Holstebro Gymnasium og HF

Transkript

1 Holstebro Gymnasium og HF CVR-nr Årsrapport for 2010

2 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning 2 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 5 Hoved- og nøgletal 6 Beretning 8 Årsregnskab Regnskabspraksis 13 Resultatopgørelse 1. januar 31. december 19 Balance 31. december 20 Pengestrømsopgørelse for 1. januar december 22 Noter til årsrapporten 23 Særlige specifikationer 28

3 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2010 for Holstebro Gymnasium og HF. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. samt bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning. Holstebro, den 24. marts 2011 Daglig ledelse Hans Vangsgaard Hansen Rektor Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i 17 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 1 Holstebro, den 24. marts 2011 Bestyrelse Jens Otto Nystrup Formand Anette Westy Jensen Finn Lyngholm Christensen Peter Kjeldberg Næstformand Aase Lydiksen Christian Heinsen Jørgen Nørby Brian Bech Nielsen 1 Revisionen af årsrapporten omfatter ikke bestyrelsens habilitetserklæring 1

4 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Holstebro Gymnasium og HF Vi har revideret årsregnskabet for Holstebro Gymnasium og HF for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 omfattende regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet og ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og i ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. 2

5 Den uafhængige revisors påtegning Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Holstebro Gymnasium og HF s årsregnskab og ledelsesberetning for regnskabsåret 1. januar december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Holstebro Gymnasium og HF, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og dækkende for institutionens virksomhed i Ledelsens ansvar Holstebro Gymnasium og HF s ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Holstebro Gymnasium og HF s forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og dækkende for institutionens virksomhed i Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Holstebro Gymnasium og HF har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Holstebro Gymnasium og HF s rap- 3

6 Den uafhængige revisors påtegning portering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og dækkende for institutionens virksomhed i Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er dokumenterede og dækkende for institutionens virksomhed i Holstebro, den 24. marts 2011 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Niels Villadsen Statsautoriseret revisor 4

7 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Holstebro Gymnasium og HF Døesvej Holstebro Danmark Telefon: Telefax: adresse: Hjemmeside: CVR-nr.: Regnskabsår: 1. januar december Hjemstedskommune: Holstebro Bestyrelse Jens Otto Nystrup, formand Peter Kjeldberg, næstformand Jørgen Nørby Anette Westy Jensen Aase Lydiksen Brian Bech Nielsen Finn Lyngholm Christensen Christian Heinsen Gerd Schmidt Nielsen (uden stemmeret) Marie Bylov Nielsen (uden stemmeret) Daglig ledelse Hans Vangsgaard Hansen, rektor Gordon Albøge, vicerektor Institutionens formål Institutionens formål er at tilbyde undervisning indenfor uddannelse til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen. Revision PricewaterhouseCoopers Hjaltesvej 16, Postboks Holstebro Danmark 5

8 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse, DKK mio. Omsætning i alt 71,1 60,8 55,8 55,1 Driftsomkostninger i alt 68,8 60,3 54,7 52,8 Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster 2,3 0,4 1,1 2,2 Finansielle poster i alt -1,0 0,3 0,6 0,4 Årets resultat 1,3 0,7 1,7 2,6 Balance, DKK mio. Anlægsaktiver i alt 39,2 4,7 5,0 4,2 Omsætningsaktiver i alt 12,3 17,7 16,0 12,8 Balancesum 51,5 22,5 20,9 16,9 Egenkapital ultimo 4,7 3,4 2,7 1,0 Hensatte forpligtelser i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Langfristede gældsforpligtelser i alt 24,3 0,0 0,0 0,0 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 22,4 19,0 18,2 15,9 Pengestrømme, DKK mio. Driftsaktivitet 6,1 2,5 4,8 12,5 Investeringsaktivitet -36,6-1,3-1,9-0,1 Finansieringsaktivitet 24,7 0,0 0,0 0,0 Nettopengestrøm -5,8 1,3 2,9 12,4 Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad 3,2 0,7 3,1 4,1 Likviditetsgrad 54,9 93,1 87,7 80,2 Soliditetsgrad 9,2 15,3 13,0 6,0 Finansieringsgrad 62,1 0,0 0,0 0,0 Nøgletal m.v. vedrørende den ordinære drift Årselever i alt (inkl. kostafdeling) 871,4 804,8 758,4 758,0 Omkostninger pr. 100 årselever, DKK mio. Undervisningens gennemførelse 5,8 5,9 5,8 5,5 Ledelse og administration 0,8 0,8 0,7 0,8 Bygningsdrift 1,1 0,7 0,7 0,7 6

9 Hoved- og nøgletal Medarbejdere - antal netto årsværk Institutionen i alt 99,7 95,8 90,1 92,0 Sociale klausuler: I % af ansatte i alt 7,9 7,9 5,8 6,5 Antal årsværk under sociale klausuler fordelt på: Fleksjob 6,0 4,3 4,0 4,5 Skånejob med løntilskud 2,6 3,9 1,5 1,5 Revalidering 0,0 0,0 0,0 0,0 Årsværk fordelt på Undervisningens gennemførelse 79,7 78,3 78,2 75,0 Udvikling og markedsføring 0,0 0,0 0,0 0,0 Ledelse og administration 8,2 8,0 8,5 10,0 Bygningsdrift 11,8 9,5 8,9 9,5 Særlige tilskud 8,6 8,2 0,0 0,0 Årsværk pr. 100 årselever Institutionen i alt 12,4 12,9 12,6 12,5 Undervisningens gennemførelse 9,1 9,7 10,3 9,9 Markedsføring 0,0 0,0 0,0 0,0 Ledelse og administration 0,9 1,0 1,1 1,3 Bygningsdrift 1,4 1,2 1,2 1,3 Aktiviteter med særlige tilskud 1,0 1,0 0,0 0,0 Lønomkostninger, DKK mio. Lønomkostninger til uddannelse 46,8 43,4 40,5 38,9 Lønomkostninger til øvrige 9,1 8,3 6,6 7,5 Lønomkostninger i alt 55,8 51,7 47,1 46,4 Lønomkostninger pr. 100 årselever Lønomkostninger til uddannelse 5,4 5,4 5,3 5,1 Lønomkostninger til øvrige 1,0 1,0 0,9 1,0 Lønomkostninger i alt 6,4 6,4 6,2 6,1 7

10 Beretning Årsrapporten for Gymnasiet for 2010 er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Udvikling i året Året der gik og opfølgning på den forventede udvikling Holstebro Gymnasium og HF har STX- og HF- uddannelserne som hovedaktivitet. I 2010 har arbejdet med den fortsatte kvalitetsudvikling af disse to uddannelser været dominerende for skolens samlede aktivitet, og der er igangsat mere udviklingsprægede initiativer. Det samlede aktivitetsniveau har igen været stigende i forhold til de forudgående år som statslig selvejende uddannelsesinstitution. Således har skolen ved udløbet af 2010 med langt over 900 elever næsten 200 elever mere end de prognoser der ligger bag bygningskøbet. Klassekvotienten for de nye 1. klasser må igen i år betegnes som ret høj, og den deraf afledte økonomi ret gunstig. Samtidig kan det konstateres, at skolen fortsat har frafaldsproblematikken i fokus med godt resultat. Undervisningsministeriet har som bekendt iværksat initiativer med administrative fællesskaber. Det har givet anledning til, at skolen har revurderet sin administrative praksis, og vurderingen er stadigvæk, at effektiviseringsmulighederne har været meget overvurderet fra undervisningsministeriets side, og at der ville være betydelige barrierer og ulemper ved at realisere dem. På den anden side er det stadig tydeligere, at de fire ungdomsuddannelser i Holstebro, som de facto har en egentlig campus- placering, kan og vil søge at drage større fordele af dette. Det er helt unikt i Danmark, at alle ungdomsuddannelser og kommunens 10 klassecenter har fælles lokalisering, og skolerne ønsker, at dette fællesskab om muligt udbygges med at Talentcenteret NTC for MGK, BGK, SKG, en eventuel kommende forfatterskole, UU og en afdeling af SOSU uddannelsen placeres i samme område. I 2010 har Holstebro Gymnasium og HF intensiveret sit samarbejde med naboerne, så det foruden samarbejde om personale, efteruddannelse og IT nu også omfatter kerneydelsen uddannelse. Der er i forbindelse med Undervisningsministeriets betoning af talentspotning og talentuddannelse iværksat en række masterclasses på tværs af uddannelserne og mere end 100 elever fra tre 3 årige ungdomsuddannelser har været samlet i et antal forskellige overfaglige kursusforløb. Initiativet har vakt interesse på landsplan. Desuden administrerer Holstebro Gymnasium og HF en millionbevilling fra Region Midtjylland, hvor fem par af STX og HTX skoler i regionen sender særligt talentfulde naturvidenskabelige elever på brobygning på Aarhus Universitet. 8

11 Beretning Året der gik og opfølgning på den forventede udvikling (fortsat) De samlede investeringer i materielle anlægsaktiver har i 2010 været koncentreret om nybygning af fitnessafdelingen og renovering af varme og ventilationsinstallationer i denne del af skolen, samtidigt med at der over driften er foretaget genoprettende vedligehold af klimaskærmen. Der planlægges genoprettende vedligehold af klimaskærmen igen i 2012, mens der i 2011 arbejdes med at modernisere skolens anlæg til energistyring og med at hindre trækgener i den ældste del af skolen. Desuden er der truffet beslutning om, at skolens IT infrastruktur (herunder nyt trådløst net) opdateres og forbedres i Alle disse forhold iværksættes på baggrund af resultaterne i undervisningsmiljøundersøgelse hos eleverne i efteråret I løbet af året har institutionen haft medarbejdere for 8,6 årsværk under sociale klausuler inklusive medarbejdere under jobprøvning. 2 medarbejdere under jobprøvning har ved indgangen til 2010 fået fast ansættelse. Årets resultat på 1,3 mio. kr. er som budgetteret. Der har været et stort træk på likviditeten i forbindelse med årets byggeprojekt, så der disponeres efter, at skolen i de nærmest kommende år skal præstere overskud i denne størrelse for at sikre fortsat tilstrækkelig likviditet. De udmeldte besparelser i form af dispositionsbegrænsninger vedrørende bevillinger på finansloven og barselsfonden har Holstebro Gymnasium og HF valgt at bogføre i regnskabsåret Særlige risici driftsrisici og finansielle risici Driftsrisici De vedtagne finanslove 2009, 2010 og 2011 har på den ene side fjernet en alvorlig budgetrisiko (principper for bygningskøbet) og åbnet mulighed for at skolen kunne overtage bygningen på en fordelagtig måde. På den anden side har Finans- og Undervisningsministerierne samtidigt med de årligt indhøstet (påståede) effektiviserings- og besparelsesgevinster yderligere varslet forenkling af taxametersystemerne, således at de må forventes at blive ændret i løbet af kort tid. Der åbnes hermed igen for usikkerhed om, at en budgetneutral takstforenkling i lighed med tidligere dækker over egentlige takstnedsættelse set fra den enkelte skole. Især kan man frygte, at de særlige færdiggørelsestakster i apparatfag bortfalder, uden at dette indregnes i grundtaksterne. Der er desuden fare for at ændringer i institutionslovgivningen udhuler grundtilskuddene. 9

12 Beretning Året der gik og opfølgning på den forventede udvikling (fortsat) Vedrørende det administrative driftsfællesskab om IT support skal bemærkes, at endnu en uddannelsesinstitution, Ringkøbing Gymnasium har varslet, at den forlader samarbejdet med udgangen af Budgetmæssigt vil det påvirke driften fra 2012, men den udgående institution er forpligtet til at betale sin andel af grundinvesteringen. Alle skoler i fællesskabet er nu overført til konsoliderede servere på A*Net 3.0. Overgangen, der forløb over mere end 12 måneder, var lidt mere besværlig end først antaget, og medførte en del driftsforstyrrelser. Der er blevet færre driftsforstyrrelser efter alle skoler kører på samme teknologi. A*nettet har været en forholdsvis billig løsning på vores IT drift, men antallet af deltagende skoler (brugere) er efter rektors vurdering nu lavt i forhold til den bemanding, der i øjeblikket varetager driften. Det må i 2011 overvejes, hvordan samarbejdet kan konsolideres yderligere. Disse overvejelser skal tilendebringes inden Holstebro Gymnasium påtager sig yderligere store investeringsbyrder på partnernes vegne. Renterisici Da institutionen i 2010 alene har en fastforrentet gæld i forbindelse med bygningskøbet, har ændringerne i renteniveauet ikke direkte effekt på skolens økonomi. Opførelsen af fitnessbygningen har ikke bevirket forøgelse af skolens gæld, idet den er finansieret over den likvide beholdning. Strategi Det er fortsat institutionens strategi at levere uddannelser og kurser af høj kvalitet ved at skabe gode studieforhold for eleverne og kursisterne samt ved tiltrækning af en god og inspirerende medarbejderstab. Holstebro Gymnasium og HF har nyformuleret sin STRATEGI 2020, og den er blevet vedtaget af skolens bestyrelse i december 2009 efter bred drøftelse på skolen. Strategien er efterfølgende fulgt op af toårige handleplaner og etårige resultatlønskontrakter. Det forventes, at anvendelsen af resultatlønskontrakter gradvist udbredes til hele ledelsesgruppen. Via denne strategi er det institutionens målsætning at skabe positive resultater til også i fremtiden at kunne bibeholde det gode miljø for elever og kursister samt lærere. Målsætninger og forventninger for det kommende år De fremtidige økonomiske vilkår er nu gjort tydeligere gennem Undervisningsministeriets fastlæggelse af de økonomiske vilkår under taxameterstyringen. Den tidligere betydelige usikkerhed i forbindelse med bygningsdrift og ejerskab til bygningerne er nu afløst af klarhed, idet bygningerne, som nævnt ovenfor, er købt efter betalingsevneprincippet. Holstebro Gymnasium og HF er rent bygningsmæssigt meget stort målt i forhold til elevtallet. Den valgte betalingsmodel er klart til fordel for Holstebro Gymnasium og HF frem for en betalingsmodel, hvor man betalte en m2 pris. Skolens små m2, der er vurderet til 82 mio. kr. er erhvervet med et fordelagtigt fastforrentet lån på 25 mio. kr., hvilket må siges at være gunstigt, i særdeleshed fordi skolen er blevet renoveret og udbygget for ca. 42 mio. kr. i årene 2006 til Samtidigt er det i 2010 lykkedes skolen at blive fritaget for alle ejendomsskatter. Dette alene vil i fremtiden lette skolens budgetter årligt med ca. ¾ mio. kr. Den valgte finansiering af bygningerne er dog også foregået ved et træk på likviditeten, og der er således en forventning om, at der de næste år også skal præsteres overskud til konsolidering. 10

13 Beretning Målsætninger og forventninger for det kommende år (fortsat) Som følge af finanskrisen, klimaforhandlinger og energipriserne er der stigende opmærksomhed på skolernes energiforbrug. Den i 2009 gennemførte renovering af vinduerne i 2/3 af skolen giver naturligvis en gevinst, idet der er isat vinduer med energiglas, men den forbedring af energiudgifterne, dette giver, vil formodentligt modsvares af det øgede energiforbrug til mekanisk ventilation i de små 40 lokaler. Det forventes som nævnt ovenfor, at skolen i 2012 vil fortsætte medrenovering klimaskærmen (vinduerne til de lukkede gårde). Her vil gevinsterne ikke blive spist op af energiudgifter til ventilation, idet denne allerede er etableret. I 2010 er der i forbindelse med nybyggeriet som nævnt fornyet ventilationssystem og varmesystem i boldhal, omklædning og fitness. De foreløbige erfaringer tyder på, at de nye systemer er så energieffektive som forventet, og at tilbagebetalingstiden på denne investering på ca. en mio. kr. er så kort som de 5-7 år, der er stillet i udsigt Det er klart, at forventningen til den fremtidige udvikling især er afhængig af skolens evne til at tiltrække og holde på optagne elever. Det er bekymrende, at der igen i skrivende stund overvejes alvorlige nedskæringer på regionens buskørsel. Da skolens naturlige optageområde ikke falder sammen med de nye kommunegrænser, kan denne konflikt bevirke, at nogle elever søger andre skoler alene på grund af manglende busforbindelse. Regionens dårlige økonomi har desværre fristet til at genoptage besparelsesforslag fra 2008, som ville udtynde 4 ruter gennem Herning Kommune øst og syd for Holstebro Kommune, der tilfører Holstebro Gymnasium og HF med mange elever. Såfremt Regionen gennemfører disse besparelser fra sommeren 2011 kan man håbe på, at Holstebro Kommune og Herning kommune løser problemstillingen, men det er næppe helt realistisk. Der gøres fortsat og med noget held en målrettet indsats for at fastholde optagne elever. Med meget stor ledelsesmæssig fokus og gennem en række forskellige initiativer nedbringes fravær og frafald på Holstebro Gymnasium og HF. Det er vanskeligt at dokumentere, at det er disse særlige indsatser, der medvirker til at fastholde eleverne, men hos eleverne er der klart den opfattelse, at hjælp og sanktioner iværksættes tidligere og mere konsekvent. En medvirkende årsag kan jo være, at det for frafaldne elever er langt vanskeligere end tidligere at få et job. Især frafaldsproblemerne i HF vil fortsat være i ledelsens fokus, men der er også behov for at fokusere på de samme problemer i nogle at studieretningerne i STX. Nedenstående tal illustrerer resultaterne af den målrettede indsats. Gennemførselsprocenten i HF er per juni de nævnte år således ,6 % 73,2 % 83,3 % 91,9 % 90,1%* *Gennemførelse af 1 HF 11

14 Beretning Videnressourcer Institutionens forretningsgrundlag består af en veluddannet medarbejderstab, der kan levere en god uddannelse for elever og kursister. Til at opnå dette vil den nyeste teknologi og undervisningsform blive anvendt i undervisningen, og Holstebro Gymnasium og HF ønsker på den baggrund at arbejde tæt sammen med universitetsniveauet. Der har i 2010 været flere interne kurser for hele personalet, og der er truffet beslutning om, at det pædagogiske personale skal på studietur til gymnasieskoler og universiteter i Lund /Malmø i Der har i tidligere ledelsesberetningen været givet udtryk for, at problemerne med rekruttering af lærere indtil nu har været minimale og drejet sig om nogle få faggrupper i den matematisk naturvidenskabelige afdeling. Der har både på landsplan og på Holstebro Gymnasium og HF været forventet stigende rekrutteringsproblemer, men tilsyneladende er gymnasieskolen blevet mere attraktiv som arbejdsplads under krisen, og det er blevet lettere både at rekruttere unge lærere og fastholde de ældre. Således er den reelle tilbagetrækningsalder stigende. Målsætninger og forventninger for det kommende år (Videnressourcer) Rektor har som beskrevet i ledelsesberetningen for 2009 taget initiativ til et samarbejde med Aarhus Universitet, rektorforeningen og Region Midtjylland med det formål at rekruttere ledige eller ledighedstruede ingeniører til omskoling til matematisk /naturvidenskabelige lærere. Det er vurderingen, at gymnasieskolerne på denne måde kan få kvalificerede lærerkræfter der har baggrund f.eks. i en ingeniøruddannelse, nanoteknologi eller lignende. Initiativet lykkedes og 20 ingeniører startede på projektet, heraf 2 på Holstebro Gymnasium og HF. Det er forventningen, at initiativet vil muliggøre 2 faste ansættelse i matematik i sommeren 2011 I ledelsesberetningen for 2009 orienterede rektor desuden om planerne om opførelse af et fitness lokale til brug i idrætsundervisningen og til elevers og personales fritidsbrug. Initiativet, der blandt andet blev iværksat for at tiltrække og bevare videnressourcer på skolen, er nu realiseret, og der er almindelig begejstring blandt elever og lærere over de nye muligheder. Skolen håber, at den umiddelbare adgang til motionsaktiviteter på skolen kan have afgørende betydning i rekrutteringsfasen og i tilbagetrækningsfasen, således at det bliver lettere at tiltrække unge og beholde ældre lærerkræfter. På samme måde har rektor taget initiativ til at uddannelsesinstitutionerne i Holstebro tilbyder deres personale relevant, alsidig og gratis efteruddannelse via Folkeuniversitet i Aarhus. Der vil fremover blive arbejdet på at udvide samarbejdet med Aarhus Universitet, og rektor skal i 2011 deltage i udredningsarbejde om IT baseret efteruddannelse via konferencer på universitetet. 12

15 Regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for 2010 er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen af 2007, herunder dele af årsregnskabsloven af 2001 s bestemmelser for store virksomheder i regnskabsklasse C. Årsrapporten for 2010 er aflagt i danske kroner og efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med nedennævnte undtagelser: Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med gennemførelse af aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og Indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. 13

16 Regnskabspraksis Generelt om indregning og måling (fortsat) Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang. Beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud. 14

17 Regnskabspraksis Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse. Markedsføring. Ledelse og administration. Bygningsdrift. Aktiviteter med særlige tilskud. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger Bygningsinstallationer Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar 50 år 15 år 3-10 år 5-10 år 15

18 Regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver (fortsat) Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK omkostningsføres i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. 16

19 Regnskabspraksis Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Dette udgør typisk forudbetalte omkostninger vedrørende husleje, forsikringspræmier, abonnementer og renter. Periodeafgræsningsposter opført som forpligtelser udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investeringsog finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 17

20 Regnskabspraksis Forklaring af nøgletal Overskudsgrad = Resultat før finansiell e poster x100 Omsætningen Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x100 Kortfriste de gældsforpligtelser Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfriste de gældsforpligtelser x100 Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever inkl. kort- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årselever pr. årsværk = Årselever Årsværk 18

21 Resultatopgørelse for 1. januar december Note Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Årets resultat

22 Balance 31. december Note Grunde og bygninger Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver under opførelse Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Debitorer Mellemregning med Undervisningsministeriet Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

23 Balance 31. december Note Egenkapital 1.januar Overført resultat Egenkapital Realkreditlån Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Kreditorer Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter 0 0 Kortfristede gældsforpligtelser Gæld Passiver Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 13 21

24 Pengestrømsopgørelse Årets resultat Reguleringer af pengestrømsforhold: Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Tab/avance ved afhændelse af anlægsaktiver Ændring i tilgodehavender Ændring i feriepengeforpligtelse Kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver 0 0 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilbagebetaling af gæld Optagelse af lån Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider 1. januar Likvider 31. december Likvider specificeres således: Likvide beholdinger

25 Noter til årsrapporten Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstaxameter Bygningstaxameter Overgangsordning Dispositionsbegrænsninger Særlige tilskud Statstilskud i alt Deltagerbetaling og andre indtægter Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Heraf administrativt it-fællesskab Deltagerbetaling og andre indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse Omkostninger til undervisningens gennemførsel i alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger 0 0 Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger vedr. markedsføring Omkostninger til markedsføring i alt

26 Noter til årsrapporten Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. ledelse og administration Heraf administrativt it-fællesskab Omkostninger til ledelse og administration i alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger til bygningsdrift Omkostninger til bygningsdrift i alt Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger vedr. særlige tilskud Omkostninger til særlige tilskud i alt Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Prioritetsrenter Finansielle omkostninger i alt

27 Noter til årsrapporten 10 Materielle anlægsaktiver Gunde og Under- Andet bygninger visnings- udstyr og udstyr inventar Anskaffelsespris 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Anskaffelsespris 31. december Opskrivninger 1. januar Opskrivninger i årets løb Opskrivninger 31. december Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte af- og nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december Bogførte værdi 31. december 31. december Årets tilgang på bygninger er opgjort således: Bruttokøbesum Nedslag for vedligeholdelsesefterslæb Anskaffelsespris Den offentlige ejendomsværdi udgør pr. 1. oktober

28 Noter til årsrapporten 11 Egenkapital Egenkapital Overført 1. januar 2007 resultat I alt Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december Realkreditlån LR Realkredit Lån Afdrag, der forfalder inden 1 år Afdrag, der forfalder mellem 1 og 5 år Afdrag, der forfalder efter 5 år Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Sikkerhedsstillelser Følgende aktiver er stillet til sikkerhed for realkreditinstitutter: Grunde og bygninger med en regnskabsmæssig værdi på

29 Særlige specifikationer Honorar til revisor Honorar for lovpligtig revision Restbetaling årsrapport sidste år Honorar for andre ydelser end revision Momskompensation Opgørelse af den samlede indberettede købsmoms for det pågældende regnskabsår, der er eller skal kompenseres af Undervisningsministeriet, jf. 36 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v Den samlede indberettede købsmoms fordeles således: I alt I alt Undervisning (drift) Fællesområdet (drift) Bygningsområdet (drift) Anlægsinvesteringer (anlæg) Indberettet købsmoms i alt

30 Særlige specifikationer Statens selvforsikringsordning Bygninger og løsøre Motorkøretøjer 0 0 Erstatningsansvar Tjenesterejser 0 0 Tab som følge af ansattes berigelsesforbrydelse 0 0 Afholdte selvforsikringsomkostninger Bygninger og løsøre 0 0 Motorkøretøjer 0 0 Beløb for ikke genanskaffede genstande 0 0 Samlede selvforsikringsomkostninger Institutionens beregnede selvrisiko Ovenstående opgøres i overensstemmelse med Undervisningsministeriets "Retningslinjer for administration af statens selvforsikringsordning vedr. statsinstitutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner godkendt efer lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser på Undervisningsministeriets ressortområde" 28

31 Særlige specifikationer Personaleomkostninger Løn Pensioner Andre omkostninger til social sikring Heraf Lønninger administrativt it-fællesskab Andre omkostninger til social sikring Heraf udgør lønninger til daglig ledelse og bestyrelse Antal beskæftigede medarbejdere 112,8 108,2 Heraf administrativt it-fællesskab -4,5-4,2 Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 108,3 104,0 29