Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT
|
|
- Holger Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014
2 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech
3 INDHOLD 1. Indledning og baggrund Ammoniakfordampning Nedfældningsdybde Emission af lugt Vurdering i forhold til VERA-protokol Konklusion Referencer Effekten af nedfældning 3
4 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Miljøstyrelsen vil revidere Teknologilisten, og i den forbindelse ønsker styrelsen en analyse af den eksisterende dokumentation for udbringning af husdyrgødning ved nedfældning på sort jord (ubevokset jord) og på fodergræs. Denne rapport giver et review af dansk og international litteratur om den miljømæssige effekt af at anvende nedfældning af gylle. Effekten er afgrænset til at dække effekten på ammoniakfordampning og lugtgener målt i forhold til slangeudlægning. I Miljøstyrelsens Teknologilisten er anført den effekt, som man tillægger nedfældning af gylle i forhold til slangeudlægning. Effekterne er anført i tabel 1. Tabel 1. Teknologilistens effektvurdering af nedfældning af gylle i forhold til slangeudlæ g- ning. Anført som den procentvise reduktion af ammoniakfordampning og lugt ved nedfæl d- ning i forhold til slangeu dlægnin g. Reduktion af ammoniakfordampning Reduktion af lugtgener Nedfældning i græs >25 Ca. 25 Sortjordsnedfældning >85 >80 Effekterne er bl.a. vurderet i Teknologibladene: Nedfældning af gylle i græsmarker og Nedfældning af gylle i sort jord, som er udgivet af Miljøstyrelsen i Miljøministeriet, 2010a, 2010b). Miljøstyrelsen har bedt AgroTech om en opdateret vurdering af den videnskabelige dokumentation af miljøeffekten af nedfældning. Vurderingen er baseret på en grundig gennemgang af dansk og international litteratur. 2. AMMONIAKFORDAMPNING Der har gennem de seneste ca. 20 år været meget fokus på at reducere ammoniakfordampningen fra landbruget. Udbringning af gylle kan give anledning til en betydelig ammoniakfordampning, og derfor har der været fokus på at udvikle ammoniakreducerende teknologier. Nedfældning af gylle har længe været anerkendt som teknologi til at reducere fordampningen, bl.a. på baggrund af en lang række udviklings- og dokumentationsstudier. De fleste af disse studier er gennemført i nordvest Europa. Studierne er gennemført over et meget bredt spekter af specifikke teknologier, afgrøder, gylletyper, gylledoseringer, nedfældningsdybder, vejrforhold mv., som alle påvirker ammoniakfordampningen. I tabel 2 og 3 er der vist en række studier, som viser den ammoniakreducerende effekt af forskellige nedfældningsteknologier samt den betydelige variation i forsøgsforhold og miljøeffekt. Effekten af nedfældning 4
5 Det må antages, at den relative fordampning ved nedfældning i forhold til slangeudlægning varierer mindre end den absolutte fordampning. I tabel 2 og 3 er derfor kun anført den relative effekt på ammoniakfordampningen. I tabellerne indgår de faktorer, som kan påvirke fordampningen i almindelighed og den relative fordampning i særdeleshed. Den væsentligste grund til, at nedfældning reducerer fordampningen i forhold til slangeudlægning er, at gyllen helt eller delvist kommer bort fra jordoverfladen. Derved reduceres eksponeringen af gyllen mod atmosfæren, og potentialet for fordampning falder. I figur 1 er det skitseret, hvordan gyllen eksponeres mod atmosfæren efter udbringning med forskellige udbringningsmetoder. Figur 1. Skematisk beskrivelse af forskellige teknologier til udbringning af gylle. Beskrive l- sen viser bl.a. eksponerin ge n af gylle mod atmosfæren. Jo større eksponering, jo større ammoniakfordampn ing. Den eksponerede overflade ved nedfældning er afhængig af flere forhold, og jo bedre gyllen kan være i rillen, jo mindre bliver eksponeringen. Overløb af gylle vil således øge eksponeringen og reducere effekten af nedfældningen. Især tre forhold har betydning for mængden af overløb: Nedfælderrillens dybde (volumen), afstand mellem nedfælderskær og den doserede gyllemængde. I tabel 2 er refereret forsøg i voksende afgrøder, hvor der er udført et betydeligt antal undersøgelser i såvel Danmark som udlandet. De refererede artikler er sorteret i den rækkefølge, som giver størst relevans for vurderingen af effekten af nedfældning af gylle til græs i forhold til slangeudlægning under danske forhold. Det vil sige, at danske undersøgelser med skiveskærsnedfældet kvæggylle til græs, hvor der er direkte sammenlignet med slangeudlægning, er prioriteret øverst og indgår med størst vægt i den samlede vurdering. Effekten af nedfældning 5
6 I tabel 3 er refereret forsøg på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). I Danmark foregår sortjordsnedfældning normalt ved, at en kraftig stubharve monteres i gyllevognens trepunktsophæng. Bag hver harvetand er monteret et gylleudløb, som placerer gyllen i cm dybde. I forhold til skiveskærsnedfældning i afgrøder er tandnedfældning i afgrøder ikke særlig udbredt, og der findes kun relativt få undersøgelser af effekten. Det er således ikke lykkes at finde danske undersøgelser, som belyser effekten. Effekten af nedfældning på ubevoksede arealer i forhold til slangeudlægning afhænger af, om, og i givet fald hvor hurtigt, den slangeudlagte gylle i referencesituationen er blevet nedmuldet efter udbringning. Derfor er der, hvor muligt i tabel 3 anført, hvor, hvordan og hvor hurtigt gyllen er nedmuldet efter udbringningen. Effekten af nedfældning 6
7 Tabel 2. Ammoniakreduktion ved nedfældning i græs og hvede. Reduktionen i ammoniakfordampning er anført som den procentvise r eduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nog le af undersøgelserne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERAtest? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Vinterhvede Kvæggylle Svinegylle Skiveskær Skiveskær 5-6 cm 5-6 cm ) 5) Nyord, 2012 (ikke publiceret) Danmark Tyskland Græs Græs Kvæggylle Kvæggylle 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 1) 47, 30, 20 1) Skiveskær (2012, fs 2) 3-4 cm 3-4 cm Nyord, 2012 (ikke publiceret) Tyskland Græs Kvæggylle 38, 28, 28 2) Skiveskær (2011) 5-6 cm 25 Hansen et al., 2003 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær Skiveskær 2,5-3,2 cm 6,9 cm ca. 20 ca. 75 Smith et al., 2000 England Græs Kvæggylle 30 Skiveskær 5 cm 32 (vinter) Skiveskær 5 cm 18 (sommer) Rubæk et al Danmark Græs Græs Kvæggylle Afgasset gylle Skiveskær Skiveskær 5 cm 5 cm Rodhe & Etana, 2005 Sverige Græs Kvæggylle 25 Skiveskær Skiveskær 2,1 cm 4,5 cm 4 48 Misselbrook et al., 2002 England Græs Kvæggylle? Skiveskær? 63 Wulf et al Tyskland Græs Kvæggylle 30 Tand 10 cm 56 Vandré et al., 1997 Tyskland Vinterhvede Kvæggylle 20 Skiveskær? ca. 44 Misselbrook et al., 1996 England Græs Kvæggylle ca. 33 Tand 6 cm 37 (forår) 3) 79 (sommer) 3) Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland Græs Kvæggylle 12-25? 5 cm 84 Nyord et al., 2012 Danmark Vinter-hvede Svinegylle Tand (2007) Skiveskær (2009) cm 5-6 cm Huijsmans et al., 1997 Holland Græs Kvæggylle Skiveskær eller tand 5 cm 54 4) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 84 1) Til he nholdsvis 1., 2. og 3. slæt i forsøg 1 er der kun tilde lt gylle til 2. og 3. slæt. 2) Til he nholdsvis 2., 3. og 4. slæt. 3) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 4) Redu ktion i forhold til slæbesko. 5) Nedfældn ing in dgik som referen ce til forsu rin g i e n V ERA -te st. Metoden følger de rfor VE RA-protokollen for u dbrin gn in gste knologi. Effekten af nedfældning 7
8 Tabel 3. Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning på ubevoksede arealer (sortjordsnedfældning). Reduktionen i ammonia kfordampning er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til sla ngeudlægning. Kilde Land Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Nedmuldning efter slangeudlægning Reduktion, procent VERAtest? Wulf et al Tyskland Kvæggylle 30 Tand 10 cm 5 cm, straks 62 Huijsmann et al Holland Svinegylle 25 Tand cm Ingen 97 Balsari et al., 2005 Italien Kvæggylle 26 Tand 15 cm 5-10 cm, straks 84 Hansen et al., 2008 (review baseret på ALFAM) - Kvæggylle og svinegylle Ingen Nedharv., 6 timer Misselbrook et al., 2002 England Kvæggylle? Skiveskær?? 41 1) Moseley et al., 1998 England Svinegylle 50 Tand 5-6 cm Ingen 88 Thompson et al., 1987 England Kvæggylle 80 Tand 35 cm Ingen 94 Weslien et al., 1998 Sverige Svinegylle Ca. 30?, men dækket med jord 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dn in g. 6 cm Harvning 6 cm, straks 94 Effekten af nedfældning 8
9 Der er meget stor variation i effekten af nedfældning i de refererede undersøgelser på bevoksede arealer. Forskellene kan skyldes forskelle i afgrøder, gylletyper, nedfældertype og udbragt mængde gylle pr. meter nedfælderrille. Hvis man alene betragter de 13 undersøgelser, hvor skiveskærsnedfældning af kvæggylle i græs har været sammenlignet med slangeudlagt kvæggylle, finder man, at nedfældning i gennemsnit har reduceret ammoniakfordampningen med 44 %. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på 4,5 cm. Der er fundet fem undersøgelser, hvor effekten af sortjordsnedfældning med en nedfældertand er sammenlignet med slangeudlægning. I gennemsnit af de fem undersøgelser har reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlagt gylle været på 83 %, og den gennemsnitlige nedfældningsdybde har været på knap 16 cm. Nedmuldningsmetode og -tid for den slangeudlagte gylle varierer dog mellem de tre undersøgelser. Hansen et al., (2008) evaluerede effekten af sortjordsnedfældning ud fra den empiriske ammoniakfordampningsmodel, ALFAM. Vurderingen skete dels i forhold til ikke nedmuldet slangeudlagt gylle og slangeudlagt gylle, som blev nedharvet efter 6 timer. Det blev vurderet, at sortjordsnedfældning reducerer ammoniakfordampningen med 95 og 83 % i forhold til henholdsvis ikke nedmuldet og nedharvet gylle Nedfældningsdybde Som nævnt i indledningen afhænger effekten af nedfældning af, hvor meget gyllen eksponeres mod atmosfæren. Eksponeringen afhænger primært af, hvor dybt gyllen nedfældes i jorden. Figur 2 viser effekten af nedfældningen som funktion af nedfældningsdybden. Effekten er plottet på tværs af afgrøder, gylletyper, gylledoseringer og nedfældertyper i tabel 2 og 3. Figur 2. Illustration af ne dfældnin gsdybden s betydnin g for e ffekten af ne dfæld - ningen i forhold til slange udlægnin g. Jo dybere ne dfældn ing, jo be dre e ffe kt. Effekte n er plottet på tværs af afgrøder, gylletype r, gylledoserin ger og ne d - fældertyper. Data fra tabel 2 og 3. Hvor ne dfældn ingsdybden er an givet som et in terval, er der an ven dt intervalmidtpunkt i grafen. Effekten af nedfældning 9
10 Det er kendetegnende, at effekten af nedfældning har været meget høj, hvor nedfældningsdybden har været høj (sortjordsnedfældning), og mere beskeden, hvis nedfældningsdybden var lav (nedfældning i græs). Ved en nedfældningsdybde på 15 cm på sort jord vil reduktionen i ammoniakfordampning i forhold til slangeudlægning være på ca. 85 %. I langt de fleste undersøgelser har nedfældningsdybden i græs været på 5-7 cm. Inden for dette interval har ammoniakfordampningen efter nedfældning været på ca % i forhold til slangeudlægning. Denne variation kan bl.a. skyldes forskellig gylledosering, gyllemængde pr. meter nedfælderrille, afgrødedække, nedfældertype, vejrforhold efter udbringning mv. I praksis ses det ofte, at nedfældningen ikke sker så dybt, som det er sket i forsøgene. Det skyldes bl.a., at arbejdsbredden i praksis normalt er langt større (8-12 meter) end i forsøgene, hvor der anvendes forsøgsnedfældere (2-3 meter). De brede nedfældere, der benyttes i praksis, har mange nedfælderskær, hvorfor det kan være vanskeligt at presse de mange skær i jorden (især i de yderste sektioner af nedfælderbommen), men dybden afhænger også af bl.a. jordens ler- og vandindhold samt porøsitet. Der findes kun få undersøgelser af hvilken nedfældningsdybde, der benyttes i praksis. Bastholm et al., (2003) lavede en FarmTest, hvor brugererfaringer i forbindelse med nedfældning af kvæggylle i græs blev opsamlet. I testen blev der bl.a. målt den reelle nedfældningsdybde ved otte kommercielle udbringninger med skiveskær hos praktiske landmænd. I gennemsnit var nedfældningsdybden 4,2 cm varierende fra 2 til 7 cm. I undersøgelsen af Hansen et al. (2003) blev nedfældningsdybden målt ved seks forskellige nedfældninger med kommercielle gyllevogne med skiveskær i en græsmark på lerjord. Den gennemsnitlige nedfældningsdybde var på 3,5 cm. 3. EMISSION AF LUGT Ammoniak kan måles rimelig sikkert i forsøg, fordi der kun er tale om ét kemisk stof, som kan detekteres med kemiske målinger. Måling af lugt er derimod langt mere problematisk, fordi lugt er en subjektiv sansning af et meget stort antal kemiske stoffer i kombination. Målingen kan ikke ske analytisk med et måleinstrument, men skal ske af et menneskeligt lugtpanel, som med næsen afgør, hvor kraftig en lugt er (olfaktometri). I praksis udtages en luftprøve med lugtstofferne i en pose, som sendes til analyse ved lugtpanelet. Lugtemissionen opgøres normalt som lugtenheder, hvor antallet af lugtenheder svarer til det antal gange en lugtprøve skal fortyndes, før netop 50 % af paneldeltagerne kan lugte prøverne. Olfaktometri er en relativ usikker målemetode behæftet med en række usikkerhedsfaktorer: Prøvetagningen er usikker Lugtstoffer tabes i poserne under transport Lugtstoffer tabes i fortyndingssystemet på laboratoriet I tiden efter udbringning ændrer emissionen af lugtstoffer sig hurtigt Analysen er dyr, og derfor gennemføres undersøgelser med et lavt antal gentagelser Stor tilfældig variation, fx stor variation mellem laboratorier. De refererede undersøgelser i tabel 4 er derfor typisk kendetegnet ved meget store usikkerheder. Effekten af nedfældning 10
11 I en del af undersøgelserne er de olfaktometriske målinger supplereret med kemiske målinger af enkeltstoffer, som bidrager til lugtoplevelsen. Disse målinger er mere præcise end olfaktometri, men til gengæld er det ikke umiddelbart muligt at relativere en eventuel reduktion af én eller flere lugtstoffer til en tilsvarende reduktion af lugtoplevelsen. Derfor er disse resultater ikke inddraget i tabel 4. De fleste undersøgelser af lugtreduktion ved hjælp af nedfældning er foretaget med svinegylle i vintersæd. Sandsynligvis ud fra den betragtning, at udbringning af svinegylle til vintersæd i foråret giver anledning til store lugtgener, og disse udbringninger resulterer i en række klagersager hvert forår. I gennemsnit af de 15 refererede undersøgelser i tabel 4 er der målt en reduktion af lugtemissionen ved nedfældning på 55 % på tværs af afgrøder, nedfældningsmetoder, -dybder mv. I gennemsnit af de ni af undersøgelserne, der er foretaget med skiveskær (som danner en V-formet åben nedfælderrille), er der fundet en reduktion på 45 %. I gennemsnit af de otte undersøgelser, der er foretaget med en tandnedfælder (mere eller mindre lukket rille), er der fundet en reduktion på 67 %. På sort jord er det muligt at foretage en meget effektiv nedfældning med en kraftig harvetand, hvor nedfælderrillen altid lukkes over gyllen. Reduktionen er derfor antageligvis større end de gennemsnitlige 67 %, som er gennemsnittet ved nedfældning med tand i tabel 4. Effekten af nedfældning 11
12 Tabel 4. Reduktionen i lugtgenerne er anført som den procentvise reduktion ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. I nogle af undersøge l- serne er reduktionen aflæst i grafer. I disse tilfælde er reduktionen markeret med ca.. Kilde Land Afgrøde Gylletype Gylledosering, ton pr. ha Nedfældertype Nedfældningsdybde, cm Reduktion, procent VERA-test? Nyord et al., 2010 Danmark Græs Kvæggylle Skiveskær 5-6 cm (2. juni) 5-6 cm (15. juni) Ca. 66 Ca. 52 2) 2) Bang, 2005 Danmark Vinterhvede Svinegylle 25 Skiveskær, Hatting? Ca. 42 Hansen et al., 2010 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Skiveskær, 2008 Skiveskær, 2009? Nyord & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle 30 Tand Tand m. vingeskær 12 cm 8 cm Ca Domino & Hansen, 2008 Danmark Vinterhvede Svinegylle? Tand Skær?? Ca. 67 Ca. 63 Feilberg et al., 2011 Danmark Vinterhvede Svinegylle Tand, 2007 Skiveskær, 2009 Tand m. vingeskær, 2009??? Moseley et. al., 1998 England Vårhvede Svinegylle 50 Åben rille Lukket rille 5-6 cm 5-6 cm Ca. 10 1) Ca. 60 1) Pahl et al., 2001 England Vinterhvede Svinegylle 50 Tand 5-7 cm 7 Hanna et al., 2000 USA Stubjord Svinegylle 47 Tand m. vingeskær 13 cm (majsstub) 13 cm (soyastub) 82 *) 74 *) 1) Redu ktion i forhold til bre dspre dnin g. 2) Nedfældnin g indgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Effekten af nedfældning 12
13 4. VURDERING I FORHOLD TIL VERA-PROTOKOL De refererede undersøgelser er gennemført i en række forsknings- og udviklingsprojekter. Omfang og metode varierer derfor i betydelig grad. I tabel 5 er det beskrevet, hvorvidt de enkelte undersøgelser er gennemført efter en metode, der svarer til VERAprotokollen (VERA, 2009), eller hvad der i modsat fald mangler, for at metoden vil svare til protokollen. Flere af undersøgelserne lever fuldt op til forskrifterne i VERA-protokollen. Nyord et al. (2010) er dog den eneste af undersøgelserne, som er indgået i en egentlig VERA-test, idet nedfældning indgik som reference til forsuring. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 5 i højre kolonne i tabel 5. Andre undersøgelser vurderes til at følge protokollen på de væsentligste punkter. I en række nyere undersøgelser foretaget af Nyord (2012) er der imidlertid valgt en anden og nyere målemetode end beskrevet i protokollen. Det vurderes, at denne nye metode er lige så nøjagtig og pålidelig som den i protokollen beskrevne. Disse undersøgelser er markeret med karakteren 4 i tabel 5. Det bør i øvrigt overvejes, om protokollen bør tilføjes den nye metode. I flere undersøgelser er prøvetagning foretaget ved hjælp af vindtunneler. Denne målemetode adskiller sig markant fra protokollens forskrifter. Vindtunneler dækker jordoverfladen og skaber et kunstigt mikroklima over gylleoverfladen. Denne klimaændring påvirker ammoniakfordampningen. Dertil kommer, at overfladerne i vindtunnellen adsorberer en vis mængde af den fordampede ammoniak, som så ikke vil indgå i den målte fordampning. Derfor vil den absolutte ammoniakfordampning være relativ usikkert bestemt. Den relative forskel i ammoniakfordampning mellem fx slangeudlægning og nedfældning vil dog være mere sikkert bestemt, da fejlkilderne har nogenlunde samme effekt for begge teknologier. I flere af undersøgelserne mangler enkelte registreringer af fx jordbund, afgrøde eller ikke anført resultater af en gødningsanalyse. Disse mangler anses for værende af mindre betydning i forhold til at kunne leve op til VERA-protokollens forskrifter. Effekten af nedfældning 13
14 Tabel 5. Vurdering af de refererede undersøgelser i forhold til VERA -protokollen. Kilde Land VERAtest? Parcelstørrelse Antal gentagelser Overholdte krav i forhold til VERA Sampling OK To årstider Måleperiode OK Gødningsanalyse Afgrøde beskrevet Jordtype beskrevet Ammoniak, afgrøder Nyord et al., 2010 Danmark 4) 5 Nyord, 2012 (upublicerede data) Danmark Tyskland 4 4 Nyord, 2012 (upublicerede data) Tyskland 4 Hansen et al., 2003 Danmark 4 Smith et al., 2000 England 3 Rubæk et al Danmark 3 Rodhe & Etana, 2005 Sverige 3 Misselbrook et al., 2002 England 5 Wulf et al Tyskland 3 Vandré et al., 1997 Tyskland 3 Misselbrook et al., 1996 England 3 Lorenz & Steffens, 1997 Tyskland 2 Huijsmans & Schils, 2010 (review) 2) Holland Nyord et al., 2012 (2007) Nyord et al., 2012 (2009) Danmark 3 3 Huijsmans et al., 1997 Holland 5 Pahl et al., 2001 England 2 Ammoniak, sort jord Wulf et al Tyskland 3 Huijsmann et al Holland 5 Balsari et al., 2005 Italien 2 Hansen et al., 2008 (review) 2) Misselbrook et al., 2002 England 5 Lugtemission Nyord et al., 2010 Danmark Ja 3) 5 Bang, 2005 Danmark 4 Hansen et al., 2010 Danmark 3) 5 Nyord & Hansen, 2008 Danmark 5 Domino & Hansen, 2008 Danmark 3 Feilberg et al., 2011 Danmark 4 Moseley et. al., 1998 England 3) 4 Pahl et al., 2001 England 2 Hanna et al., 2000 USA 4 1) Be dømme lse af VE RA -niveau. 5=Leve r fu ldt op til kravene i VE RA -protokolloen. 1=Helt utilstrækkelig metode, og bør ikke tillægges værdi. 2) Revie w be dømme s ikke, da de dækker man ge forske llige me toder. 3) Målt e fter ca. 10 minutte r e fter udbringn ing, hvor protokollen fore skriver 20 minu tter. 4) Nedfældnin g in dgik som referen ce til forsu ring i en VE RA -te st. Me toden følger derfor VE RA -protokolle n for udbringn ingste knologi. Karakter, 1-5 1) Effekten af nedfældning 14
15 5. KONKLUSION Størrelsen af den reduktion på ammoniakfordampning og lugtemission, som kan opnås ved nedfældning af gylle, er bl.a. meget afhængig af, i hvor stor en grad redfældning reducerer kontakten mellem gylle og atmosfæren. Derfor ses der en vis korrelation mellem nedfældningsdybden og reduktionen. I praksis er nedfældningsdybden i græs formentlig lidt mindre end i forsøg (især på tør lerjord, som dog ikke er fremherskende for græsdyrkning i Danmark), og i praksis kan man formentlig opnå en lidt lavere reduktion, end det ses i gennemsnittet af forsøgene. Ved en nedfældningsdybde på 4-5 cm ses viser figur 2, at reduktionen i ammoniakfordampning i de refererede forsøg har været mellem ca. 20 og 85 %. Der er refereret 13 forsøg med nedfældning af kvæggylle til græs, og i gennemsnit har nedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 44 % (standardafvigelse på 26 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for nedfældning i græs (25 %) er lavere end, hvad der er målt i gennemsnit i de 13 forsøg. Der er refereret 9 forsøg med sortjordsnedfældning. I gennemsnit har sortjordsnedfældning reduceret ammoniakfordampningen med 81 % (standardafvigelse på 17 %). Teknologilistens nuværende effektvurdering for sortjordsnedfældning (85 %) svarer nogenlunde til, hvad der er målt i gennemsnit i de ni forsøg. For lugtgener er reduktionen ved nedfældning meget usikkert bestemt. Reduktionen i lugtgener vurderes imidlertid til at være på nogenlunde samme niveau som reduktionen i ammoniakfordampning. En vurdering af de anvendte analysemetoder til måling af ammoniakfordampning i de refererede undersøgelser i forhold VERA-protokollen viser, at hovedparten af undersøgelserne er udført efter en metode, som enten følger protokollen eller har et niveau, som vurderes på højde med VERA-protokollen. Det vurderes derfor, at undersøgelserne samlet set har en kvalitet, som tillader en forsvarlig vurdering af effekten nedfældning i forhold til slangeudlægning. På trods af, at målingerne generelt er gennemført efter en høj standard, er der stor variation mellem undersøgelserne. Det vurderes, at denne variation hovedsageligt skyldes forskelle i vejrforhold, jordtyper, gylledoseringer, afgrødedække mv. En vurdering af metoderne til bestemmelse af lugtemission viser, at flere undersøgelser er gennemført efter VERA-protokollen eller metoder, som er tæt på samme niveau som VERA-protokollen. Imidlertid er metoden i protokollen forbundet med så store usikkerheder, at de målte reduktioner skal tolkes med stor forsigtighed. Effekten af nedfældning 15
16 6. REFERENCER Balsari, P.; Airaldi, G. & Gioelli, F. (2005). Improved recycling of livestock slurries on maize by means of a modular tanker and spreader. Bioresource Technology 96, p Bang, M. (2005). Lugt fra udbragt gylle I vinterhvede. FarmTest Maskiner og Planteavl nr. 40. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Bastholm, K.; Hansen, J.P.; Høy, J.J. & Birkmose, T.S. (2003). Gyllenedfældning i græs og vinterhvede. FarmTest nr. 5, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Domino, H.B. & Hansen, A.G. (2008). Ned med lugten ved gylleudbringning. Info - Plan og Miljø, Feilberg, A.; Nyord, T.; Hansen, M.N. & Lindholst, S. (2011). Chemical Evaluation of Odor Reduction by Soil Injection of Animal Manure. Journal of Environmental Quality, 40, Hanna, H.M.; Bundy, D.S.; Lorimor, J.C.; Mickelson, S.K.; Melvin, S.W. & Erbach, D.C. (2000). Manure incorporation equipment effects on odor, residue cover and crop yield. Applied Engineering in Agriculture 16, Hansen, M.N.; Nyord, T. & Birkmose, T.S. (2010). Injection of animal slurry to winter cereals - effects on crop yield and emissions of odour and ammonia. Proceeding from 14 th International Conference in Lisboa, Portugal. Hansen, M.N.; Sommer, S.G. & Madsen, N.P. (2003). Reduction of Ammonia Emission by Shallow Slurry Injection: Injection Efficiency and Additional Energy Demand. Journal of Environmental Quality 32, Hansen, M.N.; Sommer, S.G.; Hutchings, N.J. & Sørensen, P. (2008). Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF Husdyrbrug nr. 84. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Bussink, D.W. (1997). Reduction of ammonia emission by new slurry application techniques on grassland. Gaseous Nitrogen Emissions from Grassland, p Huijsmanns, J.F.M., Hol, J.M.G & Vermeulen, G.D (2003). Effect of application method, manure characteristics, weather and field conditions on ammonia volatilization from manure applied to arable land. Atmospheric Environment 37, p Miljøministeriet, 2010a. Nedfældning af gylle i græsmarker. Teknologiblad. Miljøministeriet, 2010b. Nedfældning af gylle i sort jord. Teknologiblad. Misselbrook, T.H.; Laws, J.A. & Pain, B.F. (1996). Surface application and shallow injection of cattle slurry on grassland: nitrogen losses, herbage yields and nitrogen recoveries. Grass and Forage Science 51, p Misselbrook, T.H.; Smith, K.A.; Johnson, R.A. & Pain, B.F. (2002). Slurry Application Techniques to reduce Ammonia Emissions: Results of some UK Field-scale Experiments. Biosystems Engineering, 81, p Moseley. P.J.; Misselbrook, T.H.; Pain, B.F.; Earl, R. & Godwin, R.J. (1998). The Effect of Injector Tine Design on Odour and Ammonia Emissions following Injection of Bio-solids into Arable Cropping. Journal of Engineering Research 71, p Effekten af nedfældning 16
17 Nyord, T.; Hansen, M.N. & Birkmose, T.S. (2012). Ammonia volatilisation and crop yield following land application of solid liquid separated, anaerobically digested, and soil injected animal slurry to winter wheat. Agriculture, Ecosystems and Environment 160, p Nyord, T.; Petersen, S.O.; Hansen, M.N.; Liu, D. & Adamsen, A.P. (2010). Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslanger, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer. Notat om SyreN-projekt. Aarhus Universitet. Nyord, T. & Hansen, M.N. (2008). Soil injection of animal slurry to growing cereals - effect on odour emission, drought requirement and yield. Proceeding from 13 th International Conference in Albena, Bulgaria. Pahl, O.; Godwin, R.J.; Hann, M.J. & Waine, T.W. (2001). Cost-Effective Pollution Control by Shallow Injection of Pig Slurry into Growing Crops. Journal of Engineering Research 80, p Rodhe, L. & Etana, A. (2005). Performance of Slurry Injectors compared with Band Spreading on Three Swedish Soils with Ley. Biosystems Engineering 92, Rubæk, G.H.; Henriksen, K.; Petersen, J.; Rasmussen, B. & Sommer, S.G. (1996). Effects of application technique and anaerobic digestion on gaseous nitrogen loss from animal slurry applied to ryegrass (Lolium perenne). Journal og Agricultural Science, Cambridge 126, p Smith, K.A.; Jackson, D.R. Misselbrook, T.H.; Pain, B.F. & Johnson, R.A. (2000). Reduction of ammonia emission by slurry application techniques. Journal of Agricultural Engineering Research 77, Tompson, R.B.; Ryden, J.C. & Lockyer, D.R. (1987). Fate of nitrogen in cattle slurry following surface application or injection to grassland. Journal of Soil Science 38, Vandré, R.; Clemens, J.; Goldbach, H. & Kaupenjohann, M. (1997). NH 3 and N 2O emissons after landspreading of slurry as influenced by application technique and dry matter-reducton. I. NH 3 emissions. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 160, p VERA, (2009). Test Protocol for Measurement of Gaseous Emissions from Land Applied Manure. Testprotokol fra VERA-sekretariatet. Weslien, P.; Klemedtsson, L.; Svensson, L.; Galle, B.; Kasimir-Klemedtsson, Å. & Gustafsson, A. (1998). Nitrogen losses following application of pig slurry to arable land. Soil Use and Management, 14, Wulf, S.; Maeting, M. & Clemens, J. (2002). Application technique and slurry co-fermentation effects on ammonia, nitrous oxide, and methane emissions after spreading: I. Ammonia volatilization. Journal of Environmental Quality 31, p Effekten af nedfældning 17
Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede
Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Sammendrag af resultater opnået i 2008 og 2009 Landscentret Planteproduktion har i samarbejde med AgroTech A/S undersøgt, hvor effektivt nedfældning
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereNedfældning af gylle i vinterafgrøder
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Resumé
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereSeminar om gylleudbringning
Seminar om gylleudbringning Bygholm Park Hotel 26 april 2004 Reducerer nedfældning lugt? Ved Arne Grønkjær Hansen Byggeri og Teknik Lugt fra Landbrug Ventilationsafkast fra stalde Gylletanke ved omrøring
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereNedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport. Martin Nørregaard Hansen AgroTech
Nedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport Martin Nørregaard Hansen AgroTech Miljøprojekt Nr. 1345 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereReduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede
Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede Landscentret, Planteproduktion har i samarbejde med AgroTech A/S undersøgt, hvor effektivt nedfældning af gylle i vintersæd kan begrænse lugtgenerne.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereOVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT
OVERDÆKNING AF GYLLE Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN AGROTECH FEBRUAR 2014 Overdækning af gylle Redegørelse, opdatering og vurdering
Læs mereEmissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af
Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 40 2005. FarmTest. Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede
Maskiner og planteavl nr. 4 25 FarmTest Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Måling af lugt med olfaktometri, MIMS og ATD-GCMS Af Morten Bang, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUdbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?
Læs mereBEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION
BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereGyllesæsonen nærmer sig.
Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder
Læs mereOverdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereGyllenedfældning i græs og vinterhvede
FarmTest - Planteavl nr. 5-2003 Gyllenedfældning i græs og vinterhvede Brugererfaringer og kvantificering af køreskader ved nedfældning af gylle i græs og vinterhvede Gyllenedfældning i græs og vinterhvede
Læs mereAktuelle sager om lugt
Aktuelle sager om lugt Af Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udbredelse af lugt Kilde: FarmTestrapport Bygninger nr 2, 2002 Flere klager over lugt Landbrug Større enheder Nye
Læs mereJordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?
Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereKemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning
Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereSeparering af gylle med skruepresse
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereSeparering af gylle med dekantercentrifuge
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereInternational erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)
International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning
Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereOverlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle
Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København
Læs mereSeparering af gylle med kemisk fældning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning
Læs mereNotat om SyreN-projekt
Notat om SyreN-projekt Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslange, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer Af Tavs Nyord, Anders Peter Adamsen og Dezhao
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereInden endelig levering var besvarelsen til kommentering hos MFVM. Der er ikke foretage ændringer i besvarelsen som følge heraf.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen Praktiske udfordringer ved et evt. krav om nedfældning/forsuring i alle afgrøder Landbrugsstyrelsen
Læs mereTestrapport. Harsø Tankforsuring
Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mere