Undersøgelse af inklusion i grundskolen
|
|
- Pernille Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31
2 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte blandt skolelærere i augustseptember Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført parallelt med en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt skoleledere. Bilaget indeholder frekvenstabeller for svarfordelingerne på samtlige lukkede spørgsmål i spørgeskemaet. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare ved at sætte en eller flere markeringer. Det er vigtigt at være opmærksom på at tabellerne som hovedregel kun indeholder de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i undersøgelsesrapporten. Page 2 / 31
3 Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 4 Arbejdet med inklusion på din skole s. 6 Indsatser i og uden for almenundervisningen s. 8 Dine kompetencer og behov s. 17 Skole-hjem-samarbejde og inklusion s. 25 Dit syn på inklusion s. 28 Baggrundsspørgsmål s. 29 Page 3 / 31
4 Tabelrapport - Skolelærere Introduktion 1. Er du ansat på en folkeskole eller privatskole Folkeskole ,4 Privatskole 4,6 100,0 2. Har du i skoleåret varetaget......almenundervisning? ,4...specialundervisning? 49 7,4...både almen- og specialundervisning? , ,0 3. Hvornår synes du, at en elev med særlige behov er inkluderet? Når... (sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i)...eleven anvender en almindelig skole en gang imellem, men modtager det meste af sin undervisning i et andet tilbud. 33 5,0...eleven modtager al sin undervisning på en almindelig skole, men ikke i en almen klasse 30 4,5...eleven modtager al sin undervisning i en almen klasse, men beskæftiger sig med andre aktiviteter/emner end resten af klassen....eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse , ,7 Ved ikke 35 5, ,0 Page 4 / 31
5 4. Hvornår synes du, at et læringsfællesskab (en klasse eller et hold) er inkluderende? Når......alle elever er tilstede i læringsfællesskabet 19 2,9...alle elever er fuldgyldige og velkomne deltagere i fællesskabet ,0...alle elever bidrager aktivt til fællesskabets aktiviteter...alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter 97 14, ,9 Ved ikke 17 2, ,0 5. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i din undervisning? I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 80 12,1 Slet ikke 7 1,1 Ved ikke 29 4, ,0 Page 5 / 31
6 Arbejdet med inklusion på din skole 6. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i dit team? (årgangs- fag- eller klasseteam) I høj grad ,9 I nogen grad ,5 I mindre grad ,1 Slet ikke 8 1,2 Ved ikke 48 7, ,0 7. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - i din afdeling (indskoling/mellemtrin/udskoling?) I høj grad 81 12,2 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke 8 1,2 Ved ikke 56 8, ,0 8. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion lykkes - på skolen samlet set? I høj grad 74 11,2 I nogen grad ,3 I mindre grad ,2 Slet ikke 7 1,1 Ved ikke 48 7, ,0 9. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion bør opprioriteres på din skole? I høj grad ,6 I nogen grad ,8 I mindre grad ,9 Slet ikke 32 4,8 Ved ikke 31 4,7 Nægter at svare 1, ,0 Page 6 / 31
7 10. Har du erfaring i at undervise i klasser med (n=662) besvarelser stor faglig spredning ,2% sociale problemer i klassen fx mobning og mistrivsel blandt eleverne dårlig klasserumskultur fx meget uro i undervisningen mangelfuldt skole-hjem-samarbejde ,2% ,7% ,7% mange andetsprogspædagogiske udfordringer ,8% en eller flere elever med diagnoser ,2% Ingen af de nævnte forhold 6,9% ,8% Respondenterne kan sætte flere kryds. 11. Hvordan har vægten været mellem de inkluderende indsatser du har været i berøring med i skoleåret ? Flest indsatser har rettet sig mod hele klasser Flest indsatser har rettet sig mod grupper af elever Flest indsatser har rettet sig mod enkelte elever 43 6, , ,4 Ca. lige mange indsatser har rettet sig mod hhv. klasser, grupper af elever og enkelte elever ,9 Ved ikke 35 5, ,0 12. Hvem bør de inkluderende indsatser efter din vurdering primært rettes mod? Hele klasser ,2 Grupper af elever 52 7,9 Enkelte elever ,5 De tre slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,5 Ved ikke 33 5, ,0 13. Hvilke inkluderende indsatser bør efter din vurdering have størst vægt? Forebyggende indsatser ,3 Indgribende indsatser 16 2,4 De to slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,6 Ved ikke 18 2, ,0 Page 7 / 31
8 Indsatser i og uden for almenundervisningen 14. Er nogen af følgende koncepter en fast del af din undervisning/pædagogiske praksis? (n=661) LP (eller et LP-inspireret koncept) besvarelser ,1% Respondenterne kan sætte flere kryds. PALS (eller et PALS-inspireret koncept) KASA (eller et KASA-inspireret koncept) Classroom Management(Eller læringsog klasseledelse) 39 5,9% 29 4,4% ,5% Trin for trin ,3% Cooperative Learning ,4% Andet 1, skriv hvad 60 9,1% Andet 2, skriv hvad 9 1,4% Nej ,3% ,3% 15. Hvilket af koncepterne bruger du mest? LP (eller et LP-inspireret koncept) 84 21,9 PALS (eller et PALS-inspireret koncept) KASA (eller et KASA-inspireret koncept) Classroom Management(Eller læringsog klasseledelse) 10 2,6 3, ,6 Trin for trin 23 6,0 Cooperative Learning ,9 Ved ikke 5 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 282 Page 8 / 31
9 16. I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige I høj grad 18 14,5 I nogen grad 74 59,7 I mindre grad 24 19,4 Slet ikke 4 3,2 Ved ikke 4 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 21 16,9 I nogen grad 79 63,7 I mindre grad 15 12,1 Slet ikke 5 4,0 Ved ikke 4 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at LP styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 7 5,6 I nogen grad 66 53,2 I mindre grad 25 20,2 Slet ikke 9 7,3 Ved ikke 17 13, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 542 Page 9 / 31
10 19. I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 4 25,0 I nogen grad 9 56,3 I mindre grad 3 18, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 5 31,3 I nogen grad 9 56,3 I mindre grad 2 12, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et PALS styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 2 12,5 I nogen grad 8 50,0 I mindre grad 4 25,0 Ved ikke 2 12, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 3 50,0 I nogen grad 2 33,3 I mindre grad 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 2 33,3 I nogen grad 3 50,0 Ved ikke 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 660 Page 10 / 31
11 24. I hvilken grad vurderer du at et KASA styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 1 16,7 I nogen grad 4 66,7 Ved ikke 1 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 47 29,4 I nogen grad 95 59,4 I mindre grad 16 10,0 Ved ikke 2 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socioemotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 41 25,6 I nogen grad 93 58,1 I mindre grad 19 11,9 Slet ikke 2 1,3 Ved ikke 5 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Classroom Management (eller lærings- og klasseledelse) styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 38 23,8 I nogen grad 73 45,6 I mindre grad 34 21,3 Slet ikke 3 1,9 Ved ikke 12 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 506 Page 11 / 31
12 28. I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 4 10,5 I nogen grad 18 47,4 I mindre grad 15 39,5 Slet ikke 1 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle vanskeligheder I høj grad 10 26,3 I nogen grad 24 63,2 I mindre grad 3 7,9 Ved ikke 1 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Trin-for-trin styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 5 13,2 I nogen grad 21 55,3 I mindre grad 6 15,8 Slet ikke 2 5,3 Ved ikke 4 10, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 69 35,6 I nogen grad ,2 I mindre grad 14 7,2 Ved ikke 4 2, ,0 72 Page 12 / 31
13 32. I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 32 16,5 I nogen grad ,2 I mindre grad 40 20,6 Slet ikke 4 2,1 Ved ikke 7 3, , I hvilken grad vurderer du at Cooperative Learning styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 11 5,7 I nogen grad 86 44,3 I mindre grad 55 28,4 Slet ikke 17 8,8 Ved ikke 25 12, , Hvilke af følgende tiltag arbejder du med i almenundervisningen for at fremme inklusion? (n=594) Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering besvarelser ,2% Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov ,4% Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale kompetencer Styrkelse af lærer-elev-relationer Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne ,5% ,9% ,5% ,2% ,4% Klasse- og læringsledelse ,6% Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne ,2% Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer ,5% ,8% ,3% ,6% Ingen af de ovennævnte 10 1,7% Andre tiltag, skriv hvad 11 1,9% Respondenterne kan sætte flere kryds ,6% Page 13 / 31
14 35. Hvilket af de tiltag du arbejder med i almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering 73 12,6 Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov 70 12,1 Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale kompetencer Styrkelse af lærer-elev-relationer Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne 35 6, , , , ,1 Klasse- og læringsledelse 24 4,1 Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne 11 1,9 Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer 5,9 3,5 5,9 16 2,8 Andre tiltag, skriv hvad 3,5 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 32 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 86 Page 14 / 31
15 36. Hvilke af følgende tiltag har du erfaring med udenfor almenundervisningen? (n=595) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, "engle" eller lignende besvarelser ,8% Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige- /drengecaféer, legegrupper el.lign ,7% Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen ,8% ,6% ,3% 92 15,5% Samarbejde mellem SFO og lærere ,5% Lektiecafé ,3% Mentorordninger ,2% Ingen af de ovennævnte 27 4,5% Andet, skriv hvad 5,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,1% Page 15 / 31
16 37. Hvilket af de tiltag du arbejder med udenfor almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, "engle" eller lignende 28 5,1 Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige- /drengecaféer, legegrupper el.lign 36 6,6 Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen , , ,4 8 1,5 Samarbejde mellem SFO og lærere 57 10,5 Lektiecafé 21 3,9 Mentorordninger 12 2,2 Andet, skriv hvad 2,4 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 34 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilke af følgende øvrige tiltag arbejder du med? (n=594) besvarelser Støttelærertimer ,3% Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisningsv ejleder AKT som ""brandslukning"" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) ,2% ,3% Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,9% Samarbejde med PPR ,7% Familieklasser(hvor forældre er med deres barn i skole i en periode) 79 13,3% Ingen af de ovennævnte 38 6,4% Andet, skriv hvad 5,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% Page 16 / 31
17 39. Hvilket af de øvrige tiltag du arbejder med fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Støttelærertimer ,7 Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisningsv ejleder AKT som ""brandslukning"" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) 87 18,0 28 5,8 Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,7 Samarbejde med PPR 36 7,5 Familieklasser(hvor forældre er med deres barn i skole i en periode) 13 2,7 Andet, skriv hvad 4,8 Nægter at svare 1,2 Ved ikke 27 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 184 Dine kompetencer og behov 40. Har du haft elever med følgende særlige behov? (n=662) Generelle indlæringsvanskeligheder Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder besvarelser ,5% ,7% ,5% Psykiske vanskeligheder ,3% Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) ,9% Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) ,7% Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder ,4% Nej 8 1,2% Respondenterne kan sætte flere kryds ,2% Page 17 / 31
18 41. I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Generelle indlæringsvanskeligheder I høj grad ,6 I nogen grad ,1 I mindre grad 94 17,0 Slet ikke 16 2,9 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) I høj grad 64 12,6 I nogen grad ,1 I mindre grad ,3 Slet ikke 49 9,6 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 61 13,9 I nogen grad ,2 I mindre grad ,0 Slet ikke 19 4,3 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Psykiske vanskeligheder I høj grad 43 11,7 I nogen grad ,8 I mindre grad ,5 Slet ikke 37 10,1 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 300 Page 18 / 31
19 45. I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad ,6 Slet ikke 26 5,0 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) I høj grad 24 8,3 I nogen grad ,0 I mindre grad ,3 Slet ikke 27 9,3 Ved ikke 3 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad har du kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? - Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder I høj grad 20 9,6 I nogen grad 91 43,8 I mindre grad 77 37,0 Slet ikke 17 8,2 Ved ikke 3 1, , I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Teamsamarbejde I høj grad ,2 I nogen grad ,7 I mindre grad 62 9,4 Slet ikke 17 2,6 Ved ikke 1, ,0 Page 19 / 31
20 49. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Skolens ledelse I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad ,1 Slet ikke 75 11,3 Ved ikke 1, ,0 50. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - PPR I høj grad 77 11,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,8 Slet ikke ,4 Ved ikke 2, ,0 51. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Andre kommunale ressourcepersoner (fx ressourcecenter, socialfaglige ressourcepersoner) I høj grad 37 5,6 I nogen grad ,9 I mindre grad ,2 Slet ikke ,6 Ved ikke 5, ,0 52. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Særlige ressourcepersoner på skolen (fx AKTvejleder) I høj grad ,2 I nogen grad ,8 I mindre grad ,2 Slet ikke 71 10, ,0 Page 20 / 31
21 53. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Litteratur I høj grad ,4 I nogen grad ,7 I mindre grad ,6 Slet ikke 54 8,2 Ved ikke 1, ,0 54. I hvilken grad henter du inspiration og sparring i forhold til at inkludere elever med særlige behov fra? - Kurser og konferencer I høj grad 66 10,0 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke , ,0 Page 21 / 31
22 55. Varetager du nogle af følgende funktioner? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser AKT-vejleder 42 6,3% Koordinator for specialundervisning 42 6,3% Trivselsperson 49 7,4% SSPK-lærer eller SSP-lærer 17 2,6% Læsevejleder 44 6,6% Matematikvejleder 29 4,4% Naturfagsvejleder 21 3,2% Vejleder i sprogfag 13 2,0% Dansk som andetsprogsvejleder 19 2,9% It-vejleder 40 6,0% Skolebibliotekar/biblioteksvejleder 51 7,7% Evalueringsvejleder 8 1,2% Sundhedsvejleder 11 1,7% Motorikvejleder 19 2,9% LP-vejleder 19 2,9% Inklusionsvejleder 7 1,1% Ingen af de nævnte ,1% ,2% 56. Hvilke af disse ressourcepersoner har du samarbejdet med om inklusion (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser AKT-vejleder ,2% Koordinator for specialundervisning ,5% Trivselsperson 73 11,0% SSPK-lærer eller SSP-lærer 91 13,7% Læsevejleder ,5% Matematikvejleder 72 10,9% Naturfagsvejleder 23 3,5% Vejleder i sprogfag 27 4,1% Dansk som andetsprogsvejleder 92 13,9% It-vejleder ,8% Skolebibliotekar/biblioteksvejleder ,2% Evalueringsvejleder 18 2,7% Sundhedsvejleder ,3% Motorikvejleder 47 7,1% LP-vejleder 70 10,6% Inklusionsvejleder 16 2,4% Erhvervsvejleder(UU-vejleder) 97 14,7% Ingen af de nævnte 79 11,9% ,0% Page 22 / 31
23 57. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - AKT-lokale/"Pusterum" el.lign. I høj grad 41 7,0 I nogen grad 80 13,7 I mindre grad ,2 Slet ikke ,5 Vi har ikke denne mulighed på skolen ,2 Ved ikke 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Grupperum eller opdeling af klasselokale I høj grad ,4 I nogen grad ,1 I mindre grad ,2 Slet ikke 41 7,0 Vi har ikke denne mulighed på skolen 66 11, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Undervisningslokaler med mulighed for kreativ og fysisk udfoldelse fx hjemkundskab, musik, idræt el.lign I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad ,2 Slet ikke ,3 Vi har ikke denne mulighed på skolen 33 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Page 23 / 31
24 60. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Gangarealer, caféområder og andre fælles opholdsrum som ikke er undervisningslokaler I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad 97 16,6 Slet ikke 34 5,8 Vi har ikke denne mulighed på skolen 17 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Skolens udendørs fællesarealer I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,7 Slet ikke 46 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - Arealer udenfor skolens område I høj grad 39 6,7 I nogen grad ,9 I mindre grad ,4 Slet ikke ,4 Vi har ikke denne mulighed på skolen 21 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Page 24 / 31
25 63. I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske muligheder i dit arbejde med inklusion? - It-faciliteter I høj grad ,3 I nogen grad ,5 I mindre grad ,6 Slet ikke 34 5,8 Vi har ikke denne mulighed på skolen 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 83 Skole-hjem-samarbejde og inklusion Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med forældre til elever med særlige behov? 64. Når du arbejder med inklusion, har ønsker fra forældre til elever med særlige behov stor betydning Enig ,0 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig 43 6,5 Uenig 12 1,8 Ved ikke 39 5, ,0 65. Forældre til elever med særlige behov mangler ofte forståelse for elevernes konkrete behov i undervisningen Enig ,9 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,3 Uenig 92 13,9 Ved ikke 47 7, ,0 66. Forældre til elever med særlige behov synes generelt at vi på vores skole er gode til at inkludere deres barn i almenundervisning Enig ,1 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig 43 6,5 Uenig 23 3,5 Ved ikke , ,0 Page 25 / 31
26 67. Forældre og skole har generelt et godt samarbejde om elever med særlige behov og de tilbud de får Enig ,0 Overvejende enig ,3 Overvejende uenig 36 5,4 Uenig 14 2,1 Ved ikke 41 6, ,0 68. Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever med særlige behov Enig 80 12,1 Overvejende enig ,9 Overvejende uenig ,3 Uenig ,4 Ved ikke 42 6, ,0 69. Når du arbejder med inklusion, har ønsker fra forældre som ikke har et barn med særlige behov stor betydning Enig ,9 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,1 Uenig 90 13,6 Ved ikke 77 11, ,0 70. Forældre som ikke har et barn med særlige behov, mangler ofte forståelse for de konkrete behov elever med særlige behov Enig ,6 Overvejende enig ,9 Overvejende uenig ,5 Uenig ,6 Ved ikke 49 7, ,0 Page 26 / 31
27 71. Forældre som ikke har et barn med særlige behov synes generelt at det er vigtigt at arbejde inkluderende Enig ,6 Overvejende enig ,0 Overvejende uenig ,0 Uenig 48 7,3 Ved ikke , ,0 72. Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever som ikke har særlige behov Enig 45 6,8 Overvejende enig 95 14,4 Overvejende uenig ,8 Uenig ,4 Ved ikke 64 9, ,0 73. Forældre som ikke har et barn med særlige behov er ofte bekymrede for at vi inkluderer for mange Enig ,7 Overvejende enig ,5 Overvejende uenig ,1 Uenig 87 13,1 Ved ikke 70 10, ,0 74. I hvilken grad oplever du modstand mod inklusion blandt forældre som ikke har et barn med særlige behov? I høj grad 37 5,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke ,9 Ved ikke 50 7, ,0 Page 27 / 31
28 75. I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Udadreagerende adfærd og konflikter blandt elever I høj grad ,5 I nogen grad ,1 I mindre grad 55 11,3 Slet ikke 7 1,4 Ved ikke 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Svækket fagligt niveau I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad ,9 Slet ikke 55 11,3 Ved ikke 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt forældre, som ikke har et barn med særlige behov, følgende forhold? - Uro i undervisningen I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad 46 9,4 Slet ikke 14 2,9 Ved ikke 6 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 179 Dit syn på inklusion 78. Synes du andelen af elever med særlige behov der inkluderes i almenundervisningen er passende på din skole? Ja det er en passende andel ,8 Nej, der er for mange elever med særlige behov i den alminde ,1 Nej, der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning 19 2,9 Ved ikke 41 6, ,0 Page 28 / 31
29 79. Hvad er vigtigst at opprioritere på din skole, hvis du skal blive bedre til at arbejde inkluderende? Vejledning, samarbejde og sparring ,3 Pædagogiske værktøjer (fx LP) 70 10,6 Ledelse 22 3,3 Fysiske fasciliteter (fx it, fleksibel organisering af under 49 7,4 Skole-hjem-samarbejde 19 2,9 Timer (fx to-lærertimer eller AKTtimer) ,4 Andet, skriv hvad: 26 3,9 Ved ikke 1, ,0 Baggrundsspørgsmål 80. Hvilken grundlæggende uddannelse har du? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. Læreruddannelse, hvornår afsluttede du denne? ,2% Meritlæreruddannelse 44 6,6% Pædagoguddannelse 55 8,3% Andet 55 8,3% Ingen formel pædagogisk uddannelse besvarelser 20 3,0% ,5% 81. Har du gennemført efteruddannelse for at styrke dine kompetencer til at inkludere elever med særlige behov? (n=662) Respondenterne kan sætte flere kryds. besvarelser Korterevarende kurser (op til 59 timer, evt. i kommunalt regi) ,7% Længerevarende kurser (60 kursustimer eller flere) ,5% PD-uddannelse 42 6,3% Masteruddannelse 2,3% Kandidatuddannelse 11 1,7% Andet 45 6,8% Nej ,0% ,3% Page 29 / 31
30 82. Hvilke fag underviser du i? (n=659) besvarelser Dansk ,8% Dansk som andet sprog 45 6,8% Engelsk ,3% Tysk 73 11,1% Fransk 15 2,3% Kristendomskundskab ,3% Historie ,3% Samfundsfag 81 12,3% Idræt ,5% Musik ,7% Billedkunst ,6% Håndarbejde 63 9,6% Sløjd 44 6,7% Hjemkundskab 65 9,9% Matematik ,6% Natur/teknik ,1% Geografi 68 10,3% Biologi 63 9,6% Fysik/kemi 51 7,7% ,3% Respondenterne kan sætte flere kryds. 83. Hvilke klassetrin underviser du på: (n=661) besvarelser 0. klasse ,0% 1. klasse ,3% 2. klasse ,4% 3. klasse ,2% 4. klasse ,1% 5. klasse ,2% 6. klasse ,6% 7. klasse ,2% 8. klasse ,9% 9. klasse ,4% 10. klasse 30 4,5% Respondenterne kan sætte flere kryds ,9% Page 30 / 31
31 84. Hvor mange arbejdstimer om ugen er du ansat som lærer (fuld tid = 37 timer)? 0 2,3 2 1,2 4 1,2 5 3,5 7 1,2 9 2, ,4 12 2,3 15 1,2 16 2,3 17 1,2 18 3,5 19 1,2 20 6,9 22 4,6 23 2,3 24 3,5 25 5,8 26 1,2 27 3,5 28 6,9 29 5, ,7 31 3, , ,1 34 5, ,7 36 1, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 5 Page 31 / 31
Undersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereIndsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport praktiklærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik 2012-2016
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune
August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1 Indhold INTRODUKTION.3 1.
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereUndersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).
Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning,
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereÅrsrapport 2009 for Lerbjergskolen
Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereInklusion på de frie grundskoler
Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereGrænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009
Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereMuldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereInspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereInklusionscenteret for Læsning på Balleskolen byder dig velkommen i LÆS3 (i daglig tale kaldet 9D)
Balleskolen Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg telefonnummer: 89 70 21 00 E-mail: balleskolen@silkeborg.dk Klasselærer: Anne Riehm Sørensen (AR) Telefon: 24 27 03 08 E-mail: anne@riehm.dk Sekundærlærer:
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15
KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mere