4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Transkript

1 Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede elev- og klassetalsprognose. (De samme forudsætninger gør sig gældende for befolkningsprognosen for , der ligger til grund for den udarbejdede elev- og klassetalsprognose. Den endelige befolkningsprognose inklusiv tekstafsnit ligger først klar i maj 2010) 4. Forudsætninger 4.1. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er resultatet af en beregningsmodel, der kræver en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosens billede af befolkningens bevægelser og udvikling. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger og fremtidigt boligprogram indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. I dette afsnit beskrives de vigtigste forudsætninger, der danner grundlag for beregningen. De faktorer, der omtales er: boligbyggeriet, fødsels- og dødsrater samt flyttemønstre i kommunen. Befolkningsprognosen for 2010 til 2022 er beregnet ved hjælp af en prognosemodel, der anvendes af 30 kommuner i hele Danmark- 1. Befolkningsprognosen løber fra 2010 til 2022, dvs. over 12 år. Befolkningstallene i tabellerne i bilagene er gældende pr. 1. januar i de respektive år. Folketallet 2009 er det faktiske folketal 1. januar 2009, ligesom folketallet 2022 er det forventede folketal pr. 1. januar Prognosen tager udgangspunkt i nøjagtige opgørelser over det faktiske folketal i Randers kommune for årene 2004 til og med De faktiske, historiske folketal er indhentet fra Danmarks Statistik. 1 Befolkningsprognosen er beregnet i det GIS-baserede prognoseredskab Demografix.

2 Befolkningstallet pr. 1. januar 2009 er det centrale udgangspunkt for fremskrivning af befolkningen. I rapporten præsenteres resultater og forudsætninger fra befolkningsprognosen ultimo 2008 svarende til 1. januar 2009 for Randers Kommune. Kommunen er opdelt i 149 befolkningsdistrikter, også kaldet basisområder, 25 skoledistrikter og 9 ældredistrikter. Basisområderne for Randers Kommune kan ses i bilag 4. Skoledistrikterne i bilag 5. Ældredistrikterne i bilag Boligbyggeri i Randers Kommune Det forventede fremtidige boligbyggeri er en grundlæggende forudsætning for befolkningsprognosen. Hvor og hvad der bygges i Randers Kommune er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og -fordelingen i de enkelte basisområder. Det forventede boligbyggeri er endvidere den forudsætning, vi selv har mulighed for at påvirke. Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af Randers Kommunes befolkning. Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser lokalt og nationalt. Programmet er opgjort på basisområder, og består både af faktiske og anslåede tal. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede nybyggede boliger, og de anslåede tal er tilføjet i programmet ud fra lokalplaner og kommuneplan samt kendskabet til lokale vækstfaktorer i de enkelte områder. I figur 10 er vist det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune fra 1987 til 2008 samt boligprogrammet for perioden For de historiske år stammer de faktiske tal fra et udtræk fra Danmarks Statistik, der efterfølgende er reguleret i forhold til den nye kommunestruktur. For årene stammer tallene fra kommunernes tidligere boligprogrammer.

3 Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger, der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter alene nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I 2009 og 2010 forventes der i gennemsnit et byggeri på 334 boliger årligt. I 2011 forventes byggeriet at stige til 458 boliger og i perioden forventes gennemsnitligt 528 nye boliger årligt. Figur 10: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune samt boligprogram , årligt byggeri Boligbyggeri Årstal Faktisk boligbyggeri % beregnet Faktisk boligbyggeri Boligprogram Figuren viser, at det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune har været stærkt stigende siden Faldet i boligbyggeriet i 2009 og 2010 har sammenhæng med den verserende finanskrise, der har en afdæmpende effekt på byggeriet af nye boliger. Først i 2011 og 2012 forventes antallet af nye boliger at stige igen, indtil byggeriet topper i 2013 med 575 nye boliger. Herefter forventes igen en svag nedgang indtil 2016, hvorefter byggeriet igen er stigende. Byrådets beslutning om byomdannelse af Randers Havn indgår i forudsætningerne for befolkningsprognosen. Det er i prognosen antaget, at egentligt boligbyggeri kan påbegyndes på de nuværende havnearealer sidst i perioden, 2017 og Det er antaget, at der i alt bygges ca. 700 boliger på havnearealerne i prognoseperioden, heraf 70 boliger i 2017, 100 boliger i 2018, 150 boliger 2019 og 170 boliger i såvel 2020 som Der er tale om etageboliger og tæt/lav bebyggelse. Hele boligprogrammet ses i bilag 7.

4 I tabel 6 ses boligbyggeriet for de historiske år fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 6: Boligbyggeri , fordelt på boligtyper I alt hele perioden Parcel Række Etage Ældre Anden type I alt Tabellen viser, at antallet af nybyggede og indflyttede boliger i Randers Kommune er steget væsentligt i løbet af årene I 2007 er antallet af nybyggede boliger faldet, især er der bygget færre etageboliger. I 2008 er antallet af parcelhuse faldet lidt, men faldet er udlignet ved et større antal rækkehuse. Den stærke vækst i boligbyggeriet er hidtil primært sket for parcelhusområdet. Rækkehusbyggeriet har været svingende igennem perioden og har haft særlig vækst i 2004 og især i Etagebyggeriet var stigende indtil 2006, men lavt i 2007, med en lille stigning i Der er bygget 182 nye ældreboliger siden Anden type boliger dækker over de boliger, der ikke er typeangivet i Danmarks Statistikbank. Tabel 6 viser et uddrag af det forventede boligbyggeri i fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 7: Forventet årligt boligbyggeri , fordelt på boligtyper I alt Parcel Række Etage Ældre Ungdomsboliger I alt Tabellen viser, at det fortsat er parcelhusbyggeriet, der efter en afmatning i 2009 og 2010 er i vækst og topper i Byggeriet af parcelhuse forventes at falde mod slutningen af prognoseperioden. Der bygges flere rækkehuse i 2009, hvorefter byggeriet falder i 2010, for igen at stige i Fra 2012 og i resten af perioden forventes i gennemsnit bygget

5 195 rækkehuset årligt. Etagebyggeriet er faldende i 2009, hvorefter byggeriet igen stiger. Efter en nedgang i etagebyggeriet i 2014 til 2016 forventes dette byggeri at være i stærk vækst mod slutningen af prognoseperioden. I hele prognoseperioden forventes bygget 48 ældreboliger og 90 ungdomsboliger. Det detaljerede boligbyggeprogram for Randers Kommune fremgår af bilag Fødsler, dødshyppighed og fertilitet Fødsels- og fertilitetsniveauet for befolkningsprognosen er beregnet ud fra gennemsnitstal i årene , hvor de senere år er tillagt lidt større vægt end de tidligere. Til beregning af dødeligheden i kommunen anvendes den landsdækkende dødshyppighed, som justeres ud fra lokal dødshyppighed i de historiske år. Antal fødsler i kommunen beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af levendefødte børn født af kvinder i alderen kvinder anses fertile i 35 år) - også kaldet fertilitetskvotienten eller fertilitetsniveauet. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient henover årene for hele Randers Kommune er 1,826. Tabel 8 viser en oversigt over fødselstallets og den gennemsnitlige fertilitetskvotients udvikling i Randers Kommune og i hele landet. Tabel 8: Antal fødte og gennemsnitlig fertilitetskvotient Ny Randers Hele landet Fertilitetskvotient Fertilitets- Fødte Fødte kvotient , , , , , , , , , , , ,8301 Tabellen viser de udsving, der er forekommet i fertilitetskvotienten både i Randers Kommune og på landsplan. Indtil 2008 fulgte Randers Kommune ikke helt den landsdækkende udvikling på grund af lokale variationer i antallet af fødsler og antal fødedygtige kvinder. I 2008 er fertilitetskvotienten i Randers Kommune og på landsplan stort set identiske. Figur 11: Antal fødte og kvindens alder på fødselstidspunktet

6 Antal fødte børn Alder på fødselstidspunktet Figuren viser, at der i 2005 blev født 118 børn af 30-årige kvinder. I 2006 fødte de 30- årige kvinder 102 børn. I 2007 blev der kun født 83 børn af de 30-årige kvinder, hvorimod de 29-årige og de 31- årige fødte henholdsvis 96 og 95 børn. I 2008 fødte de 28-årige kvinder 91 børn, de 30-årige fødte 93 børn og de 33-årige 86 børn. I 2004 var der en 47- årig kvinde og i 2008 var der 2 17-årige, der fødte. Det ses også af figuren, at der fødes flest børn af kvinder i alderen år Flyttemønstre og husstandsstørrelse Programmet for det fremtidige boligbyggeri (afsnit 4.2) danner grundlaget for beregningen af intern og ekstern flytning i Randers Kommune. Det forventede antal tilflyttere til de nye boliger beregnes ud fra tilflytningen til nye boliger i de seneste 5 år. Ud fra de kendte flyttemønstre beregnes en gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger. Tilflytningsprofilen fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger Nye boliger Tilflytning pr. bolig 2,45 2,41 2,30 2,14 2,11 2,20 2,25 2,11 Husstandsstørrelsen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige tilflytningsprofil. Antallet af personer der bebor en bolig er afhængig af boligtype. I følgende tabel ses den gennemsnitlige husstandsstørrelser for de forskellige boligtyper.

7 Tabel 10: Gennemsnitlig husstandsstørrelse for boligtyper BOLIGTYPE Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Person pr. bolig 2,89 1,90 1,62 1,08 1,00 Langt den største del af de personer, der flytter til ny bolig, er allerede bosiddende i Randers Kommune. Udefrakommende tilflyttere til nye boliger opgøres i den såkaldte splitfaktor. På baggrund af de seneste 5 års flyttemønstre er kommunens splitfaktor sat til gennemsnitlig 15 %. Det vil sige, at for hver 100 nyopførte boliger tilflyttes kun 15 boliger af folk fra andre kommuner, mens de 85 boliger tilflyttes af borgere der allerede bor i Randers Kommune. Denne faktor ligger til grund for beregning af befolkningens flyttebevægelser i forhold til både den nye og den oprindelige boligmasse. Nedenstående figur viser antal personer, der indflytter i en given boligtype. For eksempel, at tilflytningen til ungdomsboliger starter ved 16 års alderen, topper ved 21 år og aftager inden 30 år. Tilflytningen til ældreboliger starter ved 60 års alderen. I 40- års alderen falder tilflytningen til parcelhuse, der har sammenhæng med forøget tilflytning til rækkehuse og etageboliger. Figur 12. Flyttemønstre i Randers Kommune Flyttemønstre i Antal personer Parcelhus Raekkehus Etagebolig Ungdomsbolig Aeldrebolig Alder

8 4.5. Flytning fra Randers og flytning til Randers Den forventede udvikling i til- og fraflytninger i kommunen fremgår af figuren nedenfor Figur 13: Tilflyttede og fraflyttede 2002 til 2021 Tilflyttede og fraflyttede 2002 til Antal Tilflyttede Fraflyttede Årstal Antallet af tilflyttere har siden 2004 oversteget antal fraflyttere fra Randers Kommune. I 2009 og 2010 forventes fald i antallet af tilflyttere, hvilket skal ses i sammenhæng med det lavere byggeri. I 2011 stiger antallet af tilflyttere igen, og i resten af prognoseperioden er antallet af tilflyttere svagt stigende. Udviklingen i antallet af fraflyttere forventes at ændre sig efter 2008, således at der fremover vil være en jævn stigende tendens i antallet af fraflyttere fra Randers Kommune. Fra 2012 forventes til- og fraflytninger at følges ad, således at forskellen mellem personer, der tilflytter og fraflytter er rimelig konstant. Der flytter flere borgere til Randers end fra Randers. Nedenstående tabel viser hvortil flest flytter, når de flytter fra kommunen, og fra hvilke kommuner, der kommer flest nye borgere til Randers.

9 Tabel 11. Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers Kommuner Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers København Syddjurs Norddjurs Favrskov Silkeborg Århus Viborg Mariagerfjord Aalborg Fraflyttere/ tilflyttere Århus er den by, hvortil flest Randersborgere flytter, men det er også fra Århus, der kommer flest borgere til Randers. Fra 2001 til 2004 flyttede der flere borgere til Århus fra Randers end omvendt. I 2004 begyndte billedet at vende, og siden 2004 er der flyttet flere fra Århus til Randers end fra Randers til Århus. Tabel 11 viser også, at flytteaktiviteten er blevet mindre i Der er færre, der er tilflyttet Randers i 2008 end i årene før. Antallet af tilflyttere er faldet med 14 % siden 2006, medens antallet af fraflyttere er faldet med 11 %. Figur 14: Flytning mellem Randers og Århus. Flytning mellem Randers og Århus Antal Årstal Tilflyttere fra Århus Fraflyttere til Århus Figur 14 viser, at forskellen på antallet af til og fraflyttere til Århus udjævnes mere og mere.

10 Figur 15: Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers i Antal København Syddjurs Norddjurs Favrskov Århus 2008 Viborg Mariagerfjord Aalborg Fra Randers Til Randers Figur 15 viser kommuner, hvortil mere end 100 personer er flyttet enten til eller fra Randers kommune i De fleste tilflyttere kommer fra de omkringliggende kommuner som Norddjurs, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs, Viborg, Silkeborg og de mest nærliggende universitetsbyer Århus og Ålborg. Ligesom det også er til disse kommuner de fleste flytter, når de flytter fra Randers. Forholdsvis få borgere flytter mellem Randers og København. Hvor der tidligere har været tale om flere fraflyttere til København end tilflyttere fra København, er udviklingen vendt i 2007, således at der i dette år er flere tilflyttere fra København end omvendt. Denne tendens er også gældende i Tabel 12: Tilflyttere / fraflyttere i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper. Tilflyttere/ Nettotilvækst fraflyttere Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede år år år år år år år I 2008 er der flest årige, der tilflytter Randers Kommune, hvorimod der har været flest årige, der er fraflyttet kommunen. Der er en stigende nettotilvækst til Randers kommune for aldersgruppen årige. Fra 2002 til og med 2008 er der netto tilflyttet

11 851 personer i denne gruppe, heraf alene 713 personer i perioden 2005 til Nettotilvæksten af 0-5 årige hænger sammen med tilvæksten af deres forældregruppe, de årige. Udviklingen i til- og fraflytning til Randers Kommune for de årige er vendt. Indtil 2003 var der flere i denne aldersgruppe der fraflyttede Randers end der tilflyttede. Siden 2004 har der været nettotilvækst til kommunen af denne aldersgruppe. I gruppen af årige har der i 2008 været flere der tilflyttede kommunen, end der fraflyttede, hvor tendensen tidligere har været flere fraflyttede unge. Den negative tilvækst i denne gruppe, skal formentlig ses i sammenhæng med, at mange unge i denne aldersgruppe søger uddannelse i andre byer, herunder universitetsbyerne Ålborg og Århus.