Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal"

Transkript

1 Cand.merc.fr-sude anddaafhandlng undens omkosnnger danske pensonsordnnger - Opbygnng sammenlgnng af ÅOP-nøgleal Cusomer cos n Dansh pensons - Consrucon and comparson of cos raos uderende: Peer Nørholm ørensen CPR-nummer: Aflevere:. mars 00 Veleder: Fnn Øsrup Cener for edre kapalmarkedsre Anal sder: 80 Anal egn nkl. mellemrum: Anal fgurer abeller: 9 Copenhagen Busness chool 00

2 Execuve ummary 84 percen of he Danes were n lae 007 no aware of how many charges hey pad on her pensons. Based on hs nformaon he purpose of hs hess s o examne wheher he lack of cusomers neres n coss could have nfluence on he cusomers value of he penson a reremen and f so how bg he effec s. As a man concern hs hess presens an aemp o generae hree cos raos ha are comparable across Pensons and her producs. The hess frsly revews he producs n order o explan he dfferences and smlares and n order o generae an overvew. In he connuaon of hs he nex par of he hess presens an overvew and shor nroducon o he coss whn he producs. The hess proceeds o revew he consrucons of he hree cos raos; ÅOP kapgns ÅOP admgns and ÅOP samlegns. In order o generae he hree cos raos he consrucon of already generaed cos raos s suded. In addon hree models are bul n Excel. Each model can generae he hree cos raos and he value of he penson a reremen. Furher he deas and assumpons underlyng he desgn of he hree models are explaned and a basc scenaro s generaed. The second par of he hess presens he resuls obaned from he hree cos raos. Based on he resuls s possble o compare he coss n he dfferen pensons. Accordng o he resuls here are sgnfcan dfferences beween he coss of he mos expensve company and he cheapes company. The bgges dfference beween he values of he penson s approxmaely 3.8 mllons D. o f a cusomer esablshes a penson n he mos expensve company he wll end up wh approxmaely 48 percen less money for reremen compared o a penson n he cheapes company. Furher can be concluded ha coss ea up approxmaely 55 percen of he hghes possble value of he penson a reremen n he mos expensve company and 34 percen n he cheapes company. In addon o comparng he resuls s suded how sensve he models are o changes n npus. I seems ha he models are sensve o npus and herefore can be concluded ha he resuls regardng he hree models are nfluenced by he choce of basc scenaro bu he rends should be smlar regardless of he choce of basc scenaro. A he end of he hess an examnaon s made beween he resuls of he hess and resuls from konkurrenceredegørelsen 008 and argumens n a se of arcles. In he connuaon of hs he concluson s ha he resuls n hs hess are roughly equal o he general vews on he coss of pensons. de

3 Indholdsforegnelse. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING DET DANE PENIONYTEM PENIONORDNINGER OG PRODUTERNE HERUNDER Gennemsnsreneproduker Bealngssrøm Beregnngsgrundlag Regnskabsbekendgørelsen Regulerng Besemmelser FIL vedrørende solvensregler Besemmelser FIL vedrørende nveserngsregler Fnanslsynes rafklys supplerende solvensav nveserngsregler onrbuon or opsummerng Markedsreneproduker Typer af markedsreneproduker Un lnk produker Proflproduker Generaonsproduker rennng Garan or opsummerng Afrundng OMOTNINGER Dreke omkosnnger Indreke omkosnnger Generelle omkosnnger Afrundng ÅOP NØGLETAL Hvorfor sammenlgnelge ÅOP nøgleal? onsrukon af ÅOP nøgleal onsrukon af ÅOP kapgns onsrukon af ÅOP admgns onsrukon af ÅOP samlegns Afrundng OPBYGNING AF MODELLER I EXCEL Inpu Udvklng depo mv Noer Generelle anagelser afgrænsnnger Gennemgang af noer Modeller med markedsrene Model med gennemsnsrene Nøgleal Daagrundlag Bassscenare Afrundng PRÆENTATION AF REULTATER OUTPUT Præsenaon af oupu for pensonsordnnger med gennemsnsrene Præsenaon af oupu for pensonsordnnger med markedsrene un lnk Præsenaon af oupu for pensonsordnnger med markedsrene lvscyklus de

4 8.4 ammenlgnng af oupu mellem prvae- frmapensonsordnnger sordrfsfordele ammenlgnng på værs af alle pensonsordnnger selskaber Afrundng ENITIVITETANALYE Opsummerng af varable Følsomhed overfor ændrnger nveserngsafkase Følsomhed overfor ændrnger ndbealngerne Følsomhed overfor ændrnger afkasskaen PAL ørrelsen af ÅOP Afrundng MAREDANDELE VERU OMOTNINGER AMMENLIGNINGER MED REULTATER FRA ANDRE ARTILER OG ANALYER ammenlgnng af resulaer med konee konklusoner fra konkurrenceredegørelsen ammenlgnng af resulaer med udsagn fra dverse arkler Afrundng ONLUION LITTERATURLITE BILAG INDHOLDFORTEGNELE....8 Der er yderlgere vedlag CD er med følgende ndhold: CD-Rom Lvscyklus - kabelon Excelfl. Tradonel - kabelon Excelfl. Un Lnk - kabelon Excelfl. Afkas bllg vs. afkas dyres Mappe ndeholder én Excelfl. Bassscenare - ÅOP nøgleal grafer Mappe ndeholder én Excelfl. ensvesanalyse - ÅOP nøgleal grafer Mappe ndeholder én Excelfl. Alle pensonsordnnger Mappe ndeholder flere Excelfler. ørrelsen af ÅOP Mappe ndeholder flere mapper Excelfler. Ændrng Bassscenare - ÅOP nøgleal grafer Mappe ndeholder én Excelfl. CD-Rom Alle pensonsordnnger forsa Mappe ndeholder flere Excelfler. de 3

5 . Indlednng Pensonsordnnger opsparng l penson helhed er mege udbred Danmark. Indbealngerne er væks er mere end fordoble sden 998. Derudover er den samlede pensonsformue sege afg. De er alså vgg for danskerne a spare op l penson da de vl undgå e sor fald levesandarden efer lbageræknng fra arbedsmarkede. Tl rods for den sore sgnng ndbealngerne vser undersøgelser a pensonskunderne generel har mege ld kendskab l begreber så som afkas omkosnnger der ellers er en vgg del af processen ved a spare op l penson. Ifølge al fra sng Penson har re ud af fre danske pensonskunder kke kendskab l hvor mege rene eller afkas deres penson gver. Derudover er de danske pensonskunder kke bekend med hvlke omkosnnger de bealer forbndelse med pensonsordnngen. Hele 84 procen af danskerne var slunngen af 007 kke klar over hvor mege de beale omkosnnger på deres penson. Hele processen vedrørende opsparng l penson er mege kompleks derfor er de forsåelg a danskerne har svær ved a danne sg e overblk over deres pensonsopsparng. De er således neressan a skabe en rød råd gennem de danske pensonssysem således a der blver sørre ncamen l a pensonskunderne fokuserer mere på omkosnngerne. De er specel neressan a opnå sammenlgnelghed på værs af pensonsordnnger selskaber håb om a vække pensonskundernes neresse for valg af pensonsopsparng se ud fra en omkosnngsmæssg beragnng. sng Penson a se leraurlse de 4

6 . Problemformulerng På baggrund af a 84 procen af danskerne slunngen af 007 kke var klar over hvor mege de beale omkosnnger på deres penson olkes de a den gennemsnlge dansker kke har neresse for hvlken beydnng omkosnngerne har for pensonsopsparngen. måle med dee specale er derfor a undersøge om kundernes manglende neresse for omkosnngerne kan have konsekvenser for kundernes værd af pensonsordnngen ved pensonerng så fald hvor sor effeken er. I forlængelse heraf fremkommer o konee problemsllnger: Er de mulg a generere re omkosnngsnøgleal der kan sammenlgnes på værs af pensonsordnnger selskaber? Hvs en sammenlgnng af omkosnngsnøgleallene på værs af ordnnger selskaber er mulg hvlke konklusoner kan der så drages heraf? I henhold l a løse den førse problemsllng er den overordnede målsænng a generere re omkosnngsnøgleal der kan sammenlgnes på værs af pensonsordnnger selskaber. Den overordnede målsænng opdeles en række delemner således a alle aspeker gennemarbedes. De underlggende delemner er: A redegøre for de danske pensonssysem de forskellge yper af pensonsordnnger produker. A redegøre for de yper af omkosnnger der ndgår de re omkosnngsnøgleal. A redegøre for foreage konee anagelser afgrænsnnger der kan gøre en sammenlgnng mulg. A konsruere en model for hver ype af pensonsordnng der genererer de re omkosnngsnøgleal beregner pensonsordnngens værd ved pensonerng. A redegøre for de overveelser der ndgår konsrukonen af modellerne. I henhold l a løse den anden problemsllng belyses resulaerne fra forskellge vnkler. Førs sammenlgnes resulaerne mellem pensonsordnnger på værs af selskaber. Herefer opnås der perspekv på de re omkosnngsnøgleal ved a benye pensonsordnngernes værd ved pensonerng. Derudover sammenlgnes de forskellge segmener nden for hver de 5

7 pensonsordnng for a undersøge om der er sordrfsfordele. Tl sds vurderes resulaerne dee specale forhold l resulaerne andre arkler analyser. 3. De danske pensonssysem måle med afsne er a nroducere læseren for de re yper af pensonsopsparnger der fndes de danske pensonssysem. Måle med afsne er a læseren opnår en forsåelse for de forskellge pensonsopsparnger en evne l a adsklle dsse fra begreber så som pensonsordnnger produker der nroduceres de senere afsn. I de danske pensonssysem er der re yper af pensonsopsparng. De re yper er ævnfør fgur 3.: Lovplgge pensoner arbedsmarkedspensoner ndvduelle pensoner. Fgur 3.: Typer af pensonsopsparng Lovplgge pensoner elskabsyper ATP LD P udgåe Grundlag Ved lov lde: Egen fabrkaon på baggrund af nformaoner fra onkurrenceredegørelsen 008 sng Penson. De lovplgge pensonsopsparnger har sammen med folkepensonen l formål a se danskerne en vs ndkoms når de kke længere kan arbede. De kan være form af Arbedernes Tllægspenson ATP Lønmodagernes Dyrdsfond LD eferløn førdspenson m.f. Arbedsmarkedspensoner elskabsyper Frmapensonskasser Pengensuer Pensonsnsuer Grundlag Ved overenskoms elskabsyper Pengensuer Pensonsnsuer Grundlag Frvllg Indvduelle pensoner Arbedsmarkedspensoner har l formål a se danskerne en høere dæknngsgrad end den som folkepensonen de lovplgge pensoner gver. De er afal ved overenskomser mellem arbedsmarkedes parer er oblgaorske for de som er omfae af overenskomsen. Overordne se blver der afal arbedsmarkedspensoner på o nveauer. Enen for ansae e besem frma eller for e faglg område som eksempelvs læger sygepleersker eller pædager. de 6

8 elskabsyper ndenfor arbedsmarkedspensonerne kan være hhv. frmapensonskasser pengensuer eller pensonsnsuer. De ndvduelle pensoner er frvllge ndbealnger som for de flese har l formål a se en endnu høere dæknngsgrad. personer udenfor overenskoms eksempelvs selvsændge - er ndvduelle pensoner den vggse opsparng. Frvllge ndbealnger omfaer bl.a. kapal- raepensoner pengensuer ndvduel opsparng pensonsnsuer sam eksraordnære ndbealnger l arbedsmarkedspensoner. Dee specale er afgrænse l a omhandle arbedsmarkedspensoner ndvduelle pensoner. Herunder er de afgrænse l kun a benye pensonsnsuer. 4. Pensonsordnnger produkerne herunder måle med afsne er a gennemgå de relevane begreber de danske pensonssysem med henblk på a udsyre læseren med e god grundlag f. a sæe sg nd de overveelser der lgger l grund for opbygnngen af de re modeller dee specale sam sørge for a læseren føler sg god ruse f. a skabe sg e overblk over opgaven som helhed. Der foreages bl.a. en besvelse af de pensonsordnnger herunder yper af produker der ndgår modellerne. Va pensonsnsuerne har kunden mulghed for a opree en pensonsordnng der er sæddersye l kunden på baggrund af nformaoner om alder løn rskovllghed osv. Tl pensonsordnngen er de mulg a lvælge e af flere opsparngsproduker sam forsngsdæknnger. Der skelnes overordne mellem o opsparngsproduker ndenfor de overenskomsbaserede- frvllge pensonsordnnger form af gennemsnsreneproduker markedsreneproduker. Af dsse er gennemsnsreneproduke de domnerende produk de overenskomsbaserede pensonsordnnger. Indl for få år sden var gennemsnsreneproduke de enese produk pensonsnsuerne. I dee specale benyes alene opsparngsproduker. Der ses således bor fra forsngsdæknnger form af hhv. sygdom ab erhvervsevne død. de 7

9 Besvelsen afsn er udarbede på baggrund af en række klder bl.a. sng Penson Fnanslsyne Pensonsselskabernes hemmesder dverse arkler fra nernee m.f. se leraurlsen. 4. Gennemsnsreneproduker Gennemsnsreneprodukerne er overordne mege komplekse produker. De skyldes prmær a produke er underlag enorm regulerng de hele essensen vedrørende produke er a pensonsnsue garanerer kunden en forudbesem ydelse ved pensonerng. Derudover er produke kendeegne ved a den enkele kunde får e gennemsn af de afkas pensonsnsue får. Dvs. a alle kunder får samme forrennng af deres pensonsordnng a de dermed er soldarske med hnanden. På baggrund af komplekseen vedrørende gennemsnsreneproduke vl den reserende del af afsne besve de relevane forhold produke der er nødvendge a have kendskab l forhold l a konsruere en model der kan håndere de gvne npu på fornufg vs. 4.. Bealngssrøm Fgur 4. llusrerer bealngssrømmen på en gennemsnsrenepenson med opgørelsesdaoen som de akuelle dspunk for bealngssrømmen pensonsdspunke som de år udbealngen sarer. Fguren llusrerer yderlgere de karakersske ved pensonsopsparnger forhold l a pensonskundens ndbealnger er placere mange år før pensonsselskabes udbealnger. de 8

10 Fgur 4.: Bealngssrøm på en gennemsnsrenepenson d Indbeale mer Fremd Fremdge mer pensonsdspunk A Td Opgørelsesdao B C A: Garanerede ydelser på allerede ndbeale mer B: Garanerede ydelser basere på fremdge mer C: Ydelsesforhøelser basere på bonus lde: Chrsensen M a se leraurlse. Prsen men på forsngskonraken fassæes lgesom prsen på alle andre fnanselle akver dvs. ved en lbagedskonerng af bealngerne med en passende markedsrene. Er der kke ndbygge flyeregheder eller andre oponslgnende valgmulgheder forsngskonraken kan en far konrak eableres vha. en smpel lbagedskonerng der ser a nudsværden af mendbealngerne er lg nudsværden af de fremdge garanerede ydelser. 4.. Beregnngsgrundlag I 98 udarbedede e anal akuarer fra en række forskellge lvs- pensonsselskaber e forsngseknsk beregnngsgrundlag for radonelle pensonsordnnger. Dee beregnngsgrundlag beegnes G8 korlægger sammenhængen mellem ndbealnger ydelser ud fra e sæ af beregnngseknske anagelser om forrennng den beregnngseknske rene rsko såsom sandsynlghed for død nvalde mv. omkosnnger l dæknng af admnsraon. G8 fassæer således de garanerede ydelser ud fra den gvne ndbealng. Den beregnngseknske rene så kalde grundlagsrenen er den rene som lgger l grund for forsngsydelsen. Fra saren 98 l 994 blev de nye konraker ypsk basere på en grundlagsrene på 5 procen frarukke en halv procen som skkerhedsmargn således a mnmumsforrennngen dsse ordnnger var 45 procen p.a. kkerhedsmargn dækker over uskkerheden på omkosnnger eksempelvs for polcer uden me dødelghed. de 9

11 Inden for de dsnerval ndgk kunderne alså e beregnngsgrundlag der forudsae a de mnmum fk forrene deres pensonsopsparng med 45 procen p.a. gennemsn over hele pensonens løbed. Fra medo 994 blev den maksmale grundlagsrene nedsa l 3 procen 5 procen efer skkerhedsmargn bland ande pga. mere uskkerhed på de fnanselle marked. De flese selskaber ændrede på daværende dspunk kke de andre forudsænnger forsngsrsko omkosnnger. Fra medo 999 blev den maksmale grundlagsrene yderlgere sa ned l procen 5 procen efer skkerhedsmargn. amdg ændrede de flese selskaber anagelsen om dødelghed ndføre unsexgrundlag. De beregnngsmæssge grundlag skal anmeldes l Fnanslsyne henhold l 0 lov om fnansel vrksomhed. Fguren blag sammenfaer de anagelser der lgger l grund for beregnngen af ydelsesgaranen. Yderlgere angver fguren en række af de lag selskabe bør følge henhold l 0 lov om fnansel vrksomhed for a se a grundlage er rmelg beryggende over for forsngsagerne forhold l de ndgåede afaler Regnskabsbekendgørelsen Der fndes særskle regler for aflæggelse af regnskab for pensonsselskaber. Dsse regler er ndehold Regnskabsbekendgørelsen. På regnskabsområde er der ske mege løbe af de sdse 0 år hvor nedsæelsen af Markedsværdudvalge forbndelse med pnsepakken 998 har haf den mes markane beydnng. om alle andre yper selskaber er de den sørse udfordrng for pensonsnsuerne a mache akverne nveserngerne passverne forplgelserne. de selskaber der udlodder pensonsordnnger l gennemsnsrene er denne proces endnu vanskelgere de forplgelserne ypsk løber over år ford kunden er garanere en mnmumsydelse når denne går på penson. De l rods har pensonsselskaberne længe haf en beskeden fokuserng på den overordnede balancesyrng. Men efer a selskaberne blev udfordre af mange års renefald sam de markane akekursfald efer årusndeskfe erkende de behove for en såkald oalbalancesynsvnkel. Grunddéen bag denne syrngsform er a der ages hensyn l alle yper af rsc balancen sam a der benyes markedsværder hele regnskabe. de 0

12 Markedsværdudvalges fnese opgave var a sørge for a såvel akver som passver blver opgor l markedsværd hvlke blev løs med succes. Overgangen l markedsværder blev ndfør Lov om fnansel vrksomhed udmønede sg en sørre ændrng af Regnskabsbekendgørelsen. Pensonsselskaberne har fra 00 haf plg l a opgøre akverne l markedsværder mens de førs blev e av a opgøre passverne l markedsværder fra 003. På baggrund af arbede Markedsværdudvalge udsede Fnanslsyne en ny Regnskabsbekendgørelse hvoraf forskellen mellem de nye gamle regler prmær vedrøre balancens passvsde. skellene er llusrere fgur 4.. Fgur 4.: skel mellem de nye gamle sysem De gamle sysem De nye sysem Basskapal Basskapal ollekv bonuspoenale ollekv bonuspoenale Bonuspoenale på frpolceydelser Lvsforsngshensæelser Bonuspoenale på fremdge mer Garanerede ydelser lde: Egen fabrkaon på baggrund af arkler om gennemsnsrenepensoner. Jævnfør fgur 4. er der ngen ændrnger ndenfor hhv. basskapal kollekv bonuspoenale fra de gamle l de nye sysem 3. Dermod var de e av de nye markedsværdbaserede regnskabssysem a lvsforsngshensæelserne blev del de re underposer; bonuspoenale på frpolceydelser bonuspoenale på fremdge mer garanerede ydelser. Balanceposens garanerede ydelser opgøres som nudsværden af de fremdge forsngsydelser med llæg af nudsværden af de fremdge admnsraonsudgfer med fradrag af nudsværden af de fremdge mer se llusraonen af 3 De o begreber basskapal kollekv bonuspoenale besves de følgende afsn. de

13 bealngssrømmen fgur 4.. De svarer med andre ord l markedsværden af polcen hvs der kke var en bonusre. Opgørelsen af nudsværden foreages ved hælp af den markedsbaserede dskonerngsrene eller renekurve. Bonuspoenale på fremdge mer knyer sg l de fremdge mer afspeler således forskellen mellem værden af de fremdge mer opgor ved den garanerede forrennng værden opgor ved den akuelle markedsbeseme dskonerngsrene. Bonuspoenale er en reale hvs de fremdge mer kan nveseres l e merafkas f. den garanerede forrennng. Bonuspoenale på frpolceydelserne er den rene- rsko- omkosnngsgevns der opnås på den garanerede frpolceydelse ved a anvende en markedsrene sede for grundlagsrenen sam realsske forudsænnger om omkosnnger dødelghed nvaldehyppghed frem for forsgge skøn. Dvs. de bonuspoenale der er på den penson som medlemmes hddge ndbealnger har gve anlednng l som medlemme vl have re l uanse om medlemme fremover er bdragsbealende eller e. Bonuspoenale på frpolceydelserne er kke på samme måde som bonuspoenale på fremdge mer påvrke af de forsedes adfærd. Derfor kan pensonsselskabe dsponere over en del af bonuspoenale l a dække e negav realsere resula. Den dsponble del medregnes derfor l de fre reserver 4. ummen af de garanerede ydelser bonuspoenale på fremdge mer udgør mndsebeløbe for lvsforsngshensæelserne efer markedsværdreglerne. De afgørende nye er alså a selskaberne med den nye opdelng af lvsforsngshensæelserne har fåe mulghed for a medregne en del af forplgelserne bonuspoenale på frpolceydelser som en bufferkapal der kan anvendes l a modregne ab på akverne hvs de kollekve bonuspoenale kke er lsrækkelg l a dække forsngsagernes andel af e evenuel ab. Der gælder d den begrænsnng a reserven kun kan dække ab for de kunder som reserven vedrører. Derudover lægger anvendelsen af den nye reserve resrkoner på selskabes bonuspolk ndl mdlerne er før lbage l kunderne. Den eksra bufferkapal de nye regnskabssysem afhænger af forskellen mellem 4 Der skelnes mellem bundne fre reserver. De bundne reserver er som orde anyder bunde l kunden kan således kke benyes l a dække evenuelle ab selskabe. De kan de fre reserver dermod. de

14 den markedsbaserede dskonerngsrene den garanerede forrennng. Jo lavere den garanerede rene er forhold l markedsrenen deso sørre vl den eksra buffer være. I lfælde af a denne reserve ages anvendelse vl selskabe ofe ndføre kursværn 5. Med langsgede lgodehavender pensonsselskaberne har den enkele forsngsager kunde samfunde en umddelbar neresse a selskaberne kan holde hvad de lover. Der er grundlæggende o meoder l sng heraf: En passende bufferkapal. En effekv gennemskuelg afdæknng af selskabes forplgelser. Under de o punker kan henregnes den akuelle regulerng af pensonsselskaberne. one besår den akuelle regulerng af kapaldæknngsregler solvens av l den samlede bufferkapal rafklyssyseme sam av l hensæelser regnskabe. Yderlgere er der regler for konrbuon dvs. regler for hvorledes de realserede resula herunder abfordeles mellem egenkapal kunder mellem kunderne ndbyrdes Regulerng Lvsforsngsselskaber værgående pensonskasser er underlag særdeles omfaende regulerng der specel nden for de sdse 5-0 år er bleve afg skærpe. Generel er pensonssekoren e af de mes regulerede erhverv Danmark. De skyldes bl.a. a der nden for pensonsområde er e sor behov for forbrugerbeskyelse nformaon da der ofe er ale om mege komplekse produker. om dlgere påpege er gennemsnsreneprodukerne de mes regulerede på grund af den nævne ydelsesgaran. Lgesom den øvrge del af den fnanselle sekor er pensonsselskaberne underlag lov om fnansel vrksomhed FIL. Derudover er der en række bekendgørelser velednnger som udsprnger af FIL Besemmelser FIL vedrørende solvensregler elskaberne er lang bedre ruse l a modså fnansel urbulens dag end for bare 5 år sden. De samlede garaner er lang mere beryggende dag da mange har foreage omvalg af deres pensoner l e lavere garangrundlag. Derudover er alle nye pensonsordnnger eablere på e generel mere beryggende grundlag. 5 E kursværn er en mdlerdg foransalnng som ser a kunder med gennemsnsrenepenson der vælger a blve kke blver sraffe økonomsk ford andre flyer før d. de 3

15 De skyldes bl.a. de regler der følge 4-6 Lov om fnansel vrksomhed angver hvor mege kapal e pensonsselskab l hver en d som mnmum skal have. Denne mnmumskapal kaldes så basskapalen. olvensreglerne arbeder med o av for basskapalen: E solvensav e mnmumskapalav. olvensave for de radonelle gennemsnsreneproduker beregnes som 4 procen af lvsforsngshensæelserne llag en procendel af rskosummerne 6 prakss omng 05 procen af lvsforsngshensæelserne så de prakss svarer l ca. 45 procen af lvsforsngshensæelserne. Mnmumskapalave gælder for alle pensonsselskaber uanse pensonsprodukes karaker de er fassa l 3 mo. euro eller knap 4 mo.. Hvlke af de o av der er gældende som de fakske kapalav l basskapalen afhænger af sørrelsen af hver sær. De sørse af de o av udgør kapalave. sor se alle selskaber vl de være solvensave der er sørs dermed de gældende kapalav. Hvs pensonsselskabes basskapal er mndre end kapalave kan Fnanslsyne æve a pensonsselskabe udarbeder en plan for hvordan den økonomske sllng skal rees op. Hvs selskabe er særlg rue har lsyne mulghed for a æve a den økonomske sllng rees op over e korere dsrum. I de omfang vrksomhedens økonomske sllng er så forrnge a forsngsagernes neresser er fare eller der kke er hensa lsrækkelge mdler l dæknng af forplgelserne kan lsyne påbyde vrksomheden a brnge forholdene orden. ker de kke nden for en nærmere frs ager Fnanslsyne forsngsbesanden under admnsraon. De er aldrg ske Danmark a en besand er sa under admnsraon a ydelserne er bleve nedsa Besemmelser FIL vedrørende nveserngsregler Der fndes så hel specelle besemmelser for hvorledes pensonsselskabernes mdler må anbrnges. Dsse placerngsregler er regulere FIL har l formål a se en sprednng af rskoen så der er en beryggende skkerhed for a pensonsselskaberne kan opfylde deres forplgelser over for forsngsagerne. Pensonsselskaberne skal som 6 Jævnfør 6 Lov om fnansel Vrksomhed. de 4

16 mnmum have akver der l hver en d mnds svarer l værden af de forsngsmæssge hensæelser f. FIL 59. Der skelnes grof sag mellem oblgaoner aker. Hvor der kke er nen grænser for oblgaoner er der en begrænsnng på a akerne maksmal må udgøre 70 procen 7. Ud over grænser for de enkele yper af akver er der så grænser for gerafsk lokalserng af akverne hvlken valua de er denomnere Fnanslsynes rafklys supplerende solvensav nveserngsregler Ud over a hæve grænsen for placerng af aker se fodnoe 7 ndebar lovændrngen så a der blev sørre fokus på pensonsselskabernes nveserngsmæssge rsc ave l kapalgrundlage. I de gældende solvens nveserngsregler på daværende dspunk havde o øvrg ens selskaber med hhv. en hø en lav rskoprofl nveserngssammensænngen samme kapalav samme av l placerng af akverne dvs. a solvens nveserngsreglerne kke var rskobasere. bedre a vurdere synlggøre pensonsselskabernes rskoprofl ndføre Fnanslsyne 00 o rskoscenarer gul rød scenare hvor pensonsselskabernes nveserngsrsc blver ese mod en negav hhv. mege negav markedsudvklng. De o rskoscenarer benævnes så Fnanslsynes rafklys. Har pensonsselskabe kke basskapal nok l a modså den mege negave markedsudvklng er de gul lys. Har pensonsselskabe kke kapal nok l a modså den negave markedsudvklng er de rød lys. Idéen med rafklyse er a de er mes problemask hvs pensonsselskabe kke har basskapal l a modså den negave markedsudvklng. Har pensonsselskabe lsrækkelg basskapal l a modså de o scenarer er de grøn lys. Tabellen blag llusrerer dels hvlke rskofakorer der ndgår hhv. rød gul scenare dels hvlken ændrng af den enkele rskofakor der forudsæes de respekve scenarer. I lfælde af a pensonsselskabe kke kan klare de røde scenare kan Fnanslsyne påbyde selskabe a nedbrnge rskoen på nveserngerne eller få lfør yderlgere kapal mens en manglende opfyldelse af de mere eksreme gule scenare vl resulere a lsyne vl anmode om hyppgere ndberennger af oplysnnger om nvesernger kapalgrundlag forplgelser. 7 Denne begrænsnng blev ved en lovændrng nveserngsreglerne år 000 ændre fra 50 procen l 70 procen. de 5

17 4..5 onrbuon I de radonelle pensonsordnnger er grundlagsrenen omkosnnger forsngsrskoen sa l den forsgge sde ævnfør fguren blag. De beyder a forsngsageren prakss bealer en for hø me for forsngen forhold l den forvenede værd. Der er således ale om en unfar konrak. Tl gengæld har forsngsageren e av på a få en andel af selskabes overskud. Denne andel beegnes kundens bonus er llusrere ved de splede lner fgur 4.. De er lgeledes anfør lovgvnngen a der skal forelgge regler for hvorledes sådanne overskud skal fordeles. Reglerne for beregnng fordelng af over- underskud skal lgesom de beregnngsmæssge grundlag anmeldes l Fnanslsyne der lser om de fører l en rmelg fordelng. I henhold l 0- lov om fnansel vrksomhed har Fnanslsyne used Bekendgørelse om konrbuonsprncppe onrbuonsbekendgørelsen hvor de er anfør hvorledes overskud skal beregnes fordeles de er lgeledes anfør hvordan evenuelle underskud skal dækkes. Når denne bekendgørelse følges vl de følge lovgvnngen føre l en rmelg fordelng af overskud. elskabes over- underskud genereres på baggrund af åres realserede resula. De er anfør onrbuonsbekendgørelsen hvordan de realserede resula beregnes. Da merne forsngskonrakerne skal fassæes forsgg ævnfør 0 lov om fnansel vrksomhed må de forvenes a der over forsngens løbed som regel opsår e overskud dvs. e posv realsere resula. onrbuonsbekendgørelsen skelner mellem o begreber: De beregnngsmæssge konrbuonsprncp som fordeler de realserede resula mellem forsngsagerne som gruppe egenkapalen. De fordelngsmæssge konrbuonsprncp som fordeler de realserede resula ndbyrdes mellem forsngsagerne. E posv realsere resula skal således både fordeles mellem eerne af pensonsselskabe egenkapalen evenuelle særlge bonushensæelser forsngsagerne men så mellem forsngsagerne ndbyrdes. delngen sker overenssemmelse med hvorledes hhv. forsngsagerne eerne har bdrage eller konrbuere l de realserede resula. de 6

18 Den andel af de realserede resula der lfalder forsngsagerne kan enen ldeles de ndvduelle forsngsagere som bonus 8 eller de kan henlægges som såkald kollekv bonuspoenale. delngen af de realserede resula er ld forenkle llusrere fgur 4.3. Fra fgur 4.3 bemærkes de a selskabes realserede resula fordeles over fem rn. Fgur 4.3: delng af de realserede resula De realserede resula opgøres Egenkapalen ldeles drfsherrellæg De beregnngsmæssge konrbuonsprncp anvendes kyldge poser udlgnes hvs mulg De fordelngsmæssge konrbuonsprncp anvendes Evenuel ræk på bonuspoenale på frpolceydelser lde: Egen fabrkaon på baggrund af arkler om gennemsnsrenepensoner. I førse rn ldeles egenkapalen en rskoforrennng. De skal medfør af 0 lov om fnansel vrksomhed anmeldes l Fnanslsyne hvlke regler der lgger l grund for beregnng af den del af de realserede resula der lfalder egenkapalen form af den rskoforrennng der opæves når egenkapalen aflønnes for a slle rskovllg kapal l rådghed 9. Hvs pensonsselskabe kke genererer e hø nok afkas l a egenkapalen kan ldeles denne rskoforrennng kan der ævnfør Regnskabsbekendgørelsen anføres e av på en såkald skyggekono. Hvs de følgende års realserede resula gver mulghed for de kan beløbe på skyggekonoen lsves egenkapalen ud over hvad der ellers skulle lgå egenkapalen form af afkas rskoforrennng. I ande rn fordeles de realserede resula efer fradrag af drfsherrellæg ævnfør de beregnngsmæssge konrbuonsprncp forholdsmæssg mellem forsngsagerne som 8 Ifølge Fnanslsyne a se leraurlse er der kun ale om bonus hvs mdlerne er ndvdualsere hvs de er mdler der lgår forsngsagerne ud over de garanerede ydelser. 9 De er kke alle pensonsselskaber der opæver denne rskoforrennng pensonsselskaberne kan enkele år hel afså fra forrennng af egenkapal såvel som rskoforrennng. Når egenkapalen førs har afsåe dsse beløb kan de kke på e senere dspunk opæves. de 7

19 gruppe egenkapalen. Egenkapalen får en andel af de realserede resula der svarer l nveserngsafkase af de akver der dækker egenkapalen. Egenkapalen har således re l både en forrennng på lge fod med forsngsagerne da de som ofes ndgår e nveserngsfællesskab sam en yderlgere rskoforrennng lknye den særlge rsko der påhvler egenkapalen. I rede rn udlgnes de skyldge poser. I lfælde af a der har være ræk på bonuspoenale på frpolceydelser skal de om mulg geneableres dee rn. De er så dee rn a en ev. gæld l egenkapalen lbagebeales udlgnng af skyggekonoen. I ferde rn fordeles kundernes andel ævnfør de fordelngsmæssge konrbuonsprncp. En del af kundernes andel går l den fælles udævnngskono kollekv bonuspoenale mens en anden del fordeles som bonus på kundernes ndvduelle depoer. De kollekve bonuspoenales prmære funkon er a udævne forsngsagernes lsevne afkas over d. De beyder a der lægges penge l sde de gode år mens der æres på reserverne de dårlge år for a opnå e sabl afkas. De kollekve bonuspoenale kan således opfaes som en buffer der prmær benyes l a kompensere for ulsrækkelge afkas enkele år. Pensonsselskaberne benyer derfor de kollekve bonuspoenale som e vgg redskab deres rskosyrng. Alle forsngsagere e pensonsselskab har re l en andel af de kollekve bonuspoenale fra den dag de ræder nd pensonsordnngen. De kollekve bonuspoenale er lknye en besem ordnng e besem pensonsselskab hvorfor forsngsageren kke kan medage sn andel hvs denne flyer selskab. Den mes almndelge anvendelse af kollekv bonuspoenale er mdlerd lsvnng af bonus l de ndvduelle forsngsageres depoer. Ifølge konrbuonsbekendgørelsen skal de kollekve bonuspoenale frgves på rmelg vs. Dee skal gøres under hensynagen l den rsko som pensonsselskaberne løber gennem de forplgelser der er afgve sammensænngen af nveserngsakverne sørrelsen af egenkapalen. De kollekve bonuspoenale må kke være negav. Hvs de blver negav må forsngsagerne eller egenkapalen dække beløbe. De er neop for a dække denne rsko a egenkapalen får s drfsherrellæg. de 8

20 I feme sdse rn er der mulghed for a række på den nye reserve bonuspoenale på frpolceydelser. Hvs e negav bdrag kke kan dækkes af kollekv bonuspoenale fra de forsnger som de negave bdrag sammer fra kan bonuspoenale på frpolceydelser BFY fra dsse forsnger anvendes. De er med andre ord ensbeydende med a selskabe låner af forsngsagernes pensonsopsparng. Hvs BFY kke er lsrækkelg må basskapalen dække abe or opsummerng Gennemsnsreneproduke er kendeegne ved a alle kunder nden for samme selskab blver forrene med den samme konorene. åledes er kunderne soldarske med hnanden da de ndgår med forskellge beregnngsgrundlag hermed grundlagsrene. Produke er yderlgere kendeegne ved a konorenen er nenlunde sabl over hele pensonens løbed. De skyldes a der gode der spares op på reserven kollekv bonuspoenale som kan anvendes dårlge der med lave nveserngsafkas. Gennemsnsreneproduke er underlag sor regulerng hvlke bevrker a de er e mege kompleks produk a admnsrere prakss. Ud over a admnsrere udvklngen hver kundes depoværd skal pensonsselskabe yderlgere admnsrere de sdeløbende hensæelser hvorl der så er knye en reserve form af bonuspoenale på frpolceydelser. Derl kommer hele problemakken vedrørende fordelngen af de realserede resula som komplceres på baggrund af regulerngen heraf. 4. Markedsreneproduker Den sørse forskel forhold l gennemsnsreneprodukerne er a kunderne kke er garanere en besem ydelse ved pensonerng. Derudover er markedsreneprodukerne anderledes den måde hvorpå de forrenes. Markedsrene beyder a den enkele kunde får en rene som hver år svarer l de afkas pensonsnsue får af de nvesernger der er foreage. Går de god på de fnanselle markeder får kunden alså e hø afkas. Går de dermod skd får kunden e lav eller negav afkas hvlke beyder a kunden kan mse en del af sn pensonsopsparng. Opsparnger nvesere markedsreneproduker har va pengensuerne være udbud Danmark sden 950 erne dels form af pulepensonsordnnger dels form af pensonsopsparng ege depo. de 9

21 Dermod blev markedsreneproduker forsngsøemed førs nroducere løbe af 980 erne de førse Un Lnk-produk slunngen af 980 erne. Men en egenlg neresse for produke vse kunderne førs slunngen af 990 erne. Andelen af pensoner med markedsrene Danmark er mere end fordoble de senese fem år således udgør de nu e hel eller delvs alernav l de radonelle pensonsproduker 0. Arbedsmarkedspensonerne sår selv over for valge om de vl lbyde pensoner med markedsrene l deres medlemmer. Der kan være flere grunde l a der før den kke har være den sore eferspørgsel efer denne ype penson Danmark. En af grundene er gvevs a danske kunder der gerne vl have ndflydelse på de nvesernger som deres opsparng sæes har mulghed for dee va pengensuernes puleordnnger. Den samlede udvklng vser a ak med a kunderne har skfe adfærd har pensonsbranchen udvkle deres pensonsproduker samdg lye l polkernes kundernes ønsker så de bl.a. nu er mulg a få pensonsordnnger der lfredssller nle kunders ønske om mere ndvduel ndflydelse på deres pensonsopsparng. Ifølge en arkel udarbede af sng Penson augus 009 havde danskere 008 en penson med markedsrene hvlke følge blag 3a er re gange så mange som år 000. Fra blag 3a bemærkes de yderlgere hvorledes pensoner med gennemsnsrene sadgvæk er de mes udbrede. I 008 udgorde pensoner med markedsrene kun 7 procen af den samlede pensonsformue. Ifølge blag 3b vl danskerne spare endnu mere op l penson end de dlgere år. De samlede ndbealnger kan komme op på ca. 7 ma.. følge en ny prnose fra sng Penson 3. Tl gengæld vl danskernes ndbealnger l penson falde markan I år 000 lbød syv pensonsselskaber penson med markedsrene. I 008 havde 9 selskaber produke på hylden. Nle arbedsmarkedspensonsselskaber har fravalg a lbyde pensoner med markedsrene bland ande ford medlemmerne kke ønsker a overgå l produker med svngende afkas eller ford de kke eferspørger mere ndflydelse på nveserngerne. Derl kommer omkosnngerne ved a ændre udbudde af pensoner. sng Penson - b se leraurlse. 3 sng Penson - c se leraurlse. de 0

22 4.. Typer af markedsreneproduker I gennemsnsreneproduke har kunden kun én valgmulghed. Der eksserer således kke flere yper kunden kan vælge mellem. De er der l gengæld ndenfor markedsreneprodukerne. Overordne eksserer der re forskellge yper af markedsreneproduker. skellen lgger hvem der besluer hvlke værdpaprer der skal besemme forrennngen på kundens pensonsordnng. I alle lfælde eer kunden reen l forrennngen mens pensonsnsue eer værdpaprerne. Fgur 4.4: skellge yper af markedsreneproduker Typer af markedsreneproduker Un Lnk Lvscyklusproduker Proflproduk Generaonsproduk lde: Egen fabrkaon på baggrund af arkler om markedsrenepensoner. Fgur 4.4 llusrerer de re yper af markedsreneproduker. Den ældse nok mes kende ype af penson med markedsrene er un lnk. Derudover fndes der proflproduker generaonsproduker. De o sdse yper kendes så under fællesbeegnelsen lvscyklusproduker hvor produkerne blver usere løbende forhold l hvor æ kunden er på a gå på penson. Der er en gldende overgang mellem de re yper dag har mange af pensonerne med markedsrene elemener fra alle re yper. De der sær adskller de re yper er mængden af valg som kunden selv skal ræffe vedrørende nveserngerne Un lnk produker I un lnk har kunden mulghed for selv a vælge hvlke nvesernger der skal foreages på baggrund af pensonsndbealngerne. Denne ype af pensonsopsparng kaldes populær for ren un lnk. I nle pensonsnsuer kan kunden vælge mellem fem l konee fonde som for eksempel danske aker udenlandske aker eller lange oblgaoner. I andre de

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse

Læs mere

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l

Læs mere

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

DEPARTMENT OF MANAGEMENT DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper 2003-6 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 1398-6228

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Projektvurdering over tid

Projektvurdering over tid Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker af dskonerngsproblemsllngen Arbejdsrappor fra DMU, nr. 93 [om sde] Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker

Læs mere

18.1 Grundlæggende information om indekset

18.1 Grundlæggende information om indekset 161 18 Neoprsndekse 18.1 Grundlæggende nformaon om ndekse 18.1.1 Navn Neoprsndekse. 18.1.2 Formål Formåle med neoprsndekse er a belyse prsudvklngen ekskl. ndreke skaer og afgfer for de varer og jeneser

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

1 Indeksberegninger. 1.1 Indeksberegningers formål og brug. 1.2 Typer af indeks

1 Indeksberegninger. 1.1 Indeksberegningers formål og brug. 1.2 Typer af indeks 7 Ideksberegger. Ideksbereggers formål og brug Damarks Sasks deks bruges l a gve e ekel og brugbar mål for udvklge værder, rser eller mægder over d. Hvs ma har e alrække over aal fødsler sde 9 ka ma dae

Læs mere

Anmeldelsen har virkning for året 2014, medmindre andet på et senere tidspunkt anmeldes for den resterende del af året

Anmeldelsen har virkning for året 2014, medmindre andet på et senere tidspunkt anmeldes for den resterende del af året Pensonskassen PenSam Anmeldelsen har vrknng for åre 014, medmndre ande på e senere dspunk anmeldes for den reserende del af åre Årlg deporene, rskobonussaser og admnsraonssas: Der anmeldes følgende bonusfakorer,

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

ffi". t., i... L ts i : ri Y!, t I F I FOR 'BILosg PLANTAGrcnuNoe ,,U i F. I ta i SP*S*:g"ksh*g Fi': i i i,,

ffi. t., i... L ts i : ri Y!, t I F I FOR 'BILosg PLANTAGrcnuNoe ,,U i F. I ta i SP*S*:gksh*g Fi': i i i,, ff"..r:,. '{qryryl,:,-n &. r : :.,... L s r Y!, c #' r re E- uw OR,,U 'BLosg PLANTAGrcnuNoe n l. f r. g r, b a [: ':,, \ SP*S*:g"ksh*g \ s1. orenngens nayn cn crrrrforcdngen BLDSO PLANTAGEGRUNDE. orenngen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Pighvarfeber på vest kysten. Tid til sandarter. Nr. 06. Aktuelt nyt for alle Danmarks lyst- og sportsfiskere! Laksefiskeriet fortsætter i Gudenåen

Pighvarfeber på vest kysten. Tid til sandarter. Nr. 06. Aktuelt nyt for alle Danmarks lyst- og sportsfiskere! Laksefiskeriet fortsætter i Gudenåen kr. 39,50 9 770905 322002 00006 Nr. 06 Akuel ny for alle Danmarks lys- og sporsfskere! Jun Sde 42 Fske Avsen eser havkajakker fra Nave Waercraf Td l sandarer Sde 24 2012 I 24. årgang Laksefskere forsæer

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne Baggrundsnoa omhandlende meode l Elforbrugspanelerne 8. maj 01 1 Formål... 1 Modelbeskrvelse... 1 3 Forudsænnger for og mulge es af den lneære regressonsmodel... 3.1 OLS modellen og dens opbygnng... 3.

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

Spændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet

Spændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet Teknsk forskrft TF 3.4.1 pændngskvaltet Tlslutnngsbetngelserne med hensyn tl spændngskvaltet for forbrugsanlæg tlsluttet transmssonsnettet 02.04.2013 02.04.2013 02.04.2013 09.04.2013 DATE 1.3 PHT FBC FJ

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Indeksberegninger i Danmarks Statistik Indeksberegnnger Danmarks Sask Indeksberegnnger Danmarks Sask Udgve af Danmarks Sask December 2005 Oplag: 300 Danmarks Sasks rykker ISBN 87-50-487-5 Prs: 227,00 kr. nkl. 25 pc. moms Adresse: Danmarks Sask

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Årsrapport. (intern)

Årsrapport. (intern) Tlf: 74 52 41 41 BDO Statsautorseret revsonsakteselskab haders[ev bdodk Jomfrusten 27, Box 391 www.bdo.dk DK-6100 Haderslev CVR-nr. 20 22 26 70 Chrstansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Årsrapport 2010/11

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København SBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25 % moms Adresse

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

Kvalitet af indsendte måledata

Kvalitet af indsendte måledata Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere