Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT"

Transkript

1 Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014

2 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech

3 INDHOLD 1. Indledning og baggrund Ammoniakfordampning Nedfældningsdybde Emission af lugt Vurdering i forhold til VERA-protokol Konklusion Referencer Effekten af nedfældning 3

4 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Miljøstyrelsen vil revidere Teknologilisten, og i den forbindelse ønsker styrelsen en analyse af den eksisterende dokumentation for udbringning af husdyrgødning ved nedfældning på sort jord (ubevokset jord) og på fodergræs. Denne rapport giver et review af dansk og international litteratur om den miljømæssige effekt af at anvende nedfældning af gylle. Effekten er afgrænset til at dække effekten på ammoniakfordampning og lugtgener målt i forhold til slangeudlægning. I Miljøstyrelsens Teknologilisten er anført den effekt, som man tillægger nedfældning af gylle i forhold til slangeudlægning. Effekterne er anført i tabel 1. Tabel 1. Teknologilistens effektvurdering af nedfældning af gylle i forhold til slangeudlæ g- ning. Anført som den procentvise reduktion af ammoniakfordampning og lugt ved nedfæl d- ning i forhold til slangeu dlægnin g. Reduktion af ammoniakfordampning Reduktion af lugtgener Nedfældning i græs >25 Ca. 25 Sortjordsnedfældning >85 >80 Effekterne er bl.a. vurderet i Teknologibladene: Nedfældning af gylle i græsmarker og Nedfældning af gylle i sort jord, som er udgivet af Miljøstyrelsen i Miljøministeriet, 2010a, 2010b). Miljøstyrelsen har bedt AgroTech om en opdateret vurdering af den videnskabelige dokumentation af miljøeffekten af nedfældning. Vurderingen er baseret på en grundig gennemgang af dansk og international litteratur. 2. AMMONIAKFORDAMPNING Der har gennem de seneste ca. 20 år været meget fokus på at reducere ammoniakfordampningen fra landbruget. Udbringning af gylle kan give anledning til en betydelig ammoniakfordampning, og derfor har der været fokus på at udvikle ammoniakreducerende teknologier. Nedfældning af gylle har længe været anerkendt som teknologi til at reducere fordampningen, bl.a. på baggrund af en lang række udviklings- og dokumentationsstudier. De fleste af disse studier er gennemført i nordvest Europa. Studierne er gennemført over et meget bredt spekter af specifikke teknologier, afgrøder, gylletyper, gylledoseringer, nedfældningsdybder, vejrforhold mv., som alle påvirker ammoniakfordampningen. I tabel 2 og 3 er der vist en række studier, som viser den ammoniakreducerende effekt af forskellige nedfældningsteknologier samt den betydelige variation i forsøgsforhold og miljøeffekt. Effekten af nedfældning 4

5 Det må antages, at den relative fordampning ved nedfældning i forhold til slangeudlægning varierer mindre end den absolutte fordampning. I tabel 2 og 3 er derfor kun anført den relative effekt på ammoniakfordampningen. I tabellerne indgår de faktorer, som kan påvirke fordampningen i almindelighed og den relative fordampning i særdeleshed. Den væsentligste grund til, at nedfældning reducerer fordampningen i forhold til slangeudlægning er, at gyllen helt eller delvist kommer bort fra jordoverfladen. Derved reduceres eksponeringen af gyllen mod atmosfæren, og potentialet for fordampning falder. I figur 1 er det skitseret, hvordan gyllen eksponeres mod atmosfæren efter udbringning med forskellige udbringningsmetoder. Figur 1. Skematisk beskrivelse af forskellige teknologier til udbringning af gylle. Beskrive l- sen viser bl.a. eksponerin ge n af gylle mod atmosfæren. Jo større eksponering, jo større ammoniakfordampn ing. Den eksponerede overflade ved nedfældning er afhængig af flere forhold, og jo bedre gyllen kan være i rillen, jo mindre bliver eksponeringen. Overløb af gylle vil således øge eksponeringen og reducere effekten af nedfældningen. Især tre forhold har betydning for mængden af overløb: Nedfælderrillens dybde (volumen), afstand mellem nedfælderskær og den doserede gyllemængde. I tabel 2 er refereret forsøg i voksende afgrøder, hvor der er udført et betydeligt antal undersøgelser i såvel Danmark som udlandet. De refererede artikler er sorteret i den rækkefølge, som giver størst relevans for vurderingen af effekten af nedfældning af gylle til græs i forhold til slangeudlægning under danske forhold. Det vil sige, at danske undersøgelser med skiveskærsnedfældet kvæggylle til græs, hvor der er direkte sammenlignet med slangeudlægning, er prioriteret øverst og indgår med størst vægt i den samlede vurdering. Effekten af nedfældning 5

6 I tabel 3 er refereret forsøg på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). I Danmark foregår sortjordsnedfældning normalt ved, at en kraftig stubharve monteres i gyllevognens trepunktsophæng. Bag hver harvetand er monteret et gylleudløb, som placerer gyllen i cm dybde. I forhold til skiveskærsnedfældning i afgrøder er tandnedfældning i afgrøder ikke særlig udbredt, og der findes kun relativt få undersøgelser af effekten. Det er således ikke lykkes at finde danske undersøgelser, som belyser effekten. Effekten af nedfældning på ubevoksede arealer i forhold til slangeudlægning afhænger af, om, og i givet fald hvor hurtigt, den slangeudlagte gylle i referencesituationen er blevet nedmuldet efter udbringning. Derfor er der, hvor muligt i tabel 3 anført, hvor, hvordan og hvor hurtigt gyllen er nedmuldet efter udbringningen. Effekten af nedfældning 6

7 Tabel 2. Ammoniakreduktion ved nedfældning i græs og hvede. Reduktionen i ammoniakfordampning er anført som den procentvise r eduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nog le af undersøgelserne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERAtest? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Vinterhvede Kvæggylle Svinegylle Skiveskær Skiveskær 5-6 cm 5-6 cm ) 5) Nyord, 2012 (ikke publiceret) Danmark Tyskland Græs Græs Kvæggylle Kvæggylle 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 1) 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 2) 3-4 cm 3-4 cm Nyord, 2012 (ikke publiceret) Tyskland Græs Kvæggylle 38, 28, 28 2) Skiveskær (2011) 5-6 cm 25 Hansen et al., 2003 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær Skiveskær 2,5-3,2 cm 6,9 cm ca. 20 ca. 75 Smith et al., 2000 England Græs Kvæggylle 30 Skiveskær 5 cm 32 (vinter) Skiveskær 5 cm 18 (sommer) Rubæk et al Danmark Græs Græs Kvæggylle Afgasset gylle Skiveskær Skiveskær 5 cm 5 cm Rodhe & Etana, 2005 Sverige Græs Kvæggylle 25 Skiveskær Skiveskær 2,1 cm 4,5 cm 4 48 Misselbrook et al., 2002 England Græs Kvæggylle? Skiveskær? 63 Wulf et al Tyskland Græs Kvæggylle 30 Tand 10 cm 56 Vandré et al., 1997 Tyskland Vinterhvede Kvæggylle 20 Skiveskær? ca. 44 Misselbrook et al., 1996 England Græs Kvæggylle ca. 33 Tand 6 cm 37 (forår) 3) 79 (sommer) 3) Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland Græs Kvæggylle 12-25? 5 cm 84 Nyord et al., 2012 Danmark Vinter-hvede Svinegylle Tand (2007) Skiveskær (2009) cm 5-6 cm Huijsmans et al., 1997 Holland Græs Kvæggylle Skiveskær eller tand 5 cm 54 4) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 84 1) Til he nholdsvis 1., 2. og 3. slæt i forsøg 1 er der kun tilde lt gylle til 2. og 3. slæt. 2) Til he nholdsvis 2., 3. og 4. slæt. 3) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 4) Redu ktion i forhold til slæbesko. 5) Nedfældn ing in dgik som referen ce til forsu rin g i e n V ERA -te st. Metoden følger de rfor VE RA-protokollen for u dbrin gn in gste knologi. Effekten af nedfældning 7

8 Tabel 3. Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). Reduktionen i ammonia kfordampning er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til sla ngeudlægning. Kilde Land Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Nedmuldning efter slangeudlægning Reduktion, procent VERAtest? Wulf et al Tyskland Kvæggylle 30 Tand 10 cm 5 cm, straks 62 Huijsmann et al Holland Svinegylle 25 Tand cm Ingen 97 Balsari et al., 2005 Italien Kvæggylle 26 Tand 15 cm 5-10 cm, straks 84 Hansen et al., 2008 (review baseret på ALFAM) - Kvæggylle og svinegylle Ingen Nedharv., 6 timer Misselbrook et al., 2002 England Kvæggylle? Skiveskær?? 41 1) Moseley et al., 1998 England Svinegylle 50 Tand 5-6 cm Ingen 88 Thompson et al., 1987 England Kvæggylle 80 Tand 35 cm Ingen 94 Weslien et al., 1998 Sverige Svinegylle Ca. 30?, men dækket med jord 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 6 cm Harvning 6 cm, straks 94 Effekten af nedfældning 8

9 Der er meget stor variation i effekten af nedfældning i de refererede undersøgelser på bevoksede arealer. Forskellene kan skyldes forskelle i afgrøder, gylletyper, nedfældertype og udbragt mængde gylle pr. meter nedfælderrille. Hvis man alene betragter de 13 undersøgelser, hvor skiveskærsnedfældning af kvæggylle i græs har været sammenlignet med slangeudlagt kvæggylle, finder man, at nedfældning i gennemsnit har reduceret ammoniakfordampningen med 44 %. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på 4,5 cm. Der er fundet fem undersøgelser, hvor effekten af sortjordsnedfældning med en nedfældertand er sammenlignet med slangeudlægning. I gennemsnit af de fem undersøgelser har reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlagt gylle været på 83 %, og den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på knap 16 cm. Nedmuldningsmetode og -tid for den slangeudlagte gylle varierer dog mellem de tre undersøgelser. Hansen et al., (2008) evaluerede effekten af sortjordsnedfældning ud fra den empiriske ammoniakfordampningsmodel, ALFAM. Vurderingen skete dels i forhold til ikke nedmuldet slangeudlagt gylle og slangeudlagt gylle, som blev nedharvet efter 6 timer. Det blev vurderet, at sortjordsnedfældning reducerer ammoniakfordampningen med 95 og 83 % i forhold til henholdsvis ikke nedmuldet og nedharvet gylle Nedfældningsdybde Som nævnt i indledningen afhænger effekten af nedfældning af, hvor meget gyllen eksponeres mod atmosfæren. Eksponeringen afhænger primært af, hvor dybt gyllen nedfældes i jorden. Figur 2 viser effekten af nedfældningen som funktion af nedfældningsdybden. Effekten er plottet på tværs af afgrøder, gylletyper, gylledoseringer og nedfældertyper i tabel 2 og 3. Figur 2. Illustration af ne dfældnin gsdybden s betydnin g for e ffekten af ne dfæld - ningen i forhold til slange udlægnin g. Jo dybere ne dfældn ing, jo be dre e ffe kt. Effekte n er plottet på tværs af afgrøder, gylletype r, gylledoserin ger og ne d - fældertyper. Data fra tabel 2 og 3. Hvor ne dfældn ingsdybden er an givet som et in terval, er der an ven dt intervalmidtpunkt i grafen. Effekten af nedfældning 9

10 Det er kendetegnende, at effekten af nedfældning har været meget høj, hvor nedfældningsdybden har været høj (sortjordsnedfældning), og mere beskeden, hvis nedfældningsdybden var lav (nedfældning i græs). Ved en nedfældningsdybde på 15 cm på sort jord vil reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlægning være på ca. 85 %. I langt de fleste undersøgelser har nedfældningsdybden i græs været på 5-7 cm. Inden for dette interval har ammoniakfordampningen efter nedfældning været på ca % i forhold til slangeudlægning. Denne variation kan bl.a. skyldes forskellig gylledosering, gyllemængde pr. meter nedfælderrille, afgrødedække, nedfældertype, vejrforhold efter udbringning mv. I praksis ses det ofte, at nedfældningen ikke sker så dybt, som det er sket i forsøgene. Det skyldes bl.a., at arbejdsbredden i praksis normalt er langt større (8-12 meter) end i forsøgene, hvor der anvendes forsøgsnedfældere (2-3 meter). De brede nedfældere, der benyttes i praksis, har mange nedfælderskær, hvorfor det kan være vanskeligt at presse de mange skær i jorden (især i de yderste sektioner af nedfælderbommen), men dybden afhænger også af bl.a. jordens ler- og vandindhold samt porøsitet. Der findes kun få undersøgelser af hvilken nedfældningsdybde, der benyttes i praksis. Bastholm et al., (2003) lavede en FarmTest, hvor brugererfaringer i forbindelse med nedfældning af kvæggylle i græs blev opsamlet. I testen blev der bl.a. målt den reelle nedfældningsdybde ved otte kommercielle udbringninger med skiveskær hos praktiske landmænd. I gennemsnit var nedfældningsdybden 4,2 cm varierende fra 2 til 7 cm. I undersøgelsen af Hansen et al. (2003) blev nedfældningsdybden målt ved seks forskellige nedfældninger med kommercielle gyllevogne med skiveskær i en græsmark på lerjord. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde var på 3,5 cm. 3. EMISSION AF LUGT Ammoniak kan måles rimelig sikkert i forsøg, fordi der kun er tale om ét kemisk stof, som kan detekteres med kemiske målinger. Måling af lugt er derimod langt mere problematisk, fordi lugt er en subjektiv sansning af et meget stort antal kemiske stoffer i kombination. Målingen kan ikke ske analytisk med et måleinstrument, men skal ske af et menneskeligt lugtpanel, som med næsen afgør, hvor kraftig en lugt er (olfaktometri). I praksis udtages en luftprøve med lugtstofferne i en pose, som sendes til analyse ved lugtpanelet. Lugtemissionen opgøres normalt som lugtenheder, hvor antallet af lugtenheder svarer til det antal gange en lugtprøve skal fortyndes, før netop 50 % af paneldeltagerne kan lugte prøverne. Olfaktometri er en relativ usikker målemetode behæftet med en række usikkerhedsfaktorer: Prøvetagningen er usikker Lugtstoffer tabes i poserne under transport Lugtstoffer tabes i fortyndingssystemet på laboratoriet I tiden efter udbringning ændrer emissionen af lugtstoffer sig hurtigt Analysen er dyr, og derfor gennemføres undersøgelser med et lavt antal gentagelser Stor tilfældig variation, fx stor variation mellem laboratorier. De refererede undersøgelser i tabel 4 er derfor typisk kendetegnet ved meget store usikkerheder. Effekten af nedfældning 10

11 I en del af undersøgelserne er de olfaktometriske målinger supplereret med kemiske målinger af enkeltstoffer, som bidrager til lugtoplevelsen. Disse målinger er mere præcise end olfaktometri, men til gengæld er det ikke umiddelbart muligt at relativere en eventuel reduktion af én eller flere lugtstoffer til en tilsvarende reduktion af lugtoplevelsen. Derfor er disse resultater ikke inddraget i tabel 4. De fleste undersøgelser af lugtreduktion ved hjælp af nedfældning er foretaget med svinegylle i vintersæd. Sandsynligvis ud fra den betragtning, at udbringning af svinegylle til vintersæd i foråret giver anledning til store lugtgener, og disse udbringninger resulterer i en række klagersager hvert forår. I gennemsnit af de 15 refererede undersøgelser i tabel 4 er der målt en reduktion af lugtemissionen ved nedfældning på 55 % på tværs af afgrøder, nedfældningsmetoder, -dybder mv. I gennemsnit af de ni af undersøgelserne, der er foretaget med skiveskær (som danner en V-formet åben nedfælderrille), er der fundet en reduktion på 45 %. I gennemsnit af de otte undersøgelser, der er foretaget med en tandnedfælder (mere eller mindre lukket rille), er der fundet en reduktion på 67 %. På sort jord er det muligt at foretage en meget effektiv nedfældning med en kraftig harvetand, hvor nedfælderrillen altid lukkes over gyllen. Reduktionen er derfor antageligvis større end de gennemsnitlige 67 %, som er gennemsnittet ved nedfældning med tand i tabel 4. Effekten af nedfældning 11

12 Tabel 4. Reduktionen i lugtgenerne er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nogle af undersøge l- serne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERA-test? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær 5-6 cm (2. juni) 5-6 cm (15. juni) Ca. 66 Ca. 52 2) 2) Bang, 2005 Danmark Vinterhvede Svinegylle 25 Skiveskær, Hatting? Ca. 42 Hansen et al., 2010 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Skiveskær, 2008 Skiveskær, 2009? Nyord & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Tand Tand m. vingeskær 12 cm 8 cm Ca Domino & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle? Tand Skær?? Ca. 67 Ca. 63 Feilberg et al., 2011 Danmark Vinterhvede Svinegylle Tand, 2007 Skiveskær, 2009 Tand m. vingeskær, 2009??? Moseley et. al., 1998 England Vårhvede Svinegylle 50 Åben rille Lukket rille 5-6 cm 5-6 cm Ca. 10 1) Ca. 60 1) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 7 Hanna et al., 2000 USA Stubjord Svinegylle 47 Tand m. vingeskær 13 cm (majsstub) 13 cm (soyastub) 82 *) 74 *) 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dnin g. 2) Nedfældnin g indgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Effekten af nedfældning 12

13 4. VURDERING I FORHOLD TIL VERA-PROTOKOL De refererede undersøgelser er gennemført i en række forsknings- og udviklingsprojekter. Omfang og metode varierer derfor i betydelig grad. I tabel 5 er det beskrevet, hvorvidt de enkelte undersøgelser er gennemført efter en metode, der svarer til VERAprotokollen (VERA, 2009), eller hvad der i modsat fald mangler, for at metoden vil svare til protokollen. Flere af undersøgelserne lever fuldt op til forskrifterne i VERA-protokollen. Nyord et al. (2010) er dog den eneste af undersøgelserne, som er indgået i en egentlig VERA-test, idet nedfældning indgik som reference til forsuring. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 5 i højre kolonne i tabel 5. Andre undersøgelser vurderes til at følge protokollen på de væsentligste punkter. I en række nyere undersøgelser foretaget af Nyord (2012) er der imidlertid valgt en anden og nyere målemetode end beskrevet i protokollen. Det vurderes, at denne nye metode er lige så nøjagtig og pålidelig som den i protokollen beskrevne. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 4 i tabel 5. Det bør i øvrigt overvejes, om protokollen bør tilføjes den nye metode. I flere undersøgelser er prøvetagning foretaget ved hjælp af vindtunneler. Denne målemetode adskiller sig markant fra protokollens forskrifter. Vindtunneler dækker jordoverfladen og skaber et kunstigt mikroklima over gylleoverfladen. Denne klimaændring påvirker ammoniakfordampningen. Dertil kommer, at overfladerne i vindtunnellen adsorberer en vis mængde af den fordampede ammoniak, som så ikke vil indgå i den målte fordampning. Derfor vil den absolutte ammoniakfordampning være relativ usikkert bestemt. Den relative forskel i ammoniakfordampning mellem fx slangeudlægning og nedfældning vil dog være mere sikkert bestemt, da fejlkilderne har nogenlunde samme effekt for begge teknologier. I flere af undersøgelserne mangler enkelte registreringer af fx jordbund, afgrøde eller ikke anført resultater af en gødningsanalyse. Disse mangler anses for værende af mindre betydning i forhold til at kunne leve op til VERA-protokollens forskrifter. Effekten af nedfældning 13

14 Tabel 5. Vurdering af de refererede undersøgelser i forhold til VERA -protokollen. Kilde Land VERAtest? Parcelstørrelse Antal gentagelser Overholdte krav i forhold til VERA Sampling OK To årstider Måleperiode OK Gødningsanalyse Afgrøde beskrevet Jordtype beskrevet Ammoniak, afgrøder Nyord et al., 2010 Danmark 4) 5 Nyord, 2012 (upublicerede data) Danmark Tyskland 4 4 Nyord, 2012 (upublicerede data) Tyskland 4 Hansen et al., 2003 Danmark 4 Smith et al., 2000 England 3 Rubæk et al Danmark 3 Rodhe & Etana, 2005 Sverige 3 Misselbrook et al., 2002 England 5 Wulf et al Tyskland 3 Vandré et al., 1997 Tyskland 3 Misselbrook et al., 1996 England 3 Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland 2 Huijsmans & Schils, 2010 (review) 2) Holland Nyord et al., 2012 (2007) Nyord et al., 2012 (2009) Danmark 3 3 Huijsmans et al., 1997 Holland 5 Pahl et al., 2001 England 2 Ammoniak, sort jord Wulf et al Tyskland 3 Huijsmann et al Holland 5 Balsari et al., 2005 Italien 2 Hansen et al., 2008 (review) 2) Misselbrook et al., 2002 England 5 Lugtemission Nyord et al., 2010 Danmark Ja 3) 5 Bang, 2005 Danmark 4 Hansen et al., 2010 Danmark 3) 5 Nyord & Hansen, 2008 Danmark 5 Domino & Hansen, 2008 Danmark 3 Feilberg et al., 2011 Danmark 4 Moseley et. al., 1998 England 3) 4 Pahl et al., 2001 England 2 Hanna et al., 2000 USA 4 1) Be dømme lse af VE RA -niveau. 5=Leve r fu ldt op til kravene i VE RA -protokolloen. 1=Helt utilstrækkelig metode, og bør ikke tillægges værdi. 2) Revie w be dømme s ikke, da de dækker man ge forske llige me toder. 3) Målt e fter ca. 10 minutte r e fter udbringn ing, hvor protokollen fore skriver 20 minu tter. 4) Nedfældnin g in dgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Karakter, 1-5 1) Effekten af nedfældning 14

15 5. KONKLUSION Størrelsen af den reduktion på ammoniakfordampning og lugtemission, som kan opnås ved nedfældning af gylle, er bl.a. meget afhængig af, i hvor stor en grad redfældning reducerer kontakten mellem gylle og atmosfæren. Derfor ses der en vis korrelation mellem nedfældningsdybden og reduktionen. I praksis er nedfældningsdybden i græs formentlig lidt mindre end i forsøg (især på tør lerjord, som dog ikke er fremherskende for græsdyrkning i Danmark), og i praksis kan man formentlig opnå en lidt lavere reduktion, end det ses i gennemsnittet af forsøgene. Ved en nedfældningsdybde på 4-5 cm ses viser figur 2, at reduktionen i ammoniakfordampning i de refererede forsøg har været mellem ca. 20 og 85 %. Der er refereret 13 forsøg med nedfældning af kvæggylle til græs, og i gennemsnit har nedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 44 % (standardafvigelse på 26 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for nedfældning i græs (25 %) er lavere end, hvad der er målt i gennemsnit i de 13 forsøg. Der er refereret 9 forsøg med sortjordsnedfældning. I gennemsnit har sortjordsnedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 81 % (standardafvigelse på 17 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for sortjordsnedfældning (85 %) svarer nogenlunde til, hvad der er målt i gennemsnit i de ni forsøg. For lugtgener er reduktionen ved nedfældning meget usikkert bestemt. Reduktionen i lugtgener vurderes imidlertid til at være på nogenlunde samme niveau som reduktionen i ammoniakfordampning. En vurdering af de anvendte analysemetoder til måling af ammoniakfordampning i de refererede undersøgelser i forhold VERA-protokollen viser, at hovedparten af undersøgelserne er udført efter en metode, som enten følger protokollen eller har et niveau, som vurderes på højde med VERA-protokollen. Det vurderes derfor, at undersøgelserne samlet set har en kvalitet, som tillader en forsvarlig vurdering af effekten nedfældning i forhold til slangeudlægning. På trods af, at målingerne generelt er gennemført efter en høj standard, er der stor variation mellem undersøgelserne. Det vurderes, at denne variation hovedsageligt skyldes forskelle i vejrforhold, jordtyper, gylledoseringer, afgrødedække mv. En vurdering af metoderne til bestemmelse af lugtemission viser, at flere undersøgelser er gennemført efter VERA-protokollen eller metoder, som er tæt på samme niveau som VERA-protokollen. Imidlertid er metoden i protokollen forbundet med så store usikkerheder, at de målte reduktioner skal tolkes med stor forsigtighed. Effekten af nedfældning 15

16 6. REFERENCER Balsari, P.; Airaldi, G. & Gioelli, F. (2005). Improved recycling of livestock slurries on maize by means of a modular tanker and spreader. Bioresource Technology 96, p Bang, M. (2005). Lugt fra udbragt gylle I vinterhvede. FarmTest Maskiner og Planteavl nr. 40. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Bastholm, K.; Hansen, J.P.; Høy, J.J. & Birkmose, T.S. (2003). Gyllenedfældning i græs og vinterhvede. FarmTest nr. 5, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Domino, H.B. & Hansen, A.G. (2008). Ned med lugten ved gylleudbringning. Info - Plan og Miljø, Feilberg, A.; Nyord, T.; Hansen, M.N. & Lindholst, S. (2011). Chemical Evaluation of Odor Reduction by Soil Injection of Animal Manure. Journal of Environmental Quality, 40, Hanna, H.M.; Bundy, D.S.; Lorimor, J.C.; Mickelson, S.K.; Melvin, S.W. & Erbach, D.C. (2000). Manure incorporation equipment effects on odor, residue cover and crop yield. Applied Engineering in Agriculture 16, Hansen, M.N.; Nyord, T. & Birkmose, T.S. (2010). Injection of animal slurry to winter cereals - effects on crop yield and emissions of odour and ammonia. Proceeding from 14 th International Conference in Lisboa, Portugal. Hansen, M.N.; Sommer, S.G. & Madsen, N.P. (2003). Reduction of Ammonia Emission by Shallow Slurry Injection: Injection Efficiency and Additional Energy Demand. Journal of Environmental Quality 32, Hansen, M.N.; Sommer, S.G.; Hutchings, N.J. & Sørensen, P. (2008). Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF Husdyrbrug nr. 84. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Bussink, D.W. (1997). Reduction of ammonia emission by new slurry application techniques on grassland. Gaseous Nitrogen Emissions from Grassland, p Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Vermeulen, G.D (2003). Effect of application method, manure characteristics, weather and field conditions on ammonia volatilization from manure applied to arable land. Atmospheric Environment 37, p Miljøministeriet, 2010a. Nedfældning af gylle i græsmarker. Teknologiblad. Miljøministeriet, 2010b. Nedfældning af gylle i sort jord. Teknologiblad. Misselbrook, T.H.; Laws, J.A. & Pain, B.F. (1996). Surface application and shallow injection of cattle slurry on grassland: nitrogen losses, herbage yields and nitrogen recoveries. Grass and Forage Science 51, p Misselbrook, T.H.; Smith, K.A.; Johnson, R.A. & Pain, B.F. (2002). Slurry Application Techniques to reduce Ammonia Emissions: Results of some UK Field-scale Experiments. Biosystems Engineering, 81, p Moseley. P.J.; Misselbrook, T.H.; Pain, B.F.; Earl, R. & Godwin, R.J. (1998). The Effect of Injector Tine Design on Odour and Ammonia Emissions following Injection of Bio-solids into Arable Cropping. Journal of Engineering Research 71, p Effekten af nedfældning 16

17 Nyord, T.; Hansen, M.N. & Birkmose, T.S. (2012). Ammonia volatilisation and crop yield following land application of solid liquid separated, anaerobically digested, and soil injected animal slurry to winter wheat. Agriculture, Ecosystems and Environment 160, p Nyord, T.; Petersen, S.O.; Hansen, M.N.; Liu, D. & Adamsen, A.P. (2010). Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslanger, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer. Notat om SyreN-projekt. Aarhus Universitet. Nyord, T. & Hansen, M.N. (2008). Soil injection of animal slurry to growing cereals - effect on odour emission, drought requirement and yield. Proceeding from 13 th International Conference in Albena, Bulgaria. Pahl, O.; Godwin, R.J.; Hann, M.J. & Waine, T.W. (2001). Cost-Effective Pollution Control by Shallow Injection of Pig Slurry into Growing Crops. Journal of Engineering Research 80, p Rodhe, L. & Etana, A. (2005). Performance of Slurry Injectors compared with Band Spreading on Three Swedish Soils with Ley. Biosystems Engineering 92, Rubæk, G.H.; Henriksen, K.; Petersen, J.; Rasmussen, B. & Sommer, S.G. (1996). Effects of application technique and anaerobic digestion on gaseous nitrogen loss from animal slurry applied to ryegrass (Lolium perenne). Journal og Agricultural Science, Cambridge 126, p Smith, K.A.; Jackson, D.R. Misselbrook, T.H.; Pain, B.F. & Johnson, R.A. (2000). Reduction of ammonia emission by slurry application techniques. Journal of Agricultural Engineering Research 77, Tompson, R.B.; Ryden, J.C. & Lockyer, D.R. (1987). Fate of nitrogen in cattle slurry following surface application or injection to grassland. Journal of Soil Science 38, Vandré, R.; Clemens, J.; Goldbach, H. & Kaupenjohann, M. (1997). NH 3 and N 2O emissons after landspreading of slurry as influenced by application technique and dry matter-reducton. I. NH 3 emissions. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 160, p VERA, (2009). Test Protocol for Measurement of Gaseous Emissions from Land Applied Manure. Testprotokol fra VERA-sekretariatet. Weslien, P.; Klemedtsson, L.; Svensson, L.; Galle, B.; Kasimir-Klemedtsson, Å. & Gustafsson, A. (1998). Nitrogen losses following application of pig slurry to arable land. Soil Use and Management, 14, Wulf, S.; Maeting, M. & Clemens, J. (2002). Application technique and slurry co-fermentation effects on ammonia, nitrous oxide, and methane emissions after spreading: I. Ammonia volatilization. Journal of Environmental Quality 31, p Effekten af nedfældning 17

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

REFERAT. Godkendelse af referat fra styregruppemøde 10, herunder gennemgang af aftalte aktiviteter. Opdatering af dagsorden for dette møde

REFERAT. Godkendelse af referat fra styregruppemøde 10, herunder gennemgang af aftalte aktiviteter. Opdatering af dagsorden for dette møde REFERAT Styregruppemøde nummer 11 DANETV Onsdag 19. maj 2010, 10.00 15.00 AgroTech, Agro Food Park 15, 8200 Århus N Udarbejdet af: Mette Tjener Andersson, DHI Deltagere Arne Grønkjær Hansen (AGH), TI Thorkild

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning

Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning Ingrid K. Thomsen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Sven G. Sommer, Afd. for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

både fødevare og bioenergi

både fødevare og bioenergi Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: commons.wikimedia.org Sprøjtespor kan fungere som transportveje for vand, der afstrømmer på markoverfl aden. Vandet

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter Henrik Wenzel, Lorie Hamelin, Julie H. Hansen, Peter S. Hansen og Voicu T. Muica Syddansk Universitet Græs til biogas seminar:

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Side 1 Forord Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning er udarbejdet

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

TEST AF LEVELTEC ONLINE OVERVÅGNING AF GYLLEBEHOLDERE

TEST AF LEVELTEC ONLINE OVERVÅGNING AF GYLLEBEHOLDERE TEST AF LEVELTEC ONLINE OVERVÅGNING AF GYLLEBEHOLDERE AF SØREN G. RASMUSSEN OG THORKILD Q. FRANDSEN, AGROTECH APRIL 2012 Test af LevelTec Online overvågning af gyllebeholdere Af Søren G. Rasmussen og Thorkild

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget university of copenhagen Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Dubgaard, Alex; Laugesen, Frederik Møller; Ståhl, Lisa; Bang, Julie Rose; Schou,

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner

Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner Jørgen E. Olesen, Steen Gyldenkærne, Søren O. Petersen, Mette Hjorth Mikkelsen, Brian H. Jacobsen, Lars Vesterdal, Anne Mette K. Jørgensen, Bent

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere