Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af inklusion i grundskolen"

Transkript

1 Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31

2 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte blandt skolelærere i augustseptember Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført parallelt med en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt skoleledere. Bilaget indeholder frekvenstabeller for svarfordelingerne på samtlige lukkede spørgsmål i spørgeskemaet. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare ved at sætte en eller flere markeringer. Det er vigtigt at være opmærksom på at tabellerne som hovedregel kun indeholder de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i undersøgelsesrapporten. Page 2 / 31

3 Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 4 Arbejdet med inklusion på din skole s. 6 Indsatser i og uden for almenundervisningen s. 8 Dine kompetencer og behov s. 17 Skole-hjem-samarbejde og inklusion s. 25 Dit syn på inklusion s. 28 Baggrundsspørgsmål s. 29 Page 3 / 31

4 Tabelrapport - Skolelærere Introduktion 1. Er du ansat på en folkeskole eller privatskole Folkeskole ,4 Privatskole 4,6 100,0 2. Har du i skoleåret varetaget......almenundervisning? ,4...specialundervisning? 49 7,4...både almen- og specialundervisning? , ,0 3. Hvornår synes du, at en elev med særlige behov er inkluderet? Når... (sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i)...eleven anvender en almindelig skole en gang imellem, men modtager det meste af sin undervisning i et andet tilbud. 33 5,0...eleven modtager al sin undervisning på en almindelig skole, men ikke i en almen klasse 30 4,5...eleven modtager al sin undervisning i en almen klasse, men beskæftiger sig med andre aktiviteter/emner end resten af klassen....eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse , ,7 Ved ikke 35 5, ,0 Page 4 / 31

5 4. Hvornår synes du, at et læringsfællesskab (en klasse eller et hold) er inkluderende? Når......alle elever er tilstede i læringsfællesskabet 19 2,9...alle elever er fuldgyldige og velkomne deltagere i fællesskabet ,0...alle elever bidrager aktivt til fællesskabets aktiviteter...alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter 97 14, ,9 Ved ikke 17 2, ,0 5. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i din undervisning? I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 80 12,1 Slet ikke 7 1,1 Ved ikke 29 4, ,0 Page 5 / 31

6 Arbejdet med inklusion på din skole 6. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i dit team? (årgangs- fag- eller klasseteam) I høj grad ,9 I nogen grad ,5 I mindre grad ,1 Slet ikke 8 1,2 Ved ikke 48 7, ,0 7. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i din afdeling (indskoling/mellemtrin/udskoling?) I høj grad 81 12,2 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke 8 1,2 Ved ikke 56 8, ,0 8. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - på skolen samlet set? I høj grad 74 11,2 I nogen grad ,3 I mindre grad ,2 Slet ikke 7 1,1 Ved ikke 48 7, ,0 9. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion bør opprioriteres på din skole? I høj grad ,6 I nogen grad ,8 I mindre grad ,9 Slet ikke 32 4,8 Ved ikke 31 4,7 Nægter at svare 1, ,0 Page 6 / 31

7 10. Har du erfaring i at undervise i klasser med (n=662) besvarelser stor faglig spredning ,2% sociale problemer i klassen fx mobning og mistrivsel blandt eleverne dårlig klasserumskultur fx meget uro i undervisningen mangelfuldt skole-hjem-samarbejde ,2% ,7% ,7% mange andetsprogspædagogiske udfordringer ,8% en eller flere elever med diagnoser ,2% Ingen af de nævnte forhold 6,9% ,8% Respondenterne kan sætte flere kryds. 11. Hvordan har vægten været mellem de inkluderende indsatser du har været i berøring med i skoleåret ? Flest indsatser har rettet sig mod hele klasser Flest indsatser har rettet sig mod grupper af elever Flest indsatser har rettet sig mod enkelte elever 43 6, , ,4 Ca. lige mange indsatser har rettet sig mod hhv. klasser, grupper af elever og enkelte elever ,9 Ved ikke 35 5, ,0 12. Hvem bør de inkluderende indsatser efter din vurdering primært rettes mod? Hele klasser ,2 Grupper af elever 52 7,9 Enkelte elever ,5 De tre slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,5 Ved ikke 33 5, ,0 13. Hvilke inkluderende indsatser bør efter din vurdering have størst vægt? Forebyggende indsatser ,3 Indgribende indsatser 16 2,4 De to slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,6 Ved ikke 18 2, ,0 Page 7 / 31

8 Indsatser i og uden for almenundervisningen 14. Er nogen af følgende koncepter en fast del af din undervisning/pædagogiske praksis? (n=661) LP (eller et LP-inspireret koncept) besvarelser ,1% Respondenterne kan sætte flere kryds. PALS (eller et PALS-inspireret koncept) KASA (eller et KASA-inspireret koncept) Classroom Management(Eller læringsog klasseledelse) 39 5,9% 29 4,4% ,5% Trin for trin ,3% Cooperative Learning ,4% Andet 1, skriv hvad 60 9,1% Andet 2, skriv hvad 9 1,4% Nej ,3% ,3% 15. Hvilket af koncepterne bruger du mest? LP (eller et LP-inspireret koncept) 84 21,9 PALS (eller et PALS-inspireret koncept) KASA (eller et KASA-inspireret koncept) Classroom Management(Eller læringsog klasseledelse) 10 2,6 3, ,6 Trin for trin 23 6,0 Cooperative Learning ,9 Ved ikke 5 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 282 Page 8 / 31

9 16. I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige I høj grad 18 14,5 I nogen grad 74 59,7 I mindre grad 24 19,4 Slet ikke 4 3,2 Ved ikke 4 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 21 16,9 I nogen grad 79 63,7 I mindre grad 15 12,1 Slet ikke 5 4,0 Ved ikke 4 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 7 5,6 I nogen grad 66 53,2 I mindre grad 25 20,2 Slet ikke 9 7,3 Ved ikke 17 13, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 542 Page 9 / 31

10 19. I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 4 25,0 I nogen grad 9 56,3 I mindre grad 3 18, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 5 31,3 I nogen grad 9 56,3 I mindre grad 2 12, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 2 12,5 I nogen grad 8 50,0 I mindre grad 4 25,0 Ved ikke 2 12, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 3 50,0 I nogen grad 2 33,3 I mindre grad 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 2 33,3 I nogen grad 3 50,0 Ved ikke 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 660 Page 10 / 31

11 24. I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 1 16,7 I nogen grad 4 66,7 Ved ikke 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 47 29,4 I nogen grad 95 59,4 I mindre grad 16 10,0 Ved ikke 2 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socioemotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 41 25,6 I nogen grad 93 58,1 I mindre grad 19 11,9 Slet ikke 2 1,3 Ved ikke 5 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 38 23,8 I nogen grad 73 45,6 I mindre grad 34 21,3 Slet ikke 3 1,9 Ved ikke 12 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 506 Page 11 / 31

12 28. I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 4 10,5 I nogen grad 18 47,4 I mindre grad 15 39,5 Slet ikke 1 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle vanskeligheder I høj grad 10 26,3 I nogen grad 24 63,2 I mindre grad 3 7,9 Ved ikke 1 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 5 13,2 I nogen grad 21 55,3 I mindre grad 6 15,8 Slet ikke 2 5,3 Ved ikke 4 10, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 69 35,6 I nogen grad ,2 I mindre grad 14 7,2 Ved ikke 4 2, ,0 72 Page 12 / 31

13 32. I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 32 16,5 I nogen grad ,2 I mindre grad 40 20,6 Slet ikke 4 2,1 Ved ikke 7 3, , I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 11 5,7 I nogen grad 86 44,3 I mindre grad 55 28,4 Slet ikke 17 8,8 Ved ikke 25 12, , Hvilke af følgende tiltag arbejder du med i almenundervisningen for at fremme inklusion? (n=594) Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering besvarelser ,2% Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov ,4% Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale kompetencer Styrkelse af lærer-elev-relationer Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne ,5% ,9% ,5% ,2% ,4% Klasse- og læringsledelse ,6% Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne ,2% Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer ,5% ,8% ,3% ,6% Ingen af de ovennævnte 10 1,7% Andre tiltag, skriv hvad 11 1,9% Respondenterne kan sætte flere kryds ,6% Page 13 / 31

14 35. Hvilket af de tiltag du arbejder med i almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering 73 12,6 Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov 70 12,1 Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale kompetencer Styrkelse af lærer-elev-relationer Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne 35 6, , , , ,1 Klasse- og læringsledelse 24 4,1 Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne 11 1,9 Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer 5,9 3,5 5,9 16 2,8 Andre tiltag, skriv hvad 3,5 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 32 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 86 Page 14 / 31

15 36. Hvilke af følgende tiltag har du erfaring med udenfor almenundervisningen? (n=595) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, "engle" eller lignende besvarelser ,8% Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige- /drengecaféer, legegrupper el.lign ,7% Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen ,8% ,6% ,3% 92 15,5% Samarbejde mellem SFO og lærere ,5% Lektiecafé ,3% Mentorordninger ,2% Ingen af de ovennævnte 27 4,5% Andet, skriv hvad 5,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,1% Page 15 / 31

16 37. Hvilket af de tiltag du arbejder med udenfor almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, "engle" eller lignende 28 5,1 Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige- /drengecaféer, legegrupper el.lign 36 6,6 Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen , , ,4 8 1,5 Samarbejde mellem SFO og lærere 57 10,5 Lektiecafé 21 3,9 Mentorordninger 12 2,2 Andet, skriv hvad 2,4 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 34 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilke af følgende øvrige tiltag arbejder du med? (n=594) besvarelser Støttelærertimer ,3% Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisningsv ejleder AKT som ""brandslukning"" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) ,2% ,3% Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,9% Samarbejde med PPR ,7% Familieklasser(hvor forældre er med deres barn i skole i en periode) 79 13,3% Ingen af de ovennævnte 38 6,4% Andet, skriv hvad 5,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% Page 16 / 31

17 39. Hvilket af de øvrige tiltag du arbejder med fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Støttelærertimer ,7 Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisningsv ejleder AKT som ""brandslukning"" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) 87 18,0 28 5,8 Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,7 Samarbejde med PPR 36 7,5 Familieklasser(hvor forældre er med deres barn i skole i en periode) 13 2,7 Andet, skriv hvad 4,8 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 27 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 184 Dine kompetencer og behov 40. Har du haft elever med følgende særlige behov? (n=662) Generelle indlæringsvanskeligheder Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder besvarelser ,5% ,7% ,5% Psykiske vanskeligheder ,3% Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) ,9% Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) ,7% Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder ,4% Nej 8 1,2% Respondenterne kan sætte flere kryds ,2% Page 17 / 31

18 41. I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Generelle indlæringsvanskeligheder I høj grad ,6 I nogen grad ,1 I mindre grad 94 17,0 Slet ikke 16 2,9 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) I høj grad 64 12,6 I nogen grad ,1 I mindre grad ,3 Slet ikke 49 9,6 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 61 13,9 I nogen grad ,2 I mindre grad ,0 Slet ikke 19 4,3 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Psykiske vanskeligheder I høj grad 43 11,7 I nogen grad ,8 I mindre grad ,5 Slet ikke 37 10,1 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 300 Page 18 / 31

19 45. I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad ,6 Slet ikke 26 5,0 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) I høj grad 24 8,3 I nogen grad ,0 I mindre grad ,3 Slet ikke 27 9,3 Ved ikke 3 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder I høj grad 20 9,6 I nogen grad 91 43,8 I mindre grad 77 37,0 Slet ikke 17 8,2 Ved ikke 3 1, , I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Teamsamarbejde I høj grad ,2 I nogen grad ,7 I mindre grad 62 9,4 Slet ikke 17 2,6 Ved ikke 1, ,0 Page 19 / 31

20 49. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Skolens ledelse I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad ,1 Slet ikke 75 11,3 Ved ikke 1, ,0 50. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - PPR I høj grad 77 11,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,8 Slet ikke ,4 Ved ikke 2, ,0 51. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Andre kommunale ressourcepersoner (fx ressourcecenter, socialfaglige ressourcepersoner) I høj grad 37 5,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,2 Slet ikke ,6 Ved ikke 5, ,0 52. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Særlige ressourcepersoner på skolen (fx AKTvejleder) I høj grad ,2 I nogen grad ,8 I mindre grad ,2 Slet ikke 71 10, ,0 Page 20 / 31

21 53. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Litteratur I høj grad ,4 I nogen grad ,7 I mindre grad ,6 Slet ikke 54 8,2 Ved ikke 1, ,0 54. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Kurser og konferencer I høj grad 66 10,0 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke , ,0 Page 21 / 31

22 55. Varetager du nogle af følgende funktioner? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser AKT-vejleder 42 6,3% Koordinator for specialundervisning 42 6,3% Trivselsperson 49 7,4% SSPK-lærer eller SSP-lærer 17 2,6% Læsevejleder 44 6,6% Matematikvejleder 29 4,4% Naturfagsvejleder 21 3,2% Vejleder i sprogfag 13 2,0% Dansk som andetsprogsvejleder 19 2,9% It-vejleder 40 6,0% Skolebibliotekar/biblioteksvejleder 51 7,7% Evalueringsvejleder 8 1,2% Sundhedsvejleder 11 1,7% Motorikvejleder 19 2,9% LP-vejleder 19 2,9% Inklusionsvejleder 7 1,1% Ingen af de nævnte ,1% ,2% 56. Hvilke af disse ressourcepersoner har du samarbejdet med om inklusion (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser AKT-vejleder ,2% Koordinator for specialundervisning ,5% Trivselsperson 73 11,0% SSPK-lærer eller SSP-lærer 91 13,7% Læsevejleder ,5% Matematikvejleder 72 10,9% Naturfagsvejleder 23 3,5% Vejleder i sprogfag 27 4,1% Dansk som andetsprogsvejleder 92 13,9% It-vejleder ,8% Skolebibliotekar/biblioteksvejleder ,2% Evalueringsvejleder 18 2,7% Sundhedsvejleder ,3% Motorikvejleder 47 7,1% LP-vejleder 70 10,6% Inklusionsvejleder 16 2,4% Erhvervsvejleder(UU-vejleder) 97 14,7% Ingen af de nævnte 79 11,9% ,0% Page 22 / 31

23 57. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - AKT-lokale/"Pusterum" el.lign. I høj grad 41 7,0 I nogen grad 80 13,7 I mindre grad ,2 Slet ikke ,5 Vi har ikke denne mulighed på skolen ,2 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Grupperum eller opdeling af klasselokale I høj grad ,4 I nogen grad ,1 I mindre grad ,2 Slet ikke 41 7,0 Vi har ikke denne mulighed på skolen 66 11, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Undervisningslokaler med mulighed for kreativ og fysisk udfoldelse fx hjemkundskab, musik, idræt el.lign I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad ,2 Slet ikke ,3 Vi har ikke denne mulighed på skolen 33 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Page 23 / 31

24 60. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Gangarealer, caféområder og andre fælles opholdsrum som ikke er undervisningslokaler I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 97 16,6 Slet ikke 34 5,8 Vi har ikke denne mulighed på skolen 17 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Skolens udendørs fællesarealer I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,7 Slet ikke 46 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Arealer udenfor skolens område I høj grad 39 6,7 I nogen grad ,9 I mindre grad ,4 Slet ikke ,4 Vi har ikke denne mulighed på skolen 21 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Page 24 / 31

25 63. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - It-faciliteter I høj grad ,3 I nogen grad ,5 I mindre grad ,6 Slet ikke 34 5,8 Vi har ikke denne mulighed på skolen 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Skole-hjem-samarbejde og inklusion Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med forældre til elever med særlige behov? 64. Når du arbejder med inklusion, har ønsker fra forældre til elever med særlige behov stor betydning Enig ,0 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig 43 6,5 Uenig 12 1,8 Ved ikke 39 5, ,0 65. Forældre til elever med særlige behov mangler ofte forståelse for elevernes konkrete behov i undervisningen Enig ,9 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,3 Uenig 92 13,9 Ved ikke 47 7, ,0 66. Forældre til elever med særlige behov synes generelt at vi på vores skole er gode til at inkludere deres barn i almenundervisning Enig ,1 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig 43 6,5 Uenig 23 3,5 Ved ikke , ,0 Page 25 / 31

26 67. Forældre og skole har generelt et godt samarbejde om elever med særlige behov og de tilbud de får Enig ,0 Overvejende enig ,3 Overvejende uenig 36 5,4 Uenig 14 2,1 Ved ikke 41 6, ,0 68. Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever med særlige behov Enig 80 12,1 Overvejende enig ,9 Overvejende uenig ,3 Uenig ,4 Ved ikke 42 6, ,0 69. Når du arbejder med inklusion, har ønsker fra forældre som ikke har et barn med særlige behov stor betydning Enig ,9 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,1 Uenig 90 13,6 Ved ikke 77 11, ,0 70. Forældre som ikke har et barn med særlige behov, mangler ofte forståelse for de konkrete behov elever med særlige behov Enig ,6 Overvejende enig ,9 Overvejende uenig ,5 Uenig ,6 Ved ikke 49 7, ,0 Page 26 / 31

27 71. Forældre som ikke har et barn med særlige behov synes generelt at det er vigtigt at arbejde inkluderende Enig ,6 Overvejende enig ,0 Overvejende uenig ,0 Uenig 48 7,3 Ved ikke , ,0 72. Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever som ikke har særlige behov Enig 45 6,8 Overvejende enig 95 14,4 Overvejende uenig ,8 Uenig ,4 Ved ikke 64 9, ,0 73. Forældre som ikke har et barn med særlige behov er ofte bekymrede for at vi inkluderer for mange Enig ,7 Overvejende enig ,5 Overvejende uenig ,1 Uenig 87 13,1 Ved ikke 70 10, ,0 74. I hvilken grad oplever du modstand mod inklusion blandt forældre som ikke har et barn med særlige behov? I høj grad 37 5,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke ,9 Ved ikke 50 7, ,0 Page 27 / 31

28 75. I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Udadreagerende adfærd og konflikter blandt elever I høj grad ,5 I nogen grad ,1 I mindre grad 55 11,3 Slet ikke 7 1,4 Ved ikke 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Svækket fagligt niveau I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad ,9 Slet ikke 55 11,3 Ved ikke 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Uro i undervisningen I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad 46 9,4 Slet ikke 14 2,9 Ved ikke 6 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 179 Dit syn på inklusion 78. Synes du andelen af elever med særlige behov der inkluderes i almenundervisningen er passende på din skole? Ja det er en passende andel ,8 Nej, der er for mange elever med særlige behov i den alminde ,1 Nej, der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning 19 2,9 Ved ikke 41 6, ,0 Page 28 / 31

29 79. Hvad er vigtigst at opprioritere på din skole, hvis du skal blive bedre til at arbejde inkluderende? Vejledning, samarbejde og sparring ,3 Pædagogiske værktøjer (fx LP) 70 10,6 Ledelse 22 3,3 Fysiske fasciliteter (fx it, fleksibel organisering af under 49 7,4 Skole-hjem-samarbejde 19 2,9 Timer (fx to-lærertimer eller AKTtimer) ,4 Andet, skriv hvad: 26 3,9 Ved ikke 1, ,0 Baggrundsspørgsmål 80. Hvilken grundlæggende uddannelse har du? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. Læreruddannelse, hvornår afsluttede du denne? ,2% Meritlæreruddannelse 44 6,6% Pædagoguddannelse 55 8,3% Andet 55 8,3% Ingen formel pædagogisk uddannelse besvarelser 20 3,0% ,5% 81. Har du gennemført efteruddannelse for at styrke dine kompetencer til at inkludere elever med særlige behov? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser Korterevarende kurser (op til 59 timer, evt. i kommunalt regi) ,7% Længerevarende kurser (60 kursustimer eller flere) ,5% PD-uddannelse 42 6,3% Masteruddannelse 2,3% Kandidatuddannelse 11 1,7% Andet 45 6,8% Nej ,0% ,3% Page 29 / 31

30 82. Hvilke fag underviser du i? (n=659) besvarelser Dansk ,8% Dansk som andet sprog 45 6,8% Engelsk ,3% Tysk 73 11,1% Fransk 15 2,3% Kristendomskundskab ,3% Historie ,3% Samfundsfag 81 12,3% Idræt ,5% Musik ,7% Billedkunst ,6% Håndarbejde 63 9,6% Sløjd 44 6,7% Hjemkundskab 65 9,9% Matematik ,6% Natur/teknik ,1% Geografi 68 10,3% Biologi 63 9,6% Fysik/kemi 51 7,7% ,3% Respondenterne kan sætte flere kryds. 83. Hvilke klassetrin underviser du på: (n=661) besvarelser 0. klasse ,0% 1. klasse ,3% 2. klasse ,4% 3. klasse ,2% 4. klasse ,1% 5. klasse ,2% 6. klasse ,6% 7. klasse ,2% 8. klasse ,9% 9. klasse ,4% 10. klasse 30 4,5% Respondenterne kan sætte flere kryds ,9% Page 30 / 31

31 84. Hvor mange arbejdstimer om ugen er du ansat som lærer (fuld tid = 37 timer)? 0 2,3 2 1,2 4 1,2 5 3,5 7 1,2 9 2, ,4 12 2,3 15 1,2 16 2,3 17 1,2 18 3,5 19 1,2 20 6,9 22 4,6 23 2,3 24 3,5 25 5,8 26 1,2 27 3,5 28 6,9 29 5, ,7 31 3, , ,1 34 5, ,7 36 1, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 5 Page 31 / 31

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.

Læs mere

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.

Tosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om. INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

Indsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Læreres brug af test i folkeskolen

Læreres brug af test i folkeskolen Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune

Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1 Indhold INTRODUKTION.3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for

Læs mere

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde

Læs mere

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning,

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Inklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D)

Inklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D) Balleskolen Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg telefonnummer: 89 70 21 00 E-mail: balleskolen@silkeborg.dk Klasselærer: Anne Riehm Sørensen (AR) Telefon: 24 27 03 08 E-mail: anne@riehm.dk Sekundærlærer:

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere + 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel? Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal

Læs mere

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Skibet Skole i bevægelse Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Program Velkomst 5 min. Økonomisk tilpasning / besparelser 5 min. Baggrund for skolen i bevægelse 5 min. Vejle Kommunes projekt for skolerne

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere