TAL PÅ VEJEN. Ungdoms- og uddannelsesvejledning. UU Esbjerg. Esbjerg Kommune

Transkript

1 2013 TAL PÅ VEJEN Ungdoms- og uddannelsesvejledning UU Esbjerg Esbjerg Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning.side 3 UU anno side 4 Fællesskabsvejledningsdage i 8. og 10. klasse Introugen-5. dagen for 8. klasse Ung til Ung vejledning Kursus for udskolingslærerne Uddannelsesmessen Mobication Hands on FTU-tal for uddannelsesvalget i perioden 2012 til 2013 side 9 FTU-tal i perioden 2012 til 2013 på de enkelte skoler side 10 Frafald og omvalg af uddannelse på de enkelte skoler i 9. klasse side 16 Frafald og omvalg af uddannelse på de enkelte skoler i 10. klasse.side 19 Uddannelsesparathedsvurderingen 2013.side 21 Uddannelsesvalget for specialklasserne 2013 side 22 Status på STU i UU Esbjerg side 23 Status på EGU i UU Esbjerg side 24 Overgangsfrekvenser side % målsætningen profilmodellen.side % målsætningen profilfigur..side 27 Frivillig brobygning 9. og 10. klasse. side 30 Uddannelsesstatus for de gymnasiale uddannelser.side 34 Uddannelsesstatus på unge i UU Esbjergs regi januar side 35 Forberedende og udviklende aktiviteter for årige side 36 Forberedende og udviklende aktiviteter for årige side 38 2

3 Indledning Velkommen til den første årsrapport 2013 fra UU Esbjerg. Vi har med Tal på vejen ambitioner om at give et indblik i, hvorledes uddannelsesvalget og de unges færden efter afsluttet grundskole er. Tal på vejen henvender sig primært til interessenter på ungeområdet, ungdomsuddannelserne, vores samarbejdspartnere i kommuner, Jobcentre m.m.. Tal på vejen skal endvidere klæde vores vejledere på til at bruge den i deres daglige gang på skoler, ungdomsuddannelser jobcentre etc. Vores håb er, at talmaterialet vil blive læst, diskuteret og kommenteret både internt og eksternt. Det statistiske talmateriale, som ligger til grund for denne publikation, er trukket fra UU Esbjergs egen database, som dækker unge, der går i grundskole i Esbjerg Kommune og unge mellem grundskolen og det 30. år, som har bopæl i Esbjerg kommune. Med Tal på vejen præsenteres lokale og aktuelle tal, der dels beskriver de unges uddannelsessituation i området og dels beskriver indsatsen og arbejdet med de unge i UU Esbjerg. Tal på vejen indeholder en kort beskrivelse af de nye vejledningstiltag UU Esbjerg har gennemført i 2013, evalueringer af grundskolevejledning og brugerevaluering fra brobygningsforløbene. Endvidere kan hver enkelt skole, som noget nyt se hvilket uddannelsesønske skolens elever har i skoleåret samt hvordan det er gået videre med elevernes uddannelsesønsker, når de skal realiseres. UU Esbjerg arbejder intensivt på at nå 95 % målsætningen. Blandt andet derfor er vi flyttet sammen med Ungeindsatsen Jobcentret i UddannelsesHuset fra 1. januar, således at vi kan intensivere vores samarbejde omkring unge fra 8. klasse og op til 30 år, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse. Giver Tal på vejen anledning til spørgsmål eller forslag, er vi meget interesserede i tilbagemeldinger. God fornøjelse med Tal på Vejen Leder Finn Lambek Souschef Marianne Kent Christensen 3

4 UU anno 2013 UU anno 2013 Vejledningsopgaven og jobbet som UU vejleder i Esbjerg har forandret sig i Det betyder, at UU Esbjerg organisatorisk har udviklet sig og måden, vi løfter vejledningsopgaverne på, har flyttet sig. I 2013 har vi sat flere nye projekter og initiativer i søen, som alle har det fælles mål at få flere unge i uddannelse med fokus på 95 % målsætningen. Vejledning i grundskolen har opstartet og implementeret følgende nye vejledningstiltag: Fællesskabsvejledningsdage i 8. og 10. klasse Fællesskabsvejledningsdagen for 8. og 10. klasserne foregår på grundskolen i efteråret, hvor UU-vejlederne planlægger en hel vejledningsdag med aktiv deltagelse af klasselærerne. Formålet er, at eleverne tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmulighederne, får et øget selvkendskab i forhold til eget uddannelsesvalg og opnår en forståelse for værdien af deres skolegang samt det at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dagene består af både foredrag fra unge i uddannelse, vejledning i uddannelsessystemet og uddannelsesvalget, selvkendskabsworkshops og fællesskabsvejledning, hvor eleverne er inddelt i mindre grupper. Klasselærerne giver udtryk for, efter fællesskabsvejledningsdagene, at de får en mere nuanceret indsigt i de unges uddannelsesønsker. Klasselærerne kan, med fundament i fællesskabsvejledningsdagen, fremadrettet arbejde videre med de enkelte elevers faglige, personlige og sociale kompetencer også i relation til elevernes fremtidige uddannelsesvalg. Ud fra den elektroniske, anonyme elevevaluering næste side ses det, at eleverne har taget godt imod vores nye vejledningstiltag. 4

5 Introugen - 5. dagen for 8. klasse. I forbindelse med introdagene afholder UU på 5. dagen en opfølgningsvejledningsdag for alle eleverne i 8. klasse. Formålet med 5. dagen på introforløbet er, at den enkelte elev arbejder med uddannelsesparathedsbegrebet og sine beslutningskompetencer i forhold til et kommende uddannelsesvalg. Eleverne skal opnå en forståelse for, at uddannelsesvalget er en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og muligheder. Der arbejdes med uddannelsesparathedsvurderingen, blandt andet via fællesskabsvejledning, hvor klasselæreren også deltager aktivt. Klasselærerne får i en anden kontekst suppleret deres viden omkring den unge, således at de fremadrettet arbejder videre med de enkelte elevers faglige, personlige og sociale kompetencer. Det sker i et samarbejde med forældrene, idet eleverne bliver foreløbig uddannelsesparathedsvurderet og laver en foreløbig uddannelsesplan. 5

6 Ung til Ung vejledning Ungdomsuddannelserne og UU Esbjerg indbyder i et samarbejde de unge i 8. klasse og deres forældre til en uddannelsesaften i forbindelse med deres introuge. De unge og forældrene får primært en orientering omkring, hvilke uddannelsesmuligheder der er i Esbjerg efter grundskolen, og hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Efterfølgende kan de unge og forældrene vælge mellem 11 uddannelsescaféer, der repræsenterer alle vores ungdomsuddannelser i Esbjerg- området. Cafeerne kører samtalerunder på 20 minutter, hvor en ung, som er i gang med uddannelsen, vil fortælle om blandt andet: Hvorfor de har valgt den uddannelse Hvad det vil sige at være uddannelsesparat til den uddannelse Hvad de gerne vil bruge uddannelsen til Hvordan det er at gå på uddannelsen Der deltager endvidere en studievejleder fra hver uddannelsesinstitution. Formålet er at opnå en helhedsorienteret vejledning og give de unge og forældrene mulighed for at reflektere over oplevelser, og erfaring, som har betydning for uddannelsesvalget og det at være uddannelsesparat til en given uddannelse. Kursus for udskolingslærerne Unge skal i højere grad se, at en erhvervsuddannelse er en attraktiv karrierevej. Derfor udbyder vi i et samarbejde med erhvervsuddannelserne en gratis kursuseftermiddag ( ) om året til alle udskolingslærerne i Esbjerg Kommune. Alle erhvervsskolerne vil ud fra hver deres uddannelse, give et mere nuanceret kendskab til og indsigt i erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur, jargon med mere, således at udskolingslærerne har en viden om de faglige, personlige og sociale krav, der venter eleverne, hvis de vælger at tage en erhvervsuddannelse. Udskolingskurserne afholdes på skift på erhvervsuddannelserne. Der er forskellige tematiseringer, unge fra erhvervsskolen deltager i workshops, og der er indlæg fra en udskolingslærer, hvor omdrejningspunktet er nytænkning i undervisningen. I år var temaet Projektuge omkring uddannelsesparathed. Uddrag af evaluering efter udskolingskurset viser med al tydelighed, at det nye tiltag er en succes. Derfor vil vi i et samarbejde med ungdomsuddannelserne i løbet af foråret melde den ny kursusdato ud til alle grundskolerne, således at kursusdagen kan indgå i skolernes planlægning af skoleåret

7 Uddannelsesmessen planlagt og udført af Sport & Event Park Esbjerg Messen Tjek på fremtiden er en mulighed for at få indspark til, hvilke veje man kan gå efter folkeskolen. Alle folkeskolens cirka 4500 elever fra 8., 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune har i efteråret deltaget på messen. Messen gav eleverne en mulighed for at blive klogere på de muligheder, der ligger foran dem efter folkeskolens afgangsprøve, idet der var 35 stande fra uddannelsesinstitutioner, efterskoler og virksomheder. Uddannelsesmessen var en stor succes. UU ønsker derfor, at det givtige samarbejde omkring uddannelsesmessen mellem virksomhederne i Esbjerg og ungdomsuddannelser og Sport & Event Park Esbjerg fortsætter. 7

8 Mobication Mobication fra grundskole til erhvervslivet ønsker at synliggøre erhvervsuddannelserne som grundlag for en attraktiv karrierevej for både stærke elever og elever, der har behov for hjælp/støtte. Mobication er mobile læringsforløb for unge i grundskolen i et samarbejde mellem grundskoler, erhvervsskoler og det lokale erhvervsliv. Undervisningen løftes via de mobile læringsforløb ud af skolens normale rammer over i erhvervsskolerne, og derved sættes lærernes undervisning - og elevernes læring ind i en ny kontekst. Det gøres primært for at synliggøre og afprøve fagenes anvendelighed på erhvervsuddannelserne og i erhvervslivet, således at eleverne oplever sammenhæng mellem grundskolens fag, det kommende uddannelsesvalg og arbejdsmarkedet. Mobication planlægges at blive implementeret i grundskolen fra næste skoleår. Det bliver meldt ud til skolerne i løbet af foråret. Hands On Projektet er et samarbejde mellem EUC Vest, Pædagogisk Udvikling, Nordre skole, Bakkevejens skole og Gørding skole samt UU Esbjerg. Det er et undervisningsforløb til unge fra 8. og 9. årgang, der ønsker at bruge både hænder og hoved. Formålet er, at Folkeskolen og Teknisk Skole ved fælles indsats får tilrettelagt og afprøvet nogle undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i at koble teori og praksis sammen. Gruppen af elever skal fortsat bevare deres motivation til skolen og skal have synliggjort kommende uddannelsesmuligheder, få gjort kravene til gennemførelse af forskellige uddannelser tydelige. Endelig skal overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne på Teknisk Skole Esbjerg alt andet lige, blive lettere. Undervisningsforløbet foregår i 8 uger, hvor eleverne laver praktiske opgaver i et projekt, hvor de samtidig får brug for at lære ting fra dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Undervisningen foregår dels på folkeskolen og dels på Teknisk Skole Esbjerg. Målgruppen er: Elever, der vil kunne profitere af en mere praksis-orienteret læringstilgang Elever, der er i risiko for at miste motivationen ift. den traditionelle skolehverdag Elever, der har svært ved at begå sig i en skoleverden, som er forholdsvis bogligt orienteret Elever, som kunne have stor glæde af nogle praktiske forløb og derefter koble denne praksis til teori eller omvendt Elever, der kunne have stor glæde af et øget kendskab til fremtidige uddannelsesmuligheder Eleven skal vurderes værende uddannelsesparat til EUD-området dvs. besidde eller forventes at kunne opnå de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer 8

9 FTU-tal for uddannelsesvalget i perioden 2012 til 2013 FTU står for den fælles tilmelding til ungdomsuddannelser, og viser, hvilke uddannelser afgangseleverne i 9.og 10. klasse tilmelder sig pr. 15. marts. Tallene viser uddannelsesvalgene for elever fra folkeskolerne i UU Esbjerg. Herunder ses det samlede uddannelsesvalg i UU Esbjerg 2012 og *) Dækker kategorierne Særligt tilrettelagte uddannelser (EGU og STU) og Øvrigt (herunder Ophold i udlandet, Produktionsskole, Andre uddannelser og Går ikke direkte i uddannelse). Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg på landsplan Der har været et støt fald i andelen af 9. og 10. klasse elever, som ønsker at fortsætte direkte på en erhvervsfaglig uddannelse. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 2001 var der 58,6 % af de elever, som forlod grundskolen, der ønskede en gymnasial uddannelse. I 2012 er andelen steget med 13,0 % til 71,6 %. Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 10. klasse, har været faldende i perioden I 2011 sås en lille stigning i andelen til 49,1 %, og i 2012 er den igen faldet lidt (48,8 %). 9

10 FTU-tal i perioden 2012 til 2013 på de enkelte skoler Herunder er de unges uddannelsesvalg fra 9. og 10. klasse angivet i forhold til hver enkelt skole, som UU Esbjerg er vejleder på. 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Frafald og omvalg af uddannelse på de enkelte skoler i 9. klasse Vi har undersøgt, hvor mange elever fra 9.klasse der har frafald/omvalg/afbrudt deres uddannelse i UU Esbjerg i perioden august 2012 til december Tallene er nuanceret således, at man kan se elevernes frafald/omvalg/afbrud på de enkelte skoler. 7 % af eleverne har inden for 1 ½ år haft frafald/omvalg/afbrud på en gymnasial uddannelse. Mens 9 % har haft frafald/omvalg/afbrud på EUD i løbet af det 1 ½ år 16

17 Herunder er de samme elevers frafald/omvalg/afbrud blevet facetteret. 219 elever, det vil sige 18 %, har kun haft 1 frafald/omvalg/afbrud. Mens 20 elever, det vil sige 2 %, har haft mere end et frafald/omvalg/afbrud. Igen er det elever i UU Esbjerg i perioden august 2012 til december 2013 Når vi ser på hvilke ungdomsuddannelser de samme elever har frafald/omvalg/afbrud fra i UU Esbjerg i perioden august 2012 til december Ser billedes således ud herunder: 17

18 18

19 Frafald og omvalg af uddannelse på de enkelte skoler i 10. klasse Vi har undersøgt, hvor mange elever fra 10.klasse der har frafald/omvalg/afbrudt deres uddannelse i UU Esbjerg i perioden august 2012 til december Tallene er nuanceret således man kan se elevernes frafald/omvalg/afbrud på de enkelte skoler. 14 % af eleverne har inden for 1 ½ år haft frafald/omvalg/afbrud på en gymnasial uddannelse. Mens 25 % har haft frafald/omvalg/afbrud på EUD i løbet af 1 ½ år. 19

20 Herunder er de samme elevers frafald/omvalg/afbrud blevet facetteret. 203 elever, det vil sige 39 %, har kun haft 1 frafald/omvalg/afbrud. Mens 42 elever, det vil sige 8 %, har haft mere end et afbrud. 20

21 Når vi ser på hvilke ungdomsuddannelser de samme elever har frafald/omvalg/afbrud fra i UU Esbjerg i perioden august 2012 til december Ser billedes således ud herunder. 21

22 Uddannelsesparathedsvurderingen 2013 Begrebet uddannelsesparathed kom ind i vores vejledningsverden i sommeren 2010 med en revision af vejledningsloven. Vi har i UU Esbjerg valgt, at vejlederne allerede i 8. klasse taler med elever og forældre om begrebet uddannelsesparathed og hvad det betyder at være uddannelsesparat. Alle elevers uddannelsesparathed vurderes i 8. klasse i forhold til deres uddannelsesønske i uddannelsesplanen. Set i lyset af, at det er vigtigt, at eleverne hurtigt bliver klar over, at deres uddannelsesparathed har betydning for deres videre færd i uddannelsessystemet. Skole og vejleder skal i et samarbejde igangsætte initiativer, således at de elever, der er ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, bliver afklaret og vælger en uddannelse, som matcher deres faglige, personlige og sociale forudsætninger. Uddrag af vejledningsloven omkring vurdering af uddannelsesparathed LBK nr 671 af 21/06/2010 Kapitel 1 c Vurdering af uddannelsesparathed 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5. Stk. 4. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den pågældende uddannelse, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Ungdomsuddannelsesinstitutionen foretager vurderingen efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering af elevens uddannelsesparathed træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget. I 2013 blev 39 elever vurderet ikke-uddannelsesparat af UU Esbjerg. Det er 2 % af alle eleverne i Esbjerg kommune. Ungdomsuddannelserne var enige i vores vurdering i 59 % af tilfældene. Vurderet ikke-uddannelsesparat af UU Af Uddannelsesinstitutionerne Enig Ikke enig STX HF HTX HHX EUD I alt

23 Status på specialklasserne september 2013 Tallene herunder viser uddannelsesvalgene for elever fra folkeskolens specialklasse. Specialklasser Gået ud af 9. og status pr. 1. september 2013 Status 9. kl. 10. kl. Forberedende og udviklende 4 3 aktiviteter 1 Andre ungdomsudd Erhvervsuddannelser Grundskolen Midlertidige aktiviteter Dækker arbejde, produktionsskole, AVU 2 STU 3 EGU 4 Specialklasse 5 Off. Forsørgelse, foranstaltninger efter Serviceloven 23

24 Status på STU i UU Esbjerg 2014 STU-uddannelsen er en 3-årig ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge med særlige behov mellem år. Uddannelsen tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, bl.a. unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge, der har fået en hjerneskade. Uddannelsen er således målrettet unge, der opfylder undervisningspligten, men som ikke har mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller en erhvervsgrunduddannelse, EGU. Tallene herunder viser et øjebliksbillede af status på STU elever januar 2014 STU elever januar 2014 i alt 259 Antal Procent Tilmeldte elever der afventer STU 4 1,5 Antal elever i gang Antal elever afsluttet 92 35,5 Antal elever der har afbrudt en STU 2 1 Fakta omkring STU uddannelsen på landsplan: elever var i gang med en STU ved udgangen af 2011 Bestanden af unge på STU er steget med 700 elever fra 2010 til 2011 Gennemsnitsalderen for dem, der var i gang ultimo året 2011, er 19,8 år. 62 % af dem er mænd og 38 % kvinder elever påbegyndte uddannelsen i Det er på niveau med antallet af elever, som startede på en STU i 2009 og 2010 I perioden har i alt elever fuldført en STU, heraf har 57 % fuldført i 2011 Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever afbrudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse Mere end en ud af tre unge, som er i gang med uddannelsen, er på førtidspension. Knap en ud af tre modtager kontanthjælp Omkring hver tredje elev på STU kommer fra specialskoler for børn 24

25 Status på EGU uddannelsen 2014 UU Esbjerg En erhvervsgrunduddannelse (EGU) varer to år og indeholder meget praktik og kun lidt teori. Forløbet kan sammensættes af uddannelsesdele fra forskellige skoleformer. EGU er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når en ung har gennemført EGU, giver det kvalifikationer, der kan bruges i et job på arbejdsmarkedet eller til at starte på en erhvervsuddannelse. En gennemført EGU giver eleven ret til optagelse i en A-kasse på dimittendvilkår. Tallene herunder viser et øjebliksbillede af status på EGU elever i UU Esbjerg januar 2014: EGU elever januar 2014 i alt 63 Antal Procent Tilmeldte elever i alt 4 6 Antal elever i gang Antal elever afsluttet Antal elever der har afbrudt en EGU 3 5 På landsplan ser status på EGU 2011 således ud: EGU elever i alt 2175 Antal Procent Tilmeldte elever i alt 14 0,6 Antal elever i gang Antal elever afsluttet Antal elever der har afbrudt en EGU 77 3,4 Hvis vi sammenligner os med Odense havde de 1/3 flere unge i gang i 2011: EGU elever i alt 97 i Odense Antal Procent Tilmeldte elever i alt 0 0 Antal elever i gang Antal elever afsluttet Antal elever der har afbrudt en EGU

26 Overgangsfrekvenser 2012 Elever gået ud af 9. klasse i juni Deres status april 2013 (uge 15). Skemaet er udtryk for personernes status det øjeblik statistikken blev udarbejdet, og ikke en varig tilstand. I gang med 10. kl. dækker over 10. andet, 10. folkeskole og kommunal ungdomsskole. Fremadrettede aktiviteter dækker over elever i 9. kl., specialundervisning eller forberedende og udviklende aktiviteter. Forberedende og udviklende aktiviteter er: ophold i udlandet, produktionsskole, VUC, arbejde, voksenspecialundervisning, højskole og andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU. Afsluttet, afbrudt, tilmeldt, ledig, midlertidige aktiviteter: Afsluttet betyder ikke, at hele uddannelsen er afsluttet, men kan fx dreje sig om et grundforløb i uddannelsen. Afbrudt betyder, at den unge er i vejledningsforløb. Tilmeldt betyder, at den unge er tilmeldt ungdomsuddannelse men ikke har påbegyndt den endnu. Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, orlov, sygdom, fritagelse for uddannelsespligt, og foranstaltning. 26

27 95 % målsætningen profilmodellen Andel af en årgang, der forventes at få en uddannelse Profilmodellens beskrivelse: En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives for hvert år ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start. Fremskrivningen gøres med den såkaldte profilmodel. Profilmodellen 2011 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Esbjerg Kommune Region Syddanmark Hele landet År Med ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse* Med ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse* Med ungdomsuddannelse Mindst en ungdomsuddannelse* ,7 % 87,2 % 81,8 % 86,0 % 82,1 % 86,0 % ,0 % 88,5 % 84,4% 88,3 % 84,6 % 88,4 % ,2 % 91,6% 87,4% 91,2% 87,5% 91,2% ,5 % 92,1 % 88,5 % 92,4 % 88,4 % 92,1 % *) Mindst en ungdomsuddannelse dækker over, at knap 4 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, uden at de først har gennemført en ungdomsuddannelse. 27

28 95 % målsætningen profilfigur Andel af en årgang, der forventes at få en uddannelse Profilfiguren viser, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, hvis de uddanner sig som alle andre årgange i det valgte profil år. Vær opmærksom på stigningerne mellem 2009 og 2011: 28

29 29

30 Profil modellens hovedresultater i Esbjerg kommune viser at der fra 2009 til 2011 er: en stigning i STU-uddannelserne fra 1,9 % til 2,8 % et fald i erhvervsuddannelser fra 54,2 % til 49,3 % en stigning på de gymnasiale uddannelser fra 63,5 % til 69,2 % en stigning på de videregående uddannelser fra 61,4 % til 68,9 % Hovedresultater på landsplan Andelen af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, er steget fra årgang 2010 til årgang 2011 for alle regioner. Forskellen mellem regionerne mindskes. 92 % af ungdomsårgang 2011 fra Region Syddanmark og Region Sjælland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til landsresultatet. Pigerne fra årgang 2011 i Region Nordjylland forventes at leve op til 95 % målsætningen. Pigerne i de øvrige fire regioner er tæt på at leve op til målsætningen med en andel på 94 % og tættere på end drengene. 91 % af drengene fra årgang 2011 for hver af regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse og 89 % af drengene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Pigerne af dansk herkomst fra årgang 2011 forventes at opfylde 95 % målsætningen for alle regioner på nær Region Hovedstaden, som er meget tæt på at opfylde den. Drengene haler ind på pigerne mht. andel, der forventes af opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. For ungdomsårgangene efter 2008 stiger andelen af drenge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, noget hurtigere end andelen af piger, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Forskellen i andelen af piger og drenge af ungdomsårgang 2011, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år er mindst for Region Midtjylland (3 %) og størst for Region Hovedstaden og Region Sjælland (5 %). 30

31 Frivillig brobygning 9. og 10. klasse Listen herunder er en opgørelse over de elever i 9. klasse, der har været i frivillig brobygning i efteråret 2013 i Esbjerg Kommune. Eleverne kommer fra UU Esbjerg, UU Varde, UU Vejen samt efterskolerne. Tabellen viser 9. klasse elevers brobygningsvalg fordelt på gymnasierne og erhvervsuddannelserne. I år har der i alt været 987 elever i frivilligt brobygningsforløb, en stigning på 116 elever i forhold til sidste år. Social og Sundhedsskolen har i år haft en markant tilgang på 137 %. Rybners STX har en stigning på 71 %.Rybners HHX har en stigning på 48 %. En del af eleverne har efterfølgende evalueret på brobygningsforløbene. Evalueringen indikerer generelt stor tilfredshed med brobygningsforløbene. Dog er der enkelte områder, hvor der er plads til forbedring. Uddraget er den samlede oversigt. UU har også en oversigt over evaluering fra de enkelte brobygningsforløb. 31

32 32

33 Listen herunder er en opgørelse over de elever fra folkeskolerne fra UU Esbjerg, UU Varde, UU Vejen samt efterskolerne, der i: 8. klasse var på introforløb i foråret klasse og 10. klasse var i brobygningsforløb i efteråret En del af eleverne har efterfølgende evalueret på brobygningsforløbene i 10. klasse. Evalueringen indikerer generelt tilfredshed med brobygningsforløbene. Dog er der enkelte områder, hvor der er plads til forbedring. Uddraget er den samlede oversigt. UU har også en oversigt over evaluering fra de enkelte brobygningsforløb. 33

34 34

35 Uddannelsesstatus for de gymnasiale uddannelser Danmarks statistik oplyser under befolkningens uddannelsesstatus, hvor mange unge i Region Syddanmark der er kommet i gang med en uddannelse efter endt gymnasial uddannelse. Tallene indikerer, at der i forhold til STX er 20 % af de unge fra 2004, som ikke er påbegyndt en uddannelse efter deres STX. Dog er dette tal for STX faldende. Det tyder på at de yngre gynmasiale årgange er blevet bedre til at påbegynde en uddannelse og færre har afbrudt. På de gymnasiale uddannelser HTX og HHX er der flere unge, der har fuldført en uddannelse end på STX. Og lidt færre unge der ej er påbegyndt. Hvilket indikerer, at unge, der tager en HHX og HTX, er tættere på arbejdsmarkedet end unge, der tager en STX. 35

36 Uddannelsesstatus på unge i UU Esbjergs regi januar 2014 Tallene herunder viser uddannelsesstatus på de unge mellem 16 år og 24 år. Tallene er et øjebliksbillede fra januar Antal elever Alder Andet en uddannelse Gennemført uddannelse Afbrudt uddannelse I gang med uddannelse Total Procentandel af elever på hver enkelt årgang Alder Andet end uddannelse Gennemført uddannelse Afbrudt uddannelse I gang med uddannelse O,3 96, ,5 37, ,5 31, ,8 26, ,5 19,5 Total 13 % 33 % 0,8 % 53,2 % 36

37 Forberedende og udviklende aktiviteter for årige Alle årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, som sigter mod, at den unge kan gennemføre en uddannelse. UU Esbjerg skal føre tilsyn med, at denne pligt overholdes. Uddrag af pligtbekendtgørelsen: Kapitel 1 Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv årige unge skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Stk årige unge, som er omfattet af undervisningspligten, jf. folkeskolelovens 32, eller går i 10. klasse, opfylder pligten efter stk. 1. Kommunens ansvar Fritagelse 7. Kommunalbestyrelsen kan efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage unge fra pligten efter 1, stk. 1, hvis kommunen konkret vurderer, at den unge som følge af sygdom, handicap eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at opfylde pligten efter 1, stk. 1, jf Tilsyn 8. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med at unges pligt efter 1, stk. 1, overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal løbende inddrage forældremyndighedens indehaver som led i tilsynet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give tilbud til unge, jf. 10 og 11, hvis den unge ikke overholder pligten efter 1, stk. 1, jf Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal orientere den unge og forældremyndighedens indehaver om konsekvenserne af manglende overholdelse af pligten efter 1, stk. 1, jf. lov om en børne- og unge-ydelse. 9. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet efter 8 træffe afgørelse om, hvorvidt pligten efter 1, stk. 1, er overholdt. Forinden der træffes afgørelse om, at pligten ikke er overholdt, skal kommunalbestyrelsen gøre betydelige bestræbelser for at sikre overholdelse af pligten og for at drøfte alternative muligheder for en uddannelsesplan med den unge og forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om manglende overholdelse af pligten efter 1, stk. 1, kan indbringes for Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses eller udbetales til den unge. UU Esbjerg har pligt til at følge op på, om den unge følger sin uddannelsesplan. Afbryder den unge sin uddannelse, kontakter UU Esbjerg den unge inden for 5 dage fra den dag, vi har fået at vide, at den unge ikke længere følger sin uddannelsesplan. Inden for 30 dage skal UU Esbjerg sammen med den unge finde ud af, hvad den unge skal i stedet for. 37

38 Tabellen herunder viser aktiviteten for unge mellem år, som endnu ikke er kommet i ordinær uddannelse. I UU Esbjerg arbejder vi med mange styringsredskaber i forhold til at opfylde 95 % målsætningen. I løbet af 2013 har vi haft kontakter til unge mellem 13 og op til 30 år. Kontakterne er eksempelvis følgende: Besøg på bopæl Personlig vejledning af den unge Personlig vejledning af forældre Mail Sms Brev Telefonisk vejledning 38

39 Forberedende og udviklende aktiviteter for årige UU Esbjerg har pligt til at følge op på, om den unge følger sin uddannelsesplan. Såfremt den unge afbryder sin uddannelse, kontakter UU Esbjerg den unge, således at der hurtigt kan iværksættes nye uddannelsesfremmende tiltag. Fra 2013 vil dette ske i et tæt samarbejde med Jobcentret i UddannelsesHuset. UU Esbjerg deltager i et samarbejde med Jobcentret omkring kontanthjælpsreformen. UU har blandt andet ansvar for: Udarbejdelsen af en uddannelsesplan Tilbud om uddannelsesvejledning/forløb Støtte den unge i at udarbejde en kvalificeret og realistisk uddannelsesplan Igangsætte uddannelsesforberedende aktiviteter (UU-tilbud) Motiverende og afklarende samtaler Oplæg til UU Esbjergs visitationsudvalg vedr. EGU, STU og lign. Mens beskæftigelsesrådgiver blandt andet har ansvar for: Myndighedsopgaver i henhold til LAB og AKL Sikre rådighedsbestemmelserne er opfyldt (AKL) Sikre ret og pligtbestemmelser er opfyldt (LAB) dvs 2 uddannelsessamtaler inden 3 mdr. i den unges ledighedsperiode samt max. 4 ugers pause mellem aktiviteter. Deltagelse i 2. uddannelsessamtale med UU-vejleder samt vurdering af behov for opfølgende samtaler Kvalificering af uddannelsespålæg Al registering i KMD-opera Inddragelse af praktikkoordinator og mentor De nye tiltag er iværksat i et sammenspil med relevante samarbejdspartnere. 39

40 Herunder er angivet et øjebliksbillede af de unge mellem 18 og 24 år, der er i forberedende og uviklende aktiviteter. Som det fremgår, har Esbjerg kommune 1904 unge i forberedende og udviklende aktiviteter. Det, der kan være interessant, er følgende: 20 % arbejder fuldtid 10 % arbejder deltid 5 % går på danskuddannelse 8 % går på VUC-AVU niveau 33 % er på offentlig forsørgelse 9 % er ledige 40