Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA"

Transkript

1 Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Interviewundersøgelsen August 2008 Jørgen Møller Christiansen, Kasper Lopdrup og Henning Hansen

2 CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Interviewundersøgelsen August 2008 Jørgen Møller Christiansen, Kasper Lopdrup og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Udvælgelse af respondenter Deltagere i undersøgelsen Karriereforløb før seneste ansættelse Skyldes det arbejdet? Vold i arbejdet Arbejdspladsindsats psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Det eksterne systems indsats Situationen i dag efter tilkendelse af førtidspension Sammenfatning og konklusion CASAs konklusioner og anbefalinger Bilag Bilag Bilag

4 2

5 1 Indledning Denne interviewundersøgelse omfatter socialrådgivere og socialpædagoger, der har fået tilkendt førtidspension i de senere år. Disse er blevet interviewet om deres arbejdsliv, arbejdsophør, rehabiliteringsforsøg frem til førtidspensionstidspunktet samt deres tidligere og aktuelle sociale og helbredsmæssige situation. Projektets pilotundersøgelse (2007) havde bl.a. til hensigt at undersøge og efterprøve, om der kan fæstnes tillid til data baseret på de førtidspensioneredes egne oplysninger om deres lidelse(r) og de arbejdsmæssige påvirkninger samt iværksatte initiativer med henblik på arbejdsfastholdelse. Pilotprojektet skulle give svar på, i hvor høj grad de førtidspensionerede kan huske begivenheder tilbage i tid, relevante arbejdsmæssige forhold, og om de har nuanceret indblik i deres egen lidelse, diagnoser, behandling o.l. med sigte på at afklare, i hvor høj grad deres oplysninger er behæftet med erindringsmæssig bias eller efterrationaliseringer. I pilotprojektet blev syv personer (socialpædagoger og socialrådgivere), der havde fået tilkendt førtidspension med diagnosen psykisk lidelse, interviewet dybtgående. Ud fra sammenligning af journalmateriale indsamlet i tilknytning til pensionsafgørelse og data fra de kvalitative interview, der er en måde at validere personens udsagn og erindringer på, konkluderes det, at subjektive data i høj grad er pålidelige og dermed anvendelige i påtænkte hovedundersøgelse. I nærværende undersøgelse er dataindsamlingen derfor alene baseret på kvalitative interview. Pilotprojektet viste desuden, at der på visse punkter kunne spores en vis sammenhæng mellem psykisk lidelse arbejde arbejdsfastholdelse/revalidering, selvom sammenhængen kunne være yderst kompleks. I nærværende undersøgelse er denne problemstilling i fokus og belyses ud fra semistrukturede interview med socialpædagoger og socialrådgivere. 3

6 4

7 2 Udvælgelse af respondenter Proceduren ved udvælgelse af respondenter til interviewundersøgelsen var, at PKA kontaktede de udvalgte medlemmer, der nyligt havde fået tilkendt førtidspension, skriftligt, hvor de redegjorde for undersøgelsens form og indhold. I introduktionsbrevet blev suppleret med en informationspjece (se bilag) om undersøgelsen, hvor der blev redegjort for formål og givet eksempler på de spørgsmål, som respondenterne vil blive stillet. Desuden gives der mulighed for, at respondenterne kan ringe både til PKA og CASA, hvis de har spørgsmål om undersøgelsen, eller hvis de ikke ønsker at deltage. CASA kontaktede derefter PKA-medlemmerne telefonisk og gennemførte interviewene. I den telefoniske kontakt blev det afklaret, om medlemmerne havde interesse for deltagelse. Hvis det var tilfældet blev interviewtidspunkt aftalt I alt 60 personer er interviewet, hvor 30 har fået tilkendt førtidspension med en psykisk lidelse som diagnose, og 30 med bevægeapparatslidelse som diagnose. Der er gennemført semistrukturerede interview, og data er indsamlet i februar april Sociale og helbredsmæssige forhold over tid blev belyst. Til belysning af arbejdsforhold og belastninger i arbejdet samt arbejdsophør og systemets reaktion blev udviklingen belyst som illustreret i figur 1. 5

8 Figur 1 Person: Fag: ARBEJDET (karriere) Særligt belastende forhold? Nej Ja Sammenhæng (tidsmæssigt/ indholdsmæssigt mellem belastninger helbred/lidelser Nej Ja Sygedage, mistrivsel Arbejdspladsens indsats før arbejdsophør Fx ændret arbejde/jobrotation, støtte til psykolog, Ingen Ja, hvilke typer aktiviteter, effekt Opsigelse/afskedigelse Årsag, Dato Beskæftigelse/ophør Aktiv Indsats: Kommunalt regi Fagforenings regi m.v. Nej Effekt? I arbejde Ja Fx Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Kontanthjælp Andet FP-tilkendelse Hvornår, årsag/diagnose Konklusion: Arbejdsrelateret FP? Næppe Bidragende Højst sandsynligt Undersøgelsen er opbygget ud fra case-kontrol modellen. Case omfatter førtidspensionering/psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere, og kontrolgruppen er førtidspensionering grundet bevægeapparatslidelser i samme to faggrupper. 6

9 3 Deltagere i undersøgelsen Der er i alt 90 medlemmer af PKA (socialrådgivere og socialpædagoger), der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen via et brev fra PKA (se bilag). Tabel 1: Antal deltagere i undersøgelsen Modtog invitation til at deltage Meddelte telefonisk, at de ikke ville deltage... 4 Ikke truffet telefonisk (efter 3 forsøg) Kunne ikke overkomme at deltage 7 Havde ikke lyst til at deltage/ikke interesseret... 3 Synes det var for privat... 1 Gennemført interview i alt Heraf psykiske lidelser Heraf lidelser i bevægeapparatet Tabel 1 viser, at de 90 inviterede medlemmer i processen blev reduceret til 60, fordi nogle ikke kunne træffes, og andre havde ikke lyst til at deltage. Blandt de 60 personer med nytilkendt førtidspension i undersøgelsen, havde halvdelen en psykisk lidelse, mens den anden halvdel havde en lidelse i bevægeapparatet. Besvarelsesprocenten i undersøgelsen kan beregnes til 67 %, dvs. 60 ud af 90. Vi kan også beregne en tilsagnsprocent på 80 %, dvs. 60 ud af de 75, der har været kontakt til. Tabel 2: Antal gennemførte interview i forskellige grupper Psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialrådgivere Socialpædagoger Kontaktet Ikke truffet Afslag Interview De 60 interview fordeler sig på socialrådgivere og socialpædagoger med psykiske lidelser og bevægeapparatlidelser, som angivet i tabel 2. Der er næsten dobbelt så mange socialpædagoger som socialrådgivere, hvilket meget godt afspejler de faktiske tal fra PKA. 7

10 Der er ingen af grupperne, hvor der er givet specielt mange afslag på interview. Vi antager derfor, at datamaterialet ikke indeholder nævneværdige skævheder som følge af frafaldet af personer. Diagnoser Tabel 3: Gennemførte interview med førtidspensionister med psykisk lidelse opdelt efter diagnose Socialrådgivere Socialpædagoger Alle Depression mv. (X05.1) Nervøs/stress o.l. (X05.2) Belastningsreaktion (F43) PTSD I alt Der er en jævn spredning på forskellige diagnoser blandt både socialrådgivere og socialpædagoger. Der er imidlertid kun et eksempel på belastningsreaktioner (F43) blandt socialrådgiverne. Tabel 4: Gennemførte interview med førtidspensionister med lidelser i bevægeapparatet opdelt efter diagnose Socialrådgivere Socialpædagoger Alle Bevægesystemet (X13) Fibromyalgi (M79.0) I alt Når det gælder lidelser i bevægeapparatet, er der ikke de store variationer i diagnoser. Næsten alle har diagnosen bevægesystemet (X13). 8

11 Andre kendetegn Tabel 5: Kendetegn ved de interviewede i undersøgelsen. Køn, alder, tilkendelsesår (førtidspension) og seneste job Psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialrådgivere Socialpædagoger Mænd Kvinder Gennemsnitsalder ved tilkendelse af pension... 51,1 år 52,6 år 51,7 år 51,9 år Aldersvariation... (44-64 år) (43-62 år) (36-59 år) (40-59 år) Tilkendelsesår Start i seneste fag (gennemsnit) Variation i startår.. ( ) ( ) ( ) ( ) Antal år i seneste fag (gennemsnit).. 13,8 år 20,8 år 14,9 år 16,6 år Der er flere kvinder end mænd med både psykiske lidelser og bevægeapparatslidelser, men både kvinder og mænd er repræsenteret i alle grupperne. Dette svarer til medlemsfordelingerne i PKA, hvor der også er flere kvinder end mænd blandt socialrådgivere og socialpædagoger. Aldersmæssigt ligger de forskellige grupper på nogenlunde samme niveau, da de fik tilkendt førtidspension, dvs. en gennemsnitsalder på år og med en variation fra 36 år til 64 år. De fleste er i halvtresserne på pensioneringstidspunktet. Førtidspensionisterne har i mange tilfælde arbejdet i forholdsvis lang tid i deres seneste fag (socialrådgiver/socialpædagog). Nogle af dem har været ansat siden 1970 erne på området. Men der var også eksempler på nogle, som kun havde været i faget i kort tid. Gennemsnitslængden er størst blandt socialpædagoger med psykiske lidelser med næsten 21 år, mens den er kortest blandt socialrådgivere med psykiske lidelser med knap 14 år. Samlet set kan vi konstatere, at der er tale om et bredt spektrum af førtidspensionister blandt både socialrådgivere og socialpædagoger, dvs. yngre og ældre samt mænd og kvinder. Fælles for dem er, at de har fået tilkendt førtidspension inden for de sidste 3-4 år. 9

12 Samlivssituation Tabel 6: Aktuel samlivssituation blandt de interviewede førtidspensionister Psykiske lidelser Socialrådgivere Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialpædagoger Gift/samlevende Bor alene Separeret I alt Halvdelen af socialrådgivere og socialpædagoger med førtidspension boede på undersøgelsestidspunktet alene eller var separeret, mens den anden halvdel var gift eller samlevende. Der er relativt mange socialpædagoger med psykiske lidelser, der bor alene, mens der til gengæld er relativt mange socialrådgivere med bevægeapparatslidelser, der er gifte eller samlevende. Vi kan imidlertid ikke vurdere, om disse tal afviger fra alle socialrådgivere og socialpædagoger, da vi ikke kender de samlede tal for PKA-medlemmerne. Men i forhold til den samlede befolkning er der imidlertid tale om en stærk overrepræsentation af personer, der bor alene. Det er kun en fjerdedel af de årige i den samlede befolkning, der bor alene. Det er veldokumenteret, at et godt socialt netværk kan være en betragtelig buffer for sociale og arbejdsmæssige belastninger. Interviewene viser som sagt, at cirka halvdelen af førtidspensionisterne i dag bor alene, hvoraf nogle er separeret. Interviewene viser desuden, at mange tidligere har været ude for én eller flere skilsmisser. Blandt FØP/psykiske lidelser drejer det sig om 19 ud af de 30 interviewede. Blandt FØP/bevægeapparats lidelser er det tilfældet for lidt færre (10 IP). En del er blevet gift på ny efter deres skilsmisse(r). Stort set alle de, der i dag bor alene, har tidligere været gift. Bruddet med tidligere ægtefælle indtraf for flere år siden (> 5-6 år). Nogle er enker, og har i flere år levet alene efter ægtefælles død. Andre (fire IP) er under separation, alle indtruffet op til eller under deres tilkendelse af førtidspension. 10

13 Tidligere alvorlige, belastende sociale begivenheder En stor del af de socialrådgivere og socialpædagoger, der har fået førtidspension med en psykisk lidelse har oplyst, at de tidligere har været udsat for belastende sociale problemer. Tabel 7: Førtidspension med psykisk lidelse, der har oplyst om belastende sociale begivenheder Har oplyst om belastende begivenheder Ikke oplyst Socialpædagog Socialrådgiver I alt Tabellen viser, at det drejer sig om næsten halvdelen af førtidspensionisterne med psykisk lidelse, hvor der er oplyst om belastende sociale begivenheder. Eksemplerne på de belastende begivenheder er: Barns tidlige død, barns alvorlige sygdom, barns mistrivsel, ægtefælles langvarige sygdom og dødsfald, svær skilsmisse, konfliktfyldt socialt liv gennem flere år/voldelig ægtefælle, traumatisk/svær opvækst, alvorlig ordblindhed. Revalideret til arbejdet Interviewpersonerne er blevet spurgt, om de er blevet revalideret til arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og socialpædagog. Tabel 8: Hvor mange er revalideret til job som socialrådgiver og socialpædagog? Socialrådgivere: Revalideret Ikke revalideret Procentdel, der er revalideret Psykiske lidelser % Bevægeapparatslidelser % Socialpædagoger: Psykiske lidelser % Bevægeapparatslidelser % I alt % Vi kan konstatere, at omkring en tredjedel af førtidspensionisterne er blevet revalideret til deres job. Dog er der kun 20 % af socialrådgiverne med psykiske lidelser, der er blevet revalideret, men til gengæld er 42 % af socialrådgiverne med bevægeapparatslidelser revalideret. Samlet set er der altså ret mange i vores gruppe af førtidspensionister, der er blevet revalideret. Af tidligere viste tabel 5 fremgår det, at socialrådgiverne startede i gennemsnit i faget år 1991; hos socialpædagogerne var debut blandt førtidspension/psykiske lidelser i 1994 og blandt førtidspension/bevægeapparatslidelser 11

14 i Som det fremgår af nedenstående skema har de revaliderede til faget arbejdet kortere tid på området sammenlignet med de ikke-revaliderede. Det gælder for begge faggrupper, dog mere markant blandt socialpædagogerne. Revalideret Debut i fag (årstal) Ikke revalideret Socialrådgivere Socialpædagoger Baggrunden for revalideringerne er ofte bevægeapparatsproblemer, som de har fået i tidligere job, fx ryg- og ledsmerter eller slidgigt. Blandt dem, der har fået førtidspension pga. af psykiske lidelser, er det karakteristiske mere, at belastende sociale forhold og ledighed har været anledningen. 12

15 4 Karriereforløb før seneste ansættelse En interessant oplysning i forbindelse med arbejdsbetingede problemer er personernes karriereforløb. Mange af de aktuelle problemer har nemlig sin rod i tidligere ansættelser. Psykiske lidelser Mønstret i karriereforløb frem til arbejde i seneste fag er i store træk ens for socialrådgiverne og socialpædagogerne. Interviewoplysningerne viser følgende: Omkring 2/3 af alle har haft en længere periode med vekslende beskæftigelse i job på arbejdsmarkedet, før de startede som socialrådgiver/socialpædagog. Man kan kalde det vandreår, hvor de har arbejdet kort eller lidt længere tid i forskellige typer job. Mange af dem har arbejdet inden for området arbejde med mennesker fx pædagogmedhjælper, sygehjælper o.l., og nogle (se nedenfor) har under vandreårene taget en faglig eller en anden kortere uddannelse. Vandreårene kan betragtes som indskoling til seneste fag, og flere begrundede entusiastisk, at de brændte for at hjælpe andre. Hver tredje har taget studentereksamen, og knap hver tredje en faglig uddannelse. Lidt over hver fjerde har taget anden kortere uddannelse. Hver fjerde har i vandreårene haft perioder med længere ledighed eller været på bistandshjælp. En mindre gruppe har i en periode været hjemmearbejdende, hvor de typisk har passet deres syge/handicappede børn. Otte ud af de 30 personer blev revalideret til socialrådgiver/socialpædagog. Begge grupper startede relativt sent i faget som socialrådgiver/socialpædagog. Socialpædagogerne var i gennemsnit 32 år ved starttidspunktet i deres fag, og socialrådgiverne var 37 år. Socialpædagogerne har arbejdet noget længere i deres fag frem til førtidspensionering (i gennemsnit henholdsvis 21 år og 14 år) sammenlignet med socialrådgiverne. Bevægeapparatslidelser Blandt førtidspensionisterne med bevægeapparatslidelser kan man påpege følgende resultater: Alle har før de startede i seneste fag arbejdet i en længere årrække i andet/- andre fag. Blandt førtidspensionisterne med psykiske lidelser fandtes tilsvarende, at disse personer i vandreårene havde været i arbejde med mennesker -job. Blandt førtidspensionisterne med bevægeapparatslidelser afviger dette billede noget: 13

16 Kun 7 ud af de 30 personer har været beskæftiget i job med arbejde med mennesker (pædagogmedhjælper, sygehjælper, sygeplejerske, lærer(vikar) o.l.). De resterende 23 har været beskæftigede i den private sektor inden for forskellige typer fag, flere i forskellige brancher, inden de startede som socialrådgiver/socialpædagog. 10 personer har således i flere år arbejdet i fabrik/industri, 3 på byggepladser, 2 i gartneri og 1 i slagteri. 3 har arbejdet i kontor eller bank og 4 i butik. Andre har i længere ansættelsesperioder været postarbejder, dekoratør, flyttemand, tagdækker, radiomekaniker eller musiker. Flere har i en kortere periode arbejdet som ung pige i huset, med rengøring eller på bibliotek. Et fælles træk ved ovennævnte er, set i arbejdsmiljøperspektiv, at fysiske belastninger har været meget kendetegnende i jobbene. Flere har i ovennævnte job pådraget sig helbredslidelser, fx allergi i frisørarbejdet, rygproblemer i sygehjælperjob eller ved arbejde på byggepladser, jord- og betonarbejde, o.l. eller som flyttemand lidelser der var årsag til jobskifte. Man kan ikke afvise, at det er de tidligere karriereforløb, som er en væsentlig årsag til førtidspensioneringen, især blandt dem, der har fået førtidspension på grund af bevægeapparatslidelser. 14

17 5 Skyldes det arbejdet? Grundlaget for konklusionen, om lidelsen er arbejdsbetinget, er baseret på, om interviewpersonen i sit aktive arbejdsliv har været eksponeret for en eller flere påvirkninger i arbejdet, som de fleste lønmodtagere vil opleve som en betydelig belastning, samt om der er en tids- og indholdsmæssig sammenhæng mellem eksponering og lidelse. I konklusionen om den førtidspensioneredes lidelse er arbejdsbetinget eller ej, er der desuden forsøgt taget højde for mulige sociale eller helbredsmæssige konkurrerende forhold. Ud fra de indsamlede data kan det konkluderes, at i lidt over halvdelen af sagerne (17 af de 30) findes førtidspensionering med psykisk lidelse at have sammenhæng med arbejdseksponeringen, enten som sandsynlig årsag, eller at arbejdsbelastning har været bidragende faktor. Tabel 9 viser endvidere, at mulig arbejdsbetinget årsag til førtidspensionering optræder i alle de fire undersøgte diagnosegrupper (depression, nervøs, stress relateret tilstand, belastningsreaktion og post traumatisk stresstilstand, PTSD) hvor sammenhængen mellem lidelse og arbejdseksponering som forventet dog forekommer hyppigst i gruppen med PTSD. Tabel 9: Førtidspension (FØP), psykiske lidelser og sammenhæng med arbejdsbelastningen. Socialpædagoger og socialrådgivere i alt FØP Diagnose X05.1 X05.2 F43 PTSD A. Sandsynligt arbejdsbetinget B. Arbejdet bidragende C. Næppe arbejdsbetinget D. Ikke arbejdsbetinget I alt Total I kontrolgruppen (førtidspensionering/ bevægeapparatslidelser) findes 12 ud af de 30 cases at have sammenhæng med arbejdsbelastninger (se tabel 10). Vedrørende arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparat, så er udgangspunktet, at degenerative ryglidelser såsom Mb. Scheuermann, Mb Bechterew, spondylose og endvidere fibromyalgi ikke vurderes som arbejdsbetingede. Tilsvarende gælder slidgigt, såfremt ikke andre klare indikationer og årsagsforhold foreligger. 15

18 Tabel 10: Førtidspension, lidelser i bevægeapparat sammenhæng med arbejdsbelastninger. Socialpædagoger og socialrådgivere i alt FØP Diagnose X13 M 79.0 A. Sandsynligt arbejdsbetinget B. Arbejdet bidragende C. Næppe arbejdsbetinget D. Ikke arbejdsbetinget I alt Total I de undersøgte grupper findes arbejdsbetinget førtidspensionering i de to faggrupper at forekomme hyppigere i gruppen psykiske lidelser sammenlignet med bevægeapparatslidelser. Resultatet antyder en tendens, men forskellen er dog ikke markant, når vurderingen af arbejdsbetinget lidelse A og B ses under et. Årsagsforholdene til de to typer lidelser afviger dog en del fra hinanden, hvilket belyses nedenfor. Resultaterne viser, at forebyggelse i arbejdsmiljøet er en betydelig potentiel faktor for nedbringelse af forekomsten af førtidspensionering i begge diagnosegrupper. Det kan bemærkes, at arbejdsbetinget førtidspensionering findes at forekomme hyppigere blandt socialpædagoger end blandt socialrådgivere. Det gælder i forhold til såvel psykiske lidelser som lidelser i bevægeapparatet (se bilag). Den arbejdsmæssige eksponering er på flere områder sammenfaldende blandt socialpædagoger og socialrådgivere i de to diagnosegrupper (se tabel 11). Markante forskelle findes dog også. Vold i arbejdet og mobning forekommer således langt hyppigst i relation til psykiske lidelser og tunge løft, personhåndtering optræder hyppigere i gruppen med bevægeapparatslidelser. I begge diagnosegrupper har omkring hver sjette fået anmeldte arbejdsskadesag til Arbejdsskadestyrelsen anerkendt. 16

19 Tabel 11: Forekomst af markante arbejdsmæssige eksponeringer. Antal cases. Socialrådgivere og socialpædagoger samlet Psykiske lidelser N=30 Bevægeapparat N=30 Vold i arbejdet Relationer, leder/ledelse Relationer, kolleger Mobning Omstillinger, omstrukturering Arbejdsmængde, store arbejdskrav Lange arbejdsuger Tunge løft, personhåndtering Andet (alenearbejde/chokerende traumisk oplevelse, mv.) Arbejdsskadesag, anerkendt... 6 *) 5 **) Anm. Ovennævnte faktorer optræder i flere sager i kombination, så summen bliver ikke 30 i hver diagnosegruppe. *) 4 sager efter udsættelse for vold i arbejdet, 2 efter arbejdsulykke (fysisk belastning, tungt arbejde skulderskade, rygskade). **) 4 arbejdsulykker (fysisk belastning, tungt arbejde), 1 vold i arbejdet. Af tabel 9 fremgår det, at ved psykiske lidelser blev 10 tilfælde vurderet sandsynligt arbejdsbetinget. Vold i arbejdet er her den klart dominerende enkeltfaktor, hvor psykiske senfølger, og i to tilfælde desuden med skulder- /armskade, blev anledning til førtidspensionering. Grov mobning var i en anden sag årsagsfaktor, og langvarig følelsesmæssig nedslidende arbejde i kombination med chokerende, traumatisk oplevelse i arbejdet var udløsende faktor i en anden af de 10 sager. I flere af disse sager synes andre arbejdsmæssige eksponeringer desuden at være bidragende, fx vold i arbejdet i kombination med følelsesmæssigt nedslidende arbejde, længere perioder med stor eller kompliceret arbejdsbyrde, alenearbejde mv. Til illustration af ovennævnte typer sager følger konklusioner fra sagerne: (sag A/A24) Konklusion: Stabil på arbejdsmarkedet. Gentagende episoder med vold i arbejdet over en længere periode. Sideløbende hermed omsorg for flere psykisk tunge beboere og tiltagende arbejdskrav. Tidligere angiveligt udsat for mobning over en 8 måneders periode på daginstitution. Tilkendt FØP med diagnose PTSD. Højst sandsynligt udløst af de gentagne (i perioder daglige) voldsepisoder i arbejdet, hvor især to episoder havde været meget belastende. (sag A/A21) Konklusion: Rask, psykisk velfungerende frem til beskrevne depression, angst. Muligvis en sårbar person, hvor arbejdsbelastningen (tiltagende og længerevarende store arbejdsmæssige krav og lange arbejdsuger (bl.a. affødt af personalereduktion) har bidraget til eller har udløst stressreaktioner og depression samt let vakt angsttil- 17

20 stand. Den psykiske lidelses fremkomst samvarierer med den arbejdsmæssige belastning. Ingen anden kendt årsag til lidelsen. I kategorien arbejdet bidragende (B) optræder i hovedtrækkene tilsvarende psykosociale belastninger i arbejdet som i ovennævnte kategori A-sager. Andre belastningsfaktorer optræder sideløbende fx slidgigt (langt overvejende vurderet næppe arbejdsbetinget ) eller belastende social situation eller psykisk instabil habitus. (sag B/A8) Konklusion: Mangeårig beskæftigelse på samme arbejdsplads; uden væsentlige arbejdsmæssige belastninger. Glad og tilfreds med arbejdet. Skiftede arbejdsplads grundet flytning, ny bopæl. Større arbejdsmængde og arbejdskrav i en periode på nyt arbejdssted. Konstateret forhøjet B.T, og samtidigt hermed fremkomst af depression. Sygemeldt og efterfølgende jobskift. I samme periode tiltagende sociale, familiemæssige belastninger. På efterfølgende arbejdsplads, specialinstitution for børn, belastende relationer til næste kollega i form af grov mobning og kollegas ydmygelse af IP over for børnene. Tiltagende psykiske og psykosomatiske gener, der tog til i styrke. Samtidig hermed skærpede samlivsproblemer. Sammenbrud med alvorlig depression, indlagt akut på psykiatrisk afdeling i en kort periode. Efter sygemelding vendte IP tilbage til den oprindelige arbejdsplads, men kunne ikke magte opgaverne, selv ikke efter afprøvning med deltidsraskmelding. Tilkendt FØP uden videre kommunal indsats. De mindre stressorer i arbejdet muligvis medvirkende, men næppe alene forklarende fremkomsten af den først omtalte udtalte depression. Stressorene i senere job muligvis af større styrke, men det påfaldende symptombilledet findes ikke helt i overensstemmelse hermed. Sociale forhold synes væsentlig medvirkende årsag til udviklede sværere depression. Eksempel på kategori C: næppe arbejdsbetinget sag: (sag C/A28) Svær barndomstraume. Fluktuerende og typisk korterevarende ansættelsesforhold i arbejdslivet. På nogle af arbejdsstederne sociale konflikter med især kolleger. Følte sig udstødt og ensom på flere arbejdspladser. Sårbar og skrøbelig person. Diffuse angstreaktioner siden barndomsårene, der gennem årene har taget til i styrke. Langtidssygemeldt. Rehabiliteringsforsøg uden held. Relationerne mellem arbejdsbelastningerne og gener findes atypiske. Næppe arbejdsbetinget. Personlighedsfaktorer (skrøbeligt sind, angst og depression) synes snarere at være årsag. Arbejdseksponeringer Arbejdseksponeringen blandt socialrådgivere og socialpædagoger afviger på enkelte punkter mere markant fra hinanden. Vold i arbejdet optræder i begge fag, men langt hyppigst blandt socialpædagogerne, hvorimod stor arbejdsbyrde/store arbejdskrav optræder hyppigere blandt socialrådgiverne end blandt socialpædagogerne. 18

21 Stor arbejdsbyrde er næst efter vold i arbejdet den hyppigst registrerede belastningsfaktor. Interviewene viser, at i flere tilfælde har belastningen udløst længerevarende sygemeldingsperioder angiveligt grundet stressreaktioner, men typisk er vedkommende kommet tilbage i arbejdet fx i en overgangsperiode med mindsket arbejdsmængde eller anden form for aflastning, og i andre sager har vedkommende valgt at skifte job. I efterfølgende arbejdskarriere konstateres ikke betydelige helbredsmæssige senfølger efter ovennævnte belastning. Andre tilstødende helbreds- eller arbejdsmæssige faktorer synes snarere i disse sager at være bidragende eller udløsende årsag til førtidspensionering. Vold i arbejdet findes som sagt at være den mest markante og bemærkelsesværdige faktorer. Vi vil derfor i det følgende se nærmere på denne problematik. 5.1 Vold i arbejdet 17 af sagerne er klassificeret (se tabel 9) som sandsynligt arbejdsbetinget (A) eller arbejdet bidragende (B). Blandt disse sager er voldseksponering i 13 tilfælde vurderet som enten den udløsende faktor til sygemelding/føp eller som væsentlig bidragende arbejdsmæssige faktor til FØP. Oversigt over sager er vist i bilag. Eksponering I 12 ud af de 13 sager har voldseksponeringen fundet sted tilbagevendende gennem længere perioder; i et tilfælde en afgrænset episode, hvor IP blev holdt op/truet gennem flere timer under et hjemmebesøg hos en klient. I langt de fleste tilfælde var særligt voldsomme episoder udløsende for langtidssygemeldinger, hvor der dels var tale om voldsomt fysisk overfald, dels fysisk hold op (fx med kniv) og trusler på livet (mod interviewpersonen selv og/eller rettet mod vedkommendes nærmeste familie). De helbredsmæssige følger var typisk af psykisk karakter, hvor 5 sager er anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen med diagnosen PTSD. Arbejdsplads beskæftigelse De 13 høj voldseksponerede personer arbejdede på: Døgninstitution, vidtgående fysisk/psykisk handicappede voksne (5), forsorgshjem for misbrugere/hjemløse eller institution for socialt udsatte (3), institution for domsanbragte, psykiatri (2); kommunal sagsbehandler/familieterapeut hjemmebesøg hos klient (2); heldagsskole for socialt udsatte unge (1). Episoderne er altså koncentreret til arbejde med særligt udsatte grupper, hvor beskæftigelse på forskellige typer specialinstitutioner eller i specialfunktioner optræder bemærkelsesværdigt hyppigt. 19

22 Arbejdspladsens indsats På de pågældendes arbejdspladser har indsats i forhold til til skadelidte været af vekslende kvalitet. Nogle steder var der godt beredskab med god hjælp og støtte til skadelidte. Det mest typiske var dog, at indsatsen var ringe eller helt fraværende. Enkelte steder oplevede IP primært bebrejdelser og følte sig nærmest anklaget for, at det var selvforskyldt. Andre fremhæver, at voldsepisoderne på institutionen blev bagatelliseret, og de fik at vide, at vold var en del af arbejdet, som de måtte finde sig i eller også forsvinde. På arbejdspladserne, hvor indsatsen var været svag eller fraværende, er der flere beskrivelser af, at medarbejderne (i nogle tilfælde i samarbejde med deres fagforening) har rejst krav om fx supervision, ændret vagtplan, to personer ved hjemmebesøg. I ingen af tilfældene blev kravene angiveligt realiseret. Forløb reaktion De 13 cases viser som forventet, at ændringer i helbredsforholdene efter voldseksponering er betinget af eksponeringens hyppighed, karakter og styrke. Casene signalerer dog også, at arbejdspladens indsats efterfølgende kan være en betydelig modererende faktor. På arbejdspladser med godt, aktivt beredskab er der flere eksempler på, at indsatsen og støtten bevirkede, at IP kom rimeligt psykisk helskindet ud af episoden, selv i tilfælde, hvor der var tale om mere voldsomme episoder. Nogle fortsatte på samme arbejdsplads efterfølgende; flere IP valgte efter mere udtalte voldsepisoder at skifte til anden arbejdsplads fx arbejde i en periode med anden type klientel, for senere at vende tilbage til deres foretrukne klientgruppe (særligt udsatte grupper). De var her på ny udsat for betydelig vold i arbejdet, men arbejdspladsberedskabet og -indsatsen var ringe, og sygemeldingen resulterede i langtidssygemelding og udstødning. Eksponeringens styrke er dog i disse tilfælde også en betydelig forklarende faktor til det negative udfald. Anmeldelse Nogle men ikke alle voldsepisoder er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). I fem tilfælde oplyses, at sagen er anerkendt med diagnosen PTSD; to sager var på interviewtidspunktet endnu ikke afsluttet i ASK (der var i begge tilfælde tale om et meget langt sagsforløb). Hovedparten af sagerne er dog tilsyneladende aldrig blevet anmeldt. Nogle af IP synes ikke at være bekendt med systemet; en enkelt der havde fået slået en tand ud ved en voldsepisode havde undladt anmeldelse, fordi hun havde ondt af pågældende og syntes, det var synd for hendes beboer. 20

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001. Førtidspensionister 1999-2001 Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden 1999-2000. Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001,

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber

Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber Karen Wirring Simonsen den 4. oktober 2018 Hvem er jeg Socialrådgiver Beskæftigelsesspecialist Health Guide 2 Tab af erhvervsevnedækninger

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere