Kroniske orofaciale smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kroniske orofaciale smerter"

Transkript

1 Kroniske orofaciale smerter peter svensson Smerter har altid spillet en væsentlig rolle for tandlægefaget, og tandpiner er fortsat i dag en af de hyppigste årsager til, at patienter søger tandlægelig behandling. Derudover kan håndtering af instrumenter og mange behandlinger være forbundet med ubehag eller være direkte smertevoldende. Imidlertid er det sjældent disse typer af akut smerte, der volder de største diagnostiske eller behandlingsmæssige problemer, men derimod de kroniske eller vedvarende orofaciale smerter. Det antages, at knap 1% af befolkningen har vedvarende smerteproblemer i de orale slimhinder, at cirka 8% af befolkningen rammes af kroniske muskuloskeletale smerter i det orofaciale område, og at op mod 10% lider af hyppig hovedpine. Selvom der ikke findes gode langtidsundersøgelser over forekomst og tilvækst af de forskellige former for orofaciale smerter, så er det sandsynligt at kroniske orofaciale smerter er et så hyppigt problem, at alle tandlæger vil møde og skulle diagnosticere og evt. behandle disse problemer. Formålet med dette kapitel er at beskrive en indfaldsvinkel til forståelse af kroniske orofaciale smerter samt at redegøre for væsentlige opdagelser af smertesystemets neurobiologi samt at beskrive knapt så kendte orofaciale smertetilstande. Afslutningsvis vil den overordnede behandlingsstrategi samt forskellige muligheder blive kort beskrevet. En bred tilgang til smertebegrebet Det er først og fremmest væsentligt, at man som tandlæge har en Odontologi 2004 Munksgaard Danmark, København

2 god forståelse af, hvad smertebegrebet egentlig dækker. Den mest anerkendte definition af smerter lyder: Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller beskrevet som en sådan forelå (IASP ). Definitionen undgår helt bevidst at fokusere på smerte som et resultat af en vævsbeskadigelse (noksisk stimulus), men åbner faktisk for, at smerte kan opleves uden et direkte stimulus. Endvidere fremgår det klart, at smerte altid vil være et subjektivt fænomen, der ikke i egentligste forstand kan måles eller vejes eller visualiseres. Dette har betydning i klinikken, hvor man må acceptere, at når patienter klager over smerter, så er det smerter for patienten, også selv om man som tandlæge ikke kan se eller identificere egentlig vævsbeskadigelse. Det er nemt at forstå, at ekskavering af et stort cariesangreb kan være forbundet med smerter, eller at der kan være smerter ved en kirurgisk fjernelse af en visdomstand. I modsætning til sådanne akutte smerteformer er problemet med de kroniske (arbitrært defineret som mere end seks måneders varighed) eller vedvarende (længere varighed end forventet ved opheling) tilstande, at der sjældent kan peges på en direkte kilde til de orofaciale smerter. Derved kan vi som tandlæger ofte komme til den forhastede konklusion, at kroniske orofaciale smerter er et produkt af patientens fantasi eller overvejende er psykogene, hvilket ofte er betegnet som ondt i livet. Det er givet, at patienter med ondt i livet også forekommer i tandlægepraksis, men formodentlig er de relativt få. Det er endvidere vigtigt at hæfte sig ved, at der findes mange forskellige former for vedvarende eller tilbagevendende orofaciale smertetilstande. Hvis der ikke er tale om tandsmerter eller temporomandibulære lidelser (TMD), så er der rent faktisk andre diagnosemuligheder end ondt i livet, der bør overvejes. Hos langt de fleste patienter med kroniske orofaciale smerter vil det sandsynligvis oftest være en kombination af et noksisk stimulus, der kan have bevirket en kaskade af forandringer i smertesystemet samt personens opfattelse, fortolkning og tidligere erfaringer med smerter i relation til den aktuelle situation. Denne 114

3 SYGEROLLE ADFÆRD VURDERING OPFATTELSE NOCICEPTION SYGEROLLE SYGEROLLE NOCICEPTION NOCICEPTION NOCICEPTION Figur 1. Den bio-psyko-sociale smertemodel, der viser forskellige relationer mellem smertens neurobiologi (nociception, sorte cirkler) og smertens psykologiske udtryksformer. sammenhæng kan præsenteres i skematisk form (Fig. 1) og er beskrevet som den bio-psyko-sociale smertemodel 2. Man kan forestille sig to ekstreme situationer: den ene, hvor det nociceptive (sensoriske) element er voldsomt dominerende, som fx i forbindelse med ansigtstraumer eller store kæbeoperationer, og den anden, hvor der enten ikke er noget erkendeligt nociceptivt element, eller hvor dette er meget beskedent, men hvor patientens udtryk for smerten og sygerollen er alt dominerende. I begge situationer har patienten samme grad af smerte, men smerten har en væsentlig forskellig baggrund. Det er bl.a. tandlægens opgave at forsøge at afdække så meget af baggrunden for de kroniske orofaciale smerter som muligt, hvilket til tider kan være særdeles udfordrende og et helt detektivarbejde, der kræver indsigt i smertens neurobiologi. 115

4 Nøglepunkter Accepter patientens udsagn om smerter men vær klar over at smerte udtrykkes individuelt og forskelligt Undgå unødvendig polarisering af smerten som enten ren nociceptiv eller ren psykogen smerte er næsten altid en kombination Undersøg og vurder baggrunden for smerten Smertens neurobiologi Der er igennem de seneste par årtier fremkommet en betydelig og meget detaljeret information om, hvordan smertesystemet fungerer i almindelige situationer og ikke mindst, hvordan det kan ændre sig over tid efter vævsbeskadigelse eller læsion på nervesystemet. Skematisk kan det illustreres som vist i Figur 2. Nervecellen, der registrerer de faktiske eller potentielle vævsbeskadigende stimuli, kaldes en nociceptor og reagerer ved at sende aktionspotentialer ind mod centralnervesystemet, hvor denne information går over flere omkoblinger mellem nerveceller (synapser) for til sidst at blive bearbejdet og fortolket i hjernen og derved oplevet som smerte for personen. Der er sædvanligvis en ganske bestemt intensitets- og tidsmæssig sammenhæng mellem stimulus og antallet af aktionspotentialer og graden af smerteoplevelsen (Fig. 2A). Dette gælder i situationer med kortvarig eller forbigående (transiente) påvirkninger, hvilket fx kendetegner mange behandlingssituationer i tandlægepraksis. Smerten virker her som et fysiologisk advarselssignal om, at der kan forekomme vævsbeskadigelse. Endvidere er der et væsentligt indlæringsperspektiv ved smerte, således at man fx i fremtiden husker at puste på den varme suppe eller at tage på den varme gryde med grydelapper. Imidlertid ændrer smertesystemets reaktion sig markant, hvis der er tale om manifest vævsbeskadigelse eller læsioner på selve nervesystemet. Som det fremgår af Figur 2B, vil det samme stimulus nu kunne bevirke dannelsen af 116

5 Sensibilisering Perifert Centralt Primær nervefiber 2. ordensneuron Hjernen Stimulus A. B. Smerte Øget smerte Øget følsomhed Figur 2. Stærkt skematisk illustration af en primær nervefiber (nociceptiv A-d eller C-fiber) vist med kun én synapse til 2. ordensneuron beliggende i de sensoriske trigeminuskerner i hjernestammen. Smertesystemet kan sensibiliseres såvel perifert som centralt. Normalt vil et intenst trykstimulus (sort pil) give anledning til affyring af en række aktionspotentialer, der kan opfattes som smerte (A). I den sensibiliserede situation (B) vil samme trykstimulus nu give anledning til langt flere aktionspotentialer og i længere tid samt spontan aktivitet. Dette opfattes som øget smerte og følsomhed på efterfølgende trykstimuli. langt flere aktionspotentialer og i længere tid, hvorved informationen, der når bevidsthedsniveauet, er forøget med kraftigere smerte til følge. Man bruger her betegnelsen, at smertesystemet er plastisk, eller at der er tale om en hypereksitabilitet af nervecellerne 3. En yderligere konsekvens af dette er bl.a., at nociceptoren kan begynde at blive spontant aktiv uden ydre påvirkninger, samt at tærsklen, for hvornår nociceptoren begynder at afsende sin information, falder. Forskningen har afdækket flere vigtige mekanismer i denne reorganisering af smertesystemet. For det første kan der indtræffe en række forandringer i selve nociceptoren, den såkaldte perifere sensibilisering, men også i de centralt beliggende nerveceller kan der sker afgørende ændringer, hvilket 117

6 naturligvis kaldes central sensibilisering. Endeligt er det nu sandsynliggjort, at hjernen ikke blot passivt modtager og bearbejder den nociceptive information, men spiller en aktiv rolle for reguleringen af signalerne. Perifer sensibilisering Ved beskadigelse af væv sker der en radikal ændring i det lokale cellemiljø bl.a. på grund af frigørelse af neuroaktive substanser (fx substans P, calcitonin genrelateret peptid), der syntetiseres i den primære nervecelle. Beskadigede celler lækker endvidere ATP og protroner. De neuroaktive substanser indvirker på mastceller, makrofager og andre immunkompetente celler, hvorved der frigøres bl.a. histamin, serotonin og prostaglandiner samt cytokiner, interleukin 1 og 6, tumor necrosis factor (TNF) og nervevækstfaktorer (NGF). Resultatet af denne komplicerede inflammatoriske suppe er hævelse, rødme og temperaturstigning, men også en direkte virkning på den primære nervecelle, hvor tærsklen for afsendelse af et aktionspotentiale falder, og der kan komme spontan aktivitet samt forøget respons på efterfølgende stimuli (Fig. 2B). NGF forekommer at være en vigtig komponent i denne perifere sensibilisering, bl.a. fordi NGF binder til såkaldte tyrosin-kinase A receptorer og via nervefiberen transporteres ind mod nervecellelegemet, hvor det aktiverer forskellige enzymsystemer, der kan medvirke til at opregulere flere andre receptortyper (VR1/TRPV1) samt forskellige natriumkanaler (SNS/ SNS2, TTXr) 4,5. Dette betyder, at nervecellen bliver beklædt med flere receptorer og nemmere kan aktiveres og i længere tid, hvilket bevirker en yderligere sensibilisering af cellen. For eksempel er det for nylig vist, at injektion af en beskeden mængde NGF (5 mg) i m. masseter på raske forsøgspersoner bevirker op til 1-2 ugers nedsættelse af tryksmertetærsklerne, det vil sige, en udtalt sensibilisering over for mekaniske påvirkninger 6. Dette illustrerer de langtidseffekter selv en meget lille artificiel vævslæsion kan medføre. Endvidere sker der strukturelle forandringer med de 118

7 nerveceller (A-d), der normalt leder ikke smertefulde påvirkninger så som tryk og berøring, idet disse nerveceller begynder at udtrykke neuroaktive substanser, der ellers kun forekommer i de særlige nociceptive nervefibre (A-d, C). Dette er et eksempel på et såkaldt fænotypisk skift, der kan forklare, hvorfor let berøring af huden eller palpation af musklerne kan give anledning til smerter og ømhed i kroniske orofaciale smertetilstande. I forbindelse med den perifere nervecelle og sensibilisering af denne skal det også omtales, at der er betydeligt belæg for, at den eksitatoriske aminosyre glutamat også spiller en væsentlig rolle for orofaciale smerter. Det er således vist, at glutamat bevirker en kraftig aktivering af de perifere nervefibre, og at denne aktivering er kønsafhængig. Den samme mængde glutamat giver anledning til væsentligt flere aktionspotentialer i nervefiberen på hun-rotter i forhold til han-rotter og dette dyreeksperimentelle fund er modsvaret af, at kvindelige forsøgspersoner rapporterer langt højere smerteintensitet efter injektion af glutamat i m. masseter i forhold til mænd, samt at smerten breder sig til et større område i ansigtet. For begge køn sker der endvidere et markant fald i tryksmertetærsklerne som udtryk for en sensibilisering. Interessant nok er det netop blevet vist, at hvis glutamat-receptoren blokeres med ketamin (en såkaldt NMDA-receptor antagonist), så oplever forsøgspersonerne mindre smerter, når der injiceres glutamat 7. Dette betyder, at glutamat-receptoren i de perifere væv kan være et nyt muligt mål i forbindelse med farmakologisk behandling af orofaciale smerter, samt at der kan være en neurobiologisk forklaring på, hvorfor kvinder oftere end mænd klager over forskellige former for orofaciale smerter. Central sensibilisering På en måde er det unaturligt at forsøge at skelne mellem en perifer og en central sensibilisering, idet smertesystemet fungerer som en funktionel helhed. Imidlertid kan det af oversigtsmæssige forhold være berettiget særskilt at beskrive de processer, der fore- 119

8 går i de centralt beliggende nerveceller (2. ordensneuroner i de sensoriske trigeminuskerner i hjernestammen) 5. Som konsekvens af en vævsbeskadigelse og den perifere sensibilisering og det deraf følgende bombardement med aktionspotentialer reagerer de centrale nerveceller ved også at ændre respons-karakteristika. Dette skyldes specielt, men ikke udelukkende, den omtalte NMDA-receptor, der udover at forefindes på den primære nervefiber også er lokaliseret til den centrale nervecelle. Den øgede aktivitet af NMDA-receptoren bevirker, at calcium strømmer ind i nervecellen, og at cellens interne regulering forandres bl.a. med betydning for proteinsyntesen pga. ændret genfunktion. Betydning af disse centrale ændringer er bl.a., at risikoen for spontan aktivitet og dermed smerte øges, at de områder, hvorfra nervecellen kan aktiveres, øges, og at responset ved stimulation øges. Endnu et fænomen bidrager til, at smerten kan sprede sig til et større område, idet de primære nervefibre forgrener sig centralt og kobler på flere nerveceller. Disse ekstra forbindelser er normalt tavse, men de kan aktiveres og forstærkes ved den centrale sensibilisering. Som sagt kan den centrale sensibilisering være startet af en vævsbeskadigelse og den efterfølgende perifere sensibilisering, men væsentligt er det, at vedligeholdelsen af den centrale sensibilisering ikke i samme omfang er afhængig af den perifere tilstand. Det vides endnu ikke, hvilke faktorer der er afgørende for, hvornår de centrale plastiske ændringer i nervecellen er reversible eller irreversible. Det er dog sandsynligt, at fx individuelle forskelle i kroppens egne smerteregulerende systemer spiller en rolle. Kortikal regulering Det kan næppe komme som en overraskelse, at hjernen spiller en utroligt vigtig rolle for oplevelsen af smerter helt forenklet sagt kan man sige: uden hjerne ingen smerte! Derimod er det måske mere forbavsende, at hjernen ikke blot passivt registrerer og fortolker signalerne, der fx kommer fra det orofaciale område, men 120

9 også aktivt medvirker til at regulere denne information. Der findes også en række andre indbyggede smerteregulerende foranstaltninger i kroppen, men her skal blot nogle af de nyeste fund beskrives. Områder specielt i midthjernen (nucleus raphe magnus og den periakveduktale grå substans) projicerer til nerveceller i baghornet og hjernestammen og kan direkte hæmme transmissionen af aktionspotentialer. Interessant er det vist, at der i tillæg til sådanne off celler også findes on celler, der kan fremme transmissionen og dermed forstærke smerteoplevelsen! En del af hæmningen foregår bl.a. via kroppens egne morfinlignende stoffer så som endorfin, enkafalin, dynorfin og nociceptin. En afgørende opdagelse har været, at kvinder generelt har en svagere aktivering af disse smertehæmmende systemer i hjernen i forbindelse med oplevelsen af orofaciale smerter, hvilket er endnu en antydning af, at også neurobiologiske forhold bør tages i betragtning ved en samlet vurdering af smerterne. Det er endvidere vist, at der er en sammenhæng mellem aktiviteten af hjernens smertehæmmende systemer og ganske bestemte genetiske varianter af det enzym, der deltager i omdannelsen af neurotransmittorer som katekolaminerne. Mennesker, der har en bestemt genetisk kode for dette enzym, viser sig at være mere smertefølsomme og reagere mere emotionelt på smertefulde påvirkninger 8. Implikationerne af dette fund er vidtrækkende, idet der for første gang for orofaciale smerter kan påpeges en genetisk medbestemmende faktor i hjernens regulering af smertefulde signaler og graden af ubehag. En smule kryptisk sagt er de psykologiske reaktioner ved orofaciale smerter tilsyneladende også bestemt af neurobiologiske forhold. Endvidere er der interessante undersøgelser, der har vist, at dele af hjernebarken (agranulær insula cortex) via en anden hæmmende neurotransmitter GABA bevirker en dramatisk reduktion af smerteadfærd hos rotter. Med genterapi har det været muligt at øge kodningen af det gen, der styrer syntesen af GABA og dermed at øge GABA-indholdet i bestemte dele af hjernen. Imidlertid er det også afgørende, hvilken form for GABA, der er 121

10 tale om, idet GABA-A formen via et område kaldet locus coeruleus virker hæmmende, mens GABA-B formen via hjerneområdet amygdala virker forstærkende på smertereaktionen. Hvis det i fremtiden bliver muligt præcist at styre genterapien i hjernen, ville det ikke bare være muligt selektivt at stimulere de smertehæmmende baner og områder, men også at kunne behandle andre neurologiske sygdomme som Parkinsons syge og epilepsi. Ovenstående mekanismer er kun en summarisk gennemgang af den information og detaljerede viden, der i dag eksisterer om smertens neurobiologi. For en mere fyldig gennemgang henvises til referencerne samt lærebøger 2-5. Formålet med at beskrive disse smertemekanismer har ikke været ensidigt at postulere, at alle kroniske orofaciale smertetilstande nødvendigvis har et neurobiologisk substrat, men nærmere at gøre opmærksom på, at fordi vi på nuværende tidspunkt ikke kan påvise eller forstå samtlige baggrunde for smerter, så er det ikke ensbetydende med, at smerterne ikke eksisterer. Nøglepunkter Smertesystemet kan undergå neuroplastiske forandringer og dramatisk ændre respons Det ændrede respons kan forklare mange kliniske fænomener så som spredning af smerte og overfølsomhed for normale ikke-smertevoldende stimuli Plastiske cellulære forandringer kan ikke visualiseres med nuværende billeddiagnostiske metoder i klinikken men det betyder ikke, at forandringerne ikke kan være til stede Eksempler på kroniske orofaciale smerter I klinikken er det væsentligt at huske på, at der findes op mod 50 relativt veldefinerede smertetilstande i hoved og ansigt, således at alternativet til tandsmerter eller TMD-smerter ikke altid kun er atypiske ansigtssmerter eller atypiske tandsmerter. TMD- 122

11 smerter er for nylig beskrevet i Odontologi , og her vil der kun blive gjort opmærksom på nogle af de væsentlige differentialdiagnostiske overvejelser 10. Trigeminusneuralgi (TN) kan til tider forveksles med tandsmerter, og mange tænder er i tidens løb blevet ekstraheret på et forkert grundlag. For det første er TN ekstremt sjældent forekommende (ca. 3-4: ), for det andet rammer det typisk ældre personer (>50 år), og for det tredje er der helt karakteristiske træk i smerteanamnesen. Den unilaterale smerte kommer i anfald (paroksysmer) af meget kraftig intensitet og relativt kort varighed (sekunder til minutter) efterfulgt af en refraktær periode. Endvidere kan der være længere perioder (måneder), hvor der ikke er anfald. Anfaldene er beskrevet som skarpe, skærende elektriske jag, oftest udløst fra 2. trigeminusgren i et velafgrænset område (trigger zone). Diagnosen stilles på baggrund af en omhyggelig smerteanamnese samt evt. magnetisk resonansafbildning af hjernen, der kan vise, at karstrukturer trykker på nerven. Behandling varetages typisk i neurologisk regi og omfatter carbamazepin eller oxcarbazepin samt i sjældenere tilfælde neurokirurgisk operation i form af mikrovaskulær dekompression. I forhold til den klassiske TN, beskrevet ovenfor, findes der også varianter med knap så karakteristisk smertebillede denne klinisk definerede tilstand kaldes så atypisk TN, hvor der kan indgå en mere kontinuert, diffus, brændende baggrundssmerte, hvorpå de skarpe, skærende smerteanfald forekommer. Man skal også være opmærksom på, at TN kan tilstøde som komplikation til fx traumer eller generaliserede sygdomme som dissemineret sklerose. I så fald tales der om sekundær TN. Neuralgiforme smerter, dvs. smerter i en nerves innervationsområde, kan naturligvis også ramme andre nerver end n. trigeminus fx n. hypoglossus eller n. glossopharyngeus. Disse er endog meget sjældne tilstande, men anfald kan udløses af almindelige orale funktioner som tygning, tale og synkning og dermed være stærkt generende for patienten. En speciel form for neuralgi kan ses efter herpes zoster infektioner (postherpetisk 123

12 neuralgi) oftest i første trigeminusgren og med en kontinuert form for smerter og overfølsomhed for mekanisk berøring (taktil allodyni). Endelig kan det nævnes, at kortvarige (minutter) anfald af intense, brændende, elektrisk stødende smerter omkring øjet, samtidig med at øjet løber i vand, og næsen føles tilstoppet, kan være tegn på det såkaldte SUNCT-syndrom (short-lasting, unilateral neuralgiform pain with conjunctival injection and tearing). Denne sjældne tilstand antages i dag at være relateret til en dysfunktion af det trigeminale autonome nervesystem og er dermed beslægtet med den ikke så sjældne Hortons hovedpine eller klyngehovedpine (ca. 1:1000). I modsætning til de fleste andre orofaciale smertetilstande rammer Hortons hovedpine hyppigst mænd (> 30 år). Smerten føles omkring øjet og i den forreste del af overkæben og kommer i meget intense anfald af op til få timers varighed, ofte på samme tid af dagen og i klynger (gentagne dage) adskilt af smertefrie perioder. Anfaldene kan komme igen med måneders varighed. I forbindelse med anfaldene forekommer en række autonome reaktioner, så som at øjet løber i vand, næsen løber og føles tilstoppet, øjenlågene hæver, og øjet bliver rødt, samt at der forekommer svedsekretion. Diagnosen stilles ved hjælp af omhyggelig smerteanamnese og behandling kan bl.a. omfatte ren ilt samt blodtryksregulerende medicin (calciumantagonister). Endvidere findes der andre hovedpineformer med markante autonome islæt så som kronisk paroksysmal hemicrania, der er karakteriseret af gentagne, kortvarige (minutter) anfald i løbet af dagen. Denne hovedpineform findes hyppigere hos kvinder og har som særegent kendetegn, at den selektivt responderer på NSAID-præparatet indometacin. En speciel form for hovedpine, der nogle gange kan forveksles med myofascial TMD-smerte er arteritis temporalis eller kæmpecelle arteritis. Smerten opleves som pulserende, skarp og borende og er lokaliseret til arteria temporalis, der kan føles hård. Patienten kan opleve vanskeligheder ved at tygge. Diagnosen bekræftes ved biopsi af arterien samt blodprøve. 124

13 Udover disse hovedpiner skal man som tandlæge selvfølgelig være opmærksom på de mere sædvanlige former for hovedpine som migræne med eller uden aura (ca. 16:100) samt hyppig (10:100) eller kronisk (3:100) hovedpine af spændingstypen. Udredning og behandling foregår oftest hos den praktiserende læge eller neurolog. Endelig skal de såkaldte atypiske tandsmerter og atypiske ansigtssmerter omtales. Som navnene siger, er det eksklusionsdiagnoser, hvor man ikke har kunnet sætte anden diagnose på. Det er således idiopatiske tilstande kendetegnet ved fravær af synlig vævspatologi i tænder, parodontium, knogler, slimhinder eller hud. Smerterne er ofte konstante og kan brede sig fra en enkelt tand til andre tænder eller tandløse områder og kan endog ende med at forekomme bilateralt. De fleste tandlæger er nok stødt på disse patienter og har oplevet den tiltagende frustration, når rodbehandlinger eller ekstraktioner ikke giver det forventede resultat. For nogle behandlere vil de atypiske ansigtssmerter derfor være helt forenelige med tilstanden ondt i livet, og det er ganske rigtigt sådan, at man nemmest og hurtigt får øje på de emotionelle og affektive reaktioner hos disse patienter. Som det er forsøgt beskrevet i afsnittet om smertens neurobiologi, er der dog en mulighed for at visse af disse atypiske smertetilstande også har en somatisk baggrund, og at neurobiologiske mekanismer kan forklare vedligeholdelsen af smerten. Der arbejdes i øjeblikket flere steder i Norden bl.a. på tandlægeskolerne i Malmø, Turku og Århus på at udrede, om der kan identificeres tegn på neuroplasticitet hos sådanne patientgrupper bl.a. gennem omhyggelig beskrivelse af følenervernes funktion, hjernestammereflekser og afbildning af hjernens smerteregulerende funktioner. Nøglepunkter Som udgangspunkt bør der i klinikken først tages stilling til, om de orofaciale smerter er en form for tandpine eller TMDsmerte Overvej dernæst de mange andre differentialdiagnostiske 125

14 muligheder for smerter i det orofaciale område og henvis eventuelt til smertespecialist eller neurolog Foretag kun odontologisk behandling, når der er klar indikation for dette Behandlingsmæssige overvejelser Lad det være sagt med det samme, behandling af kroniske orofaciale smerter er ikke let. Som tandlæger er vi vant til, at vores lokalbedøvelse virker hurtigt og effektivt på de akutte indgreb, og vi er fortrolige med den gode virkning af de forskellige NSAIDpræparater (ibuprofen, lornaxicam, naproxen etc) på postoperative smerter. Desværre er der i dag ikke samme effektive tilbud til behandling af de kroniske orofaciale smerter som til de akutte orofaciale smerter. På grund af smertens kompleksitet med såvel neurobiologiske som psykosociale faktorer vil det ofte være mest hensigtsmæssigt med en bred indfaldsvinkel til behandlingen. Dette er søgt illustreret i Figur 3, hvor forskellige behandlingsmuligheder er nævnt. Der er relativt få specifikke farmakologiske behandlinger til orofaciale smertetilstande, dog vil fx indometacin til kronisk paroksysmal hemicrania, carbamazepin til trigeminusneuralgi, serotonin-agonister (5-HT1B/1D) til migræne, samt gabapentin til postherpetisk neuralgi være førstehåndsvalg. Andre kroniske orofaciale smertetilstande som atypiske tandsmerter og ansigtssmerter kan forsøges behandlet med lavdosis tricyklisk antidepressiv behandling, der er fundet velegnet til en række neuropatiske smertetilstande samt kroniske spændingshovedpiner. Antiepileptikummet gabapentin er blevet meget populært og er bevist effektivt over for visse neuropatiske smertetilstande (diabetisk polyneuropati, postherpetisk neuralgi), men kan endnu ikke generelt eller ukritisk anbefales til de orofaciale smertetilstande. NMDA-receptor antagonisterne (ketamin) har en dokumenteret effekt på forskellige former for kroniske smertetilstande, men 126

15 Psykologisk Fysiurgisk Farmakologisk Information Rådgivning Undervisning Stress håndtering Biofeedback Afspænding Hypnose Kognitiv-adfærdsmæssig Psykoterapi Lokal bedøvelse Ikke-opioide analgetika Salicylater Acetaminofen NSAID Steroider Opioider Anxiolytica og sedativer Antiepileptika antikonvulsiva Antidepressiv Muskelrelaxantia NMDA-receptor antagonister Serotonin agonister Stræk terapi Kæbeøvelser Massage Ultralyd Softlaser Varme / kulde TENS Akupunktur Figur 3. Oversigt over behandlingsmuligheder ved kroniske orofaciale smerter. den kliniske anvendelighed begrænses endnu af systemiske bivirkninger. Der findes fortsat ikke ét bestemt og specifikt farmaka, der kan kurere kroniske orofaciale smerter. Farmakologisk behandling bør heller ikke stå alene men være kombineret med den psykologisk orienterede samt eventuelt den fysiurgiske behandling (Fig. 3). Nøglepunkter Der findes ikke én specifik behandling til kroniske orofaciale smerter Sammensæt behandling individuelt til patienten afhængigt af omfanget af orale, funktionelle og psykosociale problemer Vær klar til at samarbejde og koordinere behandling med fx læge, neurolog, psykolog og fysioterapeut 127

16 Afslutning Dette kapitel har søgt at give læserne en opdatering om smertebegrebet, i særdeleshed de kroniske orofaciale smerter. Der er gennemgået forskellige vigtige neurobiologiske forhold, som tandlæger bør være opmærksomme på, før det præmaturt konkluderes, at den kroniske orofaciale smertepatient har ondt i livet. Endvidere er der gennemgået en række relativt veldefinerede smertetilstande, der også bør overvejes, før patienten får diagnosen atypiske tandsmerter eller atypiske ansigtssmerter. Tandlægen kan spille en særdeles væsentlig rolle i udredningen af kroniske orofaciale smerter i kraft af kendskabet til de orofaciale strukturer og funktion, og tandlægen kan bidrage til behandling/håndteringen af problemerne afhængig af interesse og kompetence. Det er dog forfatterens opfattelse, at der inden for området orofaciale smerter fortsat er behov for meget mere basal og klinisk forskning samt en mere systematisk præ- og postgraduat uddannelse. Med andre ord: orofaciale smerter er fortsat et særdeles udfordrende område inden for odontologien! litteratur 1 Merskey H, Bogduk N, eds. Classification of chronic pain, 2. ed. Seattle: IASP Press, Lund JP, Lavigne GJ, Dubner R, Sessle BJ, eds. Orofacial pain: From basic science to clinical management. Chicago: Quintessence Books, Woolf CJ, Salter MW. Neuronal plasticity: increasing the gain in pain. Science 2000;288: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, eds. Smerter en lærebog. København: FADL s Forlag, Sessle BJ. Acute and chronic craniofacial pain: brainstem mechanisms of nociceptive transmission and neuroplasticity, and their clinical correlates. Crit Rev Oral Biol Med 2000;11:

17 6 Svensson P, Cairns BE, Wang K, Arendt-Nielsen L. Injection of nerve growth factor into human masseter muscle evokes long-lasting mechanical allodynia and hyperalgesia. Pain 2003;104: Cairns BE, Svensson P, Wang K, Hupfeld S, Graven-Nielsen T, Sessle BJ, et al. Activation of peripheral NMDA receptors contributes to human pain and rat afferent discharges evoked by injection of glutamate into the masseter muscle. J Neurophysiol 2003 Jun Zubieta JK, Heitzeg MM, Smith YR, Bueller JA, Xu K, Xu Y, et al. COMT val158met genotype affects mu-opioid neurotransmitter responses to a pain stressor. Science 2003;299: Svensson P. Bidfunktionsbehandling i et nyt lys. I: Holmstrup P, ed. Odontologi 2003, København: Munksgaard Danmark: Zakrzewska JM. Diagnosis and differential diagnosis of trigeminal neuralgia. Clin J Pain 2002;18:

18

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Orofaciale smerter fra symptom til neurodegenerativ sygdom

Orofaciale smerter fra symptom til neurodegenerativ sygdom VIDENSKAB & KLINIK 209 Smertens neurobiologi Abstract Oversigt over smertens neurobiologi Kan smerte være andet end et symptom på vævsbeskadigelse og måske blive til en sygdom i sig selv? Den seneste viden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter En grundig smerteanalyse og en systematisk klinisk undersøgelse er en forudsætning for, at fysioterapeuten vælger det rigtige behandlingstilbud til

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter. videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi til patienter med smerter Bjarne Rittig Rasmussen Dansk Smerteforskningscenter BRR@ki.au.dk 1 BRR 2013 2 1 Effekt træning/fysioterapi Statistisk signifikant vs. klinisk relevant effekt Bertozzi

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Indledende akupunktur

Indledende akupunktur Indledende akupunktur Akupunktur er en erfaringsvidenskab. Det vil sige at gennem erfaring ved man at det virker. Det er en asiatisk diagnose og behandlingsmetode. Tengbjerg akupunkturuddannelse 1 Traditionel

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Mål. Smerte. Er smerte.

Mål. Smerte. Er smerte. www..dk Smerte Sundhedspsykologi - efterår 2015 Klinisk Sundhedspsykologi Kapitel 8 Er smerte Morten Høgh, PhD-stud PT MSc Pain, DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere