Transkript

1 Fra Marselisborg Gymnasium Efterår

2 EFTERÅR 2011 AF ARVID BECH, REKTOR Så står skoven omkring Marselisborg Gymnasium igen i den flotteste efterårsdragt, man bliver betaget hvert år. Vi kan alle være glade for, at vi kan drive skole i så flotte omgivelser. Inden for på skolen har vi dette efterår med tålmodighed skullet bevæge os rundt mellem rockwool bats, gips plader, nye radiatorer osv. Renoveringen af den hvide hovedbygning begyndte straks efter eleverne var sendt på sommerferie. Håndværkerne begyndte i kælderen og har siden bevæget sig opad i bygningen. I skrivende stund står 2. sal for skud. 2

3 Der er tale om en totalrenovering, som egentlig tog sit udgangspunkt i et påbud fra Arbejdstilsynet i forhold til for dårligt indeklima. Ventilationssystemet bliver skiftet, og metervis af nye ventilationsrør føres over lofterne i klasselokalerne til gangene og videre til store ventilationskanaler, der kobles til et kæmpeanlæg i kælderen. Så indeklimaet skulle være sikret til gavn for både elever og personale. Men ikke kun luften fornys. Der kommer nyt varme anlæg, nye elinstallationer bl.a. med en væsentlig optimering af stikkontakter i klasselokalerne, så eleverne kan få strøm til deres bærbare computere, ny belysning, men også nye gulve og lofter. Der bliver nymalet overalt, og der er kommet nye møbler i undervisningslokalerne. Endelig kommer der en ny flot hovedindgang ud mod Birketinget. Skolen bliver ikke til at kende igen. 3

4 UDVENDIGT Til sommer går vi så i gang udvendigt. Den hvide bygning er bevaringsværdig, så vi må ikke lave om på facaden. Derfor skal de nye vinduer godkendes af kommunens bevaringsnævn. Håndværkerne går i gang, så snart eleverne er sendt på sommerferie, og samtidig med udskiftningen af vinduerne bliver den hvide skole malet. Den bliver bare flot. ANDRE PROJEKTER Men vi har andre projekter i gang, vi har planer om at bygge en ny undervisningsfløj og en ny idrætshal. I dag den 8. november modtager vi forslag fra de 5 arkitektfirmaer, der er indbudt til konkurrencen om, hvordan undervisningsfløj og idrætshal skal se ud, og hvordan de skal indgå og spille sammen med de eksisterende bygninger. Det bliver spændende. Et bedømmelsesudvalg bestående af skolens bestyrelse samt to eksterne fagdommere skal herefter gå projekterne igennem, og ca. 1. december har vi et vinderprojekt. Det næste der sker, er så at vi sammen med Aarhus Kommune skal udarbejde en lokalplanhøring, som skal finde sted i løbet af foråret. I august fremlægges høringen for byrådet, og om alt går vel, er vi klar til at sætte spaden i jorden sidst på efteråret I forårets nummer af NYT vil vi præsentere vinderprojektet. Arvid Bech rektor 4

5 SIDSTE NYT FRA MARSELISBORG GYMNASIUMS FORÆLDREFORENING På generalforsamlingen 14. september 2011 blev der valgt ny bestyrelse. Udtrådt af bestyrelsen er Bent Sømod, Gjørrild Jacoby samt Steen Gerhardt Hansen. Den nye bestyrelse har konstitueret sig og ser ud som følger: Formand: Næstformand: Kasserer: Medlem: Medlem: Medlem: Medlem: Rektor: Lærerrepræsentant: Kirsten Braun Karin Hartje Jakobsen Lene Skov Johansen Lene Dørfler Mette Duedahl Skou Britt Delmar Morville Charlotte Kjærbye Holmgaard Ommen Arvid Bech Aud Kristina Nørgaard På første bestyrelsesmøde den 4. oktober 2011 blev det endeligt besluttet igen at afholde Tilbage til skolebænken, som er et arrangement, hvor forældre har mulighed for at gå i gymnasiet for en aften. Det vil finde sted i 2012, og bestyrelsen vender tilbage med nærmere information efter Nytår. 5

6 TILBAGE TIL SKOLEBÆNKEN Sæt allerede nu X i kalenderen Bestyrelsen for onsdag den 8. februar Forældreforeningen Forældreforeningen afholder Tilbage til skolebænken, som er et arrangement, hvor forældre har mulighed for at gå i gymnasiet for en aften. Yderligere information vil fremgå af hjemmesiden efter Nytår. 6

7 DANISCO PROJEKT I maj 2011 påbegyndte Marselisborg Gymnasium og Danisco i Brabrand et samarbejde under titlen: Science no fiction. Ideen med projektet var, at eleverne, gennem arbejde på Danisco, skulle se hvordan de naturvidenskabelige fag anvendes på virkelige problemer, altså få bundet klasselokalets teori med praksis. Fra Marselisborg Gymnasium deltog 70 elever med A-niveau inden for bioteknologi, fysik, kemi og biologi. 7

8 For at gøre det hele realistisk blev eleverne sat over for rigtige kunder, hvis roller blev spillet af medarbejdere fra Danisco. Da Danisco er en international virksomhed med kunder fra hele verden, fik eleverne en lille side gevinst, idet al samtale skulle foregå på engelsk. Eleverne blev samlet sat over for 15 udfordringer, som krævede en samlet løsning fra flere fag. Eleverne lærte på den måde, at problemer ofte er så komplekse, at de ikke løses af et fag alene. Som et eksempel på problemstillinger inden for mikrobiologien kan nævnes en kunde, der havde problemer med en mælkesyrebakterie i en maltøl. Bakterien havde udviklet resistens over for det normale konserveringsmiddel, og kunden bad nu om hjælp til at finde en løsning på det problem. Eleverne havde forskellige muligheder for tilsætningsstoffer, og gennem arbejdet på Daniscos laboratorium fandt de frem til et par løsninger. Så var alt jo fint, men her kom så virkelighedens verden ind i billedet, for nok kunne man slå bakterien ned, men hvad var prisen, ville produktet blive fordyret og dermed usælgeligt? Havde tilsætningsstofferne indflydelse på smagen, farven og konsistensen på produktet? Det viste sig, at en af løsningerne gjorde maltøllen meget bitter og derfor måtte kasseres. Den endelige løsning blev så en blanding af to produkter. En anden producent ønskede at erstatte det vanlige kemiske konserveringsmiddel til overfladebehandling af spegepølser med et naturligt middel. Eleverne skulle her finde frem til den rette dosering. 8

9 På tilsvarende vis blev fysik- og kemieleverne stillet over for problemer fra samme kunder. Projektet blev afsluttet med en fremlæggelse af løsningsforslagene for kunderne på Danisco. Igen skulle det foregå på engelsk og foran en sal fyldt med elever og medarbejdere fra Danisco, hvilket i sig selv var en stor udfordring for eleverne. 9

10 HVAD KAN ET SÅDANT PROJEKT BRUGES TIL? Ja, som idémanden bag det hele, Innovation Director Torben Wiborg Jensen, siger, så vil man gerne vise eleverne, at vi i Danmark kan tage konkurrencen op med udlandet, når det gælder højteknologiske virksomheder, og at det ikke er nok at kunne naturvidenskaben, man skal tænke mange faktorer ind i sit løsningsforslag. Det er derfor vigtigt med et tværfagligt samarbejde, og selv om dette projekt kun involverede de naturvidenskabelige fag, kunne et fag som samfundsfag fint inddrages med lovgivning og holdninger til fødevaresikkerhed. For eleverne kan man sige, at projektet ligger i direkte forlængelse af deres undervisning i gymnasiet, hvor der f.eks. bygges videre på mikrobiologien på et niveau, vi ikke selv er i stand til, simpelthen fordi apparaturet er for dyrt. Vi vil gerne takke Danisco, og specielt projektlederen biolog Jana Fischer, for en godt samarbejde og håber selvfølgelig, at det kan gentages en gang i fremtiden. Torben Hviid lektor 10

11 AFRICAFÉ PÅ MARS Fredag den 23. september 2011 var der lagt op til Africafé på Marselisborg Gymnasium. Skolen har igennem en længere årrække medvirket til forskellige udviklingsprojekter i Afrika. Skolens studenter har således haft muligheden for at bruge en måneds tid af deres første år efter gymnasiet på at bygge sovesale, klasseværelser og andet i lande som Niger, Ghana og Tanzania. For at sikre at dette engagement kunne fortsætte, var den sædvanlige udskænkning af kolde fadøl i kantinen blevet suppleret med forskellige aktiviteter rundt omkring på skolen. Man kunne således høre en afrikansk gademusikant (eller en bleg dansker med sovsekulør i hovedet) spille Afrika-sangen, man kunne spise en Bananasplit samt vinde flotte præmier i kantinens tombola (her blev der specielt kastet lange blikke efter et fint 14 tommers billedrørsfjernsyn). 11

12 I skolegården var der lagt op til gazelleskydning samt flødebollekast. Skolens gange vrimlede med vaffel- og frugtsælgere, og hvis man bevægede sig op på anden sal, kunne man udfordre vennerne til en gang Nintendo Wii. I Fællesauditoriet kunne man vinde et stykke kage i en junglestafet, som bestod i kokosnødskast-efter-basketkurv, slangebøsse-efter-dåse-skydning samt slå-søm-træ-blok. Endvidere kunne man gøre tilnærmelser til sin hjertenskær ved at investere i en slikkepind, som ville blive udleveret til denne midt i første blok mandagen efter. I pavillonerne kunne man blive malet som afrikanske dyr i ansigtet og spise umådelige mængder kage. Skolen vrimlede med mennesker både børn, elever, gamle elever, forældre og lærere. Stemningen var i top blandt alle, hvilket også afspejlede sig i det faktum, at der blev samlet omkring kr. ind til projektet.en stor tak til alle klasser og besøgende for støtten! 12 På Africaféudvalgets vegne Thomas Skotting, lektor

13 1, 2, 3 SMIIIIL! Billedet viser tænder, hvor emaljen, især i overmunden, er ætset væk, og tænderne bliver nærmest gennemsigtige. Bemærk de skarpe kanter, hvor lidt af tanden er knækket af. Nye undersøgelser viser, at hver sjette ung har syreskader på tænderne. Syre ætser tændernes emalje og medfører ekstra stor følsomhed overfor kulde og varme blandt andet når man spiser og drikker hhv. kolde og varme fødevarer. Når emaljen er ætset væk, kommer den ikke tilbage igen, og manglen på denne giver ofte store smerter f.eks. i forbindelse med tandbørstning. 13

14 I de senere stadier af syreskaden begynder tænderne at knække, fordi de bliver skøre, og man begynder at mærke stumper og skarpe kanter i munden. I værste tilfælde kan tandnerven tage skade og ens bid kan synke sammen, hvilket medfører kæbe og muskelproblemer. KLASSENS TANDPROJEKT: I foråret 2011 havde vi (daværende 1.bm) et 4 ugers projekt i kemi om syreskader på tænderne. Vi havde fået doneret visdomstænder både via lærerens tandlæge og en elevs far, som er tandlæge, til dette projekt. Vi brugte 4 tænder, som alle skulle passes og plejes på forskellig vis. Billedet viser tand 3, der er ved at blive vasket ren. Den ubestemmelige, brune klat ved siden af, er resterne af dagens menu. Tjek vores wiki på for at se, om I kan finde ud af, hvad dagens menu bestod af. 14

15 Tand 1 var vores kontrol, som altid lå i postevand. Tand 2-4 fik mad og drikke af varierende slags efter vores eget valg. Tand 2 spiste kun i 15 min, hvorefter den blev taget op af den opløsning af mad, den havde ligget i og blev børstet (med en fluoridholdig tandpasta), hvorefter den lå i postevand til dagen efter. Tand 3 spiste i et døgn, hvorefter den blev skyllet og børstet. Tand 4 spiste i et døgn, hvorefter den kun blev skyllet inden den blev lagt i en ny madopløsning. Vi målte ph undervejs og opdagede, at alle madopløsningerne havde en sur ph-værdi. Maden kunne f.eks. være æblejuice og kiks eller pasta med kødsovs. Øl og trøffel var også på menuen. Lækkert var det ikke, men det var sjovt! Vi har opstillet 5 gode råd til, hvordan du undgår disse syreskader og huller i tænderne. 1) Drik de syrlige drikkevarer over kort tid, undgå små slurke og brug et sugerør. 2) Vent en time med at børste dine tænder efter du har drukket syreholdige drikke eller kastet op. 3) Tag et tyggegummi det øger spytproduktionen, som beskytter dine tænder. 4) Brug en flouridholdig tandpasta, da flourid styrker tændernes emalje. Det er også muligt at få tandpasta, som er tilsat proteiner. Disse proteiner modvirker også syreskader. 5) Spis mad sammen med de syreholdige drikke maden formindsker syrens beskadigelse af dine tænder. Forfattere: Anne Kirstine, Camilla, Caroline, Celia, Elizabeth, Jens, Ida, Julia, Julie, Kisten, Kirstine, Maja, Marie, Nikolaj, Siw samt lektor Mie Olsen. Hele artiklen kan læses på vores wiki på 15