Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012

Transkript

1 Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug Furesø, den 1. september En kort præsentation af projektet grundidé, formål. Bindinger ift. ansøgningen ministeriets krav Det overordnede formål med projektet er at etablere en fritidsvejledning i Furesø kommune målrettet udsatte børn og unge med henblik på at integrere dem i fritidsaktiviteter med andre børn og unge. Udover vejledning gives der også mulighed for at yde økonomisk støtte til den del af målgruppen, som har behov, herunder støtte til kontingent, transport, ture mm. Gennem Fritidspasordningen får den udsatte gruppe af børn mulighed for at indgå i sociale relationer og netværk, som kan styrke deres sociale kompetencer, og derved opnå en forøget livskvalitet. Målet med at etablere en Fritidsvejledning er at give udsatte børn og unge og deres familier vejledning og økonomisk støtte til at deltage i forskellige foreningsaktiviteter. Erfaringerne viser, at der kræves særlige metoder og indsatser for at dette kan lykkes. Et tæt og forpligtende samarbejde mellem vejlederne, skolerne og ikke mindst foreningerne er absolut nødvendigt, hvis Fritidsvejledningen skal kunne forankres som en fast del af Furesø Kommunes forebyggelsesstrategi. Den kommunale medfinansiering er stigende i 2013 og Furesø Kommune har forpligtet sig til i 2013 at finansiere ½ fuldtidsstilling, og i 2014 til én fuldtidsstilling. I foråret 2012 blev årsrapporten og regnskabet for 2011 godkendt af ministeriet. Ikke-forbrugte midler fra 2011 blev, grundet den sene projektstart, ligeledes godkendt til overførsel. For nuværende gennemføres en kvalitativ delevaluering, hvor samarbejdspartnere, familier og børn gennem interviews bliver adspurgt om deres erfaring med fritidsvejledningen. I redegørelsen er opsummeret disse foreløbige resultater i henhold til projektets konkrete målsætninger: 1. Samtlige børn og unge i klasse er blevet spurgt om deres fritidsvaner. Forespørgslen resulterede i en undersøgelse af 4005 børn og unges fritidsvaner fra klasse er gennemført. 2. Samlet set har projektet modtaget henvendelser på 129 børn og unge. 32 børn og unge er med Fritidsvejledningens hjælp nu aktive i foreninger, og af dem modtager 25 børn kontingentstøtte. 97 børn og unge er på vej eller ikke ude i fritidsaktivitet børn og unge er i afventestatus. Det dækker over børn, som vi arbejder med, men som ikke er ude i en forening endnu. Af de 63 er der 16 børn, hvor det er kontaktpersonen (læreren, pædagogen, socialrådgiver), som ikke er vendt tilbage efter 1. kontakt. Her har fritidsvejledningen rykket kontaktpersonerne minimum én gang. Øvrige afventeårsager kan være, at familierne ikke var klar pt. alligevel, at foreningen ikke havde sæson, eller at Fritidsforvaltningen ikke har fået tilbagemelding på, om familierne selv er kommet i gang

2 efter vejledning og forarbejde med foreninger er fundet sted børn er ikke længere aktive i Fritidsvejledningens regi. Det dækker over bl.a. børn, som er fraflyttet kommunen, børn fra andre kommuner (som derfor ikke kan modtage økonomisk støtte), børn som var for belastede for Fritidsvejledningen og børn, som allerede går til flere aktiviteter i forvejen. 5. Der er indtil videre påbegyndt gruppeaktiviteter i samarbejde med Familiehuset, Hareskov Skole, Solvangskolen og Stavnsholtskolen. Flere forventes påbegyndt i løbet af efteråret. 6. Der er etableret tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne på alle skolerne både i form af individuelle forløb med børn/unge og i form af fokus på specifikke grupper og problematikker. 7. Der er oprettet tværfagligt samarbejde med socialrådgiverne i Familierådgivningen med henblik på vejledning og støtte til familier med og uden foranstaltninger. 8. Der er i samarbejde med Furesø Idrætsråd modtaget støtte til en udstyrsbank, hvor de enkelte børn kan modtage støtte til rekvisitter. 9. Der er taget kontakt til foreningerne i kommunen gennem forskellige tiltag; Fritidsvejlederne har afholdt oplæg ved Furesøens Idrætsråds (FIR) nytårskur. Alle foreninger har været inviteret til fritidsvejledningens åbningsreception. Et generelt informationsmateriale vedr. fritidsvejledningen er lagt på FIRs hjemmeside, og FIR har informeret foreningerne om samarbejdet. Der er taget personlig kontakt til de foreninger, som FIR har nævnt som relevante foreninger for projektets målgruppe. Herudover er der taget personlig kontakt til de foreninger (ca ), som børnene og deres familier har vist interesse for at blive medlem af. Alle tiltag og formen er løbende drøftet og afstemt med FIR. Fritidsvejlederne har aflagt besøg hos Furesø Musikskole, Spejdernes Samråd og Billedskolen i Farum, som ikke er medlem af FIR. 10. Afholdelse af videnscaféer for instruktører og trænere vedrørende de særligt udsatte børn og unge. Indtil videre er der gennemført en i foråret, hvor temaet var ADHD-børns behov. Der er planlagt to frem til julen 2012, hvor et af temaerne er børn med autisme og deres behov. I redegørelsen beskrives disse udfordringer i fremtiden: 11. Samarbejdet med skolerne og FFO erne vedrørende rekruttering af de børn, som ligger i gråzonen og som ikke hører til den stærkt udsatte gruppe. I den kommende tid vil fritidsvejlederne sætte særligt fokus på samarbejdet med FFO erne, som hidtil kun har henvist få børn til fritidsvejlederne. 12. Samarbejdet med forældrene i særlig grad de udsatte børns forældre. 13. Samarbejdet med foreningerne har krævet en forventningsafstemning bl.a. i forhold til, hvad fritidsvejledernes rolle er og hvordan de arbejder og kan samarbejde med foreningerne. Eksempelvis har der været tvivl om, hvorvidt foreningen kan underrette vedr. bekymring om børns trivsel/omsorgssvigt til fritidsvejlederne. Fritidsvejledningen har derfor på opfordring fra foreningerne, udformet en folder vedr. underretningspligten til Familierådgivningen om,

3 hvordan foreningerne kan bruge fritidsvejlederne, uden af den gældende lovgivning om underretningspligt og tavshedspligt overskrides. 14. Efter at delevalueringerne er gennemført, tages der stilling til, om konkret opstillede målsætninger for projektet skal justeres. Eksempelvis antal Fritidspas, der forventes uddelt samt den økonomiske størrelse for hvert Fritidspas.

4 Bilag 1 Status og resultater på aktiviteter Fokus har i opstartsfasen været rettet mod den fysiske etablering, administrative nødvendigheder men i høj grad også som projekt, at komme i alle målgruppers bevidsthed. Formidling til alle relevante partnere/målgrupper har været målrettet mange og er stadig igangværende. Adskillige personalegrupper, som har kontakt til målgrupperne, har fået præsenteret projektet og dets indhold. Etableringsfasen har været lang og er på nogle områder stadig igangværende. Flere forhold har skullet tilpasses herunder omfattende administrative funktioner mm. Mere konkrete opgaver som hjemmeside, foldere, afholdelse af reception samt anden promovering er desuden også gennemført. Der er desuden (jf. konkrete mål) gennemført en spørgeundersøgelse med deltagelse af 4005 børn og unge vedr. deres fritidsvaner. Dette udgør ét blandt flere af projektets arbejdsgrundlag. Undersøgelsen har været omfattende, og tidskrævende. Positivt har det været, at Fritidsvejlederne har været ude at møde flere målgrupper af særligt de udsatte grupper i forbindelse med gennemførelsen af spørgeundersøgelsen. Udfordringen har været størst omkring samarbejdet med skolerne op til, og under gennemførelsen. Flere af de planlagte aktiviteter er påbegyndt i nov. - dec Der har i opstartsperioden løbende været store udfordringer, justering af metoder, og på konkrete områder ændringer i aktiviteter. Dette på baggrund af erfaringerne fra det igangværende metodearbejde. Viften og antallet af konkrete aktiviteter rettet mod grupper af unge får endnu større opmærksomhed i 2012 og For nuværende har vejlederne aktiviteter med en gruppe på 6 skrøbelige piger fra Familiehuset, samt en aktivitet for 6 drenge fra en af kommunens skoler. Andres gruppe aktiviteter er i forberedelsesfasen. Antallet af Fritidspas er stigende, men grundet ovenstående er denne fase forsinket. I forbindelse med den kommende del-evaluering (september/oktober 2012) vil det blive diskuteret, om de opstillede mål mht. antallet af Fritidspas skal justeres eller fastholdes Definerede delmål i projektet for 1. år - (pkt. 1.2 side 5, jf. ansøgningen): Igangværende del mål a) Over projektperioden tilknyttes 200 børn/unge i Fritidspas Status pr : 45 børn og unge er indskrevet og registreret heraf har ca. 25 børn modtaget økonomisk støtte til kontingent, og en mindre gruppe til rekvisitter. b) Aktiviteter af fritidsvejlederne eller med andre. Pigegruppen i Familiehuset 6 skrøbelige piger. Tværfagligt samarbejde med 2 lærere på Stavnsholt Skolen ift. en gruppe på 5 drenge. Kursus / uddannelsesforløb til instruktører vedr. vidensdeling og pædagogiske tilgange

5 til de udsatte børn. Onsdag den 9. maj afholdes den 1. fyraftenscafe for de foreninger, som projektet til dato har samarbejdet med samt øvrige, og øvrige interesserede foreninger. Temaet er Børn og unge med Adhd. 25 foreningsledere/trænere deltog fra i alt 10 foreninger. Næste fyraftens Café af holdes efter sommerferien med et nyt tema. Øvrige udfordringer /de-mål/ løbende for hele projektperioden: a) Metoder til de udsatte rekruttering, fastholdelse, integrere (teori Socialintegration). b) Skoler og FFO til opsporing og rekruttering af gråzone gruppen. c) Netværk mellem pædagoger, lærere og fritidsvejledere. d) Forankring i den kommunale forebyggelsesstrategi. e) Øge forældrenes andel i børnenes fritidsaktivitet i projektperioden. Pkt. a) e) diskuteres løbende over hele projektperioden. Definerede konkrete mål i (pkt. 1.2 side 5 jf. ansøgningen) Gennemførte 1. Etablering af Fritidsvejledning. Er gennemført over en periode fra juni 2011 til januar Fritidsvejledere ansat i juni Foldere til forældre og samarbejdspartnere. Oktober Spørgeundersøgelse af alle børn og unge fritidsvaner fra klasse. Oktober 2011 jan blev den gennemført elektronisk børn og unge besvarede undersøgelsen. 4. Pulje på ,- til rekvisitter/sociale arrangementer, som foreningerne administrerer i samarbejde med FV. Igangværende 1. Forberedelse af intern delevaluering i samarbejde med Per Schultz Jørgensen med fokus på metoder, udfordringer i opstartsfasen herunder organisations forankring og samarbejdet med alle relevante parter. 2. Tanken om afholdelse af en opstartkonference er ændret, da foreningerne og FV i fællesskab vurderer, at fyraftens møder med forskellige temaområder lige nu er mere relevante. Første fyraftenscafé afholdes den 9.5, hvor temaet er Adhd børn, og deres behov. Senere i 2012 og 2013 afholdes specifikke konferencer målrettet en bredere vifte af deltagere. 3. At der ved udgangen af 2012 givet yderligere 55 Fritidspas. Nye mål opstilles i del-evaluering som ligger klar i efteråret 2012.

6 Bilag 2 Fritidsvejledningens arbejdsgang og casebeskrivelse Første henvendelse Vi modtager på baggrund af vores kontakt til skolerne, Familierådgivningen og FFO er m.fl. en telefonisk, personlig eller skriftlig henvendelse fra en relevant fagperson, som kender et barn/ung der ikke går til noget i fritiden, og har talt med forældrene om vores tilbud. Vi har i den sammenhæng en overordnet drøftelse med personen og vurdering af om det er et barn/familie i vores målgruppe: Herunder om der er særlige udfordringer i forhold til at deltage i en aktivitet for barnet/familien som ex. kan omhandle familiebaggrund, familieforholdene, økonomiske forhold, sociale kompetencer/netværket/sprogbarrierer, og/eller sundhedsproblematikker eller handicap/diagnose mv. Første møde med familien og barn/ung Fritidsvejleder tager derefter i samarbejde med ex. læreren eller pædagogen kontakt til den pågældende forælder for nærmere udredning gerne et møde evt. først med fagpersoner med og uden forældrene og derefter med barn (afhængigt af alder mv.) Familien præsenteres for Fritidsvejledningen - vores tilbud og muligheder Nærmere afklaring af familien årsagen til henvendelse og hvad de ønsker hjælp til ex. enten information/inspiration, vejledning og støtte til at etablere kontakt til fritidstilbud og/eller tilskud til kontingent. Afdækning i forhold til barnet/familiens muligheder og udfordringer: o Alder o Diagnose, handicap o Sociale kompetencer, barnets/familiens netværk og andre ressourcer og barrierer o Tidligere fritidserfaringer, kompetencer, motorik, motivation og ønsker mv. o Afklaring af forældrenes rolle, ressourcer og motivation o Barnets motivation og ønske o Kammeratskaber og relationer i skole og FFO hvad går andre til, kan I følges? o Professionelt og privat netværk omkring barnet (ressource personer) i forhold til de praktiske udfordringer i at gå til en fritidsaktivitet Familie og barn går hjem og tænker over mulighederne og deres ønsker for fritidsaktivitet mv. Vurdering og drøftelse i teamet af Fritidsvejledningens rolle og tilbud til netop dette barn/ung (vejledning og/el. økonomisk tilskud)

7 Andet møde med familie og evt. fagpersonen: Drøftelse med forældre/evt. institution, skole o Drøftelse og fritidsvejlederens vurdering af bedste fremgangsmåde i forhold til kontakt til foreningen, opstart på aktivitet, den efterfølgende opfølgning og forældrenes egen rolle o Planlægning af den økonomiske del og forældrenes rolle i forhold til både kontingent, udstyr/remedier og sociale arrangementer mv. Foreningen el. andet tilbud inddrages o Mulighederne afdækkes med relevant forening der tages direkte kontakt til formand eller anden aftalt kontaktperson. o Forløb for dette barn aftales ex. første besøg og prøveperiode evt. fulgt af fritidsvejlederen, hvis forældrene ikke selv har overskuddet el. ressourcerne til dette. o Træneren kontaktes for nærmere oplysninger om selve holdet, og hvordan barnet bedst muligt kan blive en del af holdet. Tredje møde med familien eller telefonisk samtale omkring ansvar, rollefordeling og plan for opstart o Samarbejdsparter, familien og netværk bringes i spil i forhold til den daglige opfølgning (tydelig forventningsafstemning) o Rollefordeling aftales: 1) Hvem følger barnet (forældre, frivillige, FV, familie, andre)? 2) Hvem har kontakten til træneren, hvordan får familien løbende oplysninger, afbud fra begge sidder mail, sms eller andet? 3) Hvilken type feedback har vi brug for fra træneren el. ressource person. Opfølgning fra Fritidsvejledningen o FV følger op løbende: i begyndelsen både i den 1, 2 og 3. uge og igen efter behov ex. efter 1, 3, 6 mdr. (kontakt til barn, familie og forening). Hvor ofte, er en vurdering fra familie til familie. Hos nogle, er det nødvendigt at fritidsvejlederne følger med ugentligt, andre kan nøjes med en gang om måneden eller mindre. Opfølgningerne foregår både afhængigt af hvor meget opbakning forældrene har brug for pr. mail, telefon og ved møder mellem alle relevante parter ex. træner, klasselærer, FFO pædagog, forældre og den tilknyttede fritidsvejleder. o Opfølgningen er også med henblik på at barnet får mulighed for at afprøve og evt. skifte aktivitet undervejs. Ved frafald starter fritidsvejledningen forfra og barnet får mulighed for at prøve noget andet. o I mellemliggende perioder følger ressourcepersonen også op på barnet, da det ofte er en person der har daglig kontakt til barn/ung i ex. skole mv. o Fritidsvejledere har kontakten til foreningen og træneren, hvis der er behov for sparring eller yderligere opfølgning på barnets deltagelse i aktiviteten.

8 Fastholdelse o I opstartsperioden er der fokus på kammeratskaber: kender barnet andre der går til aktiviteten, hvad går venner og klassekammeraterne til, kan børnene følges og støtte hinanden i at komme til aktiviteten osv.? Derudover er der fokus på at aktiviteten foregår i lokalmiljøet, at børnene evt. selv kan gå/cykle til aktiviteten, at de kender andre på holdet, at voksne omkring dem følger med I om de kommer af sted til aktiviteten, at de fortsat har lyst til at deltage eller om det hellere skal være en anden aktivitet. o Fritidsvejlederen holder løbende kontakt til både forældrene og foreningen o Fritidsvejlederen holder øje med sæsonafslutning og opstart men henblik på at barnet skal fortsætte mere end én sæson. o Økonomien foregår gennem Fritidsvejledningen der laves individuelle aftaler mellem den enkelte forening, familien og fritidsvejledningen. Aftalerne er altid med henblik på at familien på sigt selv kan/skal varetage betalingerne. o I de situationer hvor barnet falder fra eller aldrig kommer i gang, bliver fritidsvejlederen ved med at holde kontakt med familien og tilbyder barnets/forældrene at de kan prøve igen, ex. med ny aktivitet eller til foråret, hvis der er mere overskud i familien til den tid. Forløbende er altid frivillige og tager udgangspunkt i at barnets skal have lyst til at gå til noget Case eksempel I En klasselærer fra en skole i Furesø kommune tager kontakt til fritidsvejledningen og beskriver en pige og familie, der godt kunne bruge hjælp til at få pigen i gang med en fritidsaktivitet. Pigen har en ADHD-diagnose og er overvægtig. Familien har en svag økonomi og kun lidt kendskab til foreningslivet og de muligheder, der er i Furesø. Pigen er i fritidsvejledningens målgruppe både i forhold til vejledning, men også i forhold til økonomisk tilskud læreren er i tvivl om, hvorfor pigen ikke er begyndt til dans. Han har forsøgt at tale med moderen om at det vil være godt for pigen både socialt og sundhedsmæssigt. Læreren arrangerer på opfordring fra fritidsvejlederen et møde mellem alle 3 parter inkl. pigen. Mødet foregår på skolen. Mor og pige bliver introduceret for fritidsvejlederen, som forklarer hvad FV (fritidsvejledningen) kan tilbyde. Derudover lytter fritidsvejlederen til mor og barnets erfaringer med aktiviteter og begges ønsker. Mor og fritidsvejleder aftaler, at fritidsvejlederen undersøger, hvad der er af dans i gymnastikforeningen i Farum, hvor familien bor. Der tales allerede om på mødet at danseskolen i Farum desværre er for dyr til at mor vil have råd til at pigen går der på sigt. Dertil aftales det, at de voksne snakkes ved om de praktiske ting inkl. økonomi, når pigen ikke er til stede. Læreren trækker sig lidt ud af processen, men det aftales at hun løbende følger med på sidelinjen og bakker pigen op ved at spørge interesseret ind til aktiviteten mv.

9 Deltagerne går hver til sit, med aftalen om at fritidsvejlederen kontakter mor med de muligheder, der er på baggrund af deres ønsker og muligheder. Der er andre så børn i familien, så der skal udover prisen også være obs. på beliggenhed og afstand fra hjemmet. Fritidsvejlederen tager kontakt til foreningen og besøger aktuelle aktiviteter for bedre at kunne introducere pigen og moren til aktiviteten. Den efterfølgende gang tager mor, pigen og fritidsvejlederen sammen til aktiviteten. Pigen går efterfølgende i ca. 3 mdr. Fritidsvejlederen har løbende kontakt. Efter de tre måneder mister pigen interessen og vil ikke af sted hun føler hun er den eneste der er en stor pige og er blevet ked af at gå der. Fritidsvejleder og mor drøfter mulighederne, træneren inddrages og de prøver at rykke hende op til de lidt ældre børn. Men hun bliver ikke glad for det igen. Fritidsvejlederen tager hjem på besøg hos familien, taler om hvorfor pigen ikke vil fortsætte og familien ender op med at ville tænke lidt over, hvad hun så i stedet for kunne gå til. Efter en måneds pause får pigen igen lyst til at gå til noget og starter derfor lidt tid efter på svømning, hvilket hun går til sæsonen ud og er fortsat med her efter sommerferien. Fritidsvejlederen og moren taler af og til sammen om hvordan det går og pigen fortsat er glad for det og kommer af sted hver gang. Her ca. ½ år efter får familien fortsat tilskud til kontingentet (Fritidspas), men betaler selv halvdelen. Case eksempel II En klasselærer kontakter fritidsvejledningen og fortæller om en pige, der er understimuleret og har påbegyndende problemer med overvægt. Moderen taler ikke dansk, så der afholdes møde på skolen med tolk. En af familien og nu også fritidsvejlederens store udfordringer er at moderen lider af psykisk sygdom, som gør at hun ikke kan følge barnet og desuden ikke kender til foreningslivet. Moderen vil gerne have fritidsvejlederens støtte til at begge hendes yngste døtre starter til en sport. Den ene til dans/gymnastik og den anden til volleyball eller basket. Hun forklares, hvad fritidsvejledningen kan. Hun vil gerne have den økonomisk støtte og vi må gerne kontakte familierådgivningen i forhold til hjælp for at begge børn kan begynde til en fast aktivitet på længere sigt. Efter mødet kontaktes sagsbehandleren, som allerede arbejder på at afklare om den yngste pige skal have en kontaktperson. Hvilket er en tidskrævende proces at få i stand for familierådgivningen. I mellemtiden begynder fritidsvejlederen at starte den store pige op til en aktivitet. Fritidsvejlederen tager på hjemmebesøg og taler med den ældste pige, som gerne vil prøve at gå til fodbold. fritidsvejledningen får her også lov til at kontakte faren, med henblik på om han kan bakke op om økonomi til sportstøj og sko. Han vil tænke over det og vende tilbage, men vi høre ikke fra ham. Under den løbende afklaring af muligheder og børnenes ønsker tales der flere gange med en voksen søskende, som ofte er i hjemmet hun oversætter og på den måde kommer flere aftaler i hus og mor inddrages i hvad fritidsvejlederen laver af aftaler med foreningen og sagsbehandleren. I mellemtiden arbejder sagsbehandleren med 50 undersøgelse og handleplan. Der er ca. gået 2 måneder siden første møde med moderen.

10 Der tages kontakt til foreningen, formanden hjælper med at få kontakt til det rette hold og det aftales med træneren, at pigen kommer og prøver at være med nogle gange før hun bestemmer sig. Fritidsvejlederen følger pigen fra hjemmet til hallen to gange. Pigen er glad for det og vil gerne fortsætte, men helst ikke gå frem og tilbage alene. Der tænkes i muligheder for at følges med andre børn på holdet eller evt. at finde en frivillig fra Frivilligcentret indtil pigen er mere tryg. Den 3 gang pigen skal af sted melder hun gentagende gange fra, men siger at hun meget gerne vil fortsætte. Efter endnu en opfølgning pr. telefon fortæller pigen, at familien skal flytte og at det faktisk allerede er i næste uge. - Ingen fra skolen eller sagsbehandleren var klar over dette. Pigen ønskes held og lykke det nye sted!

11