Laboratoriekursus i geografi C 1, 2 og 3 april Fredag 1. april kl Sankt Petri Passage 1, 2. sal følg skiltning

Transkript

1 1 Laboratoriekursus i geografi C 1, 2 og 3 april Fredag 1. april kl Sankt Petri Passage 1, 2. sal følg skiltning Janni jape@kvuc.dk og Maria kl@kvuc.dk

2 2 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv. Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til rapportarbejde. På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for prøve (eksamen) i faget. Under eksamination i geografi kan der spørges ind til laboratorieforsøgene. Praktisk tilrettelæggelse weekenden 1-3 april 2016 Fredag aften kl til 20.00: Google-Earth opgave, densitetsundersøgelse og gennemgang af weekendens vejrudsigt. Gruppeinddeling og der vil være oplæg og instruktioner til weekendens øvelse, der vil foregå på KVUC, Sankt Petri Passage 1 Lørdag : Øvelse 3 7 udføres i Sankt Petri Passage 1 og H.C. Ørstedsparken Søndag : Øvelse 8 10 udføres i Sankt Petri Passage 1 Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og eventuelle andre drikkevarer. Medbring computer, USB- stik, lommeregner, blyant (ikke kuglepen), desuden meget gerne et digitalkamera eller telefon, til at tage billeder af forsøgsopstillingerne. Tag varmt tøj på/med samt praktisk fodtøj, da en lille del af øvelserne foregår udendørs. Inden kurset starter skal I have downloadet og installeret Google Earth på jeres computere 1. Google-Earth opgave Oversigt over øvelser der indgår på laboratoriekurset: 2. Densitetsøvelser samt bjergarternes kredsløb 3. Strålingsbalanceforsøg og vejrdata i Kg. Have 4. Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden 5. Forsøg angående permeabilitet og porøsitet 6. Oliedannelse og olieforekomster

3 forsøg angående Grønlandspumpen 8. Forsøg konvention i atmosfæren 9. Demografi 10. Skydannelse og nedbørsdannelse + Bearbejdelse af vejrdata små CO2 forsøg Der skrives rapport over samtlige øvelser. Disse rapporter skal maksimalt fylde 2 sider pr stk. (dog er billeder og figurer ikke medtaget i dette sidetal) Vejledende model for rapporters opbygning Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter: 1) Formål En angivelse af formålet og en formulering af de eventuelle hypoteser nævnt i vejledningen som bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af opgaven. 2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter: a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen Derfor kan du / I nøjes med kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen. Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden på. b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende beregninger mv. Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt. Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i beregninger og resultater. 3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af resultater fra øvelsen i forhold til formål / hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af forsøgets udfald og en bedømmelse af den anvendte metode.

4 4 Forklar hvad dette forsøg illustrerer geografisk. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal selvfølgelig besvares. Kom i dette afsnit ind på ting som - usikkerheder - hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede - forslag til hvordan forsøget kunne kvalificeres Skriv kort og præcist, anvend gerne fotos og tegninger. Alle skal aflevere en rapport og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit navn. Sørg dog også for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på rapportens forside. Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratoriekurset, danner udgangspunkt for fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet kan I være fælles om at udforme - og meget af det kan I - hvis I møder forberedt - nå på selve kurset. OPGAVERNE/øvelsesvejledninger 1-11 Opgave 1: Google-Earth opgave - Dynamiske jord (fredag) s Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet- Dynamiske jord(fredag)s Opgave 3: Strålingsbalanceforsøg mm i Kg. Have- Energi/Klima (lørdag) s Opgave 4: Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden - Klima (lørdag) s Opgave 5: Forsøg angående permeabilitet og porøsitet - Vand (lørdag) s Opgave 6: Oliedannelse og olieforekomster- Energi (søndag) s Opgave 7: 2 forsøg angående Grønlandspumpen - Klima (lørdag) s Opgave 8: Forsøg konvention i atmosfæren - Klima (lørdag) s Opgave 9: Demografi - Demografi (søndag) s Opgave 10: Skydannelse og nedbørsdannelse + Bearbejdelse af vejrdata- Klima(søndag) ---s Opgave 11: 2 små CO2 forsøg- Klima (søndag) s

5 5 KRAV TIL RAPPORTEN Den samlede rapport består i en tilfredsstillende besvarelse af de enkelte øvelser. En øvelsesrapport skal indeholde: Øvelsens formål Data fra øvelsen (hvad viste øvelsen) Analyse og bearbejdning af data Fejlkilder ved øvelsen Konklusion og perspektivering Den væsentligste del af indholdet i rapporten kan nås på kurset; men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse, senet 10 dage efter kursets afholdelse. Rapporterne uploades i Webdagbogen: Laboratoriekursus

6 6 Øvelse 1 (OBS! 2 dele; højdeprofil samt længe-og breddegrader) I denne opgave er det kun resultaterne der skal afleveres, dvs. kopier af stier og elevationsprofiler samt konkrete svar på de enkelte spørgsmål Formål 1: At kunne konstruere et elevationsprofil i Google Earth programmet, og forstå årsagen til jordens højdeforskelle Se YouTube filmen om Google Earth om konstruktion af et højdeprofil: Se herunder for vejledning i punktform: Google Earth kan hentes her: (gratis) Bare prøv jer bare frem mht. navigation og de forskellige funktioner det er ikke muligt at ødelægge eller slette noget. Nyttige funktioner Vis længde- og breddegrad Under fanen vis sættes flueben ved Gitter. Mål længde 1. Vælg lineal 2. Vælg om du vil måle en enkelt linje eller tegne en sti 3. Træk en linje (hvis du har valgt sti så skal du klikke enkelte punkter på korter og der vil så blive tegnet en linje mellem punkterne)

7 7 4. Tryk ryd for at lave en ny måling eller gem for at gemme din linje eller sti. Hvis du gemmer linjen eller stien bliver den tilgængelig i menuen i venstre side under midlertidige steder. Indtast længde- og breddegrad Det er ret besværligt at indtaste koordinater i søgefeltet men det kan lade sig gøre. koordinaterne skal skrives i denne rækkefølge (breddegrad, længdegrad Det mest sikre er at bruge engelske betegnelser altså E,W,N,S i stedet for Ø,V,N,S. (Det er dog lykkedes mig nogle gange at bruge de danske betegnelser så prøv jer frem. Eksempel: Rådhuspladsen 55 40'32.82"N, 12 34'8.51"E (gradtegnet kan med fordel erstattes af mellemrum, da det er svært at indtaste gradtegn i søgefeltet)

8 8 Find koordinaterne for et hvilket som helst sted Zoom ind på det ønskede sted (nemmest med musen og scrollhjulet). Jo længere der zoomes ind på et sted desto mere præcis bliver koordinatgengivelsen. 1. Tryk nu på Ny stedmarkør 2. Nu vises koordinaterne for stedet i boksen der dukker op (De kan nemt kopieres til brug i fx word) 3. Du kan navngive stedet og gemme det hvis det ønskes. Dit nye sted gemme i menuen i venstre side under Mine Steder. Det betyder at du næste gang du åbner GE vil dit sted være tilgængelig i menuen. 4. Tryk gem eller Annuller hvis du bare skal bruge koordinaterne

9 9 Se højdeprofil på linje eller sti Hvis du har gemt en linje eller sti i Mine Steder så er det muligt at få GE til at tegne en højdeprofil for linjen. Højreklik på linjen eller stien i menuen til venstre og vælg Vis elevationsprofil Nu vises der en elevationsprofil af din linje nederst i billedet. Det er muligt at køre musen henover profilet og få vist højde for specifikke steder. 1. Se nu på kortet herunder og konstruer elevationsprofiler for følgende pladegrænser: Konstruktiv pladegrænse (oceanbundsplade-oceanbundsplade) Destruktive pladegrænser: a. Oceanbundsplade-oceanbundsplade b. Oceanbundsplade-kontinentalplade c. Kontinentalplade-kontinentalplade Bevarende pladegrænse Tag et screenshot af stierne og de tilhørende elevationsprofiler. Stiernes navne skal reflektere hvilken pladegrænse der er tale om

10 10

11 11 Øvelse 2. Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet Baggrund og problemstilling Vi ønsker at identificere / adskille forskellige bjergarter. Hvordan gør vi det? Kan en densitetsbestemmelse være en hjælp? Tabel over forskellige bjergarters densitet ved 101,325 kpa (=1 atm), 20 o C Stof Densitet (g/cm³) Guld 19,3 Bly 11,34 Sølv 10,5 Kobber 8,93 Jern (rent) 7,88 Diamant (krystallint kulstof) 3,52 Grafit (kulstof) 2,2 2,26 Svovl 2,0 Granit 1,74 2,98 typisk 2,75 Basalt 2,7 2,8 typisk 2,72 Kvarts 2,65 Fedtsten 2,5 2,8 Glas 2,4 2,8 Beton 1,75 2,4 typisk 2,3 Salt 2,2 Placer bjergarterne i sedimentære, magmatiske og metamorfe. Forklar bjergarternes kredsløb Materiale Forskellige bjergarter, bægerglas, måleglas, vægt, vand Opgave / udførelse (OBS der kan anvendes flere forskellige metoder, så angiv tydeligt hvis densiteten er fundet på anden vis end nedenstående) Herunder er listet 2 metoder: Hvis de kan, følges procedure A) Er bjergarterne for store følges procedure B), og der benyttes både bægerglas og måleglas. A) a. vej bjergarten b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 ml) c. læg stenen ned i måleglasset med vand (den skal dækkes), og aflæs rumfanget d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige fejlkilder ved forsøget.

12 12 Masse af sten i g Rumfang af vand i cm 3 Rumfang af sten + vand i cm 3 Rumfang af sten i cm 3 Densitet af sten i g/cm 3 B) a. vej bjergarten b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 ml) c. hæld vand i bægerglasset, put stenen i vandet (den skal dækkes), og registrer rumfanget med et mærke på glasset. d. tag stenen op og fyld vand i bægerglasset op til mærket e. hæld vandet fra bægerglasset til måleglasset d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige fejlkilder ved forsøget. Alternativt: Læg stenen op i et målebæger, hæld vand i så stenen er dækket med vand. Sæt et mærke på glasset, der markerer vandniveauet. Tag nu stenen op, og hæld nu vand i et 100 ml målebæger, så der er hældt præcist 100 ml i. Hæld nu vand op til mærket. Den mængde vand du har hældt op svarer til stenens rumfang. Anvend da dette skema: Masse af sten ml der hældes i Rumfang af sten i cm 3 Densitet af sten i g/cm 3

13 13 Øvelse 3 - Måling af aktuel strålingsbalance Baggrund og problemstilling Nedenstående figur viser jordens atmosfæres gennemsnitlige strålingsbalance. I figuren er den samlede kortbølgede indstråling fra solen markeret med gult og sat til 100 enheder. 51 enheder absorberes i jordoverfladen og 4 enheder reflekteres (dette kaldes også for albedoen) fra jordoverfladen. Begge disse kortbølgede strålingselementer kan bestemmes med et pyranometer. Pyranometeret måler intensiteten (som står for energi pr tidsenhed pr arealenhed) af strålingen eller effekt pr m 2. Enheden er W / m 2. I gennemsnit modtager jorden 342 W / m 2 fra solen. Figuren indeholder desuden to langbølgede strålingsbidrag ved jordoverfladen. Dels udstrålingen fra jordoverfladen dels tilbagestrålingen fra atmosfæren. Begge disse strålingsbidrag bestemmes med et infrarødt termometer et såkaldt IR-termometer. IR står for infrarød, dvs. længere bølgelængde end det synlige lys. IR-termometerets temperatur omregnes ved hjælp af figuren på side 3 til intensitet med enheden W / m 2. Figurens sidste to elementer, som er markeret med grønt vedrører fordampning og varmeledning. Disse bidrag samt vinde kan også flytte energier, som indgår i det samlede energiregnskab for atmosfæren. Ved denne bestemmelse af strålingsbalancen bliver der ikke målt på fordampning og varmeledning. På side 3 er indsat en ekstra figur med alle værdier i strålingsbalancen i enheden W / m 2.

14 14 Dette eksperimentelle arbejde går således ud på at bestemme den aktuelle strålingsbalance. Det betyder, at der kun måles i kort tid med pyranometeret og IR-termometeret. Dermed bliver der tale om et øjebliksbillede af strålingsbalancen. Hvis solskin: bestemmes (måles) strålingsbalancen over to forskellige overflader. Hvis tid: foretages målingerne igen 2-4 timer senere på dagen Materialer 1. Pyranometer, der måler energien pr kvadratmeter af den kortbølgede varmestråling. 2. IR-termometer, der måler temperaturen og dermed energien af den langbølgede varmestråling. 3. Et almindeligt termometer til bestemmelse af luftens temperatur. Fremgangsmåde 1. Tag materialerne med udendørs og vælg et sted til at lave bestemmelsen af strålingsbalancen. Vælg to forskellige typer af overflader til at bestemme strålingsbalancen over.. 2. Mål med et almindeligt termometer luftens temperatur i skyggen. Noter resultatet under punkt 2 i resultatskemaet. Observer og lav også en kort beskrivelse af vejret og af jordens overflademateriale. 3. Mål med pyranometeret den kortbølgede indstråling. Placer pyranometeret på jorden og sørg for at det står vandret. Resultatet noteres under punkt Mål med pyranometeret den kortbølgede refleksion (albedoen) fra jordoverfladen. Vend forsigtigt pyranometeret mod jordoverfladen i ca hovedhøjde og noter resultatet under punkt Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede indstråling. Dette gøres ved at rette IR-termometeret mod atmosfæren. Når der måles opad skal der så vidt muligt være frit udsyn mod himmelen. Dvs. at der ikke skal være forstyrrende træer eller bygninger over termometeret. Hvis der er spredte skyer, kan der tages gennemsnit af flere målinger. IR-temperaturen omregnes ved hjælp af nedenstående diagram til intensitet. Resultatet noteres under punkt 5 i resultatskemaet. 6. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede udstråling fra jordoverfladen. Dette gøres ved at rette IR-termometeret mod jorden i ca 1½ meters højde. IR-temperaturen aflæses i nedenstående diagram til Intensitet ud fra den målte temperatur. Resultatet noteres under punkt 6 i resultatskemaet. 7. Beregn nu i resultatskemaet den samlede indstråling og den samlede udstråling samt den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen. 8. Beregn albedoen for den overflade målingerne er foretaget på, og diskuter om det er svarer til det forventede.

15 15 Sammenhæng mellem IR-Temperatur og Intensitet IR-Temperatur i o C Ekstra figur, som viser den gennemsnitlige strålingsbalance for jorden med alle værdier i enheden W / m 2. Det blåt markerede bånd angiver den langbølgede udstråling fra jordoverfladen, svarende til bestemmelsen under punkt 6 under fremgangsmåden:

16 16 I. RESULTATSKEMA: Punkt fra fremgangsmådeafsnittet Angiv stedet, hvor målingen foretages 2 Tidspunkt, dato og klokkeslæt 2 Vejr / Temperatur Skyet / skyfrit blæsende / stille 2 Overflademateriale Indstråling til jordoverfladen: Resultatsæt 1 (tidspunkt 1) Resultatsæt 2 (tidspunkt 2) Overflade 1: Overflade 2: Overflade 1: Overflade 2: Enheder o C W /m 2 o C W /m 2 o C W /m 2 o C W/ m 2 (måles) (måles) (måles) (måles) 3 Solens lysindstråling (kortbølget) til jordoverfladen. Måles med pyranometer. 5 + atmosfærens langbølgede indstråling til jordoverfladen. Bestemmes med IRtermometer og omregnes v.hj.a graf o C (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes) Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m 2 ) Udstråling fra jordoverfladen: Enheder o C W / m 2 o C W / m 2 o C W / m 2 o C W / m 2 4 Jordoverfladens refleksion af sollys. (kortbølget refleksion) Måles med pyranometer. 6 + jordoverfladens langbølgede udstråling til atmosfæren. Bestemmes med IRtermometer og omregnes v.hj.a graf Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m 2 ) Albedo (Beregning) Aktuel strålingsbalance: 7 Aktuel strålingsbalance for jordoverfladen(w/m 2 ). Samlet indstråling minus samlet udstråling for jordoverfladen. o C (måles) (måles) (måles) (måles) (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes) o C (måles) (beregnes)

17 17 Efterbehandling 1. Indledning og hypotese: Hvilken betydning det har om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ. Og hvilken sammenhæng forventer I der er mellem den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr. Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en positiv strålingsbalance? Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en negativ strålingsbalance? 2. Observations og måleresultater: Færdiggør og renskriv resultatskemaet. [læg straks disse op her i fronter eller et andet fælles dokument fx google docs/ dropbox, så de øvrige kan deltage med aflæsning og tolkning] 3. Aflæs og forklar /Fortolk jeres resultater a) Hvilke resultater fik I? (hvad viser jeres tal) b) Giv nogle korte bud på forklaringer / fortolkninger af disse resultater - [Hvis solskin og målinger over to forskellige overflader:] Sammenlign strålingsbalancen for de forskellige overflader, som I har lavet målinger over. Har overfladens beskaffenhed nogen betydning for stedets strålingsbalance? Inddrag nedenstående tabel over albedoen for forskellige materialer i forklaringen. Tabel over albedo for forskellige overfladematerialer. Albedoen Angiver den procentdel af indstrålingen, der bliver reflekteret. - Frivilligt: Andres data kan inddrages; sammenlign og kommenter de to resultater. Kan I forklare udviklingen?

18 18 Opgave 4 - Forsøg med opvarmning af vand og sand jord samt forsøg om solhøjden Delforsøg A: TEORI: Teorien bag dette forsøg findes især på side 32 i Alverdens geografi, men også trykdannelse kan blive inddraget til eksamen (fig. 2.8 side 35) OPSTILLING AF FORSØG 1. Hæld nøjagtigt et lige stort rumfang af sand og vand i to glas og sørg for at temperaturen er ens i de to materialer 2. Sæt glassene under en lampe (min 40W) og mål temperaturen efter henholdsvis 5, 10,15 og 20 minutter Tid Starttemperatur i de to materialer Efter 5 min opvarmning Vand Sand Efter 10 min opvarmning Vand Sand Efter 15 min opvarmning Vand Sand Efter 20 min opvarmning Vand Sand Opvarmning ialt Vand Sand SPØRGSMÅL TIL FORSØGET 1. Se de to hydrotermfigurerne herunder De to byer (København og Moskva) ligger på samme breddegrad, og derfor ved vi så at de to byer får indstrålingen fra solen på samme måde året rundt

19 19 Hvordan kan dette forsøg forklare den ret store afvigelse i den årlige temperaturgang der alligevel er de to steder? Husk at inddrage de opnåede data fra forsøget Delforsøg B: Solhøjde TEORI: Terorien bag ved dette forsøg findes især på side i Alverdens Geografi. OPSTILLING AF FORSØG: En globus stilles på et bord og solen i form af en kraftig pære placeres således at der er tale om en sommersituation på den nordlige halvkugle. Pæren skal altså placeres således at den skinner direkte på 23½ 0 N.B Opstillingen gentages men nu således at der er tale om en vintersituation på den nordlige halvkugle Den første opstilling genetableres således at der er sommer på den nordlige halvkugle Nu forbindes solpanelet til måleren der viser energimængde (måles i watt=w) Solpanelet holdes som tangent til breddegraden. Nedenstående skema udfyldes Solpanelets placering Energiudslag i watt eller ampere Sommer nordlige halvkugle Sommer sydlige halvkugle 60 0 S.B 30 0 S.B 23½ 0 S.B På ækvator 10 0 N.B 23½ 0 N.B (Nordlige vendekreds) 30 0 N.B 40 0 N.B 50 0 N.B 66½ 0 0 N.B (Nordlige polarkreds) 80 0 N.B 90 0 N.B (Nordpolen) SPØRGSMÅL TIL FORSØGET 1. På hvilken breddegrad har du målt det største energiudslag for hhv. sommer på nordlige halvkugle og sommer på sydlige halvkugle? 2. Hvad sker der med energiudslagene efterhånden som du bevæger dig nordpå?

20 20 3. Hvilke særlige forhold gør sig gældende for indstrålingen når vi passerer den nordlige polarkreds? 4. Området omkring ækvator får altså tilført meget mere energi og vil altså blive meget mere varmet op end området omkring polerne (se figur 2.3 side 31 i Alverdens Geografi) På hvilke måder sker der en udligning af temperaturen på jorden? (Hvis ikke der skete en udligning ville jorden ikke være beboelig)

21 21 Øvelse 5 - Forsøg med porøsitet og permeabilitet Grundvandsdannelsens afhængighed af jordbunden Formål Formålet er at undersøge forskellige jordbundstypers karakteristika og egenskaber, Der foretages en sigteanalyse med henblik på at fastslå jordprøvens kornstørrelsesfordeling og sorteringsgrad. Og der foretages forsøg med henblik på at fastslå jordprøvernes gennem-strømmelighed (permeabiliteten) Teori Generel: Bl.a. Alverdens geografi s & "Om vores grundvand" (Materiale fra GEUS) Jordens bestanddele: Teori Generel: Bl.a. Alverdens geografi s & "Om vores grundvand" (Materiale fra GEUS) Jordens bestanddele: Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer oprindelig hovedsagelig fra nedbrudte sedimenter og bjerge. Bjerge er forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet. sorteret i ensartede kornstørrelser. Jordens kornstørrelser og fordeling på forskellige kornstørrelser vil ofte afsløre om jorden oprindelig er aflejret af is eller af vand eller vind. Is vil typisk aflejre materiale, som den har transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og vind typisk være Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler, silt, sand, grus, sten og blokke. Disse benævnelser siger det ikke noget om det mineralske (kemiske indhold), men om hvor store de enkelte korn er.

22 22 LER: op til mm SILT: mm SAND: 0.2 2mm GRUS: 2 20 mm STEN: mm BLOKKE: 200 mm og derover Om porøsitet og permeabilitet Størrelsen af hulrmmene mellem sedimentets korn (porøsiteten) og strømningsmuligheden (permeabiliteten) for den væske eller gas der findes i hulrummene, afhænger til en vis grad af kornstørrelserne. Porøsiteten er større jo bedre sedimentet er sorteret efter kornstørrelse Permeabiliteten er, alt andet lige, også relativt stor i velsorterede sedimenter, men afhænger dog i langt højere grad af kornstørrelsen. Jo større kornstørrelse der er i et velsorteret sediment, jo højere permeabilitet fordi strømningen foregår lettere i store porer end i små... Sortering; er et udtryk for om sedimentkornene i en aflejring har samme størrelse. Aflejres sedimentet af vind eller vand vil sedimentet sorteres; så de største korn afsættes, hvor der er størst energi, og de mindste korn afsættes hvor der er mindst energi. Hvis sedimentet er afsat af en gletsjer (is) sker der ingen sortering. Isens samler sten, grus, sand og ler op ved fremstød, og disse afsættes igen som en rodet sammensætning under og umiddelbart foran gletsjeren

23 23 Kilde: Olie og Gasportalen [ ] Se også: Endnu en interessant størrelse er den såkaldte markkapacitet, som udtrykker jordens evne til at holde på vandet. Når det regner, vil vandet pga. tyngdekraften sive ned gennem jorden. Noget vil imidlertid blive fastholdt i de mindste porer i jorden. Den procentdel af vandet, som fastholdes, kaldes markkapaciteten.

24 24 Fremgangsmåde: A. Sigteanalyse: Baggrund og problemstilling Nogle materialetransportprocesser i naturen sorterer materialer bedre end andre. F.eks. er det sådan et vind kun kan transportere fint materiale, mens vand kan transportere grovere materialer. Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser viser noget om, hvor velsorteret materialet i prøven er og dermed om aflejringsmåden af materialet. Materiale Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne. Stereolup. Opgave / udførelse 1. Ca 100 g jordprøve tørres i mikrobølgeovn. Tørringen foregår i glas. Og undervejs omrøres i prøven og duggen tørres af glassets sider. 2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til sigtningen. 3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i? 4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, og håndryst sættet (op og ned) i ca. 10 minutter. 5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et skema og summer op og udregn en procentisk sammensætning for jordprøven.

25 25 Sigteresultater: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) 2,0 0,9 2,0 0,6 0,9 0,4 0,6 0,2 0,4 0,125-0,2 0,125 Alle sum 1-7 Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (fx undersøgelse med stereolup) Sigteresultater: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) 2,0 0,9 2,0 0,6 0,9 0,4 0,6 0,2 0,4 0,125-0,2 0,125 Alle sum 1-7 Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (fx undersøgelse med stereolup)

26 26 6. Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et histogram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y-aksen afbildes indholdsprocenten. (resultatskema og søjlediagrammer indsættes i besvarelsen) Konklusion på sigteanalysen Hvad viser de to sigteanalysekurver om materialets sorteringsgrad? / Hvilken af prøverne er mest sorteret? Hvad kan vi ud fra resultatet gætte på vedrørende, hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid? Hvilken forventning kan vi ud fra sigteresultatet have med hensyn porøsitet og permeabilitet? B. Undersøgelse af vands bevægelse i forskellige jordtyper Formål: Undersøge nedsivende vands bevægelse nedsivningshastighed - i sandjord og lerjord, samt vandkapaciteten i sandjord og lerjord. Hypotese: Opstil en hypotese for, hvordan I forventer vandbevægelsen (permeabiliteten) og jordens evne til at holde på vandet (markkapaciteten) vil være i de to jordbundstyper. Forsøgsopstilling: Fremgangsmåde: 1. Jordprøverne gennemvædes. Dog ikke mere en de højst drypper en anelse. 2. Et lille tot ståluld i bunden gør det ud for filter, så jorden ikke løber ud af flasken 3. Der fyldes ens rumfang i flaskerne af de enkelte prøver 4. Hæld samtidig men stille 50 ml vand oven i hver af jordprøverne 5. Noter mængden af vand der løber igennem i relation til tiden. (Først hver 10 sek. Senere med større intervaller) (Lav skema til resultaterne på forhånd) 6. Til sidst: Noter hvor meget vand der er tilbageholdt i henholdvis sandjord og lerjord.

27 27 Resultater og databehandling: 1. Indsæt renskreven resultatskema 2. Afbild resultaterne for vandgennemstrømningen i et koordinatsystem på millimeterpapir, hvor tiden sættes ud af x-aksen og ml vand ud af y-aksen. Fortolkning og diskussion: Hvad viser jeres tal og kurver? Diskuter resultaterne for begge jordbundstyper med hensyn til: Hastighed for dannelse af grundvand Forurening af grundvand Behov for kunstvanding Diskuter desuden Hvordan jeres resultater passer med hypotesen Om der er sammenhæng mellem resultaterne med hensyn til vandgennemstrømning og resultaterne af jeres af sigteanalyse Til sidst: Vurder og diskuter: Fejlkilder forbunden med vores valgte fremgangsmåde Forslag til forbedringer af fremgangsmåden.

28 28 6. Oliedannelse og olieforekomster Formål: Formålet med eksperimentet er at opnå viden om hvordan olie bevæger sig og få et kendskab til forskellige bjergarter og deres betydning for oliedannelse og olieforekomster. Undersøgelsen består af tre mindre dele: Del A - et forsøg med olies migration i sand. Del B - en beskrivelse af udvalgte bjergarter og deres betydning for oliedannelse og Del C - en aflæsning af et seismisk profil fra den danske del af Nordsøen. Teori: Forklar, hvad en kildebjergart, en reservoirbjergart og en seglbjergart er. Skriv... Forklar, hvad der forstås ved permeable lag og impermeable lag. Skriv... Gør rede for, hvad en domefælde er. Skriv... Giv en grundig redegørelse for, hvor og hvordan olie og gas dannes. Skriv... Inddrag gerne en figur, der kan illustrere jeres beskrivelser ovenfor. DEL A Oliesmigration i sand Hypotese På hvilken måde forventer I, at henholdsvis olien under sandlaget og vandet over sandlaget vil bevæge sig? Begrund hypotesen. Materialer Sand Bægerglas eller plastbæger Vand Madolie Fremgangsmåde 1. Hæld 1-2 cm olie i et glas. 2. Hæld dernæst sand oveni, så olien bliver dækket og der er et rent sandlag. 3. Afslutningsvis hældes forsigtigt 2-3 cm vand i glasset. 4. Lad olien stå minutter og observer imens. 5. Lad prøven stå til slutningen af timen og se, om der er migreret mere olie Resultater Beskriv hvad der skete, tag evt. billeder. Diskussion og perspektivering a. Passede jeres hypotese? Hvis ikke, må hypotesen revideres. Forklar... b. Forklar hvordan forsøget kan vise forskellen på vand og olies densitet. Vurder og diskuter: Fejlkilder forbundet med fremgangsmåden Forslag til forbedringer af fremgangsmåden DEL B: En beskrivelse af udvalgte bjergarter og deres betydning for oliedannelse Baggrund Der er en lang række faktorer, som er afgørende for at der dannes olie fx. organisk materiale, aflejring under iltfrie forhold, tid, temperatur og tryk. Desuden er det centralt hvilke bjergarter der

29 29 er til stede. Formålet med denne del af eksperimentet er at beskrive tre bjergarter og deres betydning for at olie dannes. Materialer Eksperimentkasse med tre sedimentære bjergarter: stensalt, skifer og kalksten Fremgangsmåde Beskriv bjergarterne en af gangen og udfyld nedenstående skema. Resultater og diskussion Udfyld skema... Bjergart Udseende (farve, kornstørrelse, struktur mm.) Betydning for oliedannelse

30 30 Øvelse 7 2 forsøg angående Grønlandspumpen I dette forsøg vil vi vise at det mere koncentrerede saltvand ved Grønlandspumpen (ud for Grønlands sydøst kyst) er tungere end almindeligt vand og derfor vil synke til bunds. Forsøgsdel A: Teori: Saltvands densitet er tungere end postevands densitet, derfor vil saltvandet falde imod bunden, hvis det ligger oven på postevand. Dette danner en trykforskel, der trækker nyt overfladevand mod Grønland. Materialer: Saltvand (15g salt pr. 500 ml vand), to målekolber på 100 ml, en målekolbe på 500 ml, to cylinderglas med jævn kant øverst (lige store), frugtfarve, overhead transparent og en vægt. Metode: Opløs de 15 g salt i den store 500 ml målekolbe. Sørg for at rumfanget er præcis 500 ml. Vej de to (små) tomme målekolber. Hæld præcis 100 ml hhv. postevand og saltvand i dem, og vej atter kolberne. Resultaterne af disse afvejninger skrives ind i et skema. Saltvand Vand fra vandhanen Massen af målekolbe (100 ml) Massen af målekolbe + vand Massen af væsken Volumen af kolben Beregnet densitet Tilsæt lidt frugtfarve til saltvandet og fyld det ene cylinderglas helt til randen med dette. Det andet cylinderglas fyldes på tilsvarende vis med postevand. Det er vigtigt at de to væsker har samme temperatur. Læg overhead transparent ovenpå glasset med postevand, og vend det om og placer det med åbningen nedad ovenpå det andet bægerglas (med saltvand) Opstillingen ser sådan ud med et Cylinderglas på hovedet oven på et andet. Der er overhead transparent i mellem. Fjern overhead transparent og observer hvad der sker. Vend opstillingen om så saltvandet er øverst og betragt atter hvad der sker.

31 31 For at beregne densiteten dividerede vi massen af vandet med volumen, (massen af vandet her vi fundet ved at trække massen af bæger glasset fra massen af bægerglas med vand/ saltvand i). Boks 3: d = m/v d = Densitet (g/ml) m = Masse (g) V = Volumen = Rumfang (L) Spørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem forsøget og grønlandspumpen? Hvad er forklaringen på at der sker en nedsynkning af havvand ud for Grønlands østkyst? Hvilke forklaringer giver forskerne på en svækkelse af Grønlandspumpen som led i en global opvarmning? Hvilke konsekvenser forestiller forskerne sig at en svækkelse af Grønlandspumpen vil få? Forsøgsdel B: Teori: Vands densitet er afhængig af temperaturen Vands densitet og volume ved forskellige temperaturer (i væskeform) Temp. i ºC. Densitet i kg/m³ Volume i m³/kg Rumfang temp. i ltr. ved angivet (én ltr. v/4 ºC) Rumfang i ltr. ved angivet mængde Index 1 999,851 0, , ,00 100, ,925 0, , ,00 100, ,803 0, , ,01 100, ,655 0, , ,01 100, ,056 0, , ,02 100, ,162 0, , ,05 100, ,003 0, , ,08 100, ,606 0, , ,11 100, ,175 0, , ,20 100,789 Materialer: et smalt plexiglas akvarium, hvor der på den ene side kan fastgøres et varmelegeme, og hvor der på den anden side i det øverste hjørne er en beholder der er forbundet med akvariet ( isbeholder ). Varmelegeme, vand, is og metylenblåt.

32 32 Fremgangsmåde: Hæld vand i akvariet, fastgør varmelegemet med sugekoppen under vandoverfladen. Varmelegemet skal nå ned til bunden. Tænd varmelegemet og fyld is i isbeholderen. Vent et minut og dryp herefter metylenblåt i den bagerste del af isbeholderen. Iagttag bevægelserne i vandet (synliggjort med metylblåt) indtil der ikke sker mere noget nyt. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden du går i gang: Målinger/Iagttagelser: Tegn bevægelserne i vandet med pile i din tegning Konklusioner/Fortolkning: Prøv at forklare vandets bevægelser. Opgaver: (perspektivering) 1. Hvad har vores lille forsøg med den termohaline cirkulation at gøre? 2. Er der andre fænomener der driver den termohaline cirkulation som vi ikke har involveret i vores lille forsøg? 3. På hvilken måde kan den globale opvarmning påvirke den termohaline cirkulation? 4. Hvad ville det betyde for Nordeuropas klima? Teori: Alverdens geografi (2008) s

33 33 Øvelse 8 - Konvektion i atmosfæren Formål: At vise temperaturens indflydelse på luftbevægelser i naturen Teori: Alverdens Geografi (2008) s / Naturgeografi(2011) s Materiale: Gennemsigtig kasse med to opadvendte skorstensagtige udgange, et fyrfadslys, pap eller toiletpapir, tændstikker Lav en tegning af forsøgsopstillingen Fremgangsmåde: 1. Tænd et fyrfadslys og anbring det i kassen under åbning A. 2. Rul en "cigar" af toiletpapir. 3. Tænd papiret i den ene ende - og lad det brænde kort. 4. Blæs på "cigaren" således at der opstår lidt røg. 5. Hold det rygende papir hen over rør A 6. Hold det rygende papir hen over rør B Iagttagelser og resultater : (Iagttag og beskriv: (og kun hvad du kan se!!!) tegn også røgen og strømningspile ind i din tegning ovenfor) Hvad sker der med røgen ved A: Hold sker der med røgen ved B: Hvad sker der inde i kassen: Opgaver / tolkning og perspektivering: 1. Prøv at forklare røgens bevægelser og bevægelsesretninger. Hvad er årsagerne?

34 34 2. Forklar hvorfor vindene ved polerne og ækvator bevæger sig som de gør på nedenstående model-billede over det globale vindsystem 3. Forklar tryk og vindforholdene over og omkring Asien i henholdsvis januar og juli (jf. nedenstående figur = Figur 13.31,Naturgeografi, s. 259)

35 35 Øvelse 9 Demografisk transition i udvalgte lande I. Formål: Formålet med øvelsen er at finde relevante data, at konstruere kurver over udviklingen i fødsels- og dødsrate (demografisk transition) for udvalgte lande, samt at analysere disse kurver. II. Teori: Se bl.a. Naturgeografi - Vores Verden side Beskriv kort hvad der generelt kendetegner de 5 forskellige faser.(skal med i rapporten): Kort om definitioner på hhv. u og ilande samt HDI-indekset, skriv hvilken definition du anvender når du vælger lande i næste opgavetrin. ulande, udviklingslande, de fattigere lande i verden eller lande, der befinder sig på tidlige stadier af en udviklingsproces. Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer. Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til BNP; FN har fx en særlig gruppe af mindst udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen. Tidligere benyttedes termen underudviklede lande; udvikling blev her set som en ændring fra en fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et i-land, se udviklingsteorier. I takt med at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i sociokulturelle faktorer. FN's udviklingsorganisation, UNDP, har opstillet en liste over lande baseret på graden af menneskelig udvikling målt som kombinationen af økonomisk købekraft pr. indbygger, forventet

36 36 levealder og uddannelsesniveau, se Human Development Index. Hermed illustreres, at der er en glidende skala fra de dårligst stillede lande til de bedst stillede, og at fattigdom ikke alene er en økonomisk vurdering. Ændringer i ulandenes situation Ulandsbegrebet blev oprindelig anvendt om landene i Asien, Sydamerika og Afrika. Siden 1970'erne er der dog sket betydelige ændringer i dette forhold. En række af de asiatiske lande har således på trods af en kort økonomisk krise i slutningen af 1990'erne formået at opretholde en meget høj økonomisk vækst. Disse lande omtales i dag ofte som NIC-lande (Newly Industrialized Countries). De sydamerikanske lande har i samme periode differentieret sig betydeligt, således at lande som Chile og Argentina nærmer sig NIC-niveau, mens fx Bolivia og Ecuador stadig er meget fattige. Afrika er samlet set det kontinent, hvor der er sket færrest positive økonomiske ændringer; tværtimod er mange lande blevet endnu fattigere og befinder sig endnu mere udpræget i en ond cirkel, hvor bl.a. afbetaling på lån, overudnyttelse af naturens resurser og korrupte ledere har betydet en forværring af deres situation. Den meget uensartede udvikling i ulandene gør det mindre meningsfuldt i dag at tale om disse lande som en gruppe. Den globalisering af økonomien, som har præget sidste del af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t., har kun haft en positiv økonomisk effekt på de lande, der i forvejen var præget af stigende vækst. De fleste lande har derimod haft stagnation eller ligefrem tilbagegang. Hårdest ramt er mange lande i Afrika, hvor forskellige kombinationer af krige, naturkatastrofer og epidemiske sygdomme har skabt store problemer. Flere steder er staten reelt brudt sammen; i andre lande hæmmes økonomiske og sociale fremskridt af dårlig og korrupt regeringsførelse. Den menneskelige udvikling er i store dele af Afrika, foruden i fattige lande i Caribien og andre regioner, sat tilbage, bl.a som følge af spredningen af hiv/aids. Den forventede levetid er således drastisk reduceret i landene i det sydlige og østlige Afrika. Det skønnes, at middellevetiden i Botswana er reduceret med 34 år som følge af hiv/aids; den tilsvarende reduktion for Sydafrika er 19 år. Økonomiske og sociale tilbageslag er ikke kun forekommet i Afrika. Også nogle af de bedrestillede lande som Argentina er blevet hårdt ramt af økonomisk krise. De tidligere kriseramte lande i Øst- og SØ-Asien, med undtagelse af Indonesien, ser derimod ud til at være kommet på fode igen. Fra: nomi/ulande Kopi fra Wikipedia: Human Development Index eller HDI er en engelsksproget betegnelse for et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling. Human Development Index anvendes på tilsvarende måde som bruttonationalprodukt (BNP) til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande, eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner inden for et land. Mens BNP måler landets økonomiske rigdom gennem anvendelse af stringente økonomiske redskaber og metoder, er HDI udviklet med det formål at kunne sammenfatte langt flere parametre, så indekset kan give et mere komplet og samtidig også mere komplekst udgangspunkt for en sammenligning, da det inkluderer fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder, fødselstal, sundhedsforhold samt en række andre faktorer. HDI blev udviklet af den indiske nobelprismodtager, økonomen Amartya Sen sammen med sin pakistanske kollega økonomen Mahbub ul Haq ( ), og fra 1990 er indekset blevet anvendt i FNs årlige rapport Human Development Report.

37 37 HDI angives på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Der foretages en vurdering af hver enkelt parameter, som derefter lægges sammen efter bestemt fastlagte matematiske regler, hvorefter hvert enkelt lands indekstal ligeledes fremstår som et tal mellem 0 og 1. Siden 2001 har Norge hvert år ligget øverst på den årlige internationale oversigt fra UNDP (FNs udviklingsorganisation). I den seneste rapport fra 2012 ligger Norge (0,955) øverst sammen med Island (0,906) og Australien (0,938). Danmark (0,901) ligger nr. 15 og nederst ligger landene Mali (0,344), Sierra Leone (0,359) og Niger (0,304). Hypotese: Vælg 2 af nedenstående lande som du forventer er hhv. et u og et ilande. Skriv hvilke faser du forventer, at de lande, du vælger, befinder sig i. III. Fremgangsmåde 1. Vælg 2 lande at arbejde med ud fra nedenstående tabel. Det ene land skal være et uland og det andet skal være et iland. Ved valget angives hvilken definition der er valgt for u og ilande, og hvorfor du netop har valgt denne definition 2. Indtegn faserne på de tilhørende demografiske transitioner på de udvalgte lande, og beskriv navngiv derefter de tilhørende befolkningspyramider. 3. Angiv i hvilke perioder der er hhv positiv og negativ befolkningstilvækst 4. Beskriv befolkningspyramiderne og inddrag ændringen der sker over tid Bangladesh Madagaskar Haiti USA

38 38 Italien Japan Norge Nigeria

39 39 Bangladesh:

40 40 Madagaskar:

41 41 Haiti:

42 42

43 43 Italien:

44 44 USA:

45 45 Norge:

46 46

47 47 Japan:

48 48 Nigeria:

49 49 Udfyld tabellen nedenfor for de lande du har valgt. De findes på find dit land i rullemenuen og gå derefter til undermenuerne people og society og economy, for at finde dine oplysninger. Demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold Indikatorer / land Danmark Folketal 2012 (mio.) / befolkningsvækst (%) - population / population growth rate Procentdel af befolkningen under 15 år - Age structure, 0-14 years Procentdel af befolkningen der bor i byer - Urbanization, Urban population (%) Børnedødelighed pr 1000 levendefødte - Infant mortality rate ( ) Antal børn pr. kvinde - Total fertility rate Procentdel af befolkningen, der kan læse, fordelt på mænd og kvinder (%, M/K) - Literacy Indkomst pr indbygger (US $) - GDP pr. capita (ppp) Arbejdskraft i landbruget (%) - Labour force - by occupation, agriculture Befolkningsandel under fattigdomsgrænsen (%) - Population below poverty line 5,5 mio. /0,24 % 18 % 87 % 4,29 1,7 99 / 99 % US $ 2,6 % 13,4 % IV. Data/Resultater: Resultaterne er kurverne over fødsels- og dødsrate for de udvalgte lande, den udfyldte tabel, samt befolknings-pyramiderne. Kopier / indsæt disse i din besvarelse V. Analyse og vurdering: (for hver af landene) 1. Beskriv udviklingen i fødsels- og dødsraten og sæt denne i transitionsmodellen. 2. Analyser udviklinger i fødsels- og dødsraten dvs. at du prøver at forklare udviklingen ved hjælp af de øvrige data, du har om landet (jvf. jeres udfyldte

50 50 tabel) samt din teoretiske viden om befolkningsudvikling. Og læs gerne kort på Wikipedia om landet 3. Vurder hvad konsekvenser af denne udvikling vil være. 4. Beskriv kort hvad befolkningspyramiderne viser. VI. Konklusion Forklar hvorvidt formålet blev opfyldt og om hypotesen kan bekræftes, afkræftes eller om metoden er utilstrækkelig. 1. Hvis der er tid (valgfrit) kan du på finde andet kurvemateriale, som kan illustrere udviklingen i de lande du har valgt.

51 51 Øvelse 10 Simulation af sky- og nedbørdannelse + stigningsregnsopgave Deløvelse A Formål: at undersøge hvordan skyer dannes Materialer: En brugt engangsvandflaske En tændstik / røgelsespind Fremgangsmåde: Del 1 1. Læs fremgangsmåden igennem og opstil en hypotese, for hvad der kommer til at ske i forsøget. 2. Der fyldes lunt vand i vandflasken ca. 1/10 af det der kan være. Skru proppen godt fast og ryst. 3. Klem hård på flasken så trykket inde i flasken stiger. Stå evt. på flasken. Hold trykket i ca. 1 minut. 4. Hold op med at klemme på flasken. 5. Stemmer resultatet overens med jeres hypotese? Del 2 1. Læs fremgangsmåden igennem og opstil en hypotese, for hvad der kommer til at ske i forsøget. 2. Læg flasken ned. Med en røgelsespind/tændstik tilføres luftrummet i flasken i 2-3 sekunder røgpartikler. 3. Skru proppen på igen 4. Klem hård på flasken så trykket inde i flasken stiger. Stå evt. på flasken. Hold trykket i ca. 1 minut. 5. Hold op med at klemme på flasken. 6. Stemmer resultatet overens med jeres hypotese? Vurder og diskuter: Fejlkilder forbundet med fremgangsmåden Forslag til forbedringer af fremgangsmåden

52 52 Efterbehandling: 1. Hvad skal der til for at vanddamp i atmosfæren kan kondenseres til dråber? 2. Hvad opnår man ved klemme på flasken? Hvad sker med temperaturen i flasken når trykket bliver mindre? Deløvelse B Formål: At undersøge hvordan regndråber dannes. Materialer: Bæger Husholdningsfilm Varmt vand Isterninger Fremgangsmåde: 1. Læs fremgangsmåden igennem og opstil en hypotese, for hvad der kommer til at ske i forsøget. 2. Hæld varmt vand i bunden af bægeret ca. 3 cm op. 3. Dæk bægeret til med husholdningsfilm. Sørg for, at filmen sidder stramt over bægeret. 4. Vent nogle minutter 5. Læg isterninger ovenpå husholdningsfilmen. 6. Stemmer resultatet overens med jeres hypotese? Vurder og diskuter: Fejlkilder forbundet med fremgangsmåden Forslag til forbedringer af fremgangsmåden Efterbehandling: 1. På hvilke forskellige måder kan nedbør dannes i naturen?

53 53 Vejledning til beregning af luftfugtighed og lufttemperatur, når en luftmasse passerer et bjerg. H= højden over havoverfladen, måles i m T= temperatur, måles i 0 C AF = absolut fugtighed, måles i g/m 3 RF = relativ fugtighed, måles i % Dugpunktet = 100 % RF Tøradiabat = 1 0 C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har under 100% RF Fugtadiabat = C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har 100% RF Se først grundigt på eksemplet herunder, og beregn derefter de 2 efterfølgende opgaver. Punkt A: H, T og AF er opgivet, og RF er fundet ved at se på grafen og aflæse hvor meget vand en luftmasse på 25 0 C maximalt kan indeholde = 22.5 g/m 3. Derefter beregnes forholdet mellem hvor meget vand luftmassen indeholder og hvor meget den maximalt kan indeholde: 10/22.5 x 100 = 44% Punkt B: AF er opgivet. Det er dugpunktet der skal findes, så RF = 100%. Aflæs dugpunktstemperaturen til 10 g vand/m 3 på kurven. Tallet aflæses til 11 0 C. Dvs. der er sket et temperaturfald på = Det svarer til en stigning på 1400m, da det er en tøradiabatisk afkøling. H = 1400m Punkt C: H er opgivet, og RF må være 100% da der fortsat sker et temperaturfald. T findes ved at finde ud af hvor mange meter, der er fra B til C; 3600 m 1400 m = 2200 m. Da der her er tale om en fugtadiabatisk afkøling er temperaturfaldet 11 0 C. Temperaturen i punktet er derfor = 0 0 C. Punkt D: H er opgivet, og AF er den samme, da der ikke sker yderligere temperaturfald. Find nu højdeforskellen mellem C og D; 3600 m. Der sker en tøradiabatisk temperaturstigning, dvs. temperaturen her er = Til sidst beregnes RF på samme måde som i punkt A: 5/40 x 100 = 12.5 % Opgave 1

54 54 Se på figuren herunder, og fyld de manglende tal ud. H = 1800 m T= AF= RF= H = T= AF= RF= H = 0 m T = 27 0 C AF = 15 g /m 3 RF = H= 0 m T= AF= RF=

55 55 Opgave 2 Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side ud fra nedenstående tal: Ved 0 m højde på stødsiden Temperatur (T) = 40 0 C Aktuel fugtighed (AF) = 15 g/m 3 Relativ fugtighed (RF) = Bjerget er 2100 m højt Find dugpunktstemperaturen, aktuel og relativ fugtighed og angiv i hvilken højde dugpunktstemperaturen findes for den angivne luftmængde Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side

56 56 Øvelse 11-2 små CO2 forsøg Teori: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten Formål: At koble processer i kulstofkredsløbet med drivhuseffekten. Kridt Fx Skrivekridt er 98 % calcit, og består udelukkende af meget små calcitkrystaller dannet af mikroskopiske kalkalger i Kridttidshavet. Calcit er et mineral der består af CaCO3.