NORGE SK IBSFART TABELLER DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. C. No. 3c. I AARET CHRISTIANIA UDGIVNE AF TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORGE SK IBSFART TABELLER DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. C. No. 3c. I AARET 1871. CHRISTIANIA. 1873. UDGIVNE AF TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI."

Transkript

1

2 C. No. c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGE SK IBSFART I AARET. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI..

3

4 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i regnet efter Antallet af Skibsexpeditioner, Fartøjer med en samlet Læstedrægtighed af, Com.Læster for Indgaaende og. Fartoier. drægtig,0 Com.Læster for Udgaaende. Heraf udgjorde de med Ladning ankomne og afgaaede Fartøjer henholdsvis,00 og,0 Com.Læster. I nedenstaaende Tabeluddrag er fremstillet Hovedtrækkene af denne Skibsfart i Aarene :. Ind og udgaaende Skibsfart: Læstedrægtighed af ladede Fartoier i Com. Leester Ialt a) beregnet efter de ind og udførte Varemængder,00,00,00,000,000,00 b) efter Skibsfartstabellerne Heraf Seilfartøier,00,00,000,00,00,00,00 0,00,000,00 0,00,00 Dampfartøier. pct. 0,00,00,000,00,00, Indgaaende Skibsfart: Ialt a) beregnet efter de indførte Varemængder b) efter Skibsfartstabellerne Heraf : Seilfartøier Dampfartøier pet.. Udg aaende Skibsfart: Ialt a) beregnet efter de udførte Varemængder med Tillæg af Emigrantfarten b) efter Skibsfartstabellerne Heraf: Seilfartøier Dampfartøier pct. 0,00,00,00 0,00 0,000 0,000,00,00,00 0,00,00,00,000,00,00,00 0i,00,00,00,00,000,00,00, ,000,000,000 0,000,000 0,000,000,00,00,00,00,00 0,00 0,00,00,00,00,00,00,00,000,00,00 00, F Med Hensyn til Forholdet mellem de ved a og b betegnede Opgaver, der navnlig for sees at udvise en ikke ringe Forskjel, bemærkes, at førstnævnte Tal angaar Bestuvningen eller det samlede Kubikindhold af de ind og udførte Varer, hvad enten denne Ind og Udførsel har fundet Sted i ladede eller i (væsentligt) ballastede Fartøjer ; ved de under Litera b opførte Tal betegnes derimod Læstedrægtigheden af de som ladede anseede Fartøjer, af hvilke mange, navnlig Dampskibene, langtfra har været fuldt bestuvede. Følgende Tabel viser for Dampskibenes Vedkommende Forholdet mellem a) Bestuvning og b) Læstedrægtighed af ladede Fartøjer for Aarene, for hvilke denne Sammenligfling alene kan anstilles: *

5 IV C. No. Indgaaende Skibsfart. Com.Læster. Udgaaende Skibsfart. Corn. Læster. Aar. a) Bestuvning at' Varer. b) Læstedrægtighed af ladede Dampfartoier. Forskjellen a b. a) Bestuvning af Varer. a') Det af Emigranter optagne Læstetal. b) Læstedrægtighed af ladede Dampfartøjer. Forskjellen 0,00,000 +,00,00,00,000 +,00,00,00,00,00,00,00 i,00 0 0,00,00,00,00,00,00,00,00,000,00,00,00 00,00,00 Der viser sig altsaa i det hele et store Læstetal af ladede Fartøjer end af Bestuvning, og Forskjellen er størst i, for hvilket Aar man efter den i de fleste udenlandske Skibsfartstabeller brugelige Maade har regnet som ladt ethvert Dampfartøi, der har havt nok saa liden Ladning, lige ned til et Par Com.Læsters Bestuvning*). For Seilfartoierne er derimod efter den for Aaret vundne Erfaring Forskjellen mellem Bestuvning og Drægtighed af de ladede Fartoier i det hele ubetydelig. Reducerer man i Henhold hertil den efter Skibsfartstabellerne opgivne Læstedrægtighed ved at fratrække den i ovenstaaende Tabel for Dampfartoiernes Vedkommende beregnede Forskjel, kommer man til folgende Resultat: Ind og udgaaende Skibsfart. Corn. Læster. Indgaaende Skibsfart. Corn.Leester. Udgaaende Skibsfart. Corn. Læster. Aar. b) Læstedræga) Beregnet tighed af la Bestuvning. dede Fartøjer reduceret. b)læstedræga) Beregnet tighed af la Bestuvning. dede Fartøjer reduceret. a) Beregnet Bestuvning. b) Læstedraegtighed af ladede Fartøjer reduceret.,00,00 0,00,00,000,000 0,00,000,000,00,00,00 0,00 0,00 0,000 0,00 0,000,00,000 0,00 0,000,00 0,0G0,00 Af begge Opgaver fremgaar altsaa, at Skibsfarten paa Norge i Aaret overhovedet har været noget mindre end i det foregaaende Aar, idet vistnok Udførselen har sysselsat en noget større Læstedrægtighed, hvilket imidlertid er blevet opveiet ved en saameget ringere Indførsel. En stedse større og stare Andel af Vareførselen optages a f Dampskibe, der i udgjorde pct. eller efter den ovenfor omtalte Reduktion pct. af den samlede Læstedrægtighed af ladede Fartøier mod, pct. i. Navnlig gjør dette sig gjældende, forsaavidt angaar Indførselen, af hvilken i over Part (eller reduceret: Part) foregik ved Dampskibe mod Is Part i. Af den samlede med Ladning ind eller udgaaende Læstedrægtighed faldt,00 Com.Læster eller pct. paa frem.*) Over den af Passagerer optagne Læstedrægtighed mangler man, bortseet fra Udvandringen, enhver Opgave. mede Fartoier, hvoraf pct. ved den indgaaende og pct. ven den udgaaende Skibsfart. I 0 udgjorde de fremmedes Andel pct. og i pct. Ved Seilskibsfarten var Forholdet pct. (det samme som i 0), ved D amp skib s far ten derimod pct. (mod pct. i 0). Det, som altsaa bevirker de fremmede Fartoiers stigende Andel i den samlede Skibsfart paa Norge, er den stigende Betydning af Dampskibsfarten, hvor de optræde med et dobbelt saa stort Læstetal som Landets eget Flag. Regnet efter Bestuvningen udgjorde det norske Flags Andel i Dampskibsfarten 0 pct. i mod pct. i de foregaaende Aar. De engelske Dampskibes Andel var derimod pct. (noget stigende), de danskes pct. (mod pct. i 0) og de svenskes pct. (i 0 pct.). Omstaaende Tabel viser, hvilke Ind og Udforselsartikler der især ere af Vigtighed for Skibsfarten mellem Norge og Udlandet:

6 C. No.. a) Indgaaende Skibsfart. b) Udgaaende Skibsfart. Indførselsartikler. Bestuvning udtrykt I Tusinder af Com.Læster. Bestuvning udtrykt i Tusinder af Corn. Læster. Udforselsartikler Stenkul Trævarer 0 0 Salt 0 Fisk Andre Mineralier Tran og Spæk.. samt Metalvarer / Rogn,Fiskeguano Kornvarer Svovlkis og Kolonialvarer... Ertser. Frugter og Hau Andre Mineralier gevæxter samt Metaller.. Spirituosa og an Is. dre Drikkevarer Havre.. Trævarer Andre Artikler.. 0 Spindestoffe... Garn og Rebsiagerarbeide samt farten optagne Den af Emigrant Manufakturvarer Læstedrægtighed Andre Artikler.. I omtrent 0 Ialt Altsaa ialt 0 0 Stenkul, Kornvarer og Salt indtoge altsaa i pct. og i 0 0 pct. af den hele indgaaende Skibsfart, hvis Aftagen i saagodtsom udelukkende skriver sig fra Minsknin gen i Indførselen af Salt og Korn. Af den udgaaende Skibsfart optages i almindelige Aar pct. af Trælast, pct. af Fiskevarer, Tran og Rogn (i dog kun pct.), pct. af Is og h pct. af Svovlkis og Ertser. Norges Handelsflaade er i steget med henved,000 Com.Læster, saa at det samlede Antal Fartoier ved Aarets Udgang var,0 drægtige 0, Com.Læster. følger : Tilgangen og Afgangen i de senere Aar stiller sig som Aar. Nybygning i Ind kj øb fra Udlandet.. Forlis. Ophugning. til Udlandet. ifølge foranstaaende Opgave. Netto Tilvæxt. ifol:ge Opgave over h emmebørende jfartøier. Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Farteier. Corn Læst Farteier. Comlast, Farteier. Corn Læst Fartaier. Oarnlast. Farteier. ComLant. Farteier. Cowlast. Farteier. Com.Last. } bi,,0,, 0 +,, 0 ș P, 0 0,,, fi,0 I,.a.,,0,0, ' , I,, 0 0,0,0 I 0 I, I I, 0,0,,0 0 +,0 + 0, ,,0,0 d I, +.+,,,, + 0 +, : I.,0 0,, 0, + 0, + 0+,0,0 0,, , 0 I, Sammenholder man de to forskjellige Opgaver over Nettotilveexten viser der sig for Antallets Vedkommende store Uoverensstemmelser, hvilket har sin Grund i Vanskeligheden af at holde Rede paa den store Mængde at Smaafartoier, der ere bjemmehørende i de vestenfjeldske Landdistrikter. Denne Omstmdighed influerer imidlertid ikke væsentligt paa Opgaverne over Læstetallet, som derfor stemme bedre, undtagen for Aarene, for hvis Vedkommende navnlig Opgaverne over de fra Udlandet indkjobte Fartøjer har været for lave. Som en Folge heraf gjør man i det hele rettest i at beregne Tilvwxten

7 VI C. No.. i Skibenes An tal efter den første af de herombandlede fire Rubriker og Tilvmxten i L æ stedrægtighed efter den sidste Rubrik. Den norske Handelsflaade udgjorde med Fradrag af Landdistrikternes i indenrigsk Fart gaaende Fartøier ved Udgangen af efternævnte Aar. 00*). 0*), 0*), *).,0 *), *),0 *) 0, 0,0,0 Com.Læster. Den samlede norske Handelsflaade udgjorde: 0,0 Com.Læster. Efternævnte Byer og Herreder indtage i heromhandlede 0, Henseende en fremragende Plads: 0 0, CornLaster Folkemængde.Corn.Lanter. pr. Indvaaner. 0, Arendal,,0 0,, Stavanger,,, Den aarlige Tilvæxt eller Afgang udgjorde: Drammen,,, a) i Procenter af b) for hvert 00 Aar. Handeliflaaden, Indvaanere. Christiania..,.., 0, 0, 00 +, pct. 0, Com.Læst. Bergen 0,, 0,, 0, Tonsberg,0., +, 0, I, 0, Krager0 Grimstad,0,,,0,, 0 +, ±0, Christianssand..,,, 00, +0, 0 +, I, +,, Dybvaag Herred Frederikshald... Notter0 Herred.,0'),,,,,,*),, Aar: 0, + 0, 0 +, +,, 0, Den største Tilvtext har Handelsflaaden havt i efternmvnte,00 Com.Læster eller, pct. +,000 +,00 +,00 Den mindste Tilvæxt siden 0 falder derimod paa Aarene: 0 I,000 Com. Læster eller, pct.,00, de sidste Aar () var Gjennemsnitstilvtex.ten,000 Com.Læster eller, pct. af Handelsflaaden. For hvert 00 Indvaanere var Skibsrederiet i : Com.Læster, i 0: 0 Com.Læster, men i : Com. Læster. De mest saartsdrivende Distrikter i vort Land er Nedenms samt Jarlsberg og Laurviks Amter, der ved Udgangen af eiede et Læstetal af henholdsvis, og 0,0 Com.Læster eller for hvert 00 af Folkemængden og 0 Com.Læster. Hvilken overordentlig Udbredelse Skibsrederiet har i disse Distrikter, vil skjønnes deraf, at Nedentes Amt med en Befolkning af,000 Indbyggere har en større, og Jarlsberg og Laurviks Amt med,000 Indbyggere en ligesaa stor Handelsflaade som hele Danmark med sine,0,000 Indbyggere, og det uagtet de Danske dog høre til de mere saartsdrivende Nationer. Fjære,0'),0, Tvedestrand, 0,, Frederiksstad..., 0,, Arendal staar altsaa i Spidsen og det ikke alene i absolut Henseende, men ogsaa i Forhold til Folketallet. Selv af de mindre Byer er der kun, der eier et endnu større Læstetal pr. Indvaaner, nemlig Norges mindste By Hvitsten, der med en Folkemængde af havde et Læstetal af, Com.Læster eller ComAæster pr. Indvaaner. Spørges der om Fartøiunes Værdi tør Stavangers Handelsflaade nok maale sig med Arendals, idet nemlig de stavangerske Fartøier i det hele ere kostbarere end Arendals mere paa Trælastfarten beregnede Fartøier. Dersom man to ansætte disse til en Gjennemsnitsværdi af 0 Spd. og hine til 0 Spd.pr. Com.Læst, udkommer et samlet Belo)) af henholdsvis,0,000 Spd. og,0,000 Ifølge de i Schweigaards og Tvethes Statistiker meddelte Op gaver. *) De saaledes mærkede Tal angive Folkemængden i, de orrige derimod Folkemængden i 0.

8 C No.. VII Spd. Ligeledes kommer Bergen, paa Grund af sit betydelige Dampskibsrederi og sine Fartøiers Værdifuldhed i det hele, adskilligt Were op end efter Læstetallet at domme. Værdien af den bergenske Handelsflaade overstiger ikke alene Christianias*), men ogsaa Drammens og nærmer sig betydeligt Stavangers og Arendals. Følgende Tabel viser, hvorledes Skibsrederiet har udviklet sig i de forskjellige Amter: Tusinder af Corn.Lcester. Amter Smaalenene. Akershus Christrania.. Buskerud Jarlsberg og Laurvik. Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal.. Stavanger Bergen Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Throndhjem. Nordre Throndhjem. Nordland Troms0 Finmarken,,0,,,,,,0,., 0,,,,*),*),,*),0 0,,,, 0,,,*) (,),*) (,),*) (,),*) (,) 0,*) (,) 0, (,0 0,. I) 0,,),,,,,,,0,,,0,,,0,0, 00,, 0, 0,0,,,,,,,,0,0, 0,,,, 0,,,,.0,,, Ialt,0*), ) soon med 00 Corn.Læster i er for de tidligere Aar indbefattet under Smaalenenes Amt som henhørende under Moss Toldsted. ) S v el v i k med,00 Oom.Læster i er for de tidligere Aar indbefattet under Buskeruds Amt som henhørende under Drammens Toldsted. Ved de med *). mærkede Opgaver er endel i Landdistrikterne hjemmehørende Fartøjer ikke medregnede. *) For Christianias Vedkommende er der efter Veritas Taxterne opgjort følgende Opgave: Seilskibe Com.Lauter. Taxtværdi. Spd. pr. Oom.Læst. Spd. A.,00,00 00, A.?,,00 B., 0,00, B.,0,00 0, 0.,00, uklassificerede,,00 ( ) Ialt, L.000, Ante. 0om.Laster. Taxtværdi. pr. Com.Læst. Sp& Spd. Transport,,,000,, Dampskibe: klassificerede,00, uklassilicerede,,00 (0, )? Tilsammen SeilogDampskibe `X),,,000,

9 VIII C. No.. Som det vil sees, gik Skibsrederiet saagodtsom for alle Distrikter tilbage i Tidsrummet 0, af hvilke navnlig.a.arene efter vare uheldige. Især var dette Tilfældet for Christianssands Vedkommende, der i ejede,, men i alene, Com.Læster. Fra af indtraadte et Vendepunkt og i de næste Aar tiltog Skibsfarten jævnt og temmelig stærkt i næsten alle Byer. Nedenws Amt tredoblede sin allerede i forholdsvis betydelige Handelsflaade og i de øvrige søndenfjeldske Distrikter blev Handelsflaaden fo 0get til mellem det dobbelte og det tredobbelte. Noget langsommere gik det for Bergens Vedkommende og end mere hvad de nordligere Dele af Riget angaar. Aaret 0 blev paa Grund af Navigationsaktens Ophwvelse et nyt Mærkeaar i vor Skibsfarts Historie. Siden dette Tidspunkt har Stavanger næsten sexdoblet sin Handelsflaade, Nedenaes Amt og Drammen firedoblet sin, medens den øvrige i det søndenfjeldske Norge hjemmehørende Handelsflaade dels er bleven mere end tredoblet, dels næsten firdoblet. I de allersidste Aar () har navnlig Bergen og Christiania betydelig forøget sit Skibsrederi, medens det i Bratsbergs og Lister og Mandals Amter er gaaet forholdsvis mindre hurtigt, idet dog Tilveexten ogsaa der har været A, pct. aarlig. Det nordenfjeldske Norge danner saavel, hvad Skibsfartens Omfang som hvad dens Tilveext angaar, en mærkelig Undtagelse fra den øvrige Del af Riget. Skibsfarten synes ikke rigtig at ville trives der, hvortil Hovedaarsagen formentlig dels ligger i Trælastudskibningens og Skibsbygningsmaterialets ringe Mængde, dels deri, at Befolkningen er saaledes optagen af Fiskeribedriften, at Skibsfarten ganske naturligt stilles i Skyggen. Antallet af Damp skibel er steget til 0 og deres Læstedrægtighed til, C.L. Tilvæxten i udgjorde Fartøier og,000 Læster og var saaledes næsten Gange saa stor som den gjennemsnitlige Tilvæxt i Aarene 0 (0 Com.Læster). De vigtigste Byers Dampskibsrederi var ved Udgangen af og som følger: *) De umaalte ikke medregnede, cfr. forrige Aarsberetning, ifølge hvilken det samlede Antal af saadanne hovedsagelig paa Indsøer og Elve sysselsatte Dampfartøier var med en Læstedrægtighed af ca. 00 Com.Læster. Bergen B y e r. Christiania Throndhjem Stavanger... Tønsberg. Coni.Lamt. Af Dampfartøier i udenrigs Fart eiede Bergen, Corn. Læster, Throndhjem Com.Læster, Christiania Corn. Læster og Stavanger Cora.Læster. Med Hensyn til de hjemmehørende Fartøiers Anvendelse (inden og udenrigs Fart samt Sælfangst m. m.), Størrelse, Tilgang og Afgang samt Hjemsteder maa jeg i det hele henvise til Tabellerne No.. I Tabellerne No. og følgende gjøres Rede for de af norske Fartøier i udenrigs Fart gjorte Reiser og den derved indvundne Fragtfortjeneste. Der er i ialt bleven udført, forskjellige Reiser, dels (,) mellem Norge og fremmede Havne, dels (,) mellem fremmede Havne indbyrdes. Det tilsvarende Læstetal udgjorde henholdsvis,,000,,,000 og,0,000 Com.Læster. I L0bet af samme Aar sysselsattes i udenrigs Fart**) gjennemsnitlig Dampskibe drægtig,00 Com.Læster og, Seilskibe drægtig,000 Com.Læster, altsaa tilsammen,0 Fartøier drægtig,00 Com.Læster eller naar Dampskib regnes jævngodt med Seilskibe, Fartøier dr. 0,00 Com.Læster. Sammenholdes dette Antal med det ovenfor opgivne Antal af Reiser, vil det sees, at der paa hvert Seilfart0i i Gjennemsnit falder Reiser. Da Læstedrægtigheden af de m ed Ladninger ankomne norske Far Osier i var,, Com.Læster, har hvert FartOj overhovedet havt henved, Ladninger paa Kjølen, hvilket er *) Heraf Sælfangerskibe. **) Cfr. nedenfor Pag IX.. 00m.Læst. 0 t) Dette er saavidt bekjendt det almindelige Reduktionsforhold. Efter hvad der nedenfor oplyses om den særskilt af Dampski. bene optjente Bruttofragt, skulde Forholdet snarere være som :, men da Dampskibene éndnu kun udgjør en mindre betydelig Del af vor Handelsflaade, har dette ingen Indflydelse paa Rigtigheden af den her opstillede Beregning. 0 *),,00 0

10 C. No. Ix det samme som i 0, medens Forholdet i Aarene var, og i, Ladning. Den ved denne Skibsfart optjente Bruttofragt er beregnet som følger: Ialt. pr. Com.Laest Heraf al Dampskibe.., Spd. Spd. Spd.,00,000, `*,00,000,....,00,000,, ,00,000 0, 0, ,00,000 0,0,000 Hvormeget Dampskibene har fortjent pr. Com.Læst ved den udenrigske Fart, er vanskeligt at beregne, dels fordi flere af dem i Lobet af et og samme Aar baade fare i udenrigsk og indenrigsk Fart, dels fordi samtlige Dampfartoier, der ere forsynede med Nationalitetsbevis og saaledes kunne fare paa Udlandet, i Opgaverne over Handelsflaaden ere blevne regnede som beskjæftigede i udenrigs Fart, uagtet nogle af dem alene af og til fare paa Udlandet. Ved ikke at tage tilstrækkeligt Hensyn til disse Omstændigheder, er den i forrige Aarsberetning offentliggjorte Beregning bleven feilagtig og dens Resultat for lavt, naar Bruttofragten pr. Com.Læst er anslaaet til gjenn.emsnitlig Spd. i og 0 Spd. i 0. Denne Gang har man ved Hjælp af Regnskaberne for det Nordenfjeldske og det Bergenske Dampskibsselskab opstillet folgende i sine Hovedtræk formentlig rigtige Beregning: Dampfartoier. 'Antal Dampfartøjer beskj teftigede hele Aaret. Co m. Læster.. Det Nordenfjeldske og det Bergenske Dampskibsselskab.... 0*,. Andre i udenrigs Fart beskjæftigede eller med Nationalitetsbevis forsynede Fartoier.,0 Optjent Bruttofragt (Postbidraget iberegnet). i udenrigs i indenrigs Fart. I Fart. Spd. ca.,000 Spd.,000,000 ca.,00 ialt. pr. Corn. Læst. Spd. S pd.,000 0,000 Ialt,00,000 0,000,000 *) Et af Fartederne har alene faret endel af Aaret. Den betydelige Forskjel, der i Henseende til den optjente Bruttofragt viser sig mellem de under No. og de under No. nævnte Dampfartoier stikker i Fartens forskjellige Beskaffenhed, idet hine for en stor Del have været beskjæftigede ved Person og Godstrafik paa Nordland og Finmarken, disse derimod væsentlig v ed Godstransport i de store udenrigske Fragtruter. For den udenrigske Dampskibsfart i det hele kan Bruttofragten anslaaes til 0 h, 0 Spd. pr. Com.Læst. Tabel No. giver nærmere Oplysning om de i de forskjellige Ruter optjente Fragtbeløb samt de Fragter, der ere lagte til Grund for Beregningen. østersøfragterne vare lidt lavere end i 0 og Sortehavsfragterne meget lave, hvorimod Kvebekfragterne vare noget bedre og Fragterne fra de Forenede Stater i det hele meget hoie. Nedenstaaende Tabel over den optjente Bruttofragt giver en Oversigt over de vigtigste Felter for den norske Skibsfart Aarene og : (Se næste Side). Der viser sig altsaa i næsten alle Farvande en stærk Tilvæxt og navnlig forsaavidt angaar Skibsfarten paa Amerik a, Storbritani en, Rusland samt Østasien. Alene paa Italien, Østerrige og Afrika er den norske Skibsfart aftaget, hvorved for sidstnævnte Verdensdels Vedkommende er at mærke, at Tilbagegangen udelukkende falder paa Agypten, hvor Skibsfarten naaede en usædvanlig Høide. Den betydningsfuldeste Tilvæxt er den, der har fundet Sted med Skibsfarten paa de Forenede Stater, hvor den samlede Bruttofragt for ind og udgaaende er steget fra,000 Spd. i til 0,000 Spd. i Gjennemsnit for og,,,000 Spd. i og,,,000 Spd. i 0 og,,00 Spd. i. Ogsaa Forøgelsen af vor Skibsfart paa Rusland, navnlig Østersöhavnene, er ganske mærkelig. I Henseende til den indenrigske Skibsfart mangler man fremdeles Opgaver, naar undtages, at Fortegnelsen over Handelsflaaden viser Antallet og Læstedrægtigheden af de derved beskjæftigede Fartoier. Af saadanne havdes ved Udgangen af :, Seilfartoier og Dampskibe med en samlet Læstedrægtighed af henholdsvis,0 og, Com.Læster. Af Seilfartoierne falder paa Kyststrækningen fra Lister og Mandals

11 X C. No.. Bruttofragt (udtrykt i Tusinder af Speciesdalere) optjent af norske Fartoier: i Aaret. i Aaret. Nummer i Rakkefelgen. For indgaaende. For udgaaende. Tilsammen. For indgaaende. For udgaaende. Tilsammen. I..,,0 Sverige,0 Norge,00,0 Frankrige,00,0 Rusland og Finland,0 Holland 0,0 Nordtydskland,0 Spanien,o Belgien,0 Britisk Nordamerika,0 Italien og Osterige 0,0 Afrika,0 Vestindien og Centralamerika.,0 Sydamerika,0 Danmark med Island,0 De Forenede Stater 0,0 Tyrkiet, Rumænien og Grækenland,0 Portugal,0 Syd og Ostasien go Australien,0,,,0,0,,0,,,,,, 0,0,0,0,0 0, 0,,,0,,,0,,,,0,,0,,,,, 0,,,0,0,0,0,,,,0,,,0,0,,,,,0,, 0,,, 0,,,0,,,,,,0 0,,0,,,0 0,,,,,,,,,0,,0,,0,,,0,,,,0,,0,,,, 0,,0 0,0,,,,,,0,,0,,,,0,,,0,,,,,,,,,,,,,,, ,00,0,00,0,00,0,,,,,,* *) Da denne Sum indbefatter navel den for indsgaaende :om den for udgaaende optjente Bruttofragt og saaledes hvert Fragtbeløb er regnet to Gange, bliver det her opførte Beløb netop det dobbelte af den samlede Bruttofragt. Amt og nordover, Stykker, dr., Com.Læster, af hvilke de fleste benyttes i Fiskeriernes Tjeneste. Hermed kan sammenholdes Fiskeristatistiken for, der Ved Vaarsildfisket (Februar og Marts) viser følgende Antal Fartoier, at have været samlede ved de store Fiskerier: Logisfartoier og sildeforende Fartoier Lofotfisket (de Mais)... Kj Øbefartoier og Bygdefarsjægter ) Finmarksfisket (te Mai) Tilsammen,0 Fartoier dr. ca.,000 C.L.,000, dr. ca., C.L. Ved det i Slutningen af Aaret forefaldende Storsildfiske var desuden samlet Kjobefartoier, af hvilke dog formentlig de fleste have deltaget i de tidligere paa Aaret stedfundne Fiskerier. I de romsdalske Torskefiskerier deltoge derimod kun faa lijobefartoier. I de foregaaende Aarsberetninger er Bruttoindtægten af den indenrigske Seilskibsfart anslaaet til omkring,00,000 Spd. Den indenrigske Dampskibsfart kan med Indbegreb af de umaalte Dampfartoiers Indtægter formentlig ansættes til en samlet Bruttofragt af omkring,00,000 Spd., og i Henhold dertil skulde det hele Skibsfartsudbytte (Fangstexpeditionerne til Ishavet derunder ikke medregnet) i have udgjort omtrent folgende Belob: Seilfarteier. Dampfarteier. Ialt. Spd. Udenrigs Fart,,000.,000.,,000. Indenrigs Fart,00,000.,00,000.,00,000. Ialt,,000.,,000.,,000.

12 (J. No.. XI For 0 beregnedes det samlede Udbytte til henimod 0 Millioner, men da Indtægterne ved den indenrigske Dampskibsfart (efter hvad ovenfor er anført) blev ansat for lavt, maa Opgaven berigtiges til 0 à 0 Mill. Spd. Antallet af de fra Skibsredere og Skibsførere modtagne detaillerede Uddrag af Skibsregnskaber er for bleven forøget med, hvorved det samlede Antal er voxet til. Desuden har man for Fartøier modtaget summariske Opgaver, omfattende tilsammen 0 Regnskabsaar, af hvilke dog endel omfattes af de detaillerede Uddrag. Dels fordi der af sidstnævnte Opgayer for er indkommet forholdsvis faa, dels fordi der nylig er bleven offentliggjort en temmelig udførlig Fremstilling af Resultaterne, har man troet at burde udsætte den detaillerede Bearbeidelse indtil den kan foregaa i Forening med de for indkomne Opgaver. Forøvrigt viser der sig for omtrent de samme Hovedresultater som for 0. Deler man Fartøierne i de ved Trælastfart og de ved anden Fart beskjæftigede, fremkommer følgende Nettoudbytte, efter at Værdiforringelsen er regna som Udgift, men uden Fradrag af Renter: Aar. a) Efter de detaillerede Oplysninger. Trælastfart. Anden Fart. Ialt. lb) Efter de summariske Opgaver. Middeltal a a og b. Antal Fartøjer. Netto. Antal Fartøjer.Netto. Antal Farteier. Netto. Antal Farteier. Netto.Nettoudbytte. 0, pct. 0,, 0,, 0 0, pct.,,,,, pct., 0, 0,, pct. pct.. Ialt, pct., pct. *), pct., pct.,0 pct. *) Blandt disse Fartøjer findes baade heldige og uheldige, saaledes udviste Regnskabsuddrag et ligefremt Tab af indtil pct. og en Indtægt af under pct., altsaa Rentetab, omvendt gav en Indtægt af mere end 0 pct. og endog over 0 pct. Lobet af et Aar. For A.arene og haves alene Opgaver for Far Wier, der i Gjennemsnit have fortjent henholdsvis og pct. Den midlere Nettoindtægt bliver altsaa ifølge disse eller da enkelte af dem ere to Gange tagne med i Beregningen ca. 0 Skibsregnskaber omtrent pct. for Tidsrummet, der forendel omfatter mindre heldige Aar. Fartøiernes gjennemsnitlige Størrelse var Com.Læster ved Trælastfarten og Com.Læster ved den øvrige Fart; deres Gjennemsnitsværdi pr. Com.Læst udgjorde henholdsvis 0 Spd. og Spd., saa at Nettoudbyttet pr. Com.Læst efter pct. bliver, Spd. ved Trælastfarten og 0, Spd. ved den øvrige Fart. Ligningskommissionernes Indtægtsansættelser er noget lavere, nemlig efter et Middeltal af østlandske Byer, Spd. pr. Com.Læst for Trwlastfartøier paa 0 Læster, Spd. pr. C.L. i Gjennemsnit for Stavangers og Christianssands første Klasses Skibe af samme Størrelse, medens de i Arendal hjemmehørende Fartoier ere lignede efter en Indtægt af 0 pct. af deres Værdi. Da Ligningsansættelserne maa antages at være overhovedet lidt for lave, indeholder den her anstillede Sammenligning en ikke liden Støtte for den Mening, at det ovenfor angivne Resultat af Beregningerne temmelig nær repræsenterer den gjennemsnitlige Indtægt af vor Seilskibsfart. Handelsflaadens samlede Værdi i kan anslaaes at udgjøre omkring 0 Millioner Spd., Skibsrederiets Nettoindtægt ca. Millioner og de Søfarendes Fortjeneste i Hyrer og Proviant noget over Millioner Spd. Den norske Handelsflaades Bemanding er opgivet til 0, Mand, en Opgave, som dog egentlig angiver det Antal Søfarende, der vilde udkræves til at bemande Fartøierne, dersom de alle vare i Farten paa engang. Af Aarsager, som nærmere ere udviklede i Aarsberetningen for, er Antallet af norske S 0fo lk adskilligt mindre end det ovenangivne Tal, uagtet det paa den anden Side er rimeligt, at det virkelige Antal ikke er saa lavt som Folketællingerne udvise. Den i Begyndelsen af afholdte Folketælling angiver et Antal af 0, Saarendes medens Handelsflaadens Bemanding ifølge Skibsfartsstatistiken skulde have krævet,0 Mand. Antagelig vilde en Folke *

13 , XII tælling i Begyndelsen af have udvist et Antal af omkring f De i Skibsfartsstatistiken angivne 0, Søfolk ere fordelte 0,000 Søfolk bosatte i paa følgende VIaade : Beskjæftigede ved Skibsførere. Maskinister Styrmænd. 'og Fyrbødere. Matroser. Ialt., indenrigs Seilskilosfart, Dampskibsfart udenrigs Seilskibsfart,0,0, Dampskibsfart Sæl, Hvalros og Hvalfangst Sejlskibe 0 ') Dampskibe '0 ) Tilsammen ved Udgangen af 0 Heraf beskjeeftigede i udenrigs Fart :. '0,0,,0,,,0,,,,0),,),,0,,0,0) ) 0,,,) 00),,0,) 0),,,). 0),0,,) 00),,,00) ),0 0,0,,0 0,,,00,0 ),,,0,,0,, ) Heri medregnet 0 SKyttere paa de søndenfjeldske Sælfangere. ) Ligesaa Skyttere. ') Dette Tal er rimeligvis for Mt, (fr. det Pag. V og XI bemærkede. ) Delvis beregnet. Med den Udvikling, som vor Handelsflaade har havt i de sidste Aar, kræves der til den udenrigske Fart for hvert Aar flere Skibsførere, 0 flere Styrmænd, flere Maskinister og Fyrbødere samt,0 flere Matroser, ialt Søfolk. Den aarlige Afgang kan tilnærmelsesvis beregnes paa følgende Maade : Antallet af Ski b sfør ere antages ved Dødsfald *) og Overgang til Livsstillinger at mindske med mindst 00 aarlig. Der kræves altsaa 00 nye Skibsførere hvert Aar. Antallet af Styrmænd antages ved Dødsfald at mindske med omtrent 0 *) aarlig og ved Oprykning til Skibsførere med Befolkningsstatistiken viser for Aarene 0 et gjennem snitligt Antal Dødsfald af Skippere, Styrmænd og Matroser, men paa Grund af de mange Dødsfald, der linde Sted i aarlig. Der kræves altsaa for deres Vedkommende en aarlig Tilgang af 0 0 =:: **). Antallet af Matroser antages at mindske ved Dødsfald med omtrent 00 **), ved Rømning (de tilbagevendende fratrukket) Udlandet og om hvilke kun ufuldstændige Opgaver hidtil ere erholdte, antages disse Tal at were meget for lave. Ved Rundskrivelse fra Marine og Postdepartementet af te November 0, er imidlertid Indrulleringsvæsenets Funktionærer paalagte at indberette hvert enkelt Dødsfald af norske Sömwnd i Udlandet til Sognepræsten paa den Afdødes Hjemsted. Det tør samledes ventes, at Opgaverne herefter ville blive fuldstændigere. **) Dette Tal synes vel lavt, naar det sammenholdes med det gjennemsnitlige Antal af dem, der bestaa den almindelige Navigationsexamen, nemlig i gj. og i ; men herved maa mærkes, at det ikke er sjeldent. at en storre Del af Matrosbesætningen har den almindelige Styrmandsexamen.

14 C. No. XIII med ca. 00 aarlig, samt ved Oprykning til Styrmænd, Aar. Antal Fartøjer Antal 'late ankomne. Sømænd. pr. Fartai. tilsammen altsaa I +,0, Mand. 0 0, Rekrutteringen af vor i udenrigs Fart sysselsatte Handelsflaule skulde altsaa kræve en aarlig Tilgang af omtrent,00 Md. 0, 0, Antallet af romte Matroser er i de senere Aar tiltaget betydeligt, idet det nemlig udgjorde: , 0, Ramte. Hjemkomne. i 00.. i.. 0. i 0... i 0... i I Procenter af de i udenrigs Fart sysselsatte Matroser udgjorde Antallet af romte i Aarene gjennemsnitlig, pct., i 0 derimod, pct. og i, pct. Hermed kan sammenholdes nedenstaaende af Styrkelisten over de værnepligtige Sofarende uddragne Opgaver: Aar. Antal værnepligtige Heraf fra Matroser ved værende Udgangen af hos paa Grund af staaende Aar. Römning.,,,,,,,,,,0,,,,, 0,,,0,,0, 0,,,,,0, I Henseende til de Steder, hvor Rømningerne have fundet Sted, har Indrulleringsscheferne i Throndhjem og Tromso for Aaret oplyst, at blandt de der hjemméhorende Rømlinger romte i engelske Havne, i NewYork, i amerikanske Havne, i Antwerpen, i Marseille, i Barcelona, i Altona, i Kjobenhavn og fra Ifølge Opgave fra Konsulatet i Kvebek var Antallet af de i nævnte Distrikt rømte norske Søfolk, sammenstillet med Antallet af ankomne Fartoier : Forskjel.. for hvert 00. 0, Over Rømningen i NewYork mangler desværre Opgave, hvilket er saamegetmere at beklage, som den store Stigen i det samlede Antal af rømte norske SOfolk ikke usandsynlig staar i Forbindelse med den i de senere Aar saa stærkt tiltagne Skibsfart paa nævnte Sted. Nedenstaaende Tabel viser Antallet af rømte og hjemkomne Søfølk fordelte efter deres respektive Hjemsteder, saavidt Opgayer derover haves (se næste Side) : I Henseende til de "'orates og hjemkomnes Aldersforhold har man fra Christiania Indrulleringskreds modtaget folgende Opgaver for Aaret : i 0 Bort Fødselsaar. romte. Hjem komne. Fødselsaar. 0 uopgivet Bortromte. 0 0 Hjem komne. Ialt 00 ' Det vil sees, at det overveiende største Antal Rømninger eller pct. af det hele faldt paa dem, der vare fødte i Aarene, altsaa befandt sig i Alderen, og 0 Aar.

15 C. No.. Indrulleringskredse... Romte i Aarene Hjemkomne i Aarene Frederikshald... Frederiksstad Sarpsborg Moss Drøbak Soon Kristiania Drammen Svelvik Holmestrand Horten Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien Porsgrund Brevik Langesund Krager0 Østerrisør I Tvedestrand... Arendal.. Grimstad Lillesand Christianssand Mandal Farsund Flekkefjord Soggendal Ekersund Stavanger Skudesnwshavn. Haugesund Bergen.. Aalesund Molde Christianssund. Throndhjem Namsos Tromso Hammerfest J 0 0 ') Sammendrag amtsvis: Smaalenene *0 *0 *0 * * Akershus 0 * * Christiania * *0 * * * Buskerud 0 Jarlsberg og Laurvik 0 0 Bratsberg Nedenæs 0 0 Lister og Mandal 0 Stavanger * * *0 * Bergen * * Romsdal Söndre Throndhjem ') ') ) Nordre Troms0 Finmarken, Riget *0 * *0 0 I I ') ') ) *0 i t ) 0 ) Disse Opgaver gjælder hele Throndhjems Indrulleringsdistrikt, indbefattende Strækningen fra Aalesund til Namsos. De med * mærkede ere ansatte efter Skjøn støttet til Erfaring fra de øvrige Aar. 0 0, 0 0 0

16 C. No.. XV Ligesom i tidligere Aargange meddeles nedenfor en Opgave over de opsparede Pengebel0b, der gjennem de forenede Itigers Consulater ere blevne hjemsendte: Consulat, hvorigjennem indbetalt. Antal Sofolk. Beløb. Spd. Søfolkenes Hjemsteder. Antal &doll. Beløb. Spd. Amsterdam Christiania Antwerpen.. 0 Smaalenene 0 Barcelona. Akershus Bordeaux Buskerud Buenos Aires Jarlsberg og Laurvik., Constantinopel 0 Bratsberg Gibraltar..... Nedenæs Havre Lister og Mandal... London, Stavanger Marseille Bergen Petersburg Søndre Bergenhus... Quebec Romsdal Rio Janeiro Nordre Trondhjem.. Nordland Troms0 Tilsammen,0 Tilsammen,0 Der er altsaa paa denne Maade ialt hjemsendt,0 Spd. Befolkningsstatistiken for og indeholder nogle Af Sømænd i, mod,0 Spd. af Sømænd i 0. Oplysninger om Sømænd omkomne ved Ulykkestilfælde, som vi tro det af Interesse at hidsætte : a) Ved Drukning. b) Ved Ulykkestilfælde. Alder. Skippere. Styrmænd. Matroser. Ialt. Skippere. Styrmænd I over 0 * *) Desuden Skibsgutter. At der for viser sig et saameget større Antal Ulykkestilfmlde end for, antages væsentlig at hidrøre fra den ved Marine og Postdepartementets ovenfor nævnte Cirkulære af Ste November 0 bevirkede større Fuldstændighed i Opgaverne. I førstnævnte Aar er der altsaa ved Drukning omkommet Christiania den de April. ikke mindre end og ved Ulykkestilfælde, tilsammen norske Søfolk. I Henseende til de øvrige Oplysninger, som Befolkningsstatistiken indeholder angaaende de norske Søfolk, maa jeg for denne Gang indskrænke mig til at henvise til vedkommende Tabeller. A. N. Meer, Bureauchef.

17 Skibsfart (Navigation) i Aaret. (pendant l'année.)

18

19 Distrikter. (Districts.). Rigets samlede Ilandelshade heraf Seilfartøier (S.) Dampfartoier (DJ Samtlige hjemmehorende Fartøiers Drægtighed i Com.L. 0,,, Distrikter. Bernas (Districts.) ding. 0,,0,0 Samtlige hjemmeho rende Fartoiers Rigets Landdistrikter S.,00, 0,,,,,, Rigets Bydistrikter. S... Landdistrikterne stiftsvis. Christiania Stift.... S.,, Jarlsberg og Laurvik S.,,0. Fosen 0 Christianssands Stift S. 0,,0 Bratsberg... S..0, Stor og Værdalen. S ; 0 D Bergens Stift...,, Nedenws. Throndhjems Stift S.,, Lister og Mandal... S!... Tromso Stift S.,, Stavanger ; S.,00 0,, I). III, Bydistrikterne stiftsvis. Christiania Stift.... S. Christianssands Stift S. Bergens Stift S. Throndhjems Stift S. Tromso Stift S. S. IV. Landdistrikterne amtsvis.,0. 0,0., 0,,,,,0,,0,0,0,0,.,,,, Smaalenene, Akershus Buskerud Jarlsberg og Laurvik S 0,,0, D Bratsberg ', Jarlsberg.... S Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus.,,,0,0 00,,,0 0 Romsdal Søndre Throndhjem S. li Nordre Throndhjem S. 0,00 0 Nordland S.,0 Tromso Finmarken, S.,00,,,,.0,00 0 0,, V. Bydistrikterne amtsvis. Smaalenene S. Akershus Christiania S... Buskerud S. Bergen... S... Nordre Bergenhus.. S. Romsdal Sondre Throndhjem Nordre Throndhjem S. Nordland S. Tromso S. Finmarken S... S. VI Landdistrikterne fogderivis. Ide og Marker Mosse Aker og Follo Buskerud Laurvik Bamble S. Nedre Telemarken Nedenaas Mandal Lister Rederen og Dalerne, Ryfylke Søndhordland 0, Hardanger og Vos. Nordhordland.. Sogn D Lateris S. C. No.. No.. Ben norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret. (Situation de la marine marchande a, la fin de l'année.) a. riske Opgaver. (Données sommaires.) 0 0 Drægtighed i Com.L. Bemanding.,0 0,.,,.00,, 0, i,,i,,,,0 0,,,,,,,,0,0,,,,, 0,,, 0 0,.,0 0,,.,0 0, 0 00,, 0,,,,0 0, Distrikter. (Districts.) Transport S. Sond og Nordfjord S. Sondmøre Romsdal... Nordmøre Strinden og Selbu Orkedal... S. Inderoen Namdalen Sondre Helgeland.. S. Nordre Helgeland Salten S. Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Vardø Varanger S. VII. Landdistrikterne herreds eller thing lagsvis. Smaalenen.es Amt. Id Skjeberg Hvaløerne Borge Glemrninge Tune Onsø Rygge Akershus Amt. Vestby Landdistrikt.. Fron Ntesodden Asker Bærum Buskeruds Amt. Modum Eker Lier Røken Hurum Landdistrikt Samtlige hjemmehorende Fartoiers I, 0 i,00 0 0, 0 0,, 0 Drægtighed i Com.L. 0 0,0 0,,0 Bemanding. 0,,,0 0 i 0,0 0,,00,0,, 0, 0,, 0 0

20 C. No.. No.. Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret. (Situation de la marine marchande a. la fin de l'année.) a. riske Opgaver. (Données sommaires). Distrikter. (Districts.) Samtlige hjemmeho. rende Fartoiers Drægtighed Bomani Com.L. ding. Distrikter. (Districts.) Samtlige hjemmeherende Fartoiers Drægtighed Btmani Com.L. ding. Distrikter. (Districts.) Samtlige hjemmehorende Fartoiers Intal. Drægtighed i Com.L. 'Remanding. Jarlsberg og Laurviks Amt. Skouger Sande Hof Botne Borre Sem Stokke Notero Tjomø Sandeherred Tjølling Hedrum Brunlagnæs. Frederiksværn S. Bratsberg Amt. Eidanger Gjerpen Bamble,0, 00,0,0,,,0,,,,0,0 0, 0 0 Stavanger Amt. Soggendal Ekersunds Landdistrikt Høiland Haaland Hetland Renneso Finno Hogsfjord Strand Aardal Hjelmeland 0 Jælse Sand Suledal Søvde Vikedal Nærstrand Skjold 0 Tysvær Skudesnæs Avaldsnws. Torvestad Nordre Bergenhus Amt. Lærdal S. Aardal Lyster Solvorn og Marifjæren. Sogndal og Norum. Lekanger og Tjugurn. Nærøen Vik Klævold Ladvik Utvær Desuden i Sogns Fgd. D Askevold Ytre Dale Indre Dale Brandso Bremanger Stat Diken Eid og Horningdal. Gloppen Inclviken og Stryn... Desuden i &Ind og Nordfjords Fogderi ' 0 Sandøkedal,0 0,0,0 Solum 0 S. 00, S., Romsdals Amt. Nedentes Amt. Sondre Bergenhus Vanelven Søndeled Amt. Volden Dybvaag 00, Hero (og Sande)) Holt 0, Skonevik 0 Ulfsten østre Moland,00 Etne 0 Harham Øiestad, Fjelberg (0) 0 Borgund Vestre Moland Føj n 0 Skodje Fjære,0 Fjære 0 Landvik Sunelven Fitje 0 0 Eide Dale Tysnaes 0 Iløivaag Ørskoug 0 Strandebarm (og Varald so) 0 Vestnæs 0 0,, Sund og Bud Kvindherred 0 Bolsø og Frænen Ulvik Romsdal Lister og Mandais Kinservik (Ullensvang) 0 Veo Vikør 0 Amt. Thingv old Jondalen Tveit Edo 0 Sund Oddernæs 0 Aure Fjeld Sogne Stangvik og Halse Aarstad Halsaa og Hartmark Surendalen Fane Holme Sundal og Øksendalen Os Søndre Undal 0 0 Fuse 00,0 Herod 0 Hammer Vanse Manger 0 Sondre Throndhj ems Lyngdal Amt. Lindaas Hittero trinden Hosanger. Kvinesdal Børsen,,0,00Lateris

21 No. Distrikter. Samtlige hjemmehørende Fartoiers (Districts.) Drægtighed Remani Com.L. ding. C. No.. Den norske Handelsftaade ved Udgangen af.aaret. (Situation de la marine marchande, la fin de Panne.) a. riske Opgaver. (Données sommaires.) Distrikter. (Districts.) Samtlige hjemmeho rende Fartoiers Transport Transport S.,, Ørkedal S. D Transport S. 0, 0,0 Buksnees og Hoel, Hevne 0 Gimso og Valberg... Sandefjord...., Hiteren Borge Laurvik S., II Bjornør Vaagen 0 D A afj orden 00 Hadsel.. Skien. e... S., Ørlandet og Bjugn.... Sortland S tadsbygden og Rissen Bo 0 Porsgrund S., S. 0 0 Oksnms! Dverberg 0 Brevik, 0 Nordre Throndhjems S.,0, Amt. Nedre Stordalen.... S. 0 Tromso Amt Kvædfj ord 0 Frosten. *** Trondenæs 0 Aasen Ibestad Skogn 0 0 Maalselven Levanger Landdistrikt Trano Værdalen Skjervø Leksviken Ytterøen Værran Inderøen Sparbo Beitstaden Namsos Landdistrikt.. Otterd og Fladanger. Leko og Kolvereid.. Nærd og Vigten S D ,00 0 Nordlands Amt. Bindalen Brono 0 Vego 0 Alstahoug (0) ( do. ).. Tj oto 0 Vefsen Mo Hemnees 0 Næsne Lull?) Rødd Tromsøsut l... Ly ngen Lenvik Berg Finmarkens Amt. Alten Talvik Maaso. Lebesby og Kjøllefjord Tanen Sydvaranger VIII. Byer. Frederikshald D Frederiksstad S. D Sarpsborg S. 0.. Moss D Soon Soggendal. Ekersund Sandnæs Stavanger S. Skudesnæshavn Kopervik Haugesund Bergen s. Florø Aalesund Molde Christianssund. S. Throndhjem S. Melo Hvidsten, Stenkjær Gildeskaa og Beieren. Drøbak 0, 0 S.. Bodo Landdistrikt... Christiania,,0 D.,00 0 Levanger... Skjerstad 0 0 Dramm en,, Namsos Saltdalen Folden Svelvik, Bodo Stegen Holmsbo Tromso S. D Holmestrand 0, Lødingen Horten s., Hammerfest S. 0 Ofoten.. 0 Aasgaardstrand 0, Vardo Hammerø Tønsberg S.,, Vadsø Flakstad 0 Lateris S.,, Lateris S. 0, 0,0, S., Drægtighed i Com.L. 0,0 0,0 0, 0, 0 Stathelle Langesund Kragero S. Østerrisder Tvedestrand Arendal S. Grim stad Lillesand Christianssand. S Mandal S. Farsund Flekkefjord Distrikter. (Districts.) S. Samtlige hjemmeho remle Fartoiers Drægtighed i Com.L. Bemanding. Bemanding.!, j,0,, 0, 0,, 0,,, 0 0, 0, 0 0, 0,, 0 0,0 0,,, 0,00,,, 0,,, , ,,,,,

22 C. No.. No.. Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret. b. Detaillerede Opgaver over: I. Antal; II. Læstedrægtighed; III. Hestekraft; IV. Bemanding. Distrikter. (Districts.) Riget. Rigets Landdi strikter. Rigel s Bydi strikter. Smaalenene, Akershus, Buskerud. Landdistrikterne i Lister og Jarlsberg og Bratsberg og Mandal samt Laurvik. Nedenas. Stavanger. Bergens Thrond I Nordland. Tromso og Stift. hjems Stift. Finmarken. I. Antallet af Fartoier : a) i det Hele,0,00 b) fordelt efter Fartens B e skaffenhed:, i indenrigsk Fragtfart S.,, 0,0,0, 0 0. i udenrigsk Fragtfart S.. Sæl., Hvalros og Hvalfangst S.* * 0 c) efter Fartoiernes Større ise:. Seilfartoier: under C.L. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc. 0 C.L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 00 C.L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 000 C.L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 00 C.L. udenrigsk Sælfangst etc. 00 C.L. udenrigsk over 00 C.L. udenrigsk. Dampfartoier: under C.L. indenrigsk Fart 0 C.L. indenrigsk udenrigsk 00 C.L. indenrigsk, udenrigsk Sælfangst etc L. indenrigsk i udenrigsk, 00 C.L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 00 C.L. udenrigsk over L. udenrigsk II. Lmstedrægtighed,,0,0 a) i det Hele 0,,,,,,,00, b) fordelt eiter Fartens Beskaffenh ed:, 0. i indenrigsk Fragtfart S.,0,,,00,,,,0. i udenrigsk Fragtfart S.,,,,,,0,00 0,,0. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S., 0,0,, C. Efter Fartøiernes S t ø r r el s e:. Seilfartoier: under 0 C.L. indenrigsk Fart,,,0,,0,0 udenrigsk 0,0,0,00 0 0,0 0 % Sælfangst etc C.L. indenrigsk,0,,0,0 udenrigsk,0,,0,,, 0 0 Sælfangst etc. 0 over 00 C.L. udenrigsk,, 0,,0,,, Sælfangst etc.,0,0. Dampfartoier: under0 C.L. indenrigsk Fart 0 udenrigsk 000 C.L. indenrigsk,, udenrigsk, Sælfangst etc. over 00 0.L. indenrigsk udenrigsk, Sælfangst etc.,0 *) Man har ikke i alle Tilfælde, 0 L,0 0 0,0 med Sikkerhed kunnet 0 0,,0,, udsondre de i denne Fart beskjeeftigede Fartoier. 0 0,0,0,,

23 C. No.. (Situation de la marine marchande à la fin de l'année.) (Données détaillées : I. nombre; II. tonnage; III. force de la machine en chevaux; IV. l'équipage.) Bydistrikterne i Enkelte storre Byer.") Bratsberg Smaalenene Mandai Jarlsberg Akershus, og Laurvik, samt Lister og Bergens Throndhjems Stift. Nordland. Tromsø og Arendal. Stavanger. Drammen. Christiania. Tonsberg. Buskerud. og Nedems Stavanger. Stift. Finmarken. Distrikter. (Districts.) I. Antallet af Fartoier. 0, a) det Hele. b) fordelt efter Fartens B e skaffenhed: i indenrigsk Fragtfart S i udenrigsk Fragtfart S.. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S. ) efter Fartoiernes Størrelse:. Seilfartoier: 0 under C.L. indenrigsk Fart udenrigsk 0 Sælfangst etc C.L. indenrigsk 0 udenrigsk 0 Sælfangst etc L. indenrigsk 00 0 udenrigsk Sælfangst etc. 000 C.L. indenrigsk f udenrigsk Sælfangst etc L. udenrigsk Sælfangst etc C.L. udenrigsk over 000.L. udenrigsk. Dampfartoier: under C.L. indenrigsk Fart, 0 C.L. indenrigsk udenrigsk 0 0 C L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc L. indenrigsk udenrigsk 0000 C.L. indenrigsk udenrigsk o, Sælfangst etc C. L. udenrigsk over 00 C. L. udenrigsk II. Læstedrægtighed. 0,0,0,0,,, 0,0,,, 0,, a) i det Hele. b) fordelt efter F ar t en s B e s kaffenhed: 0 0,,, 0,0. i indenrigsk Fragtfart S. 0 0 i,0 00, 0,0.0,,,,0,,. i uden rigsk Fragtfart S., 0J,,0,0,0 0, 0, $ 0 0,0,,,0J, $ 0 0 i over C.L. indenrigsk,,.*) Bergen falder væsentlig sammen med Byer i Bergens Stift.,,0 0,,,0 0, $,,, 0. Sæl, Hvalros og Hvalfangst S., c) efter Fartoiernes Størrelse:. S eilfartøier: under 0 0. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc. 000 C.L. indenrigsk, udenrigsk $ i Sælfangst etc. over 00 C.L. ndenrigsk Sælfangst etc.. Dampfartoier: under 0 C.L. indenrigsk Fart udenrigsk L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc., udenrigsk Sælfangst etc.

24 Lister Distrikter. (Districts.) III. Nominel Hestekraft., a) i det Hele,0 b) fordelt efter Fartens B e s k a ffe nhed:,. i indenrigsk Fragtfart..,,,0 0. i udenrigsk Fragtfart..... Sæl, Hvalros og Hvalfangst c) efter Fartøiernes Størrelse: under C.L. indenrigsk Fart,0 C.L. indenrigsk udenrigsk 00 C. L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst ctc C. L. indenrigsk udenrigsk 00 C. L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 00 C.L. udenrigsk over 00 C.L. udenrigsk Riget. Rigets L anddistrikter. Rigets Bydistrikter ,, Smaalenene, Akershus, Buskerud. Landdistrikterne i Jarlsberg og Bratsberg og og Mandal samt Bergens Thrond Laurvik. Nedenas. Stavanger. Stift. hjems Stift Bemanding.,0 0, a) i det Hele,,0,,,,, 0 b) fordelt efter Farte ns B e s k af fen he d 0,0. indenrigsk Fragtfart S.,,,00,,0, 00. udenrigsk Fragtfart S.,,, 0,, Sæl, Hvalros og Hvalfangst S.,00,0 c) Efter Fartøiernes S t ø rr e Is e. Seilfartøier: under 0 Com.L. indenrigsk Fart,0., udenrigsk,, Sælfangst etc. 000 C. L. indenrigsk 0,,0 0 udenrigsk,,, es Sælfangst etc. over 00 C.L. udenrigsk,, 0,0 a Sælfangst etc.. Dampfartoier: under 0 C.L. indenrigsk udenrigsk 000 (J.L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. over 00 C L. indenrigsk udenrigsk Sælfangst etc. 0 d) efter Stilling: Skibsførere,0,00,0 Sty rm wnd i indent. Fart i udenrigsk S.,0,0, i Sælfangst etc. S. 0, Ialt Styrmænd,0I,, atroser etc. i indenr. Fart S.,,.,0, ). i udenrigsk S. i Sælfangst etc. S.,,, 0,0 Ialt Matroser,, Maskinister og Fyrbødere i indenrigsk Fart 0 i udenrigsk i Sælfangst etc. $ Ialt Maskinister og Fyrbødere Skyttere paa de søndentjeldske Sælfangere 0 C. No.. No.. Den norske Handelsflaade ved Udgangen af Aaret. b. Detaillerede Opgaver over:. Antal, II. Læstedrægtighed, Ill. Hestekraft; IV. Bemanding., 0.,0,, 0,00 0,. 0 0 I I I 0,00, I,0,,,0, 0 Nordland., Tromso og Finmarken.

25 i i C. No.. :situation de la marine marchande à la fin de l'année.) Données détaillées: I. nombre;. tonnage; Ill. force des machines en chevaux; IV. l'équipage.) Smaaenene l Akershus, Buskerud. Jarlsberg Bratsberg., og Laurvik. ognecienees. Bydistrikterne i Lister og Mandal samt Stavanger. Bergens g, ' tut. Throndh jems. c, Mut. Nordland. Tromsø. marke og Finn. Arendal. Enkelte sforre Byer. Stavanger. Drammen. Christiania. Tensberg. Distrikter. (Districts.), ,,, , , 0 0,,0,, over,,.,,,0,0,0,0,0,0 00 C.L. udenrigsk 0 0 ' , 0 i , ,0 ' over 00 C. L. udenrigsk i,,00,,,,,,, ;, , , , 0 III. Nominel Hestekraft. a) i det Hele. b) fordelt efterfartens B e s k affen h e d :.. i ndenrigsk Fragtfart.. i udenrigsk Fragtfart.. Sæl, Hvalros og Hvalfangst c) efter Fartaiernes Størrelse: under C.L. indenrigsk Fart 00.L. indenrigsk, udenrigsk 00 C.L.indenrigsk b udenrigsk. Sælfangst etc L. indenrigsk, udenrigsk 00 C. L. indenrigsk 0 udenrigsk Sælfangst etc L. udenrigsk IV. Bemanding. a) i det Hele. t b) fordelt efter F art e ns B e s k affenhe d ;. indenrigsk Fragtfart S.. udenrigsk Fragtfart S..Sæl, Hvalros og Hvalfangst. S. c. Efter Fartoiernes Størrelse:. Seilfartaier: under 0 C.L. indenrigsk Fart udenrigsk Sælfangst etc L. indenrigsk, udenrigsk, Sælfangst etc. Seelfangst etc.. Dampfartaier: under 0 0.L. indenrigsk udenrigsk 0 00 C.L. indenrigsk udenrigsk SaAfangst etc. over 00 0.L. indenrigsk, udenrio'sk i Seelfangst ctc. d. efter Stilling:. 0, Skibsforere. 0, I,00, 0 Ialt Styrmænd. 0 0,.,,,0,,,00, 0 i 0,0,0,,,0,0 0,,,,, Ialt IVIatroser. S t y r In ce ri d i indenr. Fart i udenrigsk. i Sælfangst etc. S. D M. a tr os er etc.i indenr. Fart S. i a S. i Sælfangst etc. S. Maskinister og Fyrbødere 0. i indenrigsk Fart. i udenrigsk i Seelfangst etc. 0 0 ÏF Ialt Maskinister og Fyrbødere. 0 ky ttere paa de sondenfjeldske Svelfangere

26 0 C. No.. No.. B.andelsflaadens Tilgang og Afgang i Aaret. (Accroissements et extinctions pendant l'année.) Distrikter. (Districts.) Nybyggede i *) Tilgang. Tilkjobte. Fra Indlandet samt overflyttede fra Tolddistrikter. Fra Udlandet. Solgte. Til Indlandet samt overflyttede til Tolddistrikter. A fgang. Til Udlandet. Forliste. Ophugne. Netto Tilgang (+) eller Afgang () Com.L. Com.L, Com.L. Com.L. Antal, Com.L. Com.L. Com.L. Com.L., Riget (le royaume).,0,0 0,, RigetsLanddistrikter(camp.),000 RigetsBydistrikter (villes),0,00,0,,,0 0 0,, , +,0,0 Landdistrikterne fogderivis. Ide og Marker Mosse Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Laurvik ,0 0, Si + F F + + F + + Bamble Nedre Telemarken Nedenæs Mandal Lister Jæcleren og Dalerne. Ryfylke 0 + 0,0 0 il 0 F Sondhordland Hardanger og Vos.. Nordhordland Sogn Sond og Nordfjord. Søndmore I F 0 Romsdal Nordmøre Strinden og Selbu Orkedal. Fosen Stor og Værdalen. Inderoen Namdalen F II Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Seujen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Vardo Varanger * 0 I,000 ',, I, 0 + I + + 0, +,0 De i Norge nybyggede Fartøjer ere her ordnede efter deres Hjemsteder, ikke efter deres Bygningssteder; deraf Forskjellen mellem Tabel No. og No.. For af de forulykkede FartOier haves Opgave over Maaneden, i hvilket Forliset indtraf, nemlig i Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juni, Juli, August, Septbr,, Oktbr., Novbr., Decbr. ; Forlis indtraf i, i og i 0. Stedet har været opgivet for Forlis; heraf indtraf ved Fredriksværn, ved Langesund, ved Arendal, ved Mandal, paa Jæderen, i Sondfjord, i Aasvær, ved Stat, ved Aalesund, ved Molde, ved Christianssund, ved Leksviken, i Hustadviken, i Finmarken, paa den norske Kyst, ved Novaja Semlja, ved Spitsbergen, i Nordishavet, i NordsOen, i Kattegat, ved Sundsvall paa Gotland, ved Varberg, paa den svenske Kyst, ved Øsel, ved Hungerburg, ved Arkona, ved Memel, i Østersøen, ved Kertch, ved Ildebrand paa Taganrog Red, ved PrwstO Fyr, paa Sjællands Rev, ved Skagen, paa den jydske Kyst, paa Læsø, ved Helgoland, ved Montrose, ved Banff, ved Yarmouth, i Leithsfjorden, paa Goodwin Sands, ved St.Valery, veddieppe, ved Boulogne, ved Dunkerque, ved Marennes, ved Rochefort, paa den franske Kyst, i Lissabon, ved Jaffa, seilet isænk ved den amerikanske Kyst, ved Turks Island, ved Florida, ved Honduras, i St. Lawrencebugten, i Atlanterhavet, ved Invercargill, NewZealand, paa Reise fra Newcastle til Christiania, paa Reise fra Sundsvall til Fleetwood, paa Reise fra Sunderland til Danmark, paa Reise fra Baltimore til Londonderry, paa Reise fra Constantinopel til Falmouth, paa Reise fra St. Yb es til Throndhjem, paa Reise fra Lissabon til Bergen ; desuden blev Fartgli kondemneret i Cuxhaven og i Antwerpen. Mand ere opgivne som forulykkede ved de i stedfundne Forlis. amissawas mma

27 Tilkj Ate. Fra Indlandet saint overflyttede fra Tolddistrikter. C. No.. No.. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aaret. (Accroissements et extinctions pendant Paul:e.) Distrikter. Nybyggede i (Districts.) ) Tilgang. Fra Udlandet. Solgte. Til Indlandet samt overflyttede til Tolddistrikter. Com.L. Com.L. Cora.L. Byer. Frederikshald 0 Frederiksstad Sarpsborg Moss Soon Hvidsten Drøbak Christiania Drammen 0,, Svelvik 0 Holrnsbo Holmestrand Horten I I Aasgaardstrand 0 Tønsberg 0, Sandefjord 0 Laurvik 0 Skien Porsgrund Brevik Stathelle Langesund 0 Kragerø Osterrisoer,0 Tvedestrand 0, 0 Arendal,0 Grimstad Lillesand Christianssand 0 00 Mandal Farsund Flekkefjord Soggendal i Ekersund li Sandnæs,0 Stavanger, 0 Skudesneeshavn 0 Kopervik Haugesund Bergen,0 0,,0 Florø A alesund Molde Christianssund i Throndhj em 0 Stenkjær i Lev anger Namsos. 0 Bodo Til Udlandet. Afgang i, 0i Forliste. Ophugne.,0 0 Tromso 0 0 Hammerfest i Vardø Vadsø.,0,00, NOIMIMMIONNII li Com.L. 0 0,00 li Com.L, li0 + A Netto Tilgang (+) eller Afgang () ,0 0, ) Se Anmærkning Pag. 0. ) Afriggede, benyttes til Kuloplag og ville ikke blive satte i Fart igjen. ) Heraf Fartoier, dr. 0 Com.Læster, fra tidligere Aar. Com.L , , , + +, , +, , + +, + + F +,0

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. C. No. 3 e. I AA.RET 1872. CHRISTIANIA, 1874. UDGIVNE AF VEDKOMMENDE

NORGES SKIBSFART TABELLER DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. C. No. 3 e. I AA.RET 1872. CHRISTIANIA, 1874. UDGIVNE AF VEDKOMMENDE C. No. e. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I AA.RET. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA, TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.. , skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i

Læs mere

C. No. 3 c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART AARET 1873. udgivne AF 'DEPARTEMENTET FOR PET MBE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRICECKERI.

C. No. 3 c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART AARET 1873. udgivne AF 'DEPARTEMENTET FOR PET MBE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRICECKERI. C. C. No. c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART AARET. udgivne AF 'DEPARTEMENTET FOR PET MBE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRICECKERI. ,,t Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjoeftigede

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER I A.ARET 1878. C. No. 3b. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF I 880.

NORGES SKIBSFART TABELLER I A.ARET 1878. C. No. 3b. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF I 880. C. No. b. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I A.ARET 88. UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. I 880. Norges Handelsflaade er i 88 bleven forøget

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S. 7. 86. Strafarbeidsanstalter

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 906: Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.). Folkemængdens Bevægelse 90 og

Læs mere

Af Norges officielle Statistik er udkommet:

Af Norges officielle Statistik er udkommet: Af Norges officielle Statistik er udkommet: Ældre Række ( A. No. i. Skolestatistik. 8-78. Hefter. For 87 omhandle Beretningerne kun Almueskolevæsenet og alene for 87 og 870 Almueskolevæsenet i Byerne.

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, quatrième série.)

Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, quatrième série.) Norges officielle Statistik, Fjerde Række, (Statistique officielle de la Norvége, quatrième série.) Nr.. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 898. (Rapport sur l'état sanitaire et niédical.) -. Sindssygeasylernes

Læs mere

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.) Norges Officielle Statistik, række V (Statistique officielle de la Norvége, série V) Trykt 906: Nr Sindssygeasylernes Virksomhed 90 (Hospices d'aliénés) Folkernsengdens Bevægelse 90 og 90 (Mouvement de

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER DEPARTEMENTET FOR DET MBE. o. _No. 3 c. I AARET 1874. CHRISTIANIA. UDGIVNE AF 1876. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

NORGES SKIBSFART TABELLER DEPARTEMENTET FOR DET MBE. o. _No. 3 c. I AARET 1874. CHRISTIANIA. UDGIVNE AF 1876. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. o. No. c. TABELLER VEDKOM ME ND E NORGES SKIBSFART I AARET. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET MBE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.. skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjaaftiged.e i

Læs mere

SKIFTEVESENET I NORGE

SKIFTEVESENET I NORGE B. No.. TABELLER VEDKOMMENDE SKIFTEVESENET I NORGE I SAMT DEN KONGELIGE NORSKE REGJERINGS UNDERDANIGSTE INDSTILLING AF DE JULI. chni:.anta. B. No, Tabel I, 0-NMR, over de i Aaret ved Rigets Fra henstode

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No KRISTIANIA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. I AARET 1890.

NORGES SKIBSFART TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No KRISTIANIA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. I AARET 1890. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 9. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I AARET 890. (Statistique de la navigation de la Norvége pendant l'année 890) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

Læs mere

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t STATISTIK OVER NORGES KOMMUNALE FINANTSER t I ADRET 1877, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU KRISTIANIA. TRYST I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 1881. Indhold. Table des matières. Side. Pages. V Indledning

Læs mere

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.)

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Nr. findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. Januar 90 December 90, Side

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Norges officielle Statistik, Anden Række,

Norges officielle Statistik, Anden Række, Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, volumes.). Fattigstatistik 878

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.).

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. 4 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik na. v. 182830 Juni 1889, S. 2227.

Læs mere

FOL KETÆLLINGEN I NORGE

FOL KETÆLLINGEN I NORGE C. No.. RESULTATERNE AF FOL KETÆLLNGEN NORGE JANUAR 876. UDGVET AF DET STATSTSKE CENTRALBUREAU. KRSTANA. TRYKT DET STEENSKE BOGTRYKKER. 87888. Med de nu udgivne tre Hefter er det Tabelværk, der fremstiller

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række.

-17. Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for karet 884. (Rapports consulaires.).

Læs mere

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870.

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870. C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET. IIDGI\'I^E AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 0. Til den kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

TIENDEFONDE TS OVERSIGT AARET 1877. INDTÆGT HIR OG UDGIFTER. A. Nr. 6. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVESENET. 1878.

TIENDEFONDE TS OVERSIGT AARET 1877. INDTÆGT HIR OG UDGIFTER. A. Nr. 6. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVESENET. 1878. A. Nr. 6. OVERSIGT OVER TIENDEFONDE TS INDTÆGT HIR OG UDGIFTER AARET 8. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVESENET. CHRISTIANIA, I'llYKT I H. TONSBEIGS BOGTRYKKERi. 8. Register. General-Balance

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik rn. v. 182830 Juni 1889, S. 22-27.

Læs mere

JORDAFGIFTSFONDETS OVERSIGT AARET 1876. INDTÆGTER OG UDGIFTER. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. 1877. U D GIVEN AF CH RISTIANIA.

JORDAFGIFTSFONDETS OVERSIGT AARET 1876. INDTÆGTER OG UDGIFTER. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. 1877. U D GIVEN AF CH RISTIANIA. 7. OVERSIGT OVER JORDAFGIFTSFONDETS INDTÆGTER OG UDGIFTER AARET 876. U D GIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. CH RISTIANIA. YKT I H. IONSBERGS 0GTRYK KER. 877. Reo.ister. Pqg I.

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-30 Juni 889, S. -7. -

Læs mere

FATTIGSTATISTIK FOR 1869

FATTIGSTATISTIK FOR 1869 A. lao.. FATTIGSTATISTIK FOR UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET. KRISTIANIA - B. M. BENTZEN.. RfJSUMPJ. La présente statistique contient: 0 TABLEAU de tous les pauvres assistés

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER. I AARENE 1890 og 1895.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER. I AARENE 1890 og 1895. NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række. TABELLER VEDKOMMENDE ARBEIDSLØNNINGER I AARENE 0 og (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers pendant les années 0 et ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.) Norges officielle Statistik, Femte Ræ kke. (Statistique officielle de la Norvége, Cinquième série.). Sindssygeasylernes Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement

Læs mere

NORGES SKIBSFART TABELLER I AARET C. No. 3c. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF 1877.

NORGES SKIBSFART TABELLER I AARET C. No. 3c. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF 1877. C. No. c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKBSFART AARET. UDGVNE AF DET STATSTSKE CENTRALBUREAU. CHRSTANA. TRYKT DET STEENSKE BOGTRYKKER.. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i regnet efter

Læs mere

BERGEN. A/S JOHN GRIEGS BOKTRYKKERI.

BERGEN. A/S JOHN GRIEGS BOKTRYKKERI. For aargangene - se Norges Officielle Statistik, række III. For aargangene 00-0 se Norges Officielle Statistik, række IV, senest nr.. For aargangene 0-0 se række V.,,,, 00 og. BERGEN. A/S JOHN GRIEGS BOKTRYKKERI.

Læs mere

Iv Prmstegjeld (forts.)

Iv Prmstegjeld (forts.) Tabel (forts.). Folkemængden 1 August 19 fordelt efter Livsstilling. A Landdistrikterne No Landsdele Iv Prmstegjeld (forts.) BO 1 9 10 Geistlig- Rangs- heden, personer Skole- Bonder og m.f1. med betjente

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme serie.) No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret. (Rapports consulaires.) -.

Læs mere

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er.

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er. ,,ffi Norgesndshrifier medde,wldre(un er. Det Norske Historiske, Kildeskriftfond. Sdie Bind. Ved Magnus Olsen. Sdie Hefte, Slutningshefte. :::--=-_-:1- gtrp@ tlr, Christiania. Hoveclkommission hos Jacob

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik.

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. UDGIVEN I AARET 882. NY RÆKKE. C. No.. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 876. Udgivet

Læs mere

Den fremmede Reisetrafik i Norge

Den fremmede Reisetrafik i Norge Den fremmede Reisetrafik i Norge Aaret 0. (Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau", de Bind.) Johannes BjØrnstads Bogtrykkeri. Indhold. Indlednin Side. * --* Tabeller: Tabel. Opgave over

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DEN NORSKE STATSTELEGRAFS

DEN NORSKE STATSTELEGRAFS P. No. If. DEN NORSKE STATSTELEGRAFS F OR 8 6S. AF GIVEN TIL MARINE- OG POSTDEPARTEMENTET AF TELEGØAF-DIREKTØREN. Ø^Ø^Ø CHRISTIANIA. TRYST I W. C. FABRITIUS'S BOGTRYKJiERI. 86. Indhold. Pag. Beretning

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

SKOLEVÆSENETS TILSTAND

SKOLEVÆSENETS TILSTAND A No BERETNING OM SKOLEVÆSENETS TILSTAND KONGERIGET NORGES LANDDISTRIKT FOR AARET 8, UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE OG UNDER VISNINGSVÆSENET CHRISTIANIA TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 8 Indhold Pag

Læs mere

SEA FISHERIES OF NORWAY

SEA FISHERIES OF NORWAY C. No. 9. STATISTICS OF THE SEA FISHERIES OF NORWAY DURING THE YEAR issi WITH RETROSPECTIVE STATISTICAL TABLES RELATING TO THE SEA FISHERIES IN THE YEARS 18661881 PUBLISHED BY THE CENTRAL STATISTICAL OFFICE.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

FOLKEMÆNGDENS BEVTGELSE

FOLKEMÆNGDENS BEVTGELSE C. No.. TAB ELLER VEDKOMMENDE FOLKEMÆNGDENS BEVTGELSE I AARET TILLIGEMED NOGLE HOVEDOPGAVER FOR AARENE. UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.. Rigets

Læs mere

Den kgl. norske Kunst- og Ilaandurksskole

Den kgl. norske Kunst- og Ilaandurksskole Aarsberetning fra Den kgl. norske Kunst- og Ilaandurksskole i Christiania. Skoleaaret 1899 i000. Christiania. Morten Johansens Bogtrykkeri. 1900. Skole-Efterretninger for Skoleaaret 1899-1900. Skolens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

AoRGEs 111ADEL og sliffisurt

AoRGEs 111ADEL og sliffisurt No. labeller VEDKOMMENDE AoRGEs ADEL og sliffisurt I AARET 8. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRIS TIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 8. III i dhold. No.. Tabel over de til Udlandet udførte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme série.) - findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. - 0 Juni, S. -. - - findes opferte

Læs mere

F. No. 2. DEN NORSKE BREVPOSTS. statistik FOR AARET 1866. UDGIVEN MARINE- OG POST-DEPARTEMENTET. CHRISTIANIA. TRYKT HOS CHR. SCHIBSTED. 1868.

F. No. 2. DEN NORSKE BREVPOSTS. statistik FOR AARET 1866. UDGIVEN MARINE- OG POST-DEPARTEMENTET. CHRISTIANIA. TRYKT HOS CHR. SCHIBSTED. 1868. F. No.. DEN NORSKE BREVPOSTS statistik FOR AARET. UDGIVEN MARINE OG POSTDEPARTEMENTET. CHRISTIANIA. TRYKT HOS CHR. SCHIBSTED.. F. No.. Det samlede saavel med som uden 'Samtlige Pengebreve. Recom Almindelige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aaraberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.)

Læs mere

NORGES FISKERIER WIER

NORGES FISKERIER WIER C. No. 9. BERETNINGER OM NORGES FISKERIER WIER 07 00 874 SAMT OVERSIGTER OVER UDBYTTET AF SAMME FISKERIER I AARENE 866-874. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE, CHRISTIANIA. ITRYKT I DE MALLINGSKE OG

Læs mere

SKOLEVÆSENETS TILSTAND

SKOLEVÆSENETS TILSTAND A. No.. BERETNING OM SKOLEVÆSENETS TILSTAND KONGERIGET NORGE FOR AARET 877. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE OG UNDERVISNINGSVÆSENET. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGT RYKKERI. 879. Indhold. No..

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisiéme série.) No. findes opferte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. 0 Juni, S.. findes opferte i

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

FATTIG-STATISTIK FOR 1868.

FATTIG-STATISTIK FOR 1868. A. No.. FATTIGSTATISTIK FOR 88. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE OG UNDERVISNINGSVÆSENET. KRISTIANIA. B. M. BENTZEN. 87. Forord. Der er Udsigt ti. at den ber brugte Maade at tage Tal paa de Faltige (se

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

SKIFTEVÆSENET I NORGE

SKIFTEVÆSENET I NORGE N.. TABELLER VEDKOMMENDE SKIFTEVÆSENET I NORGE l AARET TILLIGEMED Opgave ver de efter OverfrmynderRegnskaberne fr Aaret under Rigets Overfrmynderiers Bestyrelse i dette Aar henstaaende Midler. Udgivne

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Fattigstatistik NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Aaret 1899. (Statistique de l'assistance publique pour l'année 1899) Fjerde Række Nr. 46.

Fattigstatistik NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Aaret 1899. (Statistique de l'assistance publique pour l'année 1899) Fjerde Række Nr. 46. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række Nr.. Fattigstatistik for Aaret 1. (Statistique de l'assistance publique pour l'année 1) Udgiven af Det statistiske Centralbureau. KRISTIANIA. Kommission hos H.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Norges officielle Statistik, Anden Række,

Norges officielle Statistik, Anden Række, Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. Fattigstatistik

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) orges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la orvège, Cinquième série.) Trykt 0: r.. Sindssygeasylernes Virksomhed 0. (Hospices d'aliénés.) -. Folkemængdens Bevægelse 0 og 0. (Mouvement

Læs mere

FATTIGITATIoni FOR ts7,

FATTIGITATIoni FOR ts7, A. No.. FATTIGITATIoni FOR ts, u. (TE AARGANG-.) UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVESENET. KRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 9. Indhold. Side. Oversigt.. IIIXXII. Tabeller:

Læs mere

Den kg1. norske Kunst- og Haandwerksskole

Den kg1. norske Kunst- og Haandwerksskole Aarsberetning fra Den kg1. norske Kunst- og Haandwerksskole i Christiania. Skoleaaret 1902-1903. Christiania. Morten Johansens Bogtrykkeri. 1903. Skole-Efterretnin g er for Skoleaaret 1902-1903. Skolens

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Folketællingen i Kongeriget Norge

Folketællingen i Kongeriget Norge NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Fjerde Række Nr.. Folketællingen i Kongeriget Norge December 900. Andet Hefte. Folkemængde fordelt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling. (Recensement du Décembre 900:

Læs mere

Nörges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.)

Nörges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.) Nörges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.) Nr. 1-81 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar 1901-31 December

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 182830 Juni 1889, S. 2227.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

POST. Ref.-prot. 1818, 1, nr. 59.

POST. Ref.-prot. 1818, 1, nr. 59. POST Ordning. Ordningen av postvsesenet i Norge, saaledes som den var ved opteningen av foreningen med Danmark, var i sine hovedtrsek fastsat ved forordning ay 25. decbr. 1694 og sserlig ved forordning

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Reekke No. 295. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES POSTVIESEN FOR AARET 1897. (Statistique postale pour rannée 1897.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Reekke No. 295. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES POSTVIESEN FOR AARET 1897. (Statistique postale pour rannée 1897. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Reekke No. 295. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES POSTVIESEN FOR AARET (Statistique postale pour rannée ) UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DE OFFENTLIGE ARBEIDER, POSTSTYRELSEN.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere