1.0 Indledning. Tabel 1.1.1: Oversigt over overarbejde fordelt på ministerområde

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Analysens formål og struktur Eksterne rammer der påvirker erhvervsskolelærernes overarbejde Efterspørgselsregulerede aktiviteter Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale Prisen på overarbejde Den tjenestemandslignende ansættelsesform Samspillet mellem de eksterne rammer Lærernes karakteristika og overarbejde Alder, køn og overarbejde Uddannelsesniveau og overarbejde Personaleomsætning og overarbejde Fravær og overarbejde Institutionsspecifikke vilkår og overarbejde Geografi og overarbejde Skolestørrelse og overarbejde Skoletype og overarbejde Ledelse Ledelse, overarbejde og økonomi Ledelse, overarbejde og de lokale muligheder i arbejdstidsaftalen Ledelsens strategiske tilgang til arbejdet med at nedbringe overarbejde Fast snor i overarbejdet - planlægning og opfølgning Erhvervsskolernes (overarbejds)kultur Eksempler på ledernes håndtering af overarbejdskulturen Konklusion...30 De eksterne rammers indflydelse på overarbejdet Ledelse og overarbejde...34 Bilag 1: Metode...36 Kvantitativ metode De kvalitative interviews Bilag 2: Løn og overarbejde på erhvervsskolerne for 1. kvt

3 1.0 Indledning I staten er Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) det ministerområde, hvor der udbetales mest overarbejde. 1 Af tabel fremgår det, at overarbejde på MBU s område udgør 4,1 pct. af den samlede lønsum, mens det i staten som helhed udgør 1,7 pct. af den samlede lønsum. MBU er således klart det område i staten, der har den største andel af overarbejde. Tabel 1.1.1: Oversigt over overarbejde fordelt på ministerområde Paragraf Samlet løn (1.000 kr.) Udbetalt overarbejde (1.000 kr.) Andel overarbejde af samlet løn (pct.) 05 Statsministeriet ,0 06 Udenrigsministeriet ,4 07 Finansministeriet ,9 08 Økonomi- og Erhvervsministeriet ,9 09 Skatteministeriet ,2 11 Justitsministeriet ,1 12 Forsvarsministeriet ,1 15 Socialministeriet ,4 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,3 17 Beskæftigelsesministeriet ,4 18 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender ,2 19 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,2 20 Undervisningsministeriet ,1 21 Kulturministeriet ,5 22 Kirkeministeriet ,1 23 Miljøministeriet ,4 24 Fødevareministeriet ,1 28 Trafikministeriet ,6 29 Klima- og Energiministeriet ,7 55 Uden for SLS ,7 88 Uden for finansloven ,9 I alt ,7 Kilde: ISOLA og Moderniseringsstyrelsens beregninger 1. kvt På MBU s område er erhvervsskolerne det skoleområde, der har den højeste andel af overarbejde, jf. tabel Området består af i alt 69 erhvervsskoler, der i gennemsnit udbetaler 5,1 pct. af den samlede lønsum i overarbejde. Institutionstyperne i tabel er ikke direkte sammenlignelige, da tallene for erhvervsskoler både omfatter lærere og ikke-lærere, mens eksempelvis tallene for det almene gymnasium alene omfatter lærere. Korrigeres tallene på erhvervsskoleområdet således, at det alene er de ca lærerårsværk 2, der medtages, udgør overarbejdet ca. 7,4 pct. af den samlede lønsum svarende til godt 380 mio. kr. Det betyder, at ca. 25 pct. af statens samlede overarbejde udmøntes til erhvervsskolelærerne. Til sammenligning udgør gruppen ca. 5,6 pct. af statens medarbejdere. 1 Overarbejde vil i denne analyse blive brugt synonymt med over/-merarbejde 2 Der er ifølge Finansministeriet s Forhandlingsdatabase (FHD) ca årsværk på erhvervsskolerne pr.. 1. kvt

4 Tabel 1.1.2: Overarbejde på Undervisningsministeriets institutionsområder i procent af den samlede lønsum Institutioner 2008 Pct. Gymnasier 3,1 3,7 3,5 3,6 VUC 1,4 2,0 3,0 4,0 SOSU-skoler 1,2 1,4 1,1 1,9 Erhvervsskoler (erhvervsskoler og AMU) 4,9 5,5 5,1 5,1 Erhvervsakademiuddannelser 1,1 3,3 2,4 4,7 Professionshøjskoler 2,2 2,1 2,3 2,7 De frie grundskoler 0,9 1,0 1,2 1,1 Landbrugsskoler 2,7 2,9 4,6 4,7 Efterskoler 0,9 0,9 1,0 1,0 Note 1:På baggrund af ressortomlægninger efter valget i oktober 2011 hører erhvervsakademierne og professionshøjskolerne under Uddannelsesministeriets ressort. Note 2: Opgørelsen for Gymnasier, VUC, SOSU-Skoler, de frie grundskoler og efterskoler tæller kun lærere, mens erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler er sammenlagt for samtlige ansatte ved institutionerne. Note 3: erhvervsakademiuddannelserne er alene for klassik modellerne. Lønsummen for hovedparten af erhvervsakademiuddannelserne ligger derfor under erhvervsskolerne. Note 4: Landbrugsskolerne udgør få årsværk og er derfor ikke medtaget i de videre analyser. Note 5: Erhvervsskolernes område omfatter: erhvervsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser, AMU samt de fleste erhvervsakademiuddannelser. Kilde: FHD, 1. kvt Sammenlignes erhvervsskolelærernes niveau af overarbejde med andre statslige områder svarer det til det samlede overarbejde for Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet tilsammen. Niveauet af erhvervsskolelærernes overarbejde er ikke et nyt fænomen, da erhvervsskoleområdet i mindst de sidste 20 år har været præget af meget overarbejde. I figur ses det, at erhvervsskolernes samlede overarbejde i perioden har varieret mellem ca. 4 pct. og 11 pct Pct Pct Pct. 3 Tabellen er et udtræk af hele erhvervsskoleområdet såvel lærere som ikke lærere. 4

5 Figur 1.1.1: Overarbejde i pct. af lønsum fra 1990 til 2010 for hele erhvervsskoleområdet Andel af lønsum i alt, pct Kilde: FHD Det høje niveau af overarbejde dækker over store forskelle blandt erhvervsskolerne. Figur viser, hvordan overarbejdet fordeler sig for erhvervsskolelærerne i 1. kvartal 2011 på de 69 erhvervsskoler 4. Erhvervsskolen med mindst overarbejde i 1. kvt har i gennemsnit 0,5 pct. overarbejde, mens erhvervsskolen med mest overarbejde i gennemsnit har 22,9 pct. overarbejde. 5 4 Herunder fem AMU-centre 5 En samlet tabel over erhvervsskolerne kan findes i bilag 2 5

6 Figur 1.1.2: Overarbejde for erhvervsskolelærere opdelt på erhvervsskoler i pct. af lønsummen Pct. af lønsummen 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde: FHD, 1. kvt Ovenstående gennemgang viser, at erhvervsskolerne er det skoleområdet under MBU med mest overarbejde det er erhvervsskolelærerne, der har meget overarbejde på erhvervsskolerne overarbejdet på erhvervsskolerne i en lang årrække har været højt variansen i niveauet af overarbejde blandt erhvervsskolerne er stor. Formålet med denne analyse er at undersøge erhvervsskolelærernes overarbejde nærmere. Konkret vil det blive undersøgt hvilke faktorer, der påvirker det høje niveau af overarbejde blandt erhvervsskolelærerne. Herunder vil årsagen til den markante forskel imellem erhvervsskolernes gennemsnitlige overarbejde blive undersøgt. I nedenstående afsnit uddybes analysens formål og struktur. 1.2 Analysens formål og struktur For at undersøge dels hvilke faktorer, der påvirker det høje niveau af overarbejde blandt erhvervsskolelærerne, og dels årsagen til den markante forskel imellem erhvervsskolernes gennemsnitlige overarbejde vil der er i analysen blive taget udgangspunkt i nedenstående fire spørgsmål: 1) Hvilke eksterne rammer påvirker overarbejdet blandt erhvervsskolelærerne? 2) Hvilke karakteristika ved lærerne påvirker niveauet af overarbejde blandt erhvervsskolelærerne? 3) Hvilke institutionsspecifikke vilkår påvirker niveauet af overarbejde blandt erhvervsskolelærerne? 4) Hvilke ledelsesmæssige forhold på erhvervsskolerne påvirker niveauet af overarbejde blandt erhvervsskolelærerne? 6

7 De fire spørgsmål er valgt for at operationalisere rapportens formål ud fra fire perspektiver og danner rammen for rapportens analysestruktur. Spørgsmålene vil blive besvaret ud fra både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. I den kvantitative undersøgelse anvendes data fra Forhandlingsdatabasen, ISOLA, samt Moderniseringsstyrelsens egne beregninger. I den kvalitative undersøgelse tages der udgangspunkt i interviews med ledere fra i alt fem erhvervsskoler. De fem erhvervsskoler er valgt ud fra deres niveau af overarbejde, således at der er interviewet to skoler med højt niveau af overarbejde blandt lærerne, to skoler med lavt niveau af overarbejde blandt lærerne og en skole, hvor niveauet af overarbejde blandt lærerne er faldet markant. 6 Der deltog mellem 1 og 4 ledere i hvert interview. Nedenfor konkretiseres formålet med de fire spørgsmål. Spørgsmål 1 har til formål at undersøge de eksterne rammer, som erhvervsskolerne er underlagt, og som påvirker overarbejdet blandt erhvervsskolelærerne. Konkret undersøges, hvordan erhvervsskolernes aktiviteter varierer i takt med eksterne interessenters efterspørgsel efter uddannelsesforløb og kurser. Desuden undersøges lærernes ansættelsesforhold, hvor særlige forhold ved arbejdstidsaftalen og ansættelsesvilkår gennemgås. Slutteligt undersøges skolernes økonomiske incitamenter til overarbejde. De eksterne rammer, som undersøges i afsnittet, er udvalgt på baggrund af de fem gennemførte interviews. Spørgsmål 2 har til formål at undersøge hvilke karakteristika ved lærerne, der påvirker erhvervsskolelærernes overarbejde. I dette afsnit undersøges lærernes køn, alder og undervisningsniveau i relation til overarbejde. Herefter vil det blive undersøgt, om der er en sammenhæng mellem personaleomsætning og overarbejde og fravær og overarbejde. Spørgsmålet besvares primært med udgangspunkt i de kvantitative data, men suppleres desuden med udsagn fra den kvalitative undersøgelse. Spørgsmål 3 har til formål at undersøge, hvilke institutionsspecifikke forhold ved erhvervsskolerne, der påvirker niveauet af overarbejdet hos erhvervsskolelærerne. Analysen tager udgangspunkt i de kvantitative data, hvor sammenhængen mellem overarbejde og geografi, overarbejde og skolestørrelse samt overarbejde og skoletype undersøges. De kvantitative data vil også her blive suppleret med udsagn fra den kvalitative undersøgelse. Spørgsmål 4 har til formål at undersøge, hvordan ledelsens ageren påvirker overarbejdet på de interviewede erhvervsskoler. Der anvendes alene data fra den kvalitative undersøgelse. I dette afsnit undersøges blandt andet ledelsernes forskellige strategiske tilgange til overarbejde, ledelsernes anvendelse af de lokale muligheder i arbejdstidsaftalen samt skolernes (overarbejds)kultur. I analysen undersøges alene lærere på de uddannelsesretninger på erhvervsskolerne, der følger Aftale om arbejdstid for institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Perst. nr ) (arbejdstidsaftalen). Disse uddannelsesretninger er erhvervsuddannelserne som fx tømrer, bager og kontorassistent (EUD), de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) 7. 6 Undersøgelsernes metode er uddybet i bilag 1 7 På AMU-området er der enkelte afvigelser fra aftalen. 7

8 Landbrugsuddannelser på landbrugsskoler er ikke medtaget i denne analyse, da de udgør en mindre del af erhvervsskolernes samlede antal årsværk. Rapportens struktur vil følge de ovenstående spørgsmål og vil afslutningsvis indeholde en konklusion. Rapporten vil således indeholde følgende afsnit: Afsnit 2: Eksterne rammer der påvirker erhvervsskolelærernes overarbejde Afsnit 3: Lærernes karakteristika og overarbejde Afsnit 4: Institutionsspecifikke vilkår og overarbejde Afsnit 5: Ledelse Afsnit 6: Konklusion 8

9 2.0 Eksterne rammer der påvirker erhvervsskolelærernes overarbejde I dette afsnit beskrives de eksterne rammer, som påvirker erhvervsskolelærernes overarbejde. De eksterne rammer kan betegnes som erhvervsskolernes grundvilkår. Det er vilkår, som erhvervsskolerne skal agere indenfor, men ikke selv har indflydelse på. De eksterne rammer defineres for det første som omverdensfaktorer fx konjunkturer og elevsøgning. Omverdensfaktorerne påvirker erhvervsskolernes aktiviteter, hvilket i denne sammenhæng er den enkelte erhvervsskoles udbudte uddannelser og kurser. For det andet defineres de eksterne rammer som de regler og aftaler fx lærernes arbejdstidsaftale, som erhvervsskolerne er underlagt og som påvirker niveauet af overarbejde. Afsnittet vil med det udgangspunkt beskrive følgende forhold: Efterspørgselsregulerede aktiviteter Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale Den tjenestemandslignende ansættelsesform Prisen på overarbejde Samspillet mellem de eksterne rammer Ovenstående forhold er udvalgt på baggrund af Moderniseringsstyrelsens interviews med ledere på fem udvalgte erhvervsskoler. Forholdene vurderes at være generelle betingelser, som samtlige erhvervsskoler er underlagt. 2.1 Efterspørgselsregulerede aktiviteter Ifølge de interviewede erhvervsskoleledere er det kendetegnende for erhvervsskolernes aktiviteter, at de er efterspørgselsregulerede. Aktiviteterne er efterspørgselsregulerede, fordi de afhænger af virksomhedernes, elevernes og jobcentrenes efterspørgsel efter uddannelsesforløb og konkrete kurser. Efterspørgslen efter uddannelsesforløb og kurser varierer fra år til år og påvirkes af både sæson- og konjunkturudsving. Efterspørgslen påvirkes af sæsonudsving, fordi mange elever har praktikplads hos virksomheder med sæsonpræget arbejde, hvilket har betydning for, hvornår virksomhederne ønsker at sende deres elever i skole. En entreprenørvirksomhed foretrækker eksempelvis, at deres elever kommer i skole i vinterhalvåret, hvor der alligevel er begrænset af arbejde. I denne periode kommer der imidlertid sjældent kokkeelever i skole, da restauranterne har travlt pga. julefrokostsæsonen. Erhvervsskolernes aktiviteter påvirkes derfor af de forskellige fagområders perioder med megen eller lidt arbejde. Efterspørgslen efter uddannelsesforløb og kurser påvirkes desuden af konjunkturerne, og erhvervsskolerne oplever generelt set en større efterspørgsel i lavkonjunktur end i højkonjunktur. Blandt andet sender jobcentrene flere ledige på kurser i lavkonjunktur. Desuden er der flere unge, der uddanner sig under lavkonjunktur, da der er færre muligheder for ufaglært end under højkonjunktur. De interviewede ledere giver udtryk for, at erhvervsskolerne er nødsaget til at tilpasse sig de aktivitetsudsving, som virksomhedernes, elevernes og jobcentrenes efterspørgsel efter kurser og uddannelser skaber. For det første fordi erhvervsskolernes indtjeningsmuligheder afhænger af skolernes evner til at tilpasse sig efterspørgslen. For det andet fordi erhvervslivets produktion og indtjening påvirkes af erhvervsskolernes evner til at levere den nødvendige fleksibilitet i forhold til udbud af uddannelser og kurser. 9

10 Efterspørgslen skaber kan skabe overarbejde, når uddannelsesforløb og kurser skal oprettes i løbet af et skoleår. Det betyder, at erhvervsskolerne ikke fra skoleårets start ved planlægning af lærernes arbejde, kan tage højde for de ekstra aktiviteter. Det er særligt på EUD og AMU, at der oprettes kurser og uddannelser i løbet af skoleåret. Erhvervsskolernes gymnasiale uddannelser hhx og htx er begge treårige uddannelsesforløb. Sammenlignet med EUD og AMU har de gymnasiale uddannelser, på grund af uddannelsernes længde, derfor langt mindre udsving i aktiviteterne. 2.2 Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale er Aftale om arbejdstid for institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Perst. nr ). Arbejdstidsaftalen indeholder de typiske karakteristika for lærerarbejdstid ved: At være styrende i forhold til ressourceanvendelsen At gå regulerende ind i forhold til arbejdstilrettelæggelsen At være detailreguleret Dette betyder i praksis, at lærernes arbejdstid henføres til konkrete arbejdsopgaver som undervisning, forberedelse, opgaveevaluering mv. Arbejdstiden planlægges forud for normperiodens begyndelse og opgøres ved årets afslutning. På erhvervsskolerne, som på andre undervisningsområder, er det mest almindelige, at der anvendes akkorder ved fastlæggelse af tid til arbejdsopgaver. En akkord er en fast timeramme til en opgave. Akkorder er fx undervisningstid, tid til forberedelse af undervisningen, tid til retning af skriftligt arbejde, tid til eksamen, tid til censorrejser, tid til vejledning af pædagogikumkandidater mv. Akkorderne indgår i lærernes årsnorm uafhængigt af lærernes reelle tidsanvendelse. Regler om planlægning Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale har blandt andet følgende bestemmelser i relation til planlægning af lærernes arbejdstid: Det forudsættes, at der sker en overordnet planlægning af de arbejdsopgaver, læreren forventes at varetage i normperioden Normperioden er et år, med mindre andet aftales lokalt De overordnede arbejdsopgaver bør normalt være læreren bekendt 4 uger før normperiodens begyndelse Læreren skal så tidligt som muligt og med mindst 4 ugers varsel være orienteret om mødetiden Orientering om ændringer i mødetiden skal gives så tidligt som muligt og med mindst 4 dages varsel Hvis varslet for omlægning af mødetiden ikke kan overholdes, ydes for hver af de omlagte timer godtgørelse Godtgørelse udgør 13 kr. (pr. 1. april 2010) pr. påbegyndt halve time Det forudsættes i arbejdstidsaftalen, at der sker en overordnet planlægning af de arbejdsopgaver, som læreren forventes at varetage i normperioden. Arbejdstiden skal så vidt muligt være fordelt jævnt henover året. Konkret betyder det, at ledelsen planlægger lærernes arbejdstid og arbejdsopgaver et år forud. Arbejdstidsaftalen indeholder desuden regler om varsling af arbejdsopgaver og mødetid samt maksimalt undervisningstimetal. Desuden er der i arbejdstidsaftalen regler om bøder, hvis ikke arbejdsgiverne overholder bestemmelserne om varsling og maksimalt undervisningstimetal. 10

11 Reglerne om planlægning, orientering, varsling og maksimalt undervisningstimetal giver ifølge de interviewede ledere udfordringer i forhold til de aktivitetsudsving, som skolerne samtidig oplever i løbet af året på især deres EUD og AMU-uddannelser jf. afsnit 2.1. Desuden giver planlægningsbestemmelserne udfordringer i forhold til eksamen og arbejdstidsaftalens regler om over- og undertid. Eksamen Eksamen er ligesom aktivitetsudsvingene en uforudsigelig faktor, idet skolerne ikke fra skoleårets start ved hvilke lærere, der skal have elever til eksamen. Eksamen kan derfor være en generator for overarbejde, fordi eksamensmængden for den enkelte lærer er uforudsigelig. Når arbejdstiden planlægges, skal der tages højde for det eksamensomfang, som læreren forventes at få. Timerne til eksamen skal som udgangspunkt gøres op i indeværende normperiode. Yderligere er eksamen typisk placeret i slutningen af skoleåret, og skolerne kan derfor ikke omlægge lærerens timer før normperiodens afslutning. I arbejdstidsaftalen er der mulighed for at aftale, at timer til eksamen overføres til det kommende skoleår. En leder gør endvidere opmærksom på, at der er mulighed for, at ændre normperioden således, at opgørelsen af lærernes timer sker ved udgangen af et finansår i stedet for ved udgangen af et skoleår. Dette giver skolen bedre mulighed for at tilpasse mængden af timer til den enkelte lærer i den resterende normperiode. Overtid og undertid Der kan ifølge lærernes arbejdstidsaftale overføres 80 timers overtid eller 80 timers undertid i forholdet 1:1 til afvikling i den efterfølgende normperiode den såkaldte svingmodel. For en fuldtidsbeskæftiget lærer er den årlige arbejdsnorm 1680 timer, når ferie, søn- og helligdage fraregnes. Derfor betyder svingmodellen, at lærerne skiftevis fra år til år kan svinge i mellem overtid og undertid, det vil sige i intervallet mellem 1600 og 1760 timer. Svingmodellen giver således skolerne en fleksibilitet i planlægningen af lærernes arbejdstid. Der må ikke overføres undertimer eller overtimer i to på hinanden følgende normperioder. Sker det alligevel, er konsekvensen størst, hvis skolen i to på hinanden følgende normperioder overfører undertimer, idet alle de overførte undertimer bortfalder i det andet år. Bortfald af undertimer betyder, at skolen har betalt løn for arbejde, som ikke er udført. Overføres der i stedet overtimer i to normperioder, skal skolen i det andet år udbetale de overførte overtimer 1:1,5. Udgiften til overarbejde tilsvarer dog langt fra udgiften for en mistet undertime. (jf. afsnit 2.3). Arbejdstidsaftalen og overarbejde Samspillet mellem ovenstående elementer i arbejdstidsaftalen er medvirkende til at skabe overarbejde blandt erhvervsskolelærerne. For det første medvirker akkorderne til, at lærernes arbejdstid låses fast. Når der eksempelvis aftales en akkord for forberedelse, vil alle lærere, uanset fag, erfaring og undervisningsform få den samme tid til forberedelse. Samtidig planlægges lærerne typisk op til timegrænsen på 1680 timer årligt, for at skolerne ikke risikerer, at lærerne kommer i undertid. Hvis lærerne i løbet af året skal varetage uforudsete arbejdsopgaver, fx ved fravær eller eksamensarbejde, skal vedkommende tildeles en fast akkorderet mængde af timer. Akkorderne justeres ikke, hvorfor uforudsete arbejdsopgaver ofte fører til overarbejde, da timerne tillægges lærerens allerede planlagte timer. 11

12 2.3 Prisen på overarbejde Nedenfor er der udarbejdet et regneeksempel, der viser prisen på en gennemsnitlig overarbejdstime. Regneeksemplet illustrerer, at de faktiske omkostninger ved en overarbejdstime er 107,1 pct. af en normaltimes arbejde, hvilket svarer til en ekstraudgift på ca. 21 kr. pr. time. Til sammenligning er prisen på undertid 292,91 kr. pr. time. Erhvervsskolerne har derfor et økonomisk incitament til at planlægge lærerne tæt på deres årsnorm eller med overarbejde frem for at risikere, at lærerne kommer i undertid. Regneeksempel for udgiften til en overarbejdstime for en gennemsnitslærer på en erhvervsskole Udgifter til en normaltime Antal arbejdstimer skolen har læreren til rådighed = 1593 timer 8. Gennemsnitsløn = kr. 9 Kr. pr. time /1593: 292,91 kr/time Udgifter til en overarbejdstime: Årsnorm ved overarbejde 1924 timer kr. / 1924 timer 242,52 kr. pr. time X 1,5 (overarbejdsfaktor): 363,77 kr/time Feriegodtgørelse: 363,77 X 0,015: 5,46 kr/time I alt: 363,77 + 5,46: 369,23 kr./time Regulering i form af pension, ATP mv. 369,23 X 0,85 10 : Merudgift pr. time ved overarbejde: Forskel i pct. (20,94 / 292,91) X 100: 313,85 kr/time 20,94 kr/time 7,1 pct. Alternativet til overarbejde kan være nyansættelser. Nyansættelser indebærer dog høje startomkostninger herunder overheadomkostninger, oplæring, sygdom, barsel, uddannelse mv. 2.4 Den tjenestemandslignende ansættelsesform Alle lærere, der underviser på erhvervsuddannelserne på EUD-niveau, er ansat som tjenestemandslignende. Ansættelsesformen reguleres i en ansættelsesbekendtgørelse udstedt af MBU. Ansættelsesbekendtgørelsens bestemmelser gør, at der ikke kan ansættes lærere i midlertidige stillinger på erhvervsskolernes EUD-niveau. Når erhvervsskolerne har behov for en midlertidig ansat lærer på deres EUD-uddannelser, må skolen derfor enten fastansætte læreren eller ansætte vedkommende som timelønnet underviser. 11 Desuden opfatter lederne de regler, der gælder for de tjenestemandslignede lærere ved afsked, som komplekse og medvirkende til lange afskedigelsesprocedurer. Den manglende mulighed for at ansætte midlertidigt og reglerne i forbindelse med afsked gør, at lederne opfatter den tjenestemandslignende ansættelsesform som ufleksibel og betyder, at erhvervsskolerne nøje overvejer, hvornår det kan betale sig for dem at ansætte nye lærere. Dette kan give udfordringer på især erhvervsskolernes EUD-uddannelser, i forhold til at tilpasse lærerressourcerne i takt med at aktiviteterne svinger. 8 Erhvervsskolelærere har 1924 timer. Når der fratrækkes ferie og helligdage er der 1680 timer pr. år. Herfra fratrækkes 50 timer ( 9 timer), samt særlige feriefridage (37 timer). I alt giver det 1593 timer hvor en lærer er til rådighed for skolen. 9 Gennemsnitslønnen er inkl. pension og feriegodtgørelse men uden over/merarbejde. Der er her anvendt de lærere, der bruges som grundlag i denne analyse. Erhvervsskolelærere omfatter lærere ved handelsskoler, tekniske skoler, kombinationsskoler, AMU samt dele af erhvervsakademiuddannelserne 10 Faktoren 0,85 er et estimat af reguleringen i forhold til pension, ATP mv. Da erhvervsskolelærerne fx ikke har samme pensionsprocent, skal tallet ses som et gennemsnitligt tal. 11 Timelærere på AMU og EUD ansættes efter et cirkulære udstedt af MBU. Læreren kan maksimalt ansættes et år adgangen og på tekniske skoler maksimalt 839 timer årligt. På handelsskoler er der ingen timegrænse. 12

13 2.5 Samspillet mellem de eksterne rammer I ovenstående er beskrevet, hvordan erhvervsskolerne især i relation til deres AMU og EUDuddannelser skal tilpasse lærerressourcerne efter uddannelsesaktiviteter. Uddannelsesaktiviterne kan svinge henover skoleåret afhængigt af virksomhedernes, elevernes eller jobcentrenes efterspørgsel efter kurser og uddannelser. Samtidig kan eksamen på både EUD-uddannelserne og på de gymnasiale uddannelser give uforudset arbejde til lærerne i løbet af et skoleår. Erhvervsskolerne er desuden i lærernes arbejdstidsaftale underlagt nogle ufleksible regler i forhold til fx planlægning af lærernes arbejdstid. Bestemmelser om overtid og undertid betyder desuden, at erhvervsskolerne ved skoleårets start typisk planlægger lærernes årsplaner op til årsnormen på 1680 timer, således at de ikke risikerer at lærerne kommer i undertid. Når skolerne allerede ved skoleårets start har planlagt lærerne tæt på deres årsnorm, betyder akkorderne, aktivitetsudsvingene, eksamen samt øvrige uforudsete hændelser som sygdom og barselsorlov, at lærerne ofte får overarbejde, for at skolerne fortsat kan udbyde de efterspurgte kurser og uddannelsesforløb. Herudover er lærere ved EUD-uddannelserne underlagt ufleksible regler i ansættelsesbekendtgørelsen for de tjenestemandslignede ansatte lærere på EUD-uddannelserne. Når merudgiften på overarbejde samtidig gennemsnitligt er ca. 21 kr. pr time, betragter erhvervsskolerne umiddelbart overarbejde som den billigste og letteste måde at håndtere udsvingene i uddannelsesaktiviteterne, fordi alternativet hertil enten er dyre nyansættelser eller dyr undertid. Samspillet mellem erhvervsskolernes eksterne rammer gør det derfor vanskeligt fuldstændigt at undgå overarbejde på erhvervsskolerne, hvilket især gælder for lærere på EUD-uddannelserne. 13

14 3.0 Lærernes karakteristika og overarbejde I dette afsnit undersøges om karakteristika ved lærerne påvirker overarbejde på erhvervsskolerne. Analysen tager udgangspunkt i statistiske data, og vil i enkelte tilfælde suppleres med data fra Moderniseringsstyrelsens interviews med ledere fra fem erhvervsskoler. Følgende karakteristika ved lærerne vil blive undersøgt i relation til overarbejde: Alder, køn og overarbejde Uddannelsesniveau og overarbejde Personaleomsætning og overarbejde Fravær og overarbejde 3.1 Alder, køn og overarbejde I undersøgelsen indgår lærerårsværk fordelt på 69 erhvervsskoler. Blandt disse er der 36,4 pct. kvinder og 63,6 pct. mænd. Fokuseres der på erhvervsskolelærernes aldersfordeling er ca. 78 pct. af erhvervsskolelærerne over 40 år, mens 46 pct. er over 50 år. Tabel 3.1.1: Gennemsnit af genetillæg og samlet løn fordelt på køn og alder Alder Kvinde Årsværk Mand Årsværk Kvinde Gennemsnit Overarbejde Mand Gennemsnit Overarbejde Kvinde Gennemsnit Samlet løn Mand Gennemsnit Samlet løn Kvinde Pct. overarbejde af den samlede gennemsnitsløn Mand Pct. overarbejde af den samlede gennemsnitsløn ,02 0, ,06 4, ,86 6, ,19 7, * ,02 8, * * ,85 9, * ,67 8, * ,37 7, ,17 4, ,65 3,17 I alt ,16 7,49 Kilde: FHD, 1. kvartal Den gennemsnitlige erhvervsskolelærer oppebærer i 1. kvt en samlet løn på kr. pr. år 12. Det gennemsnitlige årlige udbetalte overarbejde for en erhvervsskolelærer er kr. Årligt får mandlige erhvervsskolelærere i gennemsnit udbetalt kr. mere i overarbejde end kvindelige erhvervsskolelærere. Forskellen mellem mandlige og kvindelige lærere svarer til 0,3 pct. af den samlede gennemsnitlige lønsum, hvilket ikke indikerer, at der er større kønsforskelle i relation til mængden af udbetalt overarbejde. Fokuseres der på lærernes alder ses der af tabel 3.1.1, at det er aldersgruppen mellem år, der har mest overarbejde både i forhold til mængden af udbetalt overarbejde og i forhold til overarbejdets 12 Yderligere informationer om data og den kvantitative metode kan ses af bilag 1. 14

15 procentvise andel af lønsummen. Dette gælder både mænd og kvinder. Det er altså de erfarne lærere mellem år, der som lærergruppe har mest overarbejde. Gruppen udgør godt 64 pct. af samtlige lærere. I tabel ses det, at overarbejdet næsten halveres, når lærerne fylder 60 år. Faldet skyldes, at lærere over 60 år har mulighed for at blive omfattet af 60-års reglen. 60-års reglen er en seniorordning, der betyder, at lærernes arbejdstid nedsættes med 175 timer årligt. Såfremt en lærer er omfattet af 60-års reglen, kan der ikke udbetales overarbejde. De interviewede skoler bekræfter, at det er de erfarne lærere, der typisk har mest overarbejde. Skolerne begrunder blandt andet dette med, at den erfarne lærer i kraft af sin erfaring og livssituation kan have/ønsker mere overarbejde. Desuden har denne gruppe lærere typisk den påkrævede erfaring til at påtage sig ekstra opgaver af mere udviklingsorienteret art. 3.2 Uddannelsesniveau og overarbejde I analysen skelnes mellem tre uddannelsesniveauer: Erhvervsuddannelser (EUD), gymnasialt niveau (hhx og htx) samt arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Figur viser erhvervsskolelærernes opdeling på de tre uddannelsesniveauer. Der er ca. 61 pct. EUD-lærere, 33 pct. lærere på gymnasialt niveau og 6 pct. AMU-lærere. De tre lærergrupper har den samme arbejdstidsaftale og honoreres derfor ens for overarbejde. Figur 3.2.1: Fordeling af antal årsværk fordelt på uddannelsesniveau AMU EUD-niveau Gymnasialt niveau Kilde: FHD, 1. kvt Tabel viser, at der er en markant forskel i udbetaling af overarbejde mellem lærergrupperne på de tre uddannelsesniveauer. Det gennemsnitlige udbetalte overarbejde er højest på det gymnasiale niveau og lavest på AMU. En gennemsnitlig gymnasial erhvervsskolelærer har således 9,4 pct. af sin løn i 15

16 overarbejde svarende til kr. En gennemsnitlig AMU-lærer får udbetalt 3,2 pct. af sin løn svarende til kr. Tabel 3.2.1: Gennemsnitsløn, gennemsnitligt genetillæg og genetillæg i procent af samlet løn fordelt på uddannelsesniveau Variabel /Uddannelsesniveau AMU EUD Gymnasialt niveau Gennemsnitligt overarbejde i kr Gennemsnitligt samlet løn i kr Overarbejde i pct. af samlet løn 3,2 6,4 9,4 Kilde: FHD, 1. kvt Forskellen i udbetalt overarbejde mellem en AMU-lærer og en gymnasial lærer er årligt på godt kr. pr. årsværk, mens den mellem en EUD-lærer og en gymnasial lærer årligt er ca kr. pr. årsværk. Figur viser, at lærere ved de tre uddannelsesniveauer på erhvervsskolerne alle får udbetalt væsentligt mere overarbejde sammenlignet med udbetalingen af overarbejde i staten som helhed. Figur 3.2.2: Udbetalt overarbejde i pct. af samlet løn fordelt på uddannelsesniveau sammenlignet med staten som helhed 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 AMU EUD-niveau Gymnasialt niveau Staten som helhed Kilde: FHD, 1. kvt I afsnit 2 er beskrevet, hvordan erhvervsskolernes aktiviteter er efterspørgselsreguleret, hvilket giver udfordringer i forhold til planlægning af lærernes arbejdstid. De interviewede skoler giver udtryk for, at det først og fremmest er deres EUD- og AMU-niveau, der påvirkes af aktivitetsudsving i løbet af året (jf. afsnit 2). 16

17 Derimod har det erhvervsgymnasiale område ikke større planlægningsmæssige udfordringer sammenlignet med andre skoleområder. Planlægningsmæssige udfordringer synes derfor ikke at forklare det høje niveau af overarbejde på det gymnasiale niveau. 3.3 Personaleomsætning og overarbejde I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem personaleomsætning blandt lærerne og overarbejde på erhvervsskolerne. I 2010 var statens samlede personaleomsætning på 11,1 pct. Blandt erhvervsskolelærere var den samlede personaleomsætning i ,3 pct. 13. Erhvervsskolerne har altså en væsentligt lavere personaleomsætning end den gennemsnitlige personaleomsætning i staten. For at undersøge om der kan være en sammenhæng mellem erhvervsskolelærernes personaleomsætning og overarbejde på den enkelte erhvervsskole, er der foretaget en analyse, der sammenholder personaleomsætningen med mængden af overarbejde på den enkelte erhvervsskole (målt i kr.). Der er en mindre negativ sammenhæng (korrelationskoefficient på -0,22 14 ), hvilket betyder, at der er en svag tendens til, at desto mere en skole udbetaler i overarbejde desto mindre personaleomsætning. En analyse af alder og personaleomsætning viser, at der er en lidt højere personaleomsætning blandt lærere under 40 år, hvor personaleomsætningen er på 8,5 pct. i forhold til gennemsnittet på 7,3 pct. og noget højere for lærere under 35, hvor den er på 9,3 pct. 15. Det betyder, at det primært er de unge erhvervsskolelærere, der skifter job. Jævnfør afsnit 3.1 er det de unge lærere der har mindst overarbejde. Dette kan forklare den negative sammenhæng mellem overarbejde og personaleomsætning. 3.4 Fravær og overarbejde I dette afsnit undersøges, om et højt sygefravær blandt erhvervsskolelærerne er en faktor, der påvirker erhvervsskolernes niveau af overarbejde. Særligt andelen af langtidsfravær kan påvirke mængden af overarbejde, da det oftest medfører mere arbejde til de resterende medarbejdere. Først er der undersøgt fravær i forhold til staten som helhed. Sammenligningsgrundlaget er både den samlede mængde arbejde og langtidsfravær 16. Herefter undersøges sammenhængen mellem langtidssygdom og overarbejde. Figur viser, at erhvervsskolelærernes sygefravær er faldet en anelse i perioden, men at der ikke er sket markante udsving. Det ses endvidere, at fraværet for lærere ved erhvervsskolerne systematisk er mindre end for staten som helhed for perioden 2008 til Mest markant er 2010 hvor erhvervsskolelærerne har 2,1 fraværsdage mindre end det gennemsnitlige fravær i staten. Der er altså sammenlignet med staten generelt et lavt sygefravær på erhvervsskolerne. 13 Kilde: ISOLA. Der er anvendt data for hele For yderligere metodiske oplysninger se Bilag 1 om personaleomsætning og overarbejde. 14 Korrelationen kan forklare sammenhæng mellem to variable og hvor meget de er relaterede. Korrelationskoefficienten ligger mellem 1 og -1, hvor korrelationskoefficienten er lig 1 betyder det, at der er en direkte positiv sammenhæng, mens -1 betyder en direkte negativ sammenhæng. 15 For at teste alder og personaleomsætning er der testet på individniveau. Opgørelsesmetoden følger stadig den i ISOLA anvendte opgørelsesmetode. 16 I afsnittet anvendes eget fravær og fravær samt sygefravær synonymt. 17

18 Figur 3.4.1: Fravær på erhvervsskolerne sammenholdt med fravær på hele statens område i perioden Eget fravær i dage ,5 8,9 8,7 7,1 7,2 6, Lærere ved erhvervsskoler Staten Kilde: ISOLA. Figur viser opdelingen mellem kort- og langtidssygdom på erhvervsskoleområdet og i staten. Det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af kort- og langtidsfravær på erhvervsskolerne var i ,6 dage. Figur viser, at de 6,6 dage er fordelt således, at de 4,0 dage kan henføres til korttidsfravær, mens 2,6 dage kan henføres til langtidsfravær. For staten er de samme tal 5,7 dages korttidsfravær og 2,9 dages langtidsfravær. Der er derfor mere langtidsfravær i staten end på erhvervsskolerne. 18

19 Figur 3.4.2: Eget fravær for erhvervsskolerne og staten opdelt i sygedage der gennemsnitligt kan henføres til kort- og langtidsfravær i 2010 Eget fravær i dage 6 5, ,6 2,9 1 0 Erhvervsskolerne Korttidsfravær Staten Langtidsfravær Note: Langtidsfravær er defineret som sygdomstilfælde på længere end 30 dage. Antal fraværsdage er opgjort på baggrund af det samlede antal fraværsdage. Kilde: ISOLA. Samlet set indikerer analysen, at fravær blandt erhvervsskolelærerne ikke påvirker overarbejdet på erhvervsskolerne mere end på andre statslige områder Det kan dog ikke afvises, at fravær på erhvervsskolerne kan generere mere overarbejde end på andre områder i staten. Dette skyldes arbejdstidsreglerne, hvor der tildeles en fast faktor for undervisning og forberedelse som kompenseres fuldt ud ved fravær. På det øvrige arbejdsmarked vil der være tid, hvor den tabte arbejdstid ved fravær reelt reduceres eksempelvis mødetid, frokost, sparring med kollegaer eller ved at kollegaer varetager hele eller dele af den fraværendes medarbejders arbejde. 19

20 4.0 Institutionsspecifikke vilkår og overarbejde I dette afsnit undersøges, om institutionsspecifikke vilkår ved erhvervsskolerne påvirker overarbejdet på erhvervsskolerne. Analysen tager som afsnit 3 udgangspunkt i statistiske data og vil i enkelte tilfælde suppleres med data fra Moderniseringsstyrelsens interviews med ledere fra fem erhvervsskoler. Følgende institutionsspecifikke vilkår vil blive undersøgt i relation til overarbejde: Geografi og overarbejde Skolestørrelse og overarbejde Skoletype og overarbejde. 4.1 Geografi og overarbejde I nedenstående undersøges, om der er sammenhæng mellem erhvervsskolernes geografiske placering og niveauet af overarbejde. Der undersøges to forhold. For det første om der er en regional forskel, og for det andet om erhvervsskoler uden for storbyerne har mere overarbejde end skolerne i storbyerne. Det gennemsnitlige udbetalte overarbejde på erhvervsskoler er kr. Tabel viser, at erhvervsskolerne i Region Midtjylland og Nordjylland i gennemsnit udbetaler overarbejde pr. lærer, der er tæt på landsgennemsnittet. Erhvervsskolerne i Region Sjælland og Region Syddanmark adskiller sig ved gennemsnitligt at udbetale ca kr. mere i overarbejde pr. lærer end landsgennemsnittet, mens erhvervsskolerne i Region Hovedstaden adskiller sig ved i gennemsnit at udbetale ca kr. mindre i overarbejde pr. lærer end landsgennemsnittet på kr. Tabel 4.1.1: Nøgletal for antal ansatte og overarbejde fordelt på regioner Variabel / region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle regioner Antal ansatte Procent ansatte 20,3 16,1 26,7 25,0 11,9 100 Procent af samlet lønsum 19,9 16,4 27,0 25,0 11,8 100 Overarbejde pr. medarbejder i gennemsnit Gennemsnitlig samlet løn Procent af den samlede lønsum 5,3 8,4 8,3 7,3 7,7 7,4 Kilde: FHD, 1. kvt Erhvervsskolerne i Region Hovedstaden udbetaler mindst overarbejde, mens erhvervsskolerne i Region Sjælland udbetaler mest overarbejde. Forskellen i mellem erhvervsskolerne i de to regioner er på godt kr. i gennemsnit pr. lærerårsværk. Den primære årsag til at der udbetales mindst overarbejde i Region Hovedstaden er, at to af regionens største skoler Niels Brock Handelsskole og TEC kun udbetaler hhv. 3,7 og 3,9 pct. i gennemsnit pr. lærer af den samlede lønsum i overarbejde. Skolerne udgør tilsammen 36 pct. af regionens erhvervsskolelærere og trækker derfor gennemsnittet ned. 20

21 De enkelte regioner dækker over forskellige områder med både større og mindre byer. Der er derfor undersøgt, om der er en forskel i overarbejde mellem institutioner i de store byer (København, Aarhus, Aalborg og Odense) og områder med mindre tæt befolkning. København er beskrevet ovenfor, hvor to store skoler trækker niveauet af overarbejde ned. Undersøges de store erhvervsskoler i de øvrige storbyer, er der dog ikke samme mønster. I Odense udbetaler eksempelvis Syddansk Erhvervsskole 8,8 procent af deres samlede løn i overarbejde. I Aarhus har Aarhus Tech og Aarhus Købmandsskole udbetalt hhv. 7,2 og 11,5 pct. i overarbejde. I Aalborg er billedet det samme, hvor Tech College Aalborg og Handelsskolen Aalborg udbetaler hhv. 7,7 og 14,3 pct. i overarbejde. 18. I nedenstående tabel er det gennemsnitlige niveau af overarbejde på erhvervsskolerne i umiddelbar nærhed af København, Aarhus, Odense og Ålborg blevet undersøgt, og sammenlignet med det gennemsnitlige overarbejde på erhvervsskolerne i den resterende del af landet. Lønniveauer, antal institutioner samt størrelse i antallet af årsværk fremgår også af tabellen. Dette er gjort for at undersøge eventuelle forskelle mellem storbyområder og skoler uden for storbyerne. Tabel 4.1.2: Årsværk, antal skoler, gennemsnitligt overarbejde pr. årsværk og størrelse for erhvervsskoler i provins og storbyer. Provins Storby Hovedtotal Sum af Årsværk Antal af Skoler Gennemsnitligt overarbejde pr. årsværk Gennemsnitsløn pr. årsværk Gennemsnitsstørrelse pr. institution 119,8 304,4 149,2 Kilde: Moderniseringsstyrelsens egne beregninger på baggrund af tal fra FHD 1. kvt Tabel viser, at der ikke er nævneværdig forskel mellem erhvervsskoler i de store byer og uden for de store byer. Dette kunne tyde på, at der derfor ikke er rekrutteringsvanskeligheder uden for de store byer. Hvis der havde været markant forskel i overarbejdet i og uden for de store byer, kunne det have indikeret eventuelle rekrutteringsvanskeligheder. Adspurgt om rekrutteringsmuligheder bekræfter lederne fra de interviewede skoler, at de ikke oplever generelle rekrutteringsproblemer. 18 Se alle erhvervsskolers niveau af overarbejde i bilag 2. 21

22 4.2 Skolestørrelse og overarbejde I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem erhvervsskolernes størrelse og deres mængde af overarbejde. Det undersøges nedenfor, om der eksisterer en statistisk sammenhæng mellem størrelsen på skoler målt på antallet af lærerårsværk og overarbejde. Figur viser sammenhængen mellem erhvervsskolernes størrelse i antal lærerårsværk og deres gennemsnitlige udbetalte overarbejde. Figur 4.2.1: Sammenhæng mellem overarbejde og lærerårsværk pr. skole Gnst. genebetaling Antal lærerårsværk Kilde: FHD, 1. kvt Koalitionsanalysen viser, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem skolestørrelse og overarbejde. Det ses dog, at overarbejdet ved skoler over 300 årsværk er mindre varierende end ved skoler med mindre end 300 årsværk. 19. De interviewede ledere bekræfter, at det efter deres opfattelse ikke er skolestørrelsen, der påvirker erhvervsskolernes niveau af overarbejde. 19 Der findes en korrelationskoefficient på -0,04. 22

23 4.3 Skoletype og overarbejde De erhvervsskoler der er medtaget i analysen, kan inddeles i fire skoletyper: Handelsskoler, tekniske skoler, kombinationsskoler og AMU-centre 20. Tabel viser, at der er flest handelsskoler og færrest AMU-centre. AMU-centrene skiller sig yderligere ud ved, at være de mindste målt i årsværk og have det laveste niveau af overarbejde. Tabel 4.3.1: Antal skoler, sum af årsværk, gennemsnitsårsværk, gennemsnitsløn pr. årsværk, overarbejde og overarbejde i pct. pr. årsværk fordelt på skoletype. Data AMU Handelsskole Kombinationsskole Teknisk Skole Hovedtotal Antal skoler Sum af Årsværk Gennemsnitsårsværk 64,0 111,4 185,6 186,9 149,2 Gennemsnits løn pr. årsværk Overarbejde pr. årsværk Overarbejde pct. pr. årsværk 2,6 9,6 7,1 6,1 7,4 Kilde: Moderniseringsstyrelsens egne beregninger på baggrund af tal fra FHD 1. kvt Tabel viser, at der udbetales markant mest overarbejde på handelsskolerne. En handelsskolelærer får i gennemsnit udbetalt 9,6 pct. af sin løn i overarbejde. Dette svarer til, at hver handelsskolelærer i gennemsnit pr. år får udbetalt kr.. Sammenlignes handelsskolelærerne med en AMU-lærer får handelsskolelæreren ca. 4,5 gange mere i gennemsnit svarende til ca kr. pr. år. Forskellen er hhv. 1,7 og 1,4 gange højere på en handelsskole end på en teknisk skole og en kombinationsskole. 21 På baggrund af de ovenstående data må det konkluderes, at der er systematisk sammenhæng mellem skoletype og mængden af overarbejde. Handelsskolerne skiller sig ud med et højt niveau af overarbejde, mens AMU adskiller sig med et lavt niveau af overarbejde. Hvorfor det netop er handelsskolerne, der har et så højt niveau af overarbejde, kan umiddelbart ikke forklares af ovenstående analyse. Der synes ikke på samme måde, som ved de tekniske EUD-uddannelser, at være sæsonpræget arbejde for de virksomheder, der har elever fra handelsskolernes EUDuddannelser. Samtidigt er der på den gymnasiale uddannelse (hhx) ikke samme udfordringer med planlægningen som på EUD-forløb. Flere af de interviewede skoler forklarer, at der heller ikke burde være udfordringer med smalle indgange på handelsskolerne, da lærerne kan undervise i mange af de udbudte fag og derfor kan flyttes rundt på de forskellige uddannelsesretninger. Det synes derfor ikke at være planlægningsmæssige årsager, der kan forklare det høje niveau af overarbejde på handelsskolerne. 20 De nærmere definitioner af skoletyper kan findes i bilag 1 21 Forskellen i mængden af overarbejde mellem skoletyper kan muligvis forklares ved fordelingen af lærere på uddannelsesniveau. Det ligger dog uden for denne undersøgelses rammer at undersøge relationen mellem uddannelsesniveau og skoletype. 23

24 5.0 Ledelse I dette afsnit undersøges om ledelsens ageren påvirker lærernes niveau af overarbejde på erhvervsskolerne. Analysen tager udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens interviews med ledere fra fem erhvervsskoler. I afsnittet vil følgende forhold blive beskrevet: Ledelse, overarbejde og økonomi Ledelse, overarbejde og de lokale muligheder i arbejdstidsaftalen Ledelsens strategiske tilgang til arbejdet med at nedbringe overarbejde Erhvervsskolernes (overarbejds)kultur 5.1 Ledelse, overarbejde og økonomi Kendetegnet for samtlige af de interviewede ledere er, at de umiddelbart agerer økonomisk rationelt i relation til overarbejde. Lederne kender regnestykket, der fremgår af afsnit 2.4, og de ved derfor, at en overarbejdstime er væsentlig billigere end en undertime. Set i et økonomisk perspektiv tildeler lederne derfor hellere overtid frem for at risikere, at nogle lærere kommer i undertid. Man kan aldrig ramme de 1680 timer, derfor handler øvelsen om, at ramme inden for 80-timers intervallet Citat skole med lavt overarbejde Overtimer skal begrænses undertimer under 80 timer må slet ikke eksistere det er alt for dyrt Citat skole med lavt overarbejde Alternativet til overarbejde er som bekendt nyansættelser. I relation hertil er samtlige ledere også økonomisk bevidste, og ansætter nødigt nye medarbejdere, førend de er helt sikre på, at de har et reelt behov for en ny lærer. Dette skyldes blandt andet de generelt høje startomkostninger ved nyansættelser. Når de interviewede erhvervsskoler betragter overarbejde i et økonomisk perspektiv, har de således tendens til at vælge den løsning, der er billigst og bedst kan betale sig. 5.2 Ledelse, overarbejde og de lokale muligheder i arbejdstidsaftalen Undervisningsministeriet har i 2010 kortlagt lærernes arbejdstid på erhvervsskolerne 22. Undersøgelsen viser, at lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser årligt underviser ca. 25 pct. af lærerens 1680 årlige timer. Forberedelsen udgør ca. 29 pct. af lærernes arbejdstid. I de resterende ca. 46 pct. af tiden varetager lærerne andre opgaver som opgaveretning, eksamensarbejde, øvrige opgaver mv. Lærerne på EUD-uddannelserne underviser i ca. 33 pct. af deres arbejdstid, mens forberedelse udgør ca. 27 pct. af EUD-lærernes arbejdstid. Af de resterende ca. 40 pct. af arbejdstiden går langt størstedelen til øvrige opgaver, mens en mindre del går med pauser, eksamensarbejde og opgaveretning. Erhvervsskolelærernes arbejdstidsaftale fastsætter ikke en faktor til forberedelse af undervisning, som tilfældet er på eksempelvis de almene gymnasier. I stedet skal ledelsen og TR aftale principper for tildeling af forberedelsestid til undervisning, mens det er ledelsen, der fastsætter den konkrete forberedelsestid. Da arbejdstidsaftalen skal kunne rumme undervisning for AMU-kurser, EUD- 22 Undervisningsministeriet; Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder En analyse af lærernes samlede arbejdstid. September Udarbejdet af Pluss Leadership 24

25 undervisning og de erhvervsgymnasiale uddannelser, er der fastsat et interval til forberedelse på mellem 13 og 126 minutter pr. 60 minutters undervisning. På fire af de fem interviewede erhvervsskoler har ledelsen i samarbejde med TR aftalt en fast akkord til forberedelse for alle typer af undervisning uanset lærerens erfaring, fag eller undervisningsform. Det er alene mellem uddannelsesniveauerne, at forberedelsesfaktoren varierer. En enkelt af de interviewede skoler med lavt overarbejde har differentieret forberedelsen på deres EUD uddannelser, hvilket ifølge ledelsen har været medvirkende til, at skolen har fået nedbragt niveauet af overarbejde. De fleste af de interviewede ledere mener, at særligt forberedelsesfaktoren på det gymnasiale niveau genererer overarbejde, fordi den i visse fag eller for visse lærere er for høj og ikke afspejler den reelle tidsanvendelse. De interviewede lederes primære argument i forhold til ikke at differentiere forberedelsestiden er, at de står alene over for lærerne, TR og lærernes fagforeninger. De peger på organisationerne som den største hindring for lokalt at give lærerne en differentieret forberedelsestid. Hvis lederne ønsker at indføre en differentieret forberedelse uden, at organisationen og den lokale TR er enig heri, oplever lederen, at lærerne bliver sure og meget lidt samarbejdsvillige. Derfor opgiver lederne af hensynet til skolens drift. Lederne fra de to interviewede skoler med et højt niveau af overarbejde lægger desuden vægt på, at forberedelsesfaktoren på de erhvervsgymnasiale uddannelser er et konkurrenceparameter i forhold til det almene gymnasium. Derfor er lederne ikke interesserede i at nedsætte faktoren til trods for, at de giver udtryk for, at forberedelsesfaktoren i nogle fag og til nogle lærere er for høj i forhold til lærernes faktiske tidsanvendelse. Når læreren varetager øvrige opgaver, der ikke er undervisning og forberedelse, er det ledelsen, der efter drøftelse med TR, fastsætter principper for tiden til den konkrete opgave. Enten kan ledelsen fastsætte en akkord, eller lærerne kan honoreres med medgået tid. Øvrige opgaver kan blandt andet være udviklingsarbejde, tillidsrepræsentantarbejde, lektiecafeer, lærermøder mv. Enkelte af de interviewede ledere fremhæver, at akkorderne til øvrige opgaver er for høje og peger derfor på, at dette er årsag til en del af overarbejdet. I stedet for akkorder til bestemte opgaver kan ledelsen, efter drøftelse med TR, fastsætte, at læreren får medgået tid til den konkrete opgave eller funktion. Hvis der afregnes efter medgået tid, vil læreren hverken få mere eller mindre tid til arbejdsopgave, end læreren har behov for. Det kan derfor undre, at skolerne ikke i højere grad anvender medgået tid. For at give et billede af hvor mange timer en erhvervsskolelærer kan arbejde på et år, er der foretaget en analyse af de 50 lærere, der har mest overarbejde 23. Hos de to lærere, der er hhv. nummer 1 og nummer 50 på listen, er antallet af overarbejdstimer hhv og 900 årlige overarbejdstimer 24. Det betyder, at læreren med mest overarbejde i gennemsnit har arbejdet 80,5 timer om ugen eller 16,1 timer om dagen 25. Læreren, der er nummer 50 på listen, har i gennemsnit arbejdet næsten 57 timer om ugen eller 11,4 timer om dagen. Beregningerne tager udgangspunkt, i at der er 45,4 arbejdsuger på et år. Oftest er 23 Tal fra ISOLA i 1. kvt Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase Personopslag 25 Når der tages udgangspunkt i en årsnorm på 1680 timer svarende til 45,4 arbejdsuger med i alt fem arbejdsdage pr. uge. 25