Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:

Transkript

1 NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, der normalt er gældende for et år ad gangen. Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.: Driften af a-kasserne kostede 3,07 mia. kr. i Det er 1,07 mia. kr. mindre end i 2000, svarende til et fald på knap 26 pct. (faste priser). Der var ca ansatte i a- kasserne ved udgangen af Den stigende ledighed under krisen har ikke i første omgang ført til øgede udgifter i a- kasserne. Udgifterne faldt således med 1,4 pct. fra 2008 til 2009 (faste priser). Træ-Industri-Byg s A-kasse, Faglig Fælles Akasse, El-fagets A-kasse og Byggefagenes A-kasse opkræver i 2010 betydeligt mindre i administrationsbidrag end den faktiske administrationsudgift i Der kan i disse a-kasser være tale om, at administrationsbidraget er kunstigt lavt, da et evt. underskud ved a-kassens administration ofte dækkes af den faglige organisation, som den enkelte a-kasse samarbejder med. Der er stor forskel på de enkelte a-kassers egenkapital ved udgangen af FOA Fag og Arbejdes A-kasse har fx en egenkapital på 120 mio. kr., mens enkelte a-kasser har en negativ egenkapital. A-kassernes samlede it-udgifter var ½ mia. kr. i It-udgifterne er faldet med 14 pct. siden 2005, men der er fortsat meget stor forskel på størrelsen af udgiften i de enkelte a-kasser. It-udgiften pr. medlem varierer fra 528 kr. og 502 kr. pr. medlem i henholdsvis Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg s A-kasse til 128 kr. og 119 kr. i henholdsvis Kristelig A-kasse og ASE. A-kasserne har øget udgifterne til markedsføring i takt med den stigende konkurrence om medlemmerne siden A-kasserne anvendte 63 mio. kr. på markedsføring i 2009, hvilket er mere end en fordobling i forhold til Hertil skal lægges et ukendt antal mio. kr., som anvendes af nogle af de faglige organisationer, som samarbejder med de enkelte a-kasser. De samlede udgifter til markedsføring anslås skønsmæssigt at være mio. kr. 1 Administrationsbidraget er fradragsberettiget.

2 1. Udviklingen i a-kassernes samlede administrationsudgifter A-kasserne brugte 3,07 mia. kr. på administration i Det er 1,4 pct. mindre end året før og knap 26 pct. mindre end i 2000, hvor de samlede administrationsudgifter var 4,14 mia. kr. Tabel 1 A-kassernes samlede udgifter til administration i årene (i mia. kr. og 2009-prisniveau) Udv. i pct Udv. i pct ,14 4,09 4,05 3,94 3,85 3,62 3,45 3,32 3,11 3,07-1,4% -25,9% Anm.: 2001-tallet er et skønnet tal. Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor (ILON2 og ILON9), og øvrige udgifter er deflateret efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, årsgennemsnit. Tallene i tabellen er afrundede. Procentberegningerne baserer sig på ikke-afrundede tal. i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med. Som det fremgår af tabel 1, er administrationsudgifterne faldet i alle årene siden Figur 2 viser a-kassernes administrationsudgifter og antallet af fuldtidsledige dagpengemodtagere i årene 2000 til Figur 2 A-kassernes administrationsudgifter og fuldtidsledige dagpengemodtagere i årene Mia. kr. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Fuldtidsledige dagpengemodtagere 0, Administrationsudgifter i faste priser Fuldtidsledige dagpengemodtagere Anm.: 2000-tallet for fuldtidsledige dagpengemodtagere foreligger ikke i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med, samt Danmarks Statistik, AUL01 Ledigheden blandt medlemmerne er en væsentlig indikator for arbejdsbyrden i a- kasserne, da dagpengeområdet administrativt vejer meget tungt. A-kasserne udbetaler også ydelser som efterløn, VEU-godtgørelse og orlovsydelse til børnepasning, 2

3 der ikke relaterer sig til ledighed. Men disse ydelser er ikke lige så tidskrævende at administrere som dagpengeområdet 2. Figur 2 viser da også, at a-kassernes administrationsudgifter særligt er faldet fra 2004 til 2008, hvor ledigheden faldt meget markant. Men det bemærkes samtidig, at udgifterne også faldt i de to perioder, hvor ledigheden steg. Første gang i perioden fra 2002 til 2004, og anden gang efter finanskrisen og den følgende økonomiske krise. Den markant stigende ledighed fra 2008 til 2009 har fx alene betydet, at de foregående års omkostningsreduktioner er fladet noget ud i En tidligere beregning indikerede, at a-kasserne trods den markant stigende ledighed - også i 2010 ville holde de samlede administrationsudgifter i ro 3. Der er dog betydelig usikkerhed knyttet til beregningen, der var baseret på de administrationsbidrag for 2010, som a-kasserne fastsatte inden udgangen af Således har fem a-kasser i løbet af 1. halvår 2010 hævet deres administrationsbidrag. Og en enkelt af disse a-kasser har hævet administrationsbidraget to gange. Ny analyse senere på året Ledigheden er som nævnt en indikator for udviklingen i arbejdsbyrden i a- kasserne, men den giver dog ikke det fuldstændige billede. Det hænger bl.a. sammen med følgende: Ledighedsmønstret, herunder ledighedsperiodernes længde, kan variere over tid Aktivitetsniveauet på a-kassernes øvrige opgaver kan variere A-kasserne fik med Velfærdsforliget fra juni 2006 en mere aktiv rolle i beskæftigelsesindsatsen A-kassernes digitalisering af medlemsservicen påvirker både arbejdsbelastningen og administrationsudgifterne Styrelsen vil senere i 2010 sammenholde udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter med udviklingen i de samlede udbetalingstransaktioner, og de øvrige målbare aktiviteter i a-kasserne, der også omfatter andet end dagpengeområdet Udviklingen i administrationsudgiften pr. medlem På grund af det faldende medlemstal i a-kasserne falder administrationsudgiften pr. medlem forholdsmæssigt mindre end de samlede administrationsudgifter. Administrationsudgiften pr. medlem faldt i faste priser med 20,5 pct. fra 2000 til 2009 mod det tidligere nævnte fald i de samlede administrationsudgifter på ca. 26 pct. 2 Det fremgår bl.a. af tidligere analyser af a-kassernes tidsforbrug. Se fx afsnit 8 i rapporten Benchmarking af a-kasserne 2006, Arbejdsdirektoratet, december Arbejdsdirektoratets nyhedsbrev til a-kasserne nr. 3/2010 af 10. februar Ved benchmarkingen af a-kasserne er udviklet et nøgletal (antal vægtede transaktioner), der både anvendes til at beregne a-kassernes transaktionsomkostninger og til at vurdere udviklingen i a- kassernes arbejdsbelastning. Se fx afsnit 9 i rapporten Benchmarking af a-kasserne 2009, Arbejdsdirektoratet, november

4 A-kasserne har reduceret de samlede administrationsudgifter, men den generelle medlemstilbagegang betyder, at der samtidig er blevet færre medlemmer til at dele udgifterne. 3. Sammenligning af administrationsudgiften pr. medlem i de enkelte a- kasser Tabel 3 viser de enkelte a-kassers administrationsudgift pr. medlem i henholdsvis 2008 og 2009, opgjort pr. medlem. Tabel 3 A-kassernes administrationsudgift pr. medlem i 2008 og 2009 (i kr. og prisniveau) Administrationsudgift Administrationsudgift Udvikling i kr. pr. medlem i 2008 pr. medlem i 2009 Danske Sundhedsorganisationer Lærerne Akademikerne Ingeniørerne Lederne Funktionærerne og Tjenestemændene STA Børne- og Ungdomspædagogerne ASE Socialpædagogerne Journalistik, Kommunikation og Sprog CA Danske Lønmodtagere Business Danmark HK/Danmark Frie Funktionærer FOA - Fag og Arbejde Kristelig Teknikerne Prosa og Merkonomerne Magistrene Metalarbejderne DANA Funktionærerne og Servicefagene Byggefagene Fødevareforbundet El-faget Faglig Fælles Træ-Industri-Byg I alt LO AC FTF Uden for hovedorganisation Anm.: Prosa og Merkonomernes A-kasse og STA er pr. 1. juli 2010 fusioneret til Min A-kasse i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Administrationsudgiften pr. medlem varierede i 2009 fra 690 kr. i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse til kr. i Træ-Industri-Byg s A-kasse. 4

5 Som også tidligere analyser har vist, er det LO-a-kasser, der har de højeste udgifter. Det gælder, foruden Træ-Industri-Byg s A-kasse, Faglig Fælles Akasse, El-fagets A-kasse, Fødevareforbundet NNF s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse. Disse a-kasser har typisk en decentral og omkostningstung struktur og i nogle tilfælde også en større administrativ belastning end gennemsnittet, som følge af en højere ledighed og flere medlemmer på efterløn. Men de tilhører også gruppen af a- kasser, der i mindre grad har fået medlemmerne til at bruge de digitale tilbud i medlemsservicen 5, ligesom flere af a-kasserne også har fastholdt 14-dages udbetalinger af dagpenge og efterløn indtil 1. januar De lave administrationsudgifter i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse skal bl.a. ses i lyset af den meget lave ledighed i a-kassen og a-kassens struktur med kun et kontor 7. Fødevareforbundet NNF s A-kasse og A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog har med henholdsvis 225 kr. og 214 kr. pr. medlem reduceret administrationsudgifterne mest fra 2008 til Danske Lønmodtageres A-kasse har med 207 kr. pr. medlem haft den største stigning i udgiften fra 2008 til Tabel 4 viser de enkelte a-kassers administrationsudgift i 2009 og det administrationsbidrag, a-kassen opkræver fra medlemmerne i Se fx afsnit 9.3 i rapporten Benchmarking af a-kasserne 2009, Arbejdsdirektoratet, november Træ-Industri-Bygs A-kasse, El-fagets A-kasse og Byggefagenes A-kasse havde 14-dages udbetaling indtil en regelændring betød, at alle a-kasser pr. januar 2010 skulle foretage månedsudbetalinger. 7 Ledighedsprocenten i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse var knap 1 pct. pr. august

6 Tabel 4 A-kassernes administrationsudgift i 2009 sammenholdt med det opkrævede administrationsbidrag for 2010 (løbende priser), samt egenkapitalen pr. ultimo 2009 Adm.udgift Adm.bidrag Diff Egenkapital Egen- pr. medlem pr. medlem udgift og ult. kapital i 2009 (kr.) i 2010 (kr.) bidrag 2009 (mio. kr.) pr. medl. (kr.) Træ-Industri-Byg ,0 0 El-faget ,2 7 Byggefagene ,0 0 Frie Funktionærer ,5-100 Faglig Fælles ,9 160 Prosa og Merkonomerne ,2 18 Ingeniørerne ,2 481 Journalistik, Kommunik.og Sprog ,1 395 Fødevareforbundet ,5 140 Socialpædagogerne ,5 75 HK/Danmark ,0 59 Teknikerne ,4 14 Business Danmark ,6 133 Børne- og Ungdomspædagogerne ,4 294 Kristelig ,2 250 Metalarbejderne ,7 18 Danske Sundhedsorganisationer ,9 613 Akademikerne ,2 341 Lærerne ,3 537 Funktionærerne og Tjenestem ,4 217 CA ,8 430 FOA - Fag og Arbejde ,9 682 Magistrene ,1 368 Funktionærerne og Servicefagene ,4 21 Danske Lønmodtagere ,6-100 DANA ,7 529 ASE ,1 430 STA ,2 406 Lederne ,0 0 I alt ,7 254 LO AC FTF Uden for hovedorganisation Anm.: Prosa og Merkonomernes A-kasse og STA er pr. 1. juli 2010 fusioneret til Min A-kasse Oversigten viser egenkapitalen inkl. hensættelser Der er taget højde for, at administrationsbidraget er ændret i løbet af 2010 i Kristelig A-kasse, ASE, Akademikernes A-kasse, Frie Funktionærers A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse. Bidraget er ændret to gange i sidstnævnte a-kasse. De nævnte a-kasser indgår i oversigten med det reelle årlige administrationsbidrag for i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Der er i nogle a-kasser forholdsvis store udsving mellem udgiften i 2009 og det opkrævede beløb i Det gælder i særlig grad i Træ-Industri-Byg s A-kasse, der i 2010 opkræver knap 74 pct. mindre af medlemmerne end den faktiske administrationsudgift pr. medlem i Men det gælder også El-fagets A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Faglig Fælles Akasse. Der kan i disse a-kasser være tale om, at administrationsbidraget er kunstigt lavt, da et eventuelt underskud ved a-kassens administration ofte dækkes af den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med. 6

7 Tabel 4 viser også a-kassernes egenkapital inkl. hensættelser pr. ultimo Som det fremgår, er der også her store forskelle mellem a-kasserne. FOA Fag og Arbejdes A-kasse havde fx ved udgangen af 2009 en egenkapital på ca. 121 mio. kr., svarende til 682 kr. pr. medlem, mens egenkapitalen var negativ i Frie Funktionærers A-kasse og Danske lønmodtageres A-kasse med hhv. -2,5 og -6,6 mio. kr administrationsbidraget i Frie Funktionærers A-kasse er noget lavere end den faktiske administrationsudgift pr. medlem i Men a-kassen har haft en betydelig medlemsfremgang i 2009 og ind i 1. halvår 2010, hvilket alt andet lige øger a- kassens indtægter. Danske Lønmodtageres A-kasse har haft en negativ egenkapital i alle årene siden etableringen i Den negative egenkapital er dog reduceret de seneste år, og egenkapitalen forventes ifølge a-kassens årsregnskab for 2009 at blive positiv i løbet af A-kassen opkræver i 2010 et højere beløb fra medlemmerne til administration end den faktiske administrationsudgift pr. medlem i I det følgende ses nærmere på hhv. a-kassernes it- og markedsføringsudgifter. 4. A-kassernes it-udgifter i 2009 På baggrund af en analyse af a-kassernes it-udgifter i 2008 konkluderede det daværende Arbejdsdirektorat i november 2009, at a-kasserne havde god grund til at fastholde et klart fokus på it-omkostningerne. Det var bl.a. begrundet i den meget store forskel på omkostningerne i de enkelte a-kasser, og i de stordriftsfordele, der burde være forbundet med større anvendelse af fælles it-løsninger 8. A-kassernes it-omkostninger for 2009 sammenlignes i det følgende. 4.1 Udviklingen i a-kassernes samlede it-udgifter A-kassernes samlede udgifter til it var 495 mio. kr. i Det er i faste priser et fald på knap 2 pct. i forhold til året før, og 14 pct. i forhold til It-udgifterne udgjorde i 2009 ca. 16 pct. af a-kassernes samlede administrationsudgifter, hvilket også var tilfældet i 2007 og Tabel 5 A-kassernes samlede it-udgifter i årene i mio. kr. (2009-prisniveau) Udvikling Udvikling It-drift og -udviklingsomkostninger ,3% -7,9% It-løn ,7% -1,4% It-småaktiver og -afskrivninger ,5% -44,4% It-udgifter i alt ,9% -14,0% Anm: Udgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Tallene i tabellen af afrundede. It-drift og udviklingsomkostninger omfatter også konsulentbistand, brug af servicebureauer, samt reparation og vedligehold af it-anlæg Kilde: Styrelsens beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber og opgørelser over udgifter, der afholdes i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Udviklingen i it-udgifterne skal også ses i lyset af, at a-kasserne med Velfærdsforliget fra juni 2006 fik nye opgaver, som også har krævet it-understøtning mv. 8 Se afsnit 5 i rapporten Benchmarking af a-kasserne 2009, november

8 4.2 Sammenligning af a-kassernes it-udgifter Den enkelte a-kasses it-udgifter i 2009 fremgår af tabel 6. Tabel 6 A-kassernes it-udgifter i 2009 og udviklingen i it-udgiften pr. medlem fra 2008 til 2009 It-udgifter It-udgifter It-udgifter Udv. i itudgift i 2009 i mio. kr. i kr. pr. medlem i i kr. pr. medlem i pr. medlem Metalarbejderne 48, % Træ-Industri-Byg 22, % Prosa og Merkonomerne 4, % Funktionærerne og Servicefagene 5, % HK/Danmark 72, % DANA 9, % El-faget 6, % Børne- og Ungdomspædagogerne 15, % Faglig Fælles 74, % Business Danmark 6, % Socialpædagogerne 8, % Byggefagene 4, % FOA - Fag og Arbejde 37, % Akademikerne 16, % Funktionærerne og Tjenestemændene 25, % Teknikerne 5, % Ingeniørerne 12, % Lederne 15, % Magistrene 8, % CA 5, % Frie Funktionærer 4, % STA 5, % Journalistik, Kommunikation og Sprog 3, % Lærerne 11, % Danske Lønmodtagere 9, % Fødevareforbundet 3, % Danske Sundhedsorganisationer 10, % Kristelig 22, % ASE 17, % I alt 494, % Modulus Winnie Arke Egne systemer Anm.: Gennemsnitstallene for a-kasserne under ét er uvejede. HK/Danmarks A-kasse er i 2010 overgået til Winnie-systemet. I 2009 anvendte a-kassen ARKE, bortset fra et efterlønsmodul, der var fra Modulus-systemet i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Der tegner sig nogenlunde samme billede af a-kassernes it-udgifter, som i tidligere sammenligninger: 8

9 Der er meget stor spredning i a-kassernes it-udgift pr. medlem fra 119 kr. pr. medlem i ASE til over 500 kr. pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse og Træ- Industri-Byg s A-kasse. De a-kasser, der anvender Winnie-systemet, og de to a-kasser, der anvendte ARKE-systemet i 2009, har generelt de højeste it-udgifter 9. Fra 2008 til 2009 steg it-udgifterne i DANA og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse med henholdsvis 56 pct. og 36 pct. De to a-kasser er p.t. i gang med at udvikle et nyt it-system i samarbejde med Faglig Fælles A-kasse 10. Stigningen i udgifterne i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse skyldes en investering i 2009 i bl.a. nyt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog reducerede it-udgifterne med 34 pct. fra 2008 til Dette hænger formentlig sammen med, at a-kassen pr. 1. januar 2009 slog to tidligere afdelinger sammen til én. Magistrenes A-kasse reducerede it-udgifterne med 22 pct. fra 2008 til Beregninger viser i øvrigt, at Træ-Industri-Byg s A-kasse og Metalarbejdernes A- kasse ville spare henholdsvis ca. 12 mio. og 18 mio. kr., hvis de to a-kasser havde en it-udgift pr. medlem svarende til gennemsnittet for alle a-kasser A-kassernes markedsføringsudgifter 5.1 A-kassernes samlede markedsføringsudgifter A-kasserne har siden midten af 2002 skullet vise deres udgifter til markedsføring som en post i regnskabet. Herved blev der mulighed for at følge udviklingen i udgifterne. A-kassernes direkte markedsføringsudgifter var 63 mio. kr. i Det er en stigning på 26 pct. i forhold til året før og 119 pct. i forhold til 2003, hvor udgiften var 29 mio. kr. (faste priser). Se tabel 7. 9 Træ-Industri-Byg s A-kasse har i februar 2010 overtaget ejerskabet og driften af ARKE-systemet fra Organisator, der i øvrigt står for Winnie-systemet. 10 FACILIA-projektet handler om at udvikle et it-system, der skal understøtte effektiv a- kasseadministration og varetage alle lovpligtige opgaver som fx udbetaling. Det er de tre a-kassers vision, at alle a-kasser vælger at anvende den fælles it-kerne og heri indgå i et medejerskab. 11 MA indgik pr. 16. juni 2009 en it-samarbejdsaftale med den daværende a-kasse STA (nu: Min A- kasse). 12 Det bemærkes i den forbindelse, at Træ-Industri-Byg s A-kasse fusionerer med Faglig Fælles A- kasse pr. 1. januar

10 Tabel 7 A-kassernes samlede markedsføringsudgifter i mio. kr. i årene 2003 til 2009 (2009-prisniveau) Udvikling Udvikling ,0 33,3 29,8 39,1 46,3 50,3 63,4 26% 119% Anm.: Udgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Tallene i tabellen er afrundede. i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med. Markedsføringsudgifterne udgjorde 2,1 pct. af de samlede administrationsudgifter på godt 3 mia. kr. i De stigende markedsføringsudgifter skal uden tvivl ses på baggrund af den øgede konkurrence mellem a-kasserne siden 2002, hvor en regelændring gjorde det muligt for a-kasserne administrativt at blive anerkendt som tværfaglige a-kasser. 12 a- kasser optager således i dag lønmodtagere fra alle fag og i de fleste tilfælde også selvstændige fra alle brancher. Udgifterne til markedsføring formodes i øvrigt at være højere end de 63 mio. kr., da nogle forbund afholder udgifter til markedsføring for de a-kasser, de samarbejder med. Fx er det værd at bemærke, at Frie Funktionærers A-kasse havde en meget stor medlemsfremgang i 2009, uden at a-kassen havde markedsføringsudgifter. Se tabel 10. Men med til billedet hører, at fagforeningen Frie Funktionærer i begyndelsen af 2009 lancerede en ny privatfinansieret arbejdsløshedsforsikring, som også virkede som markedsføring af den traditionelle a-kasse. Et andet eksempel ses blandt LO-kasserne. Markedsføringsudgifterne i Faglig Fælles Akasse synes meget lave set i forhold til den eksponering af a-kassen, der har tegnet sig i mediebilledet de seneste år. Dette indikerer, at en del af udgifterne afholdes af det samarbejdende forbund. De faglige organisationers udgifter til markedsføring blev i 2006 opgjort til ca. 59 mio. kr., hvilket var mere end en fordobling fra Hvis halvdelen af denne markedsføring enten direkte eller indirekte omfatter a- kasserne 15, kan det forsigtigt anslås, at de samlede udgifter til markedsføring af a- kasserne er i størrelsesordenen mio. kr. De følgende sammenligninger mellem a-kasserne skal derfor tolkes med forbehold for, at et samarbejdende forbund i nogle tilfælde finansierer (en del af) a-kassens markedsføring. 13 Til sammenligning fremgik det af et baggrundsnotat til Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse 2002, at markedsføringsudgifterne i skadesforsikringsselskaberne udgjorde 5 pct. af selskabernes samlede driftsudgifter. Det fremgik videre, at et mindre antal selskaber, der ønskede at øge deres markedsandel, havde store udgifter til markedsføring der således kunne udgøre helt op til halvdelen af de samlede driftsudgifter. Hvorimod små lokale selskaber kun i beskedent omfang anvendte midler til markedsføring. 14 Ugebrevet A4, juni Med indirekte menes, at mange mennesker ikke skelner mellem forbund og a-kasse. 10

11 5.2 Sammenligning af a-kassernes markedsføringsudgifter De enkelte a-kassers markedsføringsudgifter i 2008 og 2009 fremgår af tabel 8, der ligeledes viser markedsføringsudgiften pr. medlem i Tabel 8 A-kassernes markedsføringsudgifter i 2008 og 2009 i mio. kr. (2009- prisniveau), samt markedsføringsudgiften pr. medlem i 2009 Markedsføringsudgift Markedsføringsudgift Markedsføringsudgift i 2008 i mio. kr. i 2009 i mio. kr. - kr. pr. medlem i 2009 ASE 20,3 17,8 120 Danske Lønmodtagere 4,9 6,9 104 CA 0,0 3,2 99 DANA 3,8 3,2 92 Business Danmark 2,5 2,4 90 HK/Danmark 0,4 10,9 43 STA 1,5 1,2 38 Magistrene 0,5 1,4 28 Kristelig 6,5 4,2 24 Lederne 3,2 1,9 22 Ingeniørerne 0,4 1,3 18 Funktionærerne og Tjenestemændene 3,8 2,3 18 Lærerne 0,2 1,1 14 Akademikerne 0,7 1,0 13 Socialpædagogerne 0,1 0,4 13 Faglig Fælles 1,5 2,0 7 Danske Sundhedsorganisationer 0,2 0,4 5 El-faget Træ-Industri-Byg Journalistik, Kommunikation og Sprog FOA - Fag og Arbejde Metalarbejderne Fødevareforbundet Byggefagene Funktionærerne og Servicefagene Teknikerne Børne- og Ungdomspædagogerne Frie Funktionærer Prosa og Merkonomerne I alt 50,3 63,4 29 Tværfaglige a-kasser Fagligt afgrænsede a-kasser Anm.: Prosa og Merkonomernes A-kasse og STA er fusioneret pr. 1. juli 2010 til Min A-kasse. Tallene i tabellen er afrundede. I nogle af a-kasserne uden egne markedsføringsudgifter, kan det være et samarbejdende forbund, der finansierer (en del af) a-kassens markedsføring. i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med. 2/3 af de 29 a-kasser havde ifølge a-kasseregnskaberne mv. udgifter til markedsføring i 2008 og Som nævnt steg markedsføringsudgifterne med 26 pct. fra 2008 til

12 Hovedparten af stigningen skyldes, at HK/Danmarks A-kasse i 2009 brugte næsten 11 mio. kr. på markedsføring mod blot 0,4 mio. kr. året før, og at CA a-kasse i 2009 brugte 3,2 mio. kr. mod nul kroner året før. Blandt de a-kasser der selv afholdte markedsføringsudgifter i 2009, brugte ASE og Danske Lønmodtageres A-kasse relativt flest penge på markedsføring. De to a- kasser brugte således henholdsvis 120 kr. og 104 kr. pr. medlem. De a-kasser, der havde markedsføringsudgifter i 2009, brugte i gennemsnit 37 kr. pr. medlem, mens gennemsnittet for alle a-kasserne er 29 kr. pr. medlem. Der er også stor forskel på, hvor stor en andel markedsføringsudgifterne udgør af de samlede administrationsudgifter i de a-kasser, der markedsførte sig i Se tabel 9. Tabel 9 Markedsføringsudgiften i 2009 sammenholdt med administrationsudgiften i de a-kasser, der havde markedsføringsudgifter Markedsføringsudgiften pr. medlem i 2009 (i kr.) Administrationsudgiften pr. medlem i 2009 (i kr.) Markedsføringsudgiftens andel Faglig Fælles ,4% Danske Sundhedsorganisationer ,8% Socialpædagogerne ,0% Akademikerne ,4% Lærerne ,5% Kristelig ,6% Funktionærerne og Tjenestemændene ,7% Magistrene ,8% Ingeniørerne ,8% Lederne ,2% HK/Danmark ,1% STA ,5% DANA ,3% Business Danmark ,7% CA ,8% Danske Lønmodtagere ,8% ASE ,1% Anm.: Prosa og Merkonomernes A-kasse og STA er fusioneret pr. 1. juli 2010 til Min A-kasse. i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Mens ASE brugte 10 pct. af administrationsudgifterne på markedsføring i 2009, brugte Danske Sundhedsorganisationers A-kasse under 1 pct. 5.3 Markedsføring og medlemsudvikling Tabel 10 viser både a-kassernes markedsføringsudgifter og medlemsudvikling i

13 Tabel 10 A-kassernes markedsføringsudgift pr. medlem samt medlemsudviklingen i pct. i 2009 Markedsføringsudgift i 2009 (kr. pr. medlem) Medlemsudvikling i pct. i 2009 Fødevareforbundets NNF 0-5,3 Træ-Industri-Byg 0-3,9 Teknikerne 0-3,0 Metalarbejderne 0-3,0 Funktionærerne og Servicefagene 0-2,3 FOA - Fag og Arbejdes 0-1,0 Børne- og Ungdomspædagogerne 0-0,2 Prosa og Merkonomerne 0 0,6 Byggefagene 0 0,8 Journalistik, Kommunikation og Sprog 0 1,9 Frie Funktionærer - Tværfaglig 0 24,9 El-faget 0-0,1 Danske Sundhedsorganisationer 5 1,7 Faglig Fælles 7-4,0 Socialpædagogerne 13 1,6 Akademikerne 13 5,0 Lærerne 14-0,1 Funktionærerne og Tjenestemændene 18 0,8 Ingeniørerne 18 2,9 Lederne 22 5,8 Kristelig 24 1,4 Magistrene 28 2,1 STA 38-2,3 HK/Danmark 43-3,1 Business Danmark 90 1,6 DANA 92 0,3 CA 99 5,6 Danske Lønmodtagere ,3 ASE 120-0,5 i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Som det bl.a. fremgår, havde ASE og Danske Lønmodtageres A-kasse med de højeste markedsføringsudgifter en meget forskellig medlemsudvikling i Danske Lønmodtageres A-kasse havde en fremgang i antallet af dagpengeforsikrede på over 11 pct., mens ASE havde en tilbagegang på 0,5 pct. For ASE s vedkommende er markedsføringen formentlig et spørgsmål om at begrænse den medlemstilbagegang, der følger af de senere års øgede konkurrence om de selvstændige medlemmer. Indtil 1. september 2002 var der kun to a-kasser for selvstændige, nemlig ASE og DANA. Men fra dette tidspunkt har alle a-kasser fået mulighed for at blive godkendt som tværfaglige og herunder optage selvstændige medlemmer. Det har betydet, at der i dag er 20 a-kasser, der kan optage selvstændige enten alle selvstændige eller selvstændige inden for a-kassens faglige afgrænsning. 13

14 Bilag 1 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 fordelt på hovedposter A-kassernes samlede administrationsudgifter på 3,07 mia. kr. fordelte sig i 2009, som det fremgår af figur 5. Figur 1 Administrationsudgifter ekskl. renter i 2009 fordelt på hovedposter Fejludbetalinger 0,6% Småaktiver 0,7% Afskrivninger 2,7% Andet 13,0% Medlemsudgifter 2,1% IT-udgifter 9,3% Lokaleudgifter 7,6% Personaleudgifter 4,3% Lønudgifter 59,7% Anm.: Medlemsudgifter omfatter udgifter til medlemsblade, medlemsmøder, jobsøgningskurser mv. Andet omfatter udgifter til abonnementer, advokat, forsikringer, kontingent til AK-Samvirke, kontorartikler, markedsføring, porto, revision, rejser, telefon mv. i fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med Fordelingen mellem de forskellige udgiftsposter ligner fordelingen i 2008 og i store træk fordelingen i de foregående år. Lønudgiften er den helt store post med knap 60 pct. Det bemærkes i forhold til it-udgifterne, at der i denne opgørelse alene indgår itdrifts- og udviklingsudgifter. I notatets afsnit 4 indgår også lønudgifter til eventuelt eget it-personale, samt it-småaktiver og it-afskrivninger. 14