Referat af Teknik- og Miljøudvalgets ordinære møde 06/2015, den 08. september 2015

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Mundtlig orientering fra administrationen Økonomisager Punkt 03 Månedsrapport for august 2015, Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut Punkt 04 Månedsrapport vedr. Teknik-, Forsyning og Anlæg i Maniitsoq. August Punkt 05 Ekstra tillægsbevilling til renovering af musikskolen i Sisimiut Punkt 06 Støtte til solcelleanlæg i Maniitsoq. Punkt 07 Licitationsresultat, 16 handicapboliger i Sisimiut og Maniitsoq Punkt 08 El til jolleværksted i Atammik. Generelle sager Punkt 09 Hytten i Pinguarsuk ved Umiiviit i Kangerlussuaq Punkt 10 Søkabelstation i Maniitsoq Orienteringssager Punkt 11 Orientering om høringssvar vedr. ændring af landstingslov om slædehunde, samt hunde- og kattehold Punkt 12 Eventuelt. 1

2 Mødet startet kl.08:30 Deltagere: Atassut Siverth K. Heilmann - Maniitsoq Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Inuit Ataqatigiit Siumut Karl Lyberth Maniitsoq Marius Olsen Sisimiut Aqqalu Skifte - Maniitsoq Fraværende med afbud: Jan Boller - Maniitsoq Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Godkendt. Punkt 02 Mundtlig orientering fra administrationen Laust Løgstrup Sisimiut Lederne i teknikområdet i Sisimiut er i Island til en teknikermøde. Sagen vedrørende arktisk biltestcenter i Kangerlussuarmi er igang. Ole Thor Maniitsoq Den kommende havnekran er nu i Ålborg, man afventer godkendelse fra havnemyndigheden. Masanti skal tegne fundamentet for den kommende kranen. Vedrørende bedding (stedet hvor man placerer skibe til tørre i lavvande) er det blevet besluttet, at der skal laves en sagsfremstilling til næste Teknik- og Miljøudvalgsmøde med ansøgning om tillægsbevilling. 2

3 Punkt 03 Månedsrapport for august 2015, Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut Journalnr Baggrund Der er udført regnskabsbemærkninger til regnskabet pr. 31. august 2015 for områderne Teknik, Forsyning og Anlæg for Sisimiut med tilhørende bygder. Forbruget / indtægterne skal ligge på 66,6 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 2 Teknikområdet: Sisimiut Teknikområdet vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 20 VEJE, BROER, TRAPPER, ANLÆG M.V ,2 21 RENHOLDELSE INKL. SNERYDNING ,0 22 LEVENDE RESSOURCER ,9 23 FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMH ,2 24 UDLEJNING AF ERHVERVSEJENDOMME ,3 25 BRANDVÆSEN ,0 27 ØVRIGE TEKNISKE VIRKSOMHEDER ,3 2 TEKNIKOMRÅDET ,2 For hele teknikområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 44,2% ud af et samlet budget på 23 mio. kr. Under konto 2 høre asfaltering. Afregningerne for asfaltarbejde afsluttes ultimo september og forbruget give et mere nuanceret forbrug. Konto 6 Forsyningsområdet: Sisimiut Forsyningsvirksomheder vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 66 RENOVATION M.V ,2 68 ØVRIGE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,4 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,2 For hele forsyningsområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 183,2 % ud af et samlet budget på 1,3 mio. kr. Der har været store udgifter til forbrændingens kørende maskiner, grundet slidtage. Der er ikke medregnet indtægter fra affaldsafgifter, samt indtægter fra salg af fjernvarme, hvilket giver et tilsyneladende merforbrug. Ligeledes for reonovation gælder at udgifter til entreprenøren er forskudt i forhold til regningsudskrivelsen til borgere og erhverv som er tilmeldt renovation Konto 7 Anlægsområdet: Sisimiut Anlægsområdet vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 70 ANLÆG VEDR. EKSTERNE OMRÅDER ,8 72 ANLÆG VEDR. TEKNISKE OMRÅDE ,0 74 ANLÆG VEDR. FAMILIEOMRÅDET ,1 75 ANLÆG VEDR. UNDERVISNING & KULTUR ,2 76 ANLÆG VEDR. FORSYNINGSVIRKSOMHED ,2 77 ANLÆG VEDR. BYGGEMODNING ,4 7 ANLÆGSOMRÅDET, MANIITSOQ ,8 For hele anlægsområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 35,8% ud af et samlet budget på mio. kr. 3

4 Indstilling Teknik- & Miljøområdet indstiller til Udvalget for Teknik & Miljø at rapporten for august 2015 for Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut tages til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning. Bilag Balance pr

5 Punkt 04 Månedsrapport vedr. Teknik-, Forsyning og Anlæg i Maniitsoq. August Journalnr Faktiske forhold Forbruget / indtægterne er ikke jævnt fordelt over året på de enkelte konti. Konto 2 Teknikområdet: Maniitsoq Teknikområdet vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 20 VEJE, BROER, TRAPPER, ANLÆG M.V ,6 21 RENHOLDELSE INKL. SNERYDNING ,6 22 LEVENDE RESSOURCER ,3 23 FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMH ,8 25 BRANDVÆSEN ,2 27 ØVRIGE TEKNISKE VIRKSOMHEDER ,0 2 TEKNIKOMRÅDET ,2 For hele teknikområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 71,2% ud af et samlet budget på 13,3 mio. kr. For perioden har forbruget på kt. 2 Teknik efter august måned gennemsnitligt ligget på 62,5%. At forbruget ligger højere end normalt skyldes hovedsagelig, at forbruget på snerydning har været meget højere end normalt på grund af kraftigt snefald vinteren igennem. Forbruget på de øvrige områder er mere normalt. Konto 6 Forsyningsområdet: Maniitsoq Forsyningsvirksomheder vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 66 RENOVATION M.V ,8 68 ØVRIGE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,9 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,3 For hele forsyningsområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 120,3% ud af et samlet budget på 2,5 mio. kr. For perioden har forbruget på kt. 6 Forsyning efter august måned gennemsnitligt ligget på 89,7%. Det høje forbrug på konto 66 skyldes indkøb af renovationssække til hele året, samt at regnskabet udviser udgifter for 8 måneder, men kun indtægter for 6. Der er også udbetalt regulering til entreprenøren, da der ved en fejl var betalt for lidt i På forbrændingsanlægget er forbruget til reparation og vedligeholdelse meget højt. Anlægget er nu 10 år gammelt, og varmesystemet trænger til en gennemgribende renovering. 5

6 Konto 7 Anlægsområdet: Maniitsoq Anlægsområdet vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 70 ANLÆG VEDR. EKSTERNE OMRÅDER ,6 72 ANLÆG VEDR. TEKNISKE OMRÅDE ,8 73 ANLÆG VEDR. ARBEJDSMARKED ,0 74 ANLÆG VEDR. FAMILIEOMRÅDET ,3 75 ANLÆG VEDR. UNDERVISNING & KULTUR ,0 76 ANLÆG VEDR. FORSYNINGSVIRKSOMHED ,4 77 ANLÆG VEDR. BYGGEMODNING ,1 7 ANLÆGSOMRÅDET, MANIITSOQ ,8 For hele anlægsområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 47,8% ud af et samlet budget på 42,8 mio. kr. På kt. 70 er opførelse af 12 ældreboliger i Maniitsoq og 1 byggesæt i Napasoq i gang. For handicapboliger er afholdt licitation. På kt. 72 er anskaffet ny pistemaskine og ny asfaltudlægger, og der er gennemført asfaltering. På kt. 74 er ombygning af Aja til musikskole og foreninger snart færdig. Ældreforeningen, Røde Kors og Ligkisteforeningen er flyttet til de nye lokaler i Aja. På kt. 75 er opførelse af ungdomsklub i Maniitsoq færdig. Daginstitution i Atammik er bevilget i finansloven, så projektering kan nu sættes i gang. På kt. 76 kører skrotoprydning på dumpen i Maniitsoq videre. Indstilling Teknik- & Miljøområdet indstiller til Udvalget for Teknik & Miljø at rapporten for august 2015 for Teknik, Forsyning og Anlæg, Maniitsoq tages til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning. Bilag Balance pr

7 Punkt 05 Ekstra tillægsbevilling til renovering af musikskolen i Sisimiut Journalnr. Baggrund Der er efter tillægsbevillingen, givet den 30. juli 2015, på kr., til renovering af musikskolen i Sisimiut, blevet et yderligere behov for en ekstra bevilling. Årsagen er at man ved sanering har fundet yderligere fejlkonstruktioner på dampspærre og at der på 1. sal stadig kommer regnvand ind i bygning, som skal håndteres for at undgå skimmelsvampen i at brede sig. Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Tillægsbevillinger er Kommunalbestyrelsens ansvarsområde. Faktiske forhold I januar 2015 blev der konstateret problemer med indeklimaet musikskolen blev lukket, alt inventar blev skimmel renset og flyttet til andre lokaler i byen. Følgende blev der indhentet tilbuds priser fra byens entreprenør. Arbejdet blev i gang sat , efter Borgmester beslutning 30.juli Under renovering af musikskolen blev der observeret, at det således ikke alene var utætheder og fejludførelse ved tagvinduer der gav fugtskader og skimmelsvamp i over etagen, men også forkert placering af dampspærre ved den bærende trækonstruktion som skal renses for skimmel. Der er observeret at der stadig kommer vand på 1 sal på grund af nedslidt tagpap, som derfor skal fornys. Bæredygtige konsekvenser Musikskolen Serravik har været en stor succes. Og dets placering mellem by skolerne og øvrige fritidscentrum omkring by midten. Økonomiske og administrative konsekvenser Teknik og miljø i Sisimiut har indhentet ekstra priser fra i gangværende entreprenør. Det nødvendig ekstra renoverings beløb er beregnet til. Ny tagpap på hele bygningen ,00 Forebyggende skimmel afrensning ,00 Fugning af synlige huller og dampspærre 9.144,00 Samlet ansøgt ekstrabevilling: ,00 Administrationens vurdering Det er administrations vurdering, at der bør foretages en yderligere renovering af Musik skolen Serravik og den i gangværende renovering. 7

8 Indstilling Til TMUs godkendelse: At der gives ekstra bevilling til renovering af Musikskolen Serravik på kr. Afgørelse Godkendt. Bilag 1. Tilbud fra Entreprenør Gustav Hansen ApS. 8

9 Punkt 06 Støtte til solcelleanlæg i Maniitsoq. Journalnr. XX.XX Baggrund Som en del af bæredygtighedsprojektet Bæredygtig Energi er der arbejdet på at opnå støtte til etablering af solcelleanlæg i Maniitsoq. Der foreligger nu tilsagn om støtte til projektet. Regelgrundlag Retningslinjer for VEK-puljen. Faktiske forhold Projektet omfatter to solcelleanlæg, et til Kilaaseeraq skolen og et til kommunekontoret. Der er søgt støtte fra Selvstyrets VEK-pulje (VEK Vedvarende energi, Energieffektiviseringer og Klima). For at opnå støtte fra VEK-puljen skal projektet indeholde elementer af forskning og formidling af ny viden. Anlægget på Kilaaseeraq skolen vil blive brugt til at undersøge hvilken betydning, solpanelernes hældning har for snedække og dermed udbytte af panelerne i vinterhalvåret. Anlægget på kommunekontoret vil blive brugt til at sammenligne en ny type solpaneler (bifaciale paneler som producerer el på begge sider) med den almindelige type, som kun producerer el på den ene side. Projektet skal også undersøge hvilken betydning, den efterhånden betydelige kapacitet af solcelleanlæg i Maniitsoq har for elforsyningens stabilitet. Partnere i projektet er Qeqqata Kommunia, ARTEK/DTU og LED Solar Greenland, som har installeret de efterhånden mange anlæg i Maniitsoq. Bæredygtige konsekvenser I byer som Maniitsoq med elforsyning fra dieselgeneratorer betyder hver kwh produceret af solceller en reduktion i olieforbrug og dermed i udledning af CO2 og anden forurening. Økonomiske og administrative konsekvenser Samlet budget for projektet er kr ,-. Heraf er der givet tilsagn fra VEK-puljen på kr ,- i 2015 og ,- i Kommunens andel er altså kr ,-. Anlægget på Kilaaseeraq forventes at producere kwh om året, en årlig besparelse på elregningen på kr ,- med de nuværende elpriser. Anlægget på kommunekontoret forventes at producere kwh, en årlig besparelse på kr ,-. Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering Udover at give betydelige besparelser på elforbruget forventes projektet at bidrage med ny viden om den mest effektive udnyttelse af solceller under grønlandske forhold. 9

10 Indstilling Det indstilles til Udvalget for Teknik & Miljø samt Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning. Bilag 1. Ansøgning til VEK-puljen 2. Tilsagn om støtte 10

11 Punkt 07 Licitationsresultat, 16 handicapboliger i Sisimiut og Maniitsoq Journalnr. kt handicapboliger i Sisimiut og Maniitsoq Baggrund Den 24. august 2015 blev der afholdt licitation i Sisimiut og Maniitsoq over opførelse af 16 handicapboliger hvert sted ud fra projekt udarbejdet af Rambøll. Projektet er ens begge steder bortset fra tilpasning til terrænet. Der er ud fra licitationen udarbejdet A-overslag for begge byggerier som viser, at begge overskrider budgettet. Regelgrundlag Landstingsforordning nr. 11 af om støtte til boligbyggeri. Naalakkersuisut betinget tilsagn om støtte til 2 punkthuse hvert med 16 handicapboliger i Qeqqata Kommunia. Kommunalbestyrelsens ordinære møde 02/2015, den 30. april Faktiske forhold Licitationsresultaterne for de to byggerier ligger forholdsvis tæt. Jord- og betonentreprisen er dyrest i Sisimiut på grund af højere fundament. Øvrige entrepriser er dyrest i Maniitsoq, formentlig på grund af mindre konkurrence. Stikledningerne er kortere og dermed billigere i Maniitsoq end Sisimiut. Alt i alt resulterer det i, at A-overslaget for Maniitsoq er kr højere end Sisimiut. Bæredygtige konsekvenser Økonomiske og administrative konsekvenser Økonomien for de to byggerier kan opgøres som nedenstående: Konto Tekst I alt Sisimiut A-overslag Kommunal bevilling for Sisimiut Bevilling fra Selvstyret, Manglende bevilling Maniitsoq A-overslag Kommunal bevilling for Maniitsoq Bevilling fra Selvstyret, Manglende bevilling I alt manglende bevilling Direktionens bemærkninger Administrationens vurdering OTM er i gang med at finde besparelsesmuligheder sammen med laveste bydende entreprenører, men det er ikke realistisk at finde besparelser for 7,5 mio. uden mærkbare forringelser af boligerne. Når besparelser er forhandlet, kan der, evt. ved borgmesterbeslutning, træffes afgørelse om tillægsbevilling. Indstilling Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget at tage licitationsresultatet til efterretning. 11

12 Afgørelse Taget til efterretning. Bilag: 1. A-overslag Sisimiut 2. A-overslag Maniitsoq 3. Licitationsreferat Sisimiut 4. Licitationsresultat Maniitsoq 5. Naalakkersuisut betinget tilsagn om støtteansøgning til 2 punkthuse hvert med 16 handicapboliger i Qeqqata Kommunia,

13 Punkt 08 El til jolleværksted i Atammik. Journalnr. B-465, Ata. Baggrund Udvalgsmedlem Aqqalu Skifte har spurgt om stadet for elforsyning til jolleværkstedet i Atammik. Regelgrundlag Der findes ikke regelgrundlag for drift af jolleværksteder. Faktiske forhold Der har gennem flere år været problemer med elforsyningen af jolleværkstedet i Atammik. Værkstedet er adskilt fra resten af bygden af en lille bugt, som elstikledningen skal krydse. Der har tidligere været en luftledning. Da den blev skudt ned for nogle år siden, blev der trukket et kabel under vandet. Dette har voldt problemer flere gange, senest blev det skiftet i 2014, men det har ikke holdt. Den mest driftssikre løsning vil være at trække et landkabel hele vejen uden om bugten over højvandslinjen, men det bliver meget længere (250 m i stedet for 40 m), så det har det ikke været muligt at finde penge til. Til økonomiudvalgsmødet d havde administrationen indhentet tilbud på en luftledning (kr ,-) og foreslået omplaceringer fra bygdepuljemidlerne. Sagen blev sendt retur til administrationen med ønske om flere tilbud på opgaven. De seneste år har der kun været et aktivt elektrikerfirma i Maniitsoq, og opgaven i Atammik er for lille til at være interessant for et udenbys firma. I juni ville et elektrikerfirma fra Sisimiut etablere sig i Maniitsoq, så de blev bedt om at give et tilbud på opgaven, men de har ikke afgivet tilbud. Bæredygtige konsekvenser Økonomiske og administrative konsekvenser Der er 3 mulige løsninger for elforsyning til værkstedet: 1. Luftledning over bugten, kr ,- 2. Landkabel uden om bugten, anslået kr ,- 3. Søkabel under bugten, anslået kr ,- På driftskonto for jolleværkstedet kt er der pr. 1/9 kr tilbage på budgettet. Det samlede budget for kt. 2 Teknik er så presset, at der ikke kan findes midler andre steder. På konto Bygdepulje Atammik resterer kr , som er afsat til veje og pontonbroer. Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering Den mest driftsikre løsning er et landkabel uden om bugten, men det er der ikke midler til, med mindre der ydes en tillægsbevilling. Hvis Bygdebestyrelsen er indforstået med, at der bruges kr af bygdepuljemidlerne, kan søkablet udskiftes indenfor budgettet. Det vil dog være en risiko for, at kablet igen ødelægges. 13

14 Indstilling Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget: Under forudsætning af Bygdebestyrelsens godkendelse bruges kr ,- fra kt og kr ,- fra kt til at lægge et nyt søkabel. Afgørelse Teknik- og miljøudvalget beslutter, at man vælger løsning 1 ud af de tre løsninger, hvor man skal lave en luftledning gennem bugten og der skal laves en ansøgning om tillægsbevilling på kr til udgiften. Bilag 1. Økonomiudvalget d. 21. maj 2015, pkt. 4 14

15 Punkt 09 Hytten i Pinguarsuk ved Umiiviit i Kangerlussuaq Journalnr Baggrund Den 17. august 2015, har kommunalbestyrelsesmedlem Aqqalu Skifte efterspurgt om hytten har fået godkendt arealtildeling, da der blev opdaget, at der er kørespore af køretøjet på pågældende sted. Regelgrundlag Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qeqqata Kommunia, som ikke er blevet stadfæstet af Selvstyret endnu Dispensation til kørsel i det åbne land i Qeqqata Kommunia Faktiske forhold Hytten beliggende i Pinguarsuk ved Umiiviit i Kangerlussuaq fik en godkendt arealtildeling den 21. juli 2010, samt frist for opførelse af byggeri til den 21. juli Hytten blev opført først i år 2015, og blev bygget ca. 450 m nordøst for den oprindeligt givne arealtildeling. Kun vinterkørsel, kørselsområdet for erhverv, alle køretøjer, er tilladt på dette sted. Da man snakkede med ejeren af hytten, nævnte han at, han har kørt til dette sted om vinteren. Bæredygtige konsekvenser Ingen bemærkninger. Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering Området for Teknik & Miljø vurdere, at hytten opfylder de krav til arealtildeling, man kan dog ikke dokumenteres hvornår kørslen foregik. Indstilling Afgørelse På grund af at man skal undersøge forskellige forhold, skal man også undersøge arealtildelinger for hytter i Kangerlussuaq området, sagen udsættes til næste Teknik- og miljøudvalg. Man ønsker også, at andre arealtildelinger til hytter skal også undersøges. Bilag 1. fra Aqqalu og biller af hytten og omkringliggende området. 2. Arealtildeling til hytte 3. Korbilag til kørselsvedtægt 2014, for Qeqqata Kommunia 15

16 Punkt 10 Søkabelstation i Maniitsoq Journalnr Baggrund Tele Greenland A/S, ønsker at opføre søkabelstation ved Illunngut, i Maniitsoq. Regelgrundlag Lokalplan, delområdeplan 700-D2 Faktiske forhold Tele Greenland havde tre forslagsplacering, i Pavia Petersenip Aqq. ved gamle kirkegård, i Illunnguit ved den nye ungdomskluppen, og til sidst Josefsenit Aqq. ved tunellen. Tele Greenland vælger Illunnguit som den 1. prioritet, Josefsenit Aqq. som 2. prioritet og Pavia Petersen som sidst. De alle tre ansøgte områder ligger i friholdt område og større fritidsanlæg. Den ansøgte område ved Illunnguit, placeringsforslaget blev flyttet mod nordvest som muligt, så at stationen ikke skærmer for museumsbygninger, fra vejen Niels Lynge-p Aqq. Bæredygtige konsekvenser Ingen bemærkninger. Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering Området for Teknik & Miljø anbefaler, at den ansøgte området i Illunnguit ved den nye ungdomskluppen bliver godkendt. Indstilling Området for Teknik & Miljø indstiller til Teknik- & Miljøudvalget, at godkende dispensationen. Afgørelse Godkendt. Bilag 1. Ønskede placering af søkabelstation fra Tele Greenland A/S. 2. Lokalplan 700-D2, Friholdt område. 16

17 Punkt 11 Orientering om høringssvar vedr. ændring af landstingslov om slædehunde, samt hunde- og kattehold Journalnr Baggrund Kommunen har modtaget høringsbrev af , samt høringsmateriale vedr. ændring af Inatsisartutlov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Materialet blev modtaget meget tæt på TMU-mødet i juni. Pga. andre opgaver blev høringssvar først sendt 30. juni, hvorfor svaret ikke er godkendt af TMU. Regelgrundlag Inatsisartutlov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 201x om slædehunde samt hunde- og kattehold Den kommunale styrelsesvedtægt. Hjemmestyrets bekendtgørelse om kommunale hunde- og kattevedtægter 19. juni Faktiske forhold Den nuværende landstingslov er fra Der er arbejdet mindst et par år på en ændring. Kommunerne er blevet adspurgt om ønsker og behov på området, undervejs i Departementets arbejde med udkastet til ændringen. Det kunne ikke nås, at få godkendt høringssvaret hos TMU. Derfor har Området for Teknik og Miljø valgt at fremsende svaret som forvaltningens kommentarer, med tydelig henvisning til at svaret ikke er politisk godkendt. I høringssvaret indgår kommentarer som følge af KANUKOKA s rådgivning. De vigtigste forskelle mellem den nuværende lov og udkastet: Nuværende lov Forslag til ændring Nalakkersuisut er myndighed vedr. få Naalakkersuisut er myndighed vedr. hele loven, paragraffer (helt præcis fire) men kan overlade sine beføjelser helt eller delvist til kommunalbestyrelsen Intet krav om chipmærkning Krav om chipmærkning af alle hunde og katte, som indføres i landet. Mulighed for at kræve neutralisation af indførte Krav om neutralisation af indførte hunde og hunde og katte Ingen begrænsning af brug af p-piller/p-sprøjter til hunde og katte i bestemte kommuner Kun krav til ny tilflyttede hunde og katte Regler fandtes i bekendtgørelse om kommunale hunde- og kattevedtægter. Ikke i loven. Tilladelse til hold af hund af anden race, som tjenestehunde og handicaphunde kræver tilladelse fra Naalakkersuisut og fra kommunen. Lænkning af hunde i 6 måneders alder. katte Begrænsning i brug af p-piller til kommuner, som har dyrlæge tilknyttet, hvilket Qeqqata Kommunia ikke har. Kommuners mulighed for at lave regler om krav om neutralisation af hunde og katte, som allerede er bosiddende i kommunen Regler ses nu her om: Ejers ansvar for at få hunde og katte registreret hos kommunen, hunde og katte skal bære halsbånd skilt med ejer-oplysning, skilt ved hundeplads med ejeroplysning, kommunens pligt til at registrere hunde- og katte hvis ejer ikke sørger for det, 17 Myndigheden ligger alene hos Naalakkersuisut. Kommunens tilladelse ikke nødvendig. Lænkning i 4 måneders alder

18 Løse hunde kan aflives uden erstatningsansvar Hunde som har angrebet mennesker eller ihjelbidt andre dyr, skal straks aflives. Erstatningspligt for skader forvoldt af hunde Kommunerne laver hunde- kattevedtægter. Regler findes i bekendtgørelse Regler om lænkning, kædelængde, halsbånd mm. står i bekendtgørelsen. Ingen regler vedr. antal slædehunde i et hundehold. Ingen regler om hunde-øer. Ingen regler om dette. Ingen regler om væddeløb. Ingen regler om kenneler, dyrepensioner mm. Afsnit om lænkning/løse hunde udvidet med regel om almindelige hunde, dvs. andre end slædehunde. De skal føres i line eller ejer skal have fuld kontrol, så hunden bliver tæt ved ejer. Løse hunde, som indfanges af kommunen, skal fremlyses af kommunen i tre døgn. Derefter aflives eller sælges. Løse hunde, som udgør en konkret fare for andre, kan aflives uden ansvar overfor ejeren. Kommunen kan kræve betaling for udgifter. Hunde, som har skambidt mennesker eller dyr, skal aflives. Forbud mod hundekampe Mulighed for forbud mod hundehold, hvis: hunde bruges til angreb på mennesker eller dyr, ejer ikke prøver at stoppe sine hunde når de angriber, holder hundekampe, ikke overholder dyreværnsloven. Erstatningspligt for skader forvoldt af hunde og katte Landsstyret kan fastsætte regler om ansvarsforsikring for hunde og katte. Vedholdende larm fra andre hunde end slædehunde kan medføre påbud om at holde hunden inden døre eller lade den fjerne. Naalakkersuisut laver regler om hunde- og kattehold i kommunerne. Kommunerne skal høres og inddrages. Regler om lænkning af hunde, halsbånd, kædelængde mm., står i udkast til loven. Slædehunde er flokdyr og skal holdes i flokke på mindst to dyr. Dispensationsmulighed. Regler om hundeøer: Brug af hunde-øer skal godkendes af veterinærafdelingen. Det påhviler ejeren, at holde sig orienteret om de behandlinger deres dyr modtager, samt sikre sig, at det ikke lider unødig overlast under disse behandlinger Regler vedr. væddeløb: Træningsmetode, vaccination, hundenes alder, bære hundeskilte, gravide og diegivende hunde, præstationsfremmende midler, lokalbedøvelse og indgreb, transport af hunde til stedet for afholdelse af løbet, orientering til veterinærafdelingen om transport af hunde til stedet for løbets afholdelse, løbsledelsen skal sikre for indfangning af løse hunde efter løbet inden 4 timer, Regler for drift af kenneler, dyrepensioner, dyreinternater, offentlige hundepladser mm. 18

19 Ingen regler om antal kuld og kennel Ingen regler om alder af hvalpe og killinger, når de overdrages til ny ejer. Ingen regler om Nalakkersuisuts ret til at fastsætte regler for transport af hunde og katte Sanktionsbestemmelser: Bøde, forbud mod enhver form for hold af eller omgang med dyr. Kenneler skal have tilladelse fra Naalakkersuisut. Hvis der opdrættes 2 eller flere kuld hunde/katte om året, betragtes man som driver af kennel. Naalakkersuisut kan lave regler for drift af kenneler. Regler vedr. alder hvor hvalpe og killinger må overdrages til ny ejer. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om transport af hunde og katte. Sanktionsbestemmelser: Bøde, forbud mod enhver form for hold af eller omgang med dyr. Desuden anbringelse på anstalt. I høringssvaret er der gjort indsigelse eller kommentarer vedrørende følgende: Selvmodsigelse i forbindelse med paragraffen om at Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for hold af hunde og katte i kommunerne. Kommentar om at uklarheder i forbindelse med paragraffen om at kommunen skal lade en hund registrere for ejernes regning, hvis ejeren ikke selv sørger for registrering. Løse hunde, der ikke er registreret skal fremlyses af kommunen. Hvad med løse katte, skal de ikke fremlyses? Naalakkersuisut vil fremover lave regler for hunde- og kattehold i kommunerne. I kommentaren protesteres over at kommunerne herved fratages en del af den selvbestemmelse, der er forbundet med selv at lave vedtægterne. Det åbner risiko for at kommunen ikke kan gennemføre ønskede ændringer og tilpasninger lokalt. Behov for ændringer kommer til at afvente Naalakkersuisut. Hunde- og kattehold er et omstridt emne, hvorfor kommunen evt. kan have behov for udstrakt selvbestemmelse. Det påhviler ejeren, at holde sig orienteret om de behandlinger deres dyr modtager, samt sikre sig, at det ikke lider unødig overlast under disse behandlinger. Kommentaren påpeger at det er uklart hvad der menes med behandling og i hvilken sammenhæng. Desuden at paragraffen ikke er uddybet i bemærkninger til udkastet. Brug af hundeøer i slædehundedistrikterne må kun benyttes i sommerperioden. Kommentar: Men i bemærkninger til lovforslaget under 9 står til stk. 3 at man har fjernet muligheden for brug af hunde-øer. Dermed er 9 (eller kommentarer til den) og denne en selvmodsigelse. Ansvarlig brug af hundeøer giver hundene et mere køligt sommerophold, i stedet for varmen i byen. Desuden socialiseres de indbydes og holdes i bedre form end når de står i lænke. Det er forbudt at efterlade levende hunde i fangst- eller jagtområder, på slæderejser eller under væddeløb. Kommentar: Men hvad gør man så med efterladte hunde på slædesporet? Naalakkersuisut kan efter ansøgning tillade hold af tjenestehunde og hjælpehunde for handicappede i slædehundedistriktet og fastsætte nærmere betingelserne for det konkrete hundehold. Kommentar: Det lyder som om kravet om kommunens godkendelse er bortfaldet? Er den så det? Kunne kommunerne have en interesse i at bibeholde en ret til at godkende eller nægte tilladelse? 19

20 Den der opdrætter 2 eller flere kuld af hunde eller katte i et kalenderår opfattes som driver af en kennel i erhvervsøjemed. Kommentar: Det kan nemt være tilfældet for en almindelig ejer af et hundespand, blot til eget brug. Denne paragraf, uden forbehold vedr. slædehundehold, kan skabe unødige problemer. I bedste fald er den meningsløs i slædehundedistriktet og dermed bør den ændres. Dermed bliver en stor del af slædehunde-ejerne, under den nye lov til driver af kennel med de restriktioner det medfører, såsom indhentning af tilladelse fra Naalakkersuisut. Det forekommer at være unødig administration for kommuner at holde øje med dette, samt urimelige krav til ejere af slædehundehold. Af de fleste hvalpekuld her i kommunen overlever fra 0 til 4-5 stykker af kuldet. Efterkommer en ejer af en hund eller en kat ikke påbud om pasning, skal politimesteren sørge for dyrenes pasning og kan herunder anbringe dyrene et andet sted. Efterkommes påbud ikke, skal politimesteren sørge for, at dyret aflives. Kommentar: Kommunens erfaring med politiet er at de er nødt til at nedprioritere sådanne sager, hvorfor paragraffen skønnes urealistisk. I ændringsforslaget savnes mulighed for at kommunen kan opkræve medgåede udgifter til indfangning af løse hunde med kendt ejer, som enten ikke kan fange sin egen hund eller åbenlyst nægter og erklærer sig ligeglad. Hundeinspektøren har ofte brugt mange timer på at få fat på hunde med kendt ejer. Bøde er langtrukken sagsbehandling, som kræver politiets medvirken. Gebyr på medgåede udgifter til mandtimer er en nemmere løsning. Det skal være betinget af et varsel til hunde-ejer. Bæredygtige konsekvenser Klare regler giver bedre muligheder for fremtiden for hundehold og dermed bedre mulighed for at bevare den del af kulturen. Økonomiske og administrative konsekvenser En del af de nye regler, f.eks. om kenneler, antal slædehunde i en flok m.fl. vil skabe behov for øget administration. Bedre muligheder for administration og mere tidssvarende og klare regler. Men også vigtigt at der ikke overadministreres, med unødvendigt stort tidsforbrug, arbejdsbyrde og udgifter til følge. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Administrationens vurdering Udkastet til ændring af loven indeholder nogle klare forbedringer (f.eks. at hunde lænkes i 4 måneders alder). Men der er også uklare regler og administrativt tunge regler, som der er gjort indsigelse imod. Selv om høringsfristen for længst er afsluttet kan kommunen vælge at sende KANUKOKA/veterinærafdelingen besked om hvorvidt udvalget har tilsluttet sig høringssvaret, samt udvalgets eventuelle yderligere kommentarer. 20

21 Indstilling Området for Teknik- og Miljø indstiller til Teknik- og miljøudvalgets godkendelse, at orienteringen tages til efterretning. Afgørelse Orienteringen taget til efterretning. Bilag 1. Høringssvar i form af Området for Teknik og Miljøs kommentarer 2. Inatsisartutlov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold. 3. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 201x om slædehunde samt hunde- og kattehold 21

22 Punkt 12 Eventuelt. Aqqalu Skifte. Brækkede korse i den gamle kirkegård i Maniitsoq og handicappede der ikke kan komme ind, hvordan er reglerne. Spørgsmål om begravelsesoptoget kan benytte bussen fra kirken til kirkegården, der vil blive lavet en redegørelse til næste teknik- og miljudvalgsmøde. Aqqalu Skifte. Skal man gøre noget ved både over 30 fods, som er fortøjet i pontonbroer Man skal opsætte skilte, hvor det skal fremgå, at det er forbudt at fortøje både over 21 fods i pontonbroer. Marius Olsen. Spørgsmål om der kan etableres el til Containerpladsen i ulkebugten. Mødet slut kl. 10:37 22