Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA"

Transkript

1 Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Interviewundersøgelsen August 2008 Jørgen Møller Christiansen, Kasper Lopdrup og Henning Hansen

2 CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Interviewundersøgelsen August 2008 Jørgen Møller Christiansen, Kasper Lopdrup og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Udvælgelse af respondenter Deltagere i undersøgelsen Karriereforløb før seneste ansættelse Skyldes det arbejdet? Vold i arbejdet Arbejdspladsindsats psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Det eksterne systems indsats Situationen i dag efter tilkendelse af førtidspension Sammenfatning og konklusion CASAs konklusioner og anbefalinger Bilag Bilag Bilag

4 2

5 1 Indledning Denne interviewundersøgelse omfatter socialrådgivere og socialpædagoger, der har fået tilkendt førtidspension i de senere år. Disse er blevet interviewet om deres arbejdsliv, arbejdsophør, rehabiliteringsforsøg frem til førtidspensionstidspunktet samt deres tidligere og aktuelle sociale og helbredsmæssige situation. Projektets pilotundersøgelse (2007) havde bl.a. til hensigt at undersøge og efterprøve, om der kan fæstnes tillid til data baseret på de førtidspensioneredes egne oplysninger om deres lidelse(r) og de arbejdsmæssige påvirkninger samt iværksatte initiativer med henblik på arbejdsfastholdelse. Pilotprojektet skulle give svar på, i hvor høj grad de førtidspensionerede kan huske begivenheder tilbage i tid, relevante arbejdsmæssige forhold, og om de har nuanceret indblik i deres egen lidelse, diagnoser, behandling o.l. med sigte på at afklare, i hvor høj grad deres oplysninger er behæftet med erindringsmæssig bias eller efterrationaliseringer. I pilotprojektet blev syv personer (socialpædagoger og socialrådgivere), der havde fået tilkendt førtidspension med diagnosen psykisk lidelse, interviewet dybtgående. Ud fra sammenligning af journalmateriale indsamlet i tilknytning til pensionsafgørelse og data fra de kvalitative interview, der er en måde at validere personens udsagn og erindringer på, konkluderes det, at subjektive data i høj grad er pålidelige og dermed anvendelige i påtænkte hovedundersøgelse. I nærværende undersøgelse er dataindsamlingen derfor alene baseret på kvalitative interview. Pilotprojektet viste desuden, at der på visse punkter kunne spores en vis sammenhæng mellem psykisk lidelse arbejde arbejdsfastholdelse/revalidering, selvom sammenhængen kunne være yderst kompleks. I nærværende undersøgelse er denne problemstilling i fokus og belyses ud fra semistrukturede interview med socialpædagoger og socialrådgivere. 3

6 4

7 2 Udvælgelse af respondenter Proceduren ved udvælgelse af respondenter til interviewundersøgelsen var, at PKA kontaktede de udvalgte medlemmer, der nyligt havde fået tilkendt førtidspension, skriftligt, hvor de redegjorde for undersøgelsens form og indhold. I introduktionsbrevet blev suppleret med en informationspjece (se bilag) om undersøgelsen, hvor der blev redegjort for formål og givet eksempler på de spørgsmål, som respondenterne vil blive stillet. Desuden gives der mulighed for, at respondenterne kan ringe både til PKA og CASA, hvis de har spørgsmål om undersøgelsen, eller hvis de ikke ønsker at deltage. CASA kontaktede derefter PKA-medlemmerne telefonisk og gennemførte interviewene. I den telefoniske kontakt blev det afklaret, om medlemmerne havde interesse for deltagelse. Hvis det var tilfældet blev interviewtidspunkt aftalt I alt 60 personer er interviewet, hvor 30 har fået tilkendt førtidspension med en psykisk lidelse som diagnose, og 30 med bevægeapparatslidelse som diagnose. Der er gennemført semistrukturerede interview, og data er indsamlet i februar april Sociale og helbredsmæssige forhold over tid blev belyst. Til belysning af arbejdsforhold og belastninger i arbejdet samt arbejdsophør og systemets reaktion blev udviklingen belyst som illustreret i figur 1. 5

8 Figur 1 Person: Fag: ARBEJDET (karriere) Særligt belastende forhold? Nej Ja Sammenhæng (tidsmæssigt/ indholdsmæssigt mellem belastninger helbred/lidelser Nej Ja Sygedage, mistrivsel Arbejdspladsens indsats før arbejdsophør Fx ændret arbejde/jobrotation, støtte til psykolog, Ingen Ja, hvilke typer aktiviteter, effekt Opsigelse/afskedigelse Årsag, Dato Beskæftigelse/ophør Aktiv Indsats: Kommunalt regi Fagforenings regi m.v. Nej Effekt? I arbejde Ja Fx Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Kontanthjælp Andet FP-tilkendelse Hvornår, årsag/diagnose Konklusion: Arbejdsrelateret FP? Næppe Bidragende Højst sandsynligt Undersøgelsen er opbygget ud fra case-kontrol modellen. Case omfatter førtidspensionering/psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere, og kontrolgruppen er førtidspensionering grundet bevægeapparatslidelser i samme to faggrupper. 6

9 3 Deltagere i undersøgelsen Der er i alt 90 medlemmer af PKA (socialrådgivere og socialpædagoger), der er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen via et brev fra PKA (se bilag). Tabel 1: Antal deltagere i undersøgelsen Modtog invitation til at deltage Meddelte telefonisk, at de ikke ville deltage... 4 Ikke truffet telefonisk (efter 3 forsøg) Kunne ikke overkomme at deltage 7 Havde ikke lyst til at deltage/ikke interesseret... 3 Synes det var for privat... 1 Gennemført interview i alt Heraf psykiske lidelser Heraf lidelser i bevægeapparatet Tabel 1 viser, at de 90 inviterede medlemmer i processen blev reduceret til 60, fordi nogle ikke kunne træffes, og andre havde ikke lyst til at deltage. Blandt de 60 personer med nytilkendt førtidspension i undersøgelsen, havde halvdelen en psykisk lidelse, mens den anden halvdel havde en lidelse i bevægeapparatet. Besvarelsesprocenten i undersøgelsen kan beregnes til 67 %, dvs. 60 ud af 90. Vi kan også beregne en tilsagnsprocent på 80 %, dvs. 60 ud af de 75, der har været kontakt til. Tabel 2: Antal gennemførte interview i forskellige grupper Psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialrådgivere Socialpædagoger Kontaktet Ikke truffet Afslag Interview De 60 interview fordeler sig på socialrådgivere og socialpædagoger med psykiske lidelser og bevægeapparatlidelser, som angivet i tabel 2. Der er næsten dobbelt så mange socialpædagoger som socialrådgivere, hvilket meget godt afspejler de faktiske tal fra PKA. 7

10 Der er ingen af grupperne, hvor der er givet specielt mange afslag på interview. Vi antager derfor, at datamaterialet ikke indeholder nævneværdige skævheder som følge af frafaldet af personer. Diagnoser Tabel 3: Gennemførte interview med førtidspensionister med psykisk lidelse opdelt efter diagnose Socialrådgivere Socialpædagoger Alle Depression mv. (X05.1) Nervøs/stress o.l. (X05.2) Belastningsreaktion (F43) PTSD I alt Der er en jævn spredning på forskellige diagnoser blandt både socialrådgivere og socialpædagoger. Der er imidlertid kun et eksempel på belastningsreaktioner (F43) blandt socialrådgiverne. Tabel 4: Gennemførte interview med førtidspensionister med lidelser i bevægeapparatet opdelt efter diagnose Socialrådgivere Socialpædagoger Alle Bevægesystemet (X13) Fibromyalgi (M79.0) I alt Når det gælder lidelser i bevægeapparatet, er der ikke de store variationer i diagnoser. Næsten alle har diagnosen bevægesystemet (X13). 8

11 Andre kendetegn Tabel 5: Kendetegn ved de interviewede i undersøgelsen. Køn, alder, tilkendelsesår (førtidspension) og seneste job Psykiske lidelser Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialrådgivere Socialpædagoger Mænd Kvinder Gennemsnitsalder ved tilkendelse af pension... 51,1 år 52,6 år 51,7 år 51,9 år Aldersvariation... (44-64 år) (43-62 år) (36-59 år) (40-59 år) Tilkendelsesår Start i seneste fag (gennemsnit) Variation i startår.. ( ) ( ) ( ) ( ) Antal år i seneste fag (gennemsnit).. 13,8 år 20,8 år 14,9 år 16,6 år Der er flere kvinder end mænd med både psykiske lidelser og bevægeapparatslidelser, men både kvinder og mænd er repræsenteret i alle grupperne. Dette svarer til medlemsfordelingerne i PKA, hvor der også er flere kvinder end mænd blandt socialrådgivere og socialpædagoger. Aldersmæssigt ligger de forskellige grupper på nogenlunde samme niveau, da de fik tilkendt førtidspension, dvs. en gennemsnitsalder på år og med en variation fra 36 år til 64 år. De fleste er i halvtresserne på pensioneringstidspunktet. Førtidspensionisterne har i mange tilfælde arbejdet i forholdsvis lang tid i deres seneste fag (socialrådgiver/socialpædagog). Nogle af dem har været ansat siden 1970 erne på området. Men der var også eksempler på nogle, som kun havde været i faget i kort tid. Gennemsnitslængden er størst blandt socialpædagoger med psykiske lidelser med næsten 21 år, mens den er kortest blandt socialrådgivere med psykiske lidelser med knap 14 år. Samlet set kan vi konstatere, at der er tale om et bredt spektrum af førtidspensionister blandt både socialrådgivere og socialpædagoger, dvs. yngre og ældre samt mænd og kvinder. Fælles for dem er, at de har fået tilkendt førtidspension inden for de sidste 3-4 år. 9

12 Samlivssituation Tabel 6: Aktuel samlivssituation blandt de interviewede førtidspensionister Psykiske lidelser Socialrådgivere Bevægeapparatslidelser Socialrådgivere Socialpædagoger Socialpædagoger Gift/samlevende Bor alene Separeret I alt Halvdelen af socialrådgivere og socialpædagoger med førtidspension boede på undersøgelsestidspunktet alene eller var separeret, mens den anden halvdel var gift eller samlevende. Der er relativt mange socialpædagoger med psykiske lidelser, der bor alene, mens der til gengæld er relativt mange socialrådgivere med bevægeapparatslidelser, der er gifte eller samlevende. Vi kan imidlertid ikke vurdere, om disse tal afviger fra alle socialrådgivere og socialpædagoger, da vi ikke kender de samlede tal for PKA-medlemmerne. Men i forhold til den samlede befolkning er der imidlertid tale om en stærk overrepræsentation af personer, der bor alene. Det er kun en fjerdedel af de årige i den samlede befolkning, der bor alene. Det er veldokumenteret, at et godt socialt netværk kan være en betragtelig buffer for sociale og arbejdsmæssige belastninger. Interviewene viser som sagt, at cirka halvdelen af førtidspensionisterne i dag bor alene, hvoraf nogle er separeret. Interviewene viser desuden, at mange tidligere har været ude for én eller flere skilsmisser. Blandt FØP/psykiske lidelser drejer det sig om 19 ud af de 30 interviewede. Blandt FØP/bevægeapparats lidelser er det tilfældet for lidt færre (10 IP). En del er blevet gift på ny efter deres skilsmisse(r). Stort set alle de, der i dag bor alene, har tidligere været gift. Bruddet med tidligere ægtefælle indtraf for flere år siden (> 5-6 år). Nogle er enker, og har i flere år levet alene efter ægtefælles død. Andre (fire IP) er under separation, alle indtruffet op til eller under deres tilkendelse af førtidspension. 10

13 Tidligere alvorlige, belastende sociale begivenheder En stor del af de socialrådgivere og socialpædagoger, der har fået førtidspension med en psykisk lidelse har oplyst, at de tidligere har været udsat for belastende sociale problemer. Tabel 7: Førtidspension med psykisk lidelse, der har oplyst om belastende sociale begivenheder Har oplyst om belastende begivenheder Ikke oplyst Socialpædagog Socialrådgiver I alt Tabellen viser, at det drejer sig om næsten halvdelen af førtidspensionisterne med psykisk lidelse, hvor der er oplyst om belastende sociale begivenheder. Eksemplerne på de belastende begivenheder er: Barns tidlige død, barns alvorlige sygdom, barns mistrivsel, ægtefælles langvarige sygdom og dødsfald, svær skilsmisse, konfliktfyldt socialt liv gennem flere år/voldelig ægtefælle, traumatisk/svær opvækst, alvorlig ordblindhed. Revalideret til arbejdet Interviewpersonerne er blevet spurgt, om de er blevet revalideret til arbejdet som henholdsvis socialrådgiver og socialpædagog. Tabel 8: Hvor mange er revalideret til job som socialrådgiver og socialpædagog? Socialrådgivere: Revalideret Ikke revalideret Procentdel, der er revalideret Psykiske lidelser % Bevægeapparatslidelser % Socialpædagoger: Psykiske lidelser % Bevægeapparatslidelser % I alt % Vi kan konstatere, at omkring en tredjedel af førtidspensionisterne er blevet revalideret til deres job. Dog er der kun 20 % af socialrådgiverne med psykiske lidelser, der er blevet revalideret, men til gengæld er 42 % af socialrådgiverne med bevægeapparatslidelser revalideret. Samlet set er der altså ret mange i vores gruppe af førtidspensionister, der er blevet revalideret. Af tidligere viste tabel 5 fremgår det, at socialrådgiverne startede i gennemsnit i faget år 1991; hos socialpædagogerne var debut blandt førtidspension/psykiske lidelser i 1994 og blandt førtidspension/bevægeapparatslidelser 11

14 i Som det fremgår af nedenstående skema har de revaliderede til faget arbejdet kortere tid på området sammenlignet med de ikke-revaliderede. Det gælder for begge faggrupper, dog mere markant blandt socialpædagogerne. Revalideret Debut i fag (årstal) Ikke revalideret Socialrådgivere Socialpædagoger Baggrunden for revalideringerne er ofte bevægeapparatsproblemer, som de har fået i tidligere job, fx ryg- og ledsmerter eller slidgigt. Blandt dem, der har fået førtidspension pga. af psykiske lidelser, er det karakteristiske mere, at belastende sociale forhold og ledighed har været anledningen. 12

15 4 Karriereforløb før seneste ansættelse En interessant oplysning i forbindelse med arbejdsbetingede problemer er personernes karriereforløb. Mange af de aktuelle problemer har nemlig sin rod i tidligere ansættelser. Psykiske lidelser Mønstret i karriereforløb frem til arbejde i seneste fag er i store træk ens for socialrådgiverne og socialpædagogerne. Interviewoplysningerne viser følgende: Omkring 2/3 af alle har haft en længere periode med vekslende beskæftigelse i job på arbejdsmarkedet, før de startede som socialrådgiver/socialpædagog. Man kan kalde det vandreår, hvor de har arbejdet kort eller lidt længere tid i forskellige typer job. Mange af dem har arbejdet inden for området arbejde med mennesker fx pædagogmedhjælper, sygehjælper o.l., og nogle (se nedenfor) har under vandreårene taget en faglig eller en anden kortere uddannelse. Vandreårene kan betragtes som indskoling til seneste fag, og flere begrundede entusiastisk, at de brændte for at hjælpe andre. Hver tredje har taget studentereksamen, og knap hver tredje en faglig uddannelse. Lidt over hver fjerde har taget anden kortere uddannelse. Hver fjerde har i vandreårene haft perioder med længere ledighed eller været på bistandshjælp. En mindre gruppe har i en periode været hjemmearbejdende, hvor de typisk har passet deres syge/handicappede børn. Otte ud af de 30 personer blev revalideret til socialrådgiver/socialpædagog. Begge grupper startede relativt sent i faget som socialrådgiver/socialpædagog. Socialpædagogerne var i gennemsnit 32 år ved starttidspunktet i deres fag, og socialrådgiverne var 37 år. Socialpædagogerne har arbejdet noget længere i deres fag frem til førtidspensionering (i gennemsnit henholdsvis 21 år og 14 år) sammenlignet med socialrådgiverne. Bevægeapparatslidelser Blandt førtidspensionisterne med bevægeapparatslidelser kan man påpege følgende resultater: Alle har før de startede i seneste fag arbejdet i en længere årrække i andet/- andre fag. Blandt førtidspensionisterne med psykiske lidelser fandtes tilsvarende, at disse personer i vandreårene havde været i arbejde med mennesker -job. Blandt førtidspensionisterne med bevægeapparatslidelser afviger dette billede noget: 13

16 Kun 7 ud af de 30 personer har været beskæftiget i job med arbejde med mennesker (pædagogmedhjælper, sygehjælper, sygeplejerske, lærer(vikar) o.l.). De resterende 23 har været beskæftigede i den private sektor inden for forskellige typer fag, flere i forskellige brancher, inden de startede som socialrådgiver/socialpædagog. 10 personer har således i flere år arbejdet i fabrik/industri, 3 på byggepladser, 2 i gartneri og 1 i slagteri. 3 har arbejdet i kontor eller bank og 4 i butik. Andre har i længere ansættelsesperioder været postarbejder, dekoratør, flyttemand, tagdækker, radiomekaniker eller musiker. Flere har i en kortere periode arbejdet som ung pige i huset, med rengøring eller på bibliotek. Et fælles træk ved ovennævnte er, set i arbejdsmiljøperspektiv, at fysiske belastninger har været meget kendetegnende i jobbene. Flere har i ovennævnte job pådraget sig helbredslidelser, fx allergi i frisørarbejdet, rygproblemer i sygehjælperjob eller ved arbejde på byggepladser, jord- og betonarbejde, o.l. eller som flyttemand lidelser der var årsag til jobskifte. Man kan ikke afvise, at det er de tidligere karriereforløb, som er en væsentlig årsag til førtidspensioneringen, især blandt dem, der har fået førtidspension på grund af bevægeapparatslidelser. 14

17 5 Skyldes det arbejdet? Grundlaget for konklusionen, om lidelsen er arbejdsbetinget, er baseret på, om interviewpersonen i sit aktive arbejdsliv har været eksponeret for en eller flere påvirkninger i arbejdet, som de fleste lønmodtagere vil opleve som en betydelig belastning, samt om der er en tids- og indholdsmæssig sammenhæng mellem eksponering og lidelse. I konklusionen om den førtidspensioneredes lidelse er arbejdsbetinget eller ej, er der desuden forsøgt taget højde for mulige sociale eller helbredsmæssige konkurrerende forhold. Ud fra de indsamlede data kan det konkluderes, at i lidt over halvdelen af sagerne (17 af de 30) findes førtidspensionering med psykisk lidelse at have sammenhæng med arbejdseksponeringen, enten som sandsynlig årsag, eller at arbejdsbelastning har været bidragende faktor. Tabel 9 viser endvidere, at mulig arbejdsbetinget årsag til førtidspensionering optræder i alle de fire undersøgte diagnosegrupper (depression, nervøs, stress relateret tilstand, belastningsreaktion og post traumatisk stresstilstand, PTSD) hvor sammenhængen mellem lidelse og arbejdseksponering som forventet dog forekommer hyppigst i gruppen med PTSD. Tabel 9: Førtidspension (FØP), psykiske lidelser og sammenhæng med arbejdsbelastningen. Socialpædagoger og socialrådgivere i alt FØP Diagnose X05.1 X05.2 F43 PTSD A. Sandsynligt arbejdsbetinget B. Arbejdet bidragende C. Næppe arbejdsbetinget D. Ikke arbejdsbetinget I alt Total I kontrolgruppen (førtidspensionering/ bevægeapparatslidelser) findes 12 ud af de 30 cases at have sammenhæng med arbejdsbelastninger (se tabel 10). Vedrørende arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparat, så er udgangspunktet, at degenerative ryglidelser såsom Mb. Scheuermann, Mb Bechterew, spondylose og endvidere fibromyalgi ikke vurderes som arbejdsbetingede. Tilsvarende gælder slidgigt, såfremt ikke andre klare indikationer og årsagsforhold foreligger. 15

18 Tabel 10: Førtidspension, lidelser i bevægeapparat sammenhæng med arbejdsbelastninger. Socialpædagoger og socialrådgivere i alt FØP Diagnose X13 M 79.0 A. Sandsynligt arbejdsbetinget B. Arbejdet bidragende C. Næppe arbejdsbetinget D. Ikke arbejdsbetinget I alt Total I de undersøgte grupper findes arbejdsbetinget førtidspensionering i de to faggrupper at forekomme hyppigere i gruppen psykiske lidelser sammenlignet med bevægeapparatslidelser. Resultatet antyder en tendens, men forskellen er dog ikke markant, når vurderingen af arbejdsbetinget lidelse A og B ses under et. Årsagsforholdene til de to typer lidelser afviger dog en del fra hinanden, hvilket belyses nedenfor. Resultaterne viser, at forebyggelse i arbejdsmiljøet er en betydelig potentiel faktor for nedbringelse af forekomsten af førtidspensionering i begge diagnosegrupper. Det kan bemærkes, at arbejdsbetinget førtidspensionering findes at forekomme hyppigere blandt socialpædagoger end blandt socialrådgivere. Det gælder i forhold til såvel psykiske lidelser som lidelser i bevægeapparatet (se bilag). Den arbejdsmæssige eksponering er på flere områder sammenfaldende blandt socialpædagoger og socialrådgivere i de to diagnosegrupper (se tabel 11). Markante forskelle findes dog også. Vold i arbejdet og mobning forekommer således langt hyppigst i relation til psykiske lidelser og tunge løft, personhåndtering optræder hyppigere i gruppen med bevægeapparatslidelser. I begge diagnosegrupper har omkring hver sjette fået anmeldte arbejdsskadesag til Arbejdsskadestyrelsen anerkendt. 16

19 Tabel 11: Forekomst af markante arbejdsmæssige eksponeringer. Antal cases. Socialrådgivere og socialpædagoger samlet Psykiske lidelser N=30 Bevægeapparat N=30 Vold i arbejdet Relationer, leder/ledelse Relationer, kolleger Mobning Omstillinger, omstrukturering Arbejdsmængde, store arbejdskrav Lange arbejdsuger Tunge løft, personhåndtering Andet (alenearbejde/chokerende traumisk oplevelse, mv.) Arbejdsskadesag, anerkendt... 6 *) 5 **) Anm. Ovennævnte faktorer optræder i flere sager i kombination, så summen bliver ikke 30 i hver diagnosegruppe. *) 4 sager efter udsættelse for vold i arbejdet, 2 efter arbejdsulykke (fysisk belastning, tungt arbejde skulderskade, rygskade). **) 4 arbejdsulykker (fysisk belastning, tungt arbejde), 1 vold i arbejdet. Af tabel 9 fremgår det, at ved psykiske lidelser blev 10 tilfælde vurderet sandsynligt arbejdsbetinget. Vold i arbejdet er her den klart dominerende enkeltfaktor, hvor psykiske senfølger, og i to tilfælde desuden med skulder- /armskade, blev anledning til førtidspensionering. Grov mobning var i en anden sag årsagsfaktor, og langvarig følelsesmæssig nedslidende arbejde i kombination med chokerende, traumatisk oplevelse i arbejdet var udløsende faktor i en anden af de 10 sager. I flere af disse sager synes andre arbejdsmæssige eksponeringer desuden at være bidragende, fx vold i arbejdet i kombination med følelsesmæssigt nedslidende arbejde, længere perioder med stor eller kompliceret arbejdsbyrde, alenearbejde mv. Til illustration af ovennævnte typer sager følger konklusioner fra sagerne: (sag A/A24) Konklusion: Stabil på arbejdsmarkedet. Gentagende episoder med vold i arbejdet over en længere periode. Sideløbende hermed omsorg for flere psykisk tunge beboere og tiltagende arbejdskrav. Tidligere angiveligt udsat for mobning over en 8 måneders periode på daginstitution. Tilkendt FØP med diagnose PTSD. Højst sandsynligt udløst af de gentagne (i perioder daglige) voldsepisoder i arbejdet, hvor især to episoder havde været meget belastende. (sag A/A21) Konklusion: Rask, psykisk velfungerende frem til beskrevne depression, angst. Muligvis en sårbar person, hvor arbejdsbelastningen (tiltagende og længerevarende store arbejdsmæssige krav og lange arbejdsuger (bl.a. affødt af personalereduktion) har bidraget til eller har udløst stressreaktioner og depression samt let vakt angsttil- 17

20 stand. Den psykiske lidelses fremkomst samvarierer med den arbejdsmæssige belastning. Ingen anden kendt årsag til lidelsen. I kategorien arbejdet bidragende (B) optræder i hovedtrækkene tilsvarende psykosociale belastninger i arbejdet som i ovennævnte kategori A-sager. Andre belastningsfaktorer optræder sideløbende fx slidgigt (langt overvejende vurderet næppe arbejdsbetinget ) eller belastende social situation eller psykisk instabil habitus. (sag B/A8) Konklusion: Mangeårig beskæftigelse på samme arbejdsplads; uden væsentlige arbejdsmæssige belastninger. Glad og tilfreds med arbejdet. Skiftede arbejdsplads grundet flytning, ny bopæl. Større arbejdsmængde og arbejdskrav i en periode på nyt arbejdssted. Konstateret forhøjet B.T, og samtidigt hermed fremkomst af depression. Sygemeldt og efterfølgende jobskift. I samme periode tiltagende sociale, familiemæssige belastninger. På efterfølgende arbejdsplads, specialinstitution for børn, belastende relationer til næste kollega i form af grov mobning og kollegas ydmygelse af IP over for børnene. Tiltagende psykiske og psykosomatiske gener, der tog til i styrke. Samtidig hermed skærpede samlivsproblemer. Sammenbrud med alvorlig depression, indlagt akut på psykiatrisk afdeling i en kort periode. Efter sygemelding vendte IP tilbage til den oprindelige arbejdsplads, men kunne ikke magte opgaverne, selv ikke efter afprøvning med deltidsraskmelding. Tilkendt FØP uden videre kommunal indsats. De mindre stressorer i arbejdet muligvis medvirkende, men næppe alene forklarende fremkomsten af den først omtalte udtalte depression. Stressorene i senere job muligvis af større styrke, men det påfaldende symptombilledet findes ikke helt i overensstemmelse hermed. Sociale forhold synes væsentlig medvirkende årsag til udviklede sværere depression. Eksempel på kategori C: næppe arbejdsbetinget sag: (sag C/A28) Svær barndomstraume. Fluktuerende og typisk korterevarende ansættelsesforhold i arbejdslivet. På nogle af arbejdsstederne sociale konflikter med især kolleger. Følte sig udstødt og ensom på flere arbejdspladser. Sårbar og skrøbelig person. Diffuse angstreaktioner siden barndomsårene, der gennem årene har taget til i styrke. Langtidssygemeldt. Rehabiliteringsforsøg uden held. Relationerne mellem arbejdsbelastningerne og gener findes atypiske. Næppe arbejdsbetinget. Personlighedsfaktorer (skrøbeligt sind, angst og depression) synes snarere at være årsag. Arbejdseksponeringer Arbejdseksponeringen blandt socialrådgivere og socialpædagoger afviger på enkelte punkter mere markant fra hinanden. Vold i arbejdet optræder i begge fag, men langt hyppigst blandt socialpædagogerne, hvorimod stor arbejdsbyrde/store arbejdskrav optræder hyppigere blandt socialrådgiverne end blandt socialpædagogerne. 18

21 Stor arbejdsbyrde er næst efter vold i arbejdet den hyppigst registrerede belastningsfaktor. Interviewene viser, at i flere tilfælde har belastningen udløst længerevarende sygemeldingsperioder angiveligt grundet stressreaktioner, men typisk er vedkommende kommet tilbage i arbejdet fx i en overgangsperiode med mindsket arbejdsmængde eller anden form for aflastning, og i andre sager har vedkommende valgt at skifte job. I efterfølgende arbejdskarriere konstateres ikke betydelige helbredsmæssige senfølger efter ovennævnte belastning. Andre tilstødende helbreds- eller arbejdsmæssige faktorer synes snarere i disse sager at være bidragende eller udløsende årsag til førtidspensionering. Vold i arbejdet findes som sagt at være den mest markante og bemærkelsesværdige faktorer. Vi vil derfor i det følgende se nærmere på denne problematik. 5.1 Vold i arbejdet 17 af sagerne er klassificeret (se tabel 9) som sandsynligt arbejdsbetinget (A) eller arbejdet bidragende (B). Blandt disse sager er voldseksponering i 13 tilfælde vurderet som enten den udløsende faktor til sygemelding/føp eller som væsentlig bidragende arbejdsmæssige faktor til FØP. Oversigt over sager er vist i bilag. Eksponering I 12 ud af de 13 sager har voldseksponeringen fundet sted tilbagevendende gennem længere perioder; i et tilfælde en afgrænset episode, hvor IP blev holdt op/truet gennem flere timer under et hjemmebesøg hos en klient. I langt de fleste tilfælde var særligt voldsomme episoder udløsende for langtidssygemeldinger, hvor der dels var tale om voldsomt fysisk overfald, dels fysisk hold op (fx med kniv) og trusler på livet (mod interviewpersonen selv og/eller rettet mod vedkommendes nærmeste familie). De helbredsmæssige følger var typisk af psykisk karakter, hvor 5 sager er anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen med diagnosen PTSD. Arbejdsplads beskæftigelse De 13 høj voldseksponerede personer arbejdede på: Døgninstitution, vidtgående fysisk/psykisk handicappede voksne (5), forsorgshjem for misbrugere/hjemløse eller institution for socialt udsatte (3), institution for domsanbragte, psykiatri (2); kommunal sagsbehandler/familieterapeut hjemmebesøg hos klient (2); heldagsskole for socialt udsatte unge (1). Episoderne er altså koncentreret til arbejde med særligt udsatte grupper, hvor beskæftigelse på forskellige typer specialinstitutioner eller i specialfunktioner optræder bemærkelsesværdigt hyppigt. 19

22 Arbejdspladsens indsats På de pågældendes arbejdspladser har indsats i forhold til til skadelidte været af vekslende kvalitet. Nogle steder var der godt beredskab med god hjælp og støtte til skadelidte. Det mest typiske var dog, at indsatsen var ringe eller helt fraværende. Enkelte steder oplevede IP primært bebrejdelser og følte sig nærmest anklaget for, at det var selvforskyldt. Andre fremhæver, at voldsepisoderne på institutionen blev bagatelliseret, og de fik at vide, at vold var en del af arbejdet, som de måtte finde sig i eller også forsvinde. På arbejdspladserne, hvor indsatsen var været svag eller fraværende, er der flere beskrivelser af, at medarbejderne (i nogle tilfælde i samarbejde med deres fagforening) har rejst krav om fx supervision, ændret vagtplan, to personer ved hjemmebesøg. I ingen af tilfældene blev kravene angiveligt realiseret. Forløb reaktion De 13 cases viser som forventet, at ændringer i helbredsforholdene efter voldseksponering er betinget af eksponeringens hyppighed, karakter og styrke. Casene signalerer dog også, at arbejdspladens indsats efterfølgende kan være en betydelig modererende faktor. På arbejdspladser med godt, aktivt beredskab er der flere eksempler på, at indsatsen og støtten bevirkede, at IP kom rimeligt psykisk helskindet ud af episoden, selv i tilfælde, hvor der var tale om mere voldsomme episoder. Nogle fortsatte på samme arbejdsplads efterfølgende; flere IP valgte efter mere udtalte voldsepisoder at skifte til anden arbejdsplads fx arbejde i en periode med anden type klientel, for senere at vende tilbage til deres foretrukne klientgruppe (særligt udsatte grupper). De var her på ny udsat for betydelig vold i arbejdet, men arbejdspladsberedskabet og -indsatsen var ringe, og sygemeldingen resulterede i langtidssygemelding og udstødning. Eksponeringens styrke er dog i disse tilfælde også en betydelig forklarende faktor til det negative udfald. Anmeldelse Nogle men ikke alle voldsepisoder er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (ASK). I fem tilfælde oplyses, at sagen er anerkendt med diagnosen PTSD; to sager var på interviewtidspunktet endnu ikke afsluttet i ASK (der var i begge tilfælde tale om et meget langt sagsforløb). Hovedparten af sagerne er dog tilsyneladende aldrig blevet anmeldt. Nogle af IP synes ikke at være bekendt med systemet; en enkelt der havde fået slået en tand ud ved en voldsepisode havde undladt anmeldelse, fordi hun havde ondt af pågældende og syntes, det var synd for hendes beboer. 20

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress?

Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress? Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress? AM 2013 Workshop nr. 311 Mandag den 11. november 2013 Kl. 16:00 17:15

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger?

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Oplæg ved Fællesmøde for Fagligt forum for Arbejdsmiljø og Fagligt forum for Personsagsbehandlere i BUPL 17. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Førtidspension blandt FOAs medlemmer 1. Forord...2 2. Baggrund...3 3. Formål...3 4. Metode...4 5. Resumé...4 6. FOAs medlemmer er stadig overrepræsenteret...6 6.1 Fordeling

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere