FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT"

Transkript

1 FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 FAKTORER DER PÅVIRKER FORDELINGEN AF SORTÆNDER I FÆLDNINGSPERIODEN I ÅLBORG BUGT Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Rekvirentrapport 2009 Ib Krag Petersen Tony Fox DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft Ib Krag Petersen & Anthony D. Fox Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: December 2009 Redaktion afsluttet: November 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen Finansiel støtte: Bedes citeret: PSO, Energistyrelsen Petersen, I.K. & Fox, A.D. (2009): Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden i Ålborg Bugt. Rapport rekvireret af Vattenfall Vindkraft. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 20 s. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Kort: Forsidefoto: Det lavvandede farvand syd for Læsø er af international betydning for sortand, også i fuglenes fældningsperiode. Sortand fælder, ligesom mange andre ænder, alle svingfjer på samme tid og er ude af stand til at flyve i en periode på ca. tre uger. Det kunne påvises, at vanddybden er af stor betydning for sortændernes fordeling. Det gælder også graden af menneskelig forstyrrelse, idet der endvidere kunne påvises en signifikant sammenhæng mellem tætheden af fugle (i underområder á 3x3 km) og afstanden til menneskelige forstyrrelseskilder. Den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste forstyrrelser var over 10 km for områderne med de højeste tætheder, og ikke under 5 km for områder med høje tætheder. Sortand, fældning, påvirkning af fordelinger, vanddybde, menneskelige forstyrrelser, vindmølle. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Ib Krag Petersen Sortand, han, Mývatn, Island. Foto: Daniel Bergmann Sideantal: 20 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Rapporten er endvidere tilgængelig i elektronisk format (pdf) på Energistyrelsens hjemmeside

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 2 Materiale og metode 8 3 Resultater 10 4 Diskussion og konklusion 16 5 Litteratur 20 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [Tom side]

7 Sammenfatning I nærværende rapport præsenteres resultater af analyser af faktorer, der har indflydelse på sortænders fordeling i Ålborg Bugt i fuglenes fældningsperiode, fra juli til september. Ålborg Bugt er af international betydning for sortand, for fældende såvel som for overvintrende fugle. Det vurderes, at der var op til sortænder tilstede i undersøgelsesområdet i fældningsperioden. Vanddybde har en stor betydning for fuglenes fordeling. En beregning af afvigelser imellem de observerede og de forventede antal sortænder i 3x3 km gridceller i fældningsperioden, beregnet under antagelse af at udelukkende dybden har indflydelse på fuglenes fordeling, viste store afvigelser imellem disse værdier. Andre faktorer end vanddybde må således have indflydelse på fuglenes fordeling. Yderligere analyser viste en signifikant sammenhæng imellem ovennævnte afvigelser imellem, på den ene side, de beregnede og observerede antal sortænder og, på den anden side, graden af menneskelige forstyrrelser. Gridceller med store positive afvigelser imellem beregnede og observerede antal fældende sortænder, svarende til celler med langt større antal sortænder end forventet med udgangspunkt i dybdemodellen, lå primært i det lavvandede område syd for Læsø. De fleste af disse gridceller havde en afstand til menneskelige forstyrrelser på over 10 km. De vigtigste områder for sortand i fældningsperioden blev identificeret. Med udgangspunkt i analyserne af relationen imellem antallet af fældende sortænder og graden af menneskelig forstyrrelse blev der udlagt zoner på henholdsvis 5 og 10 km omkring fældningsområdet syd for Læsø. Disse skal ikke betragtes som eksklusiv-zoner, men vil kunne inddrages i vurderinger af den geografiske placering af eventuelle fremtidige havvindmølleparker. Sortænder, ligesom de fleste andre vandfuglearter, fælder alle svingfjer samtidig, og er derfor ude af stand til at flyve i ca. tre uger. I denne periode er fuglene ekstraordinært følsomme over for menneskelige forstyrrelser. Fuglene kan ikke skifte fældningsområde, når fældningen er startet. Det antages, at fuglenes valg af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere fældningssæsoner. Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres vil dette potentielt kunne påvirke fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde beror på erfaringer fra tidligere år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Trafik af fx service-både og -helikoptere i og omkring en vindmøllepark kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten af selve turbinernes tilstedeværelse. Et øget kendskab til differentierede 5

8 forstyrrelseseffekter kunne skabe grundlag for reguleringer af specifikke aktiviteter i og omkring et eventuelt vindmølleområde. Sådanne informationer kan bane vej for operationelle afværgeforanstaltninger i forhold til regulering af forstyrrelsesniveauet. Ved vindmølleparken Horns Rev 1 blev det vist, at overvintrende sortænder kunne forekomme i betydelige antal i og omkring mølleparken. Resultaterne fra Horns Rev kan ikke overføres til situationen for fældende sortænder i farvandet syd for Læsø, idet de fældende fugle er mere følsomme over for menneskelige forstyrrelser, end det er tilfældet for flyvedygtige fugle. 6

9 1 Indledning I perioden fra 1999 til 2001 gennemførte Danmarks Miljøundersøgelser i alt 15 optællinger af fugle i farvandet imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt. Undersøgelsesområdet var godt km 2. Optællingerne blev gennemført som linjetransekt-optællinger. 30 nord-syd orienterede transekter med en samlet længde på ca km blev optalt. I alt blev sortænder optalt under de 15 optællinger. Det maksimale antal observerede sortænder på én optælling var fugle. Da optællingerne er foretaget som linjetransekt-optællinger, er det faktiske antal fugle i undersøgelsesområdet 2 til 3 gange større. Undersøgelsesområdet er således af stor international betydning for den vestpalæarktiske flyway bestand af sortand. Resultaterne af disse optællinger er rapporteret i Petersen m.fl. (2003). Formålet med nærværende rapport er at analysere faktorer, der påvirker fordelingen af sortænder i fældningsperioden, som strækker sig fra juli til september. Dette gøres på baggrund af data indsamlet under de nævnte optællinger og som rapporteret i ovennævnte rapport. Der fokuseres i rapporten på vanddybder og graden af menneskelige aktiviteter som faktorer, der har indflydelse på fuglenes fordeling i fældningsperioden. Både vanddybde og graden af menneskelig aktivitet viste sig at have indflydelse på sortændernes fordeling i fældningsperioden. Undersøgelsen er finansieret af PSO-midler (Public Service Obligations) under det opfølgende miljøovervågningsprogram for de danske demonstrationsparker og gennemført under kontrakt med Vattenfall Vindkraft. Undersøgelsen indgår som en del af et større projekt, der har til formål at beskrive antal og fordeling af udvalgte fuglearter i de danske farvande, herunder de faktorer der influerer herpå. 7

10 2 Materiale og metode I perioden fra august 1999 til december 2001 blev der i et ca km 2 stort undersøgelsesområde imellem Jyllands østkyst, Læsø og Anholt gennemført 15 optællinger af fugle fra fly efter linjetransektoptællingsmetoden. I denne rapport fokuseres der på optællingsresultaterne for sortand samt de faktorer, der påvirker fordelingen af sortænderne. Analyserne bygges på GIS-baserede beskrivelser af fuglenes fordeling i undersøgelsesområdet. Ud over oplysninger om fuglenes fordeling findes der i optællingsmaterialet informationer om observationer af menneskelige aktiviteter. Disse informationer er tilgængelige på GISplatformen. Fra Farvandsvæsenet har DMU fået adgang til bathymetri-data for undersøgelsesområdet. Disse data er en del af GIS-platformen, der således giver mulighed for at relatere alle observationer til en aktuel vanddybde. Herefter kunne en dybdefrekvensfordeling beregnes. Denne blev foretaget på 2 meters dybdeintervaller. Frekvensfordelingen blev vægtet for antallet af fugle i den enkelte observation. Figur 1. Undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og østkysten af Jylland, med angivelse af de optalte transektlinjer og områdets dybdeforhold. Transekt linier Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 8

11 Det er forsøgt at indhente informationer om overfladestrømforhold i undersøgelsesområdet fra DMI. Sådanne data er først tilgængelige fra efteråret 2001 og frem. Det har derfor ikke været muligt at analysere strømforholdenes indflydelse på fordelingen af fældende sortænder. De 30 nord-syd orienterede transekter havde en indbyrdes afstand på 3 km (Figur 1). Undersøgelsesområdet blev opdelt i 638 gridceller med udgangspunkt i cellestørrelser på 3x3 km, centreret langs de optalte transektlinjer (Figur 2). Enhver observation kunne derefter relateres til den geografisk korresponderende gridcelle. Optællingsruterne blev etableret som linjetemaer på GIS-platformen. Linjetemaerne blev inddelt efter optællingsintensitet alt efter, om begge observatører eller kun den ene observatør har været aktiv. Optællingsintensiteten kan således beskrives for alle dækkede transekter. Linjetemaet med beskrivelse af transektdækningen blev skåret på de etablerede gridceller. Herefter kunne optællingsintensiteten beskrives for hver gridcelle. For hver af de etablerede 3x3 km gridceller blev arealet af de omfattede 2 meter dybdeintervaller beregnet. Dette blev foretaget på baggrund af bathymetridata. Figur 2. Undersøgelsesområdet, med angivelse af de udlagte 3x3 km gridceller og områdets dybdeforhold. EU Fuglebeskyttelsesområde 3 3 km dybdeindelte gridceller km 9

12 3 Resultater Sortænder var til stede i undersøgelsesområdet i alle årets måneder. Fordelingen i undersøgelsesområdet viste sæsonmæssige variationer i både antal og fordeling. I fuglenes fældningsperiode fra juli til september var der færrest sortænder i undersøgelsesområdet. Hovedparten af disse fugle var at finde i det lavvandede område syd for Læsø (Figur 3). Af de i alt optalte sortænder blev 69% registreret inden for EF Fuglebeskyttelses-område No. 10, Læsø, sydlige del. Det højeste antal sortænder i fældningsperioden blev registreret i september 2000 (ca individer). Der er ikke foretaget beregning af totale antal, men det vurderes, at det samlede antal sortænder i området vil være omkring individer. I efteråret og den tidlige vinter, frem til nytår, var der langt flere fugle i undersøgelsesområdet, og i dette tidsinterval fandtes 41% af de registrerede sortænder i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Der var stadig flest på det lavvandede område syd for Læsø, men også i de lavvandede farvande langs den jyske kyst var der mange sortænder (Figur 4). I sensommeren og det tidlige forår, frem til april, var der stadig mange sortænder i området, og disse var fordelt mere spredt over undersøgelsesområdet, om end stadig med største koncentrationer syd for Læsø og langs den jyske kyst (Figur 5). I denne sidste periode blev 34% af de registrerede sortænder observeret inden for EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10. Figur 3. Fordelingen af i alt observerede sortænder i juli, august og september måneder, årene 2000 og Af disse blev 69% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 10

13 Figur 4. Fordelingen af i alt observerede sortænder fra oktober til og med december, årene 2000 og Af disse blev 41% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km Figur 5. Fordelingen af i alt observerede sortænder fra januar til og med april, årene 2000 og Af disse blev 34% registreret i EF Fuglebeskyttelsesområde No. 10, Læsø, sydlige del. Sortænder (antal) Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Dybde Høj: -0, Lav: -133, km 11

14 Figur 6. Forekomst af sortand i undersøgelsesområdet, beskrevet som det gennemsnitlige antal observerede individer pr. kilometer dækket transektlinje for hver af de 15 gennemførte optællinger. Blanke felter betyder, at der ikke forelå optællinger for den pågældende måned og år. Gns. antal observerede individer pr. km dækket transekt linje Måned Year Der er langt flest sortænder i undersøgelsesområdet i vinterhalvåret, med langt færre fugle i perioden fra maj til udgangen af september (Figur 6). Sortænderne fouragerer primært på bundlevende invertebrater, særlig muslinger. Af energetiske årsager undgår de at dykke på meget store vanddybder. En analyse af dybdefrekvensfordelingen af i alt sortænder fra optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode viste, at 99% af de fugle, som blev registreret siddende på vandet, dykkende eller opflyvende, befandt sig i dybdeintervallet fra 2 til 14 meter, med næsten 35% af fuglene i intervallet 6-8 m (Figur 7). Figur 7. Dybdefrekvensfordeling for i alt observerede sortænder i undersøgelsesområdet for optællinger foretaget i fuglenes fældningsperiode. Analysen er foretaget på 2 m intervaller og den tilsvarende dybdefrekvensfordeling for den tilbagelagte transekt er angivet. % af total Sortand Track Dybde (m) Ligesom der var variationer i både den geografiske og den tidsmæssige fordeling og forekomst af sortænder i området, så viste der sig også at være en signifikant tidsmæssig variation i fuglenes fordeling i forhold til vanddybde (R 2 = 0,069, F 2,27033= 1003,1, P < 0,0001). En analyse viste, at fuglene i løbet af en sæson, startende i juli måned og frem mod maj måned, befandt sig på gradvist dybere og dybere vand. I august var den gennemsnitlige dybde på ca. 7 m, mens den i maj måned var ca. 11 m (Figur 8). 12

15 Figur 8. Den gennemsnitlige dybdefordeling af sortandeflokke i undersøgelsesområdet, beregnet for hver optalt måned. Der er en signifikant ændring af de gennemsnitlige dybder over sæsonen. Gennemsnitlig dybde Dybde = -0,0066 m 2-0,2718 m - 6,6257 R 2 = 0,069, F 2,27033 = 1003,1, P < 0,0001 Juni August Oktober December Februar April Juni Med kendskabet til det observerede antal sortænder i fældningsperioden, fra juli til udgangen af september, samt disses dybdefordeling, kunne det forventede antal sortænder for hver 3x3 km gridcelle beregnes. Disse forventede værdier blev sat i forhold til de faktisk observerede antal fugle i cellerne. En eventuel afvigelse imellem det observerede og det forventede antal fugle pr. celle, givet at kun dybdefordelingen er den bestemmende faktor for fordelingsmønstret, kunne derefter beregnes. Forskellen imellem de observerede antal sortænder og en sådan modelberegning af antallet af fældende sortænder i hver gridcelle, udelukkende baseret på dybden i hver celle, forklarede 34% af variansen i data (R 2 =0,342,F 1,663= 330,1, P < 0,0001). Resultatet viste store afvigelser imellem det observerede og det forventede antal i 3x3 km gridceller, med generelt færre sortænder end forventet langs den jyske kyst, ved Anholt samt i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, og med maksimalt 311 færre fugle end forventet. I det lavvandede farvand syd for Læsø viste det sig at der var langt flere sortænder end forventet i et relativt samlet område, med maksimalt flere sortænder end forventet i en enkelt celle (Figur 9). Ovenstående analyse viste, at selv om vanddybden har stor indflydelse på fuglenes fordeling i området, så må også andre faktorer have indflydelse på fordelingsmønstret. Under optællingerne af fugle blev også forekomster af menneskelige aktiviteter registreret. Menneskelige aktiviteter som fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer, der blev registreret under optællingerne i juli, august og september, blev anvendt til at frembringe et kvantitativt mål for disse. For hver 3x3 km gridcelle blev den gennemsnitlige afstand til de nærmeste 10 menneskelige aktiviteter beregnet. Områder med stor gennemsnitlig afstand til de nærmeste 10 menneskelige forstyrrelser anses for at have et lavere forstyrrelsesniveau. Forstyrrelsesniveauet var lavt i det lavvandede område syd for Læsø, mens det generelt var højere langs den jyske kyst (se Figur 10). 13

16 Figur 9. De beregnede afvigelser imellem det observerede og det forventede antal sortænder i fældningsperioden for hver af de udlagte 3x3 km gridceller, udelukkende med vanddybde som den forklarende faktor for fuglenes fordeling. Bemærk at skalaen for de positive værdier er en faktor 10 højere end de negative værdier. Fordelingen og arten af registrerede menneskelige aktiviteter er desuden angivet. Menneskelige aktiviteter Kutter Motorbåd Jolle Sejlbåd Skib Net markering Forventet/ observeret km Figur 10. Relationen imellem afvigelsen fra observerede og forventede antal sortænder i fældningsperioden og graden af menneskelige aktiviteter i undersøgelsesområdet. Regressions linje er indlagt og værdier stammende fra det lavvandede område syd for Læsø er angivet med lyseblå kvadrater, mens værdier fra øvrige lavvandede områder er angivet med organge cirkler. Dobbel log-transformeret afvigelse ml forventet og observeret 2,3 2,1 1,9 1,7 Farvand syd for Læsø Andre lavvandede, flade områder Øvrige områder 1, Gns.-afstand til 10 nærmeste menneskelige aktiviteter (m) Efter beregningerne af den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmeste menneskelige forstyrrelser for hver af de udlagte 3x3 km gridceller kunne disse plottes imod den fundne forskel imellem de observerede og forventede antal fugle i gridcellerne, forudsat at alene vanddybden var den bestemmende faktor i fuglenes fordeling, for derved at undersøge, om der er en sammenhæng imellem de relative tætheder af sortænder og niveauet for menneskelige forstyrrelser. I plottet blev anvendt alle gridceller, hvor forskellen imellem det observerede og det forventede antal fug- 14

17 le var større end 10. Disse udgjorde 474 af de i alt 638 gridceller. En regressionsanalyse viste signifikant positiv sammenhæng, således at større afstand til menneskelige forstyrrelser korresponderede med større relative tætheder af sortænder (R 2 = 0,234, F 1,473= 144,3, P < 0,0001,). Værdier fra gridceller i farvandet syd for Læsø er angivet med lyseblå firkanter, mens værdier fra lavvandede områder er angivet med orange cirkler (Figur 10). De fleste gridceller med store antal fugle i farvandet syd for Læsø havde en afstand til menneskelige forstyrrelser, beregnet som den gennemsnitlige afstand til de 10 nærmest registrerede menneskelige forstyrrelser, på over 10 km. Ved hjælp af Kernel Density metoder i ArcGIS kan koncentrationsområder for de observerede sortænder beskrives. En sådan analyse blev gennemført, vægtet for antallet af individer i en flok og med en kernelsøgeradius på 5 km (Figur 11). Området i figuren med blå signaturer repræsenterer kerneområderne for 90% af de registrerede sortænder i undersøgelsesområdet i månederne juli til og med september. Analysen bekræfter at området syd for Læsø som værende det vigtigste kerneområde for sortænder i området i månederne juli til september. Figur 11. Kernel analyse foretaget på grundlag af observationer af sortand i fældningsperioden. De med blåtoner angivne områder repræsenterer koncentrationsområderne for 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder. Analysen er vægtet på antallet af individer i en observation og med en søgeradius på 5 km. 5 og 10 km zoner omkring koncentrationen af fugle syd for Læsø er også vist. Fældningsperiode 5 km 10 km Undersøgelsesområde EU Fuglebeskyttelsesområde Fældning km 15

18 4 Diskussion og konklusion I denne rapport undersøges faktorer der har betydning for sortændernes fordeling i undersøgelsesområdet imellem Læsø, Anholt og den jyske kyst i fuglenes primære fældningsperiode. Fældningsperioden er her defineret som værende juli, august og september måned (Joensen 1973). Ligesom andre ænder, gæs og svaner fælder sortænder alle svingfjer synkront og er derfor uflyvedygtige over en periode på omkring tre uger. Fældningen sker ikke samtidig for alle individer, idet der er både kønsog aldersmæssige variationer, og en del af fuglene fælder senere end september, der er eksempler på fældende hunner helt frem i december måned. Den hér definerede periode betragtes som værende tidsrummet for fældning hos de fleste sortænder. Under optællingerne har det ikke været muligt at registrere, hvilke fugle der var i fældning. Ud fra vurderinger af fuglenes adfærd er det opfattelsen, at andelen af uflyvedygtige sortænder er større i det lavvandede farvand syd for Læsø end i den øvrige del af undersøgelsesområdet. Dette er dog svært at kvantificere. Det lavvandede område syd for Læsø rummer det største kendte fældningsområde for sortand i de indre danske farvande (Joensen 1973), og det vurderes at være af international betydning for den vestpalæarktiske flyway-bestand af sortand. Laursen m.fl. (1997) betegnede det samlede undersøgelsesområde som værende af international betydning for sortand. Når sortænderne har fældet alle svingfjer og er uflyvedygtige, er det vanskeligt for dem at skifte lokalitet. Deres valg af fældnings-lokalitet må formodes at blive foretaget på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. De registrerede menneskelige aktiviteter omfattede fragtskibe, fiskekuttere, motorbåde, joller, sejlbåde og netmarkeringer. Beregningen af niveauet for den menneskelige aktivitet blev foretaget på grundlag af alle registrerede aktiviteter i disse kategorier for alle optællinger foretaget i månederne juli til og med september. Placering af netmarkeringer på vandfladen formodes ikke i sig selv at være en forstyrrelsesfaktor for sortænderne. Netmarkeringer er alligevel taget med i beregningerne, idet nettene forventes at blive tilset med meget regelmæssige mellemrum, som fordrer menneskelig færdsel på stedet. Der er ikke gjort forsøg på at vurdere hvilken retning en sådan færdsel kom fra, så udelukkende positionen for netmarkeringen er medtaget. Den gennemsnitlige vanddybde, hvor sortænderne blev observeret i fældningsperioden, var mindre, end det var tilfældet for efterår, vinter og forår. Tidligere undersøgelser af indsamlede sortænder i farvandet syd for Læsø viste, at sortænderne fouragerer aktivt igennem fældningsperioden (Fox m.fl. 2008). Valget af områder med lavt vand kan være en energibesparende faktor, idet dykning er en meget energikrævende akti- 16

19 vitet. Uden svingfjer kan fuglenes evne til at dykke være reduceret, og fouragering på lavt vand derfor energetisk attraktivt. Det konkluderes, at der i fuglenes fældningsperiode fra juli til og med september er en signifikant sammenhæng imellem niveauet af menneskelige aktiviteter og relative tætheder af sortænder. Undersøgelsen kan imidlertid ikke fastslå om der er en årsags-sammenhæng. Denne undersøgelse giver ikke mulighed for at evaluere responsafstande hos sortænderne fra forskellige menneskelige aktiviteter. Andre studier har undersøgt sortænders responsafstande for skibstrafik. I Liverpool Bay i England viste undersøgelser, at responsen over for skibstrafik afhang af flere faktorer, bl.a. flokstørrelser, med flugtafstande fra 1000 til 2000 m for overvintrende fugle (Kaiser m.fl. 2006). Garthe & Hüppop (2004) klassificerede sortand som værende i den mest forstyrrelsessårbare kategori blandt i alt 26 vurderede arter af vandfugle over for skibstrafik og helikopterflyvning. Effekten af skibstrafik på havdykænder i vinterkvarteret blev undersøgt ved Oderbank, øst for Rügen. Trafikken viste sig at have forstyrrende effekt på havlitter og fløjlsænder i en total bredde på 1,2 til 1,4 km langs skibets sejlrute, eller 600 til 700 m på hver side af skibets sejlretning. Samme studie viste, at havlitter og fløjlsænder undgik at raste ud til en radius af 1 til 2 km fra et opankret skib (Bellebaum m.fl. 2006). Det skal bemærkes, at de afstande, der hér anvendes, er den vinkelrette afstand fra skibets sejlretning og ikke den fysiske afstand imellem skib og fugle i øjeblikket for reaktionen. Disse studier havde ikke informationer nok om sortænder til at give resultater for denne art. Passager af hurtigfærger ved Samsø påvirkede fordelingen af ederfugle betydeligt ud til afstande imellem 500 og 1000 m, og med signifikant reduktion i udnyttelse af områder ud til 500 m fra færgens sejlrute (Larsen & Laubek 2005). DMU har færdedes i kerneområdet for de fældende sortænder i august måned (se Fox m.fl. 2008) og erfarede under dette arbejde, at de fældende sortænder reagerede på så stor afstand, som man kunne observere flokkene, hvilket vil sige minimum 2-3 km. På grund af fuglenes uflyvedygtighed har menneskelige forstyrrelser større indflydelse på fuglens adfærd under fældningen end i et overvintringskvarter (se fx Kahlert m.fl. 1996). Der foreligger ikke konkrete informationer om forstyrrelsesafstande til fældende sortænder, men disse må formodes at være betydeligt større end for overvintrende dykænder. Dette skyldes, at de uflyvedygtige fugle ikke umiddelbart kan komme i sikkerhed for en opstået fare. Det er derfor af stor vigtighed for de fældende sortænder at vælge et sikkert område med minimale forstyrrelser til at gennemgå svingfjersfældningen. Det er både vigtigt i forhold til fuglenes overlevelse og i forhold til fuglenes kondition. Talrige forstyrrelser i fældningsperioden, som for vandfuglene er en energetisk flaskehals, kan have negativ indflydelse på fuglenes kondition efter fældningen. Sortændernes valg af fældningsområde vurderes derfor at blive truffet på grundlag af erfaringer fra tidligere fældningsperioder. Erfaringerne med sortænders forekomst i og omkring Horns Rev 1 vindmølleparken viste, at fuglene kunne tolerere at befinde sig imellem turbinerne (Petersen & Fox 2007). Erfaringerne fra Horns Rev kan imidlertid ikke overføres til Ålborg Bugt, idet der på Horns Rev er tale om trækkende og/eller overvintrende sortænder og ikke fældende fugle. 17

20 Af figur 10 i denne rapport fremgår det, at gridceller med høje tætheder af sortænder har relativt stor afstand til menneskelige forstyrrelser. Det ses desuden af figuren, at gridceller med meget høje værdier udelukkende stammer fra farvandet syd for Læsø. Ingen af disse høje værdier fandtes på steder med mindre end gennemsnitligt 5 km til nærmeste ti menneskelige forstyrrelser, og først ved en afstand af næsten 10 km ses værdierne nå et jævnt højt niveau. Zoner på 5 og 10 km fra kerneområdet for forekomsten af sortænder syd for Læsø kan således anvendes som udgangspunkt for fremtidige vurderinger af, hvilken zonering der ønskes imellem koncentrationer af fældende sortænder og etablering af eventuelle nye havvindmølleparker. Det er usandsynligt, at fældende sortænder reagerer på en specifik menneskelig forstyrrelse ud til en afstand på 10 km, men fordi sortænderne formodes at vælge fældningsområde ud fra tidligere somres erfaringer med et områdes egnethed, kan valget bero på niveauet af menneskelige aktiviteter under tidligere fældningssæsoner. Afstanden imellem de høje koncentrationer af sortænder og høje niveauer for menneskelige aktiviteter kan derfor være større end en forventet umiddelbar responsafstand til en menneskelig forstyrrelse. De ovennævnte zoner blev beregnet med udgangspunkt i de dele af kerneområderne, der rummede 90% af de i fældningsperioden tilstedeværende sortænder (Figur 11). Effekten af forøget menneskelig forstyrrelse af sortænderne i fældningsperioden er vanskelig at vurdere. Hvis det tilgængelige areal for de fældende fugle reduceres, vil den intraspecifikke konkurrence om de tilgængelige føderessourcer forøges, hvilket potentielt påvirker fuglenes kondition. Idet valget af fældningsområde formentlig beror på erfaringer fra år til år, kan et øget forstyrrelsesniveau over tid bevirke reducerede antal fældende sortænder i området. Markante negative påvirkninger af vigtige fældningsområder som farvandet syd for Læsø skønnes at kunne have indflydelse på sortænder på bestandsniveau. Implementering af geografiske, tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige begrænsninger i den menneskelige færdsel i og omkring eventuelle fremtidige vindmølleparker i området kan eventuelt reducere en negativ respons fra fældende sortænder. En sådan reduktion vil være helt afhængig af vindmølleparkens placering i forhold til fuglene samt til tidsmæssige, karaktermæssige og volumenmæssige aspekter. Også selve tilstedeværelsen af turbiner i havet kan have indflydelse på sortændernes fordeling, men vores indsigt i eventuelle forskelle imellem forstyrrelsesgraden af forskellige aktivitetselementer er meget begrænset. Det er muligt, at den medfølgende trafik af servicebåde og helikoptere kan have en effekt på fuglenes fordeling, der er uafhængig af effekten fra selve turbinerenes tilstedeværelse. For at kunne implementere karaktermæssige reguleringer vil det derfor være hensigtsmæssigt at øge kendskabet til forskelle imellem de forstyrrelsesmæssige effekter af de enkelte elementer af vindmølleparkrelaterede menneskelige aktiviteter. Den hér anvendte analyse bygger på beregninger foretaget på 3x3 km gridceller, dækkende hele undersøgelsesområdet og under anvendelse af beregnede relative tætheder for hver af disse gridceller. Det er intentionen at udbygge dette projekt, således at analysen kan foretages på grundlag af modellerede tætheder ved hjælp af Distance Sampling prin- 18

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER

FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER FÆLDENDE HAVDYKÆNDERS ANTAL OG FORDELING I SEJERØBUGTEN I RELATION TIL MENNESKELIGE FORSTYRRELSER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 239 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Naturstyrelsen og Energistyrelsen nst@nst.dk 23. september 2015 Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. J.nr. NST-131-00171 J.nr. NST-131-00172 Modtag venligst Dansk Ornitologisk

Læs mere

Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser

Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014

Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014 Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten Sommeren 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. september 2015

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Ålborg Bugt, østlige del er et stort Natura-2000 område ca. 10 km vest

Læs mere

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY A/S PÅVIRKNING AF EDERFUGL OG BJERGAND FRA BRÆNDSELSOMLÆGNINGS- PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET TEKNISK NOTAT 2/17 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Generel sammenfatning

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Projektet skulle afklare hvilke muligheder, der forelå og hvilket udviklingsarbejde, der eventuelt kunne sættes i gang.

Projektet skulle afklare hvilke muligheder, der forelå og hvilket udviklingsarbejde, der eventuelt kunne sættes i gang. NOTAT Fordeling: 29. august 2002 Elsam: PF TW: HG Telefon: 79 23 33 33 Telefax: 75 56 44 77 Vor ref.: HG/bf Projekt nr.: 11746.51.02 Side 1 af 5 + bilag Kontrol: HG Godkendt: BF Eltra dok nr. 137893, sag

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Vurdering af fourageringsmuligheder for fældende ederfugle i Ho Bugt i relation til vandsportsaktiviteter og muslingebanker

Vurdering af fourageringsmuligheder for fældende ederfugle i Ho Bugt i relation til vandsportsaktiviteter og muslingebanker Vurdering af fourageringsmuligheder for fældende ederfugle i Ho Bugt i relation til vandsportsaktiviteter og muslingebanker Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2014 Karsten

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning af vildt Konklusioner på undersøgelser 1997-2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 569 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme

Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Johnny Kahlert Ole Roland Therkildsen Institut for

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

LANDSDÆKKENDE OPTÆLLING AF VANDFUGLE I DANMARK, VINTEREN 2007/2008 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Arbejdsrapport fra DMU nr.

LANDSDÆKKENDE OPTÆLLING AF VANDFUGLE I DANMARK, VINTEREN 2007/2008 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Arbejdsrapport fra DMU nr. LANDSDÆKKENDE OPTÆLLING AF VANDFUGLE I DANMARK, VINTEREN 2007/2008 Arbejdsrapport fra DMU nr. 261 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDSDÆKKENDE OPTÆLLING AF VANDFUGLE

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

STAUNING LUFTHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjberegning Forudsætninger 2

STAUNING LUFTHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjberegning Forudsætninger 2 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE STAUNING LUFTHAVN BEREGNING AF FLYSTØJ ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Støjberegning

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

NERGI. Sejladsrisikovurdering for Horns Rev 2 MARTS 2006 REPORT NO. 643233- RES 01 REVISION NO. 1 DET NORSKE VERITAS

NERGI. Sejladsrisikovurdering for Horns Rev 2 MARTS 2006 REPORT NO. 643233- RES 01 REVISION NO. 1 DET NORSKE VERITAS ESUMÉ APPORT NERGI Sejladsrisikovurdering for Horns Rev 2 MARTS 2006 REPORT NO. 643233- RES 01 REVISION NO. 1 DET NORSKE VERITAS Dato for første udgivelse: Projekt No.: 2006-03-09 643233 Godkendt af: Organisatorisk

Læs mere