Læreprocesser og it. Stine Christensen Tingkærskolen, Odense Kommune Pædagogisk it vejleder uddannelsen

Transkript

1 Læreprocesser og it Stine Christensen Tingkærskolen, Odense Kommune n

2 Indholdsfortegnelse: Læreprocesser og it. Indholdsfortegnelse:...2 Indledning:...3 Problemformulering:...4 Et samfund i udvikling....5 Læringssyn:...7 Det konstruktivistiske læringssyn:...7 Hoved ideerne i den konstruktivistiske læringssyn:...8 Seymour Papert....9 Læreprocesser:...11 Læringsrum og it:...12 Hvordan skal de tre læringsrum forstås og hvordan er it indtænkt for at styrke læreprocessen?:...13 Undervisningsrummet...13 Træningsrummet...13 Studierummet...13 Læringsrum og videns teori:...14 Hvordan kan it indgå i læringsrummene i indskolingen:...16 Undervisningsrummet:...16 Træningsrummet:...17 Rollen som pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen...19 Mine opgaver som pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen:...20 Vejen frem mod målet...21 Konklusion:...24 Litteratur:...26 Bilag 1:...28 Bilag 2:

3 Indledning: Min motivation og drivkraft for at skrive denne opgave er, at jeg skal fungere som kommende pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen i Odense. Jeg skal primært fungere som vejleder i indskolingen 0-3 klasse. På denne baggrund synes jeg at, det er vigtigt at se på hvilke læreprocesser og hvilket læringssyn, som ligger til grunde i den danske folkeskole i nutidens samfund, samt hvordan it kan styrke og understøtte disse. Dette for at få et svar på hvordan og hvorfor vi skal integrere it i folkeskolen. Ydermere vil jeg i lyset af min kommende funktion som pædagogisk it vejleder i indskolingen se på hvilken vejlederrolle og funktion jeg skal have på Tingkærskolen.... IT skal integreres i undervisningen og IT s pædagogiske og organisatoriske potentialer skal udnyttes. Men hvordan og hvorfor kan man kun svare på, hvis man overvejer, hvad IT skal bruges til, i forhold til samfundets behov for kvalifikationer og kompetencer og i forhold til vores viden om læringens og undervisningens subtile processer. For som Lars Kolind har skrevet: I sig selv flytter pc en ikke alverden (Lars Qvortdrup)

4 Problemformulering: Hvilke kompetencer og viden kræver vores samfund? Hvilket læringssyn og hvilke læreprocesser finder sted i den danske folkeskole? Hvordan styrkes og understøttes læringssyn og læreprocesser af it? Hvordan integreres it i undervisningen? Min rolle som Pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen 4

5 Et samfund i udvikling. I begyndelsen af 1900-tallet var Danmark et landbrugssamfund, i midten af århundredet blev det et industri samfund og i slutningen af 1900 tallet blev samfundet et informationssamfund. Informationssamfundet sætter mennesket, fornuften og følelserne i centrum. Ifølge Jens Rasmussen lever vi i et komplekst moderne samfund, hvor normer og værdier ikke længere er fastlagte. Et samfund der i stigende grad udgøres af en række samfundsmæssige delsystemer feks. Staten, lønarbejdet, familien osv. som i en eller anden udstrækning kan fungere uafhængigt af hinanden. Det moderne samfund betegner det nye radikale anderledes samfund, hvor der sker et brud med det traditionelle samfund, her sker der hele tiden en stigende opdeling i samfundsmæssige delsystemer. Der sker en voldsom forøget forandringshastighed som danner risici og usikkerhed. Vi lever i et centerløst samfund. Fra et samfund styret af monokultur, er der i dag tale om et multikulturelt samfund. Individet er overladt til sine egne valg. Børn og unge lever i et samfund fuldt med kaos, i dette samfund er det svært at træffe de rigtige valg, så sammenhæng og mening med livet opstår. I dette samfund dannes der usikkerhed, hvorigennem individet får et stort behov for selv refleksivitet. Refleksion bliver en stor del af ens liv og konstant må man forholde sig til noget. Derfor kaldes samfundet også for det refleksive samfund.2 2 Rasmussen, Jens: Socialisering og læring i det refleksivt moderne Unge Pædagoger

6 Hvad skal børn lære i sådan et samfund? I folkeskolens formålsparagraf står der: 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling 3 Vi skal altså som lærer være med til, at give eleverne paratviden og sociale kompetencer. Vi skal skabe en sammenhæng af vidensstrukturer, så vi uddanner og danner eleverne. Dannelse drejer sig om kompetencer, der er fundamentale og gør den enkelte elev i stand til, at agere i vores komplekse videns strukturerede samfund. Kompetencer dvs. evnen til at bruge sin viden, og kreativitet, dvs. evnen til at gå bag om sin egen viden og tænke anderledes.4 Samfundet har udviklet sig, det har den danske folkeskole også. Undervisningsteknologien har fået et nyt indpas i skolen. Det har den bla. fordi der efterspørges nye undervisningsformer, der understøtter kombinationen af kvalifikationer, kompetencer og kreativitet.5 Undervisningsteknologien har sat gang i debatten omkring læring og undervisning. Dels fordi det tvinger skolen til at organisere sig på anden vis bla. teams, skole/hjem samarbejde og fordi det tvinger læreren til at tage sit lærings syn op til genovervejelse mht. klassen og eleven som et interaktionssystem. 6 Skolen står over for nye lærerprocesser, som skal implementeres og medtænkes i og uden for undervisningen. Samfundet har udviklet sig og skolen skal forny sig. Hvordan gøres dette og hvilke læringssyn, skal man benytte, når man skal integrere it i undervisningen? Qvortrup Lars. Skolens forvandling. 5 Qvortrup Lars. Skolens forvandling. 6 Qvortrup Lars. Skolens forvandling. 6

7 Læringssyn: Læreprocesser og it. Udviklingen af samfundet må ses i sammenhæng med, at det fremherskende læringsparadigme er skiftet fra et behavioristisk funderet instruktivistisk syn på læring, der overvejende var fokuseret på læring som tilegnelse af informationer, til et konstruktivistisk syn, der ser læring som konstruktion af viden og betydninger. som bygger på den lærendes forudgående viden og livsverden Det konstruktivistiske læringssyn: Der findes talrige måder at beskrive begrebet konstruktivisme på. Grundlæggende er det et udtryk for, at virkeligheden ikke er ens for alle. Vi har hver især vores forestilling om, hvordan verden hænger sammen. Vores eget billede af virkeligheden er dannet ud fra de dele af den, som vi forstår og kan forholde os til. Den er vores mentale redskab til at få en uhåndgribelig virkelighed til at give mening. Konstruktivisme er en teori om viden og læring. Den beskriver hvad viden er og hvordan man kan lære, hvordan man bliver vidende. En central rolle i konstruktivismen er sammenhæng mellem iagttagelse (perception) erkendelse og virkelighed. Jean Piaget, som kaldes far til erkendelses teoretiske konstruktivisme, mener at iagttagelse af verden f.eks. ting, tekst i en bog, hændelser osv. ikke er muligt, med mindre vi antager, at den, der iagttager, allerede har dannet sig nogle strukturer, som den nye kan forbinde. Piaget er ikke optaget af verden, som den er, men af verden som den kommer til syne for os, i vores erfaringer. Viden er blevet til på baggrund af vores fortolkninger, og derfor er det virkelig altid en erfaret verden. Piaget definerer viden som handlingsskemaer, begreber og tanker som dannes i en adaptationsproces, hvori nøglebegreber er assimilation og akkommodation. 7

8 Adaptationsprocessen betyder barnets tilpasning til de nye indtryk, og den går til begge sider baret skal både tilpasse sig selv, og de nye indtryk skal tilpasses barnets viden. Ved assimilation forstås, at man tilpasser de nye indtryk til den opfattelse, man har i forvejen. Man bevarer den viden man har, men supplerer eller modererer den, så den fremstår i en forbedret udgave. Ved akkommodations forstås, at man ændrer noget i sig selv, man flytter på sin egen forståelse, for at kunne indpasse de nye indtryk.7 Kort sagt: Mennesket tilpasser deres gamle tankegang for at kunne modtage ny information og nye erfaringer. Tilpasning (adaption) sker ifølge Piaget gennem: assimilation og akkommodation.8 Hoved ideerne i den konstruktivistiske læringssyn:9 Eleverne kan ikke modtage viden passivt. Han/hun må selv konstruere sin viden. Læring er en aktiv proces. Elevernes hoved er ikke et tomt kar før undervisningen starter, men indeholder allerede en stor mængde viden. Elevernes allerede eksisterende viden har meget stor indvirkning på ny læring. Ny viden tolkes/filtreres gennem allerede erhvervede viden og den nye viden relater til den gamle viden. Læring består i, at disse eksisterende vidensstrukturer udvikles eller restruktureres, som et resultat af de nye stimuli. Så bliver læring et samspil mellem eksisterende viden og den nye stimuli som eleven udsættes for i undervisningen 7 Pædagogiske teorier kap. 7 8 Pædagogiske teorier kap.7 9 Naturfagenes pædagogik s

9 Seymour Papert. Den amerikanske læringsprofessor Seymour Papert har beskæftiget sig med computere som redskab til at forbedre børns læreprocesser. Papert er meget inspireret af Piaget og er fokuseret på konstruktivismens ide om at barnet selv skal opbygge sin viden. Han er på konstruktivistisk vis sikker på, at den bedste læring finder sted, hvis emnet er relevant for barnet. Han har konkretiseret konstruktivismens syn på læring ved at tilføje en kropslig dimension. Han forklarer sin opfattelse ved at anskue barnet som en håndværker, der skal bygge sine egne intellektuelle strukturer og mener, at en langsom udvikling af et bestemt begreb må tilskrives samfundets relative mangel på byggematerialer, der kunne konkretisere dette begreb på en enkel måde. Vha. begrebet transitorisk objekt illustrerer han, hvorledes computeren kan ses som sparringspartner for barnets læring. Tankerne er i og for sig kendte nok. Barnet skal have et forhold til det der formidles, og der skal være et element af konstruktion eller problemløsning for at skabe den bedst mulige læring. Papert kalder sin konkretisering af konstruktivismen for konstruktionisme. Paperts snavsede fingre: Papert mener at computere kan konstrueres, så det at lære at kommunikere med dem bliver en naturlig proces og at man ved at lære at kommunikere med en computer, kan ændre den måde læring foregår på. Hvis et barn opholder sig i et fremmed land lærer det sproget naturligt. Han mener at computere kan bruges til at skabe tilsvarende lande, fx et matematik-land hvor matematik læres naturligt. Selvom matematik er et gennemgående tema hos Papert, så understreger han at det blot er et eksempel, som han har valgt for at være konkret i sin tænkning om tænkning (Papert 1983). 9

10 Papert har udviklet et computerprogram, der hedder LOGO, hvis formål er at give børn et hjælpemiddel til at tænke med. En central tanke i konstruktionismen er at når brugen af computere ændres fra at computeren programmerer barnet, til det omvendte, barnet programmerer computeren, som i LOGO, begynder barnet også at forske i hvordan det selv tænker. Dermed bliver barnet erkendelsesteoretiker. På den måde opøver eleven evnen til at tænke abstrakt - og det abstrakte bruges til at forstå og udvide den allerede konkretiserede viden - det nære og det vedkommende sættes i højsædet. Denne konkretiserede tilgang til læring/erkendelsen kalder Papert for snavsede fingre. Barnet er subjekt i sin egen læring og lærer kun ved aktivt at konstruere ny viden og personligt meningsfyldte produkter.10 Samfundet har ændret sig skolen har ændret sig nye digitale undervisningsteknologier har vundet deres indmarch It ville kunne være med til at eleverne lærer, ved aktivt at konstruere ny viden og personligt meningsfyldte produkter. Den konstruktivistiske tankegang bygger på videns strukturer, men hvad er det for en viden vi som lærere skal og kan give eleverne og hvordan kan vi støtte denne læring og viden igennem it? I det næste vil jeg give et bud på, hvilken viden vi som lærere skal være med til at konstruere ved eleverne, dette set i lyset af Birthe og Lars Qvortrup s teori om vidensformer. 10 Papert, Seymour: Den totale Skildpaddetur - børn, datamaskiner og kreative tanker 10

11 Læreprocesser: Birthe og Lars Qvortrup har i deres bog Undervisningens mirakel givet et bud på hvordan undervisning kan skabe læring. Med nøgle begreberne: viden, læring, undervisning, evaluering og refleksivitet, giver de et bud på undervisningens kunst. Tanken er, at man kan identificere fire forskellige videns-og færdighedsformer. Disse fire vidensformer kan man knytte lærings og undervisningsformer på. Ifølge Lars og Birthe Qvortrup findes viden i forskellige former: Paratviden (kvalifikationer) situativ viden (kompetence) Systemisk viden (produktion) videnskultur (Social evolution). Denne viden kan deles ind i fire ordner. 11 vidensformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Kvalifikationer Direkte læringsstimulering Faktuel viden Proportional effekt Kompetence Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Kultur Social evolution Almen dannelse Paradigmeskifte Vidensbetegnelser som er Kvalifikationer, Kompetencer, Kreativitet, Kultur er alle noget vi som lærere skal være med til at styrke ved det enkelte barn, alt efter hvilket fag vi beskæftiger os med. Lars og Birthe Qvortrup s skema skal forstås 11 Kvalifikationer og kompetencer i netværks- og vidensamfundet 11

12 som en helhed at kvalifikationer kompetencer kreativitet og kultur skal sammentænkes og derved vil være almen dannende for det enkelte barn. Men hvordan kan man gennem undervisning med inddragelse af it, styrke disse vidensformer? Hvordan kan man koble teori og praksis sammen? For at besvare dette, vil jeg inddrage Erik Prinds teori om de 3 læringsrum. Læringsrum og it: Erik Prinds introducerer en model, hvor han taler om tre læringsrum, som giver en praktisk og jordnær måde at strukturere brugen af it på i forskellige læringssituationer. Erik Prinds hypotese er, at it kan indgå i hvert af de tre rum på forskellig vis og derved støtte elevernes læreproces. De tre rum er hhv. undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet. I alle tre rum har såvel læreren som eleven forskellige roller og aktiviteter Sådan udvikler vi vores skole 12

13 Hvordan skal de tre læringsrum forstås og hvordan er it indtænkt for at styrke læreprocessen?: Undervisningsrummet: I undervisningsrummet formidles der kerneviden og kernefærdigheder i en videnscentreret undervisning, samtidig med at der foregår en dialog mellem klasse og lærer. Undervisningen kan foregå som elevog læreroplæg, gennemgang af tekster, grammatikalsk træning, diskussioner og samtaler samt mindre gruppearbejder. Rummet vil være styret af læreren. Målet for læringen i dette rum vil primært være formidling af nyt stof og dialog om stoffet. Det fysiske rum vil ofte være klasseværelset. Træningsrummet: Her arbejder eleverne individuelt eller i gruppe med at træne den faglige viden og de faglige færdigheder, de har opnået i undervisningsrummet. Eleven arbejder i sin egen rytme, lærer ud fra egen læringsstil og styrker personlige egenskaber. Læreren træner eleven og stiller spørgsmål: Hvad kan du allerede, hvad vil du blive bedre til, hvad vil du kunne gøre, og hvordan kan jeg støtte dig? Målet med denne organisering af læringsprocessen vil være at træne kompetencer eller trænge dybere ned i et stof der er blevet introduceret i undervisningsrummet. Det fysiske rum kan være et klasseværelse, men det kan også være en niche på gangen, computerrummet, øvelseslaboratorier eller biblioteket. Studierummet: Her arbejder elever i grupper med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. Eleverne forholder sig til omverdenen enten ved at skaffe sig viden fra f.eks. databaser eller ved at kommunikere viden med andre. Læreren er 13

14 konsulent. Han eller hun sørger for at læringssituationen er meningsfuld og har udfordringer, og er samtidig ansvarlig for at processen kommer i gang og har progression. Læringsmålet er at eleverne lærer at håndtere komplekse sager, at løse problemer og at foretage valg. 13 Læringsrum og videns teori: Vi skal som lærere være med til at sætte læreprocesser i gang ved eleverne. Disse læreprocesser handler ifølge Lars og Birthe Qvortrup om vidensformer jf. ovenstående. Den amerikanske psykolog David Kolb, mener at læreprocesserne finder sted i forskellige læringsrum og endvidere, mener Erik Prinds at it kan styrke og støtte disse læreprocesser i læringsrummene. Jeg mener at man kan sammensætte Erik prinds tanker om at it kan styrke læreprocessen med Lars og Birthe Qvortrup s tanker om videns læring. Jeg mener at der i et hvert læringsrum sker en læreproces, som kan understøttes af it. I denne læringsproces tilegner eleven sig en viden. Denne viden kræver en bestemt stimuleringsform denne stimuleringsform udspiller sig eller kan finde sted i forskellige læringsrum. Alt efter hvilken stimuleringsform og hvilket læringsrum baret befinder sig i, gennemgår barnet en læringsproces, hvorved barnet udvikler færdighedsformer: faktuel viden refleksivitet - metarefleksivitet og almen dannelse. 13 Erik Prinds, Rum til læring. 14

15 vidensformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Læringsrum Kvalifikationer Direkte lærings- Faktuel viden Proportional Undervisningsrummet stimulering effekt Kompetence Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Træningsrummet Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Studierummet Kultur Social evolution Almen dannelse Paradigmeskifte Undervisningstrænings- og studierummet 14 I de tre rum: undervisningsrummet, træningsrummet og studierummet kan it på forskellig vis indgå og derved støtte elevernes læreproces. Læreprocessen handler om at give eleverne en viden eller få dem til at tilegne sig en viden. Viden handler i følge Qvortdrup om: Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. Kobler man Erik Prinds og Qvortrup s teorier sammen, hænger disse sammen med den konstruktivistiske tanke om at eleverne ikke kan modtage viden passivt. Elevernes hoved er ikke et tomt kar før undervisningen starter, men indeholder allerede en stor mængde viden. Elevernes allerede eksisterede viden 14 Skemaet er lavet ud fra teori-kobling mellem Eriks Prinds og Qvortrups tanker. Lavet frit af Stine Christensen. 15

16 har meget stor indvirkning på ny læring. Ny viden tolkes/filtreres gennem allerede erhvervede viden og den nye viden relaterer til den gamle viden. Læring består i, at disse eksisterende vidensstrukturer udvikles eller restruktureres, som et resultat af de nye stimuli. Så bliver læring et samspil mellem eksisterende viden og den nye stimuli som eleven udsættes for i undervisningen. Hvordan kan it indgå i læringsrummene i indskolingen: Da jeg skal fungere som it vejleder i indskolingen, har det min interesse, hvordan it kan understøtte og styrke læreprocesserne. I det følgende vil jeg give mit bud på, hvordan man kan integrere it i indskolingen i de 3 læringsrum og beskrive, hvilke læreprocesser it kan styrke i: Undervisningsrummet, Træningsrummet og Studierummet. Når jeg taler om læringsrum i indskolingen, mener jeg, at undervisningsrummet og træningsrummet er de fremherskende rum, da studierummet bliver introduceret for eleverne i de større klasser. I studierummet skal eleven nå frem til en erkendelsesmæssig orientering, hvor eleven styrer egne aktiviteter. I dette rum kræves der, at eleven arbejder selvstændigt. I studierummet har underviseren ideelt set ikke nogen plads15. At arbejde selvstændigt uden at underviseren har en ideel plads kan ikke lade sig gøre i undervisningen af elever i indskolingen, da eleverne i indskolingen skal have struktur og forudsigelighed og tydelige voksen omkring sig. Derfor vil jeg i det følgende beskrive undervisningsrummet og træningsrummet. Undervisningsrummet: 15 Artikel: Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter. 16

17 Umiddelbart vil it s rolle i indskolingen være at præsentere produkter udarbejdet af elever, eller illustrere fagligt stof i form af multimedier. Generelt viser erfaringen, at elevernes glæde ved arbejdet vokser ved, at kunne præsentere deres produkter i elektronisk form med anvendelse af billede og video. I dette læringsrum er det læreren som formidler et fagligt emne og eleven indtager en mere passiv rolle som primært tilhører. Aktiviteterne i læringsrummet stiller krav til it kompetencerne hos læreren, da faglig stof oftest skal illustreres i form af multimedier. Men hvilke multimedier skal læreren kunne beherske af fremvisningsværktøjer: Overhead Video/dvd afspiller Computer Interaktive tavler Undervisningen i undervisningsrummet udspiller sig oftest i klasselokalet, her har vi på Tingkærskolen fået installeret interaktive tavler. 16 Hvilke lærerprocesser styrker disse multimedier i undervisningen? Disse multimedier er med til at styrke den faktuelle viden og kvalifikationer. Denne læring kaldes også for tillæring induktiv eller kumulativ læring 1. Eleverne tilegner sig paratviden. Træningsrummet: 16 Undervisningen mirakel s.21 17

18 I indskolingen bliver træningsrummet benyttet til, at eleverne kan træne faglige færdigheder og fordybe sig i den faglige viden, som de har tilegnet sig i undervisningsrummet. I træningsrummet vil der være rig mulighed for, at anvende en mangfoldighed af softwareprogrammer og programmer på Internettet. Her er et lille udpluk af træningsprogrammer, som vi benytter os af i indskolingen på Tingkærskolen for at træne viden og færdigheder: Mikro værksted Talsjov Elevintra arbejdsrum Word Excel Undervisningen i træningsrummet udspiller sig oftest i computerrummet. Her har vi 16 computere. Hvilke lærerprocesser styrker disse multimedier i undervisningen? Disse træningsprogrammer er med til at styrke indlæringen og kompetencerne. Denne læring kaldes deduktiv eller assimilativ læring. Eleverne tilegner sig situativ viden Undervisningen mirakel s

19 Meningen er at man bygger videnstrukturer op, så eleverne kan arbejde i og benytte studierummet, når de komme i de større klasser. Rollen som pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen: Jeg skal i det kommende skole år fungere som pædagogisk it vejleder i indskolingen- Hvad skal jeg kunne og hvad er mine opgaver og hvordan vil jeg løse disse, det vil jeg i denne del af opgaven give et bud på. Hvad er en pædagogisk it-vejleder? Kort fortalt er en pædagogisk it-vejleder en person, der skal kunne inspirere, vejlede og støtte kolleger i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvori it er integreret. figur18 Hvad skal en pædagogisk it vejleder kunne19: Varetage vejlederfunktioner: tager initiativer i relation til læring og læreprocesser. Vejleder kollegaer ved at bidrage til årsplanlægning, detailplanlægning af forløb og bidrager med ideer og inspiration på møder. Have interesse i pædagogik ikke teknik Indgå i teamet omkring læringscentret Have tilknytning til normalundervisningen i et enkelt område: Kende trinmålene, have erfaringer med undervisning og integration af it på klassetrinene Have it færdigheder svarende til pædagogisk it -kørekort It vejlederens håndbog 19

20 Mine opgaver som pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen: Status: I indskolingen på Tingkærskolen er der tilknyttet ca. 16 lærere til 160 elever. I klasserne er der efterhånden monteret interaktive tavler. Computerrummet er indrettet med ca. 16 computere med hørertelefoner. Vi har i afdelingen: video, dvd, digital kamera m.m. I 3. klasse er der ca. 10 computer i hver klasse. På nuværende tidspunkt bliver it faciliteter ikke benytte så ofte. En undersøgelse på tingkærskolen viste at mange af lærerne synes, at de mangler it kompetencer, til at kunne bruge disse20. Lærerne blev spurgt: Hvad er den største udfordring ved at integrere it og medier i undervisningen?: Der er for mange tekniske vanskeligheder. 27% Der er for lidt IT og medie udstyr til rådighed. 23% Jeg mangler personlige 12% 8% 27% 4% 26% 23% Der er for mange tekniske vanskeligheder. Der er for lidt IT og medie udstyr til rådighed. Jeg mangler personlige IT og medie kompetencer Der er ikke nok tid. 3 svar Jeg mangler vejledning i at udnytte IT og medier IT og medie kompetencer 27% Andet (Under næste spsm. kan du uddybe dit Der er ikke nok tid. 12% Jeg mangler vejledning i at udnytte IT og medier 8% Andet 4% I alt: 100% 20 En spørgeskemaundersøgelse fra opgave i tema 3 kultur og organisations udvikling. Fortaget af

21 Hvad er mit mål som pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen: Målet er at få alle lærere til at inddrage og integrere it i undervisningen, da dette kan styrke og støtte lærerprocesserne. Junior pc køre kort er en del af skolen og gennemførelse af dette skal starte i indskolingen.21 Vejen frem mod målet: 1. Kursus til lærerne Lærerne har i en undersøgelse sagt, at de føler at de mangler it kompetencer. Det første jeg vil gøre som pædagogisk it vejleder er, at lave kurser til mine kollegaer. Disse kurser, kan være: Brugen af interaktive tavle og tilhørende software Brugen af elevintra i forhold til arbejdsrum Rundvisning på Internettet med henblik på, at vise gode links til træningsprogrammer Dette er blot nogle ideer, men først og fremmest skal disse kurser ses, som inspiration og som en opkvalificering af mine kollegaers kompetencer. Jeg vil lytte til mine kollegaer og måske er det dem. der kommer med forslag til, hvad sådanne kursuser kan indeholde. 2. Vejledning i teams. For at kunne støtte og vejlede kollegaer er det vigtigt, at jeg deltager i teams arbejdet omkring de enkelte årgange. Ved at deltage i disse møder, kan jeg være med til at give ideer og inspiration til planlægningen af undervisningen, så it kan integreres. I nogle teams kan det blive en nødvendighed, at deltage i undervisningen for at støtte kollegaer. 3. Åben konsultation. På peronaleintra ligger en lille reklame for pædagogisk it vejledning:

22 22 Her fortælles der om, hvad vi som pædagogisk it vejledere kan tilbyde. Ydermere henvises til diverse kursus. Kollegaer kan kontakte pædagogiske it vejledere og vi vil hjælpe med evt. problemer. 5. Junior pc kørekort Som tidligere nævnt er skolen med i Junior pc kørekort konceptet23. Skolen har en koordinator til at sørge for at skolen gennemfører dette. På lærerintra ligger arbejdsredskaber til kollegaer, så de kan se hvad de skal arbejde med i forhold til trin målene i junior pc kørekort konceptet. Ydermere ligger der et skema som kan benyttes til årsplanlæningen24. Arbejdsredskabet giver et bud på, hvad der skal arbejdes med, i hvilke fag og i hvilke emner og hvem der har ansvaret. Dette arbejdsredskab kan udarbejdes/udfyldes i teams til lige med, at jeg som pædagogisk IT-vejleder kan give sparringen på årsplanlægningen. 22 Figur er fra Tingkærskolen s intra Bilag 1 22

23 6. Læringscenter Tingkærskolen er med i et pilotprojekt, som omhandler skolebibliotek som læringscenter. Til dette læringscenter er pædagogisk it vejledere tilknyttet, som resurse personer. Mit job bliver i samarbejde med skolens anden it vejleder og junior pc kørekort koordinator, at gennemse nyt software, links og materialer. Ydermere at indgå i teamet omkring skolebiblioteket for, at kunne støtte, vejlede og inspirere kollegaer og elever. Evaluering: Til evaluering bruges et skema25, som viser udviklingen af brugen af it på årgangene. I dette skema noterer lærerne, hvad der er blevet arbejdet med på årgangene og hvilke trinmål der er opnået inden for junior pc kørerkortet. Skemaet skal udfyldes i slutningen af skoleåret. Derudover bliver der lavet en spørgeskemaundersøgelse til kollegaer, for at se hvordan de pædagogisk inddrager og integrere it i undervisningen. Som kommende pædagogisk it vejleder, ser jeg det som en nødvendighed, at jeg opsøger mine kollager og besøger dem i teamene, når de planlægger undervisningen. Det er ikke nok at lave en reklame eller brochure for mit arbejde. Det skal være mig som er den opsøgende part, da jeg ikke bare kan regne med, at lærerne kommer til mig. Det er mig som sidder inde med en viden, som jeg kan bringe videre. 25 Bilag 2. 23

24 Konklusion: Læreprocesser og it. Samfundet har ændret sig og hvad skal børn lære i dette samfund. Vi skal som lærere være med til, at give eleverne paratviden og sociale kompetencer. Vi skal skabe en sammenhæng af vidensstrukturer, så vi uddanner og danner eleverne. Udviklingen af samfundet må ses i sammenhæng med, at det fremherskende læringsparadigme er skiftet fra et behavioristisk funderet instruktivistisk syn på læring, der overvejende var fokuseret på læring som tilegnelse af informationer, til et konstruktivistisk syn, der ser læring som konstruktion af viden og betydninger, som bygger på den lærendes forudgående viden og livs verden. Ifølge Lars og Birthe Qvortrup findes viden i forskellige former det er i tilegnelsen af denne viden, der forgår en læringsproces. Læringsprocessen kan styrkes og støttes af it. Ifølge Erik Prinds, kan man organisere undervisningen i 3 læringsrum: Undervisnings -, trænings- og studierummet. I disse rum kan it være med til at styrke læreprocesserne. Erik Prinds og Lars og Birthe Qvortdrup snakker altså begge om læreprocesser. Jeg mener, at man kan drage en sammen kobling af disse to teorier, da jeg mener, at de taler om de samme lærerprocesser. Erik Prinds giver et bud på hvordan it kan ind tænkes i læringsprocessen. Det er vigtig i arbejdet med it at have for øje, at it ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at nå målet med. At inddrage it i undervisningen, kræver: overvejelser omkring didaktisk Fag-faglig viden It-faglig viden Tekniks viden 24

25 Og det er her at den pædagogiske it vejleder på skolen kommer ind i billedet. Som lærer kan det være svært at overskue it s mange muligheder, eller det kan være svært at beherske de it kompetencer, som der kræves i nutidens samfund. Mit job som kommende pædagogisk it vejleder på Tingkærskolen, bliver at være den opsøgende part, i forhold til mine kollegaer. 27 % af mine kollegaer mener, at den største udfordring ved at integrere it i undervisningen er, at de mangler it kompetencer, derfor vil jeg udbyde kursus til mine kollegaer. Jeg vil deltage i årsplanlægningen i teams for at inspirere, vejlede og støtte kollegaer i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvori it er integreret. 25

26 Litteratur: Læreprocesser og it. Andresen, Bent B. og Knoop Hans Henrik: Pædagogisk brug af it i folkeskolen, Danmarks Pædagogiske Universitet Andresen B. Bent: IT-vejlederens HÅNDBOG, Krogs forlag 2002 Chr. Poulsen Albert: Naturfagenes pædagogik.. Rapport bind 1+2. Inge M. Bryderup, Krystyan Kowalski, Ulf Brinkkjær og John Krejlser, Integration af IT i folkeskolens undervisning, Danmarks Pædagogiske Universitet 2002 IKT i folkeskolen, Center for teknologistøttet uddannelse1999 Jørgensen, Bisgaard Niels: Pædagogiske teorier 3.udgave, Billesø og Baltzer 1998 Larsen, Steen: IT og nye læreprocesser Eget forlag 1998 Mathiasen, Helle: It og læringsperspektiver, Alinea Papert, Seymour: Ugebrevet Mandag Morgen 10/1998 Papert, Seymour: Den totale Skildpaddetur - børn, datamaskiner og kreative tanker Gads Forlag 1983 Pedersen Dan: IT i folkeskolen, Danmarks Pædagogiske institut Prinds Erik: Rum til læring, Center for teknologistøttet uddannelse 1999 Qvortdrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet Gyldendal 1998 Qvortrup, Birthe og Lars: Undervisningens mirakel, Dafolo 2006 Rasmussen, Jens: Socialisering og læring i det refleksivt moderne Unge Pædagoger 1996 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Sidst besøgt 5 juni 2007 Skolens forvandling. Qvortrup Lars. Sidst besøgt 5 juni 2007 Kvalifikationer og kompetencer i netværks- og vidensamfundet Sidst besøgt 5 juni 2007 Sådan udvikler vi vores skole Sidst besøgt 5 juni

27 Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter. Sidst besøgt 5 juni 2007 Pædagogisk it-vejleder uddannelsen. Sidst besøgt 5 juni 2007 Junior pc kørekort. Sidst besøgt 5 juni 2007 Figur er fra Tingkærskolen s intra. Sidst besøgt 5 juni 2007 Billeder forside: Sidst besøgt 5 juni

28 Bilag 1: Computere og netværk Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem Aktiviteter Ansvarlige Forløb mod, at eleverne har tilegnet sig fag kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet 28

29 Informationsindsamling Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem Aktiviteter Ansvarlige Forløb mod, at eleverne har tilegnet sig fag kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge Internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra Internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på Internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer IT- og mediestøttede læreprocesser 29

30 Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem Aktiviteter Ansvarlige Forløb mod, at eleverne har tilegnet sig fag kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på Internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Kommunikation 30

31 Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem Aktiviteter Ansvarlige Forløb mod, at eleverne har tilegnet sig fag kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Produktion og analyse Trinmål 1 Område Undervisningen skal lede frem Aktiviteter Ansvarlige Forløb mod, at eleverne har tilegnet sig fag kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren 31

32 formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk Bilag 2: Junior PC Kørekort trin 1. Årgang 2. 03/ : Lærerteam: BL, KK, AS, MH Vi har arbejdet med følgende områder indenfor junior PC kørekortet: I billedkunst er der blevet arbejdet med: Brug af enkle computerprogrammer til spil og simuleringer Bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk Arbejde med tegninger i programmet Paint Brugt søgetjeneste og nettet i forbindelse med billedarbejde. I dansk er arbejdet med følgende trinmål: læreprocesser nr. 1, 5 informationsindsamling nr. 1, 2, 5 32

33 produktion og analyse nr. 1, 2, 3, 6 computere/netværk nr. 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 I matematik har eleverne arbejdet med følgende trinmål: læreprocesser nr. 7 informationsindsamling nr. 1 produktion og analyse nr. 1, 2, 6 kommunikation nr. computere/netværk nr. 1, 2, 3, 4, 5 Alle elever 2. årgang opfyldt trinmålene indenfor: læreprocesser nr. 5 informationsindsamling nr. 1, 2 produktion og analyse nr. 1, 2 computere/netværk nr. 3, 4, 5, 7, 8 Læreprocesser og it. A: Nedenstående elever kan opfylde de mål, vi har opstillet for IT og medier i år. Elever Elever Billedkunst - alle elever dansk - alle elever matematik - alle elever 33

34 B: Nedenstående elever har enkelte mangler i at kunne nå de mål, vi har opstillet for IT og medier i år. Vi mener, at de med en øget opmærksomhed, kan nå målene næste skoleår. Elever Mangler i færdigheder C: Nedenstående elever har svært ved IT og medier og kræver stor opmærksomhed for at opnå de nødvendige færdigheder. Elever Elever 34

35 Listen gemmes i lærerintra i arkiv, dokumenter, junior PC-kørekort under årgangens IT-udvikling. Er der elever, der kan bestå Junior PC-kørekortet trin 1 udfyldes side 2 35

36 Junior PC kørekort trin 1. side 2 Årgang 2. 03/ De enkelte trinmål er konkretiseret og I kan finde dem i PersonaleIntra under: Arkiv Dokumenter Junior PC. Liste over de elever, der kan opnå Junior PC Kørekortet trin 1. Nedenstående elever kan opfylde kravene: Elever Elever Nedenstående elever har enkelte mangler, der kan indhentes det følgende 36

37 skoleår, så de her kan få Junior PC Kørekortet trin 1: Elever Læreprocesser og it. Mangler i færdigheder C: Nedenstående elever har så store mangler i at kunne opfylde målene, at der skal planlægges en særlig indsats: Elever Elever 37