Kroniske orofaciale smerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kroniske orofaciale smerter"

Transkript

1 Kroniske orofaciale smerter peter svensson Smerter har altid spillet en væsentlig rolle for tandlægefaget, og tandpiner er fortsat i dag en af de hyppigste årsager til, at patienter søger tandlægelig behandling. Derudover kan håndtering af instrumenter og mange behandlinger være forbundet med ubehag eller være direkte smertevoldende. Imidlertid er det sjældent disse typer af akut smerte, der volder de største diagnostiske eller behandlingsmæssige problemer, men derimod de kroniske eller vedvarende orofaciale smerter. Det antages, at knap 1% af befolkningen har vedvarende smerteproblemer i de orale slimhinder, at cirka 8% af befolkningen rammes af kroniske muskuloskeletale smerter i det orofaciale område, og at op mod 10% lider af hyppig hovedpine. Selvom der ikke findes gode langtidsundersøgelser over forekomst og tilvækst af de forskellige former for orofaciale smerter, så er det sandsynligt at kroniske orofaciale smerter er et så hyppigt problem, at alle tandlæger vil møde og skulle diagnosticere og evt. behandle disse problemer. Formålet med dette kapitel er at beskrive en indfaldsvinkel til forståelse af kroniske orofaciale smerter samt at redegøre for væsentlige opdagelser af smertesystemets neurobiologi samt at beskrive knapt så kendte orofaciale smertetilstande. Afslutningsvis vil den overordnede behandlingsstrategi samt forskellige muligheder blive kort beskrevet. En bred tilgang til smertebegrebet Det er først og fremmest væsentligt, at man som tandlæge har en Odontologi 2004 Munksgaard Danmark, København

2 god forståelse af, hvad smertebegrebet egentlig dækker. Den mest anerkendte definition af smerter lyder: Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade eller beskrevet som en sådan forelå (IASP ). Definitionen undgår helt bevidst at fokusere på smerte som et resultat af en vævsbeskadigelse (noksisk stimulus), men åbner faktisk for, at smerte kan opleves uden et direkte stimulus. Endvidere fremgår det klart, at smerte altid vil være et subjektivt fænomen, der ikke i egentligste forstand kan måles eller vejes eller visualiseres. Dette har betydning i klinikken, hvor man må acceptere, at når patienter klager over smerter, så er det smerter for patienten, også selv om man som tandlæge ikke kan se eller identificere egentlig vævsbeskadigelse. Det er nemt at forstå, at ekskavering af et stort cariesangreb kan være forbundet med smerter, eller at der kan være smerter ved en kirurgisk fjernelse af en visdomstand. I modsætning til sådanne akutte smerteformer er problemet med de kroniske (arbitrært defineret som mere end seks måneders varighed) eller vedvarende (længere varighed end forventet ved opheling) tilstande, at der sjældent kan peges på en direkte kilde til de orofaciale smerter. Derved kan vi som tandlæger ofte komme til den forhastede konklusion, at kroniske orofaciale smerter er et produkt af patientens fantasi eller overvejende er psykogene, hvilket ofte er betegnet som ondt i livet. Det er givet, at patienter med ondt i livet også forekommer i tandlægepraksis, men formodentlig er de relativt få. Det er endvidere vigtigt at hæfte sig ved, at der findes mange forskellige former for vedvarende eller tilbagevendende orofaciale smertetilstande. Hvis der ikke er tale om tandsmerter eller temporomandibulære lidelser (TMD), så er der rent faktisk andre diagnosemuligheder end ondt i livet, der bør overvejes. Hos langt de fleste patienter med kroniske orofaciale smerter vil det sandsynligvis oftest være en kombination af et noksisk stimulus, der kan have bevirket en kaskade af forandringer i smertesystemet samt personens opfattelse, fortolkning og tidligere erfaringer med smerter i relation til den aktuelle situation. Denne 114

3 SYGEROLLE ADFÆRD VURDERING OPFATTELSE NOCICEPTION SYGEROLLE SYGEROLLE NOCICEPTION NOCICEPTION NOCICEPTION Figur 1. Den bio-psyko-sociale smertemodel, der viser forskellige relationer mellem smertens neurobiologi (nociception, sorte cirkler) og smertens psykologiske udtryksformer. sammenhæng kan præsenteres i skematisk form (Fig. 1) og er beskrevet som den bio-psyko-sociale smertemodel 2. Man kan forestille sig to ekstreme situationer: den ene, hvor det nociceptive (sensoriske) element er voldsomt dominerende, som fx i forbindelse med ansigtstraumer eller store kæbeoperationer, og den anden, hvor der enten ikke er noget erkendeligt nociceptivt element, eller hvor dette er meget beskedent, men hvor patientens udtryk for smerten og sygerollen er alt dominerende. I begge situationer har patienten samme grad af smerte, men smerten har en væsentlig forskellig baggrund. Det er bl.a. tandlægens opgave at forsøge at afdække så meget af baggrunden for de kroniske orofaciale smerter som muligt, hvilket til tider kan være særdeles udfordrende og et helt detektivarbejde, der kræver indsigt i smertens neurobiologi. 115

4 Nøglepunkter Accepter patientens udsagn om smerter men vær klar over at smerte udtrykkes individuelt og forskelligt Undgå unødvendig polarisering af smerten som enten ren nociceptiv eller ren psykogen smerte er næsten altid en kombination Undersøg og vurder baggrunden for smerten Smertens neurobiologi Der er igennem de seneste par årtier fremkommet en betydelig og meget detaljeret information om, hvordan smertesystemet fungerer i almindelige situationer og ikke mindst, hvordan det kan ændre sig over tid efter vævsbeskadigelse eller læsion på nervesystemet. Skematisk kan det illustreres som vist i Figur 2. Nervecellen, der registrerer de faktiske eller potentielle vævsbeskadigende stimuli, kaldes en nociceptor og reagerer ved at sende aktionspotentialer ind mod centralnervesystemet, hvor denne information går over flere omkoblinger mellem nerveceller (synapser) for til sidst at blive bearbejdet og fortolket i hjernen og derved oplevet som smerte for personen. Der er sædvanligvis en ganske bestemt intensitets- og tidsmæssig sammenhæng mellem stimulus og antallet af aktionspotentialer og graden af smerteoplevelsen (Fig. 2A). Dette gælder i situationer med kortvarig eller forbigående (transiente) påvirkninger, hvilket fx kendetegner mange behandlingssituationer i tandlægepraksis. Smerten virker her som et fysiologisk advarselssignal om, at der kan forekomme vævsbeskadigelse. Endvidere er der et væsentligt indlæringsperspektiv ved smerte, således at man fx i fremtiden husker at puste på den varme suppe eller at tage på den varme gryde med grydelapper. Imidlertid ændrer smertesystemets reaktion sig markant, hvis der er tale om manifest vævsbeskadigelse eller læsioner på selve nervesystemet. Som det fremgår af Figur 2B, vil det samme stimulus nu kunne bevirke dannelsen af 116

5 Sensibilisering Perifert Centralt Primær nervefiber 2. ordensneuron Hjernen Stimulus A. B. Smerte Øget smerte Øget følsomhed Figur 2. Stærkt skematisk illustration af en primær nervefiber (nociceptiv A-d eller C-fiber) vist med kun én synapse til 2. ordensneuron beliggende i de sensoriske trigeminuskerner i hjernestammen. Smertesystemet kan sensibiliseres såvel perifert som centralt. Normalt vil et intenst trykstimulus (sort pil) give anledning til affyring af en række aktionspotentialer, der kan opfattes som smerte (A). I den sensibiliserede situation (B) vil samme trykstimulus nu give anledning til langt flere aktionspotentialer og i længere tid samt spontan aktivitet. Dette opfattes som øget smerte og følsomhed på efterfølgende trykstimuli. langt flere aktionspotentialer og i længere tid, hvorved informationen, der når bevidsthedsniveauet, er forøget med kraftigere smerte til følge. Man bruger her betegnelsen, at smertesystemet er plastisk, eller at der er tale om en hypereksitabilitet af nervecellerne 3. En yderligere konsekvens af dette er bl.a., at nociceptoren kan begynde at blive spontant aktiv uden ydre påvirkninger, samt at tærsklen, for hvornår nociceptoren begynder at afsende sin information, falder. Forskningen har afdækket flere vigtige mekanismer i denne reorganisering af smertesystemet. For det første kan der indtræffe en række forandringer i selve nociceptoren, den såkaldte perifere sensibilisering, men også i de centralt beliggende nerveceller kan der sker afgørende ændringer, hvilket 117

6 naturligvis kaldes central sensibilisering. Endeligt er det nu sandsynliggjort, at hjernen ikke blot passivt modtager og bearbejder den nociceptive information, men spiller en aktiv rolle for reguleringen af signalerne. Perifer sensibilisering Ved beskadigelse af væv sker der en radikal ændring i det lokale cellemiljø bl.a. på grund af frigørelse af neuroaktive substanser (fx substans P, calcitonin genrelateret peptid), der syntetiseres i den primære nervecelle. Beskadigede celler lækker endvidere ATP og protroner. De neuroaktive substanser indvirker på mastceller, makrofager og andre immunkompetente celler, hvorved der frigøres bl.a. histamin, serotonin og prostaglandiner samt cytokiner, interleukin 1 og 6, tumor necrosis factor (TNF) og nervevækstfaktorer (NGF). Resultatet af denne komplicerede inflammatoriske suppe er hævelse, rødme og temperaturstigning, men også en direkte virkning på den primære nervecelle, hvor tærsklen for afsendelse af et aktionspotentiale falder, og der kan komme spontan aktivitet samt forøget respons på efterfølgende stimuli (Fig. 2B). NGF forekommer at være en vigtig komponent i denne perifere sensibilisering, bl.a. fordi NGF binder til såkaldte tyrosin-kinase A receptorer og via nervefiberen transporteres ind mod nervecellelegemet, hvor det aktiverer forskellige enzymsystemer, der kan medvirke til at opregulere flere andre receptortyper (VR1/TRPV1) samt forskellige natriumkanaler (SNS/ SNS2, TTXr) 4,5. Dette betyder, at nervecellen bliver beklædt med flere receptorer og nemmere kan aktiveres og i længere tid, hvilket bevirker en yderligere sensibilisering af cellen. For eksempel er det for nylig vist, at injektion af en beskeden mængde NGF (5 mg) i m. masseter på raske forsøgspersoner bevirker op til 1-2 ugers nedsættelse af tryksmertetærsklerne, det vil sige, en udtalt sensibilisering over for mekaniske påvirkninger 6. Dette illustrerer de langtidseffekter selv en meget lille artificiel vævslæsion kan medføre. Endvidere sker der strukturelle forandringer med de 118

7 nerveceller (A-d), der normalt leder ikke smertefulde påvirkninger så som tryk og berøring, idet disse nerveceller begynder at udtrykke neuroaktive substanser, der ellers kun forekommer i de særlige nociceptive nervefibre (A-d, C). Dette er et eksempel på et såkaldt fænotypisk skift, der kan forklare, hvorfor let berøring af huden eller palpation af musklerne kan give anledning til smerter og ømhed i kroniske orofaciale smertetilstande. I forbindelse med den perifere nervecelle og sensibilisering af denne skal det også omtales, at der er betydeligt belæg for, at den eksitatoriske aminosyre glutamat også spiller en væsentlig rolle for orofaciale smerter. Det er således vist, at glutamat bevirker en kraftig aktivering af de perifere nervefibre, og at denne aktivering er kønsafhængig. Den samme mængde glutamat giver anledning til væsentligt flere aktionspotentialer i nervefiberen på hun-rotter i forhold til han-rotter og dette dyreeksperimentelle fund er modsvaret af, at kvindelige forsøgspersoner rapporterer langt højere smerteintensitet efter injektion af glutamat i m. masseter i forhold til mænd, samt at smerten breder sig til et større område i ansigtet. For begge køn sker der endvidere et markant fald i tryksmertetærsklerne som udtryk for en sensibilisering. Interessant nok er det netop blevet vist, at hvis glutamat-receptoren blokeres med ketamin (en såkaldt NMDA-receptor antagonist), så oplever forsøgspersonerne mindre smerter, når der injiceres glutamat 7. Dette betyder, at glutamat-receptoren i de perifere væv kan være et nyt muligt mål i forbindelse med farmakologisk behandling af orofaciale smerter, samt at der kan være en neurobiologisk forklaring på, hvorfor kvinder oftere end mænd klager over forskellige former for orofaciale smerter. Central sensibilisering På en måde er det unaturligt at forsøge at skelne mellem en perifer og en central sensibilisering, idet smertesystemet fungerer som en funktionel helhed. Imidlertid kan det af oversigtsmæssige forhold være berettiget særskilt at beskrive de processer, der fore- 119

8 går i de centralt beliggende nerveceller (2. ordensneuroner i de sensoriske trigeminuskerner i hjernestammen) 5. Som konsekvens af en vævsbeskadigelse og den perifere sensibilisering og det deraf følgende bombardement med aktionspotentialer reagerer de centrale nerveceller ved også at ændre respons-karakteristika. Dette skyldes specielt, men ikke udelukkende, den omtalte NMDA-receptor, der udover at forefindes på den primære nervefiber også er lokaliseret til den centrale nervecelle. Den øgede aktivitet af NMDA-receptoren bevirker, at calcium strømmer ind i nervecellen, og at cellens interne regulering forandres bl.a. med betydning for proteinsyntesen pga. ændret genfunktion. Betydning af disse centrale ændringer er bl.a., at risikoen for spontan aktivitet og dermed smerte øges, at de områder, hvorfra nervecellen kan aktiveres, øges, og at responset ved stimulation øges. Endnu et fænomen bidrager til, at smerten kan sprede sig til et større område, idet de primære nervefibre forgrener sig centralt og kobler på flere nerveceller. Disse ekstra forbindelser er normalt tavse, men de kan aktiveres og forstærkes ved den centrale sensibilisering. Som sagt kan den centrale sensibilisering være startet af en vævsbeskadigelse og den efterfølgende perifere sensibilisering, men væsentligt er det, at vedligeholdelsen af den centrale sensibilisering ikke i samme omfang er afhængig af den perifere tilstand. Det vides endnu ikke, hvilke faktorer der er afgørende for, hvornår de centrale plastiske ændringer i nervecellen er reversible eller irreversible. Det er dog sandsynligt, at fx individuelle forskelle i kroppens egne smerteregulerende systemer spiller en rolle. Kortikal regulering Det kan næppe komme som en overraskelse, at hjernen spiller en utroligt vigtig rolle for oplevelsen af smerter helt forenklet sagt kan man sige: uden hjerne ingen smerte! Derimod er det måske mere forbavsende, at hjernen ikke blot passivt registrerer og fortolker signalerne, der fx kommer fra det orofaciale område, men 120

9 også aktivt medvirker til at regulere denne information. Der findes også en række andre indbyggede smerteregulerende foranstaltninger i kroppen, men her skal blot nogle af de nyeste fund beskrives. Områder specielt i midthjernen (nucleus raphe magnus og den periakveduktale grå substans) projicerer til nerveceller i baghornet og hjernestammen og kan direkte hæmme transmissionen af aktionspotentialer. Interessant er det vist, at der i tillæg til sådanne off celler også findes on celler, der kan fremme transmissionen og dermed forstærke smerteoplevelsen! En del af hæmningen foregår bl.a. via kroppens egne morfinlignende stoffer så som endorfin, enkafalin, dynorfin og nociceptin. En afgørende opdagelse har været, at kvinder generelt har en svagere aktivering af disse smertehæmmende systemer i hjernen i forbindelse med oplevelsen af orofaciale smerter, hvilket er endnu en antydning af, at også neurobiologiske forhold bør tages i betragtning ved en samlet vurdering af smerterne. Det er endvidere vist, at der er en sammenhæng mellem aktiviteten af hjernens smertehæmmende systemer og ganske bestemte genetiske varianter af det enzym, der deltager i omdannelsen af neurotransmittorer som katekolaminerne. Mennesker, der har en bestemt genetisk kode for dette enzym, viser sig at være mere smertefølsomme og reagere mere emotionelt på smertefulde påvirkninger 8. Implikationerne af dette fund er vidtrækkende, idet der for første gang for orofaciale smerter kan påpeges en genetisk medbestemmende faktor i hjernens regulering af smertefulde signaler og graden af ubehag. En smule kryptisk sagt er de psykologiske reaktioner ved orofaciale smerter tilsyneladende også bestemt af neurobiologiske forhold. Endvidere er der interessante undersøgelser, der har vist, at dele af hjernebarken (agranulær insula cortex) via en anden hæmmende neurotransmitter GABA bevirker en dramatisk reduktion af smerteadfærd hos rotter. Med genterapi har det været muligt at øge kodningen af det gen, der styrer syntesen af GABA og dermed at øge GABA-indholdet i bestemte dele af hjernen. Imidlertid er det også afgørende, hvilken form for GABA, der er 121

10 tale om, idet GABA-A formen via et område kaldet locus coeruleus virker hæmmende, mens GABA-B formen via hjerneområdet amygdala virker forstærkende på smertereaktionen. Hvis det i fremtiden bliver muligt præcist at styre genterapien i hjernen, ville det ikke bare være muligt selektivt at stimulere de smertehæmmende baner og områder, men også at kunne behandle andre neurologiske sygdomme som Parkinsons syge og epilepsi. Ovenstående mekanismer er kun en summarisk gennemgang af den information og detaljerede viden, der i dag eksisterer om smertens neurobiologi. For en mere fyldig gennemgang henvises til referencerne samt lærebøger 2-5. Formålet med at beskrive disse smertemekanismer har ikke været ensidigt at postulere, at alle kroniske orofaciale smertetilstande nødvendigvis har et neurobiologisk substrat, men nærmere at gøre opmærksom på, at fordi vi på nuværende tidspunkt ikke kan påvise eller forstå samtlige baggrunde for smerter, så er det ikke ensbetydende med, at smerterne ikke eksisterer. Nøglepunkter Smertesystemet kan undergå neuroplastiske forandringer og dramatisk ændre respons Det ændrede respons kan forklare mange kliniske fænomener så som spredning af smerte og overfølsomhed for normale ikke-smertevoldende stimuli Plastiske cellulære forandringer kan ikke visualiseres med nuværende billeddiagnostiske metoder i klinikken men det betyder ikke, at forandringerne ikke kan være til stede Eksempler på kroniske orofaciale smerter I klinikken er det væsentligt at huske på, at der findes op mod 50 relativt veldefinerede smertetilstande i hoved og ansigt, således at alternativet til tandsmerter eller TMD-smerter ikke altid kun er atypiske ansigtssmerter eller atypiske tandsmerter. TMD- 122

11 smerter er for nylig beskrevet i Odontologi , og her vil der kun blive gjort opmærksom på nogle af de væsentlige differentialdiagnostiske overvejelser 10. Trigeminusneuralgi (TN) kan til tider forveksles med tandsmerter, og mange tænder er i tidens løb blevet ekstraheret på et forkert grundlag. For det første er TN ekstremt sjældent forekommende (ca. 3-4: ), for det andet rammer det typisk ældre personer (>50 år), og for det tredje er der helt karakteristiske træk i smerteanamnesen. Den unilaterale smerte kommer i anfald (paroksysmer) af meget kraftig intensitet og relativt kort varighed (sekunder til minutter) efterfulgt af en refraktær periode. Endvidere kan der være længere perioder (måneder), hvor der ikke er anfald. Anfaldene er beskrevet som skarpe, skærende elektriske jag, oftest udløst fra 2. trigeminusgren i et velafgrænset område (trigger zone). Diagnosen stilles på baggrund af en omhyggelig smerteanamnese samt evt. magnetisk resonansafbildning af hjernen, der kan vise, at karstrukturer trykker på nerven. Behandling varetages typisk i neurologisk regi og omfatter carbamazepin eller oxcarbazepin samt i sjældenere tilfælde neurokirurgisk operation i form af mikrovaskulær dekompression. I forhold til den klassiske TN, beskrevet ovenfor, findes der også varianter med knap så karakteristisk smertebillede denne klinisk definerede tilstand kaldes så atypisk TN, hvor der kan indgå en mere kontinuert, diffus, brændende baggrundssmerte, hvorpå de skarpe, skærende smerteanfald forekommer. Man skal også være opmærksom på, at TN kan tilstøde som komplikation til fx traumer eller generaliserede sygdomme som dissemineret sklerose. I så fald tales der om sekundær TN. Neuralgiforme smerter, dvs. smerter i en nerves innervationsområde, kan naturligvis også ramme andre nerver end n. trigeminus fx n. hypoglossus eller n. glossopharyngeus. Disse er endog meget sjældne tilstande, men anfald kan udløses af almindelige orale funktioner som tygning, tale og synkning og dermed være stærkt generende for patienten. En speciel form for neuralgi kan ses efter herpes zoster infektioner (postherpetisk 123

12 neuralgi) oftest i første trigeminusgren og med en kontinuert form for smerter og overfølsomhed for mekanisk berøring (taktil allodyni). Endelig kan det nævnes, at kortvarige (minutter) anfald af intense, brændende, elektrisk stødende smerter omkring øjet, samtidig med at øjet løber i vand, og næsen føles tilstoppet, kan være tegn på det såkaldte SUNCT-syndrom (short-lasting, unilateral neuralgiform pain with conjunctival injection and tearing). Denne sjældne tilstand antages i dag at være relateret til en dysfunktion af det trigeminale autonome nervesystem og er dermed beslægtet med den ikke så sjældne Hortons hovedpine eller klyngehovedpine (ca. 1:1000). I modsætning til de fleste andre orofaciale smertetilstande rammer Hortons hovedpine hyppigst mænd (> 30 år). Smerten føles omkring øjet og i den forreste del af overkæben og kommer i meget intense anfald af op til få timers varighed, ofte på samme tid af dagen og i klynger (gentagne dage) adskilt af smertefrie perioder. Anfaldene kan komme igen med måneders varighed. I forbindelse med anfaldene forekommer en række autonome reaktioner, så som at øjet løber i vand, næsen løber og føles tilstoppet, øjenlågene hæver, og øjet bliver rødt, samt at der forekommer svedsekretion. Diagnosen stilles ved hjælp af omhyggelig smerteanamnese og behandling kan bl.a. omfatte ren ilt samt blodtryksregulerende medicin (calciumantagonister). Endvidere findes der andre hovedpineformer med markante autonome islæt så som kronisk paroksysmal hemicrania, der er karakteriseret af gentagne, kortvarige (minutter) anfald i løbet af dagen. Denne hovedpineform findes hyppigere hos kvinder og har som særegent kendetegn, at den selektivt responderer på NSAID-præparatet indometacin. En speciel form for hovedpine, der nogle gange kan forveksles med myofascial TMD-smerte er arteritis temporalis eller kæmpecelle arteritis. Smerten opleves som pulserende, skarp og borende og er lokaliseret til arteria temporalis, der kan føles hård. Patienten kan opleve vanskeligheder ved at tygge. Diagnosen bekræftes ved biopsi af arterien samt blodprøve. 124

13 Udover disse hovedpiner skal man som tandlæge selvfølgelig være opmærksom på de mere sædvanlige former for hovedpine som migræne med eller uden aura (ca. 16:100) samt hyppig (10:100) eller kronisk (3:100) hovedpine af spændingstypen. Udredning og behandling foregår oftest hos den praktiserende læge eller neurolog. Endelig skal de såkaldte atypiske tandsmerter og atypiske ansigtssmerter omtales. Som navnene siger, er det eksklusionsdiagnoser, hvor man ikke har kunnet sætte anden diagnose på. Det er således idiopatiske tilstande kendetegnet ved fravær af synlig vævspatologi i tænder, parodontium, knogler, slimhinder eller hud. Smerterne er ofte konstante og kan brede sig fra en enkelt tand til andre tænder eller tandløse områder og kan endog ende med at forekomme bilateralt. De fleste tandlæger er nok stødt på disse patienter og har oplevet den tiltagende frustration, når rodbehandlinger eller ekstraktioner ikke giver det forventede resultat. For nogle behandlere vil de atypiske ansigtssmerter derfor være helt forenelige med tilstanden ondt i livet, og det er ganske rigtigt sådan, at man nemmest og hurtigt får øje på de emotionelle og affektive reaktioner hos disse patienter. Som det er forsøgt beskrevet i afsnittet om smertens neurobiologi, er der dog en mulighed for at visse af disse atypiske smertetilstande også har en somatisk baggrund, og at neurobiologiske mekanismer kan forklare vedligeholdelsen af smerten. Der arbejdes i øjeblikket flere steder i Norden bl.a. på tandlægeskolerne i Malmø, Turku og Århus på at udrede, om der kan identificeres tegn på neuroplasticitet hos sådanne patientgrupper bl.a. gennem omhyggelig beskrivelse af følenervernes funktion, hjernestammereflekser og afbildning af hjernens smerteregulerende funktioner. Nøglepunkter Som udgangspunkt bør der i klinikken først tages stilling til, om de orofaciale smerter er en form for tandpine eller TMDsmerte Overvej dernæst de mange andre differentialdiagnostiske 125

14 muligheder for smerter i det orofaciale område og henvis eventuelt til smertespecialist eller neurolog Foretag kun odontologisk behandling, når der er klar indikation for dette Behandlingsmæssige overvejelser Lad det være sagt med det samme, behandling af kroniske orofaciale smerter er ikke let. Som tandlæger er vi vant til, at vores lokalbedøvelse virker hurtigt og effektivt på de akutte indgreb, og vi er fortrolige med den gode virkning af de forskellige NSAIDpræparater (ibuprofen, lornaxicam, naproxen etc) på postoperative smerter. Desværre er der i dag ikke samme effektive tilbud til behandling af de kroniske orofaciale smerter som til de akutte orofaciale smerter. På grund af smertens kompleksitet med såvel neurobiologiske som psykosociale faktorer vil det ofte være mest hensigtsmæssigt med en bred indfaldsvinkel til behandlingen. Dette er søgt illustreret i Figur 3, hvor forskellige behandlingsmuligheder er nævnt. Der er relativt få specifikke farmakologiske behandlinger til orofaciale smertetilstande, dog vil fx indometacin til kronisk paroksysmal hemicrania, carbamazepin til trigeminusneuralgi, serotonin-agonister (5-HT1B/1D) til migræne, samt gabapentin til postherpetisk neuralgi være førstehåndsvalg. Andre kroniske orofaciale smertetilstande som atypiske tandsmerter og ansigtssmerter kan forsøges behandlet med lavdosis tricyklisk antidepressiv behandling, der er fundet velegnet til en række neuropatiske smertetilstande samt kroniske spændingshovedpiner. Antiepileptikummet gabapentin er blevet meget populært og er bevist effektivt over for visse neuropatiske smertetilstande (diabetisk polyneuropati, postherpetisk neuralgi), men kan endnu ikke generelt eller ukritisk anbefales til de orofaciale smertetilstande. NMDA-receptor antagonisterne (ketamin) har en dokumenteret effekt på forskellige former for kroniske smertetilstande, men 126

15 Psykologisk Fysiurgisk Farmakologisk Information Rådgivning Undervisning Stress håndtering Biofeedback Afspænding Hypnose Kognitiv-adfærdsmæssig Psykoterapi Lokal bedøvelse Ikke-opioide analgetika Salicylater Acetaminofen NSAID Steroider Opioider Anxiolytica og sedativer Antiepileptika antikonvulsiva Antidepressiv Muskelrelaxantia NMDA-receptor antagonister Serotonin agonister Stræk terapi Kæbeøvelser Massage Ultralyd Softlaser Varme / kulde TENS Akupunktur Figur 3. Oversigt over behandlingsmuligheder ved kroniske orofaciale smerter. den kliniske anvendelighed begrænses endnu af systemiske bivirkninger. Der findes fortsat ikke ét bestemt og specifikt farmaka, der kan kurere kroniske orofaciale smerter. Farmakologisk behandling bør heller ikke stå alene men være kombineret med den psykologisk orienterede samt eventuelt den fysiurgiske behandling (Fig. 3). Nøglepunkter Der findes ikke én specifik behandling til kroniske orofaciale smerter Sammensæt behandling individuelt til patienten afhængigt af omfanget af orale, funktionelle og psykosociale problemer Vær klar til at samarbejde og koordinere behandling med fx læge, neurolog, psykolog og fysioterapeut 127

16 Afslutning Dette kapitel har søgt at give læserne en opdatering om smertebegrebet, i særdeleshed de kroniske orofaciale smerter. Der er gennemgået forskellige vigtige neurobiologiske forhold, som tandlæger bør være opmærksomme på, før det præmaturt konkluderes, at den kroniske orofaciale smertepatient har ondt i livet. Endvidere er der gennemgået en række relativt veldefinerede smertetilstande, der også bør overvejes, før patienten får diagnosen atypiske tandsmerter eller atypiske ansigtssmerter. Tandlægen kan spille en særdeles væsentlig rolle i udredningen af kroniske orofaciale smerter i kraft af kendskabet til de orofaciale strukturer og funktion, og tandlægen kan bidrage til behandling/håndteringen af problemerne afhængig af interesse og kompetence. Det er dog forfatterens opfattelse, at der inden for området orofaciale smerter fortsat er behov for meget mere basal og klinisk forskning samt en mere systematisk præ- og postgraduat uddannelse. Med andre ord: orofaciale smerter er fortsat et særdeles udfordrende område inden for odontologien! litteratur 1 Merskey H, Bogduk N, eds. Classification of chronic pain, 2. ed. Seattle: IASP Press, Lund JP, Lavigne GJ, Dubner R, Sessle BJ, eds. Orofacial pain: From basic science to clinical management. Chicago: Quintessence Books, Woolf CJ, Salter MW. Neuronal plasticity: increasing the gain in pain. Science 2000;288: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, eds. Smerter en lærebog. København: FADL s Forlag, Sessle BJ. Acute and chronic craniofacial pain: brainstem mechanisms of nociceptive transmission and neuroplasticity, and their clinical correlates. Crit Rev Oral Biol Med 2000;11:

17 6 Svensson P, Cairns BE, Wang K, Arendt-Nielsen L. Injection of nerve growth factor into human masseter muscle evokes long-lasting mechanical allodynia and hyperalgesia. Pain 2003;104: Cairns BE, Svensson P, Wang K, Hupfeld S, Graven-Nielsen T, Sessle BJ, et al. Activation of peripheral NMDA receptors contributes to human pain and rat afferent discharges evoked by injection of glutamate into the masseter muscle. J Neurophysiol 2003 Jun Zubieta JK, Heitzeg MM, Smith YR, Bueller JA, Xu K, Xu Y, et al. COMT val158met genotype affects mu-opioid neurotransmitter responses to a pain stressor. Science 2003;299: Svensson P. Bidfunktionsbehandling i et nyt lys. I: Holmstrup P, ed. Odontologi 2003, København: Munksgaard Danmark: Zakrzewska JM. Diagnosis and differential diagnosis of trigeminal neuralgia. Clin J Pain 2002;18:

18

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter En grundig smerteanalyse og en systematisk klinisk undersøgelse er en forudsætning for, at fysioterapeuten vælger det rigtige behandlingstilbud til

Læs mere

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark

Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion Redigeret af (Translations by) Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark i samarbejde med (Back-Translation) Mrs. Janet

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer

Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Kroniske blæresmerter Ætiologi, epidemiologi og symptomer Mikkel Fode, Læge Urologisk afdeling, Herlev Hospital Definitioner Smerte: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med en aktuel

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område TNL / Dansk Pædodontisk Selskab / Børnerådet Odense, 25. marts 2010 Fysiske tegn påp overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område Dorthe Arenholt Bindslev Lektor MSK, PhD,, specialtandlæge Århus Tandlægeskole

Læs mere

Medicinering og hovedpine. Organisation i DHC. Hovedpine. Dansk Hovedpinecenter. Dansk Hovedpinecenter

Medicinering og hovedpine. Organisation i DHC. Hovedpine. Dansk Hovedpinecenter. Dansk Hovedpinecenter Hovedpine Medicinering og hovedpine Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november 2009 Dansk Hovedpinecenter

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan?

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan? PROGRAM Børn og bidfunktion BØRN OG BIDFUNKTION - hvorfor, hvornår, hvordan? Bidfunktion eller bidfunktion? Hvad er TMD? Børn og TMD Undersøgelse og diagnostik Specielt kæbeledsdiagnoser Behandling Bidskinner

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere