2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold"

Transkript

1 2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer og udenlandsrejser nogle af de væsentligste smittekilder til zoonotiske infektioner hos mennesker. Hvert år bliver danskere syge af infektioner forårsaget af zoonotiske bakterier som f. eks. Salmonella og Campylobacter. Nedenstående kapitel vil omhandle status på udviklingen og forekomsten af henholdsvis Salmonella og Campylobacter i fjerkræproduktionen og antal humane infektioner forårsaget af disse. Der er foruden en gennemgang af de zoonotiske sygdomme et afsnit om udbruddet af Gumboro disease, der ramte fjerkræproduktionen i slutningen af 2012, samt en ganske kort status om forekomsten af Aviær Influenza og Newcastle disease i Danmark Salmonella Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Salmonella er en gramnegativ tarmbakterie, som findes hos såvel den vilde fauna som i produktionsdyr, og dermed kan Salmonella også isoleres fra miljøet. Salmonella kan give levnedsmiddelinfektion med diarré, feber, mavesmerter, opkastninger og hovedpine. Sygdommen kan vare fra få dage op til flere uger, og længerevarende sygdomsforløb kan ses, hvis der opstår blodforgiftning. Den første offentlige overvågning af Salmonella i fjerkræ blev indledt i 1992 for slagtekyllingerne og i 1996 for æglæggerne. Overvågningerne er fastlagt i handlingsplaner for de respektive områder. Antallet af smittede flokke er faldet drastisk inden for alle produktionsarter og -former siden planernes start. Branchen har arbejdet bevidst med flere indsatsområder siden planernes start, og det har været medvirkende til nedbringelsen af salmonellaforekomsten i produktionen. Der er udarbejdet udvidede GMP-planer, regelsæt for foderproduktion til fjerkræ, frivillige brancheaftaler omfattende forældredyrsleddet og det anvendte dyremateriale samt en intensiv overvågning af både slagterier og ægpakkerier. Den danske Salmonellahandlingsplan Der er nultolerance for Salmonella i både æg og danskproducerede slagtekyllinger i Danmark. Alle smittede slagtekyllingeflokke destrueres, varmebehandles eller eksporteres. Alle smittede æglæggerflokke slagtes eller fortsætter produktionen, men med levering af æg til produktindustrien. Umiddelbart før handlingsplanernes start var henholdsvis slagtekyllinger og æg anset for at være betydende kilder til de humane tilfælde. Antallet af danskere, der har fået Salmonella via dansk fjerkrækød og danske æg, er styrtdykket siden handlingsplanens start. Det skyldes i hovedsagen, at salmonellaforekomsten i den danske Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

2 fjerkræproduktion ligeledes er styrtdykket siden slutningen af halvfemserne. Denne flotte reduktion må tilskrives handlingsplanerne mod Salmonella. Den offentlige danske salmonellahandlingsplan, der blev iværksat 1996/1997, har stillet store krav til den enkelte producent inden for fjerkræproduktionen. Alle led i produktionen fra både avls-, formerings-, og primærled er underlagt skrappe krav om overholdelse af kravet om, at der ikke må være Salmonella i hverken æg eller slagtekyllinger. Alle flokke hele vejen gennem produktionspyramiden undersøges løbende for forekomst af Salmonella. De danske myndigheder og den danske fjerkræbranche har gjort et meget stort arbejde for at nå til det resultat, vi har nået i dag. Det har været dyrt for begge parter, men den gode nyhed er, at det har båret frugt i forhold til forbrugersikkerheden. Det er forbudt at sælge æg til forbrugerne både fra mistænkte og smittede hønseflokke. Fund af Salmonella i slagtekyllingeflokke betyder, at flokken skal enten destrueres, eller kødet skal varmebehandles. Status på salmonellahandlingsplanen for konsumæg 2012 Centralopdrætning Der har ikke været nogen centralopdrætningsflokke under mistanke i Der har siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun været konstateret smitte i fire centralopdrætningsflokke. Den sidste flok blev konstateret smittet i Rugeægsproduktionen Der har ikke været nogen formeringsflokke under mistanke i Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun konstateret smitte i seks formeringsflokke inden for konsumægsproduktionen. Den sidste flok blev konstateret smittet i Figur Antal Antal mistænkte flokke under og antal mistanke smittede og antal opdrætsflokke smittede flokke i opdrætningsleddet til konsumægsproduktionen År Antal flokke under mistanke Antal smittede flokke 14 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

3 Opdræt af levekyllinger Udviklingen i forekomsten af Salmonella i opdrætningsflokkene (figur 2.1.1) har båret præg af store fremskridt gennem de sidste mange år. Efter næsten 4 år uden forekomst af Salmonella i opdrætningsleddet, var 2012 desværre året, hvor en opdrætningsflok blev fundet smittet med Salmonella. Flokken blev fundet smittet med Salmonella :I. Det er dog fortsat flot, at denne del af produktionen igen og igen kan præstere resultater med så få tilfælde af mistænkte og smittede flokke. Som det kan ses i nedenstående figur, følges de to kurver for antallet af mistanker og antallet af smittede flokke pænt ad. Konsumægsproduktionen Hvert år siden planens start i 1997 er der sendt prøver ind jf. bekendtgørelserne om bekæmpelse af Salmonella. Der sendes rutinemæssigt prøver ind fra flokkene hver 9. uge. Der indsendes både bakteriologiske og serologiske prøver til undersøgelse for smitte med Salmonella. Der sendes hvert år i alt ca prøver ind til undersøgelse for Salmonella fra konsumægsproduktionen i Danmark. I 2012 blev der konstateret smitte med Salmonella i 3 konsumægsflokke. Den ene flok er konstateret smittet med Salmonella Infantis, den anden flok blev konstateret smittet med Salmonella :I, og den sidste blev erklæret smittet med S. Enteritidis ft. 21. Det er fortsat en meget lav forekomst af smittede flokke. Figur viser forekomsten af konsumægsflokke, der har været under mistanke for smitte med Salmonella og antallet af smittede flokke. Figur Antal konsumægsflokke under mistanke og antal Antal konsumægsflokke under mistanke og antal flokke smittede salmonellasmittede flokke med Salmonella Antal flokke År Flokke under mistanke Smittede flokke Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

4 Igen i 2012 var der et stigende antal tilfælde af konsumægsflokke, der kom under mistanke grundet positive serologiske prøver. Især inden for den økologiske produktion og frilandsproduktionen har der været mange mistanker. Der har gennem de sidste år været arbejdet meget med denne problemstilling, hvilket blandt andet har resulteret i, at der i 2013 kommer en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella, med krav om et langt færre antal serologiske prøver. En ændring af det antigen, der anvendes ved den serologiske testning, forventes ligeledes at blive sat i værk inden udgangen af Status på salmonellahandlingsplanen for slagtekyllingeproduktionen 2012 Der er ikke konstateret smitte med Salmonella i avlsflokkene i Centralopdræt Der er ikke konstateret smitte i nogen af centralopdrætningsflokkene i Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun konstateret smitte på 3 ejendomme i centralopdrætsleddet. Rugeægsproduktionen Der har været en rugeægsflok under mistanke for at være smittet med S. Goverdhan i Alle mistankeprøver var negative og mistanken blev derfor afvist. Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 konstateret smitte på 41 formeringsejendomme i rugeægsproduktionen inden for slagtekyllingeproduktionen. Avlsleddet Centralopdræt og formering, avlsleddet. Figur Antal serologisk mistænkte flokke fordelt inden for de forskellige produktionsformer Mistænkte bur Mistænkte skrab Mistænkte friland Mistænkte øko 16 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

5 Slagtekyllingeproduktionen, konventionel og økologisk (am-kontrollen) For slagtekyllingeproduktionen udtages der 5 par sokkeprøver til undersøgelse for Salmonella to gange i primærproduktionen inden slagtning. Den første prøve udtager producenten selv dage før slagtning. Den anden prøve udtages 7-10 dage før slagtning, og udtagning af denne 2. prøve skal forestås af en repræsentant for slagteriet, et laboratorium eller fødevareregionen. Der sendes hvert år ca prøver ind fra slagtekyllingeflokkene i Danmark til undersøgelse for Salmonella. Antallet af positive prøver ud af antal undersøgte prøver har for både 2009, 2010 og 2011 ligget på 0,6 %. I 2012 var det kun 0,3 % af antallet af undersøgte prøver, der var positive. Antallet af konstateret smittede flokke ud af antal undersøgte flokke har således nået en flot, lav forekomst. Vi har gennem de senere år desværre set en del ejendomme, hvor der gentagne gange konstateres smitte med Salmonella. Denne udvikling ser heldigvis ud til at vende nu, men der skal fortsat holdes fokus på mulige forbedringer af biosikkerheden på ejendommene, såvel i denne sektor som alle de øvrige sektorer inden for fjerkræproduktionen. Der er i 2012 også konstateret smitte i nogle af de økologiske slagtekyllingeflokke. Der er tale om stort set samme forekomst som i For både de konventionelle og de økologiske slagtekyllingeflokke er der primært fundet Salmonella med typerne S. Typhimurium, S. Goverdhan, S. Kentucky, S. Bareilly, S. Montevideo og S. Derby. Figur Salmonella i slagtekyllingeflokke Antal positive prøver fra slagtekyllingeflokke ud af antal undersøgte prøver (%) Salmonella positive prøver fra slagtekyllingeflokke Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

6 Den humane udvikling Ingen syge af dansk kylling I smittekilderegnskabet for 2012 kan ingen tilfælde af salmonella tilskrives dansk kyllingekød. Det er kun sket en gang tidligere i de 18 år, hvor Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet har lavet smittekilderegnskabet. En af årsagerne til den lave forekomst er højst sandsynligt, at den danske lovgivning siden 2008 har stillet krav om, at fersk kyllingekød skal være salmonellafrit. I Danmark har vi de sidste 20 år haft fokus på at løse problemerne med salmonella, og der er ydet en stor indsats i både besætninger og på slagterier. Det er glædeligt, at den indsats bærer frugt, så dansk kyllingekød ikke længere gør danskerne syge af salmonella. Også på EU-plan er der fokus på salmonella, og der er fastsat mål for, hvor høj salmonellaforekomsten må være i kyllingeflokke, siger specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet. Kilde: DTU, Fødevareinstituttet, juni 2013 Salmonellahandlingsplanens succes afspejles i figur 2.1.5, der viser antallet af tarminfektioner i Danmark forårsaget af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. Der har siden 1997 været et markant og vedvarende fald i antallet af humane salmonellatilfælde i Danmark forårsaget af danske æg og danske kyllinger. År 2012 markerer sig dog specifikt i denne sammenhæng, da vi aldrig tidligere har set så lav en generel forekomst af humane infektioner forårsaget af Salmonella. Og det skal samtidigt understreges, at det er langt fra alle disse tilfælde, der er forårsaget af danske æg eller dansk kylling. Figur Antal humane tilfælde forårsaget af Salmonella, baseret på smittekilderegnskabet Incidence per ,0 6,0 4,0 2,0 100,0 0, ,0 60,0 40,0 20,0 0, Broilers Pork Table eggs Total Import Total cases Souce: Danish Zoonoses Centre, DTU National Food Institut Incidence per Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

7 2.2 Campylobacter Chefkonsulent Lene Lund Sørensen og chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Status på forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen Campylobacter er en bakterie, som findes i miljøet og i tarmkanalen hos mange dyr, herunder både vilde dyr og produktionsdyr. Hos mennesker giver smitten med Campylobacter mavetarm-infektion med diarre, kvalme, mavesmerter og eventuelt feber. Sygdommen varer typisk 2-10 dage, og kun i sjældne tilfælde ses alvorlige komplikationer. Campylobacter har siden 1999 været den hyppigste årsag til levnedsmiddelbårne mavetarminfektioner hos mennesker i Danmark. Det samme billede tegner sig faktisk over hele EU, hvor Campylobacter også er den hyppigste årsag til humane mavetarminfektioner. Der kan være flere kilder til en campylobacter-infektion, men i Danmark anses kyllingekød for at være den vigtigste, kendte kilde. Fjerkræbranchen indgik allerede i 2003 i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet. Strategien omfattede tiltag i primærproduktionen, på slagterierne og øget forbrugerinformation. De helt centrale elementer i strategien var hygiejneforanstaltninger i primærproduktionen og sortering af slagtekyllingeflokkene, så vidt det var muligt, således at flokke med kendt campylobacterstatus skulle anvendes til kølede og frosne produkter. Den første handlingsplan For at sikre viden og fremskridt i bekæmpelsen af forekomsten af Campylobacter blev der i maj 2008 iværksat en konkret handlingsplan for bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Handlingsplanen var udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening, DTU samt Fødevarestyrelsen, og planen udløb med udgangen af I handlingsplanen var der aftalt fokus på en række indsatsområder. Indsatsområderne fordelte sig mellem primærproduktionen, slagteriet og information til forbrugeren. I primærproduktionen var hovedindsatsen udvikling af et praktisk anvendeligt insektværn. Dansk Slagtefjerkræ søgte og fik bevilget penge til et stort forskningsprojekt om insektværn i regi af EU med deltagelse af flere lande. To lande valgte desværre at springe fra, efter at startskuddet havde lydt, og så var det efter EU s regler ikke muligt at gennemføre projektet. Derefter gennemførte Dansk Slagtefjerkræ flere projekter for at få uddybet kendskabet til problematikker af relevans for udvikling af et insektværn. Et andet indsatsområde i handlingsplanen Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

8 var overvågningen af campylobacter-forekomsten i det udenlandske kyllingekød. Dette sker i et projekt, der hedder Case by case. Projektet gennemføres af Fødevarestyrelsen, og det omfatter undersøgelse af såvel dansk som udenlandsk fjerkrækød. Case by case-projektet indgår som en del af handlingsplanen. Prøverne undersøges kvalitativt for Salmonella og kvantitativt for Campylobacter. Hvis der påvises nogle af de pågældende bakterier i prøverne, bliver der udarbejdet en risikovurdering for det pågældende parti, som prøverne er udtaget fra, af DTU, Fødevareinstituttet, og regionen afgør ud fra denne risikovurdering, om partiet må sendes på markedet. Fra januar 2010 blev det som et led i handlingsplanen lovpligtigt at udtage sokkeprøver fra hver slagtekyllingeflok til undersøgelse for Campylobacter. Alle flokke testes dermed direkte ude i produktionen, så man har kendskab til status på flokkene, inden de leveres til slagtning. Resultaterne af disse undersøgelser i fremgår af nedenstående graf. Der ses en positiv udvikling, der tillige afspejler de store sæsonudsving for forekomsten af Campylobacter. Tabel Flokke testet positivt for campylobacter % positive flokke ud af antal undersøgte (Campylobacter, sokkeprøver) Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

9 Evaluering af handlingsplanen I juli 2012 præsenterede Fødevarestyrelsen en evaluering af Handlingsplanen for Campylobacter i slagtekyllinger. Evalueringen blev udarbejdet i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og DTU, Fødevareinstituttet. Evalueringen dækker perioden og den konkluderede, at mens risikoen for at få Campylobacter fra udenlandsk kød faldt i denne periode, så steg risikoen for at få Campylobacter fra dansk kyllingekød i samme periode. Evalueringen påpeger endvidere, at udvikling af insektværn, som var et indsatsområde i handlingsplanen, ikke er gennemført som aftalt. Fødevarestyrelsen anbefaler i evalueringen, at der i en fremtidig handlingsplan arbejdes målrettet mod en gennemførelse af brug af insektværn i produktionen, mod fastsættelse af mål i slagtekyllingeproduktionen, samt fastsættelse af proceshygiejnekriterier for Campylobacter på slagteriniveau. Samtidigt skal der gøres en indsats for at afklare betydningen af andre smittekilder end kyllingekød samt alternative smitteveje. Den humane udvikling Effekten af indsatsen mod Campylobacter vurderes løbende på antallet af mennesker, der får en campylobacter-infektion. Desværre er der ikke set et konsekvent fald i antallet af humane tilfælde i handlingsplanens løbetid til trods for, at der er set et fald af forekomsten af Campylobacter ude i produktionen. Tabel Humane tilfælde af infektion med campylobacter Humane tilfælde af infektion med Campylobacter Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

10 En ny handlingsplan I efteråret 2012 indledtes forhandlingerne om en ny handlingsplan, som tog udgangspunkt i evalueringens anbefalinger. Også denne plan blev udarbejdet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening, DTU samt Fødevarestyrelsen. Der var ikke umiddelbart enighed blandt parterne om indsatser og tiltag, og der blev ydet en stor indsats fra erhvervets side for at få forhandlet de bedst opnåelige løsninger. Selvom der i planen står, at vi har metodefrihed, er de flittigt omtalte fluenet en væsentlig del af de kommende undersøgelser i kampen mod campylobacter. Målet er selvfølgelig at komme så langt ned som overhovedet muligt. Det er dog vigtigt at holde fast i, at det er mest sikkert at spise dansk kyllingekød i forhold til importeret, og at man altid sørger for at holde en høj køkkenhygiejne og gennemstege kødet siger sektorchef for Dansk Slagtefjerkræ Birthe Steenberg. Den nye handlingsplan blev præsenteret af fødevareministeren den 16. maj 2013, og den har titlen Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø. Dette er sket i erkendelse af, at det ikke er kyllingekød alene, der er årsag til humane campylobacter-infektioner. Bakterien er således også påvist i grønt og krydderurter. Endvidere findes Campylobacter også i den vilde fauna. Kyllingekødet er dog stadig den vigtigste, kendte kilde og indsatsen mod Campylobacter i slagtekyllinger og kyllingekød har derfor en fremtrædende plads i den nye plan. Campylobacter er den bakterie, der lægger flest danskere i sygesengen hvert år, så derfor skal vi have slået bakteriens fremdrift tilbage. I Danmark vil vi være førende inden for fødevaresikkerhed, så derfor er campylobacter et væsentligt indsatsområde for regeringen. Af samme grund indeholder handlingsplanen nogle klare målsætninger for, at antallet af syge danskere skal ned, siger fødevareminister Mette Gjerskov. Indsatsområder for branchen i den nye handlingsplan Insektværn. Dette indsatsområde er videreført fra den første handlingsplan. Der skal udvikles et praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse. Nettet forventes at være udviklet og afprøvet medio Når det endelige og afprøvede produkt foreligger, skal der ske en præsentation af nettet for producenter. Det er ønsket, at der opsættes net på de huse, hvor det vurderes, at effekten vil være størst. KIK i slagtekyllingebesætninger. Der skal ske en afdækning af, hvorvidt der er sammenhæng mellem forhold, der bliver påtalt ved audit af KIK, og forekomst af Campylobacter i flokke fra de pågældende besætninger. Hvis der 22 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

11 påvises en sådan sammenhæng mellem nogle forhold, så skal de formidles, så de kan anvendes til en generel indsats mod Campylobacter i kyllinger. KIK på slagtegangen. KIK-programmet bliver ført ind på slagtegangen, hvor det vil dække udvalgte processer med procedureanvisninger og aktionsgrænser. CV-værdi. Der indføres en afregning efter flokkenes ensartethed - CV-værdi, således at stor ensartethed af kyllingerne belønnes. Jo mere ensartede, desto bedre. Andre indsatsområder Overvågning af slagtekyllingeflokke. Fra 1. januar 2014 erstatter kloaksvaberprøver udtaget på slagterierne de sokkeprøver, der i dag bliver udtaget i besætningen til undersøgelse for Campylobacter. Det betyder, at fra 1. januar 2014 er der ikke længere lovgivningskrav om, at der skal udtages campylobacter-sokkeprøver 7-10 dage før slagtning. Overvågning af kyllingekød. Der er fra 1. januar 2013 indført en revideret og standardiseret overvågning af campylobacterforekomsten på kyllingekød på slagterierne. Projekt om slagtehygiejne. Der gennemføres et projekt om konkrete slagteprocessers betydning for campylobacterforekomst på kødet. Fritgående og økologisk produktion. Udviklingen i campylobacterforekomsten i økologisk, fersk kyllingekød følges i en særskilt overvågning. Denne overvågning er tilsvarende overvågningen på det konventionelle kyllingekød, men opgøres særskilt for økologisk kyllingekød. Case-by-case-kontrollen. Case by case kontrollen er en overvågning af dansk og udenlandsk kød for bl.a. Campylobacter. Kontrollen blev etableret i slutningen af 2006, og det er Fødevarestyrelsen, der står for prøveudtagningen. Der skal ske en prioritering og løbende udvikling af denne kontrol. Smittekilderegnskab. Der skal ske en indsamling og typning af Campylobacter fra relevante kilder, og disse data skal danne grundlag for en videreudvikling af smittekilderegnskabet for Campylobacter. Frugt og grønt. Der gennemføres et projekt til afklaring af forekomsten af Campylobacter i frugt og grønt. Spredning fra primærproduktionen. Den mulige smittespredning fra husdyrproduktionen via gødning skal beskrives. Ikke-fødevarerelaterede smitteveje. Fødevarestyrelsen skal koordinere indsatsen med andre myndigheder. Oplysning om Campylobacter. Der skal ske en løbende information til forbrugerne om, hvordan man undgår at blive syg af Campylobacter. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

12 2.3 Udbrud af Gumboro disease I slutningen af 2012 blev der desværre konstateret Gumboro disease i en række slagtekyllingebesætninger i Danmark samt i en enkelt opdrætningsbesætning med levekyllinger til konsumægsproduktionen. Gumboro disease (Infektiøs Bursal disease, IBD) er en akut, subklinisk forløbende virussygdom hos ungdyr (høns, kalkuner) med beskadigelse af kirtlen Bursa fabricii og immunsystemet hos dyrene. Dyrene er fortrinsvis udsat i alderen fra 3-12 uger. Dødeligheden udgør %. Smitten kan forblive i stald og gødning i månedsvis grundet en meget høj modstandskraft. Sygdommen er ikke anmeldepligtig, og der er derfor ingen lovgivning, der foreskriver overvågning eller bekæmpelse af sygdommen. I alt er der nu konstateret smitte eller mistanke om smitte i 45 besætninger. Der er gjort en stor indsats fra både slagterier, rugeri, foderstofindustrien og ikke mindst fra producenterne selv for at bekæmpe dette udbrud. Konkrete vaccinationsstrategier har været iværksat og kører fortløbende. Målet er, at Danmark igen skal blive sygdommen kvit, men da Gumboro disease er yderst smitsomt, og der samtidigt er et stor smittepres fra landene syd for os, så er det en stor udfordring, som branchen her står overfor Status på kontrol og forekomst af Aviær Influenza og Newcastle disease Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Aviær Influenza (AI) Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle og kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Luftbåren spredning spiller ikke en stor rolle ved spredning af fugleinfluenza. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for fugleinfluenza. Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af deres evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle: Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj 24 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

13 flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI. Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type. Fugleinfluenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 (HPAI H5N1) spredte sig i 2005 fra Asien til Rusland nær Kasakhstan og videre vestpå til Sortehavet og Europa. I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død vild, fugl. I alt blev der i perioden marts til maj 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde, vilde fugle. I maj 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret udbrud af HPAI H5N1 i en fjerkræbesætning. Der er ikke set udbrud af højpatogen fugleinfluenza siden da. I 2006, 2008 og 2010 har i alt 6 fjerkræbesætninger i Danmark været konstateret smittet med lavpatogen fugleinfluenza. Overvågningen for fugleinfluenza i DK består af et tidligt varslingssystem og et rutineovervågningsprogram. Dertil har man pligt til at tilkalde en dyrlæge, hvis ens fjerkræ- eller fuglehold viser tegn på fugleinfluenza. Overvågningsprogrammet for fugleinfluenza i DK er fastlagt i bekendtgørelse nr. 104 af 11/2/2011 Bekendtgørelse om pligt til overvågning for Aviær Influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Der opstår løbende mistanke om udbrud af fugleinfluenza via den gældende indsendelse af overvågningsprøver samt ved tidlig varslingssystemet. Det er især inden for produktionen af gråandehold og andet fjervildt, at disse mistanker forefindes. I maj måned 2013 blev der konstateret smitte med en lavpatogen H7N7 i en gråandebesætning i Jylland. Gråænderne blev slået ned, og der blev oprettet 1 km zone. Der blev udført rengøring og desinfektion af ejendommen, og efter 21 dage blev zonen ophævet igen. Et konstruktivt og velforberedt beredskab fra både branche og Fødevarestyrelsen medvirkede til, at denne sag blev behandlet optimalt og med så få økonomiske konsekvenser som muligt. Dette er første tilfælde siden 2010, hvor der har været konstateret forekomst af fugleinfluenza i DK. I 2010 blev der konstateret lavpatogen fugleinfluenza i to gråandehold. Newcastle Disease Newcastle disease (ND) er en meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre stor dødelighed. Sygdommen kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er i Danmark krav om vaccination af fjerkræ mod den meget alvorlige og smitsomme fjerkræsygdom Newcastle disease. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

14 I Danmark startede man i 2005 med at vaccinere dele af fjerkræproduktionen mod ND. Reglerne for vaccinationsstrategien for de enkelte produktionsarter samt overvågningen af vaccinationen er fastlagt i bekendtgørelse nr af 31/10/2007 Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer samt tilhørende ændringsbekendtgørelser til denne, der er kommet løbende. Kravet omfatter nedenstående kategorier: Centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder Formerings- og konsumægsvirksomheder Avlsvirksomheder med erhvervsmæssig produktion, herunder opdrættet fjervildt i virksomheder med erhvervsmæssigt avl og opdræt, og hvor fjervildt forbliver under hegn til efterfølgende sæson Slagtekyllinge-produktionen, hvor dyrene går ude eller opnår en alder på over 10 uger Slagtekalkun-produktionen Fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o.l. Fjerkræ, der omsættes via markeder, samlinger o.l. Der er siden vaccinationens start ikke set udbrud af ND i Danmark, hvilket er tegn på, at vaccinationen er effektfuld. Der har løbende været konstateret udbrud i andre lande i Europa. Kilden til de fleste af de udbrud, der ses i Europa bliver sjældent fundet, men det formodes, at det er vilde fugle, der spreder smitten til tamfuglebestanden. Der sendes for alle formeringsflokke samt alle konsumægsflokke prøver ind til overvågning af vaccinationen for ND. Siden man i 2005 startede med at vaccinere mod ND, er godkendelsesrestriktionerne for vaccinationen løbende blevet ændret. Branchen har i samarbejde med myndighederne arbejdet og arbejder fortsat på, at alle flokke skal vaccineres optimalt med størst mulig dækning og udbytte af den anvendte vaccine. 26 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012

15 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd i forbindelse med hold af fjerkræ. Det gælder også i forhold til internationale forhold, konkurrenceevne og danske rammebetingelser. Denne interesse har resulteret i et øget behov for faktuel viden om den danske fjerkræproduktion og dyrevelfærd, som gør, at fjerkræproduktion kan udvikles og samtidig tilgodese forholdene vedr. dyrenes velfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet Regeringen indgik den 2. november 2012 sammen med et samlet Folketing et nyt veterinærforlig. Med aftalen strammes der op på antibiotikaforbruget i landbruget, dyrevelfærden øges både i stalden og under transport - og kontrollen styrkes med ekstra ressourcer. Samtidig er der lagt op til en række tiltag som forenkler landbrugets egenkontrol og sundhedsrådgivning, så aftalen samlet set bliver omkostningsneutral for landbruget. Alle partierne i Folketinget blev enige om rammerne for veterinær- og dyrevelfærdspolitikken de næste 4 år. Den brede enighed i Folketinget vil sikre ro, fordi ændringer i teksten skal godkendes af alle parter, før de kan sættes i værk og med den brede aftale har alle folketingets partier indflydelse, når det skal udmøntes i konkrete regler. For fjerkræbranchen vil en række af elementerne i forliget få betydning: Kontrollens performance Nyt og styrket kontrolkoncept med tilførsel af nye ressourcer (6 mio. kr.) og fokus på helhedsvurderinger frem for enkeltdyrsvurderinger. Endvidere vil kontrollen baseres mere på kampagner og tematiserede kontroller, således at udgangspunktet for den i dag kendte 5 % stikprøvekontrol på dyrevelfærdsområdet ændres. Dette betyder, at det årlige antal kontrolbesøg kan varierer, derved kan der være flere eller færre kontroller end de tidligere og velkendte 5 procent. Antallet vil afhænge af myndighedernes risikoudpegning og fokus i deres kontrolkampagner og temaer. Endelig samles hele kontrollen på dyrevelfærdsområdet atter i Fødevarestyrelsen. Det vil sige, at den nuværende dyrevelfærdskontrol hos ægproducenterne, der blev udført af NaturErhvervstyrelsens kontrollører, nu er ført tilbage til Fødevarestyrelsens kontrollører. Der vil være gebyrbelagt opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser. Muligheder for offentligt-privat samarbejde om kontrollen. I første omgang skal muligheden for at ændre kontrollen fra offentlig til privat undersøges ved et pilotprojekt i svineproduktionen. Dette har også været et fokusområde i Det Danske Fjerkræraad Årsbretning

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Årsberetning 2009-2011 Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Gårdejer Martin Merrild Formand Kviumvej 9 7560 Hjerm Tlf.:...9746 4688 Mobil:...2127 6846 Fax:...9746 4866 merrild.hjerm@post.tele.dk Valgt

Læs mere

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer BEK nr 1479 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU

5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU 5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU Chefkonsulent Stig Munck Larsen, Landbrug & Fødevarer Produktion og forbrug Den europæiske økonomi er stadig voldsomt påvirket af den finansielle og efterfølgende

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005

Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Note BO* 11.000*. S T? 9 * e budget 2005 A æ " M.,. Relati Ændring ***"*«foring A =>! afbi% 10Q*(B-A)/A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 524 1 Produktionsafgifter

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Årsberetning 2012 Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Forretningsudvalget Gårdejer Martin Hjort Jensen (Formand) Øster Snedevej 35 7120 Vejle Ø. Tlf.:... 7589 6200 Mobil:... 2426 9286 e-mail: martin@mariesminde.net

Læs mere

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren university of copenhagen Københavns Universitet Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren Publication

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

Producent-info 1-2014 [07.02.14]

Producent-info 1-2014 [07.02.14] 1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 2. kvartal 2009 [ Stig Mellergaard ] Souschef, Kontor for husdyrsundhed Fødevarestyrelsen Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø 2013-2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Sammendrag 5 2. Organisering

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsy

Alvorligt smitsomme husdyrsy Alvorligt smitsomme husdyrsy 1. kvartal 2007 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren university of copenhagen University of Copenhagen Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren Published in: Fremtidens fødevaresikkerhed

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2006

Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2006 30-10-2006 Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2006 Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget Ændringsbudget Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra

Læs mere

FJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93. Årsregnskab 1. januar 31. december 2014

FJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93. Årsregnskab 1. januar 31. december 2014 FJERKRÆAFGIFTSFONDEN Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93 Årsregnskab 1. januar 31. december 2014 Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Årsregnskabet for Fjerkræafgiftsfonden omfatter årsregnskab

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Fødevarestyrelsen August 2006 Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk

Læs mere

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste liza@sund.ku.dk 18. december 2013

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

INDHOLD. 3 Campylobacter i slagtefjerkræ. 4 Zoonoseudviklingen i grafisk form. 9 Aviær Influenza - Hvorfor er det vigtigt for mennesker

INDHOLD. 3 Campylobacter i slagtefjerkræ. 4 Zoonoseudviklingen i grafisk form. 9 Aviær Influenza - Hvorfor er det vigtigt for mennesker 9. årgang Nummer 4 September 22 Udgivet af Dansk Zoonosecenter INDHOLD Side 2 Zoonosekommentar: Island lægger kyllingerne på is 3 Campylobacter i slagtefjerkræ 4 Zoonoseudviklingen i grafisk form 7 Campylobacter

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Gå-hjem-møde Rådet for bedre hygiejne RUC d. 21. november 2012 Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Materiale I Kapitel

Læs mere

12-01-2008. Myxomatose. Beredskabscenter Nord Lovgivningen Smitteveje Hvad er et offentligt tilsyn Situationen i dag Fremtiden

12-01-2008. Myxomatose. Beredskabscenter Nord Lovgivningen Smitteveje Hvad er et offentligt tilsyn Situationen i dag Fremtiden 12-01-2008 Myxomatose Beredskabscenter Nord Lovgivningen Smitteveje Hvad er et offentligt tilsyn Situationen i dag Fremtiden 1 Beredskabscenter Nord Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen 1. kontor Husdyrsundhed

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Informationsbrev april 2009

Informationsbrev april 2009 Informationsbrev april 2009 Nr. 5-2009 1. Sokkeprøver 24. april 2009 Vedlagt er generel information om hvorfor og hvornår der skal udtages diverse sokkeprøver. Der er ligeledes en huskeliste, som I evt.

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 20-05-2008 Indhold 1 Sammendrag...4 2 Indledning...8 3 Formål, mål og indsatsområder...9 4 Smittekilder og human sygdom...10 4.1 Udviklingen...10

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika I forbindelse med IPC mødet i Zambia i oktober havde jeg aftalt med SKOV, at en repræsentant fra deres forhandler i Sydafrika ville arrangere en rundvisning til sydafrikansk

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

SLAGTEHUSNYT marts 2012

SLAGTEHUSNYT marts 2012 BSE refusion Som tidligere orienteret vedrørende udbetaling af tilskud for BSE-overvågning 2011 var problemet, at den danske stat kun kunne hjemtage EU's tilskud på ca. 8 euro, hvis staten samtidig forhøjer

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R0318 DA 16.07.2009 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

GMP - plan. for. produktion af konsumæg

GMP - plan. for. produktion af konsumæg GMP - plan for produktion af konsumæg Det Danske Fjerkræraad December 2009 Indholdfortegnelse FORORD... 3 1. MÅLSÆTNING..3 2. ORGANISATION 3 3. FORÆLDREDYR...4 3.1 Indkøb af daggamle forældredyr uden for

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere