Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober S-tog til Roskilde
|
|
- Valdemar Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde
2
3 INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser for togtrafikken - med og uden S-tog til Roskilde Nye anlæg ved projektets 1. etape Ny station, Roskilde Syd Nye anlæg ved projektets 2. etape Fremtidsperspektiver Konsekvenser for bil-, cykel- og fodgængertrafik Teknologi skal forenes Trafik i anlægsperioden Fravalgte løsninger PLAN- OG AREALFORHOLD Planforhold Arealbehov og ekspropriationer Sådan foregår ekspropriation Servitutter Midlertidige ekspropriationer MILJØVURDERINGER Visuelle forhold Støj Jordarbejde Vand Forhold med ubetydelige miljøkonsekvenser Myndighedsbehandling DELTAG I DEBATTEN Skriv til Banestyrelsen Kom til borgermøderne Baggrundsmateriale
4 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Jernbanestrækningen fra København til Roskilde og videre til Ringsted er af central betydning i den danske togtrafik. Den forbinder København med mange store sjællandske byer og med Fyn og Jylland. Strækningen betjenes af intercitytog, regionaltog og, fra København til Høje Taastrup, med S-tog. Endvidere udgør strækningen en del af transitruten for godstrafik fra Sverige til Tyskland. Åbningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen har medført en kraftig stigning af togtrafikken. Også pendling til København med regionaltog og S-tog er inde i en positiv udvikling. Både passagertransport og godstransport forventes at stige i årene fremover. På fjernbanen mellem København og Høje Taastrup er der kun to spor, der udnyttes fuldt ud i dag. Det er således ikke plads til at indsætte flere tog på strækningen, så man kan ikke tilbyde pendlerne mellem Roskilde og København bedre togbetjening. Især i myldretiden er der et udtalt behov for og ønsker om bedre plads i togene og flere afgange. Ønske om langsigtet løsning I 1997 vedtog Folketinget lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. Banestyrelsen fik til opgave at undersøge forskellige muligheder for at udbygge sporkapaciteten og dermed finde en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne. Banestyrelsen foretog derfor i årene omfattende undersøgelser af muligheden for at bygge to nye spor, så der i alt ville blive fire fjernbanespor hele vejen mellem København og Ringsted. Tre hovedvarianter blev undersøgt: - Udbygningsløsningen bestod i to ekstra spor langs de eksisterende på strækningerne København Høje Taastrup og Roskilde Ringsted, da der på strækningen mellem Høje Taastrup og Roskilde allerede i dag er fire fjernbanespor. - Nybygningsløsningen bestod af to nye spor i et helt nyt sporforløb via Køge. - Kombinationsløsningen var en kombination af de to andre løsninger. Alle tre muligheder ville kræve betydelige investeringer. I forbindelse med den politiske rammeaftale om trafikinvesteringer, som blev indgået den 26. november 1999 mellem regeringspartierne, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, blev der ikke afsat midler til projektet. 4
5 Behovet for at forbedre togtrafikken eksisterer imidlertid stadigvæk. I 2000 blev det derfor besluttet at undersøge, om man inden for begrænsede økonomiske rammer vil kunne forbedre kapaciteten mellem København og Roskilde, dér hvor problemerne er mest presserende. Rapport peger på S-togsløsning Et undersøgelsesarbejde blev gennemført i et samarbejde mellem Trafikministeriet, DSB, DSB S-tog A/S og Banestyrelsen og resulterede i rapporten "Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde", der blev udgivet af Trafikministeriet i oktober Der er i rapporten analyseret to modeller, som kan give mulighed for at udvide og forbedre toggangen: sporsløsningen, dvs. udvidelse af den samlede kapacitet gennem anlæg af et ekstra spor - det såkaldte 5. -spor - mellem Hvidovre og Høje Taastrup. - S-togsløsningen, hvor lokaltrafikken internt på strækningen København Roskilde suppleres med S-tog med henblik på en bedre udnyttelse af de eksisterende spor. S-togsløsningen blev desuden undersøgt i to teknisk forskellige varianter: en jævnstrømsog en vekselstrømsløsning. I jævnstrømsløsningen reserveres de to nordlige spor mellem Høje Taastrup og Roskilde til S-tog og ombygges, så disse spor kan bruges af den nuværende type jævnstrøms S-tog. I vekselstrømsløsningen skal S-togene mellem Høje Taastrup og Roskilde benytte de samme fire spor som regional- og fjerntogene. I denne løsning er det nødvendigt at udstyre et mindre antal tog til at kunne køre på vekselstrøm og at tilpasse dem til de øvrige nødvendige tekniske systemer. Jævnstrømsløsningen viste sig trafikalt og teknisk mindre fordelagtig end vekselstrømsløsningen, som derfor lægges til grund for S-togsløsningen. Rapporten peger på S-togsløsningen som den mest attraktive af de to alternativer og fremhæver bl.a. følgende forhold: - S-togsløsningen rummer en bedre udnyttelse af den eksisterende bane og de fire spor mellem Roskilde og Høje Taastrup. - S-togsløsningen giver mulighed for de fleste togafgange i lokaltrafikken mellem Roskilde og København/Kastrup og den bedste betjening af mellemliggende stationer. - Trafikken mellem Roskilde og Kastrup kan forbedres væsentligt med en S-togsløsning. - S-togsløsningen rummer den bedste drifts- og samfundsøkonomi. 5
6 5. -spor giver i normal drift mulighed for tre afgange ekstra i timen ud over Roskilde, hvor S-togsløsningen kun giver mulighed for to ekstra tog ud over Roskilde. Politisk aftale og projekteringslov Den 24. januar 2001 indgik regeringspartierne en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD for trafikinvesteringer i de kommende år. Bl.a. besluttede partierne på baggrund af Trafikministeriets rapport at projektere og afsætte penge til S-togsforslagets 1. etape: udvidelse af S-togsdriften fra København til Roskilde. Samtidig blev det besluttet, at en 2. etape - S-tog fra Roskilde til Kastrup - skulle undersøges nærmere, selvom man endnu ikke har besluttet at afsætte penge til denne del af projektet. Da 5. -sporsløsningen og S-togsløsningen ikke udelukker hinanden, blev det endvidere besluttet at bibeholde arealreservation til et femte spor, så det senere kan etableres, hvis behovet skulle vise sig. Herudover blev det besluttet at opretholde arealreservationer til anlæg af nybygningsløsningen mellem København og Ringsted via Køge. Med disse beslutninger er mulighederne sikret for tilstrækkelig jernbanekapacitet mellem København og Ringsted i en overskuelig fremtid. De politiske aftaler blev konfirmeret af Folketinget ved vedtagelse af Lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted. Offentlige høringer og miljøredegørelse Denne miljøredegørelse høringsudgaven for projekt S-tog til Roskilde er udarbejdet i henhold til retningslinierne i lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000 af lov om planlægning (planloven) med senere ændringer og Samlebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer). I henhold til Samlebekendtgørelsen er nyanlæg og anlæg af jernbaner omfattet af planlovens krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet ( 3, stk. 1. og 2.). Større anlægsprojekter, der vedtages i enkeltheder ved særskilt anlægslov er dog i henhold til planloven som udgangspunkt ikke omfattet af lovens bestemmelser om VVM. På baggrund af praksis fra de seneste større anlægsprojekter gennemføres der en VVM-lignende procedure for projekt S-tog til Roskilde. 6
7 Der har ikke været afholdt en idéfasehøring, bl.a. fordi der i 1998 i forbindelse med det tidligere undersøgelsesarbejde har været afholdt to høringer om afhjælpning af jernbanens kapacitetsproblemer mellem København og Ringsted. Der har været holdt borgermøder om de forskellige løsningsmuligheder i de berørte amter og kommuner, og Banestyrelsen har modtaget en lang række henvendelser fra offentligheden om projekterne. Banestyrelsen har derfor ikke fundet, at det i forbindelse med fremlæggelse af dette projekt for offentligheden har været nødvendigt at afholde en idéfasehøring. De tidligere høringsfaser betragtes som dækkende for en sådan idéfase. Miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til retningslinierne i Samlebekendtgørelsen. Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, Miljøstyrelsen, Trafikministeriet, DSB og DSB S-tog A/S, HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) samt de berørte amter og kommuner har været inddraget i udarbejdelsen og har haft mulighed for at kommentere Miljøredegørelsen. Det ikke-tekniske resumé, som er et krav ved VVM, er udgivet særskilt i folderen "S-tog til Roskilde". I Miljøredegørelsen beskrives og vurderes projektets påvirkninger af det omgivende miljø med udgangspunkt i de bestående forhold. Dette sammenholdes med de plan- og miljømæssige forhold efter projektets gennemførelse. Miljøredegørelsen er baseret på en "fase 1 rapport", hvor kun de overordnede projektplaner er behandlet. Der er ikke i denne fase udført en egentlig detailprojektering. I projektets senere faser skal der derfor gennemføres en nærmere bearbejdning og afklaring af projektets forskellige delelementer. Den videre proces Miljøredegørelsen fremsættes nu for offentligheden i en høring, der varer i otte uger. I forbindelse med høringen er der planlagt borgermøder om projektet i Hvidovre-området, Høje Taastrup og Roskilde, hvor der er planlagt væsentlige, fysiske forandringer. De indkomne høringssvar vil blive vurderet og kommenteret i et høringsnotat, der forventes udgivet i begyndelsen af år Banestyrelsen vil desuden behandle de indkomne høringssvar med henblik på justering af projektet og en redigering af den endelige miljøredegørelse, så den ligeledes kan være færdig i begyndelsen af år 2002 og anvendes som grundlag for anlægsloven for projektet. 7
8 Gennemførelsen af projektet forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov, når beslutningsgrundlaget i form af indledende projektering, miljøvurderinger, offentlige høringer mv. er tilvejebragt. Anlægslov forventes fremsat for Folketinget i første halvdel af Der sigtes mod, at der kan køre S-tog til Roskilde inden udgangen af Projektets forventede tidsplan Offentlig høring i perioden 22. oktober -17. december 2001 Udgivelse af Miljøredegørelsen - Høringsudgave oktober 2001 Borgermøde i Høje Taastrup den 8. november 2001 Borgermøde i Roskilde den 12. november 2001 Borgermøde ved Hvidovre den 27. november 2001 Udgivelse af Høringsnotat februar 2002 Udgivelse af endelig Miljøredegørelse februar 2002 Trafikministeren fremsætter forslag til anlægslov for folketinget marts/april 2002 Anlægslov vedtages maj/juni 2002 Ekspropriationer medio 2003 Anlægsarbejder udbydes i licitation september/oktober 2003 Anlægsarbejde indledes april 2004 Det færdige anlæg tages i brug
9 Togstrækningerne på Sjælland Signaturer Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Restbane Ringbane ( under anlæg ) Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( under anlæg ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Gilleleje Tisvildeleje Helsingør Kagerup Snekkersten Nykøbing Sj. Hundested Hillerød Kystbanen Frederikssund Farum Nærum Holte Kalundborg Gørlev Holbæk Tølløse Nordvestbanen Roskilde Vestbanen Lille Syd Høje Taastrup Jægersborg Ballerup Flintholm Hvidovre Danshøj Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H Kastrup Ørestad Øresundsbanen Malmø Høng Køge Ringsted Vestbanen Slagelse Korsør Sydbanen Hårlev Dalmose Skælskør Næstved Rødvig Fakse Ladeplads Hvad kaldes togstrækningerne? Vestbanen: Hovedstrækningen København - Korsør - Fyn - Jylland Vordingborg Nordvestbanen: Roskilde - Holbæk - Kalundborg Sydbanen: Ringsted - Næstved - Nykøbing F- Rødby Færge Lille Syd: Roskilde - Køge - Næstved Nakskov Bandholm Øresundsbanen: Hvidovre - Kastrup og København - Kastrup, og videre mod Sverige Maribo Nykøbing Falster Kystbanen: København - Helsingør 9 Rødby Færge
10 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET JERNBANENETTET I DAG OG FREMOVER På S-banen fra København til Høje Taastrup og på fjernbanen mellem Høje Taastrup og Roskilde er der i dag ledig kapacitet på sporene. Derfor kan der køre flere tog end i dag: - Mellem København og Høje Taastrup er der i dag to fjernbanespor og to S-togsspor. - Mellem Høje Taastrup og Roskilde er der fire fjernbanespor. - Ved Hvidovre er Øresundsbanens to spor flettet ind på Vestbanen (hovedstrækningen København-Korsør-Fyn-Jylland). Høje Taastrup Hvidovre mod Holbæk Lejre Roskilde mod København mod Kastrup mod Ringsted mod Køge Fjernbane med fri kapacitet i myldretiden Fjernbane uden fri kapacitet i myldretiden S-tog med fri kapacitet i myldretiden Togtrafik på sporene, dagens situation. I 1. etape af projekt S-tog til Roskilde vil den ledige plads på sporene blive udnyttet ved at indsætte to-system S-tog, der både kan køre på S-banen og fjernbanen København- Roskilde. Herved bliver det muligt at øge antallet af tog med et beskedent indgreb i den eksisterende infrastruktur. S-banens overskudskapacitet vil i projektet blive udnyttet mellem København og Høje Taastrup, hvorefter toget fortsætter på fjernbanen fra Høje Taastrup til Roskilde og her gør brug af fjernbanens overskudskapacitet. I projektets 2. etape vil de nye to-system S-tog benytte fjernsporene på Øresundsbanen mellem Kastrup og Hvidovre, og på strækningen mellem Hvidovre og Roskilde vil de køre som de øvrige to-system S-tog. S-bane og fjernbane skal forbindes Når der fremover skal køre to-system S-tog, skal der etableres nogle baneforbindelser mellem S-bane og fjernbane, som ikke findes i dag. Det vil i projektets 1. etape ske i Høje Taastrup, hvor to-system S-togene skal køre fra S-bane til fjernbane mod Roskilde. 10
11 I projektets 2. etape skal banerne forbindes ved Hvidovre, hvor to-system S-togene skal køre fra S-bane til fjernbane mod Kastrup. På fjernbanen kører togene med vekselstrøm og på S-banen med jævnstrøm. Også togkontrolsystemerne, som automatisk forhindrer tog i at kollidere og overvåger hastigheden, er forskellige. Desuden er radiosystemer og perronhøjder forskellige. Disse forskelligheder skal to-system S-togene kunne håndtere. Når der etableres sporforbindelser mellem fjernbane og S-bane, skal der anlægges systemskiftestrækninger, hvor skiftet mellem strøm-, togkontrol-, og radiosystemer vil foregå. På Øresundsforbindelsen foregår overgangen fra danske til svenske systemer også via en systemskiftestrækning, og mange steder i udlandet, f.eks. i Tyskland og Frankrig, findes der systemskiftestrækninger på både lokale baner og højhastighedsstrækninger. KONSEKVENSER FOR TOGTRAFIKKEN - MED OG UDEN S-TOG TIL ROSKILDE For at anskueliggøre, hvilke konsekvenser projekt S-tog til Roskilde får for togtrafikken, er der i denne redegørelse vist den sandsynlige trafikbetjening i tre forskellige trafikale situationer: - S-tog til Roskilde 1. etape, som er dette projekts forslag om S-togsforbindelse mellem København og Roskilde - S-tog til Roskilde 2. etape, som er dette projekts forslag om S-togsforbindelse mellem Kastrup og Roskilde - Udgangssituationen, hvis projektet ikke gennemføres I alle tre tilfælde gælder, at der løbende kan ske ændringer i planlægningen, og de viste køreplanseksempler tjener alene til illustration. Hvis 1. etape af S-tog til Roskilde gennemføres I S-togsprojektets 1. etape skabes mulighed for at videreføre S-tog fra Høje Taastrup til Roskilde. Det vil give et supplement til de eksisterende regional- og fjerntog, der fortsat skal standse i Roskilde og Høje Taastrup. Det nye to-system S-tog til Roskilde forventes at få et standsningsmønster nogenlunde som på den nuværende linie Bx, som kører mellem Høje Taastrup og Østerport. Mellem Høje Taastrup og Roskilde vil de nye tog standse i Hedehusene og Trekroner. Linien skal køre hele dagen i begge retninger med 20-minuttersdrift. 11
12 På Trekroner og Hedehusene vil der - bortset fra regionaltog mellem Roskilde og Kastrup én gang i timen normalt kun standse to-system S-tog. Hermed kan rejsetiden blive kortere for gennemkørende regionaltogspassagerer. Samtidig forventes en S-togslinie - svarende til den nuværende linie B - afkortet til Glostrup. Endelig bliver det muligt at etablere en ny station, Roskilde Syd, ca. to km syd for den eksisterende Roskilde Station. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde, 1. etape Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D Re Køreplanseksempel for 1. etape Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC RE Kastrup Tårnby 32 Ørestad 35 RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg 40 myldretid Østerport 17 Østerport Østerport Nørreport 21 Nørreport Nørreport København H º København H º København H º København H København H København H Valby Valby Valby Glostrup 47 Glostrup Glostrup Høje Taastrup º Høje Taastrup º Høje Taastrup º Høje Taastrup Høje Taastrup Høje Taastrup Hedehusene 58 Hedehusene Hedehusene Trekroner 02 Trekroner Trekroner Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Viby Sj Viby Sj Lejre Borup Borup Hvalsø Ringsted Ringsted Tølløse Sorø Glumsø 19 Vipperød Slagelse Næstved Holbæk Korsør Lundby 38 Regstrup 15 Nyborg Vordingborg Knabstrup 19 Odense º Nørre Alslev 59 Mørkøv * * * Eskilstrup 03 Jyderup Nykøbing F º Svebølle * Fortsætter mod Jylland Kalundborg º
13 Flere tog og kortere rejsetid Ændringerne efter projektets 1. etape betyder, at der bliver nye direkte forbindelser (dvs. forbindelser uden togskift), kortere rejsetider og hyppigere afgange for mange rejsende mellem København og Roskilde: - Der bliver nye direkte forbindelser for rejsende, der skal fra Roskilde, Hedehusene og Trekroner til Taastrup, Albertslund, Glostrup og den kommende station Danshøj. På Danshøj bliver der mulighed for at stige om til den kommende Ringbane. - Der bliver kortere rejsetider for mange passagerer fra Glostrup, Albertslund og Taastrup til det centrale København, når S-togstrafikken udvides med en gennemkørende S-togslinie hele dagen. Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg Re Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer Regionaltog hver time - hele dagen S-Tog B B B D D D B+ B+ B+ kun dagtimer Hellerup Svanemøllen Nordhavn Østerport Nørreport Vesterport København H Dybbølsbro Enghave Valby Danshøj Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup Albertslund Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Trekroner Roskilde Kommer f.eks. fra Holte 13
14 - Der opnås hyppigere togbetjening især i Hedehusene og Trekroner, som får 20-minutterdrift i stedet for halvtimesdrift. Til gengæld bliver rejsetiden til det centrale København 3-4 minutter længere med S-tog end regionaltog. Regionaltogene vil stadig være det naturlige valg for rejsende fra Roskilde, som f.eks. skal til Valby, Hovedbanegården, Nørreport eller Østerport. For disse passagerer vil projektet gøre det muligt at få kortere gennemsnitlige rejsetid. Prognoseberegninger viser, at 1. etape medfører 1,5 millioner nye togrejser årligt. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde, 2. etape Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D L Køreplanseksempel for 2. etape Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC Kastrup Tårnby Ørestad RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg myldretid Østerport 17 Østerport Østerport Nørreport 21 Nørreport Nørreport København H º København H º København H º København H København H København H Valby Valby Valby Glostrup Glostrup Glostrup Høje Taastrup º Høje Taastrup º Høje Taastrup º Høje Taastrup Høje Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Hedehusene Hedehusene Trekroner Trekroner Trekroner Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Viby Sj Viby Sj Lejre Borup Borup Hvalsø Ringsted Ringsted Tølløse Sorø Glumsø 19 Vipperød Slagelse Næstved Holbæk Korsør Lundby 38 Regstrup 15 Nyborg Vordingborg Knabstrup 19 Odense º Nørre Alslev 59 Mørkøv * * * Eskilstrup 03 Jyderup Nykøbing F º Svebølle * Fortsætter mod Jylland Kalundborg º
15 Hvis 2. etape af S-tog til Roskilde gennemføres I S-togsprojektets 2. etape skabes mulighed for at køre to-system S-tog mellem Kastrup og Roskilde. I stedet for de nuværende regionaltog mellem Roskilde og Kastrup, der kører en gang i timen, etableres en S-togslinie i 20-minuttersdrift med stop ved alle stationer. På fjernbanen frigives kapacitet, som kan udnyttes til ekstra regionaltog, f.eks. mod Nordvestbanen i sammenhæng med, at der udvides til dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. (Nordvestbanen er strækningen Roskilde-Holbæk-Kalundborg). Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg L Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer S-Tog B B B D D D B+ B+ B+ L L L Kastrup Tårnby Ørestad kun dagtimer Ny Ellebjerg Hellerup Svanemøllen Nordhavn Østerport Nørreport Vesterport København H Dybbølsbro Enghave Valby Danshøj Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup Albertslund Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Trekroner Roskilde º Kommer f.eks. fra Holte 15
16 Nye direkte forbindelser og flere tog Hvis projektets 2. etape gennemføres, bliver der endnu flere nye direkte forbindelser og hyppigere afgange: - Der bliver direkte forbindelse med de nye S-tog fra Taastrup, Albertslund, Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre til den nye Ringbanestation Ny Ellebjerg, og til Ørestad, Tårnby og Kastrup. - Der bliver direkte forbindelse fra Roskilde, Trekroner og Hedehusene til Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre. - Der kommer 20-minuttersdrift i stedet for timedrift fra Roskilde, Trekroner, Hedehusene, Høje Taastrup og Glostrup til Ny Ellebjerg, Ørestad, Tårnby og Kastrup. - Der kommer direkte tog i 10-minuttersdrift fra Roskilde, Hedehusene, Trekroner til Taastrup, Albertslund og Glostrup. Udgangssituationen, hvis projektet ikke gennemføres Der kan i alle tilfælde også uden S-tog til Roskilde regnes med forbedringer af trafikbetjeningen. Der er bevilget midler til at udskifte de nuværende vogne og lokomotiver, som i dag anvendes i den sjællandske regionaltrafik. I forbindelse med at der indsættes nyere materiel, kan trafikken intensiveres og rejsetiden reduceres visse steder. DSB har fremlagt en køreplansskitse "Gode Tog til Alle 2006", som beskriver mulighederne. Den fremtidige køreplan vil i højere grad basere sig på faste minuttal og større ensartethed. Strækningen Roskilde - Østerport / Kastrup. Østerport Nørreport Vesterport Taastrup Glostrup Rødovre Danshøj Enghave København H Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Albertslund Brøndbyøster Hvidovre Valby Ny Ellebjerg Dybbølsbro Roskilde Tårnby Ørestad Kastrup Signaturer Vestbanen og Øresundsbanen S-bane Station Station med anlægsarbejder 16
17 Antal direkte togafgange, Gode Tog til Alle. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup TIL Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup Antal direkte togafgange, S-Tog til Roskilde etape 1+2. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup TIL Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup
18 Rejsetidsbesparelser i minutter ved S-Tog til Roskilde etape 1+2 i forhold til Gode Tog til Alle. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre TIL Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup Køreplanseksempel for Gode Tog til Alle Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC RE Kastrup Tårnby 13 Ørestad 16 RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg 21 myldretid Østerport 17 Østerport Østerport Nørreport 21 Nørreport Nørreport København H º København H º København H º København H København H København H Valby Valby Valby Glostrup 28 Glostrup Glostrup Høje Taastrup Høje Taastrup º Høje Taastrup º Høje Taastrup Høje Taastrup Høje Taastrup Hedehusene 39 Hedehusene Hedehusene Trekroner 43 Trekroner Trekroner Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Viby Sj Viby Sj Lejre Borup Borup Hvalsø Ringsted Ringsted Tølløse Sorø Glumsø 19 Vipperød Slagelse Næstved Holbæk Korsør Lundby 38 Regstrup 08 Nyborg Vordingborg Knabstrup 12 Odense º Nørre Alslev 59 Mørkøv * * * Eskilstrup 03 Jyderup Nykøbing F º Svebølle Kalundborg º * Fortsætter mod Jylland 18
19 Østerport Nørreport Vesterport Taastrup Glostrup Rødovre Danshøj Enghave København H Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Albertslund Brøndbyøster Hvidovre Valby Ny Ellebjerg Dybbølsbro Roskilde Tårnby Ørestad Kastrup - For lokale rejsende på Vestbanen er der planer om at indføre en egen toglinie mellem Østerport og Ringsted hele dagen i fast halvtimesdrift. Toglinien skal betjene Hedehusene, Trekroner, Viby og Borup. Dermed skal gennemkørende passagerer til Nordvestbanen og Sydbanen ikke - som det i et vist omfang er tilfældet i dag - benytte tog, der standser på Hedehusene, Trekroner, Viby og Borup. (Nordvestbanen er strækningen Roskilde-Holbæk-Kalundborg. Sydbanen er strækningen Ringsted-Næstved-Nykøbing F - Rødby Færge). - På S-banen vil togudbuddet de fleste steder ligne det nuværende, men med kortere køretider som følge af nyt materiel. Køreplanen bliver intensiveret som følge af udvidelse til dobbeltspor Ballerup-Frederikssund (2002) samt åbning af Ringbanen (2005). S-Tog B B B B+ B+ B+ kun dagtimer Hellerup Svanemøllen Nordhavn Østerport Nørreport Vesterport København H Dybbølsbro Enghave Valby Danshøj Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup Albertslund Taastrup Høje Taastrup º Kommer fra Holte 19
20 NYE ANLÆG VED PROJEKTETS 1. ETAPE Der er behov for nye anlæg i Glostrup, Høje Taastrup og Roskilde, når der skal etableres S- togsforbindelse til Roskilde. Alle berørte arealer er en del af eller ligger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende jernbane. Der foretages ikke ændringer på eksisterende stationer, som får betjening med to-system S-tog. Glostrup Den ændrede togtrafik betyder, at den nuværende S-togslinie B, som i dag kører helt til Høje Taastrup, fremover skal vende i Glostrup. I den forbindelse skal eksisterende vendespor moderniseres, og der skal etableres faciliteter for vending af en S-togslinie. Byggeriet foregår inden for Banestyrelsens egne arealer. Vendesporet i Glostrup tv. for midten af billedet skal moderniseres. Signaturer 20
21 Høje Taastrup Det nye anlæg i Høje Taastrup skal muliggøre, at to-system S-tog, som kommer i retning fra København i det nordligst beliggende S-banespor, kan fortsætte mod Roskilde i det nordligst beliggende fjernbanespor. I modsat retning skal to-system S-tog, som kommer fra Roskilde i det sydligst beliggende fjernbanespor, kunne fortsætte mod København i det sydligst beliggende S-banespor. Dette betyder, at der skal bygges en bro over de eksisterende fjernspor, og at der foretages mindre flytninger og justeringer af eksisterende spor. Desuden skal en del af jordvolden nord for jernbanen ind mod baneterrænet tilpasses for at skabe den nødvendige plads til de nye sporanlæg. Den side af jordvolden, der vender ud mod naboområderne vil blive opretholdt. Måske bliver det nødvendigt at flytte jordvolden lidt mod nord. Det fremtidige anlæg i Høje Taastrup. 21
22 Brorampe Bro over spor Brorampe Spor mod Godsbane terminal Støjvold Frøgaards Allé Vest for Høje Taastrup Station skal to-system S-tog krydse de eksisterende spor på en ny bro. Høj T t Roskilde I Roskilde skal ankommende to-system S-tog fra Høje Taastrup standse ved perron i spor 1. Afgående S-tog mod Høje Taastrup skal afgå fra perron i spor 6. Efter ankomst til Roskilde (i spor 1) skal S-togene vende for at returnere mod Høje Taastrup (i spor 6). Dette kræver et vendeanlæg med bro over eller en tunnel under Vestbanens eksisterende spor. Til vendeanlægget skal der anlægges depotspor, hvor to-system S-tog kan opstilles om natten og uden for myldretiderne. Depot- og vendespor etableres et sted på det trekantsareal, der afgrænses af Vestbanen, Lille Syd og Holbækmotorvejen (Lille Syd er strækningen Roskilde-Køge-Næstved). Det kan også vise sig hensigtsmæssigt at etablere en del af depotanlægget syd for Darupvej op ad Lille Syd. På trekantsarealet projekteres endvidere en station med arbejdstitlen Roskilde Syd. Stationen er ikke en del af 1. etape, men kan tilvælges. Stationen vil som lokalt opland have væsentlige bolig-, erhvervs-, og institutionsområder. Banestyrelsen har undersøgt to mulige placeringer af anlæggene på trekantsarealet: Enten vestligt langs Vestbanen eller østligt langs Lille Syd. Anlæggene skal disponeres, så der senere er mulighed for at udbygge med Parker og Rejs faciliteter. 22
23 Det fremtidige anlæg i Roskilde ved tunnelløsning. Vendespor placeret ved Lille Syd. Signaturer Ny tunnel 23
24 Det fremtidige anlæg i Roskilde ved tunnelløsning. Vendespor placeret ved Vestbanen. Signaturer Ny tunnel 24
25 Det fremtidige anlæg i Roskilde ved broløsning. Vendespor placeret ved Vestbanen. Signaturer Eksisterende spor 25
26 Der skal etableres nye spor hele vejen fra S-togenes ankomst- og afgangsspor på Roskilde station til depot- og vendesporsanlægget. Desuden skal jernbanebroen over Søndre Ringvej udvides fra fire til seks spor. Der skal ligeledes foretages arbejder på sporarealerne syd og vest for Søndre Ringvej: Sporene skal flyttes og justeres, herunder skal Lille Syd-sporet mod øst trækkes op til 6 meter til siden på en strækning på ca meter. Roskilde, fugleperspektiv, broløsning set mod sydvest Vestbanen Køgebanen Eksisterende bro over Søndre Ringvej Ny brorampe Ny bro Søndre Ringvej To-system S-tog skal køre ad nye spor til og fra det nye depot- og vendespor på trekantsarealet sydvest for Roskilde Station. NY STATION, ROSKILDE SYD Banestyrelsen har i samarbejde med DSB S-tog, Roskilde Amt, Roskilde Kommune og Vejdirektoratet vurderet mulighederne for at etablere en ny station på trekantsarealet sydvest for Roskilde station, der hvor det nye vendespors- og depotanlæg skal anlægges. Stationen har som arbejdstitel fået navnet Roskilde Syd og vil, hvis den bygges, blive endestation for to-system S-tog til Roskilde. Roskilde Syd indgik ikke i aftalen om trafikinvesteringer fra januar 2001, men foreløbige undersøgelser peger på så væsentlige trafikale fordele ved denne station, at stationsanlægget projekteres og forberedes til politisk beslutningstagning i forbindelse med anlægsloven. På baggrund af erfaringerne fra udbygning af Frederikssundsbanen og Ringbanen forudsættes det, at de kommende ejere af diverse anlæg på Roskilde Syd bidrager til finansiering af stationen. Der er foreløbig udarbejdet skitseforslag til to forskellige udbygningsniveauer: 26
27 - En løsning, hvor der kun er stiforbindelser ind på stationsområdet - En løsning, hvor der både er vej- og stiforbindelser. I begge tilfælde overvejes to mulige placeringer af anlægget: enten op ad Vestbanen (vestlig placering) eller op ad Lille Syd (østlig placering). Broløsningen giver mulighed for at anlægge perronerne imellem de skitserede stiforbindelser ind i stationsområdet. Med en tunnelløsning skal perronerne, uanset om der vælges østlig eller vestlig placering, placeres ca. 75 meter tættere på Holbækmotorvejen, hvormed adgangsveje og stier i den sydlige del af området må føres over perronerne på broer. Station med stiforbindelser Stationen etableres uden direkte vejadgang til trekantsarealet, men med en række stiforbindelser kan cyklister og fodgængere fra byområderne fra såvel øst- som vestsiden af trekantsarealet få adgang til stationen. Der findes allerede i dag to stiforbindelser ind i området, som umiddelbart kan benyttes som adgangsveje: I det sydøstlige hjørne af trekantsarealet findes en sti fra Ringstedvej, som krydser Vestbanen via bro. Sydfra findes en sti fra Darupvej, der krydser Holbækmotorvejen via stitunnel. For også at få adgang til stationsområdet fra bydelen øst for trekantsarealet må der endvidere anlægges en sti, der krydser Lille Syd i forlængelse af kommunevejen Bakkesvinget. Da en betydelig del af stationens næropland ligger nordøst og nordvest for stationsområdet, må der desuden anlægges nye stier nord for det nye perronalæg med direkte forbindelse til bydelene både øst og vest for stationen. Cykelparkeringsanlæg placeres i tilknytning til stierne og så tæt på perronen som muligt. Der kan anlægges en stationsforplads med busholdeplads og "Kys og Kør" (afsætningsplads for bilpassagerer) i området mellem Ringstedvej og Vestbanen ved Gl. Darupvej, hvorfra der er adgang til perronerne via stiforbindelse. Med en broløsning bliver gangafstanden fra stationsforplads til perron 100 meter ved den vestlige placering og 250 meter ved den østlige placering. Med en tunnelløsning bliver gangafstandene ca. 75 meter længere. Busholdepladsen på Ringstedvej vil kunne betjenes af de busser, som kører ad Ringstedvej. Der kan også opnås busbetjening østfra ved at forlænge en lokal buslinie til stiadgangen ved Bakkesvinget. 27
28 Station ved Vestbanen med stiforbindelse. Station ved Lille Syd med stiforbindelse. 28
29 Station med vej- og stiforbindelser Ud over ovennævnte stiforbindelser m.v. kan der anlægges en vejforbindelse fra Ringstedvej via en ny vejbro over Vestbanen i det sydvestlige hjørne af trekantsarealet. Dette nye vejanlæg udformes, så det senere kan indgå i en udbygning af det nærliggende rampeanlæg til Holbækmotorvejen. Der kan også anlægges en adgangsvej i det sydøstlige hjørne af trekantsarealet ved at forlænge kommunevejen Bakkesvinget via en ny vejbro over Lille Syd ind på trekantsarealet. Vejbroen skal fungere som adgang for buslinier. Endelig kan der etableres en ny direkte vejadgang fra området syd for Holbækmotorvejen. En sådan forbindelse vil give direkte adgang til stationsområdet for biler og busser fra Darup, Kamstrup, Vor Frue, Gøderup, Dyrskue- og festivalpladsen og Idrætscentret. Der kan både ved den vestlige og den østlige placering af stationsanlægget anlægges en stationsforplads i umiddelbar tilknytning til perronen. Stationsforpladsen udstyres med busholdeplads, "Kys og Kør" samt et antal langtidsparkeringspladser, fortrinsvis til brug for pendlere fra stationens næropland. I begge tilfælde vil stationsforpladsen kunne betjenes af lokale buslinier. Der bliver mulighed for at omlægge buslinierne ad Ringstedvej, Darupvej og Bakkesvinget gennem området. Station ved Lille Syd med sti- og vejforbindelse. 29
30 Station ved Vestbanen med sti- og vejforbindelse. Næroplandet Den nye station vil dække et betydeligt opland, som ikke ligger stations-nært i dag. Området øst for Lille Syd består af en blanding af bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri. Omkring Maglegårdsvej ligger en række uddannelsesinstitutioner: Slagteriskolen i Roskilde, Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Handelsskole. Øst for Maglegårdsvej ligger desuden et større industri- og erhvervsområde. På den vestlige side af trekantsarealet, mellem Vestbanen og Ringstedvej, er der i den sydlige del blandet erhvervsbebyggelse, mens den nordlige del omkring Store Møllevænge og Store Møllevej er et parcelhuskvarter. Mellem Ringstedvej og Solvang Havekoloni er der en blandet boligbebyggelse bestående af større etageejendomme og et ældre villakvarter i den nordlige del af området ud mod Holbækvej. Nord for Holbækvej ligger Roskildehallen, som er et stort sports- og udstillingscenter. På den gamle eksercerplads vest for havekolonien ligger amtsgymnasiet Roskilde Katedralskole og Tjørnegårdsskolen. Syd for Holbækmotorvejen ligger Dyrskue- og festivalpladsen og Idrætscentret. 30
31 Oversigt over Roskilde-området 31
32 Trafikale konsekvenser En ny station som Roskilde Syd vil give en større trafik i lokalområdet for alle grupper af trafikanter. Der er foretaget indledende undersøgelser af passagergrundlaget for Roskilde Syd. Det er i alle tilfælde fodgængere og cyklister fra det helt nære opland, som opnår den største fordel ved stationsanlægget, og de vurderes derfor at udgøre den helt overvejende del af passagergrundlaget. Det er afgørende for passagergrundlaget, at der etableres stiforbindelser med så korte adgangsveje til oplandet som muligt samt velplaceret cykelparkering. På grund af den forholdsvis nære beliggenhed til Roskilde station, der har god togbetjening, vurderes en stor del af de kommende passagerer at være særdeles følsomme overfor, hvor hyppig togbetjeningen bliver. Derfor forventes et væsentlig større passagergrundlag i 2. etape, hvor der er 10-minutters betjening, end i 1. etape, hvor der er 20- minutters betjening. De foreløbige undersøgelser tyder på, at bilister og busomstigere kun vil udgøre en beskeden del af passagergrundlaget (mindre end ved de fleste andre stationer). Det er derfor ikke væsentligt for stationens samlede passagergrundlag, om der etableres vejforbindelser ind i stationsområdet. De viste vejforbindelser vil formentlig ikke kunne begrundes alene ud fra dette hensyn. Forløbige vurderinger af passagergrundlaget for Roskilde Syd, total antal af- og påstigere på hverdage. Passagergrundlag Etape 1 Etape 2 Station med stiforbindelser heraf fodgængere og cyklister heraf bilister (kun afsætning) heraf busomstigere Station med vej og stiforbindelser heraf fodgængere og cyklister heraf bilister (både afsætning og parkering) heraf busomstigere
33 Størstedelen af stationens næropland ligger på den nordøstlige og den nordvestlige side af stationsområdet. Ca. to tredjedele af fodgængerne og cyklisterne skønnes at ville komme til stationen ad de nye stiforbindelser til den nordlige ende af perronerne. Resten vil komme ad de sydlige stiforbindelser. Biltrafikken kommer til stationen via Ringstedvej. Der forventes en vis reduktion af trafikken i det centrale Roskilde, hvor parkering og afsætning ellers finder sted omkring Roskilde station. Kun en beskeden del af bilisterne til stationen vil benytte en eventuel sydlig vejforbindelse fra Darupvej. Hvis der etableres vejforbindelse igennem trekantsarealet, vil det muligvis vise sig hensigtsmæssigt at omlægge buslinier fra Ringstedvej og Darupvej til Bakkesvinget. NYE ANLÆG VED PROJEKTETS 2. ETAPE Hvis der skal etableres S-togsforbindelse til Kastrup, er der behov for nye anlæg ved Hvidovre, primært på eksisterende banearealer, men også i mindre omfang på naboarealer i umiddelbar tilknytning til den eksisterende jernbane. Behovet for eventuelt at udbygge vende- og depotsporsanlægget i Kastrup er ikke endeligt afklaret. Eventuelle anlægsarbejder vil foregå på banearealet. Hvidovre Ved Hvidovre skal der etableres sporforbindelser med systemskiftestrækninger mellem Vestbanens S-togspor og fjernsporene mod Kastrup. Den nuværende sporforbindelse mellem Vestbanens fjernspor og fjernsporene mod Kastrup skal desuden opretholdes af hensyn til godstrafikken. Banestyrelsen har undersøgt to mulige løsninger for at tilslutte fjernsporene mod Kastrup til Vestbanens S-banespor: - Den store broløsning, hvor S-banesporene ikke direkte krydser hinanden. Denne løsning indebærer anlæg af to nye sporbærende broer over de eksisterende spor. Desuden skal der bygges tre nye sporbærende broer over Vigerslevvej. - Den lille broløsning, hvor S-banesporene krydser hinanden direkte. Denne løsning kræver anlæg af en ny sporbærende bro over eksisterende spor. Desuden skal der bygges en ny sporbærende bro over Vigerslevvej. 33
34 Ud fra analyser af togtrafikken vil Banestyrelsen vurdere, hvilken løsning der er behov for. Da systemskiftestrækningerne (skift mellem S-bane og fjernbane) skal have en vis længde, er det i begge løsninger nødvendigt at udvide de to eksisterende spor på Øresundsbanen med to nye spor over en strækning på meter fra udfletningen i retning mod Vigerslev Allé. Det fremtidige anlæg i Hvidovre, lille broløsning Det fremtidige anlæg i Hvidovre, store broløsning 34
35 Hvidovre, fugleperspektiv, lille broløsning set mod vest. Ny bro til fjernbane Vigerslevvej Nakskovvej Hvidovre Lille broløsning Fugleperspektiv To-system S-tog skal i anden etape køre mellem Kastrup og Roskilde. I den lille broløsning skal to-system S-tog køre under en ny bro til fjernbanen. Over Vigerslevvej etableres en ny, sporbærende bro. Hvidovre, fugleperspektiv, store broløsning set mod vest. Ny bro til fjernbane Ny S-bane spor Vigerslevvej Nakskovvej Hvidovre Stor broløsning Fugleperspektiv To-system S-tog skal køre mellem Kastrup og Roskilde. I den store broløsning skal to-system S-tog køre under to nye broer: Én til fjerntog og én til S-tog. Over Vigerslevvej skal etableres tre nye broer. 35
36 Kastrup De nye to-system S-tog mellem Roskilde og Kastrup skal vende og i et vist omfang natparkeres på det eksisterende vendesporsanlæg i tilknytning til Kastrup Station. Hvis kapacitetsanalyser viser, at det bliver nødvendigt at lave flere depotspor i Kastrup, kan dette ske inden for banearealer uden konflikt med omgivelserne. FREMTIDSPERSPEKTIVER I sammenhæng med projektering af de to etaper foretages indledende undersøgelser af en række videre perspektiver, som kunne ligge i naturlig forlængelse af projektet. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om at realisere eller foretage videre projektering af disse idéer. Ved projekteringen af de to etaper vil der i videst muligt omfang blive truffet de nødvendige forholdsregler, så en senere realisering af perspektiverne ikke hindres. Parker og Rejs i Roskilde Syd Hvis der etableres en station i Roskilde Syd, kan der umiddelbart ved stationen etableres parkeringspladser. Placeringen lige ved Holbæk-motorvejen, hvor der ofte er kø-problemer i morgenmyldretiden, kan gøre det attraktivt for visse pendlere at skifte fra bil til tog og fortsætte den videre rejse mod København. Forudsætningen for en Parker og Rejs station er, at der etableres tilkørselsveje til området - stationsløsning med vejforbindelse. Stationen udstyres teknisk set som fjernbanestation; dvs. også regionaltog mod København vil kunne starte fra denne station. Hvis kapaciteten vest for København udvides yderligere, vil det blive muligt at indsætte ekstra regionaltog, som kører direkte mellem Roskilde Syd og København H med få stop. S-tog til Roskilde Lufthavn Det har været overvejet, om der senere er grundlag for en S-togsforlængelse til Roskilde Lufthavn. Ønskes denne fremtidssikring, skal vende- og depotsporsarealet på trekantsarealet i Roskilde placeres op mod Lille Syd. Behovet for en S-togsforbindelse til Roskilde Lufthavn skønnes dog at være ringe. Banestyrelsen forventer, at maksimalt passagerer pr. dag vil benytte en S-togsforbindelse til lufthavnen: Lufthavnen har i dag ca passagerer årligt og kan komme op på maksimalt 1-2 millioner passagerer årligt, hvis kapaciteten udnyttes fuldt ud. Ejeren, Københavns Lufthavne A/S, vurderer, at Roskilde Lufthavn heller ikke på længere sigt har potentiale for større passagergrundlag. 36
37 Station ved Lille Syd med Parker og Rejs. 50 m 100 m 150 m 200 m 250 m Station ved Vestbanen med Parker og Rejs. 37
38 To-system S-tog på Kystbanen Den planlagte to-systemteknologi kan gøre det aktuelt at overveje samdrift mellem S-bane og fjernbane andre steder. Som alternativ til intensiveret regionaltogstrafik på Kystbanen kunne man f.eks. overveje at lade to-system S-tog fortsætte til Klampenborg og herfra ad Kystbanen til Kokkedal eller Nivå. Hvis hastigheden på visse dele af Kystbanen samtidig sættes op, vil rejsetiden for to tredjedele af alle rejsende på Kystbanen blive afkortet med ca. 10 minutter. Ny station ved Sluseholmen Københavns Kommune har tidligere fremsat ønske om, at der etableres en station på Øresundsbanen ved Sjællandsbroen: Sluseholmen ved Bådehavnsgades krydsning af Øresundsbanen. Stationen skal betjene det store erhvervsudviklingsområde i Sydhavnen. Et sådant forslag kan muligvis få fornyet aktualitet, hvis der i forbindelse med S-togsprojektets 2. etape indføres to-system S-tog i 20-minuttersdrift mellem Roskilde og Kastrup. En evt. ny station på Sluseholmen har ikke indflydelse på det nuværende projekt S-tog til Roskilde. KONSEKVENSER FOR BIL-, CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK Banestyrelsen vurderer, at S-tog til Roskilde visse steder vil medføre mindre, lokale ændringer af både bil-, cykel- og fodgængertrafik til og fra stationer på Vestegnen. Ændringerne vil især berøre Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre, som vil få de største forbedringer som følge af projektet. Vejnettet i Vestegnen vil generelt ikke blive mærkbart aflastet som følge af bilister, der vælger at tage S-toget i stedet for bilen. Under én procent af bilisterne i området forventes at skifte fra bil- til togtransport. Hvis stationen Roskilde Syd etableres i Roskilde mellem Vestbanen, Lille Syd og Holbækmotorvejen, vil det få konsekvenser for lokal bil-, cykel-, og fodgængertrafik. Det vil også betyde ændringer i busruter. TEKNOLOGI SKAL FORENES Når projekt S-tog til Roskilde realiseres, er der nogle forhold omkring teknologi og materiel, der skal tages højde for. 38
Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde
Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser
Læs mereKort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde
Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereKøbenhavn Ringsted Strategianalysen kort fortalt
Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereHøringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde
Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereS-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003
S-tog køreplan Gælder fra 14. december 003 H H+ rederikssund Ølstykke Gl. Toftegård 7 94 85 74 63 53 4 31 Stense Veksø Kildedal Bx B+ B Måv C 66 54 43 3 6 5 41 31 Sjær 9 8 71 61 51 41 30 0 99 89 77 67
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereParkér & Rejs i Hovedstadsområdet
Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereKøbenhavn - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H
København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008 Roskilde Høje Taastrup København H København - Roskilde Indhold Plan Side Tegnforklaring 4 Båstad Sådan bruger du køreplanen 6 Hvor lang tid skal du bruge til
Læs mereAalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereVVM af metro til Sydhavnen
2014-0193706-5 VVM af metro til Sydhavnen Ingvar Sejr Hansen Kontorchef, Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, 17. november 2014 Program 19.00 Velkomst v/ingvar Sejr Hansen,
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereMÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016
MÅNEDS- RAPPORT MARTS I HENHOLD TIL KONTRAKT MELLEM TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET OG DSB OM TRAFIK UDFØRT SOM OFFENTLIG SERVICE I PERIODEN 2015-2024 1 Rapportindhold Definitioner...3 Passagerindtægter...4
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereAften og nat efter lørdag den 27. oktober 2018 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Aften og nat efter lørdag den 27. oktober 2018 Oversigt over natten hvor vi går over til normaltid og hvor der samtidigt er sporarbejde mellem Ringsted-Korsør samt tunneløvelse mellem Korsør og Nyborg
Læs mereJELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014
Banedanmark.dk banebetjeningbillund@bane.dk Jelling, den 4. november 2014 Vedr. Idefasehøring i forbindelse med ny bane til Billund Lufthavn Med henvisning til Banedanmarks annonce i Jelling Ugeavis den
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereNyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse
Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereJernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003
Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereMovia - Pauser i forbindelse med 24.12.2015
Sidste Første afg. Kørsel den 24.12 (søndagsplan) 2015 afg. før efter pausen pausen Linje Afgang FRA Retning MOD Kl. Kl. Bemærkninger 1 A Klampenborg St. Hvidovre Hospital 17:07 22:08 1 A Hellerup St.
Læs mereRingbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s
Ringbanen af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Indledning I december 1998 indgik Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et politisk forlig, som blandt andet indebærer, at der frem
Læs mereDagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereDEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP
DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereFremtidens Region Sjælland: Infrastruktur
Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede
Læs mereTerminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet
Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereRingbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen
Ringbanen en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøbenhavnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereNy bane til Aalborg Lufthavn
Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermøde i Nørresundby Onsdag den 25. marts 2015 1 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereRingbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station
Ringbanen Oktober 2004 Ny Ellebjerg Station Forplads A : Før og efter. Parkeringspladsen er privat og ikke til offentlig parkering Forplads A : før Ny Ellebjerg Station Banedanmark bygger Ny Ellebjerg
Læs mereFemern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)
Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009
Læs mereBusser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?
Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i
Læs mereS-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015
S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver
Læs mereMovia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner
Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner Udkast 1 Indholdsfortegnelse 1. Status... 3 2. Udviklingsmuligheder... 5 3. Scenarier... 7 Fra Trafikplan til Mobilitetsplan
Læs mereAften og nat efter lørdag den 26. oktober 2019 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Timen mellem kl. 02.00 og kl. 03.00 denne nat findes to gange, nogle tog kører kun i enten sommertid (S) eller i normaltid (N) og andre kører i begge tider (dubleret). Enkelte tog får et længere ophold
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde og vendesporsanlæg i Roskilde Miljøredegørelse hæfte 2. København-Ringsted projektet. September 2009.
Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde og vendesporsanlæg i Roskilde September 2009 København-Ringsted projektet Ny Ellebjerg Station-Vendesporsanlægget
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereHøringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereUdbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen
Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen November 2010 Forord Dette høringsnotat dokumenterer dels den offentlige høring i idéfasen på VVM-niveau (Vurdering af Virkninger på Miljøet)
Læs mereRegionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse
Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereTo nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU
To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.
Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring
Læs mere%DQHSURMHNWHW. EHQKDYQ5LQJVWHG VWDWXVPLOM XQGHUV JHOVHURJHUIDULQJHUPHGRIIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH
%DQHSURMHNWHW. EHQKDYQ5LQJVWHG VWDWXVPLOM XQGHUV JHOVHURJHUIDULQJHUPHGRIIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade 40 1349 K E-mail: uw@adm.bane.dk Homepage: www.bane.dk,qwurgxnwlrq
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereForslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød
Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereBeslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen
Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereVisuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg
Læs mere26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
Læs mere