FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT"

Transkript

1 FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 Ib Krag Petersen Tony Fox DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Ib Krag Petersen & Anthony D. Fox Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: December 2009 Redaktion afsluttet: November 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Finansiel støtte: Bedes citeret: PSO, Energistyrelsen Petersen, I.K. & Fox, A.D. (2009): Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt. Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 20 s. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Kort: Forsidefoto: Det lavvandede farvand syd for Læsø er af international betydning for sortand, også i fuglenes fældningsperiode. Sortand fælder, ligesom mange andre ænder, alle svingfjer på samme tid og er ude af stand til at flyve i en periode på ca. tre uger. Det kunne påvises, at vanddybden er af stor betydning for sortændernes fordeling. Det gælder også graden af menneskelig forstyrrelse, idet der endvidere kunne påvises en signifikant sammenhæng mellem tætheden af fugle (i underområder á 3x3 km) og afstanden til menneskelige forstyrrelseskilder. Den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste forstyrrelser var over 10 km for områderne med de højeste tætheder, og ikke under 5 km for områder med høje tætheder. Sortand, fældning, påvirkning af fordelinger, vanddybde, menneskelige forstyrrelser, vindmølle. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Ib Krag Petersen Sortand, han, Mývatn, Island. Foto: Daniel Bergmann Sideantal: 20 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Rapporten er endvidere tilgængelig i elektronisk format (pdf) på Energistyrelsens hjemmeside

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 2 Materiale og metode 8 3 Resultater 10 4 Diskussion og konklusion 16 5 Litteratur 20 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [Tom side]

7 Sammenfatning I nærværende rapport præsenteres resultater af analyser af faktorer, der har indflydelse på sortænders fordeling i Ålborg Bugt i fuglenes fældningsperiode, fra juli til september. Ålborg Bugt er af international betydning for sortand, for fældende såvel som for overvintrende fugle. Det vurderes, at der var op til sortænder tilstede i undersøgelsesområdet i fældningsperioden. Vanddybde har en stor betydning for fuglenes fordeling. En beregning af afvigelser imellem de observerede og de forventede antal sortænder i 3x3 km gridceller i fældningsperioden, beregnet under antagelse af at udelukkende dybden har indflydelse på fuglenes fordeling, viste store afvigelser imellem disse værdier. Andre faktorer end vanddybde må således have indflydelse på fuglenes fordeling. Yderligere analyser viste en signifikant sammenhæng imellem ovennævnte afvigelser imellem, på den ene side, de beregnede og observerede antal sortænder og, på den anden side, graden af menneskelige forstyrrelser. Gridceller med store positive afvigelser imellem beregnede og observerede antal fældende sortænder, svarende til celler med langt større antal sortænder end forventet med udgangspunkt i dybdemodellen, lå primært i det lavvandede område syd for Læsø. De fleste af disse gridceller havde en afstand til menneskelige forstyrrelser på over 10 km. De vigtigste områder for sortand i fældningsperioden blev identificeret. Med udgangspunkt i analyserne af relationen imellem antallet af fældende sortænder og graden af menneskelig forstyrrelse blev der udlagt zoner på henholdsvis 5 og 10 km omkring fældningsområdet syd for Læsø. Disse skal ikke betragtes som eksklusiv-zoner, men vil kunne inddrages i vurderinger af den geografiske placering af eventuelle fremtidige havvindmølleparker. Sortænder, ligesom de fleste andre vandfuglearter, fælder alle svingfjer samtidig, og er derfor ude af stand til at flyve i ca. tre uger. I denne periode er fuglene ekstraordinært følsomme over for menneskelige forstyrrelser. Fuglene kan ikke skifte fældningsområde, når fældningen er startet. Det antages, at fuglenes valg af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere fældningssæsoner. Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres vil dette potentielt kunne påvirke fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Trafik af fx service-både og -helikoptere i og omkring en vindmøllepark kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten af selve turbinernes tilstedeværelse. Et øget kendskab til differentierede 5

8 forstyrrelseseffekter kunne skabe grundlag for reguleringer af specifikke aktiviteter i og omkring et eventuelt vindmølleområde. Sådanne informationer kan bane vej for operationelle afværgeforanstaltninger i forhold til regulering af forstyrrelsesniveauet. Ved vindmølleparken Horns Rev 1 blev det vist, at overvintrende sortænder kunne forekomme i betydelige antal i og omkring mølleparken. Resultaterne fra Horns Rev kan ikke overføres til situationen for fældende sortænder i farvandet syd for Læsø, idet de fældende fugle er mere følsomme over for menneskelige forstyrrelser, end det er tilfældet for flyvedygtige fugle. 6

9 1 Indledning I perioden fra 1999 til 2001 gennemførte Danmarks Miljøundersøgelser i alt 15 optællinger af fugle i farvandet imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt. Undersøgelsesområdet var godt km 2. Optællingerne blev gennemført som linjetransekt-optællinger. 30 nord-syd orienterede transekter med en samlet længde på ca km blev optalt. I alt blev sortænder optalt under de 15 optællinger. Det maksimale antal observerede sortænder på én optælling var fugle. Da optællingerne er foretaget som linjetransekt-optællinger, er det faktiske antal fugle i undersøgelsesområdet 2 til 3 gange større. Undersøgelsesområdet er således af stor international betydning for den vestpalæarktiske flyway bestand af sortand. Resultaterne af disse optællinger er rapporteret i Petersen m.fl. (2003). Formålet med nærværende rapport er at analysere faktorer, der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden, som strækker sig fra juli til september. Dette gøres på baggrund af data indsamlet under de nævnte optællinger og som rapporteret i ovennævnte rapport. Der fokuseres i rapporten på vanddybder og graden af menneskelige aktiviteter som faktorer, der har indflydelse på fuglenes fordeling i fældningsperioden. Både vanddybde og graden af menneskelig aktivitet viste sig at have indflydelse på sortændernes fordeling i fældningsperioden. Undersøgelsen er finansieret af PSO-midler (Public Service Obligations) under det opfølgende miljøovervågningsprogram for de danske demonstrationsparker og gennemført under kontrakt med Vattenfall Vindkraft. Undersøgelsen indgår som en del af et større projekt, der har til formål at beskrive antal og fordeling af udvalgte fuglearter i de danske farvande, herunder de faktorer der influerer herpå. 7

10 2 Materiale og metode I perioden fra august 1999 til december 2001 blev der i et ca km 2 stort undersøgelsesområde imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt gennemført 15 optællinger af fugle fra fly efter linjetransektoptællingsmetoden. I denne rapport fokuseres der på optællingsresultaterne for sortand samt de faktorer, der påvirker fordelingen af sortænderne. Analyserne bygges på GIS-baserede beskrivelser af fuglenes fordeling i undersøgelsesområdet. Ud over oplysninger om fuglenes fordeling findes der i optællingsmaterialet informationer om observationer af menneskelige aktiviteter. Disse informationer er tilgængelige på GISplatformen. Fra Farvandsvæsenet har DMU fået adgang til bathymetri-data for undersøgelsesområdet. Disse data er en del af GIS-platformen, der således giver mulighed for at relatere alle observationer til en aktuel vanddybde. Herefter kunne en dybdefrekvensfordeling beregnes. Denne blev foretaget på 2 meters dybdeintervaller. Frekvensfordelingen blev vægtet for antallet af fugle i den enkelte observation. Figur 1. Undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og østkysten af Jylland, med angivelse af de optalte transektlinjer og områdets dybdeforhold. Transekt linier Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 8

11 Det er forsøgt at indhente informationer om overfladestrømforhold i undersøgelsesområdet fra DMI. Sådanne data er først tilgængelige fra efteråret 2001 og frem. Det har derfor ikke været muligt at analysere strømforholdenes indflydelse på fordelingen af fældende sortænder. De 30 nord-syd orienterede transekter havde en indbyrdes afstand på 3 km (Figur 1). Undersøgelsesområdet blev opdelt i 638 gridceller med udgangspunkt i cellestørrelser på 3x3 km, centreret langs de optalte transektlinjer (Figur 2). Enhver observation kunne derefter relateres til den geografisk korresponderende gridcelle. Optællingsruterne blev etableret som linjetemaer på GIS-platformen. Linjetemaerne blev inddelt efter optællingsintensitet alt efter, om begge observatører eller kun den ene observatør har været aktiv. Optællingsintensiteten kan således beskrives for alle dækkede transekter. Linjetemaet med beskrivelse af transektdækningen blev skåret på de etablerede gridceller. Herefter kunne optællingsintensiteten beskrives for hver gridcelle. For hver af de etablerede 3x3 km gridceller blev arealet af de omfattede 2 meter dybdeintervaller beregnet. Dette blev foretaget på baggrund af bathymetridata. Figur 2. Undersøgelsesområdet, med angivelse af de udlagte 3x3 km gridceller og områdets dybdeforhold. EU Fuglebeskyttelsesområde 3 3 km dybdeindelte gridceller km 9

12 3 Resultater Sortænder var til stede i undersøgelsesområdet i alle årets måneder. Fordelingen i undersøgelsesområdet viste sæsonmæssige variationer i både antal og fordeling. I fuglenes fældningsperiode fra juli til september var der færrest sortænder i undersøgelsesområdet. Hovedparten af disse fugle var at finde i det lavvandede område syd for Læsø (Figur 3). Af de i alt optalte sortænder blev 69% registreret inden for EF Fuglebeskyttelses-område No. 10, Læsø, sydlige del. Det højeste antal sortænder i fældningsperioden blev registreret i september 2000 (ca individer). Der er ikke foretaget beregning af totale antal, men det vurderes, at det samlede antal sortænder i området vil være omkring individer. I efteråret og den tidlige vinter, frem til nytår, var der langt flere fugle i undersøgelsesområdet, og i dette tidsinterval fandtes 41% af de registrerede sortænder i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Der var stadig flest på det lavvandede område syd for Læsø, men også i de lavvandede farvande langs den jyske kyst var der mange sortænder (Figur 4). I sensommeren og det tidlige forår, frem til april, var der stadig mange sortænder i området, og disse var fordelt mere spredt over undersøgelsesområdet, om end stadig med største koncentrationer syd for Læsø og langs den jyske kyst (Figur 5). I denne sidste periode blev 34% af de registrerede sortænder observeret inden for EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Figur 3. Fordelingen af i alt observerede sortænder i juli, august og september måneder, årene 2000 og Af disse blev 69% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 10

13 Figur 4. Fordelingen af i alt observerede sortænder fra oktober til og med december, årene 2000 og Af disse blev 41% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km Figur 5. Fordelingen af i alt observerede sortænder fra januar til og med april, årene 2000 og Af disse blev 34% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 11

14 Figur 6. Forekomst af sortand i undersøgelsesområdet, beskrevet som det gennemsnitlige antal observerede individer pr. kilometer dækket transektlinje for hver af de 15 gennemførte optællinger. Blanke felter betyder, at der ikke forelå optællinger for den pågældende måned og år. Gns. antal observerede individer pr. km dækket transekt linje Måned Year Der er langt flest sortænder i undersøgelsesområdet i vinterhalvåret, med langt færre fugle i perioden fra maj til udgangen af september (Figur 6). Sortænderne fouragerer primært på bundlevende invertebrater, særlig muslinger. Af energetiske årsager undgår de at dykke på meget store vanddybder. En analyse af dybdefrekvensfordelingen af i alt sortænder fra optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode viste, at 99% af de fugle, som blev registreret siddende på vandet, dykkende eller opflyvende, befandt sig i dybdeintervallet fra 2 til 14 meter, med næsten 35% af fuglene i intervallet 6-8 m (Figur 7). Figur 7. Dybdefrekvensfordeling for i alt observerede sortænder i undersøgelsesområdet for optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode. Analysen er foretaget på 2 m intervaller og den tilsvarende dybdefrekvensfordeling for den tilbagelagte transekt er angivet. % af total Sortand Track Dybde (m) Ligesom der var variationer i både den geografiske og den tidsmæssige fordeling og forekomst af sortænder i området, så viste der sig også at være en signifikant tidsmæssig variation i fuglenes fordeling i forhold til vanddybde (R 2 = 0,069, F 2,27033= 1003,1, P < 0,0001). En analyse viste, at fuglene i løbet af en sæson, startende i juli måned og frem mod maj måned, befandt sig på gradvist dybere og dybere vand. I august var den gennemsnitlige dybde på ca. 7 m, mens den i maj måned var ca. 11 m (Figur 8). 12

15 Figur 8. Den gennemsnitlige dybdefordeling af sortandeflokke i undersøgelsesområdet, beregnet for hver optalt måned. Der er en signifikant ændring af de gennemsnitlige dybder over sæsonen. Gennemsnitlig dybde Dybde = -0,0066 m 2-0,2718 m - 6,6257 R 2 = 0,069, F 2,27033 = 1003,1, P < 0,0001 Juni August Oktober December Februar April Juni Med kendskabet til det observerede antal sortænder i fældningsperioden, fra juli til udgangen af september, samt disses dybdefordeling, kunne det forventede antal sortænder for hver 3x3 km gridcelle beregnes. Disse forventede værdier blev sat i forhold til de faktisk observerede antal fugle i cellerne. En eventuel afvigelse imellem det observerede og det forventede antal fugle pr. celle, givet at kun dybdefordelingen er den bestemmende faktor for fordelingsmønstret, kunne derefter beregnes. Forskellen imellem de observerede antal sortænder og en sådan modelberegning af antallet af fældende sortænder i hver gridcelle, udelukkende baseret på dybden i hver celle, forklarede 34% af variansen i data (R 2 =0,342,F 1,663= 330,1, P < 0,0001). Resultatet viste store afvigelser imellem det observerede og det forventede antal i 3x3 km gridceller, med generelt færre sortænder end forventet langs den jyske kyst, ved Anholt samt i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, og med maksimalt 311 færre fugle end forventet. I det lavvandede farvand syd for Læsø viste det sig at der var langt flere sortænder end forventet i et relativt samlet område, med maksimalt flere sortænder end forventet i en enkelt celle (Figur 9). Ovenstående analyse viste, at selv om vanddybden har stor indflydelse på fuglenes fordeling i området, så må også andre faktorer have indflydelse på fordelingsmønstret. Under optællingerne af fugle blev også forekomster af menneskelige aktiviteter registreret. Menneskelige aktiviteter som fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer, der blev registreret under optællingerne i juli, august og september, blev anvendt til at frembringe et kvantitativt mål for disse. For hver 3x3 km gridcelle blev den gennemsnitlige afstand til de nærmeste 10 menneskelige aktiviteter beregnet. Områder med stor gennemsnitlig afstand til de nærmeste 10 menneskelige forstyrrelser anses for at have et lavere forstyrrelsesniveau. Forstyrrelsesniveauet var lavt i det lavvandede område syd for Læsø, mens det generelt var højere langs den jyske kyst (se Figur 10). 13

16 Figur 9. De beregnede afvigelser imellem det observerede og det forventede antal sortænder i fældningsperioden for hver af de udlagte 3x3 km gridceller, udelukkende med vanddybde som den forklarende faktor for fuglenes fordeling. Bemærk at skalaen for de positive værdier er en faktor 10 højere end de negative værdier. Fordelingen og arten af registrerede menneskelige aktiviteter er desuden angivet. Menneskelige aktiviteter Kutter Motorbåd Jolle Sejlbåd Skib Net markering Forventet/ observeret km Figur 10. Relationen imellem afvigelsen fra observerede og forventede antal sortænder i fældningsperioden og graden af menneskelige aktiviteter i undersøgelsesområdet. Regressions linje er indlagt og værdier stammende fra det lavvandede område syd for Læsø er angivet med lyseblå kvadrater, mens værdier fra øvrige lavvandede områder er angivet med organge cirkler. Dobbel log-transformeret afvigelse ml forventet og observeret 2,3 2,1 1,9 1,7 Farvand syd for Læsø Andre lavvandede, flade områder Øvrige områder 1, Gns.-afstand til 10 nærmeste menneskelige aktiviteter (m) Efter beregningerne af den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste menneskelige forstyrrelser for hver af de udlagte 3x3 km gridceller kunne disse plottes imod den fundne forskel imellem de observerede og forventede antal fugle i gridcellerne, forudsat at alene vanddybden var den bestemmende faktor i fuglenes fordeling, for derved at undersøge, om der er en sammenhæng imellem de relative tætheder af sortænder og niveauet for menneskelige forstyrrelser. I plottet blev anvendt alle gridceller, hvor forskellen imellem det observerede og det forventede antal fug- 14

17 le var større end 10. Disse udgjorde 474 af de i alt 638 gridceller. En regressionsanalyse viste signifikant positiv sammenhæng, således at større afstand til menneskelige forstyrrelser korresponderede med større relative tætheder af sortænder (R 2 = 0,234, F 1,473= 144,3, P < 0,0001,). Værdier fra gridceller i farvandet syd for Læsø er angivet med lyseblå firkanter, mens værdier fra lavvandede områder er angivet med orange cirkler (Figur 10). De fleste gridceller med store antal fugle i farvandet syd for Læsø havde en afstand til menneskelige forstyrrelser, beregnet som den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmest registrerede menneskelige forstyrrelser, på over 10 km. Ved hjælp af Kernel Density metoder i ArcGIS kan koncentrationsområder for de observerede sortænder beskrives. En sådan analyse blev gennemført, vægtet for antallet af individer i en flok og med en kernelsøgeradius på 5 km (Figur 11). Området i figuren med blå signaturer repræsenterer kerneområderne for 90% af de registrerede sortænder i undersøgelsesområdet i månederne juli til og med september. Analysen bekræfter at området syd for Læsø som værende det vigtigste kerneområde for sortænder i området i månederne juli til september. Figur 11. Kernel analyse foretaget på grundlag af observationer af sortand i fældningsperioden. De med blåtoner angivne områder repræsenterer koncentrationsområderne for 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder. Analysen er vægtet på antallet af individer i en observation og med en søgeradius på 5 km. 5 og 10 km zoner omkring koncentrationen af fugle syd for Læsø er også vist. Fældningsperiode 5 km 10 km Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Fældning km 15

18 4 Diskussion og konklusion I denne rapport undersøges faktorer der har betydning for sortændernes fordeling i undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og den jyske kyst i fuglenes primære fældningsperiode. Fældningsperioden er her defineret som værende juli, august og september måned (Joensen 1973). Ligesom andre ænder, gæs og svaner fælder sortænder alle svingfjer synkront og er derfor uflyvedygtige over en periode på omkring tre uger. Fældningen sker ikke samtidig for alle individer, idet der er både kønsog aldersmæssige variationer, og en del af fuglene fælder senere end september, der er eksempler på fældende hunner helt frem i december måned. Den hér definerede periode betragtes som værende tidsrummet for fældning hos de fleste sortænder. Under optællingerne har det ikke været muligt at registrere, hvilke fugle der var i fældning. Ud fra vurderinger af fuglenes adfærd er det opfattelsen, at andelen af uflyvedygtige sortænder er større i det lavvandede farvand syd for Læsø end i den øvrige del af undersøgelsesområdet. Dette er dog svært at kvantificere. Det lavvandede område syd for Læsø rummer det største kendte fældningsområde for sortand i de indre danske farvande (Joensen 1973), og det vurderes at være af international betydning for den vestpalæarktiske flyway-bestand af sortand. Laursen m.fl. (1997) betegnede det samlede undersøgelsesområde som værende af international betydning for sortand. Når sortænderne har fældet alle svingfjer og er uflyvedygtige, er det vanskeligt for dem at skifte lokalitet. Deres valg af fældnings-lokalitet må formodes at blive foretaget på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. De registrerede menneskelige aktiviteter omfattede fragtskibe, fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer. Beregningen af niveauet for den menneskelige aktivitet blev foretaget på grundlag af alle registrerede aktiviteter i disse kategorier for alle optællinger foretaget i månederne juli til og med september. Placering af netmarkeringer på vandfladen formodes ikke i sig selv at være en forstyrrelsesfaktor for sortænderne. Netmarkeringer er alligevel taget med i beregningerne, idet nettene forventes at blive tilset med meget regelmæssige mellemrum, som fordrer menneskelig færdsel på stedet. Der er ikke gjort forsøg på at vurdere hvilken retning en sådan færdsel kom fra, så udelukkende positionen for netmarkeringen er medtaget. Den gennemsnitlige vanddybde, hvor sortænderne blev observeret i fældningsperioden, var mindre, end det var tilfældet for efterår, vinter og forår. Tidligere undersøgelser af indsamlede sortænder i farvandet syd for Læsø viste, at sortænderne fouragerer aktivt igennem fældningsperioden (Fox m.fl. 2008). Valget af områder med lavt vand kan være en energibesparende faktor, idet dykning er en meget energikrævende akti- 16

19 vitet. Uden svingfjer kan fuglenes evne til at dykke være reduceret, og fouragering på lavt vand derfor energetisk attraktivt. Det konkluderes, at der i fuglenes fældningsperiode fra juli til og med september er en signifikant sammenhæng imellem niveauet af menneskelige aktiviteter og relative tætheder af sortænder. Undersøgelsen kan imidlertid ikke fastslå om der er en årsags-sammenhæng. Denne undersøgelse giver ikke mulighed for at evaluere responsafstande hos sortænderne fra forskellige menneskelige aktiviteter. Andre studier har undersøgt sortænders responsafstande for skibstrafik. I Liverpool Bay i England viste undersøgelser, at responsen over for skibstrafik afhang af flere faktorer, bl.a. flokstørrelser, med flugtafstande fra 1000 til 2000 m for overvintrende fugle (Kaiser m.fl. 2006). Garthe & Hüppop (2004) klassificerede sortand som værende i den mest forstyrrelsessårbare kategori blandt i alt 26 vurderede arter af vandfugle over for skibstrafik og helikopterflyvning. Effekten af skibstrafik på havdykænder i vinterkvarteret blev undersøgt ved Oderbank, øst for Rügen. Trafikken viste sig at have forstyrrende effekt på havlitter og fløjlsænder i en total bredde på 1,2 til 1,4 km langs skibets sejlrute, eller 600 til 700 m på hver side af skibets sejlretning. Samme studie viste, at havlitter og fløjlsænder undgik at raste ud til en radius af 1 til 2 km fra et opankret skib (Bellebaum m.fl. 2006). Det skal bemærkes, at de afstande, der hér anvendes, er den vinkelrette afstand fra skibets sejlretning og ikke den fysiske afstand imellem skib og fugle i øjeblikket for reaktionen. Disse studier havde ikke informationer nok om sortænder til at give resultater for denne art. Passager af hurtigfærger ved Samsø påvirkede fordelingen af ederfugle betydeligt ud til afstande imellem 500 og 1000 m, og med signifikant reduktion i udnyttelse af områder ud til 500 m fra færgens sejlrute (Larsen & Laubek 2005). DMU har færdedes i kerneområdet for de fældende sortænder i august måned (se Fox m.fl. 2008) og erfarede under dette arbejde, at de fældende sortænder reagerede på så stor afstand, som man kunne observere flokkene, hvilket vil sige minimum 2-3 km. På grund af fuglenes uflyvedygtighed har menneskelige forstyrrelser større indflydelse på fuglens adfærd under fældningen end i et overvintringskvarter (se fx Kahlert m.fl. 1996). Der foreligger ikke konkrete informationer om forstyrrelsesafstande til fældende sortænder, men disse må formodes at være betydeligt større end for overvintrende dykænder. Dette skyldes, at de uflyvedygtige fugle ikke umiddelbart kan komme i sikkerhed for en opstået fare. Det er derfor af stor vigtighed for de fældende sortænder at vælge et sikkert område med minimale forstyrrelser til at gennemgå svingfjersfældningen. Det er både vigtigt i forhold til fuglenes overlevelse og i forhold til fuglenes kondition. Talrige forstyrrelser i fældningsperioden, som for vandfuglene er en energetisk flaskehals, kan have negativ indflydelse på fuglenes kondition efter fældningen. Sortændernes valg af fældningsområde vurderes derfor at blive truffet på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. Erfaringerne med sortænders forekomst i og omkring Horns Rev 1 vindmølleparken viste, at fuglene kunne tolerere at befinde sig imellem turbinerne (Petersen & Fox 2007). Erfaringerne fra Horns Rev kan imidlertid ikke overføres til Ålborg Bugt, idet der på Horns Rev er tale om trækkende og/eller overvintrende sortænder og ikke fældende fugle. 17

20 Af figur 10 i denne rapport fremgår det, at gridceller med høje tætheder af sortænder har relativt stor afstand til menneskelige forstyrrelser. Det ses desuden af figuren, at gridceller med meget høje værdier udelukkende stammer fra farvandet syd for Læsø. Ingen af disse høje værdier fandtes på steder med mindre end gennemsnitligt 5 km til nærmeste ti menneskelige forstyrrelser, og først ved en afstand af næsten 10 km ses værdierne nå et jævnt højt niveau. Zoner på 5 og 10 km fra kerneområdet for forekomsten af sortænder syd for Læsø kan således anvendes som udgangspunkt for fremtidige vurderinger af, hvilken zonering der ønskes imellem koncentrationer af fældende sortænder og etablering af eventuelle nye havvindmølleparker. Det er usandsynligt, at fældende sortænder reagerer på en specifik menneskelig forstyrrelse ud til en afstand på 10 km, men fordi sortænderne formodes at vælge fældningsområde ud fra tidligere somres erfaringer med et områdes egnethed, kan valget bero på niveauet af menneskelige aktiviteter under tidligere fældningssæsoner. Afstanden imellem de høje koncentrationer af sortænder og høje niveauer for menneskelige aktiviteter kan derfor være større end en forventet umiddelbar responsafstand til en menneskelig forstyrrelse. De ovennævnte zoner blev beregnet med udgangspunkt i de dele af kerneområderne, der rummede 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder (Figur 11). Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres, vil den intraspecifikke konkurrence om de tilgængelige føderessourcer forøges, hvilket potentielt påvirker fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde formentlig beror på erfaringer fra år til år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Implementering af geografiske, tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige begrænsninger i den menneskelige færdsel i og omkring eventuelle fremtidige vindmølleparker i området kan eventuelt reducere en negativ respons fra fældende sortænder. En sådan reduktion vil være helt afhængig af vindmølleparkens placering i forhold til fuglene samt til tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige aspekter. Også selve tilstedeværelsen af turbiner i havet kan have indflydelse på sortændernes fordeling, men vores indsigt i eventuelle forskelle imellem forstyrrelsesgraden af forskellige aktivitetselementer er meget begrænset. Det er muligt, at den medfølgende trafik af servicebåde og helikoptere kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten fra selve turbinerenes tilstedeværelse. For at kunne implementere karaktermæssige reguleringer vil det derfor være hensigtsmæssigt at øge kendskabet til forskelle imellem de forstyrrelsesmæssige effekter af de enkelte elementer af vindmølleparkrelaterede menneskelige aktiviteter. Den hér anvendte analyse bygger på beregninger foretaget på 3x3 km gridceller, dækkende hele undersøgelsesområdet og under anvendelse af beregnede relative tætheder for hver af disse gridceller. Det er intentionen at udbygge dette projekt, således at analysen kan foretages på grundlag af modellerede tætheder ved hjælp af Distance Sampling prin- 18

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindmøller og dyreliv

Vindmøller og dyreliv Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste

Læs mere

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04.

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04. Til medlemmerne af SU-Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: 039-00121 Ref.: KNI/KBM 28. august 2008 Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres)

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Til Gribskovløbet 006 gennemførte 118 kvinder 1,4 km distancen. Fordelingen af kvindernes løbstider

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke WebGIS September 2014 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt udvidet adgang

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS DONG ENERGY HAZARD IDENTIFIKATION OG KVALITATIV RISIKO EVALUERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN FOR 6 VINDMØLLER VED FREDERIKSHAVN REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS Date of first issue:

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011

Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011 Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011 Side 1 Indledning Denne opdatering af Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 er foretaget af Havmølleudvalget og

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere