Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes herpå?

Transkript

1 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes herpå? LÆREPLANSTEMA : Alsidig personlig udvikling Nordre Børnehave Alm. børnehave 3-6 år og specialafdelingen 0-6 år: At barnet udvikler selvværd. At barnet lærer egne følelser at kende. At barnet lærerat fordybe sig. At barnet lærer at etablere relationer til andre børn og voksne. At barnet lærer om demokratiske processer. At barnet lærer at sætte ord på egne tanker og følelser. Tegn: At barnet kan sige til og fra i kommunikationen mellem børn og voksne. At barnet kan og tør vise følelser, verbalt og kropsligt. At barnet kan koncentrere sig i planlagte aktiviteter. At barnet viser udholdenhed i samtaler. At barnet viser glæde og interesse i forbindelse med samvær med andre. Barnet kender regler og rammer for den daglige rytme og de daglige aktiviteter. Barnet deltager aktivt ved at hjælpe til. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1: FØDSELSDAGSRUNDKREDS i Nordre Børnehave Praksissituation 2: DINOAFSLUTNING for de ældste børn i Nordre Børnehave

2 Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Alm. børnehave 3-6 år og specialafdeling : Vi tager individuelle hensyn til det enkelte fødselsdagsbarn, så det bliver en god dag for barnet. Vi snakker med forældrene om, hvordan fødselsdagen skal fejres og hvad der skal serveres/deles ud. Fødselsdagsbarnet er med til at hejse flaget på selve fødselsdagen. Fødselsdagsbarnet hjælper med at dække bord til fødselsdagen - gerne sammen med andre børn. Alle børn samles på stuen til fødselsdagsrundkredsen. Fødselsdagsbarnet bestemmer, hvilke sange/lege, der skal være i rundkredsen. Fødselsdagsbarnet får en gave, som de andre børn har lavet i fællesskab. Fødselsdagsbarnet vælger selv, hvem det vil sidde ved siden eller der er bordplan. Der bliver taget billeder af fødselsdagsbarnet i rundkredsen og når der gives gave. Der bliver lavet en A4 billedcollage, som bliver lagt ind i barnets mappe. Alm. børnehave 3-6 år og specialafdeling : Ét personale fra hver stue planlægger den årlige cirkusforestilling for de kommende skolebørn, som vi i Nordre Børnehave kalder "Dinoer", derfor "Dinoafslutning". Der er 5-6 forskellige cirkusnumre, som børnene selv er med til at vælge imellem. Hvis der er et barn, som ikke vil optræde, er der altid mulighed for en anden "rolle" - eks. hjælpe med rekvisitterne. Børnene bliver derefter delt op i de 5-6 forskellige grupper, hvor der øves med børnene i ca. 1 uge op til circusforestillingen. Der øves, for at barnet kan få en fællesskabsfølelse til at være i eks. linedansergruppen. Barnet udvikler selvværd ved at stille sig frem og øve sig i at optræde. Vi tager hensyn til det enkelte barns kompetencer. Der bliver holdt generalprøve for de andre børn om formiddagen på plænen eller i fællesrummet. Om aftenen er forældre og søskende inviteret. Personalet har opbygget en scene med scenetæppe.

3 Når "artisterne" kommer om aftenen samles de, for at blive klædt på og evt. sminkes. Vi tager individuelle hensyn mht. udklædning og sminkning. Der er udarbejdet en plan, i hvilken rækkefølge numrene kommer i. En voksen fra personalegruppen styrer cirkusmusikken. Ét af børnene er sprechstallmeister, som præsenterer numrene i den bestemte rækkefølge. Cirkusforestillingen starter og slutter med en cirkussang, hvor "artisterne" er i manegen. Når forestillingen er slut, uddeles "Dinodiplomer" stuevis i fællesrummet. "Dinodiplom" er en hilsen fra Nordre Børnehave med et billede af barnet samt nogle få ord, som kendetegner barnet. Afslutningsvis har forældrene medbragt madkurv/drikkevarer, som de hygger sig med.

4 Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø. Personalet på stuen evaluerer ud fra Nordre Børnehaves evalueringsskema samt snakker med barnet om selve dagen - eks. ud fra de billeder der er taget. Der evalueres på det næstkommende fælles personalemøde. Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over "Dinoafslutning", skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. Vi indsamler data ved børneinterviews - med bl.a. billederne fra Dinoafslutning - og observerer børnene, når de leger cirkus, synger cirkussangen, klæder sig ud og snakker om cirkusforestillingen. Evalueringsskemaet anvendes næste gang, dinoafslutningen skal forberedes.

5 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? Læreplanstema: Sproglig kompetence Nordre Børnehave Alm. børnehave 3-6 år og specialafdelingen 0-6 år: At barnet udvikler et anerkendende sprog gennem dagligdagens aktiviteter og samtaler. At barnet udvikler sprogforståelse. At barnet lærer at udtrykke sig gennem kropssprog, billedsprog, musisk sprog, talesprog og skriftsprog. At barnet lærer at lytte og modtage kollektive beskeder. Tegn: At børn og voksne kommunikerer anerkendende med hinanden. At børnene er i stand til at løse konflikter. At børnene leger med sproget, dvs. synger, rimer mm. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Praksissituation 1 Fælles rundkreds/samling med hele børnehaven hver fredag i ca. %. time. Specialafdelingen: Til fællesrundkreds kan der være op til 90 børn. Vi vurderer ud fra bl.a. børnenes alder og specifikke vanskeligheder, hvem der kan have gavn af/kan rumme at være med i den store forsamling. Det er vigtigt, at så mange voksne som muligt deltager for at guide og skabe en tryg ramme for børnene, så de kan have fokus på at deltage i rundkredsen. På skift arrangerer hver stue samlingen hver fredag i en måned. Vi øver på sange og spiller på instrumenter, så børnene er kendte med de sange og lege, vi vil præsentere til fælles rundkreds. Sang, traditioner, spil f.eks. Bukke Bruse øves på egen stue, og der spilles evt. for hele børnehaven. Temaer kan tages op, og der kan gives kollektive beskeder eller informationer. Praksissituation 2 Specialafdelingen: Goddag og farvel Alm. børnehave: Spisesituationen Specialafdelingen: At hvert enkelt barn bliver modtaget, set og hørt. Vi hilser på hvert enkelt barn, er nærværende og giver tid til at lytte til, hvad barnet har at fortælle. Da der er mange børn, der hentes og bringes med taxa, står der voksne klar i garderoben til at modtage og hjælpe dem, når de ankommer. Der hjælpes med praktiske ting. Dagstavler er forberedt, så børnene har mulighed for at få overblik over, hvad de skal i løbet af dagen, og der snakkes om de forskellige aktiviteter, lege, rundkreds osv.. For nogle er strukturen en vigtig faktor. Nogle af børnene har kontaktbog, da vi måske kun ser og snakker med forældrene en gang om ugen. Vi forbereder børnene på, når de skal hentes. Der hjælpes med praktiske ting, og der snakkes om

6 det, der nu skal ske. Vi giver hvert enkelt barn opmærksomhed og siger farvel, når de skal hjem. Alm. børnehave: Hver fredag arrangeres fællesrundkreds for alle børn og voksne i Nordre Børnehave. Hver stue arrangerer fællesrundkredsen for en måned afgangen. Til fællesrundkredsen synger vi sange fra vores egen sangmappe, hvori der kan tilføjes nye sange/sanglege. Vi synger, som tradition 3 faste sange; Månedssang, weekendsang og farvelsang. Desuden kan aktuelle temaer tages op og der kan gives kollektive beskeder eller informationer. Børn og voksne på den ansvarlige stue finder i fællesskab ud af, hvilke sange, lege, de vil præsentere i fællesrundkredsen. Ved behov øves der forinden, eks. spille på musikinstrumenter til de sange, lege, de vil præsentere til fællesrundkredsen. Hver stue laver opslag på deres tavle omkring hvilke sange vi synger. Alm. børnehave: Tidspunktet, hvor vi spiser er fra På nogle stuer har børnene bestemte siddepladser, når de spiser og på andre stuer, sidder børnene ved bestemte borde. Begrundelsen er eks. et barn ønskes inkluderet i en mindre gruppe. Den samme gruppe sidder så sammen. Eks. enkelte børn forstyrrer hinanden, så de skal sidde adskilt. De ældste børn, også kaldet dinoerne, sidder eks. sammen og får læst en kapitelbog. Børnene skal så genfortælle, hvad der skete i historien siden sidst. Det samme gælder omkring borddækningen, hvor nogle stuer vælger at børnene selv henter servicet og på andre stuer bliver bordene dækket. Børn og voksne henter deres madpakker i køleskabet. Børnene må selv bestemme, hvilken mad de vil spise, efter de har spist ca. 2 stk. brød. Vi snakker med børnene om, hvilken mad de har med i madpakken og hvad der er sundt og usundt. Hvilken mad er grøntsager og hvilken frugt mv. Børnene snakker herefter indbyrdes om madpakkerne i madpakkerne, kommenterer egen mad. Desuden snakker børnene indbyrdes om eks. ferieoplevelser, hvem de skal lege med bagefter mm.

7 Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemil- jø- Specialafdelingen: Lave SMITTEmodel. Billedmateriale. Interviewe børnene om deres oplevelse ved at deltage. Refleksion på vores "egen personalemøde". Alm. børnehave: Den ansvarlige stue snakker med børnene om, hvordan de oplever fællesrundkredsen. Vi bruger evalueringsskemaet til stuemødet/afdelingspersonalemødet.

8 Læringsmål (mål og tegn) Læreplanstema: Social kompetence Nordre Børnehave Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen 0-6 år: At barnet lærer at skabe gode relationer til børn og voksne i børnehaven. At barnet lærer at aflæse andre børns signaler, viser omsorg, empati og tage hensyn til andre. At barnet lærer at fungere i socialt uensartede grupper. At barnet lærer at håndtere konflikter. Tegn: - At børnene leger med hinanden på tværs af stuerne og henvender sig til de voksne, når de har brug for det. Når børnene trøster hinanden. Når barnet henter en voksen, hvis andre børn har brug for hjælp. Når barnet kan udsætte egne behov og give plads til andre. - Når børnene prøver at snakke sig frem til en løsning på en konflikt, verbalt, med kropssprog eller henter hjælp hos en voksen. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1 Leg i puderummet Praksissituation 2 Høstperioden og høstfest

9 Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Specialafdelingen: Børnene har vist, at de gerne vil lege i "puderum". De spørger efter tæpper til huleleg under bordene, og de leger på gulvet med puderne fra sofaen i fællesrummet. Om eftermiddagen, efter haps, kan vi inddrage vores fysioterapi rum til puderum. Vi har puder liggende under trappen, som børnene hjælper med at bære frem og tilbage. Vi aflåser skabene i fysioterapi rummet, så det er tydeligt, at børnene ikke må åbne dem. De voksne har på skift ansvar for puderummet. Børnene aftaler med de voksne, hvem der kan komme derind. Børnene kan på tværs af grupperne i specialafdelingen ønske, at være sammen i puderummet. Børnene skal øve sig i turtagning, tage hensyn til andres ønsker, lære at lytte og forstå hinanden. Øve sig i at finde løsninger, når der opstår konflikter i legen. Ikke alle børn har et veludviklet verbalt sprog, men puderummet giver gode muligheder for samtidig, at bruge kropssproget og mimikken, som ofte i disse sammenhænge er meget veludviklet. Almen børnehave: Vi har 4 stuer og hver stue har en dag, hvor stuens personale er ansvarlig for puderummet. Om fredagen er det indevagtens opgave. Der er dog mulighed for at reservere puderummet ved at sætte en seddel med ansvarlig person, dag og tidspunkt på puderummets dør. Det kan eks. være en studerende, som ønsker at lave et bevægelsesforløb med en gruppe børn. Er det eks. Rød stue, der har puderummet er det primært børnene fra den stue, som må bruge det. Leger barnet/børnene med barn/børn fra anden stue kan de også være med. Det åbner op for, at vi også er sam- Almen børnehave og specialafdelingen: En stue er ansvarlig for at lave en SMITTEmodel omkring høstperioden og høstfest, samt lave opslag til forældrene. I opslaget står der eks., at børnehaven gerne modtager forskellige "høstting", hvornår der er høstfest mv. Børn og forældre bliver på den måde involveret i emnet og det kan være med til at styrke forældresamarbejdet. Børnene har i små grupper været ude og samle forskellige slags frugt og grøntsager, eks. kartofler, rødbeder og æbler. Personalet har valgt små grupper, hvor der er plads til forskelligheder, eks. de store børn hjælper de små børn, eks. vise, hvad de skal. Der er mulighed for, at barnet prøver noget nyt og ukendt i en mindre gruppe. Børnene får en fælles oplevelse, som de kan snakke om, kan lege og spørge ind til. Personalet aftaler, hvem der gør hvad, eks. henter frugt/grøntsager og forarbejder det sammen med børnene. Det kreative kommer til udtryk ved udsmykning med blomster, grene, bær og eksperimenter, eks. billeder med rønnebær. Alle børn bidrager med noget på det udviklingstrin de er. I perioden er der høstfest. Den stue, der er ansvarlig for fællesrundkredsen står for høstsange/lege og leg med hø. Alle børn og voksne samles ved bålpladsen kl , hvor arrangementet starter. Vi starter med at synge høstsange/lege. De ansvarlige for dette arrangement forklarer børnene, hvad der nu skal foregå: At alle kan være med til at smide hø efter hinanden. Er der børn, der ikke magter denne leg, kan de gå op på kanten og kigge indtil legen

10 men på tværs af huset og venskaber kan styrkes. Børnene aftaler med en voksen, hvem der må være i puderummet. Den voksne kan beslutte at en bestemt gruppe børn går sammen i puderummet, så de eks. kan lære hinanden at kende, har rum til at lege uforstyrret mm.. 1 puderummet er der puder i forskellige farver og størrelser. Der er mulighed for at hente andre redskaber eks. hulahopringe, ærteposer, rullebræt, gynge mfl. Dette aftales med en voksen. Børnene leger mange forskellige lege i puderummet alt efter alder og udviklingsniveau. Eks. tumleleg, forhindringsbane og bygge huler med tæpper. Inspireret af dinoernes cirkusforestilling laves cirkus, hvor mange børn og voksne bliver inviteret ind og se. Børnene kan øve sig i at udsætte egne behov og give plads til andre. Der kan desuden øves i turtagning,, lære at lytte og forstå hinanden og at finde løsninger, hvis der opstår konflikter i legen. er slut sammen med nogle voksne. Det er de voksnes opgave at hjælpe de børn, der eks.er utrygge eller voldsomme. Midt på bålpladsen står en høballe, som klippes op og alle børn og voksne smider rundt med høet efter hinanden. I denne leg kan børnene eks. lære at aflæse hinandens signaler, eks. glæde, frygt og trøste hinanden, hvis nogen bliver ked af det. Derefter går børn og voksne ind og spiser den mad de har forberedt til festen. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø- Specialafdelingen: Vi samler observationer. Vi tager fotos, som vi sætter op på opslagstavlen, så børnene kan blive inspireret til forskellige former for leg i puderummet. Vi evaluerer på vores fælles stuemøde, for at udveksle vores erfaringer med de forskellige forløb i puderummet. Almen børnehave: Vi evaluerer til stuemøde/afdelingsmøde omkring puderummet. På stuen evalueres med børnene, så børnene kan fortælle, hvad de syntes om høstperioden og høstfesten. Der evalueres på det næstkommende fælles personalemøde. Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over høstperioden og høstfest skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. Evalueringsskemaet anvendes næste gang emnet skal forberedes.

11 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? Læreplanstema: Sproglig kompetence Nordre Børnehave Alm. børnehave 3-6 år og specialafdelingen 0-6 år: At barnet udvikler et anerkendende sprog gennem dagligdagens aktiviteter og samtaler. At barnet udvikler sprogforståelse. At barnet lærer at udtrykke sig gennem kropssprog, billedsprog, musisk sprog, talesprog og skriftsprog. At barnet lærer at lytte og modtage kollektive beskeder. Tegn: At børn og voksne kommunikerer anerkendende med hinanden. At børnene er i stand til at løse konflikter. At børnene leger med sproget, dvs. synger, rimer mm. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1 Fælles rundkreds/samling med hele børnehaven hver fredag i ca. y A time. Praksissituation 2 Specialafdelingen: Goddag og farvel Alm. børnehave: Spisesituationen Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Specialafdelingen: Til fællesrundkreds kan der være op til 90 børn. Vi vurderer ud fra bl.a. børnenes alder og specifikke vanskeligheder, hvem der kan have gavn af/kan rumme at være med i den store forsamling. Det er vigtigt, at så mange voksne som muligt deltager for at guide og skabe en tryg ramme for børnene, så de kan have fokus på at deltage i rundkredsen. På skift arrangerer hver stue samlingen hver fredag i en måned. Vi øver på sange og spiller på instrumenter, så børnene er kendte med de sange og lege, vi vil præsentere til fælles rundkreds. Sang, traditioner, spil f.eks. Bukke Bruse øves på egen stue, og der spilles evt. for hele børnehaven. Temaer kan tages op, og der kan gives kollektive beskeder eller informationer. Specialafdelingen: At hvert enkelt barn bliver modtaget, set og hørt. Vi hilser på hvert enkelt barn, er nærværende og giver tid til at lytte til, hvad barnet har at fortælle. Da der er mange børn, der hentes og bringes med taxa, står der voksne klar i garderoben til at modtage og hjælpe dem, når de ankommer. Der hjælpes med praktiske ting. Dagstavler er forberedt, så børnene har mulighed for at få overblik over, hvad de skal i løbet af dagen, og der snakkes om de forskellige aktiviteter, lege, rundkreds osv.. For nogle er strukturen en vigtig faktor. Nogle af børnene har kontaktbog, da vi måske kun ser og snakker med forældrene en gang om ugen. Vi forbereder børnene på, når de skal hentes. Der hjælpes med praktiske ting, og der snakkes om

12 det, der nu skal ske. Vi giver hvert enkelt barn opmærksomhed og siger farvel, når de skal hjem. Alm. børnehave: Hver fredag arrangeres fællesrundkreds for alle børn og voksne i Nordre Børnehave. Hver stue arrangerer fællesrundkredsen for en måned afgangen. Til fællesrundkredsen synger vi sange fra vores egen sangmappe, hvori der kan tilføjes nye sange/sanglege. Vi synger, som tradition 3 faste sange; Månedssang, weekendsang og farvelsang. Desuden kan aktuelle temaer tages op og der kan gives kollektive beskeder eller informationer. Børn og voksne på den ansvarlige stue finder i fællesskab ud af, hvilke sange, lege, de vil præsentere i fællesrundkredsen. Ved behov øves der forinden, eks. spille på musikinstrumenter til de sange, lege, de vil præsentere til fællesrundkredsen. Hver stue laver opslag på deres tavle omkring hvilke sange vi synger. Alm. børnehave: Tidspunktet, hvor vi spiser er fra På nogle stuer har børnene bestemte siddepladser, når de spiser og på andre stuer, sidder børnene ved bestemte borde. Begrundelsen er eks. et barn ønskes inkluderet i en mindre gruppe. Den samme gruppe sidder så sammen. Eks. enkelte børn forstyrrer hinanden, så de skal sidde adskilt. De ældste børn, også kaldet Dinoerne, sidder eks. sammen og får læst en kapitelbog. Børnene skal så genfortælle, hvad der skete i historien siden sidst. Det samme gælder omkring borddækningen, hvor nogle stuer vælger at børnene selv henter servicet og på andre stuer bliver bordene dækket. Børn og voksne henter deres madpakker i køleskabet. Børnene må selv bestemme, hvilken mad de vil spise, efter de har spist brød, fordi det skal være mættende og varieret. Vi snakker med børnene om, hvilken mad de har med i madpakken og hvad der er sundt og usundt. Hvilken mad er grøntsager og hvilken frugt mv. Børnene snakker herefter indbyrdes om madpakkerne i madpakkerne, kommenterer egen mad. Desuden snakker børnene indbyrdes om eks. ferieoplevelser, hvem de skal lege med bagefter mm.

13 Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemil- jø- Specialafdelingen: Lave SMITTE model. Billedmateriale. Interviewe børnene om deres oplevelse ved at deltage. Refleksion på vores "egen personalemøde". Alm. børnehave: Den ansvarlige stue snakker med børnene om, hvordan de oplever fællesrundkredsen. Vi bruger evalueringsskemaet til stuemødet/afdelingspersonalemødet.

14 Læreplanstema: Krop og bevægelse Nordre Børnehave 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen: Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? At barnet udvikler kropsbevidsthed og lærer at bruge sanserne. At barnet lærer at turde prøve noget nyt og lærer udholdenhed. At barnet lærer om sund/usund kost. At børnene lærer hinanden at kende på tværs af stuerne. Tegn: At barnet efter evne deltager i de kropslige aktiviteter, som institutionen tilbyder. At barnet viser glæde ved at bevæge sig. - At barnet er nysgerrig og tør lugte, føle, røre, smage mv. - At barnet kan huske regler, der er i forbindelse med aktiviteterne. - At barnet får nye bekendtskaber/kontakter med de andre børn. - At barnet snakker om sund/usund kost. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1 Motionsløb. Praksissituation 2 Kimsleg med frugt og grønt. Titel: Læreplaner Nordre Børnehave Sagsnummer: G

15 Organisatorisk og pæ dagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen. Personalet opdeler børnene i grupper, så børnene bliver udfordret i f.h.t. alder/udvikling. 1 hver gruppe er der er gruppeleder, som står for at fortælle børnene om reglerne og rammerne for løbet. Personalet deltager i løbet for at være rollemodeller og guidende i løbet. Hver stue laver medaljer til deres egne børn, som efter løbet skal uddeles i grupperne. Personalet er opmærksomme på, at alle børn deltager i løbet for at opnå en succesoplevelse ved at fuldføre løbet. 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen. - En stue er ansvarlig for at give information til personalet, samt udlevere frugt og grøntsager til hver stue. - Aktiviteten, kimsleg, foregår stuevis. Børn og personale snakker om frugterne og grøntsagerne eks. form, farve, lugt mv. Børn og personale snakker om, hvilke der er frugter og grøntsager. Frugt og grøntsager bliver gemt under et tæppe. En grøntsag eller frugt bliver diskret fjernet. Et barn skal gætte, hvilken frugt eller grøntsag, der er væk. De forskellige frugter og grøntsager bliver skåret ud og børnene smager det. Personalet er opmærksomme på, at alle børn deltager i den udstrækning de magter. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø. Personalet evaluerer på det næstkommende fælles personalemøde. Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over eks. kimslegen, skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. Evalueringsskemaet anvendes næste gang, kimslegen skal forberedes. Titel: Læreplaner Nordre Børnehave Sagsnummer: G

16 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes herpå? Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? LÆREPLAIVLSTEMA - Kulturelle udtryksformer og værdier NORDRE BØRNEHAVE Alm. børnehave 3-6 år: At børnene lærer om kulturelle traditioner. At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. At børnene lærer om de danske traditioner. Tegn: At børnene spørger til andre kulturs traditioner. At børnene snakker om de forskellige danske traditioner såsom jul, fastelavn, påske m.m. At børnene fortæller om de fritidsaktiviteter de går til i nærmiljøet - gymnastik, fodbold, ridning m.m. Praksissituation 1: Praksissituation 2: FASTELAVN -Slå katten af tønden i Nordre Børnehave BEDSTEFORÆLDREDAG -Besøg af bedsteforældre i Nordre Børnehave

17 Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Alm. børnehave 3-6 ar: Personalet laver opslag til tavlen om fastelavn - hvilken dato, hvornår fastelavnsfesten starter og at børnene må komme udklædt, hvis de har lyst. Personalet køber fastelavnstønder. Fastelavnstønderne bliver malet af børnene i de forskellige aldersgrupper og udviklingstrin : Lopper(3-4 årige) -Bjørne(4-5 årige) - Dinoer (5-6 årige). Personalet laver en seddel til de voksne - den ligger på P-stuen - hvem handler ind til tønderne (slik/saftevand), hvem bager fastelavnsboller, hvem køber kroner ind til kåringerne af kattekonge og kattedronning, hvordan der kåres. Personalet opdeler børnene i alders- og udviklingsgrupperne: Lopper(3-4 årige) -Bjørne(4-5 årige) - Dinoer (5-6 årige). Alm.. børnehave 3-6 år - Personalet som står for smitte model, laver indbydelse til bedsteforældre, Hvilken dato, og hvornår festen starter. Og at de skal have en madpakke, med. som de så kan spise, sammen med deres barnebarn. Barnet tegner på hver indbydelse. Og de afleveres til forældrene. Hvis børnene ikke har bedsteforældre der kan komme, må de gerne få en god ven med, eller forældre. - Personalet deles op i ca. 6 aktiviteter f.eks. pandekager på bål. Faldskærm Klippe klistre værksted Modellervoks Træværkssted Sæbebobler lave te og kaffe. Der laves en oversigt, over aktiviteter pa personalestuen, og her skriver, man sig på hvilken aktivitet, man står for.

18 Personalet putter slik i tønderne og gør dem klar med reb til at hænge tønden op i. Børnene hjælper med at holde og hænge op. Børn og voksne må gerne møde i børnehaven udklædt. Børnene går med deres voksne i grupper ind på den stue, hvor fastelavnsfesten skal holdes: lopperne i puderummet-bjørnene på rød stue - dinoeme på gul stue. Hvert barn venter på tur og slår skiftevis på tønden, indtil tønden går i stykker og falder ned. Hvert barn er med på det enkelte barns præmisser, så alle føler de er en del af fællesskabet. Det barn, der slår det første stykke af tønden er kattedronning og det barn, der slår resten af tønden ned er kattekonge. Der spises dét fra tønden. - Alle mødes i fællesrummet, hvor børn og voksne synger fastelavnssange De voksne fortæller om fastelavn - at slå katten af tønden og hvorfor man holder fastelavn. Der er dialog mellem børn og voksne om "Fastelavn". - Der bliver kåret en kattedronning og en kattekonge i hver gruppe Derefter går børn og voksne ind på deres "egne" stue, hvor de vil få fastelavnsboller og saftevand. Alm. Børnehave 3-6 år: Kl. ca. 10 Alle stuer gør klar til at modtage bedsteforældrene Hvert barn tager i mod,deres bedsteforældre og alle går på deres stue. En af de voksne på stuen byder velkommen. Og børnene, fortæller, hvem det er de har fået besøg af. Derefter synges, nogle af de sange, vi synger på stuen. Der fortælles om hvilke aktiviteter, der er. Derefter går børn og bedsteforældre rundt til de forskellige aktiviteter. 1 fællesrummet er der te og Kaffe og vand til børnene. Der bliver taget billeder til dokumentation på stuernes tavler og til børnenes mapper.

19 Der bliver taget billeder til dokumentation på stuernes tavler og til børnenes mapper. Billeddokumentationen bruges bl.a. også til at lave en collage til stuens tavle, hvor de voksne snakker med børnene om billederne - og spørger ind til, hvad det enkelte barn laver. Børnenes egne udtalelser og oplevelser bliver beskrevet ved hvert billede - dette skaber en dialog mellem børn/pædagog - børn/børn - børn/forældre. Billederne bruges, til børnenes mapper her hjælper børnene med at sætte dem i, og det er grundlag for dialog mellem barn og pædagog. Der laves en collage på hver stue, med billeder fra dagen. Så kan børnene fortæller deres forældre om dagen. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Bømemil- jø- Der evalueres på det næstkommende fælles personalemøde. Det personale, der har lavet SMITTE-modellen over "Fastelavn", skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. - Vi indsamler data ved børneinterviews - med bl.a. billederne fra fastelavn - og observerer børnene, når de leger fastelavn, synger fastelavnssange, klæder sig ud og snakker om fastelavn. Der evalueres ved stuemøde og Fællespersonalemøde. Det personale, der har lavet smitte modellen over "Bedsteforældre dag, skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. På stuen evalueres med børnene, i rundkreds. Så børnene kan fortælle hvad de syntes om dagen.

20 LÆREPLANSTEMA : Kulturelle udtryksformer og værdier Nordre Børnehave Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes herpå? Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen 0-6 år: At børnene lærer om kulturelle traditioner. At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. At børnene lærer om de danske traditioner. Tegn: At børnene spørger til andre kulturs traditioner. - At børnene snakker om de forskellige danske traditioner såsom jul, fastelavn, påske m.m. - At børnene fortæller om de fritidsaktiviteter de går til i nærmiljøet - gymnastik, fodbold, ridning m.m. Praksissituation 1: Praksissituation 2: FASTELAVN - Slå katten af tønden i Nordre Børnehave BEDSTEFORÆLDRE/GOD VEN DAG -Besøg af bedsteforældre el. god ven i Nordre Børnehave

21 Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Specialafdelingen: Før dagen: - Der bliver indkøbt fastelavnstønder. - Børnene bliver inddelt i grupper efter alder og deres fysiske kunnen. Så alle for det optimale udbytte af aktiviteten. - Der bliver bagt boller med og uden chokolade i til arrangementet. - Fastelavnstønden bliver malet og der laves serpentiner og indkøbt mini slikposer til at putte i tønden. - Vi finder ud af, hvor de forskellige grupper skal være og hvor tønden skal hænges op, hvem der er ansvarlig for at hænge den op og forberede sange. - Dagene op til arrangementet snakker vi om traditionen fastelavn, hvad det er, hvorfor vi holder det og hvad børnene gerne vil klædes ud som. Selve Dagen: - Fastelavnstønden hænges op af den ansvarlige på de forskellige steder. - Børnene og personale kommer udklædte. - Der bliver snakket om hvad der skal foregå og om børn og personales udklædning. - Kl går vi ud og slår katten af tønden i vores grupper. - Børnene står i en lang række og skiftes til at slå på tønden. - Hvert barn er med på det enkelte barns præmisser, så alle føler, de er en del af fællesskabet. Specialafdelingen: Før dagen: - Vi sender invitationer ud til bedsteforældre/god ven dag ca. 14 dage før. De melder så tilbage, hvem der kommer og hvor mange. - Inden selve dagen, har personalet i fællesskab besluttet, hvilke aktiviteter vi skal have, hvor de er placeret og hvem der er den ansvarlige for de forskellige aktiviteter. - Vi forbereder børnene på, hvad der skal ske på fastelavnsdagen nogle dage før, så de præcis ved, hvad der skal foregå f.eks. hvilke sange, der skal synges til rundkredsen vi holder. - Stuens børn og personale bager chokoladekage - Der er en voksen fra stuen til de børn, der ingen besøg får, så de også har samme mulighed for at deltage i aktiviteterne. - Den ansvarlige personale forbereder aktiviteten, f.eks. finder opskrift på sæbebobler, finde ringene til sæbeboblerne og laver det klar. Selve dagen: - De besøgende kommer kl Inden da, har de ansvarlige personer gjort klar til deres aktivitet. - De ansvarlige for stuen har dækket bord, lavet kaffe og te, pyntet på stuen med friskplukkede blomster, (som er plukket med børnene), og en dug. - Når alle gæsterne er kommet, går alle ind på deres stuer, hvor personalet byder velkommen og der synges udvalgte og kendte sange. Herefter fortælles der om dagen, hvilke aktiviteter der er og hvor aktiviteterne foregår. Gæsterne er også velkommen til at blive i specialafdelingen, hvor der er personale tilstede. Der bliver også fortalt, der er kaffe, te, vand og kage til rådighed og de medbragte madpakker bestemmer de selv, hvor og hvornår de skal spises. Rundkredsen afsluttes og de forskellige ak-tiviteter går

22 - Det barn, der slår det første stykke af tønden er kattedronning og det barn, der slår resten af tønden ned er kattekonge. - Der spises dét fra tønden. - Til slut snakkes der inde på stuerne med børnene om selve dagen, hvordan den er gået, hvem der blev kattekonge og dronning osv. Alm. børnehave 3-6 år: Personalet laver opslag til tavlen om fastelavn - hvilken dato, hvornår fastelavnsfesten starter og at børnene må komme udklædt, hvis de har lyst. Personalet køber fastelavnstønder. Fastelavnstønderne bliver malet af børnene i de forskellige aldersgrupper og udviklingstrin : Lopper(3-4 årige) -Bjørne(4-5 årige) - Dinoer (5-6 årige). Personalet laver en seddel til de voksne - den ligger på P-stuen - hvem handler ind til tønderne (slik/saftevand), hvem bager fastelavnsboller, hvem køber kroner ind til kåringerne af kattekonge og kattedronning, hvordan der kåres. Personalet putter slik i tønderne og gør dem klar med reb til at hænge tønden op i. Børnene hjælper med at holde og hænge op. selv, hvor og hvornår de skal spises. Rundkredsen afsluttes og de forskellige aktiviteter går i gang. - Dem der ingen bedsteforældre/god ven har med, bliver som før nævnt, hjulpet af en personale fra stuen. - De ansvarlige for en aktivitet, sørger for at være til rådighed, hjælpe til og holde opsyn omkring aktiviteten, fylde op hvis noget skal fyldes op osv. - Som den ansvarlige er man med til at hjælpe barnet og bedsteforældrene/god ven med at lave aktiviteten så selvstændigt som muligt. - Kl stopper aktiviteterne og bedsteforældre/god ven tager hjem. - De ansvarlige rydder deres aktivitet op. - Herefter snakkes der med børnene om selve dagen, hvordan den er gået, hvad de har lavet osv. Alm. børnehave 3-6 år: Personalet som står for SMITTEmodellen laver indbydelse til bedsteforældre, hvilken dato, og hvornår festen starter. De skal have en madpakke, med, som de så kan spise sammen med deres barnebarn. Barnet tegner på hver indbydelse og de afleveres til forældrene. Hvis børnene ikke har bedsteforældre, der kan komme, må de gerne få en god ven eller forældre med. Personalet deles op i ca. 6 aktiviteter f.eks. pandekager på bål Faldskærm Klippeklistreværksted Klippe klistre værksted Modellervoks rod\raqrl/cc t-oh

23 Personalet opdeler børnene i alders- og udviklingsgrupperne: Lopper(3-4 årige) -Bjørne(4-5 årige) - Dinoer(5-6 årige). Personalet putter slik i tønderne og gør dem klar med reb til at hænge tønden op i. Børnene hjælper med at holde og hænge op. Børn og voksne må gerne møde i børnehaven udklædt. Børnene går med deres voksne i grupper ind på den stue, hvor fastelavnsfesten skal holdes: lopperne i puderummet-bjørnene på rød stue - dinoerne på gul stue Hvert barn venter på tur og slår skiftevis på tønden, indtil tønden går i stykker og falder ned. Hvert barn er med på det enkelte barns præmisser, så alle føler de er en del af fællesskabet. Det barn, der slår det første stykke af tønden er kattedronning og det barn, der slår resten af tønden ned er kattekonge. Der spises dét fra tønden. Alle mødes i fællesrummet, hvor børn og voksne synger fastelavnssange De voksne fortæller om fastelavn - at slå katten af tønden og hvorfor man holder fastelavn. Der er dialog mellem børn og voksne om "Fastelavn". Der bliver kåret en kattedronning og en kattekonge i hver gruppe Derefter går børn og voksne ind på deres "egne" stue, hvor de vil få fastelavnsboller og saftevand. Modellervoks Træværkssted Sæbebobler Lave te og kaffe. Der laves en oversigt over aktiviteter på personalestuen og her skriver man sig på, hvilken aktivitet, man står for. Kl. ca. 10 alle stuer gør klar til at modtage bedsteforældrene/god ven. Hvert barn tager imod deres bedsteforældre og alle går på deres stue. En af de voksne på stuen byder velkommen og børnene, fortæller, hvem det er de har fået besøg af. Derefter synges nogle af de sange, vi synger på stuen. Der fortælles om hvilke aktiviteter, der er. Derefter går børn og bedsteforældre/god ven rundt til de forskellige aktiviteter. I fællesrummet er der te og Kaffe og vand til børnene. Der bliver taget billeder til dokumentation på stuernes tavler og til børnenes mapper. Billederne bruges til børnenes mapper, her hjælper børnene med at sætte dem i, og det er grundlaget for dialog mellem barn og pædagog. Der laves en collage på hver stue, med billeder fra dagen. Så kan børnene fortæller deres forældre om dagen. Billederne bruges til børnenes mapper, her hjælper børnene med at sætte dem i, og det er grundlaget for dialog mellem barn og pædagog. Der laves en collage på hver stue, med billeder fra dagen. Så kan børnene fortæller deres forældre om dagen.

24 Der bliver taget billeder til dokumentation på stuernes tavler og til børnenes mapper. Billeddokumentationen bruges bl.a. også til at lave en collage til stuens tavle, hvor de voksne snakker med børnene om billederne - og spørger ind til, hvad det enkelte barn laver. Børnenes egne udtalelser og oplevelser bliver beskrevet ved hvert billede - dette skaber en dialog mellem børn/pædagog - børn/børn - børn/forældre.

25 Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemil- jø- Der evalueres på det næstkommende fælles personalemøde. Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over "Fastelavn", skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. Evalueringsskemaet anvendes næste gang fastelavn skal forberedes - Vi indsamler data ved børneinterviews - med bl.a. billederne fra fastelavn - og observerer børnene, når de leger fastelavn, synger fastelavnssange, klæder sig ud og snakker om fastelavn. Der evalueres ved stuemøde og fællespersonalemøde. Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over "bedsteforældre dag", skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. På stuen evalueres med børnene i rundkreds, så børnene kan fortælle, hvad de syntes om dagen. Evalueringsskemaet anvendes næste gang, bedsteforældre/god ven dagen skal forberedes.

26 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? Læreplanstema: Natur og naturfænomener Nordre Børnehave Alm. børnehave 3-6 år og specialafdelingen 0-6 år: At barnet lærer at begå sig i naturen på en god og miljørigtig måde. At barnet lærer at bruge naturen til leg og fantasi. At barnet lærer at undre sig, stille spørgsmål og finde svar i naturoplevelser. Tegn: At barnet viser interesse for naturen og årstiderne. At barnet viser interesse for planter og dyr. At barnet uopfordret fortæller andre, hvad de har oplevet i naturen. At barnet undrer sig med "hvorfor" spørgsmål. At barnet selv går på opdagelse og eksperimenterer i naturen. At barnet viser respekt og ansvarlighed overfor naturen og miljøet. At barnet får lyst til at udforske og eksperimentere i naturen. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1 Legepladsen - almenbørnehaven og specialafdelingen Praksissituation 2 Lærkely - specialafdelingen Skovhytten - almenbørnehaven

27 Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Almen børnehaven og specialafdelingen: Legepladsen er vores udendørs læringsrum. Der er mulighed for leg på legepladsen hele dagen -både med og uden voksne. Vores legeplads er opdelt i forskellige rum, som giver plads til forskellige oplevelser. Med direkte adgang fra specialafdelingen, findes et lille legeområde, hvor der er mulighed for at lege i en lille gruppe. De voksne er nysgerrige sammen med børnene, vi følger op på deres spørgsmål, og der opstår en læring omkring de dyr og planter, som børnene vil lære noget om. På legepladsen er der mulighed for konstrueret leg, bl.a. mooncars, sørøverskib, rutschebane, legehuse, store legetøjsbiler, klatrestativ, gynger, cykler samt en kæmpe bakke, hvor der løbes, cykles, trilles og kælkes på, alt efter årstiden. Der er områder uden legeredskaber, hvor naturen og årets gang kan opleves. Der er også æbletræer, kastanietræer, plantekasser og krydderurter. Personalet er med til at understøtte børnenes interesse og nysgerrighed. Vi har en spørgende kultur i børnehaven. Børnene kommer og viser os hvad de finder og oplever på legepladsen, og stiller spørgsmål dertil. Samtalen med børnene udvikles gennem gensidige spørgsmål, og børnene reflekterer over svarene. Lærkely- specialafdelingen: Lærkely er et lille landbrug, syd for Tønder, hvor brugerne dyrker lidt jord og passer forskellige bondegårdsdyr. Ca. 1 gang om måneden tager personale og mellemgruppen fra specialafdelingen børnehavens bus derud på bondegårdsbesøg. Vi er der i 1-1,5 timer, hvor vi går rundt og ser, sanser og oplever stedets mange aktiviteter. Børnene bliver inddraget i hverdagen af både stedets brugere og de ansatte eks: hjælper med at fodre kaniner, køer, og grise. De ser de nyfødte lam, føl og kyllinger. De prøver at sidde på forskellige traktorer, kløve træ og få en tur i trillebøren. De oplever de forskellige planter og dyr i løbet af årstiden, og lærer, hvordan de skal opføre sig overfor disse. Vi møder barnet på dets niveau og skaber succesoplevelser og skubbertil barnets grænser, så de tør prøve mere. Vi tager fotos og sætter disse og tegninger op på opslagstavlen på vores gruppe i børnehaven. Således kan børnene efterfølgende huske og fortælle om oplevelserne på bondegården, hvilket skaber mulighed for nye tiltag og ny læring.

28 Alm. børnehave: Nordre børnehave har en skovhytte ca. 20 minutters gang fra børnehaven. Hytten er som et ekstra læringsrum, den har entré, toilet og et grupperum med tekøkken. Området ligger i udkanten af en skov og der er et lille vandløb lige udenfor, samt en stor sø tæt ved. 1 hytten er der mange forskellige udstoppede dyr, som børnene er meget interesserede i og det giver mange gode samtaler med børnene. Der er også fiskenet, flytbare akvarier, spande, forstørrelsesglas, vaders, flytbar bålplads, ligesom der er legetøjssværd og skjolde, som vi anvender sammen med børnene. Når vi går ud til skovhytten, går vi på en grusvej. Langs vejen er der træer, buske, blomster og smådyr og de voksne understøtter børnenes interesse for det de ser og oplever. Ude ved hytten kan børnene få vaders på og gå på opdagelse i vandløbet. Nogle af de andre børn og de voksne sidder på broen med spande og venter på, hvad der fiskes op af åen. De voksne har fagbøger med, så børnene kan få svar på deres spørgsmål. Børnene samarbejder og stiller spørgsmål til hinanden og de voksne. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Personalet evaluerer ud fra evalueringsskema, som ligger sammen med SMITTEmodellerne. Vi evaluerer også gennem billeder og interviews om børnenes oplevelser, samt på personalemøder og stuemøder. Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø.

29 Børnemiljøvurdering for Nordre Børnehave Beskrivelse: Den sidste kortlægning er lavet i oktober Vi har anvendt DCUM 's spørgeskema; "Hvordan har du det i børnehaven?". 33 børn i alderen 4-6 år har deltaget i undersøgelsen, 20 drenge og 13 piger. Børnene giver udtryk for, at de er glade for at gå i børnehaven og at de har det godt med de voksne. Dog svarer to børn, at de ikke har det så godt med de voksne, hvilket vi har været meget opmærksomme på efterfølgende. Nogle børn oplever at de selv eller kammeraterne bliver drillet af andre børn. Enkelte børn har oplevet de selv eller andre børn blive skældt ud af de voksne og vi har derfor valgt at have mere fokus på trivslen. De fleste børn giver udtryk for, at det er spændende ting, vi laver i børnehaven. Nogle børn mener, at det kun er nogle gange de må bestemme, hvad de skal lave i børnehaven. Derfor er indsatsområdet omkring børns indflydelse og medbestemmelse i forhold til leg og aktiviteter også inddraget. En del børn oplever, at der er for meget støj i børnehaven og nogle har hovedog mavepine. Vi oplever, der især kan være støj i fællesrummet og vil have mere fokus på, hvad vi kan gøre for at nedsænke støjniveauet. Flere børn savner steder, hvor de kan lege vildt og hvor de kan lege i fred og ro på legepladsen. Siden den sidste kortlægning er legepladsen blevet udvidet og der er sket forskellige tiltag, som kan udfordre børnene. Eks. har vi fået et stort skib, store klatretræer, der må cykles med løbecykler ned ad bakken, der er et område, som gror vildt mv. Vi har inddraget det som indsatsområde, da legepladsen er under fortsat udvikling og vi kan blive mere opmærksomme på, hvordan vi udfordrer børnene. Flere børn ved ikke, hvad de skal gøre, hvis der blev brand i børnehaven. Det er vigtigt, børnene er ved hvad de skal og derfor har vi valgt dette som indsatsområde. De fleste børn er godt tilfredse med vores æstetiske børnemiljø, hvilket eks. er vores rums indretning og udsmykning mv. Vi har derfor valgt at undlade det som indsatsområde i handleplanen.

30 Nordre Børnehave: Indsatsområde Det Dsvkiske børnemiliø: Praksisbeskrivelse Tidsramme Ansvar Trivsel - Fri for mobberi. - Konflikthåndtering. - Samspil mellem børn og voksne. - Samspil børnene imellem. Forløb med materialet "Fri for mobberi" (Maryfonden). Børn i alderen 3-6 år deltager. Hver stue opdeler sine børn i mindre grupper. Tiltagene beskrives i en SMITTEmodel på hver stue. Opstart februar Vi vil arbejde med emnet i Medarbejderne på de enkelte stuer. Indflydelse og medbestemmelse i forhold til leg og aktiviteter Der afholdes børnemode - planlægningsmøde med Dinoeme, som er de kommende skolebørn. På mødet kommer børn og voksne med forslag til aktiviteter, der skal foregå i Dinogruppen indtil sommerferien Der er på forhånd planlagt skolebesøg i april - maj måned. Opstart september De ansvarlige fra Dinogruppen (en pædagog fra hver stue) planlægger mødetidspunktet. Titel: Børnemiljøvurdering Nordre børnehave. ( ) Sagsnu m mer: G

31 Det fvsiske børnemiljø:. Helbred og velbefindende Vi vil mindske støjniveauet ved at reducere den vilde og støjende leg indendørs. Denne skal foregå udenfor/på legepladsen eller i puderummet. Desuden har hver stue en udedag, hvilket også er støjforebyggende. Er startet op. Alle medarbejdere. Sammen med børnene vil vi finde ud af, hvordan fællesrummet kan indrettes og hvilke aktiviteter, der kan foregå der. De voksne udarbejder sammen med børnene et idékatalog med fotos af forskellige aktiviteter til fællesrummet. På sigt er det meningen at vi vil indrette hemsen til stille aktiviteter eks. computerrum. Opstart marts Opstart En medarbejder sammen med 1-2 studerende udarbejder kataloget sammen med en lille gruppe 5-6 årige børn. Conni For at forebygge hovedpine og træthed, sørger vi for at børnene har adgang til at drikke vand. Er startet op. Alle medarbejdere. Titel: Børnemiljøvurdering Nordre børnehave. ( ) Sagsnummer: G

32 Leg og aktiviteter Flere børn ønsker steder, hvor de kan lege i ro og fred på legepladsen. De voksne skaber små rum på legepladsen eks. med shelters, beplantning mv. Er startet op og bliver videreudviklet Legepladsudvalget: Birthe, Karen, Conni, Lillian, Lone og Inge. Flere børn ønsker flere steder, hvor de kan lege vildt. Efter at ha ' udvidet børnehavens legeplads er der rig mulighed for at lege vilde lege. De voksne er dog også opmærksomme på, at der kan skabes flere udfordringer for børnene ved at inddrage forskellige redskaber eks. stor måtte, faldskærm mv. og lege. Er startet op og bliver videreudviklet. Alle medarbejdere. Sikkerhed For at instruere børnene i, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med brand, vil vi i rundkreds snakke om det og vise dem, hvor de skal gå hen, hvis der skulle opstå brand. Vi afholder en brandøvelse. Opstart april Brandøvelsen afholdes inden sommerferien Birthe og Christa. Titel: Børnemiljøvurdering Nordre børnehave. ( ) Sagsnummer: G

33 Opfølgning DCUM arbejder på et nyt arbejdsredskab, som vi vil blive præsenteret for i sidste halvdel af Vi følger op på det nye skema. Målingen laves i januar Til p-mødet 20. august 2014, finder vi ud af, hvem der skal foretage målingen. Birthe, Lillian og Pia er ansvarlige for at følge op på målingen. Evaluering Børnemiljøvurderingen evalueres løbende på personalemøder og forældrerådsmøder. Titel: Børnemiljøvurdering Nordre børnehave. ( ) Sagsnummer: G

34 Titel: Børnemiljøvurdering Nordre børnehave. ( ) Sagsnummer: OO.OO.OO-GOl

35 Læringsmål Praksissituation Personlige kompetencer-abild Børnecenter 0-6 år Læringsmål At barnet lærer at mærke egne grænser, og bliver i stand til at sige til og fra. At barnet lærer at tackle de mange følelser der opstår i et fælleskab. Ar barnet lærer at udvise empati og selvværd. Tegn 0-3 år At vi oplever glade børn, som er trygge ved de voksne At børnene med babysprog og kropssprog viser hvad de gerne vil og ikke vil. At børnene viser omsorg for hinanden. At de ældste børn begynder at sætte ord på deres følelser. 3-6 år Glade børn, som er trygge ved de voksne Børn som hjælper hinanden At vi oplever børn, som er i stand til at sige til og fra overfor børn og voksne At børnene sætter ord på deres følelser. At de kan lege på tværs af alder, køn og gruppe. At børnene siger deres mening Aktiviteter/samling Spisesituation Organisatorisk og pædagogisk praksis 0-3 år Vi samles til formiddagsfrugt, hvor vi snakker om hvem der er kommet og hvad vi skal lave i formiddagens aktivitet. Vi lægger vægt på at være nærværende i forhold til hvert enkelt barn, så alle føler sig set og hørt. Vi synger hver dag et par sange, som børnene er med til at vælge. På den måde inddrager vi blandt andet børnene i beslutningerne. 1 løbet af formiddagen sætter vi forskellige planlagte aktiviteter i gang. Det kan være leg i sandkassen, aktiviteter for udvikling af sanser og motorik, gåture, naturaktiviteter osv. 1 alt hvad vi laver, sætter personalet ord på følelser hos børnene. Vi kan selvfølgelig ikke helt vide, hvad det er børnene føler, men det er vigtigt at gætte ud fra det vi ser hos børnene. På den måde lærer børnene hvad 0-3 år For at have god tid til det enkelte barn er det ofte at vi ikke spiser på samme tid. Vi starter med at spise med de yngste børn. Vi har faste pladser for at skabe tryghed for barnet. På den måde tilgodeser vi barnets behov, og alle får mulighed for at fortælle om oplevelser og vi har opmærksomhed på barnets trivsel. Ved at gøre det på denne måde skaber vi ro og nærvær for det enkelte barn. Når vi spiser skabes der ofte en stille stund, hvor der er mulighed for at få en god snak med børnene. Det kan