Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Transkript

1 Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden , som blev indgået i november 2009 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, blev det vedtaget at løfte den grundlæggende pædagogiske kompetence blandt lærerne på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Dette blev udmøntet i en bekendtgørelsesændring med virkning fra medio januar Ændringen indebar et krav om, at alle undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne ansat i 2010 eller senere skulle have pædagogiske kvalifikationer mindst svarende til niveauet i en pædagogisk diplomuddannelse. I den forbindelse udviklede Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i samarbejde med VIA University College (VIA) en særlig diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Dato Ref. rs 1/9 Ministeriet for Børn og Undervisning (UVM) ønsker nu at gennemføre en undersøgelse af en række forhold i forbindelse med løftet af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplomniveau. Omdrejningspunktet i undersøgelsen er implementeringen af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. UVM har efter aftale med uddannelsesministeriet bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en sådan undersøgelse. Denne projektbeskrivelse giver en indføring i baggrunden for og formålet med undersøgelsen. Desuden beskrives det foreslåede undersøgelsesdesign, ligesom tidsplan og budget for undersøgelsen skitseres. Baggrund Kravene til lærernes formelle kvalifikationer er beskrevet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 834 af 27/06/2013) 12, hhv. bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (BEK nr 724 af 21/06/2013) 14. Kravene er dels faglige, dels pædagogiske. De ændringer, der trådte i kraft i 2010, og som denne undersøgelse relaterer til, er de pædagogiske krav. Der er imidlertid en sammenhæng forstået således, at opfyldelse af de faglige krav har betydning for muligheden for at blive optaget på (dele) af en pædagogisk diplomuddannelse. Et løft af de grundlæggende pædagogiske kompetencer Kravet i bekendtgørelsen er en pædagogisk uddannelse på diplomniveau. Dette er et løft i forhold til det tidligere krav om pædagogisk læreruddannelse (pædagogikum). Baggrunden for at hæve niveauet for lærernes pædagogiske kvalificering på erhvervsuddannelserne er, at målet om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller lærerne over for udfordringer, der kræver et højt pædagogisk kvalifikationsniveau. Med udgangspunkt i den meget forskelligartede elevgruppe i erhvervsuddannelserne, skal lærerne Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 håndtere en række komplicerede pædagogiske og didaktiske udfordringer. Det gælder ikke mindst planlægning og gennemførelse af differentierede undervisningsforløb samt anvendelse af it som et centralt pædagogisk værktøj, jf. brev til skolerne fra UVM af 24. marts Allerede 19. januar 2010 gik et tilsvarende brev ud til arbejdsmarkedsuddannelserne, hvoraf det fremgik, at tilsvarende ændringer gælder for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelserne. Det nye pædagogiske kvalifikationskrav omfatter alene lærere, der ansættes i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne efter 15. januar, Af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelsen, der skal give diplomniveau, almindeligvis skal påbegyndes senest et år efter ansættelsen og være gennemført inden for 4 år. Dette er imidlertid en skærpelse fra Oprindeligt var kravet 6 år, svarende til gennemførelseskravet for alle diplomuddannelser. En diplomuddannelse svarer til 60 ECTS-point, dvs. et års fuldtidsstudium, og gennemføres normalt som et deltidsstudium over tre år. Dvs. at de første undervisere, der startede i 2010,kan forventes at være færdige med udgangen af Præcis hvor mange, der er startet hhv. har afsluttet eller forventer at afslutte en pædagogisk diplomuddannelse og hvornår, er spørgsmål, som indledningsvis vil blive kortlagt i forbindelse med undersøgelsen. Alle diplomuddannelser er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i deltagernes praktiske erhvervserfaringer, i dette tilfælde altså lærernes erfaringer fra deres daglige undervisning. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der ikke længere indgår krav om praktisk pædagogikum i uddannelsen, altså et rammesat vejledningsforløb på deltagerens hjemskole. Det er derfor interessant, hvordan skolerne bidrager til/støtter deltageren i at skabe sammenhæng mellem teori og (undervisnings)praksis. I bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår det, at Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse har ansvaret for lærernes kvalifikationer og for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering, herunder for tilrettelæggelse af pædagogisk praktisk vejledning for lærere, der følger pædagogisk uddannelse. En tilsvarende formulering findes ikke i erhvervsuddannelsesbekendtgørelsen. 2/9 Pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik I forbindelse med løftet af den grundlæggende pædagogiske kompetence har NCE ved Professionshøjskolen Metropol i samarbejde med VIA udviklet en særlig erhvervspædagogisk diplomuddannelse, der udbydes på de to institutioner samt på UCSYD, UC Sjælland 1 og UC Lillebælt. Det er det samme regelsæt, der gælder for alle udbud, nemlig lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser (BEK nr 768 af 02/07/2012), hvor uddannelsen hører under Det pædagogiske fagområde. Der er en fælles studieordning for uddannelsen. Den seneste version er fra En særlig studievejledning udarbejdes af hvert enkelt udbud. Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, to på 10 ECTS-point og et på 5 ECTSpoint. Hertil kommer to valgfri moduler á 10 ECTS-point samt en afsluttende opgave á 15 1 På UC Sjælland starter uddannelsen imidlertid først op i foråret 2014.

3 ECTS-point 2. Uddannelsen kan tages i sin helhed, hvilket vil være nødvendigt for at opnå diplomniveau (der kan dog gives merit for dele af uddannelsen). Man kan også gennemføre enkelte moduler og få bevis herfor. Dette er en mulighed, som skolerne kan benytte som led i deres almindelige, løbende kompetenceudviklingsindsats. For så vidt angår erhvervsuddannelserne er denne indsats beskrevet i erhvervsuddannelsesbekendtgørelsens 12 stk. 7, hvor det fremgår, at Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring og vejledning om pædagogisk praksis. EVA har flere gange tidligere beskæftiget sig indgående med kompetenceudviklingsindsatsen på skoler der udbyder EUD og/eller AMU, herunder strategisk planlægning af efteruddannelse 3. Dette vil dog ikke være centralt i denne undersøgelse. Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er designet til lærere på erhvervsuddannelserne og erstatter det tidligere pædagogikum for erhvervsskolelærere, som NCE udbød, og som efterfølgende er blevet udfaset. Således er den sidste prøve i teoretisk pædagogikum afholdt i foråret 2013, og sidste mulighed for at aflægge prøve i praktisk pædagogikum vil være i foråret Jf. kravene i bekendtgørelsen kan skolerne imidlertid frit vælge, om de vil benytte denne uddannelse eller en anden pædagogisk uddannelse på diplomniveau. Desuden har skolerne ifølge bekendtgørelserne mulighed for at dispensere for kravet om uddannelse på diplomniveau for at sikre den nødvendige sammensætning af lærerkompetencer på skolen. Det vil være en del af undersøgelsen at kortlægge i hvilken grad skolerne benytter andre uddannelsesmuligheder, herunder på og under diplomniveau. I den forbindelse skal det endvidere belyses, hvilke kriterier og overvejelser, der ligger bag skolernes valg af pædagogisk grunduddannelse for de enkelte lærere. 3/9 Formål og fokusområder UVM ønsker igennem undersøgelsen at opnå viden, der kan anvendes i præcisering af indholdet af og formen på kompetenceudvikling for lærere i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Undersøgelsen skal følge implementeringen af indsatsen for at styrke det grundlæggende niveau for lærernes pædagogiske kompetencer og give en status fem år efter de ændrede krav trådte i kraft. Opkvalificeringen, som undersøgelsen skal belyse, involverer to primære institutionstyper; de erhvervsrettede institutioner, der efterspørger og planlægger lærernes pædagogiske efteruddannelse og støtter og vejleder lærerne undervejs, samt professionshøjskolerne, der udbyder pædagogisk efteruddannelse og planlægger og gennemfører teoretiske kursusforløb, der skal have sammenhæng med praksis. Undersøgelsen omfatter aktiviteter på begge 2 Som for flere andre diplomuddannelser er der sket en ændring undervejs, idet uddannelsen oprindelig bestod af fem moduler á ni ECTS-point samt en afsluttende opgave á 15 ECTS-point. 3 Se fx Efteruddannelse Inspiration til erhvervsskoler om Eud-lærernes-efteruddannelse fra 2009 og Efteruddannelse af lærere ved erhvervsskoler og AMU-centre fra Begge udgivelser ligger på 4 Ændringen falder i øvrigt sammen med, at der er oprettet et fælles pædagogikum for lærere på de gymnasiale uddannelser, dvs. at lærere der underviser på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, nu tager pædagogikum sammen med og efter samme ordning som lærere på stx, hvor lærere på erhvervsskoler tidligere var omfattet af samme krav uanset hvilket niveau eller hvilken uddannelse, de underviste på.

4 institutionstyper. Mens undersøgelsen på udbyderside vil fokusere snævert på de fire udbud af den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, vil undersøgelsen på erhvervsskolesiden se bredere på, hvordan skolerne griber opgaven med at styrke de grundlæggende pædagogiske kompetencer an, både i forhold til lærere, der gennemfører den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, og lærere der gennemfører andre former for kompetenceudvikling. Herunder vil vurdering og valg af, hvilken form for uddannelse, lærerne skal gennemføre, indgå. Fokus vil dog også på skolesiden ligge på opgaven i forhold til nyansatte lærere (efter 15. januar 2010). Undersøgelsen vil have fokus på virkningerne af diplomuddannelsen, både hos den enkelte lærer, på skolen og helt ude hos eleverne på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. EVA vil bestræbe sig på at komme skridtet videre i en mulig virkningskæde end til lærernes oplevede udbytte af uddannelsen, idet vi også spørger ledere og lærere, om de oplever en ændret undervisningspraksis og ikke mindst, om og hvordan dette påvirker eleverne. I den forbindelse vil vi spørge ind til, hvilke indikatorer, der ville kunne sige noget om elevudbyttet evt. mhp. en senere effektundersøgelse. For at undersøge begge sider af opkvalificeringsindsatsen, som beskrevet ovenfor, sætter undersøgelsen fokus på følgende temaer og underpunkter: 1) Skolernes planlægning af lærernes kompetenceudvikling Hvilke kriterier og prioritering lægges til grund, når ledere og efteruddannelsesansvarlige på skolerne beslutter, hvilke lærere der skal have en grundlæggende pædagogisk kvalificering på diplomniveau og i hvilken rækkefølge? Hvilke forhold kan gøre sig gældende for evt. fravalg af pædagogisk kvalificering på diplomniveau? Hvad lægges der vægt på ved valg af uddannelse, herunder erhvervspædagogisk diplomuddannelse og udbyder? Hvordan tænkes den pædagogiske opkvalificering ind i den enkeltes kompetenceudviklingsplan? Et muligt perspektiv: Hvordan tænkes alt dette sammen med skolernes samlede kompetenceplan, jf. 12, stk 7? Og hvad gør skolerne for at skabe sammenhæng mellem de nye og de gamle læreres deltagelse i efteruddannelse og skolens udvikling af egen praksis? 4/9 2. Karakteristik af de lærere, der er i gang med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Nøgletal for lærere, der starter på hhv. gennemfører diplomuddannelsen i erhvervspædagogik eller dele heraf mht. uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og erhvervsuddannelsestilknytning. Karakterniveaet på de enkelte fag? Hvilke moduler og eksaminer er særligt udfordrende? Er der et frafald på disse moduler? Hvordan underviser og motiverer man denne målgruppe (EUD- og AMU-lærerne)? 3. Gennemførelse af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Hvad lægger udbyderne vægt på i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen? Hvad lægger udbyderne vægt på i tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningen? Hvordan oplever de lærer, der gennemfører en diplomuddannelse i erhvervspædagogikundervisningen og vejledningen på professionshøjskolen?

5 Hvordan videreudvikler udbyderne undervisningens indhold og pædagogik, herunder differentieret i forhold til AMU, henholdsvis EUD? Hvilket indhold og hvilken form har udbydernes kontakt med erhvervsrettede institutioner, der leverer deltagere til uddannelsen? 4. Transfer Hvordan arbejder udbyderne med koblingen af undervisningens og vejledningens indhold til lærernes daglige praksis på skolerne? Hvad er lærernes opfattelse af samspillet mellem uddannelsens teoretiske indhold og deres arbejdsopgaver og udfordringer på skolen (teori-praksis)? Hvordan arbejder lærerne selv med at koble uddannelsens indhold til deres daglige arbejdsopgaver på skolen? Hvordan understøtter skolerne de nyansatte lærere i forbindelse med gennemførelsen af diplomuddannelse ifølge skolerne? og ifølge lærerne? 5) Virkninger Hvad oplever EUD- og AMU-lærerne at have fået ud af den erhvervspædagogiske diplomuddannelse? Hvilke elementer af diplomuddannelsen er anvendelige i lærerens daglige undervisning og praksis på skolen, herunder eventuelle forskelle på opfattelsen af dette hos EUD- og AMU-lærere? I hvilket omfang og hvordan oplever ledere og lærere at lærerne har ændret deres undervisning / praksis på skolen som følge af deltagelse i diplomuddannelsen? Hvilke virkninger oplever ledere og lærere på EUD og AMU i forhold til eleverne? Oplever lederne på erhvervsuddannelserne i øvrigt virkninger af det samlede kompetenceløft? 5/9 Undersøgelsesdesign Tema 1-5 ovenfor følger stort set processen for den enkelte nyansatte lærer. Først skal skolen planlægge et kompetenceudviklingsforløb og evt. sende vedkommende på diplomuddannelse. Derefter gennemføres diplomuddannelsen i samspil med den daglige undervisning, men først efter endt forløb viser det fulde udbytte sig. EVA foreslår et design, der i store træk følger samme tidsmæssige logik. Samtidig er der i designet indtænkt, at de enkelte elementer skal give mulighed for løbende afrapportering på undersøgelsen Endelig er der lagt vægt på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder for at få de enkelte perspektiver belyst fra flere vinkler og for på en gang at kunne sige noget overordnet og generelt og samtidig have mulighed for at komme mere i dybden. Nedenstående figur skitserer det samlede design. Efterfølgende uddybes de enkelte elementer:

6 Efterår casebesøg - interview med ledere 1. casebesøg - interview med lærere der er ved at afslutte diplomuddannelse i erhvervspædagogik Februar 2014: 1. status-notat Forår 2014 Besøg på de fem udbud: interview med ledelse Besøg på de fem udbud: interview med undervisere Besøg på de fem udbud: interview med studerende September 2014: 2. statusnotat Efterår 2014 Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender 2. casebesøg - intevriew med ledere 2. casebesøg - interview med dimittender Februar 2015: Afsluttende rapport Caseundersøgelse Hjørnestenen i undersøgelsen er en caseundersøgelse på 6-7 skoler. Der udvælges skoler, der benytter sig af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Det er væsentligt, at der er tale om skoler, der har ansat lærere, der har afsluttet diplomuddannelsen inden 2. skolebesøg (se nedenfor). Der tilstræbes en geografisk spredning, således at de tilsammen benytter de forskellige udbud. Desuden tilstræbes det, at der blandt skolerne er: Én SOSU-skole Mindst to skoler, der udbyder tekniske erhvervsuddannelser Mindst to skoler der udbyder merkantile erhvervsuddannelser Mindst to skoler der udbyder AMU. 6/9 Skoleudvælgelsen gennemføres efter telefonsamtaler med enkelte skoler. Der gennemføres to besøgsrunder på de udvalgte caseskoler, én i efteråret 2013 og én i efteråret På begge besøg gennemføres separate gruppeinterview med ledelsen og med lærere, der er ansat efter januar 2010 og har gennemført diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Der udpeges lærere, der i efteråret 2013 netop har afsluttet uddannelsen eller er i gang med den afsluttende opgave. Det er antagelsen, at vi ved at vælge lærere der allerede ved undersøgelsens start er langt i forløbet, dels kan få mest muligt at vide om det fulde forløb, dels møder lærere, der ved det andet besøg i 2014 er færdige og faktisk har haft mulighed for at anvende noget af det tillærte i praksis 5. På det første besøg er fokus på skolernes tilgang til og planlægning af de nyansatte læreres kompetenceudvikling. Besøget bidrager således til at belyse fokusområde 1 og vil blive af- 5 Fra EVA s evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 ved vi, at lærerne kan have svært ved at nå at anvende det tillærte i praksis, mens uddannelsen er i gang. Først efterfølgende fremstår meningen tydeligere, og vurderingen af teoretisk pædagogikum blev mere positiv set i bakspejlet hos nogle lærere.

7 rapporteret i det første statusnotat i februar Derudover vil vi tale med lederne om deres/skolens bidrag til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og især lærerne kunne bidrage med input til fokusområde 3 og 4 vedrørende diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Disse input bidrager til at kvalificere EVA s forberedelse af de efterfølgende besøg hos og interview med udbyderne af uddannelsen og vil blive afrapporteret sammen med disse i det andet statusnotat i september Desuden kan det kvalificere EVA s udarbejdelse af det efterfølgende spørgeskema til dimittender. På det andet besøg er fokus på anvendelsen af det lærte, det oplevede udbytte og på virkningen. Både ledere og undervisere vil blive spurgt ind til eventuelle tegn på, at kompetenceløftet hos den enkelte og samlet set påvirker eleverne. EVA vil på forhånd, og med udgangspunkt i målene for studieordningen for diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, have udarbejdet en programteori, der dels ser på den virkningskæde, der antages at føre fra lærerens deltagelse i diplomuddannelse i erhvervspædagogik til en ændret elevadfærd, dels opstiller indikatorer for, at de forventede ændringer finder sted. Besøget bidrager således især til at belyse fokusområde 5. Besøget gennemføres efter spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender (se nedenfor) er gennemført, hvilket giver anledning til at få uddybet og belyst forhold, som spørgeskemaundersøgelsen måtte vise interessante. Besøg hos de fire udbydere Der gennemføres en besøgsrunde blandt de fem udbydere af diplomuddannelse i erhvervspædagogik. På hvert besøg gennemføres tre separate interview med ledelsen/ uddannelsesplanlæggerne, underviserne og en gruppe lærere, der er i gang med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Besøgene forsøges planlagt således, at disse lærere alligevel er til stede i forbindelse med undervisning. Gruppen af lærere, der er i gang med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, ønskes sammensat, så de har forskellig erhvervsuddannelsestilknytning, og så både AMU og EUD er repræsenteret. Der ønskes studerende, der i modsætning til de studerende, vi taler med i forbindelse med caseundersøgelsen, har kendskab til den seneste studieordning. 7/9 De tre grupper vil kunne bidrage med forskellige perspektiver på fokusområde 3 og 4, ligesom de lærere, der er i gang med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik vil kunne bidrage til belysningen af det spørgsmål under fokusområde 2, der handler om motivation. Der vil blive afrapporteret fra besøgene i det andet statusnotat, men en samlet belysning af fokusområderne vil først finde sted i den endelige rapport, når besøgene kan sammenholdes med den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender I undersøgelsens afsluttende fase gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige dimittender siden uddannelsen startede. Med dimittender menes lærere, der har bestået den afsluttende opgave. Det forudsættes, at udbyderne ligger inde med kontaktoplysninger på disse dimittender, som de vil udlevere til EVA, og at UVM bistår med at indsamle kontaktoplysninger. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres elektronisk. EVA står for udarbejdelse, pilottest og udsendelse af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager særskilt til at belyse fokusområde 2 og vil desuden bidrage med kvantitativ information om fokusområde 3, 4 og 5. I det omfang den samlede mængde af respondenter gør det muligt, gennemføres der simple kryds mellem responden-

8 ternes besvarelser og baggrundsvariable som køn, uddannelsesbaggrund, erhvervsuddannelsestilhørsforhold og udbud af diplomuddannelse, mhp. at afdække eventuelle forskelle i respondenternes vurderinger af uddannelsen og udbyttet heraf. Spørgeskemaundersøgelsen afrapporteres i den afsluttende rapport. Nedenstående skema giver en samlet oversigt over, hvilke datakilder (vandret), der belyser hvilke fokuspunkter (lodret). Caseundersøgelse 1. besøgsrunde Besøg hos de fire udbydere Caseundersøgelse 2. besøgsrunde Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender 1) Skolernes planlægning X 2) Karakteristik af lærerne X X 3) Gennemførelse X X (X) X 4) Transfer X X (X) X 5) Virkninger X X Afrapportering Resultaterne af undersøgelsen afrapporteres i tre produkter: 1. Et statusnotat, der beskriver skolernes overordnede plan for de nyansatte læreres kompetenceudvikling og brug af erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Notatet baserer sig foruden data indsamlet ved første runde casebesøg på en mindre spørgeskemaundersøgelse gennemført af EVA for UVM i forbindelse med opfølgning på kvalitetsinitiativer i FL Dette notat afleveres til UVM 28. februar Et statusnotat, der skitserer de foreløbige resultater af en undersøgelse af selve den erhvervspædagogiske uddannelse. Dette notat afleveres ultimo september En afsluttende rapport, der samler op på og supplerer beskrivelserne i statusnotaterne. Desuden forholder den endelige rapport sig til det oplevede udbytte og mulige virkninger af kompetenceløftet. 8/9 UVM får mulighed for at kommentere samtlige produkter. Ved projektets afslutning offentliggøres produkterne på EVA s hjemmeside: Bemanding Undersøgelsen forankres i EVA s område for grundskole og ungdomsuddannelse under souschef Rikke Sørup. Der nedsættes en projektgruppe bestående af specialkonsulent Vicki Facius (projektleder), der er ansat i EVA s område for voksen- og efteruddannelse og evalueringskonsulent Caspar Theut, der er ansat i EVA s område for grundskole og ungdomsuddannelse. Desuden vil der blive tilknyttet en konsulent fra EVA s metodeenhed samt en eller flere studentermedarbejdere til opgaven. Tidsplan Undersøgelsen gennemføres i perioden maj 2013-februar 2015 i henhold til nedenstående tidsplan. En detaljeret plan for de enkelte faser udarbejdes efter projektopstart.

9 Aktivitet Periode Projektforberedelse Maj-juni 2013 Caseudvælgelse og skolebesøg (1. runde) 4. kvartal statusnotat Ultimo februar 2014 Besøg hos udbydere af erhvervspædagogisk diplomuddannelse Forår statusnotat Ultimo september 2014 Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra den erhvervspædagogiske diplomuddannelse August-oktober 2014 Skolebesøg (2. runde) Oktober 2014 Afsluttende rapport Ultimo februar /9