Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Transkript

1 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Tilvalg i Islam og Politik»Islam blokerer for udvikling af demokrati«;»islam kan ikke sekulariseres«;»islam hæmmer integrationen af muslimer i vestlige samfund«;»den islamiske civilisation har ikke været igennem en oplysningsperiode«;»den næste store konflikt i verden vil være en konflikt mellem civilisationer, nærmere bestemt mellem den vestlige og den islamiske civilisation«er udsagn som har præget den politiske diskussion i Danmark og Vesten siden afslutningen på den Kolde Krig. Såvel i International Politik som i nationale politiske diskussioner i navnlig en række vesteuropæiske lande er der blevet sat fokus på Islams politiske karakter og betydninger. Den samme diskussion findes i Mellemøsten hvor muslimer i store dagblade debatterer spørgsmålet om Islams forhold til demokrati og til politik. Temaet Islam og Politik har en lang historie, der både er blevet tematiseret i den islamiske tradition, kommet til udtryk i den måde islamiske samfund politisk og socialt har været og nogle steder stadig er organiseret på og i de perspektiver vi i den vestlige civilisation i forskning og praksis har fortolket Islam i. I Tilvalgsfaget Islam og Politik vil vi undersøge alle tre historiske spor: Vi vil studere hvordan den islamiske tradition teologisk, filosofisk og idehistorisk har tematiseret forholdet mellem Islam og Politik, mellem religion og styreform og mellem islamisk etik og samfund. Vi vil historisk undersøge hvilke forskellige udtryk det har haft for måden at organisere samfund og stat på og vi vil analysere hvordan denne teoretiske og historiske udvikling er blevet fortolket og forstået på i de vestlige samfund sådan som det kan aflæses i teorier om vestens møde med den islamiske civilisation og religion. Vi vil kort sagt se på hvordan den islamiske tradition har tematiseret forholdet mellem religion og politik, hvorledes det er kommet til udtryk i de islamiske samfunds historie og hvordan denne historie er blevet fortolket i vestlig politik, teori og idehistorie. Udgangspunktet er samtidshistoriske problemstillinger og diskussioner om mødet mellem Vesten og Islam og derfor er vægten på moderne politisk teori og idehistorie, men perspektivet er at se dem i såvel historisk lys som i konkrete udformninger i samfund både i vesten og i Mellemøsten.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Islam og politik med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger Målbeskrivelse Kompetencer og jobmuligheder Adgangskrav Titel... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen. 6 6 Eksamensoversigt... 7 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Fællesbestemmelser Hjemmeopgave... 8 II. Beskrivelse af fagets discipliner og kurser Introduktion til Islam Islam i moderne politisk historie Særligt studeret område Modernitet, civilisation og islamisk reform Teorier om Islam og Vesten III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

4 I. Bestemmelser for tilvalg i Islam og Politik I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg i Islam og Politik A. Mål og forudsætninger 1. Indhold og opbygning Tilvalg i Islam og Politik er en uddannelse af 1 års varighed. Uddannelsen er tænkt som et samlet hele, men den konkrete tilrettelæggelse gør det muligt for studerende at tage en eller flere dele af uddannelsen som enkeltfag. På denne måde er uddannelsen struktureret så den kan bidrage med et fagligt input om temaet Islam og Politik til andre uddannelser, ikke blot ved Syddansk Universitet, men også ved andre danske og skandinaviske universiteter. Tilvalget består af obligatoriske fag på tilsammen 45 ECTS, der alle er konstituerende. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 2. Kompetencer og jobmuligheder Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 3

5 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling Fagspecifikke kompetencemål: Viden: Den studerende skal have en grundlæggende historisk og teoretisk viden om forholdet mellem Islam og politik, herunder Islam og modernitet, Islam og sekularisering, Islam og demokrati samt Islam og fundamentalisme Færdigheder: Den studerende skal under inddragelse af relevante historiske, teoretiske og teorihistoriske problemstillinger og temaer kunne tage kritisk stilling til forskningen inden for de enkelte discipliners faglige felter præsentere nye, relevante indsigter vedrørende forskningen om de enkelte discipliner Kompetencer: Den studerende skal kunne indgå i informations- og udviklingsarbejde vedrørende studiets faglige kompetenceområder kunne formidle sin viden og sine teoretiske og metodiske indsigter inden for rammerne af projekter, undervisnings- eller informationsaktiviteter med relation til uddannelsen Det er formålet med uddannelsen at bibringe de studerende kvalifikationer, der motiverer dem til at opsøge job og arbejdsfunktioner med relation til det moderne Mellemøsten og som kvalificerer dem i forhold til disse her- 4

6 under job med tilknytning til Mellemøsten i europæisk eller dansk sammenhæng. Desuden er det formålet at bibringe de studerende kvalifikationer, der kvalificerer dem i forhold til den danske, skandinaviske og europæiske integrationssektor. Der kan endvidere være tale om ansættelse i internationale organisationer, interesseorganisationer, private virksomheder, danske nødhjælpsorganisationer, danske repræsentationer i Mellemøsten, danske institutioner og ministerier, NGO er, EU-instanser, danske kommuner mv. 3. Adgangskrav Studerende fra Syddansk Universitet: Bachelorstuderende der kan vælge tilvalg i deres bacheloruddannelse Andre studerende: Meritgodkendelse af tilvalget som del af uddannelsen fra egen uddannelsesinstitution. 4. Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i Islam og Politik benævnes Islam og Politik, på engelsk Islam and Politics. 5

7 B 1. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel placering af undervisning og eksamen 5 Tilvalg i Islam og Politik Undervisningsfag Titel på undervisningsfag Beskr. i Undervisningens placering (timer pr. uge) 5. semester 6. semester Eksamens placering Introduktion til Islam 9 IHKS 1 5. semester 5 Disciplinansvar ECTSvægt Islam i moderne politisk historie 10 IHKS 2 5. semester 10 Særligt studeret område 11 IHKS 2 6. semester 10 Modernitet, civilisation og islamisk reform 12 IHKS 2 6. semester 10 Teorier om Islam og Vesten 13 IHKS 2 6. semester 10 6

8 6 Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS-vægt Beskr. i Introduktion til Islam Skriveøvelse Ingen B/IB 5 ECTS 9 Islam i moderne politisk historie Særligt studeret område Modernitet, civilisation og islamisk reform Teorier om Islam og Vesten ECTS-points i alt: Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave Ekstern 30 min./ 7-skala 10 ECTS 10 Intern 30 min./ B/IB 10 ECTS 11 Intern 30 min./ 7-skala 10 ECTS 12 Ekstern 30 min./ 7-skala 10 ECTS ECTS Mindst 2 og højst 3 eksaminer skal afvikles som skriftlig hjemmeopgave. 7

9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 7 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) De skriftlige opgaver er omfattet af reglen, jf. Fællesbestemmelsernes 9, om stave- og formuleringsevne. 8. En hjemmeopgave er en afsluttet fremstilling, hvis emne aftales med en vejleder blandt studiets lærere. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog og skal rumme en problemformulering, en kritisk vurdering af de væsentligste benyttede kilder, en analyse og en bibliografi over den anvendte litteratur samt en konklusion. Den studerende vælger selv sit emne, der kan ligge uden for eller i tilknytning til det af lærerne opgivne pensum til det pågældende fag, som opgaven skrives i. For at en hjemmeopgave kan betragtes som afviklet i forbindelse med en given eksamenstermin, skal den være indleveret senest 1. juni hhv. 1. januar. 8

10 II. Beskrivelse af fagets discipliner 9. Introduktion til Islam (Introduction to Islam) a) Undervisningens omfang. Undervisning svarende til 1 time om ugen i 5. semester. Undervisningen tilrettelægges sammen med faget 10 Islam i moderne politisk historie. Vægtningen er 5 ECTS b) Målbeskrivelse. Det er formålet med faget, at den studerende skal kunne gøre rede for hovedtræk i Islam. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold Undervisningen fokuserer på, at den studerende kan gøre rede for religionens etablering, udbredelse, teologi samt forskrifter for god muslimsk livsførelse. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. Udarbejdelse af skriveøvelse, der afløser eksamen. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier for Skriveøvelse. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende udarbejder en skriveøvelse på 5-8 sider, der sammenfatter et centralt emne i undervisningen. Denne godkendes af fagets lærer og afløser dermed eksamen. 9

11 Prøveform: Individuel skriveøvelse Sideomfang pr. studerende: 5-8 sider Censur: Ingen Bedømmelse: B/IB Vægtning: 5 ECTS 10. Islam i moderne politisk historie (Islam in Contemporary Political History) a) Undervisningens omfang. Undervisning svarende til 2 timer om ugen i 5. semester. Undervisningen tilrettelægges sammen med faget 9 Introduktion til Islam Vægtningen er 10 ECTS b) Målbeskrivelse: Målet er at den studerende kan analysere moderne politiske tolkninger af og teorier om Islams rolle i politik og socialhistorie. c) Undervisningens indhold: Der vil blive lagt vægt på en gennemgang af udvalgte politiske bevægelser såvel i Mellemøsten (f.eks. Det Muslimske Broderskab i Egypten, Det Islamiske Frelseparti i Algeriet, Hizbollah i Libanon, al-qaida og Hizb ut- Tahrir) som i USA og Europa (f.eks. Euroislam, al-muhajiroun). Navnlig vil der være fokus på partiernes og bevægelsernes fortolkninger af forhold som Islam og sekularisering, Islam og menneskerettigheder samt Islam og modernitet. d) Undervisningens form. Ved siden af forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning gennemføres besøg i danske islamiske institutioner samt såfremt det er muligt studierejse til et relevant område i Europa eller Mellemøsten. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte 10

12 generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. votering Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS 11. Særligt studeret område (Special Study Area) a) Undervisningens omfang. Undervisning svarende til 2 timer om ugen i 6. semester. Vægtningen er 10 ECTS b) Målbeskrivelse Det er formålet med undervisningen, at den studerende skal demonstrere relevant viden om samt sikkerhed i beherskelsen af de begreber og fænomener, som indgår i undervisningen. Den studerende skal kunne præsentere et kendskab til det udvalgte tema, som undervisningen omhandler. 11

13 c) Undervisningens indhold Målet med det særligt studerede område er at gøre et udvalgt område inden for tilvalgets overordnede tema til genstand for undervisningen. Der kan være tale om et tematisk afgrænset område indenfor tilvalgets felt eller en historisk og/eller geografisk lokaliseret problematik, der med udgangspunkt i tilvalgets faglige tematik belyses nærmere. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. votering Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: sider 12

14 Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS 12. Modernitet, civilisation og islamisk reform (Modernity, Civilisation and Islamic Reform) a) Undervisningens omfang. Undervisning svarende til 2 timer om ugen i 6. semester. Vægtningen er 10 ECTS b) Målbeskrivelse På baggrund af en generel introduktion til Islam er formålet, at den studerende skal kunne gøre rede for forholdet mellem religion og samfund, som det er blevet fortolket i den islamiske tradition og frem til moderne tid. Desuden skal den studerende kunne gøre rede for hovedtræk i teorier om verdensorden og civilisation. Endelig skal den studerende kunne gøre rede for centrale islamiske reformbevægelser. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. c) Undervisningens indhold: Undervisningen fokuserer på forskellige tolkninger af forholdet mellem religion og samfund samt på sekulariseringsbegrebet. Der fokuseres på moderne teorier om verdensorden og civilisation i islamisk kontekst. Endelig fokuseres på nyere reformbevægelsers teorier om Islam og samfund. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte 13

15 generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. votering Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Intern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS 13. Teorier om Islam og Vesten (Theories about Islam and the West) a) Undervisningens omfang. Undervisning svarende til 2 timer om ugen i 6. semester. Vægtningen er 10 ECTS b) Målbeskrivelse: Målet med undervisningen er, at den studerende kan gøre rede for problemstillinger relateret til forholdet mellem Islam og Vesten. 14

16 c) Undervisningens indhold: Undervisningen lægger vægt på teorier og temaer inden for studiet af Islam (orientalisme, modernitetsteori, kulturanalyse, begrebshistorie, sharia, radikalisering etc.), samt civilisationsteoretiske tilgange med vægt på begreber som identitet, historie, kultur, civilisation og samfund. d) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. e) Eksamensopgivelser. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt tekster og artikler. f) Bedømmelseskriterier. Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på det aktuelle semester lægges vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Prøveform: Mundtlig prøve Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. votering Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: sider 15

17 Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, højst 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-skala Vægtning: 10 ECTS 16

18 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret den 1. september 2010 eller senere. Godkendt af Studienævn for Mellemøst-studier den 11. marts 2009 Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 20. april 2009 Ændringer godkendt af Studienævn for Mellemøststudier den 11. marts 2010 Ændringer godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 26. marts

19

20 Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: Intern%20information/Materialesamling.aspx under Studieordningsreform. Revideret af dekanen den 1. september 2009 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. kap. 8, 67, stk. 5 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). 19