Indhold Forord... 3 VISIONER... 6 VÆRDIER... 9 MÅL... 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Forord... 3 VISIONER... 6 VÆRDIER... 9 MÅL... 10"

Transkript

1

2 Indhold Forord... 3 Hvorfor nordisk samarbejde?... 4 VISIONER Norden som foregangsregion for samarbejde over grænserne Norden som foregangsregion for samarbejde i nærområdet Norden som nordlig dimension i EU-samarbejdet Norden som kulturelt kraftcentrum... 8 VÆRDIER... 9 MÅL Effektivisering af arbejdet i Nordisk Råd Et Norden uden grænser Gode velfærdssamfund Kulturen limen i det nordiske samarbejde Det frivillige samarbejde og det civile samfund Samarbejde for et sikkert miljø Norden i Europa og i verden

3 Forord Mittengruppen vedtog i 2001 et program med en fælles politisk platform, der siden har dannet grundlag for det politiske arbejde i Nordisk Råd. Herunder i forbindelse med de årlige prioriteringer hvor Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd udarbejder målsætninger og budget for det nordiske samarbejde for det kommende år. Med dette program Norden i den globaliserede verden præsenterer Mittengruppen en opdateret politisk platform, der med udgangspunkt i programmet fra 2001 tager højde for den rivende udvikling, der er sket i Norden og i verden de seneste 5 år. Programmet omfatter fire klare visioner, der udgør klare pejlemærker for det nordiske samarbejde. Endvidere indeholder programmet et afsnit, der præciserer en række fælles værdier og politiske grundholdninger, som er fællesnævner for de mere end 20 nordiske partier, der er repræsenteret i Mittengruppen. Endelig præsenterer Mittengruppen her en række konkrete mål, som vi vil forfølge i de kommende års politiske arbejde i Norden. Vi lægger stor vægt på disse mål uden klare mål kommer vi nemlig ingen vegne. Som en væsentlig nyskabelse i Mittengruppens program vil vi her pege på behovet for at effektivisere og målrette det nordiske samarbejde. Vi skal have det politiske mod til at prioritere, og vi skal sikre, at de relativt mange penge, vi bruger på nordisk samarbejde, giver en større nytteværdi for borgere og virksomheder i Norden. Kort sagt: Mindre snak og mere handling i det nordiske samarbejde! Et særligt vigtigt indsatsområde for Mittengruppen er fjernelse af de grænsehindringer, der forhindrer os i at få det fulde uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske udbytte af det nordiske samarbejde. Vi har en historisk mulighed for at gøre Norden og Østersøregionen til en global vinderregion. En region med stabilitet og nære relationer mellem gode naboer. Også udvidelsen af EU til 25 lande og de forventede yderligere udvidelser af EU afstedkommer et stærkt behov for det nordiske samarbejde. Jo større EU er, jo større betydning får det regionale samarbejde i Europa herunder i Norden. Sammen med det nye program publicerer Mittengruppen sit eget første logo. Logoet, som er lavet af den norske kunstner Wilfred Hildonen, skal afspejle vores nordiske fremtidsvision og de værdier som er fælles for os i Mittengruppen og for alle nordboere. Visioner og drømme gør os lykkelige. Men når vi realiserer vore drømme, bliver vi fremgangsrige. Det gælder også i Norden. Vi ønsker GOD LÆSNING! Vedtaget i Lahti, Finland den 19. september 2006 Simo Rundgren Formand for Mittengruppen Kristian Pihl Lorentzen Formand for Mittengruppens programarbejdsgruppe/ Vicepræsident for Nordisk Råd 3

4 Hvorfor nordisk samarbejde Samarbejdet i Norden går tilbage til dannelsen af de nordiske stater. Det nordiske folk har gennem århundreder delt et historisk, kulturelt og sprogligt fællesskab, der er helt unikt i verden. Vor tids globalisering gør, at Norden er kommet tættere på resten af verden - på både godt og ondt. Det indebærer, at den økonomiske og tekniske udvikling giver nordboerne og deres naboer store muligheder for velstand og vækst. Men det indebærer også, at trusler som terrorisme, organiseret kriminalitet og grænseoverskridende forurening kommer nærmere. Et stærkt nordisk samarbejde øger evnen til at håndtere globaliseringens udfordringer. Gennem det nye Europa, som voksede frem efter den kolde krigs afslutning, deltager de fleste lande i det europæiske samarbejde gennem EU. Alle nordiske lande er enten medlemmer eller har meget tætte relationer med EU. Tilsammen kan vi i det europæiske samarbejde fremme de fælles nordiske værdier om frihed, gode velfærdssamfund, menneskerettigheder og decentralisering i samfundet. Sammen med vore gode naboer i Østersøregionen kan vi gennem det nordiske samarbejde styrke den nordlige dimension i EU som et værdifuldt og stærkt bidrag til hele Europa. Det nordiske samarbejde Man kan ikke fastslå nøjagtigt, hvornår det nordiske samarbejde begyndte. Samarbejdet er vokset frem gennem flere århundreder. Det har haft forskellige former og har styrket den nordiske identitet. Nogen begivenheder bør fremhæves: Kalmarunionen år Et todelt Norden Union Norge Sverige Postunion Myntunion Nordisk Råd grundlægges Nordisk pasunion Helsingfors-aftalen Nordisk Ministerråd grundlægges.

5 I moderne tid praktiseres det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Det mere end 50-årige nordiske samarbejde kan ses som et lysende eksempel på et succesfuldt mellemfolkeligt samarbejde. Det tætte nordiske samarbejde har blandt andet givet følgende resultater: Nordboere har siden 1954 kunnet rejse uden pas i hele Norden. Nordiske statsborgere har ret til at bosætte sig overalt i Norden uden at skulle søge opholdstilladelse. Der er skabt et fælles nordisk arbejdsmarked. De samme sociale regler gælder for alle nordboere, som gælder i det land de bor i. Den nordiske sprogkonvention giver nordboere ret at tale med myndigheder på eget sprog. Nordboere har ret at studere i hele Norden. Befolkning i Norden Der bor tilsammen 24,7 millioner indbyggere i Norden. Nordiske eksaminer gælder i hele Norden. Medlemslande og selvstyrende i Nordisk Råd Danmark Færøerrne Grønland Finland Åland Island Norge Sverige Det nordiske samarbejde har fokuseret på den nordiske nytte. Det indebærer, at samarbejdet fokuserer på de problemstillinger, hvor et nordisk samarbejde giver en merværdi. Samarbejdet skal ikke tynges af sager, som lige så vel kan klares lokalt, regionalt, nationalt eller på europæisk niveau. Færøerne og Grønland er en del af Kongeriget Danmark, mens Åland er en del af republikken Finland. 5

6 VISIONER I det nordiske samarbejde er der behov for klare overordnede politiske pejlemærker eller fyrtårne, der kan kaste lys ud over hele Norden. Derfor har Mittengruppen formuleret følgende fire visioner, der vil tjene som ledetråd for det politiske arbejde i Nordisk Råd: 1. Norden som foregangsregion for samarbejde over grænserne Norden og Østersøregionen har potentiale til at blive en global vinderregion. Vi har et fantastisk udgangspunkt for at klare os godt i den stadig mere globaliserede verden. Med veluddannede befolkninger, stærke velfærdssamfund, solide økonomier, fremsynede virksomheder og velfungerende arbejdsmarkeder har vi alle forudsætningerne for at blive en global vinderregion. Eksempelvis kan der skabes stor nytteværdi ved at samarbejde om snævre forskningsprojekter, hvor det enkelte land har for få ressourcer til at gøre noget effektivt. Mittengruppen vil styrke det nordiske samarbejde på områder, hvor vi gennem en fælles indsats kan skabe merværdi og en positiv effekt for borgerne. Mittengruppen vil lægge særligt vægt på fjernelse af grænsehindringer, som hæmmer den erhvervsmæssige udvikling i Norden. 2. Norden som foregangsregion for samarbejde i nærområdet De nordiske landes parlamentarikere og regeringer har spillet en aktiv rolle op til befrielsen af de tre baltiske lande i Siden er der blevet opbygget meget nære og venskabelige relationer mellem Baltikum og Norden. Tilsvarende er det vigtigt at få etableret et godt samarbejde med Rusland, Polen og Tyskland om at sikre stabilitet og en bæredygtig økonomisk udvikling i hele Østersøregionen. Mittengruppen ønsker, at Norden skal spille en aktiv rolle i forhold til denne udvikling i Østersøregionen, og at der skabes et tæt samarbejde omkring det arktiske område for at håndtere de udfordringer, som fremtiden byder. 6

7 3. Norden som nordlig dimension i EU-samarbejdet Det er aldeles forkert, når det hævdes, at EU har overflødiggjort det nære nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Tværtimod er der brug for at opbygge en stærk nordlig dimension i samarbejdet med EU, hvor tre af de nordiske lande har valgt medlemskab og to samarbejder gennem EØS-aftalen. Et Nordisk Samarbejde med en nordlig dimension i EU-samarbejdet er ikke modsætninger tværtimod. I takt med at EU er blevet udvidet til 25 lande og senere flere - vil Europas regioner få øget betydning. Herunder også den nordlige region omkring Østersøen på samme måde som andre regionale samarbejdsfora i EU som for eksempel Beneluxsamarbejdet. Norden kendetegnes af et fælles syn på det sociale ansvar i velfærdspolitikken men også på små staters specielle interesser. Ikke på den måde at der skal laves nye grænser og blokke i EU. Men derimod et regionalt samarbejde om at bidrage positivt og konstruktivt til en udvikling, der samlet set gavner hele Europa. Mittengruppen ønsker ikke en nordlig dimension af EU kun bestående af medlemslande af EU. Lige så vigtigt er det, at samarbejde med de lande omkring Østersøen, som endnu ikke er medlem af EU. Og her har Norden og Baltikum meget godt at byde på. Et tæt nordisk samarbejde om EU-politikken er også vigtigt for Norge og Island ligesom for Færøerne og Grønland - der har valgt at stå udenfor EU. Udvalgene under Nordisk Råd - Kultur- og uddannelsesudvalget. - Velfærdsudvalget. - Medborger- og forbrugerudvalget. - Miljø- og natur ressourceudvalget. - Erhvervsudvalget. Mittengruppen ønsker en stærk og konstruktiv nordlig dimension i EUsamarbejdet. Mittengruppen vil bidrage til, at det nordiske samarbejde styrker den nordlige dimension i EU. Mittengruppen vil specielt pege på de nye udfordringer, som findes i Arktis og i de vestnordiske områder, som også falder ind under den nordlige dimension. 7

8 4. Norden som kulturelt kraftcentrum Det nordiske samarbejde er unikt, fordi det er funderet på tætte historiske, kulturelle og sproglige fællesskaber. Kulturen er bindemidlet og grundlaget i det nordiske samarbejde. Plenarforsamlingen Plenarforsamlingen er Nordisk Råds øverste Desuden er de nordiske lande besluttende organ. Den består kendetegnet ved stabile og frie af de 87 valgte medlemmerne af Nordisk Råd samt af regeringernes samfund, der er baseret på et stærkt folkestyre og en stor frivillighedssektor. repræsentanter (uden stemmeret). Desuden har de nordiske lande Plenarforsamlingen mødes til session tradition for at bidrage aktivt i verden til en gang i året som oftest i november. Sessionen holdes i de nordiske landene efter tur, og er åbne for publikum. Forsamlingen skal godkende budgettet for det nordiske samarbejdet og vedtage rekommandationer og at udbrede værdier som fred, frihed og respekt for menneskerettighederne. Og Norden har fortsat en rolle at spille som kulturelt kraftcentrum, der er baseret på fælles værdier i Norden. udtalelser efter forudgående debat. Plenarforsamlingen vælger Rådets præsident, de øvrige præsidiemedlemmer, udvalgsledere og medlemmer af Kontrolkomitéen. De fordeler også medlemmerne til de fem udvalg. Mittengruppen ønsker, at det unikke kulturelle og uddannelsesmæssige samarbejde i Norden skal bevares og styrkes. 8

9 VÆRDIER Mittengruppen består af mere end 20 forskellige nordiske politiske partier, der har en fælles platform af værdier og menneskesyn. Fælles for de idétraditioner, som former Mittengruppen, er vores vilje til at sætte det enkelte menneske i centrum. Mennesker er forskellige, men mennesker har samme værdi. Vores politik er at give alle en mulighed for - ud fra egne forudsætninger - at forme sit og sine nærmestes liv. Det forudsætter tolerance og respekt. Samtidig bygger vores sammenhold på et liv i fællesskab, hvor hvert menneske har sin egen plads. Vi vil værne om familien som samfundets stærkeste grundsten og tryghed for de kommende generationer. Mittengruppen i Nordisk Råd bygger på kristen etik og et humanistisk livssyn. Parlamenternes størrelser Parlamenterne i de nordiske lande og de selvstyrende områder varierer fra 30 medlemmer i Ålands lagting til 349 medlemmer i Sveriges Riksdag. Vores samfund bygger på frihed under ansvar. Demokratiske frihedsrettigheder som ytringsfrihed og religionsfrihed er helt centrale. Lige rettigheder for kvinder og mænd er på samme måde også et af vores centrale udgangspunkter. Derfor tager Mittengruppen stærkt afstand fra alle former for menneskehandel og kvindeundertrykkelse. Vores nordiske sammenhold skal bygge på decentralisering og folkelig deltagelse. Derved træffes beslutningerne så tæt på borgerne som muligt. Her ligger Mittengruppen også vægt på et tæt samarbejde med ungdommen - den fremtidige generation i det nordiske samarbejde. Mittengruppen mener, at en velfungerende markedsøkonomi, som også er sit sociale og miljømæssige ansvar bevidst, er den bedste ramme for den enkeltes initiativtagen og kreativitet. Her er de små initiativer betydningsfulde. Den nordiske velfærdsmodel har et ansvar for, at ingen lades stå udenfor. Vi har et fælles ansvar for at værne om naturen, så den kan gives videre til kommende generationer. 9

10 MÅL På baggrund af førnævnte visioner og værdier har Mittengruppen formuleret følgende mål for det politiske arbejde i Nordisk Råd. Nedenstående mål, der strækker sig over flere år, suppleres hvert år med konkrete mål for det kommende år. Derved sikres en god og dynamisk proces, hvor der kan skabes sammenhæng mellem politiske mål og de nordiske budgetter. Mittengruppen vil arbejde for at realisere følgende mål: Effektivisering af arbejdet i Nordisk Råd Mittengruppen ønsker at effektivisere og fokusere det nordiske samarbejde. Det er ikke nok at bevillige midler til projekter i regionen, hvis vi ikke også følger op på projekterne. Derfor skal der i fremtiden foretages et aktivt politisk valg, hvis projekter skal forlænges udover den allerede vedtaget projekt-periode. I Mittengruppen har vi mod til at lave en politisk prioritering af midlerne for at sikre en mærkbar indsats på de prioriterede områder. Og der skal fokuseres på konkrete resultater af de igangsatte projekter. En sådan arbejdsform kræver politisk vilje til at se på helheden frem for snævre sektorinteresser. Det er noget, som Mittengruppen har. I Mittengruppen erkender vi, at der har været et Nordiske partier i Mittengruppen Danmark - Venstre - Radikale Venstre Færøerne - Sjálvstýrisflokkurinn - Sambandsflokkurinn Grønland - Atassut Finland - Suomen Keskusta (Centern) Centern i Finland (Keskusta) - Suomen Kristillisdemokraatit (Kristdemokraterna) Kristdemokraterna i Finland - Svenska folkpartiet - Gröna Förbundet Åland - Åländsk Center - Liberalerna på Åland Island - Fremskritspartiet Norge - Kristelig Folkeparti - Senterpartiet - Venstre Sverige - Centerpartiet - Folkpartiet liberalerna - Kristdemokraterna - Miljöpartiet 10

11 problem med politisk opfølgning på iværksatte projekter, og at vi ikke har brugt midlerne godt nok. I Mittengruppen har vi en løsning, og vi vil gøre noget ved det. Derfor er det Mittengruppens ønske, at der i fremtiden bruges mere tid til at prioritere projekterne i samarbejde med Ministerrådet for derved at opnå den bedste løsning. Denne løsning vil også frigive midler, som kan bruges til de politisk prioriterede og udvalgte projekter og initiativer. Endelig ønsker Mittengruppen, at der skabes stærkere bånd mellem det politiske arbejde i Nordisk Råd og de nationale parlamenter. Derfor vil Mittengruppen: Arbejde ud fra klart definerede politiske pejlemærker ( fyrtårne ) og målsætninger for det nordiske samarbejde samt sætte fokus på opnåelse af konkrete resultater, der skaber merværdi for borgerne i Norden. Foretage en årlig politisk prioritering af projekter og aktiviteter for det kommende år med udgangspunkt i Mittengruppens visioner og målsætninger. Dette indebærer også, at vi vil gøre det, der skal til, for at fjerne og nedprioritere projekter, der skønnes ikke at kunne bidrage tilstrækkeligt til Det nordiske budget at skabe fællesnordisk nytte og merværdi. Budgettet for Nordisk Råd finansieres Arbejde for at sikre nøje af bidrag fra parlamenterne og er på sammenhæng mellem de politiske ca. 30 millioner danske kroner om året. Det årlige budgettet for Nordisk mål/prioriteringer, når der udarbejdes Ministerråd er på ca. 830 millioner årlige budgetter for Nordisk danske kroner, og det finansieres af Ministerråd og Nordisk Råd. de nordiske regeringer. Hvert land Lade Nordisk Råd sætte fokus på bidrager efter en fordelingsnøgle, aktuelle fællesnordiske problemstillinger som svarer til landets Brutto ved afholdelse af nationalprodukt. konferencer, seminarer med videre Herunder inddrages de nationale parlamenters relevante udvalg i videst muligt omfang. 11

12 Et Norden uden grænser Målet for det nordiske samarbejde er et grænseløst Norden, hvor medborgere i Norden kan bosætte sig frit, arbejde, studere og drive virksomheder, hvor i Norden de ønsker. De nationale bureaukratier holder stadig fast i de nationale regelsæt og traditioner, som hindrer den nordiske vision i at blive til fuld virkelighed for den enkelte. De nordiske regeringer må være sig deres ansvar bevidst for, at denne grundidé i det nordiske samarbejde endelig kan blive virkelighed. Hermed kan det grænseløse Norden blive et forbillede for et grænseløst Europa i en grænseløs verden. Derfor vil Mittengruppen: Fjerne tilbageblevne grænser for borgernes frie bevægelse i de nordiske lande. At alle borgere i de nordiske lande skal sikres samme sociale rettigheder, hvis man er bosat i et andet nordisk land. Oprette et nordisk skattekontor, hvor borgerne kan få personlig hjælp med skattespørgsmål, hvis man arbejder i et andet nordisk land end sit hjemland. Gode velfærdssamfund Det er et vigtigt mål for Mittengruppen, at alle nordiske indbyggere sikres gode velfærdsordninger. Ved at satse på generelle ordninger for befolkningen indenfor uddannelse, sundhed, sociale rettigheder og rettigheder i arbejdslivet har de nordiske lande udviklet et velfærdssamfund, som giver en stor grad af materiel tryghed og civile rettigheder. Meget af dette er sikret gennem lovgivning og offentlige tjenester. Med globaliseringen og øget europæisk integration får vi del i et større marked for varer og tjenester, et fælles arbejdsmarked og øget harmonisering af skatter og afgifter. Mittengruppen vil møde denne udfordring fra erhvervslivet og de økonomiske drivkræfter på en offensiv måde. Gennem en aktiv debat om rammevilkårene og fælles analyse af udfordringerne vil Mittengruppen søge at tilpasse velfærdsordningerne til fremtiden. Det er vigtigt, at handelspolitiske regler ikke får lov til at dominere, så de kommer i konflikt med centrale velfærdspolitiske mål. 12

13 De nordiske lande har forskellige løsninger på flere af velfærdsudfordringerne men har meget ens tankegods knyttet til lige rettigheder, deltagelse og solidaritet. For Mittengruppen er det vigtig, at beslutningerne træffes så tæt på borgeren som muligt. Derfor vil Mittengruppen Sikre gensidig og god information mellem nordiske regeringer og parlamenter og arbejde med at videre udvikle velfærdsordningerne. Videreføre fælles ordninger for de nordiske landes indbyggere. Sikre nye nordboere tilgang til arbejdsmarked og velfærdstilbud. Samarbejde om forskning og analyse indenfor velfærd og arbejdsliv Øge Nordens konkurrencekraft ved at satse på viden, forskning og innovation og udvikle nye tjenester og varer. Kulturen limen i det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde kommer mest tydeligt til udtryk i det nordiske kultursamarbejde, hvilket frem for alt bunder i vores fælles historie og kulturarv på tværs af de nordiske grænser. Vores fælles kulturarv går langt udover de traditionelle kulturytringer og præger verden, som førte til vores folkelige demokratiske samfund. I en verden med øget mangfoldighed og globalisering er kundskab, viden om og henvisning til vores nordiske kulturarv en styrke. Det kan bidrage til øget forståelse for det, som er anderledes og kan være med til at fremme tolerance og dialog mellem Nordisk Råds priser mennesker med forskellig baggrund. Nordisk Råd uddeler Litteraturprisen, Samtidig er vores fælles kulturelle Musikprisen og Natur- og Miljøprisen. Hver pris er på danske kroner og overrækkes i forbindelse med sessionen eller et temamøde. I 2003 blev det indført, at Nordisk Råd også uddeler en filmpris. baggrund også et vigtigt middel i en verden med øget konkurrence. Norden skal være en vinderregion, og her er det Mittengruppens vision, at vi også bruger vores kulturelle ressourcer optimalt og mangfoldigt. 13

14 Grundlaget for den nordiske samhørighed er den nordiske sprogforståelse. Den nordiske sprogforståelse må sikres i de kommende generationer og har derfor en vigtig rolle i skolen på tværs af de nordiske grænser. De tekniske fremskridt skal Partigrupperne i Nordisk Råd indebære øgede muligheder for at tage del Medlemmerne i Nordisk Råd arbejder i de andre nordiske landes tekniske sammen i partigrupper på tværs af muligheder som for eksempel at kunne se de nordiske landes public service kanaler landegrænserne. I dag er der fire partigrupper i Nordisk Råd: ikke give færre muligheder. - Mittengruppen Derfor vil Mittengruppen: - Den socialdemokratiske gruppe Sikre at alle borgere i Norden får mulighed for at se de andre nordiske landes public service tv-kanaler. - Den konservative gruppe - Den Venstresocialistiske/Grønne gruppe. Sætte øget fokus på det nordiske En partigruppe skal omfatte mindst fem sprog i folkeskolerne. medlemmer og repræsentere mindst Styrke udvekslingsprogrammer, der kan fremme den mellemfolkelige forståelse i Norden. tre nordiske lande. Derfor er der også en del medlemmer af Nordisk Råd, som ikke tilhører en af de nævnte Udvikle støtten til Foreningerne Norden som et væsentligt element i det nordiske, folkelige samarbejde. partigrupper. Fokusere på mangfoldig i det nordiske kultursamarbejdet. At det nordiske, kulturelle samarbejde skal bidrage til at fremme forståelsen og dialogen mellem de forskellige kulturer, der findes i Norden. Det frivillige samarbejde og det civile samfund Demokratiets tidlige fremkomst og stærke stilling i det nordiske samarbejde har udgangspunkt i en stærk folkelig deltagelse og et livskraftigt civilt sammenhold. Fremvæksten af vores velfærdssamfund er komplementeret af stærke frivillige bevægelser og organisationer den såkaldte Tredje sektor. 14

15 Dette er en vigtig forudsætning for mangfoldighed i vores samfund også i en globaliseret verden. Udviklingen af demokratiske institutioner i vores baltiske nabolande Estland, Letland og Litauen er vigtig. Samme demokratiske institutioner i Rusland skal også styrkes gennem det civile samarbejde og velfungerende frivillige arbejde. Det er en vigtig opgave at styrke samarbejdet mellem nordiske, frivillige organisationer og deres søsterorganisationer på den anden side af Østersøen. Derfor vil Mittengruppen: Støtte udviklingen af og samarbejdet mellem frivillighedssektoren i de nordiske lande og styrke samarbejdet mellem Nordisk Råd og de frivillige organisationer i Norden. Støtte opbygningen af frivillige organisationer i Estland, Letland og Litauen samt i det nordvestlige Rusland og Hviderusland så partnerskab mellem organisationer fra landene kan styrkes, og bidrage til opbygning og styrkelse af det frivillige samfund i hele Østersøregionen. Støtte frivillige organisationers arbejde mod menneskehandel, børnepornografi og handel med stoffer. Samarbejde for et sikkert miljø På trods af at de nordiske lande ifølge loven skal værne om miljøet og fremme en bæredygtig udvikling, er vi udsat for alvorlige grænseoverskridende miljøtrusler. Det arktiske samarbejde må prioriteres højt af Norden. De store miljø- og forvaltningsmæssige udfordringer behøver et tæt samarbejde mellem de nordiske lande, EU, Rusland, USA, samarbejdsfora Barentssamarbejdet og Arktisk Råd. Det er specielt udfordringerne knyttet til naturmiljøet, som er centralt. I dag oplever vi at isen smelter i de arktiske områder. Det kan true livsgrundlaget både for mennesker og dyr og få store globale konsekvenser. Det er for Mittengruppen centralt, at de nordiske lande overfor EU i større grad bidrager til, at den nordlige dimension bliver en central del af EU s nordlige dimension. 15

16 Men også i Østersøen, Nordsøen og det nordlige ishav udgør fiskeindustri, udvinding af råstoffer og endnu mere intensiv trafik på havet alvorlige trusler mod vores fælles miljø og bæredygtige udnyttelse af vores naturressourcer. Trusler fra ulykker med olietankere og havarier i kernekraftreaktorer er betydelige. Mittengruppen mener, at der bør etableres et fælles nordisk forskningsinitiativ for at forske på alternative og vedvarende energikilder. Norden bør være et foregangsområde for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer også set i et sikkerhedspolitisk perspektiv. Mittengruppen mener, at der bør udvikles en nordisk strategi for naturen. De enkelte lande har et selvstændigt ansvar for at føre en politik, som varetager dette. Alligevel er det både nyttigt og nødvendigt at det fælles nordiske samarbejde omfatter både forvaltning af rovdyr, jordbrug og havområder som centrale dele af et fælles samarbejde. Derfor vil Mittengruppen: Styrke forskningen omkring betydningen af klimaforandringer og andre miljøtrusler i det arktiske område. Fortsætte med at udvikle Østersøens miljø sammen med alle landene, der har grænser ud mod Østersøen. Gøre Norden til en foregangsregion i udvikling og anvendelse af vedvarende enerikilder. Styrke den fælles nordiske forskning indenfor vedvarende energi med det mål at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Norden i Europa og i verden Det nordiske samarbejde omfatter ikke bare de nordiske lande men også de tre selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland. Dette har særskilt betydning for at sikre Vestnordens fulde deltagelse. Udviklingen af det europæiske samarbejde har 16

17 gjort det nordiske samarbejde til en vigtig bro mellem Vestnorden og Europa. Derudover skal det arktiske samarbejde fokusere på, hvad klimaforandringerne og miljø-truslerne indebærer for de bosiddendes folks kultur og livsbetingelser. Med de tre baltiske landes genkomst som frie, demokratiske lande har samarbejdet over Østersøen fået en vigtig rolle i udviklingen af det nye Europa. Med Estlands, Letlands og Litauens indtrædelse i EU og NATO får det nordiske samarbejde en anden rolle med tyngde på at Delegationerne udvikle og styrke de frivillige kræfters rolle i den demokratiske De enkelte nordiske parlamenter udpeger de 87 samfundsopbygning. De stærke medlemmer af Nordisk Råd. Danmark, Norge, frivillige bevægelser kan yde en Finland og Sverige har 20 medlemmer hver. betydningsfuld indsats. Den I Danmarks delegation indgår to medlemmer fra nordlige dimension og et stærkt Færøerne og to fra Grønland. Finlands fokus på livsgrundlaget har delegation omfatter også to medlemmer fra betydning for urbefolkningens Åland. Island har 7 medlemmer. livsgrundlag. For Mittengruppen er det vigtig, at spørgsmål knyttet til kulturelt og folkeligt samarbejde og Partisammensætningen i de nationale delegationer skal i størst mulig grad afspejle magtforholdet i hjemlandets parlament. udveksling bliver en central del af Nordens nordområdepolitik. I fortsættelse af baltiske staters hurtige og positive integration i det nordiske samarbejde er det naturligt, at vi fremover også fokuserer på et godt samarbejde med det nordvestlige Rusland. Målet er en fortsat stabil og demokratiske udvikling i hele regionen. EU's nordlige dimension giver de nordiske stater både en mulighed og et ansvar for at styrke den demokratiske udvikling i det nordvestlige Rusland og Hviderusland. De store uløste udfordringer, som ligger i de miljømæssige og sociale problemer i Rusland, kræver også et nært samarbejde. Det stærke samarbejde i EU tilbyder ligesom globaliseringen store muligheder for de nordiske lande, som altid har været stærkt indstillet på et omfattende økonomisk samarbejde med resten af verden. 17

18 Globaliseringen indebærer store udfordringer, men gennem fortsat satsning på teknisk udvikling har Norden gode forudsætninger for at blive en vinderregion i verden. For Mittengruppen og deres medlemspartier i de fem nordiske lande og de tre selvstyrende områder er dette en udfordring, som vi ser på med stor forventning og tiltro. Mittengruppen noterer sig med glæde, at det arbejde, Nordisk Råd gjorde overfor de baltiske stater, var af stor betydning for deres demokratiske udvikling og ikke mindst for etableringen af Baltisk Råd. Nordisk Råd er en god model, som viser, hvordan lande i en region kan samarbejde om fælles udfordringer og styrke demokratiet og bidrage til udvikling. Mittengruppen mener, at Nordisk Råd som model også burde kunne eksporteres til andre regioner. Derfor vil Mittengruppen: Sikre at det nordiske samarbejde bygger bro mellem Vestnorden og det europæiske samarbejde i EU. Styrke den nordlige dimension i EU. Herunder sikre en god dialog og et godt samarbejde mellem Norden og de øvrige lande i Østersøregionen om at udnytte regionens store potentiale for vækst og velstand. Præsidiet Præsidiet i Nordisk Råd er Rådets styre. Det består af en præsident og 12 øvrige medlemmer. Præsidenten vælges hvert år på omgang fra et af de nordiske lande. Hovedopgaverne i Præsidiet er at behandle overordnede politiske og administrative sager, udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, budgettet samt have den overordnede kontakt til nærområderne og regionale og internationale organisationer. 18

19 19

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Internationale strategi

Jammerbugt Kommunes Internationale strategi Jammerbugt Kommunes Internationale strategi Indhold Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning og præsentation Side 3 Vision for Jammerbugt Kommune, og det internationale engagement Side 4 Målsætning for det

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk Forandring i Fællesskab Stem Enhedslisten i Byrådet odsherred.enhedslisten.dk Enhedslisten i Byrådet Forandring Enhedslisten arbejder for et socialistisk, demokratisk samfund - et samfund, hvor samarbejde

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund 20-01-2016 - UgebrevetA4.dk

Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund 20-01-2016 - UgebrevetA4.dk NABOSKAB Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 20. januar 2016, 05:00 Del: Flygtningepresset får det socialdemokratiske

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 84 final ANNEX 2 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Union vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere