilles til gudstjeneste og foredrag i eget sogn og til gudstjeneste og foredrag i de tre andre sogne. Stalden i Osted LørdagsKlubben * henviser til gudstjeneste i Osted/Allerslev Koncert med Via Artis Konsort Sognehuset Aftensang Foredrag Helene Rasmussen: om Emil Nolde. * Stalden i Osted LørdagsKlubben * Menighedsrådsmøder: Rorup Menighedsråd: d , d , d , i Sognehuset kl Glim Menighedsråd: d , d i Sognehuset kl Osted Menighedsråd: den første onsdag i måneden i Stalden kl Allerslev Menighedsråd: den første torsdag i måneden i Munkehuset kl Kirkebil: Taxa Selandia r og aktiviteter

8 Arrangementer i Osted og Allerslev Alphakursus var det noget for dig? Alphakursus er et grundkursus i kristendom for alle uanset tro eller baggrund. I en lang årrække er der blevet afholdt alphakurser over hele landet ja, faktisk i det meste af verden. Et kursus består grundlæggende af tre elementer: spisning, oplæg og samtale. På Alpha er der plads til alle mennesker og alle holdninger. Kurset er særligt for dig, som ikke tror på Gud eller som ikke ved, hvad du skal tro. Her kan du tale med andre om en lang række spørgsmål: Hvem er Jesus? Hvorfor døde Jesus? Hvordan kan jeg tro? Hvorfor og hvordan skal jeg bede? Hvorfor og hvordan skal jeg læse i Bibelen? Hvordan leder Gud os? Hvordan kan jeg stå imod det onde? Hvordan kan jeg få mest muligt ud af resten af mit liv? Der findes endnu ikke et alphakursus i nærheden af os. Derfor forsøger vi at starte ét op i Munkehuset ved Allerslev kirke. Var det noget for dig? Så kontakt sognepræsten. Sang i farver i Stalden Som tidligere år afholder Osted menighedsråd i 2013 to sangaftener under ledelse af kirkens organist Camilla Donovan. Det plejer at være festlige aftener, hvor alle får rørt stemmebåndene. Den anden aften er tirsdag den 27. august. Aftenens tema vil være farver. Både sensommersange og efterårssange kan eksplodere i farver; men der findes også masser af andre sange, hvor farverne har en central rolle for stemningen. Vi vil synge disse sange, hvor sanselighed og billeder får lidt ekstra farve. Naturligvis vil der også være tid til, at deltagerne vælger sange selv. Osted menighedsråd håber, at mange vil have lyst til at synge i Stalden. Man behøver ikke have en god eller stor sangstemme. Eneste forudsætning for at deltage er lyst og nysgerrighed til at synge kendte og ukendte sange sammen med andre. Aftenen begynder kl , og der er gratis adgang. Fyraftenskoret begynder en ny sæson onsdag den 4. september kl i Stalden. Kom og syng med! Høstfest i præstegårdshaven Søndag den 15. september inviteres alle til høstfest i Osted kirke og i præstegårdshaven. Vi begynder i kirken med høstgudstjeneste, hvor vi også byder de nye konfirmander og deres forælde velkomne. Derefter går vi over i præstegårdshaven, hvor vi får lidt at spise og drikke. Fyraftenskoret og et blæserensemble fra Svogerslev medvirker, så det skal nok blive en fornøjelig dag. Der vil også være mulighed for at bese og prøve den nye bro i haven. Fredagstræf i Stalden - Hvem myrdede Mozart? Fredag den 20. september kl er der atter Fredagstræf i Stalden. Denne eftermiddag står i Wolfgang Amadeus Mozarts tegn. Flemming Dam Jensen vil fortælle om hans liv og værk i billeder og toner: Mozart og kærligheden i privatlivet og på scenen. Når Mozart kunne skrive så medrivende, sublim musik, så måtte han da også være et ædelt og ophøjet menneske i tanke, ord og handling? At han har dyrket en række sangerinder er sikkert, men især tre kvinder fik betydning for ham. Kærlighedens mange facetter forelskelsen, forførelsen, forkastelsen, fortvivlelsen og forsoningen belyses hjertegribende i Mozarts operaer. Korte indslag af arier og duetter vil illustrere de følelser, der har præget Mozarts forhold til de tre kvinder. Og så for øvrigt: Hvem myrdede Mozart? Salmesangsaftener i Munkehuset Efter nogle års pause genoptager vi salmesangsaftenerne i Munkehuset, som fremstår i ny og større skikkelse. Vi skal synge kendte og ukendte salmer under ledelse af organisten og sognepræsten. Velkommen til alle sangglade! Vi mødes kl i Munkehuset ved Allerslev kirke - tirsdag den 10. september - tirsdag den 12. november LørdagsKlubben LørdagsKlubben, som normalt finder sted den første lørdag i måneden august og december undtaget er kommet godt i gang. På programmet står fortsat Wagner-musik, Kierkegaard, sang og film. Hver gang udarbejdes et detaljeret pro- 8

9 gram, så man kan se, hvornår de forskellige indslag ligger. Man kan komme og gå, som man har lyst. Programmet lægges i kirkerne og på hjemmesiden. Datoerne for resten af 2013 er: - Lørdag den 6. juli - Lørdag den 7. september - Lørdag den 12. oktober (NB: 2. lørdag i måneden) - Lørdag den 2. november Sogneaften i Munkehuset Richard Wagner 200 år Som deltager i LørdagsKlubben i Stalden ved Osted Præstegård er man særligt privilegeret m.h.t. 200-årsjubilaren Richard Wagner: man får hørt musik fra alle hans operaer. Og er dermed klædt godt på til at høre den store danske Wagner-kender, Henrik Nebelong, fortælle om mesteren ved en sogneaften i Munkehuset onsdag den 1. oktober kl Nogle hader Wagner andre forguder ham. Og så er der naturligvis en stor gruppe imellem, som anerkender hans geni og samtidigt må erkende, at han var en højst usympatisk personlighed med nogle højst betændte meninger. Det er således ubetvivleligt, at Wagner var antisemit, og at han var en vis Hitlers store forbillede. Woody Allen udtalte engang: Hver gang jeg hører Wagners musik, får jeg lyst til at erobre Polen!. Nebelong skrev for nogle år siden en stor Wagner-biografi (Forlaget Vandkunsten 2008), som anbefales enhver med interesse for emnet. Vi har bedt aftenens foredragsholder fokusere særligt på Wagners forhold til kristendommen. Vi holder i samme forbindelse en lille, forsinket fødselsdagsfest (den rigtige dag var 22. maj) ved at drikke lidt godtøl sammen i de nye lokaler. Sangbogen fra Eldorado Koncert i Osted kirke med spansk og latinamerikansk barokmusik Tirsdag den 22. oktober kl bydes der i Osted kirke på en ganske særlig oplevelse: en dramatisk, musikalsk fortælling om to universelle modstridende kræfter. På den ene side jesuittermunkenes idealistiske drøm om at skabe Paradis på jord i den sydamerikanske jungle på den anden side de skruppelløse entreprenører fra den Gamle Verden, for hvem et jordisk paradis alene kunne bygges på guld. Musikken er folkebarok hentet fra samtidige kilder i Spanien og Latinamerika, men i høj grad baseret på populære viser og sange. Instrumenterne er usædvanlige og tæller bl.a. keenanfløjte, mundgige, drejelire, kastagnetter og andet slagtøj. VIA ARTIS KONSORT er et internationalt ensemble med fokus rettet mod musikken fra senmiddelalder til tidlig klassisk periode. Ensemblet er sammensat af professionelle musikere fra Danmark, Sverige og Spanien og blev dannet i Der er gratis adgang. Nyt fra Kirkernes Besøgsvenner Vores notits i sidste kirkeblad bar frugt! Vi fik flere medlemmer, som har tid og lyst til at besøge et andet menneske et par gange eller tre om måneden. Og det er ikke for sent at melde sig som besøgsven. Det er ikke sikkert, at man kommer i gang lige med det samme. Dels er behovet ikke altid lige presserende, dels gælder det jo i høj grad om at finde mennesker, der passer til hinanden med henblik på et besøgsforhold. Som regel er det nu dem, der ønsker besøg, der kommer til at vente længst. Vi, som er besøgsvenner hvad enten vi er i funktion aktuelt eller i venteposition mødes i øvrigt tre-fire gange om året over en kop et ell. andet og lytter til en person, der ved mere end vi om ældrespørgsmål, eller vi drøfter selv spørgsmål og problemer, der er dukket op siden sidst. På den måde får nye besøgsvenner også lidt forhåndsviden om det, de har meldt sig til. Selv om vi endnu ikke har en fast dato, er det næppe for tidligt at gøre opmærksom på et møde forhåbentlig i det nye menighedslokale i sognehuset på Munkedammen i Allerslev i slutningen af september. Her vil vi gerne med en større kreds drøfte det spørgsmål, som vi efterhånden finder presserende. - Hvor længe bryder vi os om, at man holder liv i os? Lidt brutalt udtrykt måske. Men ofte og ikke mindst i dagspressen høres der om den udsigtsløse genopliv-ning af døende, altså af mennesker, som måske selv hellere ville have lov til at dø på en værdig måde. Hvem bestemmer? Hvem bør bestemme? Var det ikke værd at drøfte? Læg derfor mærke til, når mødet annonceres, og mød op og sig din mening. Else Vejlgaard Inger Grønbæk Tlf tlf Se også artiklen: Hvor længe skal der holdes liv i os? i dette blad. Kommende arrangementer Ud over de ovenfor omtalte arrangementer kan vi allerede i god tid meddele, at vi i efteråret 2013 har tænkt os at afholde: Sogneaften i Munkehuset den 28. november Fredagstræf i Stalden den 6. december Julekoncert i Allerslev kirke den 12. december. 9

10 Hvor længe skal der holdes liv i os? Som du vil kunne læse under arrangementer i Osted-Allerslev, påtænker Kirkernes Besøgstjeneste at afholde et arrangement til september i Munkehuset ved Allerslev kirke, hvor ovenstående emne tages op til drøftelse. Det er et vigtigt, men også vanskeligt spørgsmål. Følgende overvejelser kan måske kaste lys over sagen og vække til eftertanke. Da den kendte læge Tage Voss for nylig var til en lægeundersøgelse på Næstved Sygehus, blev han tilbudt en prostata-operation, som kunne sikre, at han ville slippe for at bruge kateder. Den 94-årige læge og forfatter afviste at blive opereret. Jeg sagde til kirurgen; Kan du ikke se, hvor gammel jeg er? Hvor meget restlevetid tror du, jeg har tilbage? Kan det virkelig betale sig for mig at skulle igennem en ubehagelig operation blot for at vinde et par måneder uden kateder?. Og Tage Voss fortsætter: Man bliver nødt til at matche indsatsen med gevinsten. Men det sker alt for ofte, at selv når vi næsten er døde, bliver vi vækket op igen af nidkære idioter, der er så dygtige til deres fag, at de stort set kan få alle til at overleve. Og ofte er patienten så bange for at dø, at han tåler hvad som helst. Tage Voss har for nylig udgivet bogen Kære Doktor Ishøy, hvor han kommer ind på lægefaglige problematikker. Og tidligere på året udkom rapporten Danskerne om livet med sygdom og død, hvoraf det fremgår, at den gamle læge har fat i noget vigtigt. Mange danskere mener, at livskvalitet er vigtigere end livslængde. Næsten to ud af tre adspurgte kunne forestille sig at komme ud i en situation, hvor de ville bede om aktiv dødshjælp. Det lyder jo, som om vi skal have ret til at bestille aflivning, når vi ikke gider leve længere. Eller rettere: når livet bliver så smertefuldt, at man ikke længere holder det ud. Det handler ikke alene om fysisk smerte og ubehag, men også om tab af værdighed og færdigheder samt det psykiske forfald og den fysiske degeneration, som visse måder at dø på indebærer. Det kan smertebehandling ikke afhjælpe. Der er nogle måder at dø på, som simpelthen er uacceptable for mennesker. Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Danmark. Det er lovligt at undlade at behandle eller stoppe en behandling, hvis lægerne vurderer, at det er udsigtsløst. Hvor går grænsen mellem passiv og aktiv dødshjælp? I september 2012 kom Det Etiske Råd med sin seneste udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp, og her er rådet ikke længere enstemmigt imod. Dog peger et overvejende flertal på en styrkelse af den palliative indsats altså den professionelle lindring af mennesker med uhelbredelige sygdomme. Et af de grundlæggende argumenter i modstanden mod aktiv dødshjælp er forestillingen om livets ukrænkelighed: Du må ikke slå ihjel. Alle regioner er modstandere af dødshjælp og selvmord. Men spørger man danskerne, er der et overvældende stort flertal for. Generelt bevæger samfundet sig på mange områder væk fra absolutte værdier, der er båret frem af fællesskabets etik og moral, hen imod mere autonome værdier, hvor det er den enkeltes ret, som står i centrum. Og netop selvbestemmelsen er et kerneargument for mange fortalere for aktiv dødshjælp. Der er hermed lagt op til nogle væsentlige overvejelser, når Kirkernes Besøgstjeneste efter sommerferien indbyder til et arrangement i Munkehuset. Torsten Dam-Jensen. 10

11 Navne og adresser Osted og Allerslev kirker: SOGNEPRÆST Torsten Dam-Jensen, Byvejen 30 A, Osted, 4320 Lejre. Tlf Træffes bedst kl tirsdag - fredag. Mandag fri. tdj@km.dk Præstesekretær: Kirkekontoret, Byvejen 30 A. Ena Nielsen KAEN@km.dk. Træffes tir og tors MENIGHEDSRÅD: Osted menighedsråd: Formand: Hjarne Bjergager Jensen, tlf / Næstformand: Alan Bohn, tlf Kontaktperson: Alan Bohn Kirkeværge: Allan Baunehøj Jensen, tlf Allerslev Menighedsråd: Formand: Kurt Bierbum Tlf Næstformand: Leif Arne Jensen, tlf Kontaktperson og kirkeværge: Finn Krog Christensen. Tlf Personale ved Osted og Allerslev kirker: Graver ved gård: Paul Sander Hansen, Kontor: Byvejen 30 B, Osted, 4320 Lejre. ostedkirkegaard@mail.dk Tlf Mandag fri Gravermedhjælper: Anders Laage-Petersen Graver ved gård: Bruce W. Kiely Tlf Bruce_kiely@tdcadsl.dk Gravermedhjælper: Marianne Riis Diener Organist: Camilla Donovan. Tlf Kirkesanger: Henrik Rasmussen. Tlf Rorup og Glim kirker: SOGNEPRÆST: Marianne N. Kristensen Rorupvej Lejre. Tlf Træffes bedst kl Torsdag bedst kl Mandag fri. mnk@km.dk Præstesekretær: Vedr. sagsbehandling på kirkekontoret. Ena Nielsen tlf kaen@km.dk MENIGHEDSRÅD: Rorup Menighedsråd: Formand: Jens-Erik Mogenstrup. Tlf Kirkeværge: Leif Høgsvig. Tlf Kontaktperson: Stine Byager Tlf Glim Menighedsråd: Formand: Wilhelm Thorst. Tlf Kirkeværge: Tom Ernst Sørensen. Tlf Kontaktperson: Ane Stallknecht. Tlf Personale ved Rorup og Glim kirker: Graver ved gård: Rikke Stengade. Tlf Telefontid bedst tirsdag fredag kl graver@rorupkirke.dk Graver ved gård: Kirsten Jensen. Tlf Træffes efter aftale. Telefontid bedst tirsdag fredag kl glimgraver@mail.dk Organist: Henrik Silver. Tlf Kirkesanger: Nicholaj Siltan. Tlf HJEMMESIDER: Hjemmeside: 11

12 bagsiden En præstepersonlighed Kendere af sognehistorien i Osted-Allerslev vil vide, at Halvdan Helweg var stedets sognepræst i , og at han derefter dannede valgmenighed omkring sig. Allerede kort tid efter forlod han denne stilling og blev efter en tid med anden beskæftigelse sognepræst ved Helligåndskirken i København. Jeg er i anden forbindelse stødt på et interview med Helweg i anledning af hans 70 års fødselsdag den 25. februar 1954 i Kristeligt Dagblad. Med et stærkt udgangspunkt i grundtvigianismen tilsluttede han sig i moden alder Oxford-bevægelsen. Denne bevægelse var en angelsaksisk kristelig vækkelsesbevægelse, som kom til Danmark i 1935, og som især tiltrak præster og kirkefolk med baggrund i Indre Mission og KFUM. Bevægelsen ændrede senere navn til Moralsk Oprustning og fremtrådte nu utilsløret som en amerikansk, antikommunistisk ideologi af fællesreligiøs art. Det følgende er et lille uddrag af fødselsdagsinterviewet, som også rummer ting til eftertanke for os som kirke i dag. - Er De stadig Grundtvigianer? Ja, men Grundtvigianerne har kasseret mig. Fra de Aar, jeg deltog i Gruppebevægelsen, kan jeg huske, at man fra flere Højskoler, der havde bedt mig tale, skrev, at man ikke ville have, at jeg talte noget i forbindelse med Oxfordbevægelsen. Det er grundtvigsk Frisind. Men jeg kan naturligvis ikke løsne mig fra min grundtvigske Arv og ønsker heller ikke at gøre det. - Har De altid været Rebel? Jeg er ingen Rebel, men det er jo vanskeligt at forsøge med noget nyt, hvis man bare gaae pænt og skikkeligt. Jeg har i Virkeligheden opført mig alt for pænt, men noget af det værste herhjemme er jo, hvis man gaar uden for de bestemte Rammer, man selv i sin Ungdom eller andre har fastlagt for én Resten af Livet. - Hvad karakteriserer dansk Kirkeliv i Dag? Den forbløffende Mængde af gode Teologer, vi har. Det er kolossalt, saa skolede og dygtige selv de teologisk studerende er. Personlig har jeg ikke megen Fidus til denne teologiske Perfektibilitet. Jeg tror, den hæmmer i Stedet for at fremme. Til syvende og sidst er Kristendom jo ikke Teologi. En Prædiken kan være saa teologisk rigtig, at den bliver forkert forkert i den Forstand, at den lader Mennesker kolde. Torsten Dam-Jensen