Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT"

Transkript

1 Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014

2 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech

3 INDHOLD 1. Indledning og baggrund Ammoniakfordampning Nedfældningsdybde Emission af lugt Vurdering i forhold til VERA-protokol Konklusion Referencer Effekten af nedfældning 3

4 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Miljøstyrelsen vil revidere Teknologilisten, og i den forbindelse ønsker styrelsen en analyse af den eksisterende dokumentation for udbringning af husdyrgødning ved nedfældning på sort jord (ubevokset jord) og på fodergræs. Denne rapport giver et review af dansk og international litteratur om den miljømæssige effekt af at anvende nedfældning af gylle. Effekten er afgrænset til at dække effekten på ammoniakfordampning og lugtgener målt i forhold til slangeudlægning. I Miljøstyrelsens Teknologilisten er anført den effekt, som man tillægger nedfældning af gylle i forhold til slangeudlægning. Effekterne er anført i tabel 1. Tabel 1. Teknologilistens effektvurdering af nedfældning af gylle i forhold til slangeudlæ g- ning. Anført som den procentvise reduktion af ammoniakfordampning og lugt ved nedfæl d- ning i forhold til slangeu dlægnin g. Reduktion af ammoniakfordampning Reduktion af lugtgener Nedfældning i græs >25 Ca. 25 Sortjordsnedfældning >85 >80 Effekterne er bl.a. vurderet i Teknologibladene: Nedfældning af gylle i græsmarker og Nedfældning af gylle i sort jord, som er udgivet af Miljøstyrelsen i Miljøministeriet, 2010a, 2010b). Miljøstyrelsen har bedt AgroTech om en opdateret vurdering af den videnskabelige dokumentation af miljøeffekten af nedfældning. Vurderingen er baseret på en grundig gennemgang af dansk og international litteratur. 2. AMMONIAKFORDAMPNING Der har gennem de seneste ca. 20 år været meget fokus på at reducere ammoniakfordampningen fra landbruget. Udbringning af gylle kan give anledning til en betydelig ammoniakfordampning, og derfor har der været fokus på at udvikle ammoniakreducerende teknologier. Nedfældning af gylle har længe været anerkendt som teknologi til at reducere fordampningen, bl.a. på baggrund af en lang række udviklings- og dokumentationsstudier. De fleste af disse studier er gennemført i nordvest Europa. Studierne er gennemført over et meget bredt spekter af specifikke teknologier, afgrøder, gylletyper, gylledoseringer, nedfældningsdybder, vejrforhold mv., som alle påvirker ammoniakfordampningen. I tabel 2 og 3 er der vist en række studier, som viser den ammoniakreducerende effekt af forskellige nedfældningsteknologier samt den betydelige variation i forsøgsforhold og miljøeffekt. Effekten af nedfældning 4

5 Det må antages, at den relative fordampning ved nedfældning i forhold til slangeudlægning varierer mindre end den absolutte fordampning. I tabel 2 og 3 er derfor kun anført den relative effekt på ammoniakfordampningen. I tabellerne indgår de faktorer, som kan påvirke fordampningen i almindelighed og den relative fordampning i særdeleshed. Den væsentligste grund til, at nedfældning reducerer fordampningen i forhold til slangeudlægning er, at gyllen helt eller delvist kommer bort fra jordoverfladen. Derved reduceres eksponeringen af gyllen mod atmosfæren, og potentialet for fordampning falder. I figur 1 er det skitseret, hvordan gyllen eksponeres mod atmosfæren efter udbringning med forskellige udbringningsmetoder. Figur 1. Skematisk beskrivelse af forskellige teknologier til udbringning af gylle. Beskrive l- sen viser bl.a. eksponerin ge n af gylle mod atmosfæren. Jo større eksponering, jo større ammoniakfordampn ing. Den eksponerede overflade ved nedfældning er afhængig af flere forhold, og jo bedre gyllen kan være i rillen, jo mindre bliver eksponeringen. Overløb af gylle vil således øge eksponeringen og reducere effekten af nedfældningen. Især tre forhold har betydning for mængden af overløb: Nedfælderrillens dybde (volumen), afstand mellem nedfælderskær og den doserede gyllemængde. I tabel 2 er refereret forsøg i voksende afgrøder, hvor der er udført et betydeligt antal undersøgelser i såvel Danmark som udlandet. De refererede artikler er sorteret i den rækkefølge, som giver størst relevans for vurderingen af effekten af nedfældning af gylle til græs i forhold til slangeudlægning under danske forhold. Det vil sige, at danske undersøgelser med skiveskærsnedfældet kvæggylle til græs, hvor der er direkte sammenlignet med slangeudlægning, er prioriteret øverst og indgår med størst vægt i den samlede vurdering. Effekten af nedfældning 5

6 I tabel 3 er refereret forsøg på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). I Danmark foregår sortjordsnedfældning normalt ved, at en kraftig stubharve monteres i gyllevognens trepunktsophæng. Bag hver harvetand er monteret et gylleudløb, som placerer gyllen i cm dybde. I forhold til skiveskærsnedfældning i afgrøder er tandnedfældning i afgrøder ikke særlig udbredt, og der findes kun relativt få undersøgelser af effekten. Det er således ikke lykkes at finde danske undersøgelser, som belyser effekten. Effekten af nedfældning på ubevoksede arealer i forhold til slangeudlægning afhænger af, om, og i givet fald hvor hurtigt, den slangeudlagte gylle i referencesituationen er blevet nedmuldet efter udbringning. Derfor er der, hvor muligt i tabel 3 anført, hvor, hvordan og hvor hurtigt gyllen er nedmuldet efter udbringningen. Effekten af nedfældning 6

7 Tabel 2. Ammoniakreduktion ved nedfældning i græs og hvede. Reduktionen i ammoniakfordampning er anført som den procentvise r eduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nog le af undersøgelserne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERAtest? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Vinterhvede Kvæggylle Svinegylle Skiveskær Skiveskær 5-6 cm 5-6 cm ) 5) Nyord, 2012 (ikke publiceret) Danmark Tyskland Græs Græs Kvæggylle Kvæggylle 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 1) 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 2) 3-4 cm 3-4 cm Nyord, 2012 (ikke publiceret) Tyskland Græs Kvæggylle 38, 28, 28 2) Skiveskær (2011) 5-6 cm 25 Hansen et al., 2003 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær Skiveskær 2,5-3,2 cm 6,9 cm ca. 20 ca. 75 Smith et al., 2000 England Græs Kvæggylle 30 Skiveskær 5 cm 32 (vinter) Skiveskær 5 cm 18 (sommer) Rubæk et al Danmark Græs Græs Kvæggylle Afgasset gylle Skiveskær Skiveskær 5 cm 5 cm Rodhe & Etana, 2005 Sverige Græs Kvæggylle 25 Skiveskær Skiveskær 2,1 cm 4,5 cm 4 48 Misselbrook et al., 2002 England Græs Kvæggylle? Skiveskær? 63 Wulf et al Tyskland Græs Kvæggylle 30 Tand 10 cm 56 Vandré et al., 1997 Tyskland Vinterhvede Kvæggylle 20 Skiveskær? ca. 44 Misselbrook et al., 1996 England Græs Kvæggylle ca. 33 Tand 6 cm 37 (forår) 3) 79 (sommer) 3) Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland Græs Kvæggylle 12-25? 5 cm 84 Nyord et al., 2012 Danmark Vinter-hvede Svinegylle Tand (2007) Skiveskær (2009) cm 5-6 cm Huijsmans et al., 1997 Holland Græs Kvæggylle Skiveskær eller tand 5 cm 54 4) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 84 1) Til he nholdsvis 1., 2. og 3. slæt i forsøg 1 er der kun tilde lt gylle til 2. og 3. slæt. 2) Til he nholdsvis 2., 3. og 4. slæt. 3) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 4) Redu ktion i forhold til slæbesko. 5) Nedfældn ing in dgik som referen ce til forsu rin g i e n V ERA -te st. Metoden følger de rfor VE RA-protokollen for u dbrin gn in gste knologi. Effekten af nedfældning 7

8 Tabel 3. Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). Reduktionen i ammonia kfordampning er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til sla ngeudlægning. Kilde Land Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Nedmuldning efter slangeudlægning Reduktion, procent VERAtest? Wulf et al Tyskland Kvæggylle 30 Tand 10 cm 5 cm, straks 62 Huijsmann et al Holland Svinegylle 25 Tand cm Ingen 97 Balsari et al., 2005 Italien Kvæggylle 26 Tand 15 cm 5-10 cm, straks 84 Hansen et al., 2008 (review baseret på ALFAM) - Kvæggylle og svinegylle Ingen Nedharv., 6 timer Misselbrook et al., 2002 England Kvæggylle? Skiveskær?? 41 1) Moseley et al., 1998 England Svinegylle 50 Tand 5-6 cm Ingen 88 Thompson et al., 1987 England Kvæggylle 80 Tand 35 cm Ingen 94 Weslien et al., 1998 Sverige Svinegylle Ca. 30?, men dækket med jord 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 6 cm Harvning 6 cm, straks 94 Effekten af nedfældning 8

9 Der er meget stor variation i effekten af nedfældning i de refererede undersøgelser på bevoksede arealer. Forskellene kan skyldes forskelle i afgrøder, gylletyper, nedfældertype og udbragt mængde gylle pr. meter nedfælderrille. Hvis man alene betragter de 13 undersøgelser, hvor skiveskærsnedfældning af kvæggylle i græs har været sammenlignet med slangeudlagt kvæggylle, finder man, at nedfældning i gennemsnit har reduceret ammoniakfordampningen med 44 %. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på 4,5 cm. Der er fundet fem undersøgelser, hvor effekten af sortjordsnedfældning med en nedfældertand er sammenlignet med slangeudlægning. I gennemsnit af de fem undersøgelser har reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlagt gylle været på 83 %, og den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på knap 16 cm. Nedmuldningsmetode og -tid for den slangeudlagte gylle varierer dog mellem de tre undersøgelser. Hansen et al., (2008) evaluerede effekten af sortjordsnedfældning ud fra den empiriske ammoniakfordampningsmodel, ALFAM. Vurderingen skete dels i forhold til ikke nedmuldet slangeudlagt gylle og slangeudlagt gylle, som blev nedharvet efter 6 timer. Det blev vurderet, at sortjordsnedfældning reducerer ammoniakfordampningen med 95 og 83 % i forhold til henholdsvis ikke nedmuldet og nedharvet gylle Nedfældningsdybde Som nævnt i indledningen afhænger effekten af nedfældning af, hvor meget gyllen eksponeres mod atmosfæren. Eksponeringen afhænger primært af, hvor dybt gyllen nedfældes i jorden. Figur 2 viser effekten af nedfældningen som funktion af nedfældningsdybden. Effekten er plottet på tværs af afgrøder, gylletyper, gylledoseringer og nedfældertyper i tabel 2 og 3. Figur 2. Illustration af ne dfældnin gsdybden s betydnin g for e ffekten af ne dfæld - ningen i forhold til slange udlægnin g. Jo dybere ne dfældn ing, jo be dre e ffe kt. Effekte n er plottet på tværs af afgrøder, gylletype r, gylledoserin ger og ne d - fældertyper. Data fra tabel 2 og 3. Hvor ne dfældn ingsdybden er an givet som et in terval, er der an ven dt intervalmidtpunkt i grafen. Effekten af nedfældning 9

10 Det er kendetegnende, at effekten af nedfældning har været meget høj, hvor nedfældningsdybden har været høj (sortjordsnedfældning), og mere beskeden, hvis nedfældningsdybden var lav (nedfældning i græs). Ved en nedfældningsdybde på 15 cm på sort jord vil reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlægning være på ca. 85 %. I langt de fleste undersøgelser har nedfældningsdybden i græs været på 5-7 cm. Inden for dette interval har ammoniakfordampningen efter nedfældning været på ca % i forhold til slangeudlægning. Denne variation kan bl.a. skyldes forskellig gylledosering, gyllemængde pr. meter nedfælderrille, afgrødedække, nedfældertype, vejrforhold efter udbringning mv. I praksis ses det ofte, at nedfældningen ikke sker så dybt, som det er sket i forsøgene. Det skyldes bl.a., at arbejdsbredden i praksis normalt er langt større (8-12 meter) end i forsøgene, hvor der anvendes forsøgsnedfældere (2-3 meter). De brede nedfældere, der benyttes i praksis, har mange nedfælderskær, hvorfor det kan være vanskeligt at presse de mange skær i jorden (især i de yderste sektioner af nedfælderbommen), men dybden afhænger også af bl.a. jordens ler- og vandindhold samt porøsitet. Der findes kun få undersøgelser af hvilken nedfældningsdybde, der benyttes i praksis. Bastholm et al., (2003) lavede en FarmTest, hvor brugererfaringer i forbindelse med nedfældning af kvæggylle i græs blev opsamlet. I testen blev der bl.a. målt den reelle nedfældningsdybde ved otte kommercielle udbringninger med skiveskær hos praktiske landmænd. I gennemsnit var nedfældningsdybden 4,2 cm varierende fra 2 til 7 cm. I undersøgelsen af Hansen et al. (2003) blev nedfældningsdybden målt ved seks forskellige nedfældninger med kommercielle gyllevogne med skiveskær i en græsmark på lerjord. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde var på 3,5 cm. 3. EMISSION AF LUGT Ammoniak kan måles rimelig sikkert i forsøg, fordi der kun er tale om ét kemisk stof, som kan detekteres med kemiske målinger. Måling af lugt er derimod langt mere problematisk, fordi lugt er en subjektiv sansning af et meget stort antal kemiske stoffer i kombination. Målingen kan ikke ske analytisk med et måleinstrument, men skal ske af et menneskeligt lugtpanel, som med næsen afgør, hvor kraftig en lugt er (olfaktometri). I praksis udtages en luftprøve med lugtstofferne i en pose, som sendes til analyse ved lugtpanelet. Lugtemissionen opgøres normalt som lugtenheder, hvor antallet af lugtenheder svarer til det antal gange en lugtprøve skal fortyndes, før netop 50 % af paneldeltagerne kan lugte prøverne. Olfaktometri er en relativ usikker målemetode behæftet med en række usikkerhedsfaktorer: Prøvetagningen er usikker Lugtstoffer tabes i poserne under transport Lugtstoffer tabes i fortyndingssystemet på laboratoriet I tiden efter udbringning ændrer emissionen af lugtstoffer sig hurtigt Analysen er dyr, og derfor gennemføres undersøgelser med et lavt antal gentagelser Stor tilfældig variation, fx stor variation mellem laboratorier. De refererede undersøgelser i tabel 4 er derfor typisk kendetegnet ved meget store usikkerheder. Effekten af nedfældning 10

11 I en del af undersøgelserne er de olfaktometriske målinger supplereret med kemiske målinger af enkeltstoffer, som bidrager til lugtoplevelsen. Disse målinger er mere præcise end olfaktometri, men til gengæld er det ikke umiddelbart muligt at relativere en eventuel reduktion af én eller flere lugtstoffer til en tilsvarende reduktion af lugtoplevelsen. Derfor er disse resultater ikke inddraget i tabel 4. De fleste undersøgelser af lugtreduktion ved hjælp af nedfældning er foretaget med svinegylle i vintersæd. Sandsynligvis ud fra den betragtning, at udbringning af svinegylle til vintersæd i foråret giver anledning til store lugtgener, og disse udbringninger resulterer i en række klagersager hvert forår. I gennemsnit af de 15 refererede undersøgelser i tabel 4 er der målt en reduktion af lugtemissionen ved nedfældning på 55 % på tværs af afgrøder, nedfældningsmetoder, -dybder mv. I gennemsnit af de ni af undersøgelserne, der er foretaget med skiveskær (som danner en V-formet åben nedfælderrille), er der fundet en reduktion på 45 %. I gennemsnit af de otte undersøgelser, der er foretaget med en tandnedfælder (mere eller mindre lukket rille), er der fundet en reduktion på 67 %. På sort jord er det muligt at foretage en meget effektiv nedfældning med en kraftig harvetand, hvor nedfælderrillen altid lukkes over gyllen. Reduktionen er derfor antageligvis større end de gennemsnitlige 67 %, som er gennemsnittet ved nedfældning med tand i tabel 4. Effekten af nedfældning 11

12 Tabel 4. Reduktionen i lugtgenerne er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nogle af undersøge l- serne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERA-test? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær 5-6 cm (2. juni) 5-6 cm (15. juni) Ca. 66 Ca. 52 2) 2) Bang, 2005 Danmark Vinterhvede Svinegylle 25 Skiveskær, Hatting? Ca. 42 Hansen et al., 2010 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Skiveskær, 2008 Skiveskær, 2009? Nyord & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Tand Tand m. vingeskær 12 cm 8 cm Ca Domino & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle? Tand Skær?? Ca. 67 Ca. 63 Feilberg et al., 2011 Danmark Vinterhvede Svinegylle Tand, 2007 Skiveskær, 2009 Tand m. vingeskær, 2009??? Moseley et. al., 1998 England Vårhvede Svinegylle 50 Åben rille Lukket rille 5-6 cm 5-6 cm Ca. 10 1) Ca. 60 1) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 7 Hanna et al., 2000 USA Stubjord Svinegylle 47 Tand m. vingeskær 13 cm (majsstub) 13 cm (soyastub) 82 *) 74 *) 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dnin g. 2) Nedfældnin g indgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Effekten af nedfældning 12

13 4. VURDERING I FORHOLD TIL VERA-PROTOKOL De refererede undersøgelser er gennemført i en række forsknings- og udviklingsprojekter. Omfang og metode varierer derfor i betydelig grad. I tabel 5 er det beskrevet, hvorvidt de enkelte undersøgelser er gennemført efter en metode, der svarer til VERAprotokollen (VERA, 2009), eller hvad der i modsat fald mangler, for at metoden vil svare til protokollen. Flere af undersøgelserne lever fuldt op til forskrifterne i VERA-protokollen. Nyord et al. (2010) er dog den eneste af undersøgelserne, som er indgået i en egentlig VERA-test, idet nedfældning indgik som reference til forsuring. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 5 i højre kolonne i tabel 5. Andre undersøgelser vurderes til at følge protokollen på de væsentligste punkter. I en række nyere undersøgelser foretaget af Nyord (2012) er der imidlertid valgt en anden og nyere målemetode end beskrevet i protokollen. Det vurderes, at denne nye metode er lige så nøjagtig og pålidelig som den i protokollen beskrevne. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 4 i tabel 5. Det bør i øvrigt overvejes, om protokollen bør tilføjes den nye metode. I flere undersøgelser er prøvetagning foretaget ved hjælp af vindtunneler. Denne målemetode adskiller sig markant fra protokollens forskrifter. Vindtunneler dækker jordoverfladen og skaber et kunstigt mikroklima over gylleoverfladen. Denne klimaændring påvirker ammoniakfordampningen. Dertil kommer, at overfladerne i vindtunnellen adsorberer en vis mængde af den fordampede ammoniak, som så ikke vil indgå i den målte fordampning. Derfor vil den absolutte ammoniakfordampning være relativ usikkert bestemt. Den relative forskel i ammoniakfordampning mellem fx slangeudlægning og nedfældning vil dog være mere sikkert bestemt, da fejlkilderne har nogenlunde samme effekt for begge teknologier. I flere af undersøgelserne mangler enkelte registreringer af fx jordbund, afgrøde eller ikke anført resultater af en gødningsanalyse. Disse mangler anses for værende af mindre betydning i forhold til at kunne leve op til VERA-protokollens forskrifter. Effekten af nedfældning 13

14 Tabel 5. Vurdering af de refererede undersøgelser i forhold til VERA -protokollen. Kilde Land VERAtest? Parcelstørrelse Antal gentagelser Overholdte krav i forhold til VERA Sampling OK To årstider Måleperiode OK Gødningsanalyse Afgrøde beskrevet Jordtype beskrevet Ammoniak, afgrøder Nyord et al., 2010 Danmark 4) 5 Nyord, 2012 (upublicerede data) Danmark Tyskland 4 4 Nyord, 2012 (upublicerede data) Tyskland 4 Hansen et al., 2003 Danmark 4 Smith et al., 2000 England 3 Rubæk et al Danmark 3 Rodhe & Etana, 2005 Sverige 3 Misselbrook et al., 2002 England 5 Wulf et al Tyskland 3 Vandré et al., 1997 Tyskland 3 Misselbrook et al., 1996 England 3 Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland 2 Huijsmans & Schils, 2010 (review) 2) Holland Nyord et al., 2012 (2007) Nyord et al., 2012 (2009) Danmark 3 3 Huijsmans et al., 1997 Holland 5 Pahl et al., 2001 England 2 Ammoniak, sort jord Wulf et al Tyskland 3 Huijsmann et al Holland 5 Balsari et al., 2005 Italien 2 Hansen et al., 2008 (review) 2) Misselbrook et al., 2002 England 5 Lugtemission Nyord et al., 2010 Danmark Ja 3) 5 Bang, 2005 Danmark 4 Hansen et al., 2010 Danmark 3) 5 Nyord & Hansen, 2008 Danmark 5 Domino & Hansen, 2008 Danmark 3 Feilberg et al., 2011 Danmark 4 Moseley et. al., 1998 England 3) 4 Pahl et al., 2001 England 2 Hanna et al., 2000 USA 4 1) Be dømme lse af VE RA -niveau. 5=Leve r fu ldt op til kravene i VE RA -protokolloen. 1=Helt utilstrækkelig metode, og bør ikke tillægges værdi. 2) Revie w be dømme s ikke, da de dækker man ge forske llige me toder. 3) Målt e fter ca. 10 minutte r e fter udbringn ing, hvor protokollen fore skriver 20 minu tter. 4) Nedfældnin g in dgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Karakter, 1-5 1) Effekten af nedfældning 14

15 5. KONKLUSION Størrelsen af den reduktion på ammoniakfordampning og lugtemission, som kan opnås ved nedfældning af gylle, er bl.a. meget afhængig af, i hvor stor en grad redfældning reducerer kontakten mellem gylle og atmosfæren. Derfor ses der en vis korrelation mellem nedfældningsdybden og reduktionen. I praksis er nedfældningsdybden i græs formentlig lidt mindre end i forsøg (især på tør lerjord, som dog ikke er fremherskende for græsdyrkning i Danmark), og i praksis kan man formentlig opnå en lidt lavere reduktion, end det ses i gennemsnittet af forsøgene. Ved en nedfældningsdybde på 4-5 cm ses viser figur 2, at reduktionen i ammoniakfordampning i de refererede forsøg har været mellem ca. 20 og 85 %. Der er refereret 13 forsøg med nedfældning af kvæggylle til græs, og i gennemsnit har nedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 44 % (standardafvigelse på 26 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for nedfældning i græs (25 %) er lavere end, hvad der er målt i gennemsnit i de 13 forsøg. Der er refereret 9 forsøg med sortjordsnedfældning. I gennemsnit har sortjordsnedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 81 % (standardafvigelse på 17 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for sortjordsnedfældning (85 %) svarer nogenlunde til, hvad der er målt i gennemsnit i de ni forsøg. For lugtgener er reduktionen ved nedfældning meget usikkert bestemt. Reduktionen i lugtgener vurderes imidlertid til at være på nogenlunde samme niveau som reduktionen i ammoniakfordampning. En vurdering af de anvendte analysemetoder til måling af ammoniakfordampning i de refererede undersøgelser i forhold VERA-protokollen viser, at hovedparten af undersøgelserne er udført efter en metode, som enten følger protokollen eller har et niveau, som vurderes på højde med VERA-protokollen. Det vurderes derfor, at undersøgelserne samlet set har en kvalitet, som tillader en forsvarlig vurdering af effekten nedfældning i forhold til slangeudlægning. På trods af, at målingerne generelt er gennemført efter en høj standard, er der stor variation mellem undersøgelserne. Det vurderes, at denne variation hovedsageligt skyldes forskelle i vejrforhold, jordtyper, gylledoseringer, afgrødedække mv. En vurdering af metoderne til bestemmelse af lugtemission viser, at flere undersøgelser er gennemført efter VERA-protokollen eller metoder, som er tæt på samme niveau som VERA-protokollen. Imidlertid er metoden i protokollen forbundet med så store usikkerheder, at de målte reduktioner skal tolkes med stor forsigtighed. Effekten af nedfældning 15

16 6. REFERENCER Balsari, P.; Airaldi, G. & Gioelli, F. (2005). Improved recycling of livestock slurries on maize by means of a modular tanker and spreader. Bioresource Technology 96, p Bang, M. (2005). Lugt fra udbragt gylle I vinterhvede. FarmTest Maskiner og Planteavl nr. 40. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Bastholm, K.; Hansen, J.P.; Høy, J.J. & Birkmose, T.S. (2003). Gyllenedfældning i græs og vinterhvede. FarmTest nr. 5, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Domino, H.B. & Hansen, A.G. (2008). Ned med lugten ved gylleudbringning. Info - Plan og Miljø, Feilberg, A.; Nyord, T.; Hansen, M.N. & Lindholst, S. (2011). Chemical Evaluation of Odor Reduction by Soil Injection of Animal Manure. Journal of Environmental Quality, 40, Hanna, H.M.; Bundy, D.S.; Lorimor, J.C.; Mickelson, S.K.; Melvin, S.W. & Erbach, D.C. (2000). Manure incorporation equipment effects on odor, residue cover and crop yield. Applied Engineering in Agriculture 16, Hansen, M.N.; Nyord, T. & Birkmose, T.S. (2010). Injection of animal slurry to winter cereals - effects on crop yield and emissions of odour and ammonia. Proceeding from 14 th International Conference in Lisboa, Portugal. Hansen, M.N.; Sommer, S.G. & Madsen, N.P. (2003). Reduction of Ammonia Emission by Shallow Slurry Injection: Injection Efficiency and Additional Energy Demand. Journal of Environmental Quality 32, Hansen, M.N.; Sommer, S.G.; Hutchings, N.J. & Sørensen, P. (2008). Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF Husdyrbrug nr. 84. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Bussink, D.W. (1997). Reduction of ammonia emission by new slurry application techniques on grassland. Gaseous Nitrogen Emissions from Grassland, p Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Vermeulen, G.D (2003). Effect of application method, manure characteristics, weather and field conditions on ammonia volatilization from manure applied to arable land. Atmospheric Environment 37, p Miljøministeriet, 2010a. Nedfældning af gylle i græsmarker. Teknologiblad. Miljøministeriet, 2010b. Nedfældning af gylle i sort jord. Teknologiblad. Misselbrook, T.H.; Laws, J.A. & Pain, B.F. (1996). Surface application and shallow injection of cattle slurry on grassland: nitrogen losses, herbage yields and nitrogen recoveries. Grass and Forage Science 51, p Misselbrook, T.H.; Smith, K.A.; Johnson, R.A. & Pain, B.F. (2002). Slurry Application Techniques to reduce Ammonia Emissions: Results of some UK Field-scale Experiments. Biosystems Engineering, 81, p Moseley. P.J.; Misselbrook, T.H.; Pain, B.F.; Earl, R. & Godwin, R.J. (1998). The Effect of Injector Tine Design on Odour and Ammonia Emissions following Injection of Bio-solids into Arable Cropping. Journal of Engineering Research 71, p Effekten af nedfældning 16

17 Nyord, T.; Hansen, M.N. & Birkmose, T.S. (2012). Ammonia volatilisation and crop yield following land application of solid liquid separated, anaerobically digested, and soil injected animal slurry to winter wheat. Agriculture, Ecosystems and Environment 160, p Nyord, T.; Petersen, S.O.; Hansen, M.N.; Liu, D. & Adamsen, A.P. (2010). Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslanger, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer. Notat om SyreN-projekt. Aarhus Universitet. Nyord, T. & Hansen, M.N. (2008). Soil injection of animal slurry to growing cereals - effect on odour emission, drought requirement and yield. Proceeding from 13 th International Conference in Albena, Bulgaria. Pahl, O.; Godwin, R.J.; Hann, M.J. & Waine, T.W. (2001). Cost-Effective Pollution Control by Shallow Injection of Pig Slurry into Growing Crops. Journal of Engineering Research 80, p Rodhe, L. & Etana, A. (2005). Performance of Slurry Injectors compared with Band Spreading on Three Swedish Soils with Ley. Biosystems Engineering 92, Rubæk, G.H.; Henriksen, K.; Petersen, J.; Rasmussen, B. & Sommer, S.G. (1996). Effects of application technique and anaerobic digestion on gaseous nitrogen loss from animal slurry applied to ryegrass (Lolium perenne). Journal og Agricultural Science, Cambridge 126, p Smith, K.A.; Jackson, D.R. Misselbrook, T.H.; Pain, B.F. & Johnson, R.A. (2000). Reduction of ammonia emission by slurry application techniques. Journal of Agricultural Engineering Research 77, Tompson, R.B.; Ryden, J.C. & Lockyer, D.R. (1987). Fate of nitrogen in cattle slurry following surface application or injection to grassland. Journal of Soil Science 38, Vandré, R.; Clemens, J.; Goldbach, H. & Kaupenjohann, M. (1997). NH 3 and N 2O emissons after landspreading of slurry as influenced by application technique and dry matter-reducton. I. NH 3 emissions. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 160, p VERA, (2009). Test Protocol for Measurement of Gaseous Emissions from Land Applied Manure. Testprotokol fra VERA-sekretariatet. Weslien, P.; Klemedtsson, L.; Svensson, L.; Galle, B.; Kasimir-Klemedtsson, Å. & Gustafsson, A. (1998). Nitrogen losses following application of pig slurry to arable land. Soil Use and Management, 14, Wulf, S.; Maeting, M. & Clemens, J. (2002). Application technique and slurry co-fermentation effects on ammonia, nitrous oxide, and methane emissions after spreading: I. Ammonia volatilization. Journal of Environmental Quality 31, p Effekten af nedfældning 17

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Resumé

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Landscentret, Planteproduktion har i samarbejde med AgroTech A/S undersøgt, hvor effektivt nedfældning af gylle i vintersæd kan begrænse lugtgenerne.

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Nedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport. Martin Nørregaard Hansen AgroTech

Nedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport. Martin Nørregaard Hansen AgroTech Nedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport Martin Nørregaard Hansen AgroTech Miljøprojekt Nr. 1345 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT

OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT OVERDÆKNING AF GYLLE Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN AGROTECH FEBRUAR 2014 Overdækning af gylle Redegørelse, opdatering og vurdering

Læs mere

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 40 2005. FarmTest. Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede

Maskiner og planteavl nr. 40 2005. FarmTest. Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Maskiner og planteavl nr. 4 25 FarmTest Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Måling af lugt med olfaktometri, MIMS og ATD-GCMS Af Morten Bang, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,

Læs mere

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med

Læs mere

Gyllenedfældning i græs og vinterhvede

Gyllenedfældning i græs og vinterhvede FarmTest - Planteavl nr. 5-2003 Gyllenedfældning i græs og vinterhvede Brugererfaringer og kvantificering af køreskader ved nedfældning af gylle i græs og vinterhvede Gyllenedfældning i græs og vinterhvede

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Nedfældning af gylle i sort jord

Nedfældning af gylle i sort jord Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i sort jord Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Notat om SyreN-projekt

Notat om SyreN-projekt Notat om SyreN-projekt Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslange, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer Af Tavs Nyord, Anders Peter Adamsen og Dezhao

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere Maskiner og planteavl nr. 107 2009 FarmTest Pålideligheden af gylleflowmålere Titel: Pålideligheden af gylleflowmålere Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Review: Torkild S. Birkmose og

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

SAMSON AGRO SD TALLERKEN-GYLLENEDFÆLDER - VERDENS BEDSTE - growing together SAMSON AGRO A/S SD 1 Ægte gyllenedfælder med dokumenteret effekt SAMSON AGRO tilbyder nu en tallerkennedfælder, SD (Soil Disc)

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Klima- og miljøteknologier i fremtidens fødevareproduktion

Klima- og miljøteknologier i fremtidens fødevareproduktion " Klima- og miljøteknologier i fremtidens fødevareproduktion Udarbejdet af: Peter Kai, seniorkonsulent, cand.agro, Agrotech Anders Iversen, seniorkonsulent, cand.scient. mikrobiologi, Agrotech 10. december

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse

den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse INDHOLD Husdyrgødning er et vigtigt gødningsprodukt 4 Indhold af næringsstoffer Hvad er gødningen værd? Udnyttelsen af kvælstof varierer meget Udbringningsmetode

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Forside Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Udvikling af metode samt måling af lugt og ammoniaktab fra gylle Laboratorie test af ozon og gylleadditiver Af Morten Bang og Arne Grønkjær Hansen, Dansk

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 9. februar 2006 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere