guide MAJ Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!"

Transkript

1 guide MAJ Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! Det får du i efterløn SÅdan rammer reformen dig Bestem selv - Lav din egen ordning Kan ordningen betale sig for dig? Sådan er Den nye seniorførtidspension

2 Dig og den nye efterløn INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-5 Hvad, hvor længe, hvor meget og hvornår om efterløn og pension Side 6-7 Side 9-11 Hvis du trækker dig ud af ordningen - hvad vinder du? Hvad taber du? Kan det betale sig for dig at være med i efterlønsordningen? Vil du kunne gå på efterløn? Regeringens nye tilbagetrækningsreform har store konsekvenser for danskernes private økonomi. Af Lykke Wiborg Christensen og Morten Mærsk Side Side Side 18-2 Bestem selv! Lav din egen efterlønsordning Den nye seniorførtidspension Sådan rammer det dig B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Peter Brüchmann. Redaktionschef: Anders-Peter Landert. Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Lykke Wiborg Christensen og Morten Mærsk. Foto: Colourbox og Istockphoto. Hvordan bliver dit seniorliv? Skal du på efterløn, eller er der udsigt til, at du må tage en ekstra tørn på jobbet? Kan det overhovedet betale sig for dig at satse på efterløn?eller er det snarere din egen pensionsopsparing, du skal satse på? danskere er i dag på efterløn. Men med en ny efterlønsreform, som regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, ønsker politikerne at få antallet af efterlønnere ned, så folk i stedet bliver længere på arbejdsmarkedet. Den nye tilbagetrækningsreform skruer på tre knapper: Alder, længde og penge. For det første skal folk gå på efterløn senere end i dag. For det andet bliver perioden, hvor man kan være på efterløn, afkortet fra fem år til tre år. Og for det tredje ændrer man på økonomien i ordningen, så mange vil få langt færre penge udbetalt i efterløn. Samtidig gør man det dyrere, at spæde efterlønnen op med penge fra ens egen pensionsordning. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er glad for aftalen: - Vi sikrer på en og samme gang, at vi får råd til vores velfærd i fremtiden, og at vi tager hånd om de mennesker, der efter mange år på arbejdsmar- kedet, er slidt ned. Chefanalytiker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener til gengæld, at den økonomiske del af efterlønsordningen forringes i en sådan grad, at de fleste ikke vil have råd til at gå på efterløn. - Med den nye reform er det reelt kun en lille bitte gruppe, der vil kunne benytte sig af efterlønsordningen. Reformen vil ifølge regeringens beregninger reducere antallet af efterlønnere fra i dag til kun personer i perioden altså om 18 år. I denne PLUS-guide kan du læse, hvordan du blive påvirket, og hvad du kan gøre. God fornøjelse. Forbrugsredaktionen, B.T.

3 SPARER DU OP? Hvad, hvor længe, hvor meget og hvornår? Hvad er efterløn og er jeg med i ordningen? Efterløn er en forsikringsordning. Du kan kun være med i ordningen, hvis du er medlem af en A-kasse. A-kassen vil automatisk opkræve efterlønsbidrag hver måned, fra den dag, du fylder 0 år, med mindre du skriftligt har givet A-kassen besked om, at du ikke vil betale til ordningen. Er du i tvivl om, hvorvidt du betaler til efterlønsordningen, så skal du kontakte din A-kasse. Hos nogle A-kasser kan du logge dig ind på deres site med Nem ID og se, om du er medlem af efterlønsordningen. Andre må du ringe til for at få svar. Ifølge den nye efterlønsreform, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale er blevet enige om, ændres reglerne, så man fremover selv aktivt skal tilmelde sig efterlønsordningen. Man skal stadig betale til ordningen i 0 år. Hvor længe har jeg sparet op til efterlønsordningen? For at få efterløn skal man alt efter hvor gammel man er have været medlem af efterlønsordningen i 25-0 år. Men reglen om, at man skal betale til efterlønsordningen, er først blevet indført i Så ingen har i dag selv betalt til ordningen i mere end godt 11 år. Er du i tvivl, kan du hos din A-kasse få at vide, hvor længe du selv har indbetalt penge til efterlønsordningen (efterlønsbidrag). Hvor meget betaler jeg til efterlønsordningen? Du betaler 447 kroner om måneden til efterlønsordningen. Det er 5.64 kroner om året. Pengene er fradragsberettiget, og det betyder, at når du indbetaler 100 kroner til efterlønsordningen, så koster det dig kun kroner. Fradraget er i dag procent, men falder til 25 procent. Hvornår kan jeg gå på efterløn og pension? sreform hæver efterlønsalderen og pensionsalderen hurtigere end aftalt ved velfærdsaftalen i Samtidig forkorter den efterlønsperioden fra fem år til tre år. Det betyder, at en mand, som fylder 5 år i 2011, og som har set frem til at gå på efterløn som 60-årig og på pension som 65-årig, nu må indstille sig på at arbejde til han er mindst 6. Men hvis han har en stor pension, så får han ikke ret meget i efterløn, og så er han måske nød til at fortsætte med at arbejde, til han kan gå på folkepension som -årig. De største ændringer sker for folk der i dag er i 50 erne. Er man yngre, skal man blive mindst to år mere på arbejdsmarkedet, fordi efterlønsperioden er blevet kortere. Men den stigende pensionsalder, var allerede vedtaget i velfærdsaftalen fra I skemaet til højre kan du se, hvornår du vil kunne gå på efterløn og folkepension. Da nogle stigninger sker med et halvt år af gangen, har det for nogen betydning, om de er født i den første eller anden halvdel af året. EFTERLØN OG PENSION Født 195 eller tidligere 1. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Alder ved udgangen af Tidligste efterlønsalder 60 60, , , , ,5, ,5 68, ,5 69, ,5 70, Folkepensionsalder 65 65, , ,5 70, ,5 71, ,5 72, ,5 7, Antal år på efterløn / /2

4 HVIS DU TRÆKKER DIG HVIS DU TRÆKKER DIG Tænk dig om, før du lader dig friste Hvor meget kan jeg få udbetalt, hvis jeg trækker mig ud af efterlønsordningen nu? Hæver du pengene nu, kan det koste dig kroner sreform giver mulighed for, at man i første halvdel af 2012 kan melde sig ud af efterlønsordningen og få sine penge udbetalt skattefrit. Her kan du se, hvor mange penge du kan få udbetalt, hvis du vælger at melde dig ud af ordningen. Det kan være fristende, at slå til og melde sig ud af efterlønsordningen, hvis man pludselig kan stå med skattefrie kroner i hånden. Men det er ingen god forretning at melde sig ud af efterlønsordningen. Det viser beregninger fra A-Kassernes Samvirke ( AKSamvirke). Direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk, siger, at regeringens aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale nærmer sig bondefangeri. - Set fra statens side, er det en vældig fidus at få folk til at melde sig ud af efterlønsordningen og få pengene udbetalt til næste år i stedet for at blive i ordningen. Men er man i 50erne, mister man op til kroner på at melde sig ud nu. Sagen er, at staten giver en skattefri præmie på kr. til dem, som er medlem af efterlønsordningen, men som i stedet for at gå på efterløn fortsætter med at arbejde på fuld tid. Den ordning fortsætter med den nye aftale. AK-Samvirke har derfor regnet på, om det økonomisk bedre kan betale sig at blive i efterlønsordningen, og så gå efter at indkassere de Så meget kan du få: Alder Antal år med indbetaling Over /2 Skattefri udbetaling i Beregning af tab ved at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt skattefrit: kr. frem for at få et beløb udbetalt nu. Og det kan det. Uanset om man er ung eller gammel. Er man for eksempel 57 år i dag, kan man få kr. udbetalt til næste år. Bliver man derimod i ordningen og fortsætter med at betale 5.64 kr. ind til ordningen hvert år, men undlader at gå på efterløn, så får man , altså kr. mere udbetalt. - Vi nærmer os, at det ligner bondefangeri. Partierne bag aftalen burde lægge åbent frem, hvad folk går glip af, hvis de melder sig ud af efterlønsordningen, siger Verner Sand Kirk. Han under- streger, at man udover at miste penge, jo også mister muligheden for at komme på efterløn, hvis man, trods hensigten om at arbejde indtil folkepensionen, ikke orker at arbejde mere. - Man afskærer både folk fra muligheden for at gå på efterløn, og giver dem samtidig et mindre beløb, end de ellers ville have fået, siger Verner Sand Kirk. Alder nu Efterlønsalder , , , , Udbetaling Tab ved at træde ud Godt nok kan du få penge i hånden, hvis du trækker dig ud af efterlønsordningen, men hvad taber du egentlig? Find dig selv i skemaet herover. Det taber du

5 DET FÅR DU UDBETALT Hvad får jeg udbetalt i efterløn? I den nye efterlønsreform, er størrelsen på din pensionsopsparing helt afgørende for, hvor meget du får i efterløn. Jo større opsparing, jo mindre får du i efterløn. Det afgørende er, hvor mange penge der er på din pensionsopsparing, når du kan gå på efterløn. Til den tid vil dit pensionsselskab indberette til din A-kassen, hvad du har stående. På pensionsinfo.dk kan du logge dig på med Nem ID og se en prognose for, hvad dit pensionsselskab forventer, du har stående, når du fylder 59 ½ år. Eller du kan ringe til dit pensionsselskab og få tallet. Når du ved, hvor stor din pension er, kan du se i skemaet herunder, hvor meget du kan få i efterløn. Beløbene er vejledende Efter de nuværende regler, bliver der kun modregnet i efterlønnen, hvis man vælger, at gå på efterløn i fem år. Nøjes man med at gå på efterløn i tre år, så får man i dag kr. uanset, hvor stor en pensionsopsparing man har. Med den nye reform vil alle blive modregnet alt efter, hvor stor en pensionsopsparing man har, når man går på efterløn. I skemaet her, kan du se, hvor meget du vil kunne få i efterløn med den nye ordning. Det kræver, at du ved, hvor stor en pensionsopsparing du forventer at have, når du skal på efterløn. Ved du det ikke, så spørg dit pensionsselskab KAN DET BETALE SIG? Det får du i efterløn med den nye reform Det har du sparet op Pensionsformue Efterløn efter modregning - Ny reform eller se det på pensionsinfo. dk, hvor du kan logge på med Nem ID. Det får du i efterløn om året NB: sreform betyder, at pensionsopsparinger altid vil blive modregnet i efterlønnen. Hvad hvis jeg betaler til ordningen, men ikke går på efterløn? (Skattefripræmie) Hvis du har betalt til efterlønsordningen, men ender med ikke at gå på efterløn, og i stedet arbejder fuld tid, så får du kroner skattefrit af staten. Men det er et krav, at du arbejder mindst 7 timer. Arbejder du mindre reduceres beløbet, men du skal overholde nogle bestemte regler. For at få det fulde beløb, skal du arbejde fuld tid i alle tre efterlønsår. Arbejder du fuld tid i de to første år, men kun deltid i det sidste efterlønsår, får du et reduceret beløb. Men hvis du arbejder deltid i det første eller andet efterlønsår, så mister du helt retten til at få den skattefrie præmie. Det er derfor vigtigt, hvis du går efter pengene, at du først går på deltid i dit tredje år som efterlønner. Pengene optjenes i portioner a kr. hver gang, man har arbejdet 481 timer. Udbetalingen sker dog først, når man går på folkepension. Tallene i det nederste skema illustrerer henholdsvis, hvor meget mere du får ud af at blive i efterlønsordningen frem for at spare de 5.64 kr. op på en anden måde. De grønne farver viser, at hvis ens pensionsordning er tilpas lav, så er modregningen i efterlønnen ikke er så hård, og dermed er efterlønsordningen en god forretning. Derimod viser tallene med gul og rød farve, at du her taber penge ved at blive i efterlønsordnin- gen. Folk i den orange gruppe skal overveje kraftigt, om det kan betale sig at blive i ordningen, for det kan være, at de månedlige efterlønsbidrag kan bruges på en bedre opsparingsmåde. Det kan også være, at ens indkomst stiger og dermed også ens pensionsordning, og det kan have den konsekvens, at man skifter til den gule eller røde farve. Kan det betale sig for mig at være med i ordningen? Hvor meget har jeg sparet op i pension, når jeg når efterlønsalderen? Det spørgsmål stiller mange danskere sig sikkert. I skemaet herunder kan du danne sig et overblik over, hvor meget der vil være i opsparet pension ud fra ens indkomst og pensionsindbetaling efter 0 år. Det har betydning for, om det kan betale sig at blive i efterlønsordningen. Det skyldes, at der i den nye aftale bliver modregnet i efterlønnen, alt efter hvor stor ens pensionsopsparing er på efterlønstidspunktet. I det nederste skema kan man ud fra farver se, om det kan betale sig at blive ved med at indbetale 5.64 kr. om året, som efterlønsbidraget er. Eller om du skulle investere de 5.64 kr. i en anden type opsparing i 0 år I skemaet er farverne sat på i forhold til, hvor meget du alternativt kan få ud af at opspare de 5.64 kr. i en pensionsordning med gennemsnitlig 4,5% forrentning. SE SKEMA NÆSTE SIDE

6 10 11 Pensionsdepot efter 0 års opsparing Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI Samlet effekt af opsparing til efterløn sat op imod alternativ opsparing i pensionsmidler med et beløb svarende til efterlønsbidraget Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI Løn efter AMBI Grøn Efterløn kan betale sig Hvor meget har ud sparet op efter 0 års indbetaling? Find tallene i skemaet herover. KAN DET BETALE SIG? Eksempel: Hvis du f.eks. tjener om året efter arbejdsmarkedsbidrag og opsparer fem procent af din løn i pension, vil du efter 0 år have kr. stående på din pensionsordning. Det betyder, at det for dig kan godt betale sig at blive ved med at betale de 5.64 kr. om året til efterlønsordningen. Skemaet på side 11 viser nemlig, at du efter 0 år vil få kr. mere ud af at betale til efterlønsordningen, end hvis du meldte dig ud og brugte de 5.64 kr. om året på en anden opsparing i 0 år. Så meget af din Din løn efter arbejdsmarkedsbidrag løn sparer du op Forudsætning: Opsparing i 0 år med gennemsnitlig rente 4,5% - efterløn i tre år - modregning som depot - nutidskroner Kan det betale sig for dig at blive ved med at indbetale 5.64 kr. om året, som efterlønsbidraget er. Eller skal du hellere investere de 5.64 kr. i en anden type opsparing i 0 år? Find tallene i skemaet herunder. Din løn efter arbejdsmarkedsbidrag Orange Gul Rød KAN DET BETALE SIG? Efterløn kan betale sig, men man bør overveje om det er umagen værd Efterløn kan ikke betale sig Efterløn fuldt modregnet.

7 12 DIN PENSION Din pension er et kar med hul i Din pensionsopsparing udhuler din efterløn Jo mere du sparer op på din pension, jo mindre får du i efterløn Hvis du gerne vil trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden du kan gå på folkepension, men ikke får penge nok fra efterlønsordningen, så kan du bruge din pensionsordning til at supplere efterlønnen med. Du bør allerede nu tjekke, hvor meget du vil kunne få i efterløn. Nogle vil på grund af en stor pensionsordning kun kunne få et begrænset beløb udbetalt. Derfor skal man overveje allerede nu, hvordan efterlønsårene skal finansieres. Vil man være på efterløn i tre år, er det pludselig mange penge, man står og mangler. Problemet er, at vælger man at sætte flere penge ind på pensionskontoen, så bliver modregningen i efterlønnen større, og man vil blot få mindre end kr. i efterløn. - Ordningen er lavet som et kar med et hul i, som skal fyldes op. Jo mere du hælder i, jo mere løber der ud af karret, siger Peter Foxman, der er chefkonsulent i Forsikring og Pension. Samtidig bliver det dyrere at hæve sine pensionspenge, mens man får efterløn. I den nuværende ordning kan man bruge af sin pensionsopspa- YDERLIGERE FÅ ENDNU MERE UD AFPÅ BT.DKTOPPEN MED PLUS FÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS TILBYGNING ADDITION BT.DK/PLUS MERVÆRDI ENDNU MERE Abonnement PÅ 29 kr YDERLIGERE TOPPENKøb abonnement på bt.dk/plus Fri adgang til PLUS i en måned Pris pr. måned Pr. år 48 kr MERVÆRDI Stk-vis ADDITION Køb PLUS guider og artikler ENDNU NDNU MERE Pris fra - 29 kr Køb nu på bt.dk/plus ring, mens man er på efterløn og blive modregnet i efterlønnen med 55 procent. Den modregningsprocent stiger nu til 64 procent. - Det bliver virkeligt dyrt at supplere sin efterløn med pensionsmidler. Så måske skal man overveje, at gøre noget andet end at spare yderligere op på pensionen. Det kan være ved, at afdrage gælden i huset hurtigere eller lave en anden form for opsparing, som ikke er en pensionsopsparing. Men man skal være opmærksom på, at hvis mange pludselig lægger deres pen- sionsopsparing andre steder end i pensionsselskaberne, så er risikoen, at der fra politisk side bliver grebet ind, siger Peter Foxman. Beregningerne er komplicerede og afhænger af, hvilke type pensioner man har. Derfor bør den enkelte få sit pensionsselskab til at beregne, hvad konsekvenserne er. TILBYGNING EKSTRA YDERLIGERE OVEN I HATTEN EKSTRA ADDITION På bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra -29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet.

8 14 BESTEM SELV BESTEM SELV Bestem selv din sidste arbejdsdag Vil du selv bestemme, hvornår dit arbejdsliv skal stoppe? Så er det en god idé at skabe din egen efterlønsordning Er du en af de mange danskere, der i fremtiden vil få lidt, meget lidt eller ingenting ud af efterlønnen, bør du overveje at skabe din egen efterlønsordning. For pensionsalderen stiger markant i fremtiden. Det betyder f.eks., at personer født i 1970 først kan gå pension som 69-årige. Derfor kan det være en god idé at etablere sin egen opsparing, så man selv har mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, hvis helbredet skranter. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg har udført beregninger (se skema til højre på siden, red.), som viser, hvor meget der skal tages ud af privatøkonomien om året, hvis det skal svare til at få efterløn i fem år. Også forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, anbefaler danskerne at lægge planer for deres kommende seniorliv. Alle danskere, der har udsigt til ikke at få gavn af efterlønnen i fremtiden, bør overveje en udvidelse af egen pensionsopsparing, mener hun. - Jeg mener, det er vigtigt, at folk sætter sig ned og spørger, hvordan bliver min situation i fremtiden, og hvad er realistisk for mig. Kan jeg arbejde, til alderen når -70 år, eller skal der lægges en buffer ind, så det er muligt at gå af noget før, hvis helbredet kræver det, siger hun. - Det er vigtigt, at man gør sig grundige overvejelser, inden man haster ud i beslutninger. Omvendt kan mange blive overvældet af virkeligheden, for selvom man måske kun er 40 år i dag, og det virker som en evighed til pensionsalderen, så skal man være ude i god tid for at have sparet nok op til, at det kan lade sig gøre at lave en opsparing, der svarer til efterlønnen. Groft sagt kan man sige, at jo længere man venter, des sværere kan det blive at få enderne til at mødes i sidste ende, siger 15 Ann Lehmann Erichsen. Tilbagetrækningsreformen fra regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har gjort mange danskere forvirrede over konsekvenserne. Ifølge Ann Lehmann Erichsen skyldes det, at reformen er med til at gøre debatten om tilbagetrækning yderligere kompliceret. - Det er virkelig svært at sætte sig ind i, hvad det betyder for én selv. Der er så mange individuelle hensyn, som skal tages, og derfor synes jeg, at alle skal tage en snak med sin bank eller en pensionsrådgiver, før de går i gang med nye opsparinger. For der er næsten ingen almindelige mennesker, der helt kan gennemskue reglerne, lyder hendes anbefaling til danskerne. Sådan laver du din egen efterlønsordning Hvor mange penge skal du sætte til side om året, hvis du gerne vil have muligheden for at gå på pension før folkepensionsalderen. Beregningerne er lavet ud fra en efterløn på fem år altså den gamle ordning. Forudsætningerne er, at du ingenting kan få i efterløn som 62-årig (og folkepension som -årig), fordi du enten har for stor en pensionsordning eller ikke er tilmeldt ordningen og gerne vil have opsparet, hvad der svarer til fem års efterløn, svarende til kr. før skat. Alder nu: 0 år Kontant (2,50 pct.): kr. Lån indfriet (6 pct.): kr. 5 år 40 år 45 år kr kr kr kr kr kr. Top/bund pension (4,50 pct.): 6.69 kr kr kr kr. Kontant Lån indfriet Top/bund pension Her viser tallene, hvor meget du skal sætte i banken om året for at have opsparet så meget, at du kan stoppe med at arbejde som 62-årig og få det samme udbetalt efter skat, som hvis du fik efterløn. F.eks. betyder det, at en 5-årig person skal sætte kr. i banken hvert år til en rente på 2,50 procent for som 62-årig at få det samme udbetalt efter skat, som hvis personen fik efterløn. Regnestykket er baseret på en person, der hverken betaler topskat nu eller på pensionstidspunktet og ingen gæld har. Det gælder også realkreditlån. Man kan også afdrage på sin gæld for at begrænse sine omkostninger, når man bliver 62 år. Her kan man se, hvor meget man skal afdrage om året, for at gevinsten svarer til det samme som efterlønnen i fem år. Gæld kan både være kassekredit, billån eller realkreditlån osv. F.eks. skal en 5-årig betale kr. ekstra i ydelse på sin gæld om året, indtil personen fylder 62 år. Gør personen det, har man sparet op til det, der svarer til efterløn i fem år efter skat. Her regnes med en rente på 6 pct., men jo højere renten på dit lån er des mindre behøver du at betale ekstra om måneden. Her er der vist, hvor meget mere man skal sætte af om måneden, hvis man opretter en ny ratepensionsordning. En person på 5 år skal f.eks. netto sætte kr. og brutto ca kr. (når skattefordelen er talt med) ind på en pensionsordning om året, hvis han gerne vil have mulighed for at trække sig tilbage som 62-årig. Det er kun attraktivt for personer, der betaler topskat nu og bundskat på pensionstidspunktet Det forudsætter en pensionsordning, hvor man kan få pensionen udbetalt, når man fylder 62 år. Der forudsættes i regnestykket, at man gennemsnitligt får en rente på 4,50 pct. Forudsætningen er, at der betales bundskat af den sidst tjente krone på pensionstidspunktet. Kilde: Finanshuset i Fredensborg

9 16 17 SENIORFØRTIDSPENSION SENIORFØRTIDSPENSION Hvad hvis jeg er nedslidt, men ikke har råd til at gå på efterløn? Tusinder kommer i klemme Skeptikere mener, det bliver stort set umuligt at få den nye seniorførtidspension Vi tager hånd om de nedslidte. Sådan har den beroligende melding lydt igen og igen fra partierne bag tilbagetrækningsreformen, når talen faldt på den nye seniorførtidspension, der ifølge Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale skal være et sikkerhedsnet under personer, der i fremtiden ikke kan få efterløn, men er for nedslidte til at arbejde. Men virkeligheden kan blive en helt anden for de over danskere, der forventede efterløn om få år med de eksisterende regler. Kriterierne for at få den nye seniorførtidspension er nemlig de samme som for at få den eksisterende førtidspension bortset fra en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder og ingen arbejdsprøvning. Det betyder, at mange efterlønnere i fremtiden er for raske til at få tilkendt seniorførtidspension. Førtidspension er svært Det mener Steen Bengtsson, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) og ekspert i førtidspensionsordningen. Ifølge ham er pointen med førtidspensionssystemet, at man ikke kan stå til rådighed for arbejdssystemet, som det kræves for at få efterløn, fordi man er så nedslidt. - Det er ret svært at få tilkendt førtidspension, og det har også været målet, da man senest ændrede reglerne i 200, siger Steen Bengtsson til B.T. og fortsætter: - En del af dem, der i dag går på efterløn, bruger ordningen, fordi de er for slidte til at arbejde videre. Problemet er bare, at flere af dem ikke er syge nok til at få tilkendt seniorførtidspension, og der vil givetvis være nogle, der kommer i klemme med de nye regler. For raske Hos Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer skal tilkende personer seniorførtidspension i fremtiden, er man enig med Steen Bengtsson. - Alle dem, der får efterløn i dag, vil ikke kunne få seniorførtidspension. Det kan godt være, at mange er slidte, men bare det, at de kan gå på arbejde hver dag, er nok til, at de vil blive betragtet som værende for raske til førtidspension, siger Bettina Post. Om senior-førtids-pension Det er kommunen, der efter en socialfaglig vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt folk er berettiget til seniorførtidspension. Seniorførtidspension vil kunne søges af personer, der fra 1. januar 2014 når folkepensionsalderen inden for fem år. Staten betaler 5 pct., mens kommunen betaler 65 pct. af udgifterne, når en borger tilkendes den nye ordning. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg fra Venstre afviser, at det bliver næsten umuligt for efterlønnere at få seniorførtidspension. Hun understreger, at personer, der er reelt nedslidt, vil kunne komme på seniorførtidspension. Slid tager tid - Det er jo ikke sådan, at mennesker bliver slidt ned fra den ene dag til den næste. Det betyder ofte, at der vil være en forhistorie, der gør, at man hurtigt vil kunne træffe en beslutning, når man tager sygdomshistorien i betragtning, siger Inger Støjberg. Det er blevet beskrevet adskillige steder, at seniorfør Så mange personer forventer Beskæftigelsesministeriet, at der i 2020 vil være på seniorførtidspension tidspensionen i høj grad var et krav fra Dansk Folkeparti, fordi partiet oprindelig ikke støttede forringelser af efterlønnen. Næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener modsat Steen Bengtsson fra SFI og Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening at den nye ordning er et stort fremskridt for de nedslidte. - Vi mener, at aftalen giver nedslidte danskere en god mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Men pointen er jo netop, at folk, der i dag arbejder, i fremtiden ikke vil kunne få seniorførtidspension, da kravet om at få førtidspension er, at man ikke skal kunne arbejde. Kommer det ikke til at ramme en masse mennesker? - Jeg tror, det bliver en god ordning for dem, der ikke kan arbejde mere. Men jeg vil godt understrege, at vi vil holde øje med, om der er uhensigtsmæssige konsekvenser som følge af ordningen. Dem vil vi så drøfte med regeringen.

10 18 SÅDAN RAMMER DET DIG Sådan rammer det dig sreform tvinger mange danskere til at opgive drømmen om at gå på efterløn. Vi viser, hvordan ordningen rammer dig, og hvordan du selv kan spare op til efterløn - uden om den offentlige ordning. Der er taget højde for varierende forløb af fuld tid/deltid, mindre startbidrag for de ældste medlemmers vedkommende osv. Jo ældre medlemmet er, des mere slår sådanne variationer igennem. Jo yngre medlemmet er, des mindre har de nået at lave svinkeærinder i deres arbejdsliv. Tallene er cirkatal. Ved eksemplerne har sygeplejerskerne først valgt at få deres pension udbetalt ved folkepensionsalderen. Her omregnes pensionsformuen teknisk set til et årsbeløb (fem pct. af pensionsformuen). Modregningen i efterlønnen er 80 pct. af det teknisk beregnede årsbeløb. Der er tale om rigtige personer, der er anonymiseret. Den gennemsnitlige startalder for optagelsen i pensionskassen er for sygeplejerskerne i dag på 0 år og 9 måneder. Kilde: PKA Pension 19 SÅDAN RAMMER DET DIG Sygeplejerske eksempel 1 Eksemplerne er beregnet på en rengøringsassistent, der tjener kr. om måneden. Det forudsættes, at personen arbejder (og optjener pension) i hele perioden. Desuden er der kun modregnet for arbejdsmarkedspension, dvs. at der ikke tages hensyn til f.eks. privat opsparet kapitalpension. Rengøringsfolk i F har kun optjent arbejdsmarkedspensioner siden 199, og opsparingen er løbende sat op ved overenskomsterne, til den i 2009 ramte de 12 procent, den er i dag. Kilde: F En sygeplejerske er født i andet halvår af 1959 og er 51 år gammel ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som -årig. Sygeplejersken har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 64 år: kr. Det betyder, at sygeplejersken kan få kr. (modregning på kr.) om året i efterløn i tre år. Sygeplejerske eksempel 2 En sygeplejerske er født i andet halvår af 1964 og er 46 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år og folkepensionsalderen 68 år. Sygeplejersken har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 65 år: kr. Det betyder, at sygeplejersken kan få kr. (modregning på kr.) om året i efterløn i tre år.

11 20 21 SÅDAN RAMMER DET DIG Sygeplejerske eksempel SÅDAN RAMMER DET DIG Rengøringsassistent eksempel 2 En sygeplejerske er født i sidste halvår af 1975 og er 5 år ved udgangen af Personen har indbetalt til efterlønsordningen og kan efter Velfærdsaftalen gå på efterløn (estimat) som ½-årig og få folkepension tre år senere. En rengøringsassistent er født i andet halvår af 1964 og er 46 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Sygeplejersken har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som 68-årig. Depot, når personen fylder 65 år: kr. Rengøringsassistenten har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Det betyder, at sygeplejersken kan få kr. (modregning på kr.) om året i efterløn i tre år. Depot, når personen fylder 64 år: kr. Det betyder, at rengøringsassistenten kan få kr. (modregning på 0.79 kr.) om året i efterløn i tre år. Rengøringsassistent eksempel 1 Rengøringsassistent eksempel En rengøringsassistent er født i andet halvår af 1959 og er 51 år ved udgangen af Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som -årig. Rengøringsassistenten har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 64 år: kr. Det betyder, at rengørinsassistenten kan få kr. (modregning på kr.) om året i efterløn i tre år. En rengøringsassistent er født i sidste halvår af 1975 og er 5 år ved udgangen af Personen har indbetalt til efterlønsordningen og kan efter Velfærdsaftalen gå på efterløn (estimat) som ½ årig og få folkepension tre år senere. Rengøringsassistenten har pr. 1. december kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 65 år: kr. Det betyder, at rengøringsassistenten kan få kr. (modregning på kr.) om året i efterløn i tre år. Det forudsættes i dette eksempel, at hun er kommet på arbejdsmarkedet som 20-årig.

12 22 EFTERLØNNENS UDVIKLING Danmark får rekord-alder Med tilbagetrækningsreformen får Danmark i 2050 den højeste pensionsalder i OECD (organisation for for økonomisk samarbejde i Europa). Ud af organisationens 0 medlemslande fører Danmark suverænt, når det kommer til pensionsalderen med USA og Sverige lige efter. Her er pensionsalderen henholdsvis 70 og 69 år. Det betyder, at en 0-årig dansker kan forvente at gå på pension som 71-årig, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her har rådet taget med, at det for mange danskere reelt ikke vil være muligt i fremtiden at få efterløn, fordi der i fremtiden bliver modregnet kraftigt i efterlønnen, jo større ens egen pensionsordning er. Men Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, forstår ikke argumentationen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun påpeger, at folkepensionsalderen ikke er ændret i tilbagetræknings-reformen, men videreført fra velfærdsaftalen fra 2006, hvor Socialdemokraterne er med. Her blev det bestemt, at folkepensionsalderen for personer født efter 1970 skal stige i takt med, at 2 EFTERLØNNENS UDVIKLING Efterlønnens udvikling: Efterlønsordningen trådte i kraft den 1. januar Man kunne dengang være på efterløn i 7 år, og der var ingen egenbetaling. Det eneste krav i den første efterlønsordning var, at man skulle have været medlem af en A-kasse i 5 år, for at være berettiget til efterløn. Det blev siden lavet om til 10 år, så 20 år og i 1992 til 25 år. I 1992 indfører man en 6-årsregel, som betyder, at man får flere penge, hvis man venter med at gå på efterløn til man er fyldt 6 år. Går man derimod på efterløn som 60-årig, får man kun 82 procent af det maksimale beløb. I 1999 indførte man egenbetaling af efterlønnen efterlønsbidrag. Samtidig satte man pensionsalderen ned til 65 år, og afkortede dermed efterlønsperioden fra 7 til 5 år. I 2006 blev bidragsperioden hævet fra 25 år til 0 år. Indbetalingerne påbegyndes senest, når man fylder 0 år. I 2006 beslutter man at hæve efterlønsalderen fra 2019 gradvist skal hæves med to år fra 60 år til 62 år over en fireårig periode altså et halvt år pr. år. Fra 2025 skal efterlønsalderen reguleres i takt med restlevetiden for 60-årige. Efterlønnen efter tilbagetrækningsreformen: danskerne lever længere.»det her viser bare, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en stor propagandamaskine for S-SF. Det bliver stadig muligt at gå på efterløn i fremtiden, og desuden har vi med seniorførtidspensionen sikret, at nedslidte kan stoppe på arbejdsmarkedet fem år før folkepensionsalderen også i 2050,«siger Ellen Trane Nørby. Men chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd, Martin Madsen, mener, at Ellen Trane Nørby fejlfortolker velfærdsaftalen fra 2006.»Socialdemokraterne gik dengang kun med til så stor en stigning i folkepensionsalderen, fordi forudsætningen var, at det for alle var muligt at gå efterløn i fem år. Det betød, at ikke alle var tvunget til at arbejde til folkepensionsalderen, som det i praksis betyder med den nye aftale,«siger Martin Madsen. Velfærdsreformen fremrykkes, så folk i 50erne nu også skal senere på efterløn og pension. Efterlønnen forkortes fra fem til tre år i løbet af en fire-årig periode. Pensionsopsparinger modregnes efterlønnen, så dem med høje pensioner, vil få meget lidt udbetalt i efterløn. Målet med reformen er at reducere antallet af efterlønnere fra i dag til i 200. Tilbagetrækningsreformen forventes at forbedre statens finanser med godt 18 mia. kr.

13 Få meget mere indhold på B.T. Plus Sundhed Forbrug Motion Slank Bil og camping Se mere på bt.dk/plus Rejser

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 SÅ MEGET KAN DU TJENE TJEN TUSINDER MED PENSIONSFINTE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 TJEN TUSINDER MED SKATTERABAT INDHOLD SIDE 4 Betal din skat nu og scor en ekstra pensionsgevinst,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline Foto: Byline guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det svære pensionsvalg Hvad skal du vælge? 14 sider Guide og oversigter Pensionsvalg INDHOLD I DETTE HÆFTE: Lænset for en formue...

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere