Store Brokkedag Hylke, 5. juni Sure præster er det værste der findes det er en selvmodsigelse et dementi af alt, hvad vi står for

Transkript

1 Store Brokkedag Hylke, 5. juni 2007 Jeg er blevet inviteret til at tale her, til store Brokkedag i Hylke; jeg må sige: det er meget letsindigt men også modigt af Hylke, ligefrem at opfordre Jeres præst til at brokke sig Det kan være jeg allerede nu skal berolige Jer med, at vi skal have gudstjeneste på plejehjemmet i Tebstrup her, kl. kvart over 2 det sætte en naturlig begrænsning for min talestrøm. Tak altså for den enestående lejlighed, I her har givet mig, for at brokke mig umådeholdende Og så alligevel så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med denne mulighed: Da jeg var barn undrede jeg mig over, hvorfor præsten altid var så sur og skældte ud, hver eneste gang vi så ham juleaften; Og da jeg selv blev præst lovede jeg mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville skælde ud på dem, der var der over dem, der aldrig kommer. Kort sagt: Det er uklædeligt og utilstedeligt og tilmed også uevangelisk at præsten brokker sig. Sure præster er det værste der findes det er en selvmodsigelse et dementi af alt, hvad vi står for Vi er tværtimod udstyret med det bedste af alle budskaber nemlig det glædelige og det skal vi benytte enhver given lejlighed for at udbrede. Og I skal vide, at i det omfang, jeg benytter min taletid her som på prædikestolen - til at revse og irettesætte os mennesker, så er det netop med tryk på OS: en prædiken er altid i første omgang henvendt mod præsten selv; det er mine egne grimme sider jeg taler til hvis jeg nogensinde siger noget om, hvordan vi burde gøre i stedet for det, vi gør. Jeg vil altså hellere tale om alt det, der går godt; Hylke er jo en dejlig by; et lille smilehul i landskabet et samfund, hvor alt det bedste trives og gror; Forsamlingshus, skole, børnehave, fritidsklub, købmandsforretning, sportsforening, pensionistforening, borgerforening mange nævnt nogen glemt og så altså også en kirke og det er vel nærmest den, jeg skal tale på vegne af i dag om jeg mon kunne få øje på

2 noget vi kan gøre bedre sammen, som kirke i Hylke Et klogt menneske har engang sagt: man får den præst man fortjener det siger jeg ikke for at være ubehagelig I har selvfølgelig fortjent en langt bedre præst men der kan dog være noget om snakken; selv præsten løber ind imellem tør for evangelisk overskud og det kan være svært på 10.ende år at kvinde sig op til at skrive et brag af en prædiken, når man har en vis erfaring for, at der kun sidder en 2-3 stykker i kirken, og den ene vistnok er lidt halvdøv; Prøv at forestille Jer, at I var buschauffør i bogen Palle alene i verden og hver morgen skulle møde på arbejde kl. 7 for at køre rundt med en tom bus i en øde by 8 timer; måske man indimellem ville overse et stoppested - eller køre over for rødt? og efter et par år eller 5 ville man måske begynde at overveje om det overhovedet gav mening? Ud over den, at man jo fik sin halvgode løn. Eller at I var lærer samme sted og hver dag omhyggeligt forberedte 7 timers undervisning men desværre kom der dag ud og dag ind uge efter uge måned for måned i årevis ingen elever; hvornår tror I den lærer ville gå i stå og miste fornyelsens kraft? Kort og groft - sagt: en præst uden menighed er som en slagteriarbejder uden svin uden sammenligning i øvrigt Men nu skal man jo altså ikke gå i kirke for præstens skyld som en elskelig ældre dame engang sagde til mig: Jeg går i kirke på trods af præsten et udsagn jeg dengang tog en anelse ilde op men som jeg siden har lært at sætte stor pris på. I kirke går man selvfølgelig for sin egen skyld. fordi man holder af, hvad den står for; fordi man gerne vil, at den er der i morgen eller hvis man en dag skule få brug for den; fordi man ikke synes, den skal dø med vores generation, men leve videre i næste; eller simpelthen fordi man kan lide at synge salmer, holder af andagten og stemningen, sætter pris på en ugentlig times eftertanke eller bare godt kan li at kede sig lidt; Det skulle være så sundt for sjælen og undersøgelser viser faktisk, at folk der går i kirke simpelthen lever længere måske fordi de forstår at stå lidt af ræset engang imellem?

3 Jeg tror, desværre, mange mennesker tænker: det er alt eller intet og hvis man ikke går i kirke hver søndag så har man slet ikke ret til at komme Intet kunne være mere forkert! Jeg gør nogengange det tankeeksperiment, at hvis alle kirkens medlemmer kom til gudstjeneste bare 4 gange om året så ville der i Hylke kirke være igennemsnit 80 mennesker i kirke hver søndag; det ville unægtelig gøre det hele en hel del mere festligt. Ikke alene for præsten, for det er nok alligevel ikke et holdbart argument men nok så meget for dem, der er til gudstjeneste; der ville være en summen af liv, sangen ville tone fyldigere hvem ved: måske man ligefrem begyndte at kende nogen af salmerne - og jeg tør næsten love Jer, prædikenerne ville være mere inspirerede Når alt det er sagt, så vil jeg også godt sige, at det selvfølgelig først og fremmest er vigtigt, at kirken vi, der er ansatte til at varetage dens budskab hele tiden er parat til at indgå i de sammenhænge, der giver sig; Vi kan her på stedet - og her taler jeg om og til mig selv - sagtens blive langt bedre til at komme i kontakt med de forskellige foreninger og grupper i Hylke; gøre mere henvendt til børnefamilierne, gøre mere henvendt til de unge gøre mere henvendt til de midaldrende og til de ældre; I det omfang jeg ikke selv er så god til altid at være udfarende så tør jeg godt love, at jeg kommer i de sammenhænge, man beder mig komme. Og jeg vil meget gerne samarbejde med Jer alle sammen om nye tiltag og gode ideer der måtte opstå, selvom jeg ikke altid selv er så god til at få dem Allerhelst ville jeg gerne, i en samfund af Hyllkes størrelse om vi kunne lave arrangementer og gudstjenester der samler sognet bredt; det er for mig at se netop det smukke ved Hylke: her kan I samle folk på tværs af mange skel; fordi man her føler sig som del af et fællesskab der favner ung og gammel tyk og tynd velstillede og knap så velstillede I have a Dream sagde de sortes fortaler i 60érnes USA, Martin Luther King i sin berømte tale den tale, der skulle blive hans svanesang; gad vist om ikke netop Hylke er stedet, hvor drømme kan gå i opfyldelse

4 I har gentagende gange før bevist, at I kan det utroligste her i Hylke åbne lukkede skoler og genstarte halvdøde dagligvarebutikker; det skulle ikke undre mig om I også kunne få liv i Jeres gamle kirke og hvem ved: måske oven i købet også i Jeres hensygnende præst Og hvad er det så nærmere bestemt vi samles om i kirken? ja, det er noget så enkelt og dog helt grundlæggende som glæde over livets gave og den opgave det er, at tage vare på det, livet som vi har fået det mellem hinanden; fastholde, at der er en mening i det, der går ud over al vores forstand tale trøst til de bange styrke den svage og tugte den trygge; Det sidste kunne fx i disse dag være at fastholde os moderne mennesker på en skelnen mellem rigtigt og forkert; når en fodboldkamp ender, som den vi så i lørdags så er det nærliggende og meget meget menneskeligt at råbe op og true den formastelige og fordrukne halvsvensker, der så brat ødelagde vores muligheder, true ham med bål og brand og alskens ulykker, hjemme foran skærmen; det gjorde jeg i hvert fald, med al min retfærdige harme bragt i kog. Men når så en af vores utallige blandingsprogrammer mellem underholdning og, siger de, seriøs journalistik, Gud hjælpe mig inviterer sportsredaktøren for BT i studiet, for at udtale sig som en anden vismand om moralske spørgsmål i kølvandet af bataljen en avis, der lever af at hetze mennesker ud over al rimelighed og hinsides al form for etik så er det vores alle sammens opgave at fortælle vores børn, at vi lever i en retsstat, og at BT nu engang ikke er landets højeste domstol - endnu. Det kan og skal kirken også være med til at holde os forældre og opdragere af den kommende generation fast på. Den opgave er så meget mere påkrævet som landets justitsminister i dag dømmer den nævenyttige danske landsholdspiller ude af moralske årsager igen uden anden hjemmel end folkeretten: og den er altså endnu ikke den gældende her i landet det burde en ellers god justitsminister have sans for. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være noget om snakken og vi nok alle sammen synes, han dummede sig lige vel rigeligt, ham Christian Poulsen men lov og ret bygges nu engang ikke på løs snak og hvad man sådan synes i et

5 iltert øjeblik - det er omvendt: med lov skal land bygges Det kan man passende minde sig selv om i dag, grundlovsdag. Jeg sagde før, man har den præst man fortjener; er det i sig selv et skræmmende perspektiv så er det også meget brugt at sammenligne forholdet mellem præst og menighed med et ægteskab; Grundtvig synger om det i sin dejlige kærlighedssang til sin anden og allerhøjst elskede kone af 3, Fru Marie Toft. Sangen har en vidunderlig melodi af svenske Evert Taube og i første vers hedder det: Hvad er det min Marie der gør det at vi to vi tale eller tie på færde og i ro os føler viet sammen som kirken og dens amen som præst og menighed Folk farer ind og ud af ægteskabet som om det var et forlystelsesetablissement hvad det jo da ved Gud ikke er! En senere professor i teologi, Johanns Sløk tilføjede: det er en opdragelsesanstalt Nu ved jeg ikke, hvordan hverken vores ægteskab eller denne her brokkedag går videre men jeg kan da passende slutte med at citere Storm P, hvor han siger: Det er da folks egen skyld hvis de går rundt og er glade når der nu er SÅ meget man kan brokke sig over Fortsat god fornøjelse med den forlystelse I den forbindelse vil jeg minde om hvad en tidligere socialdemokratisk minister, K.K Steinke, sagde, allerede i 30érne: