Grandækning - grundlæggende. AMU kursus 2 dage

Transkript

1 Grandækning - grundlæggende AMU kursus 2 dage Deltageren kan ud fra kendskab til grantyper udføre grundlæggende grandækning af forskellige gravstedstyper, herunder foretage kvalitetskontrol af gran og granpynt, samt udvælge materialer til den enkelte pyntningsopgave på vandrette og lodrette flader. Deltagerne kan udføre klipning af gran, tiltag til fastholdelse af grandækningen, samt udføre arbejder ergonomisk og sikkerhedsmæssig korrekt. Deltagerne kan endvidere gøre brug af skabeloner samt kan foretage kostprisberegninger for en given dækning.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Historie... 4 Gravstedstyper... 5 Fællesgrav... 5 Kistegravsted... 5 Urnegravsted... 6 Plader i græs... 6 Grantyper... 7 Nobilis sorteringerne... 7 Sorteringen indtil Kvalitetsbeskrivelse:... 7 Blå dekorationsgrene... 8 Blågrønne dekorationsgrene... 8 Unge dekorationsgrene... 8 Ungdomsgrene... 9 Blå mellemgrene... 9 Blågrønne mellemgrene... 9 Grønne mellemgrene Ved sortering og klipning af Nobilis og nordmannsgran må følgende ikke forekomme: Nordmannsgran Kvalitetsbeskrivelse Prima Prima kort Sekunda Rødgran Læggeteknik Grandækningens udførelse Fladedækning Lodret dækning Neddeling af gran Eksempler på grandækning Håndredskaber

3 Håndsakse Saksens vægt Klippetrykket Håndtagets udformning: Saks med knivskær og saks med sakseskær Grensakse Grensaks med knivskær Regler for grandækning Praktisk håndbog om pleje af kirkegården: Standarter GRANDÆKNING Ydelsesbeskrivelse : Dækning grundsort Tilstandskrav Bemærkninger Beskrivelse GRANDÆKNING : Dækning grundsort : Dækning supplerende sorter : Pynt A. Grene ved monument B. Grandekoration eller -buket : Blomster og kranse Standartpleje eksempel grandækning Udførselskrav: Ergonomi og sikkerhed

4 Indledning Grandækning er en gammel tradition, der gennem årene har ændret sig meget. Før i tiden blev den sorte jord dækket af hele grangrene, og roser samt andre planter blev beskyttet mod frost. Den traditionelle grandækning, har i løbet af årene ændret sig til en udsmykning af gravstederne. Brugen af hele grangrene er blevet forfinet, så vi i dag ser klippede grenspidser, der udlægges i f.eks. bånd, som puder foran gravstenen, som rosetter eller andet formgivende. Billed 1: Grandækning - eksempel Dette kompendium er udarbejdet til kurset: Grundlæggende Granddækning, (varighed 2 dage) og understøtter kursusmålet: Deltagerne kan ud fra kendskab til grantyper udføre grundlæggende granddækning af forskellige gravstedstyper, herunder foretage kvalitetskontrol af gran og granpynt, samt udvælge materialer til den enkelte pyntningsopgave på vandrette og lodrette flader.. Deltagerne kan udføre klipning af gran, tiltag til fastholdelse af grandækningen, samt udføre arbejder ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltagerne kan endvidere gøre brug af skabeloner samt foretage kostberegninger for en given dækning. 3

5 Historie Vinterdækning af gravstederne er i dag blevet til en periodisk udsmykning, som har symbolsk og skønhedsmæssig værdi for brugerne. For de ansatte har dækningen betydning som en meningsfuld beskæftigelse i en ellers stille periode, og endelig skaber vinterdækningen en god indtægt for kirkegården Ved granpyntning kommer gravstedet til at se smukt og ordentlig ud i de 4-5 måneder, hvor det ellers kunne se trist ud. Den danske vinter med snedække i korte perioder er med til at skabe behovet for vinterudsmykning af gravstederne. Det er dog afgørende, at arbejdet bliver lavet professionelt og omhyggeligt, sådan at grandækningen bliver liggende og ser ordentlig ud gennem hele perioden, indtil man fjerner den. I den forbindelse er det vigtigt, at man skaffer materialer, som er ensartede og af god kvalitet. Det er lettere at arbejde med, det giver ikke så meget spild, og resultatet taler for sig selv. Billed 2: Historisk billed fra Frederiksberg Kirke 4

6 Gravstedstyper Fællesgrav Billed 3: Fælles mindesten Kistegravsted Billed 4: Kistegravsteder 5

7 Urnegravsted Billed 5: Urnegravsteder Plader i græs Billed 6: Plader i græs 6

8 Grantyper Sortering af Nobilis og Normansgran Pyntegrøntsektionens sorteringsreglement og salgskatalog fra 1988 indeholder en klar forståelse for, hvad de enkelte kvaliteter i nobilis og nordmannsgran kan bruges til, sorteringsreglementet blev revideret i 1998 hvor unge dekorationsgrene blev tilføjet, og hvor sølvblå dekorationsgrene udgik. Det gamle sorteringsreglement fra før 1988 havde kvalitetsbetegnelsen I, II, III, IV i nobilis, som godt kunne danne misforståelse for, hvor den og den kvalitet hørte hjemme, og hvad det skulle bruges til. (begreberne bliver dog stadig brugt enkelte steder). Ofte laves der lokalt aftaler om levering af specielle partier grønt, f.eks. for lange grene, grene som bliver klippet med 2 kryds hvis de er for lange, mix partier hvor der både er dekorations og mellemgrene i partiet. Nobilis sorteringerne Blå dekorationsgrene Blågrønne dekorationsgrene Unge dekorationsgrene (III/IV) Ungdomsgrene Blå mellemgrene Blågrønne mellemgrene Grønne mellemgrene Sorteringen indtil Gl. II = Sølvblå Dekorationsgren Ung II = Blå dekorationsgrene III = Blågrøn Dekorationsgren IV = Grønne ungdomsgrene + Blå og grønne mellemgrene Kvalitetsbeskrivelse: (Alle dekorationsgrene skal have mindst 3 kryds) 7

9 Blå dekorationsgrene Grenlængde: cm Farve: Blå til sølvblå Nålerejsning: Let krumme og kraftige Klippehøjde: Fra ca. 6 m og op Bøjelighed: Temmelig stiv Dækkeevne: Dårlig Antal grene pr. 5 kg. bdt: 7-10 Anvendelse: Borddekoration, gravdekoration, vaser Mærkning: Grøn etiket Billed 7: Blå dekogrene Blågrønne dekorationsgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til blå Nålerejsning: Let rejste Klippehøjde: Fra ca. 5 m og op Bøjelighed: Middel Dækkeevne: Lidt under middel Antal grene pr. 5 kg. bdt.: 7-12 Anvendelse: Mellemdyre dekorationer Mærkning: Hvid etiket Billed 8: Blågrønne dekogrene Unge dekorationsgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til blå Nålerejsning: Svagt krusede til let rejste Klippehøjde: Fra ca. 3-5 m Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Ret god Antal grene pr. 5 kg. bdt.: 9-12 Anvendelse: Dekorationer til gravsteder. Mærkning: Rød etiket Billed 9: Unge dekogrene 8

10 Ungdomsgrene Grenlængde: cm Farve: Grøn til blågrøn Nålerejsning: Svagt krusede Klippehøjde: Op til ca. 3 m Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Ret god Antal grene pr. 5 kg bdt.: Anvendelse: Håndbundter, gravdækning, kranse Mærkning: Gul etiket Billed 10: Ungdomsgrene Blå mellemgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til sølvblå Nålerejsning: Let rejste Klippehøjde: Fra den belyste del af stammen (fra ca. 3 m.) Bøjelighed: Ret bøjelige Dækkeevne: Temmelig stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Bedste kranse, dyrere håndbuketter Mærkning: Blå etiket Billed 11: Blå mellemgrene Blågrønne mellemgrene Grenlængde: cm Farve: Blågrøn til blå Nålerejsning: Svagt krusede til let rejste Klippehøjde: Fra den mindre belyste del af stammen Bøjelighed: Ret blød og bøjelig Dækkeevne: Temmelig stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Kranse og håndbuketter Mærkning: Orange etiket Billed 12: Blågrønne mellemgrene 9

11 Grønne mellemgrene Grenlængde: cm Farve: Grøn til blågrøn Nålerejsning: Flad til svagt krusede Klippehøjde: Fra den beskyggede del af stammen Bøjelighed: Meget blød og bøjelig Dækkeevne: Stor Antal grene pr. 5 kg. bdt.: Anvendelse: Billige adventskranse, billige håndbuketter Mærkning: Lilla etiket Billed 13: Grønne mellemgrene Ved sortering og klipning af Nobilis og nordmannsgran må følgende ikke forekomme: Misfarvning på nåle og grene. Tegn på luse-, insektangreb og dyrebid. Afslidte spidser. Algebelægning samt græs, blade og andet ukrudt. Nåletab større end en håndflade kan dække Link til luseangreb og insektangreb i nåletræer: rlusimaj/ 10

12 Et eksempel på i hvilken højde man klipper de enkelte sorteringer er vist på efterfølgende skitse: Billed 14: Illustration af klippehøjder på Nobilis Bemærk, at sølvblå dekorationsgren ikke længere indgår i det officielle sorteringsreglement, men nu indgår i blå dekorationsgrene. 11

13 Nordmannsgran Sorteringsreglementet, som indeholder 3 sorteringer i nordmannsgran, har følgende betegnelse: Prima lang, Prima kort Sekunda Kvalitetsbeskrivelse Prima Grenlængde: cm Grenens form: Velformede, symmetrisk opbyggede med fyldige fuldnålede skud Antal grenkryds: Minimum 3 kryds Farve på årets nåle: Ensfarvet grøn og blank/underside hvid Nålelængde: Kraftige lange Nålerejsning: Fladt fremover og opretstående uden skilning på midten Bøjelighed: Forholdsvis stiv Dækkeevne: God Bundter: 9 kg Anvendelse: Vasedekoration, gravdækning Mærkning: Rød etiket billede 15: Prima lang 12

14 Prima kort Grenlængde: cm Grenens form: Velformede, symmetrisk opbyggede med fyldige fuldnålede skud Antal grenkryds: Minimum 3 kryds Farve på årets nåle: Ensfarvet grøn og blank/underside hvid Nålelængde: Kraftige lange Nålerejsning: Fladt fremover og opretstående uden skilning på midten Bøjelighed: Ret bøjelig Dækkeevne: God Bundter: 5 kg Anvendelse: Kranse, håndbuketter, gravdækning Mærkning: Orange etiket Billed 16: Prima kort 13

15 Sekunda Grenlængde: cm Grenens form: Mindre fyldige, men velformede, mere åbne end i 1. sortering Antal grenkryds: Minimum 3 kryds Farve på årets nåle: Ensfarvede grøn og blank/underside hvid Nålelængde: Kraftige. Nålerejsning: Nålesætning ikke så fyldig og hvælvet som ved 1. sortering Bøjelighed: Forholds stiv Dækkeevne: Ret dårlig Bundter: 9 kg Anvendelse: Gravdækning, håndbuketter (supermarked) Mærkning: Lilla etiket Billed 17: Sekunda 14

16 Rødgran Rødgran bundter er meget velegnet som oppyntning hvor der ikke er for varmt. Grenene fra rødgran er typisk store og fyldige og i øvrigt meget dekorative. Rødgrangrene bruges også til afdækning og bunddække for frost eller blot som stedsegrønt pynt på jorden. Prismæssigt er Rødgran det billigste i indkøb. Billed 18: Rødgran 15

17 Læggeteknik Grandækningens udførelse Arbejdet udføres med kviste, der rives af eller klippes fri af grenene. De enkelte stykker bør ikke være over 30 cm lange. Resultatet bliver pænest, hvis man bruger små stykker. Det tager ganske vist længere tid, men det giver en mere tæt og regelmæssig pyntning. Inden man går i gang, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke idéer, linjer eller motiver, dækningen skal udfylde eller understrege. Af og til kan det være fornuftigt at tegne en plan over arbejdet, sådan at man bevarer overblikket, mens man arbejder. Der kan også være specielle forhold eller ønsker fra brugerne, som man må huske at få indpasset. Ofte får man det bedste resultat ved at følge de eksisterende linjer i gravstedet. Det øger genkendeligheden i det, som brugerne opfatter som deres. Dækningen lykkes bedst, når man begynder ved gravstedets bageste side og arbejder sig frem mod indgangen. Det er ofte en fordel at lade dækningen slutte ind mod hækken, som skjuler stabbene fra de sidst brugte kviste. Husk altid at slutte af med en låsning af materialet, så det ikke blæser af. Billed 19: Granet danner struktur i vinterbilledet 16

18 Fladedækning Ved fladedækning lægger man kvist på kvist, sådan at den næste hver gang dækker og skjuler stabbene fra de forrige. Når kvistene er rigtigt taglagt, kan man slet ikke se de kedelige ender. Samtidig må man holde øje med, at dækningen enten peger ind mod et udvalgt samlingspunkt eller ligger helt parallelt. Ved at bruge forskellige materialer eller ved at lægge dem skiftevis i retningen hen mod og væk fra betragteren kan man lave fine mønstre i alle tænkelige former. Hvis figurerne skal gives relief kan det kun gøres med meget små kviste. Det tager tid og koster penge, men det giver et smukt resultat. Billed 20: Fladedækning 17

19 Lodret dækning Lodret dækning laves oftest med fyrregrene, som man stikker godt fast i jorden. Grenene skal ikke stå for tæt, og de må gerne give et let og luftigt præg, men de skal ubetinget stå godt fast, og eventuelt trædes fast som ved plantning. Pyntningen kan eventuelt gøres mere fyldig ved, at man klipper den nederste del af grenen, sådan at man har to stykker til samme sted. Af og til er det besværligt at få lavet hul til grenene, og i den situation er det godt at have en spids jernstang at bore for med. Billed 21: Lodret dækning af monument med fyrregrene 18

20 Neddeling af gran 19

21 Eksempler på grandækning Lidt spredt og ujævn dækning med Rødgran Billed 22: Rødgran - ujævn dækning Mere ens afstand mellem skudspidserne, hvilket giver et mere roligt udtryk Billed 23: Rødgran - ensartet udlagt 20

22 Tættere ud klipning i dækningen omkring monumentet Billed 24: Tæt udklipning ved monument Motiv udført i atlasceder i rødgrandækning Billed 25: Rødgran med motiv 21

23 Uens og rodet dækning med Nobilis. Uens afstand mellem skudspidser, farveskift for udpræget Billed 26: Rodet fladedækning Hvad er formålet med denne dækning? Billed 27: Kreativt 22

24 Nobilis gran meget rodet Billed 28: Lagt med 'løs' hånd' Forkert brug af fyrretoppe. Klemmes op af monumentet. Monumentet må gerne pakkes ind så fyrretoppene luner omkring stenen. Lysene skal pege lidt frem så man ser ned i skudspidsen. Mindre skud stikkes ind ved top af sten. Pæn og ensartet dækning af Nobilis Billed 29: Fyrretoppe der 'klemmer' stenen 23

25 Ved en dækning / dekoration som denne kunne der godt være sat nogle grene op lodret som baggrund. Billed 30: Fyrretoppe ville lune om stenen her Fin løsning hvor eksisterende beplantning bliver en del af dekorationen. Billed 31: Udnyttelse af eksisterende beplantning 24

26 Uheldig dækning, skudspidser vender hver sin vej. Skulle have været lagt så skudspidser i begge sider peger mod sten. Samme materiale i begge sider. Billed 32: Skudspidser vender i varierende retninger Fin tæt lægning. Billed 33: Flot roset - mangler der noget bag monumentet? 25

27 Håndredskaber Håndsakse Håndsaksen er det mest anvendte redskab til klipning og afpudsning af gran. Håndsaksen bør ikke anvendes ved grentykkelser over mm, da dette vil forøge arbejdsbelastningen voldsomt og desuden sænke præstationen. Der findes på markedet et stort antal forskellige fabrikater og udformninger. Om man foretrækker det ene eller andet fabrikat vil naturligvis afhænge af den enkeltes smag. Der kan dog nævnes en række faktorer, som normalt vil have stor betydning for saksens brugbarhed. Saksens vægt Saksens vægt bør ikke overstige 300 g. Saksen skal havde en pålidelig lås til fastlåsning i lukket tilstand. Låsemekanismen skal kunne betjenes med en handske, men må dog ikke gå så nemt, at den låser eller åbner utilsigtet. Klippetrykket Herved forstås det tryk, hvormed hånden skal påvirke håndtagene for at klippe en gren af en bestemt tykkelse over. Dette bør være lavest muligt for at spare kræfter (skæreprincippet og udvekslingsforholdet mellem håndtag og skærehoved påvirker klippetrykket). Udvekslingsforholdet bør være så stort som muligt). Håndtagets udformning: Saksen skal ligge godt i hånden. Håndtagenes afstand med åben saks bør ikke overstige 100 mm (fingermusklerne arbejder nemlig mindre effektivt, når udgangspositionen er en meget åben håndstilling). Herudover er følgende forhold vigtige: - saksens sammenspænding og sikring heraf. - konstruktionens stabilitet mod vridning i klippet. - eventuelt fjedrende stop ved maksimal sammenspænding. 26

28 Der findes i dag to forskellige typer klippesakse, når man ser på det anvendte skæreprincip: Saks med knivskær og saks med sakseskær Billed 34: Saks med knivskær og saks med sakseskær Undersøgelser af en lang række saksefabrikaters kraftbehov og ergonomi samt mange erfaringer fra praksis peger på knivskæret som det bedste princip ved pyntegrøntklipning. Dette skyldes først og fremmest, at klippetrykket ved knivskæresakse er mindre end ved sakseskærs sakse. Ved trækkende snit - altså hvis anlægget bevæger sig fremad under klipningen - er klippetrykket ca. 30 % mindre. Knivskæret bliver endvidere ej heller låst eller stramt ved den uundgåelige indsmøring af harpiks, hvilket er et problem med sakseskæret, der klistrer sammen. Billed 35: Klippetrykket ved de to saksetyper 27

29 Grensakse Grensakse er tohånds betjente sakse, som på grund af håndtagenes længde i forhold til klippehovedet giver et stort udvekslings-forhold. Grensakse kan derfor anvendes ved grentykkelser op til 50 mm. Der findes grensakse med enten knivskær eller sakseskær, og som nævnt i det foregående bør knivskær-princippet også her normalt foretrækkes til pyntegrøntklipning. Grensakse er især velegnet til klipning af bjergfyr. Grensaks med knivskær Billed 36: Grensaks Billed 37: Anvendes ved større neddeling af groft gran 28

30 Regler for grandækning Ingen regel siger, at hele gravstedet skal være dækket. Det må aftales med brugerne. Billed 38: Delvis dækning med gran Gravstedspyntningen må ikke virke kompakt. Omvendt skal pyntegrøntlaget dække helt. Der må ikke være huller, og materialet skal ligge eller stå fast. Billed 39: Ingen huller i pyntelaget Hvis ikke arealet er jævnt, kan sænkninger fyldes op med granaffald, som så dækkes normalt med pyntegran. 29

31 Der skal være skarpe linjer mellem de grantyper, man anvender. Det samme gælder mellem grandækkede bede og grusstier. Blinde hjørner skal også dækkes. Billed 40: Skarpe linjer mellem granet Der skal være balance mellem fladerne på gravstedet. Billed 41: Skarpe linjer mellem fladerne 30

32 Der må ikke være noget af dækningsmaterialerne, som dækker mindestenen Grandækningen skal understrege, at området ved mindestenen er vigtigst. Billed 42: Mindestenen understrejes, og inskription må ikke dækkes Stenkanter mellem grus og jord skal enten være helt dækkede eller helt fri. Billed 43: Frie stenkanter 31

33 Man bør ikke bruge farvestærke materialer, som skæmmer gravstedet, eller materialer, der bleges i vinterens løb. Derfor duer materialer med bladtab heller ikke. Farverne i dækkematerialet skal passe sammen, og de skal passe til beplantningen på gravstedet og eventuelle dekorationer. Man skal se grannålene, og ikke ind mellem dem. Det er vigtigt, at grenene ikke vender i alle retninger, så de skaber et rodet præg. Derfor skal alt gran i dækningen helst vende den samme vej. Billed 44: Grenene og nålene vender samme vej Man må ikke kunne se stabbene. (enderne af grenene). Billed 45: Farverne toner i smuk forening 32

34 Arbejdet er først afsluttet, når der er fejet og revet ved gravstedet. Billed 46: Afrivning afslutter arbejdet Praktisk håndbog om pleje af kirkegården: _Praktisk-haandbog-webvers_2_.pdf Billed 47: Praktisk håndbog om Kirkegårdsdrift 33

35 Standarter GRANDÆKNING Grandækning er en tradition, som har sin rod i et ønske om at beskytte og dekorere gravstedet i vinterperioden. Grandækning kan udføres med forskellige gransorter og andre typer pyntegrønt. Ydelserne udføres på individuelle gravsteder for de brugsberettigede og kan opdeles efter, hvor stor del af gravstedet der dækkes, og hvor avanceret dækningen udføres. Følgende beskrivelse af grandækningsydelsen er en systematik, som kan bruges til en ensartet beskrivelse af de enkelte kirkegårdes grandækningsydelser. I forhold til de brugsberettigede beskrives kirkegårdens konkrete grandækningsydelse for eksempel ledsaget af fotos. (indsæt evt. eget billede) Ydelsesbeskrivelse De enkelte grandækningsydelser sammensættes, beskrives og prisberegnes ud fra flg. fire komponenter: 1: Dækning grundsort A. Sort og kvalitet B. Dækningsgrad i % Angiv sort og kvalitet Angiv dækningsgrad evt. i interval 2: Dækning supplerende sorter Angiv evt. ekstra sort(er) 3: Pynt F.eks. grene ved monument eller grandekorationer og -buketter 4: Blomster eller kranse F.eks. kranse og mospuder eller blomster Tilstandskrav Grene er af anførte sort eller sorter. Grene er friske ved udlægningen og lagt retningsbestemt. Grene er afklippede og afklipningssteder ses ikke. Den anførte del af gravstedet dækkes, og dækningen er så tæt og tyk, at jorden ikke ses igennem. Grandækninger med mere end en sort lægges i passende mønstre. Grene ved monument, dekorationer og buketter sættes eller placeres som anført. Bemærkninger De fire komponenter beskrives i det følgende og kan suppleres med kirkegårdens eget valg af grandækningsydelser. Billed 48: Beskrivelsesskema fra: Alt om Kirkegårde 34

36 Beskrivelse GRANDÆKNING 1: Dækning grundsort I den første komponent beskrives grandækningens grundlæggende opbygning. Dvs. hvilken gransort og kvalitet grandækningen hovedsageligt består af, og hvor stor del af gravstedet der dækkes. Dækningsgraden angives omtrentligt. 2: Dækning supplerende sorter Anden komponent angiver, om der anvendes flere gransorter og kvaliteter, f.eks. til at danne et dekorativt mønster i grandækningen. De anvendte gransorter og -kvaliteter angives, da de har betydning for pris og udseende. Eksempler på sorter og kvaliteter er rødgran, nobilis, normann, fyr, omorika, cypres etc., ungdomsgrene, grønne, blå, gule etc. 3: Pynt Den tredje komponent er pynt, som kan bestå af grene ved monument eller en grandekoration eller buket. Normalt supplerer pynt en dækning af gravstedet, men pynt f.eks. i form af en granbuket kan også være en selvstændig ydelse, især til mindre gravsteder eller gravsteder i græs. A. Grene ved monument Opsætning af som regel fyrre- eller grangrene oftest omkring monumentet for at føje en ekstra dimension til grandækningen. B. Grandekoration eller -buket En kunstfærdig dekoration eller buket af pyntegrønt, som opsættes ved mindet alene eller som supplement til den øvrige grandækning. 4: Blomster og kranse Den fjerde komponent angiver, om grandækningen er suppleret med f.eks. mospuder, blomster som juletulipaner etc. Blomster og kranse kan være en del af grandækningsydelsen, men vil ofte være en særskilt ydelse. A. Kranse/mospuder B. Blomster Billed 49: Grandækning fra : Alt om Kirkegårde Link til Alt om Kirkegårde 35

37 Standartpleje eksempel grandækning Udførselskrav: Bstillingslister Grandækning foretages efter udleverede lister, der angiver hvilken type grandækning der anvendes på det enkelte gravsted. Arbejdslister udleveres ca. 15. oktober. Løbende bestilling skal udføres op til jul den 24. december. Dækningsperiode. Arbejdet påbegyndes ca. den 1. november og skal være afsluttet inden jul den 24. december. Materiale. Kirkegårdslederen/teamleder skal godkende granleverancerne. Dette skal ske ved at leverandøren fremviser granet iflg. Skovbrugets klassificering af pyntegrønt. Godkendelse skal ske før den 1. november. Gran som bruges: Rødgran Normansgran Nobilis Fyrretoppe. Juletræer: Normansgran, et på 3m og et på 4m. Granet leveres på forpladsen ved værkstedet, men skal senest næste dag være kørt ud i depoter på kirkegården. Granet sættes oprejst. Generelt for samtlige dækninger. Rester af sommerblomster, dødt lyng, løv og lign. Fjernes inden grandækningen. Levende lyng, pæne buketter, kranse, puder, figurer og lign. Sættes tilbage på gravstedet efter dækning. Bare trædesten fejes og gangstien udfor gravstedet rives rent for affald og andet affald fjernes fra arbejdsstedet. Juletræet på plænen opsættes i starten af december (Træet på 4 m.) Juletræet i kirken opsættes til den 23. december. (Træet på 3 m.) Afrydning. Juletræer fjernes den 27. december. Medio marts fjernes al gran, puder, kranse, blomster mv. fra alle gravsteder og fællesarealer, uanset hvem der har forestået dækningen. 36

38 Ergonomi og sikkerhed Link til sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere: AnlAegsgartnere 37