Rapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter

Transkript

1 Det Nationale Videncenter for e-læring Rapport Kortlægning af fjernundervisning evidencenter Forfatter: Niels Jakob Pasgaard Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk Sproglig korrektur: Hedda Hornemann evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 1 af 22

2 Indhold Indledning... 3 Undersøgelsens formål... 3 Undersøgelsens metode... 3 Uddannelser udbudt som fjernundervisning... 4 Erfaringer med fjernundervisning Organisering af fjernundervisningen Overordnede rammer Krav til undervisernes organisering af undervisningen Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering Undervisernes kompetencer Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer Udfordringer og indsatser Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser De studerendes tilfredshed Frafald Resultater Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed Perspektivering Bilag 1. Spørgeramme evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 2 af 22

3 Indledning Denne rapport er en del af FoU-projekt , hvis formål det er, at beskrive best practice for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser som fjernundervisning. Projektet har hidtil foruden udvikling af et konkret fjernundervisningskoncept resulteret i et idé-hæfte: Omlægning til fjernundervisning. De hidtidige resultater er suppleret med en kortlægning af fjernundervisningsudbuddet på professionsbachelorudannelserne, diplomuddannelserne, akademiuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Denne rapport indeholder denne kortlægning, en beskrivelse af hvordan fjernundervisningen er organiseret på disse uddannelser, samt en beskrivelse af hvilke barrier og styrker, der er forbundet med fjernundervisning på uddannelserne. I undersøgelsen defineres fjernundervisning som undervisning, hvoraf hovedparten foregår uden fysisk tilstedeværelse. Denne definition er forholdsvis bred, og dækker også visse former for blended learning (fjernundervisning suppleret med tilstedeværelse i større eller mindre grad). Undersøgelsens formål Undersøgelsen har haft som formål at kortlægge udbredelsen af fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, og at undersøge hvad betegnelsen fjernundervisning dækker over på disse uddannelser. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på desk research i forhold til hvilke uddannelser, der udbydes som fjernundervisning, og på en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelseslederne på disse uddannelser. Desk research Med afsæt i oversigterne over videregående fjernundervisningsuddannelser på og samt en internetsøgning efter fjernundervisningsuddannelser, som ikke er listet på de to nævnte sider, er det undersøgt, hvilke erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der udbydes som fjernundervisning. Formålet med desk researchen har været at få indsigt i: Hvilke uddannelser der udbydes som fjernundervisning Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af desk researchen er der udsendt et elektronisk spørgeskema til uddannelseslederne på samtlige af de uddannelser, der udbydes som fjernundervisning. I nogle tilfælde har der været sammenfald mellem uddannelseslederen på to uddannelser, og disse uddannelsesledere har kun besvaret spørgeskemaet én gang. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 3 af 22

4 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at få indsigt i uddannelsernes erfaringer med fjernundervisning, med særligt fokus på disse områder: Organisering af fjernundervisningen Undervisernes rolle Udfordringer i forhold til at udbyde og gennemføre fjernundervisning Indsatser i forhold til at imødegå disse barrierer De studerendes tilfredshed med fjernundervisningen Spørgerammen er vedlagt rapporten (bilag 1). Uddannelser udbudt som fjernundervisning Gennem desk researchen er der fundet frem til følgende uddannelser, der bliver udbudt som fjernundervisning på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademi-niveau: Uddannelse Uddannelsesinstitution Uddannelsessted Folkeskolelærer UC Syddanmark Haderslev UC Sjælland Holbæk + Roskilde UC Sjælland Vordingborg VIA UC Nr. Nissum UC Nordjylland Hjørring Professionshøjskolen UCC Blaagaard/KDAS Professionshøjskolen UCC Zahle UC Lillebælt Jelling/Odense Pædagog UC Syddanmark Aabenraa UC Sjælland Slagelse UC Sjælland Vordingborg + Nykøbing F UC Sjælland Roskilde Professionshøjskolen UCC Sydhavn Professionshøjskolen UCC Nordsjælland VIA UC Viborg Bioanalytiker UC Sjælland Næstved VIA UC Aarhus Ergoterapeut UC Sjælland Næstved Ernæring og sundhed UC Sjælland Sorø Fysioterapeut UC Sjælland Næstved + Roskilde Radiograf UC Nordjylland Aalborg Socialrådgiver UC Lillebælt Odense evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 4 af 22

5 UC Syddanmark Esbjerg UC Sjælland Roskilde UC Sjælland Nykøbing F Sygeplejerske UC Syddanmark Sønderborg UC Sjælland Næstved UC Sjælland Slagelse UC Sjælland Roskilde UC Sjælland Nykøbing F Professionshøjskolen UCC Nordsjælland Bygningskonstruktør EUC Sjælland Haslev (Maskinmesteruddannelsen) Aarhus Maskinmesterskole Aarhus Serviceøkonom (erhvervsakademi) UC Nordjylland Aalborg Akademiuddannelser (7 forskellige) NetAU København Diplom i ledelse NetAU København Diplom i softwareudvikling NetAU København Diplom i webudvikling NetAU København Diplom i erhvervspædagogik NCE, UC Metropol København Sundhedsdiplomuddannelsen UC Nordjylland Aalborg I alt udbydes der altså 11 professionsbacheloruddannelser (maskinmesteruddannelsen udbydes dog ikke p.t. som fjernundervisning), 1 erhvervsakademiuddannelse, 7 akademiuddannelser og 5 diplomuddannelser samt 1 erhvervsakademiuddannelse som fjernundervisning. Mange af professionsbacheloruddannelserne udbydes flere steder i landet. Folkeskolelæreruddannelsen udbydes fra 8 forskellige lokationer, mens den netbaserede pædagoguddannelse udbydes 7 steder, og sygeplejerskeuddannelsen 6 steder 1. Socialrådgiveruddannelsen udbydes som fjernundervisning 4 steder, mens bioanalytikeruddannelsen udbydes 2 steder. Professionsbacheloruddannelserne i ergoterapi, ernæring og sundhed og fysioterapi samt uddannelserne til radiograf, bygningskonstruktør og maskinmester udbydes som fjernundervisning ét sted hver. De 7 netbaserede akademiuddannelser udbydes af NetAU i København, mens erhvervsakademiuddannelsen til serviceøkonom udbydes af UCN. NetAU udbyder 3 diplomuddannelser, mens NCE, Metropol udbyder uddannelsen i erhvervspædagogik og UCN udbyder sundhedsdiplomuddannelsen som fjernundervisning. 1 Fra september 2012 udbydes sygeplejerskeuddannelsen også som fjernundervisning ved VIA UC. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 5 af 22

6 Erfaringer med fjernundervisning Spørgeskemaet er sendt ud til 36 uddannelsesledere. Der er indkommet svar fra 27 af disse, hvilket svarer til en svar-procent på 75 %. De 27 besvarelser fordeler sig med 24 på professionsbacheloruddannelserne, 1 på akademiuddannelserne og 2 på diplomuddannelserne. Det er evidencenters vurdering, at de indkomne svar kan give et generelt dækkende billede af uddannelsernes organisering af fjernundervisningen, deres syn på undervisernes rolle, uddannelsernes oplevede udfordringer i forbindelse med fjernundervisningen, uddannelsernes indsatser i forhold til at imødegå disse udfordringer og uddannelsernes oplevelse af de studerendes tilfredshed med fjernundervisningen. Herunder vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret ud fra de i indledningen præsenterede fokusområder. 1. Organisering af fjernundervisningen 1.1. Overordnede rammer Næsten halvdelen (48 %) af uddannelserne organiserer fjernundervisningen som blended learning, med mere end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester. Yderligere 30 % af uddannelserne organiserer fjernundervisningen som blended learning med mindre end 3 tilstedeværelsesseminarer pr. semester, mens 7 % af de adspurgte uddannelser organiserer undervisningen som helt netbaseret. Der er generelt en større andel af tilstedeværelse på de netbaserede professionsbacheloruddannelser, end det er tilfældet på diplom- og akademiuddannelserne. Som begrundelse for at organisere fjernundervisningen som blended learning, nævner flere af uddannelseslederne hensyn til uddannelsens læringsmål. Nogle af læringsmålene, som fx udviklingen af laboratoriefærdigheder og evnen til at argumentere mundtligt og udvikle fagsprog, kræver ifølge flere af respondenterne fysisk tilstedeværelse. Det nævnes også af nogle respondenter, at blended learning giver evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 6 af 22

7 en god dynamik både pædagogisk og socialt, og at de fysiske møder er en forudsætning for et godt virtuelt samarbejde. For næsten 2/3 af uddannelsernes vedkommende (63 %), har uddannelsesledelsen udstukket rammer for, hvordan fjernundervisningen skal organiseres, mens det ikke er tilfældet på godt 1/3 (37 %) af uddannelserne. 13 af de 27 respondenter har besvaret spørgsmålet Hvilke pædagogiske overvejelser (modeller/teorier) ligger til grund for disse rammer?. Af flere af de indkomne svar fremgår det, at andre uddannelsers erfaringer har spillet en væsentlig rolle for rammerne. En enkelt respondent nævner Gilly Salmon, Luhmann og Bateson som inspirationskilder, ligesom en respondent peger på en socialkonstruktivisk læringstilgang som pædagogisk fundament for fjernundervisningens form. Hensyn til bl.a. fastholdelse og opbygning af fagidentitet nævnes også som begrundelser for organiseringen som blended learning Krav til undervisernes organisering af undervisningen På 85 % af uddannelserne har ledelsen stillet krav til, hvilket LMS underviserne anvender som platform for fjernundervisningen: 70 % af uddannelseslederne svarer, at der herudover er stillet krav til opbygningen af strukturen i LMS et på uddannelsens enkelte fag, mens 22 % af uddannelseslederne svarer, at der ikke er stillet sådanne krav: På professionsbacheloruddannelserne stiller 3/4 (75 %) krav til opbygningen af strukturen i LMS et. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 7 af 22

8 På 93 % af uddannelserne stilles der desuden krav til de studerendes aktivitet på platformen. Hvis man udelukkende kigger på besvarelserne fra uddannelseslederne på professionsbachelorudannelserne gælder det dem alle Anvendelse af virtuelle kommunikations- og samarbejdsværktøjer 78 % af uddannelseslederne svarer, at de studerende i høj grad eller i nogen grad anvender synkrone kommunikationsværktøjer som Skype, Lync, LiveMessenger, NetMeeting eller lignende i deres indbyrdes kommunikation omkring undervisningen. 71 % svarer, at sådanne værktøjer også i høj grad eller i nogen grad anvendes i kommunikationen mellem underviseren og de studerende: 22 % af uddannelseslederne svarer, at der i høj grad eller i nogen grad anvendes video-streaming af tilstedeværelsesundervisning i fjernundervisningen. 30 % svarer, at det sker i mindre grad, mens 48 % svarer, at video-streaming af tilstedeværelsesundervisning slet ikke anvendes i fjernundervisningen, videostreaming anvendes udelukkende på professionsbacheloruddannelserne, og altså ikke på diplom- og akademiuddannelserne. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 8 af 22

9 11 % af uddannelseslederne mener, at underviserne i høj grad anvender Web 2.0 værktøjer aktivt i undervisningen. 48 % mener, at det sker i nogen grad og 33 % at det sker i mindre grad. 7 % af uddannelseslederne mener, at underviserne slet ikke anvender Web 2.0 værktøjer i undervisningen. Uddannelseslederne har indtryk af, at der er flere af de studerende, der anvender Web 2.0 værktøjer i og omkring undervisningen. 26 % af uddannelseslederne mener, at dette sker i høj grad, mens henholdsvis 37 % og 30 % mener, det sker i nogen grad eller i mindre grad. På diplom- og akademiuddannelserne anvender evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 9 af 22

10 underviserne og de studerende, ifølge uddannelseslederne, Web 2.0 i mindre grad, end det er tilfældet på professionsbacheloruddannelserne Sammenfatning af erfaringer om fjernundervisningens organisering Begrundelse for at anvende fjernundervisning er ikke explicit i undersøgelsen, men evidencenters erfaringer viser, at begrundelsen oftest er behovet for fleksibilitet i undervisningens afvikling af hensyn til målgruppen - især hensynet til målgruppens arbejdssituation, herunder muligheden for at tiltrække studerende fra et bredere geografisk område. Dette nævnes også af flere af uddannelseslederne i forbindelse med svar på andre spørgsmål. Organisering af fjernundervisning sker ofte på baggrund af praktiske overvejelser om uddannelsens enkelte emners egnethed som fjernundervisning. Vekselvirkningen mellem tilstedeværelse og fjernundervisning sker derfor ofte på baggrund af den enkelte undervisers eller uddannelsesleders overvejelser om, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre i fjernundervisning. Desuden indgår overvejelser om det fysiske fremmødes betydning for det sociale på holdundervisning ved fastlæggelse af omfanget af tilstedeværelse. Nogle respondenter nævner, at organiseringen er sket ud fra egentlige didaktiske overvejelser i forhold til læringsmålene for uddannelsen. Især de praktiske færdigheder nævnes som områder, der forudsætter fysisk tilstedeværelse. evidencenter har udviklet Den e-didaktiske Overvejelsesmodel, der bl.a. kan være en hjælp til mere systematiske overvejelser om, hvordan fjernundervisning kan organiseres. De fleste uddannelser stiller krav til organisering af undervisningen, til anvendelse af læringsplatform (LMS), til strukturering af læringsplatform og til de studerende aktivitet på læringsplatformen. Det er evidencenters erfaring, at sådanne krav er væsentlige for de studerendes udbytte af undervisningen. Uddannelseslederne giver udtryk for, at underviserne anvender Web 2.0 i mindre grad end de studerende. Det vurderes, at en øget anvendelse af Web 2.0 værktøjer kan understøtte de studerendes sociale interaktion, og bidrage til studieaktivitet uden for selve undervisningen, fx i forbindelse med arbejde i studiegrupper. evidencenter har i den forbindelse med det projekt, som kortlægningen er en del af, udgivet idé-hæftet Omlægning til fjernundervisning, der giver idéer til hvordan omlægningen bedst kan ske samt overblik over de problemstillinger man kan støde på i forbindelse med omlægningen. Idéhæftet giver derudover forslag til en række værktøjer, man kan anvende for at sikre en vellykket omlægning og gennemførelse af fjernundervisning. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 10 af 22

11 2. Undervisernes kompetencer På 96 % af fjernundervisningsuddannelserne, er underviserne ikke ansat som fjernundervisere på fuld tid, men arbejder som undervisere i tilstedeværelsesundervisningen ved siden af. På 88 % af de uddannelser, hvor dette er tilfældet, oplever uddannelseslederne, at underviserne anvender værktøjer fra fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Det drejer sig bl.a. om online vejledning, Web 2.0 og sociale medier samt andre online kommunikationsværktøjer. På 81 % af uddannelserne har mellem 75 % og 100 % af underviserne gennemført en pædagogisk uddannelse eller efteruddannelse. Bl.a. nævner uddannelseslederne lektorkvalificering, diplom-, master- og kandidatuddannelser samt interne kurser. I forhold til at undervise på et fjernundervisningsforløb, svarer 19 % af uddannelseslederne, at mellem 75 og 100 % af underviserne har gennemført efteruddannelsesforløb. På 51 % af uddannelserne er det under 25 % af underviserne, der har gennemført en sådan efteruddannelse. En del af den efteruddannelse der er sket på dette område, har haft form af deltagelse i projekter, mens der også er undervisere, der har taget en masteruddannelse i IKT og læring samt undervisere, der har taget certificeringskurser i e- læringspædagogik. Også her nævner flere uddannelsesledere interne kurser som en del af efteruddannelsen. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 11 af 22

12 Andelen af undervisere som har gennemført en pædagogisk efteruddannelse relateret til det at undervise på et fjernundervisningsforløb, er væsentligt lavere på diplom- og akademiuddannelserne end på professionsbacheloruddannelserne. Her svarer 2 ud af 3 uddannelsesledere, at ingen af deres undervisere har gennemført efteruddannelse indenfor området Sammenfatning af erfaringer om undervisernes kompetencer Langt de fleste undervisere på fjernundervisning underviser også ved tilstedeværelse. En afledt virkning af fjernundervisning er derfor, at underviserne bliver inspireret til at anvende metoder og værktøjer fra fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning. Derved kan det forhold, at undervisere fra fjernundervisningen også underviser i tilstedeværelse medvirke til et generelt løft i brugen at it pædagogisk i tilstedeværelsesundervisningen. Undersøgelsen viser, at fjernunderviserne generelt set har en pædagogisk baggrund for deres undervisning, men undersøgelsen peger samtidig på, at på over halvdelen af uddannelserne har under 1/4 af underviserne deltaget i pædagogisk efteruddannelse i forhold til det at undervise på et fjernundervisningsforløb. Da undersøgelsen samtidig peger på, at der er særlige pædagogiske udfordringer i fjernundervisningsforløb, bør underviserne i højere grad indgå i egentlige kompetenceudviklingsforløb, som kan understøtte deres pædagogiske og didaktiske overvejelser over organiseringen af fjernundervisningen og deres kompetencer til at udvælge relevante værktøjer til brug for virtuelt samarbejde, kommunikation og vejledning. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 12 af 22

13 3. Udfordringer og indsatser Uddannelseslederne er blevet spurgt, hvad de opfatter som de 3 væsentligste udfordringer i forhold til at sikre en god gennemførelse af fjernundervisningen. En af de udfordringer som nævnes (af 7 af de i alt 27 uddannelsesledere), er udfordringen med at få de tekniske systemer til at virke optimalt. Derudover angiver en stor del af uddannelseslederne, at det kan være en udfordring at motivere både undervisere og studerende for fjernundervisning, og at det kan være en udfordring af skabe aktivitet på fjernundervisningsplatformen mellem tilstedeværelsesseminarierne. Endvidere er der en klar tendens til, at det opleves, som en udfordring at skabe sammenhæng mellem uddannelsens indhold og fjernundervisningsformen. For at imødegå disse udfordringer, har uddannelserne igangsat forskellige initiativer. Af to uddannelsesledere nævnes det, at man har særligt fokus på at få teknikken til at fungere, men generelt ligger fokus i initiativerne indenfor det pædagogiske område. Især et fokus på videndeling mellem underviserne går igen på flere uddannelser, heriblandt at oplære nye net-undervisere ved at lade dem samarbejde med mere erfarne undervisere, ligesom der på flere uddannelser er initiativer, der arbejder hen mod at sikre en mere ensartet, logisk og tydelig struktur på uddannelsernes læringsplatforme. I forhold til at aktivere de fjernstuderende, er der flere uddannelsesledere, der peger på de studerendes sideløbende erhvervsarbejde som en væsentlig udfordring, idét det tager tid fra studiet, og dermed mindsker studieaktiviteten. Derudover opleves det af nogle som en udfordring at få de studerende til at etablere virtuelle studiegrupper. Endelig nævnes det, at det kan være en udfordring at sætte grænser og rammer for, hvornår de studerende kan forvente tilbagemelding fra underviserne. Nogle af de initiativer, der er iværksat for at skabe yderligere aktivitet blandt de studerende, er bl.a. at sikre en tydelig struktur på studiet, at stille tydelige krav til de studerende, og at forventningsafklare med dem inden opstart på studiet. En enkelt uddannelsesleder nævner, at man udformer skriftlige aftaler med deltagerne om studieaktiviteten, og flere uddannelsesledere peger på, at der er behov for at sikre de studerende en følelse af, at der er nogen på den anden side. Der peges bl.a. på opkvalificering af undervisere som en måde at sikre dette på Sammenfatning af erfaringer om udfordringer og indsatser De 3 væsentligste udfordringer i fjerundervisning kan sammenfattes til: Motivation for fjernundervisning hos både studerende og undervisere Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Aktivering af de studerende i fjernundervisningen Fjernundervisning har altid været kendetegnet ved disse udfordringer. Især udfordringen med at motivere for undervisningsformen er kendt, og erfaringerne viser, at der er 3 afgørende faktorer, der skal være opfyldt, hvis dette skal lykkes: evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 13 af 22

14 1. Ledelsen skal prioritere undervisningsformen både teknologisk, pædagogisk og ressourcemæssigt 2. Jo mere indsigt underviserne har i de pædagogiske muligheder, jo mere er underviserne motiveret for at anvende undervisningsformen 3. Digitale værktøjer, materialer og support skal være tilgængelige for både studerende og undervisere Undersøgelsen giver nogle svar på, hvordan de 2 sidstnævnte udfordringer kan imødegås. Udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer sker i undersøgelsen gennem: Sidemandsoplæring, hvor nye net-undervisere samarbejder med erfarne Formel e-læringspædagogisk efteruddannelse Videndeling mellem undervisere og fagligt og tværfagligt Deltagelse i udviklingsprojekter Løbende evaluering De studerende kan fx aktiveres på følgende måder ifølge undersøgelsen: Gensidig forventningsafstemning inden studiestart Opstilling af krav til de studerendes studieaktivitet i fjernundervisningen Introduktion til fjernundervisningsmiljøet Krav om etablering af studiegrupper og tilgængelige værktøjer til arbejde i virtuelle studiegrupper Krav til (fælles) struktur i læringsmiljøerne Krav til undervisernes synlighed og anvendelse af pædagogiske redskaber 4. De studerendes tilfredshed 96 % af uddannelseslederne mener, at de studerende er enten tilfredse eller meget tilfredse med at være fjernstuderende. Mange af uddannelserne har, for at øge de studerendes tilfredshed, et stærkt fokus på en løbende evaluering af undervisningen og på at holde tæt kontakt med dem. En enkelt uddannelsesleder nævner, at en underviser fungerer som ankerperson for samtlige fjernstuderende, hvorved det sikres, at de evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 14 af 22

15 studerende bedst muligt støttes i at tilegne sig studieformen. På nogle uddannelser arrangeres der også sociale arrangementer, som skal understøtte de studerendes tilfredshed Frafald På 56 % af fjernundervisningsuddannelserne ligger frafaldet af studerende på mellem 1 og 20 %. Dette svarer til frafaldet på de ordinære uddannelser. Der er dog også uddannelser, hvor frafaldsprocenten er væsentlig højere, fx er der 15 % af uddannelserne, der oplever et frafald på mellem 40 og 50 %. Af væsentlige begrundelser for de studerendes frafald nævnes bl.a., at de studerende ofte undervurderer kravene til deres studieindsats, og at de har svært ved at kombinere fjernstudiet med et sideløbende fuldtidsjob. Særligt i forbindelse med eventuelle praktikforløb, er det ikke muligt for de studerende at varetage et fuldtidsjob. Det gælder i særlig grad, når praktikpladsen ligger langt fra den studerendes bopæl. Der er ifølge uddannelseslederne også mange studerende, som har svært ved at skabe struktur i deres egne forløb, og som derfor kommer bagud i forhold til pensum. For at nedbringe frafaldet lægges der på flere uddannelser stor vægt på at forventningsafklare med de studerende forud for opstarten på en uddannelse. Derudover er der på nogle uddannelser udviklet mentorordninger, ligesom der på et flertal af uddannelserne er et særligt fokus på at sikre en synlig og aktiv studievejledning. Flere uddannelsesledere nævner desuden, at antallet af tilstedeværelsesseminarer kan være med til at fastholde de studerende. Filtrerer man besvarelserne viser det sig dog, at der ikke er en signifikant forskel i frafaldsprocenten på de uddannelser, der udbydes med over tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, og de uddannelser, der udbydes med færre end tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 15 af 22

16 4.2. Resultater På 48 % af uddannelserne får de studerende på fjernundervisningsuddannelserne lidt bedre karakterer end de studerende på de ordinære uddannelser, og på 33 % af uddannelserne får de fjernstuderende lige så gode karakterer som de studerende på de ordinære uddannelser. 4 % af uddannelseslederne oplever, at de fjernstuderende får lidt dårligere karakterer end de studerende på de ordinære uddannelser. På de uddannelser, hvor der er mere end tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester, klarer de studerende sig generelt lidt bedre karaktermæssigt end det er tilfældet på de uddannelser, hvor der er færre end tre tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester Sammenfatning af erfaringer med de studerendes tilfredshed For at sikre en høj grad af tilfredshed blandt de studerende anbefales det, at det gøres meget tydeligt for de studerende, hvilke krav der stilles til dem som deltagere i fjernundervisning. Bl.a. bør det være tydeligt, hvor mange timer der forventes brugt på fjernundervisningen. Dette overblik over arbejdsbelastningen kan med fordel styrkes gennem tydelige forløbsplaner, der udspecificerer i hvilke perioder, der vil være behov for en ekstra arbejdsindsats. Anvendelsen af mentor-ordninger og sikringen af en tydelig studievejledning er gode initiativer, som med fordel kan udvikles yderligere. Det bør endvidere sikres, at de studerende har en god indsigt i deres egen læringsprogression. Det anbefales, at der i højere grad anvendes formative test og evalueringer, som kan sikre de studerende denne indsigt. Endelig anbefales det, at det sociale element i uddannelsen understøttes i højere grad. Dette kan fx ske gennem sociale arrangementer og/eller gennem anvendelse af sociale medier og Web 2.0 værktøjer, som kan understøtte relationsdannelsen mellem de studerende. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 16 af 22

17 5. Perspektivering Kortlægningen peger på en række generelle og overordnede kendetegn ved fjernundervisningen på professionsbachelor-, diplom-, akademi- og erhvervsakademiuddannelserne. I forlængelse af kortlægningen, som baserer sig på uddannelsesledernes erfaringer, kunne det være interessant, at gennemføre en undersøgelse blandt underviserne på de netbaserede uddannelser. Bl.a. kunne det være interessant at få indblik i, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser underviserne gør sig i forbindelse med organiseringen af fjernundervisningen, eksempelvis i forbindelse med deres valg af materialer, samarbejdsværktøjer og kommunikationsredskaber. Endvidere kunne det være interessant at gennemføre en undersøgelse blandt de fjernstuderende, for at kaste lys over de bevæggrunde, de studerende har for at vælge en netbaseret uddannelse, og for at få indblik i, hvordan de studerende motiveres til at være aktive på uddannelsen samt hvilken betydning kommunikationen med de medstuderende har for glæden ved studiet. Endelig kunne det være interessant at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, at det blandt fuldtidsuddannelserne primært er professionsbacheloruddannelserne, der udbydes som fjernundervisning, mens det kun i meget lille omfang sker på erhvervsakademiuddannelserne. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 17 af 22

18 Bilag 1. Spørgeramme Tema-blok Spørgsmål Svarmuligheder Generelt 1. Hvilken type af uddannelse er du uddannelsesleder på? Professionsbachelor;; Erhvervsakademiuddannelse;; Akademiuddannelse;; Diplomuddannelse;; Andet (tekstfelt) Uddannelsens organisering af fjernundervisningen 2. Hvilken overordnet form har undervisningen på uddannelsen? 3. Hvilke begrundelser er der for denne opbygning? 4. Har uddannelsesledelsen udstukket rammer for, hvordan fjernundervisningen i det enkelte fag skal organiseres? a. Hvis ja, hvilke pædagogiske overvejelser(modeller/teorier) ligger til grund for disse rammer? 5. Er der krav til hvilket LMS underviserne anvender som platform for undervisningen? a. Hvis ja, hvilket? 6. Er der krav til opbygningen af strukturen i LMS et på Helt netbaseret;; Netbaseret med op til 3 tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester;; Netbaseret med over 3 tilstedeværelsesseminarer pr. fag/semester;; Andet (tekstfelt);; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 18 af 22

19 uddannelsens enkelte fag? 7. Anvendes der video-streaming af tilstedeværelsesundervisning i fjernundervisningen? 8. Anvendes der synkrone kommunikationsværktøjer som Skype, Lync, LiveMessenger, NetMeeting eller lignende i kommunikationen mellem underviseren og de studerende, fx i forbindelse med vejledning? 9. Anvendes der synkrone kommunikationsværktøjer som Skype, Lync, Live Messenger, NetMeeting eller lignende i kommunikationen mellem de studerende, fx i forbindelse med gruppearbejde? 10. Anvender underviserne Web 2.0 værktøjer (blogs, wikis, Facebook etc.) aktivt i undervisningen? 11. Anvender de studerende Web 2.0 værktøjer (blogs, wikis, Facebook etc.) aktivt i eller omkring undervisningen? 12. Stiller uddannelsen krav om de studerendes aktivitet på de forskellige platforme? Underviserne 13. Er underviserne på uddannelsen ansat som fjernundervisere på fuld tid? a. Hvis nej; underviser de i tilstedeværelsesundervisning Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke Ja;; Nej;; Ved ikke evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 19 af 22

20 ved siden af? b. Hvis ja, oplever du at de anvender metoder fra fjernundervisningen i deres tilstedeværelsesundervisning? Ja;; Nej;; Ved ikke Det kunne fx være brug af online vejledning, Web 2.0 og sociale medier og online kommunikationsværktøjer 14. Hvor stor en procentdel af underviserne på uddannelsen har en pædagogisk uddannelse eller efteruddannelse? 15. Hvilken form har denne efteruddannelse haft (eksterne kurser, Masteruddannelse, interne kurser, adjunkt, lektorkvalificering, certificering i e-læringspædagogik eller andet)? 16. Hvor stor en procentdel af underviserne på uddannelsen har gennemført pædagogisk efteruddannelse i forhold til at undervise på et fjernundervisningsforløb? 17. Hvilken form har denne efteruddannelse haft (eksterne kurser, Masteruddannelse, interne kurser, adjunkt, lektorkvalificering, certificering i e-læringspædagogik eller andet)? Udfordringer ved 18. Hvad opfatter du som de 3 væsentligste udfordringer i Ingen;; 1-25 %;; %;; %;; % Ingen;; 1-25 %;; %;; %;; % evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 20 af 22

21 fjernundervisning forhold til at sikre en god gennemførelse af fjernundervisningen? Oplevelse af de studerendes tilfredshed 19. Hvad gør uddannelsen for at imødegå disse udfordringer? 20. Hvad opfatter du som den væsentligste udfordring i forhold til at aktivere de fjernstuderende, både i undervisningen og i samarbejdet med medstuderende? 21. Hvad gør uddannelsen for at imødegå disse udfordringer? 22. Hvad er uddannelsens oplevelse af de studerendes generelle tilfredshed med at være fjernstuderende? 23. Hvad gør uddannelsen for at øge tilfredsheden blandt de studerende? 24. Hvor stort er frafaldet af studerende på uddannelsen? 25. Hvad er de væsentligste begrundelser for de studerendes frafald? 26. Hvad gør I på uddannelsen for at nedbringe frafaldet? 27. Hvordan klarer de netstuderende sig, målt på karaktergennemsnit, i forhold til de studerende på de ordinære Meget tilfredse;; Tilfredse;; Mindre tilfredse;; Ved ikke Ingen;; 1-10 %;; %;; %;; %;; %;; %;; %;; %;; %;; %;; Ved ikke Meget bedre;; Lidt bedre;; Lige så godt; Lidt dårligere;; Meget dårligere;; Ved ikke evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 21 af 22

22 uddannelser? Visioner for fjernundervisning 28. Hvilke nye uddannelser planlægger I på institutionen at udbyde som fjernundervisning indenfor de næste 5 år? evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring Side 22 af 22