1995/4. december. Om ordet neger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1995/4. december. Om ordet neger"

Transkript

1 1995/4. december Om ordet neger Af Jørgen Schack Ordet neger blev i sensommeren og det tidlige efterår 1995 genstand for en omfattende debat i dagspressen. Anledningen var at daværende politidirektør i København, Poul Eefsen, i et svar på en henvendelse fra Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) havde forsvaret at Københavns Politi i en konkret sag havde brugt ordet neger om en person af afrikansk oprindelse. I henvendelsen til politidirektøren havde DRC anbefalet at man brugte ordet sort i stedet for neger, der ifølge DRC af personer af afrikansk oprindelse betragtes som stærkt nedladende og negativt. Politidirektørens svar til DRC gav anledning til et spørgsmål tiljustitsministeren fra et folketingsmedlem. Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra politidirektøren. I udtalelsen bemærker politidirektøren bl.a. at ordet neger efter hans bedste overbevisning er den eneste korrekte danske betegnelse for personer med afrikansk baggrund og henviser her til Nudansk Ordbog, hvori neger defineres som 'menneske af sort el. mørkebrun hudfarve'. Politidirektøren nævner videre at han er bekendt med at ordet negro i amerikansk sprogbrug betragtes som nedsættende, og at man der i stedet anvender betegnelsen Afro-American. Efter politidirektørens mening kan der dog ikke rejses kritik mod at politiet har anvendt ordet neger, idet der ham bekendt ikke i dansk sprogbrug eksisterer en omskrivning af

2 ordet neger der svarer til det amerikanske Afro-American. Politidirektøren konkluderer herefter: Såfremt udtrykket, hvad jeg forstår, findes krænkende, bør det erstattes med en anerkendt og officiel dansk betegnelse. I modsat fald må også personer med afrikansk baggrund anerkende, at et sort eller mørkebrunt menneske på dansk i modsætning til eksempelvis amerikansk - betegnes som neger. Belastede ord Meningsudvekslingen mellem Poul Eefsen og DRC samt Justitsministeriet illustrerer på udmærket vis et velkendt fænomen, nemlig det forhold at et bestemt ord eller en bestemt ordforbindelse på et tidspunkt af mange sprogbrugere opfattes som så belastet (krænkende, stødende e.l.) at det må erstattes af noget nyt og mere acceptabelt. En sådan ændring af en bestemt sprogbrug er naturligvis ikke noget der sker fra dag til dag. Den sker gradvis, og der vil i en periode, som det er tilfældet i den aktuelle debat om ordet neger, som regel være en del der mener at den gamle sprogbrug er god nok. At en del slet ikke eller kun modstræbende accepterer overgangen fra et bestemt ord til et andet, skyldes formentlig først og fremmest at det ord der er i søgelyset, af de pågældende overhovedet ikke opfattes som nedsættende. En yderligere forklaring på modviljen mod sådanne sproglige nydannelser kan sikkert findes i en mere generel skepsis over for ændringer i den etablerede sprogbrug, en skepsis som de 2 færreste af os vel kan sige sig helt fri for. Af eksempler der er beslægtede med spørgsmålet om neger eller sort, kan nævnes udviklingen fra fremmedarbejder over gæstearbejder til indvandrer og fra muhamedaner til muslim. Også i disse tilfælde er de nye betegnelser blevet mødt med en vis skepsis af en del sprogbrugere, men indvandrer og muslim har i dag ikke desto mindre nærmest fortrængt de ældre betegnelser. Negro, hlack eller Africall Americall? I bidragene til debatten om neger henvises der ofte til de sproglige forhold i USA, og der kan derfor være grund til at se på hvordan sprogbrugen har udviklet sig der. Sprogforskeren Geneva Smitherman gør i en artikel i tidsskriftet American Speech (Vol. 66, No. 2, Summer 1991, s ) rede for hvilke betegnelser der har været brugt om sorte amerikanere fra 1619, da de første slaver fra Afrika ankom til J amestown i Virginia, til omkring Af artiklen fremgår det at det amerikanske modsvar til det danske neger, nemlig negro, har været den dominerende betegnelse blandt såvel sorte som hvide amerikanere i perioden ca Brugen af ordet negro i betydningen 'sort menneske' stammer fra portugisiske slavehandlere (ordet betyder 'sort' på portugisisk), og det blev i slaveriets første tid af hvide amerikanere brugt som betegnelse for sorte hvis status som enten fri eller slave var ukendt eller uden betydning. I øvrige sammenhænge brugte de hvide amerikanere som regel free (fri) eller slave. Den betegnelse de sorte amerikanere

3 brugte om sig selv indtil omkring 1800, var normalt African (afrikaner). Efterhånden som de sorte amerikaneres tilknytning til Afrika blev svækket, afløstes African af coloured (farvet), som blev den dominerende betegnelse i det 19. århundrede. I begyndelsen af dette århundrede fik negro en renæssance, idet det blev taget i brug af fremtrædende medlemmer af USA's sorte befolkning. Brugen af negro i stedet for coloured var et led i de sorte amerikaneres kamp for en ny identitet som fuldgyldige og ligeberettigede medlemmer af det amerikanske samfund. Negro holdt sin position som den foretrukne betegnelse indtil midten af 1960'erne, da den sorte frihedsbevægelse under slagordet black power (sort magt) gjorde op med de hidtidige bestræbelser for racernæssig integration. Med denne nye fase i frihedskampen fulgte efterhånden et skift fra negro til black (sort), som signalerede en ny og anderledes stærk racebevidsthed. Blaele er vistnok endnu i dag den almindeligste betegnelse, men den har fået konkurrence af to nyere betegnelser, nemlig African American (afrikansk amerikaner) og Afro-American (afroamerikaner), som begge, i modsætning til black, betoner den betydning den afrikanske baggrund har for sorte amerikaneres identitet. Geneva Smitherman henviser i sin artikel til en rundspørge blandt såvel sorte som hvide indbyggere i fem amerikanske storbyer. Deltagerne i undersøgelsen fik bl.a. stiiiet følgende spørgsmål:»mener du at betegnelsen 'African American' bør erstatte betegnelsen 'black' som betegnelse for sorte mennesker i De Forenede Stater?«. Undersøgelsen viser at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af alle adspurgte går ind for overgang fra black til African American, og det fremgår endvidere at der ikke er væsentlig forskel på sortes og hvides holdning til dette spørgsmål. Neger og sort i ordbøger For mange, især midaldrende og ældre, danske sprogbrugere er neger stadig den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske. Og neger har da også i hvert fald siden Ordbog over det Danske Sprog (bind 14, 1933) været det ord der bruges i de mest udbredte danske ordbøgers betydnings forklaringer til ord som morian og mulat. At også redaktørerne af Retskrivningsordbogen af 1986 har opfattet neger som et naturligt, ikke-belastet ord, fremgår afidentifikationsparenteserne til ordene 2. mor og zambo, der forklares som henholdsvis 'neger' og 'afkom af neger og indianer'. Brugen af ordet sort i betydningen 'sort menneske' fremgår ikke af Nudansk Ordbog (15. udgave, 1992). At den langtfra er ny i dansk, ses dog af Ordbog over det Danske Sprog (bind 21, 1943), der under opslagsordet sort bl.a. anfører følgende citat:»jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen vil kjøbe«(h.c. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855). H.C. Andersens brug af sort i denne betydning har ikke været enestående. Det ses bl.a. af Videnskabernes Selskabs Ordbog (bind 4, 1826), hvori mulat defi- 3

4 neres som 'Den, som er født af en hvid Fader og sort Moder, eller omvendt' og neger som 'En Mandsperson af den sorte Menneskerace; en Sort, en Morian'. Neger og sort i leksikoner En stikprøve af sprogbrugen i udvalgte artikler i danske leksikoner fra omkring midten af forrige århundrede til i dag viser at negre i denne betydningsfulde genre indtil ca. midten af l 970'erne har været nærmest enerådende som betegnelse for den del af menneskeheden der i den traditionelle racelære benævnes negrider. I de ældre leksikoners artikler om Afrika bruges negre i reglen som samlebetegnelse for størsteparten af Afrikas sorte befolkning, nemlig de afrikanere der i nogle leksikoner omtales som»de egentlige negre«(dvs. i modsætning til buskmænd og hottentotter). Først fra og med Gyldendals Tibindsleksikon, hvis første bind udkom i 1977, begynder sort at konkurrere med neger i leksikonerne. I leksikonets artikel om Afrika (bind l, 1977) finder man bl.a. følgende oplysning:»negrene, der er det talrigeste befolknings element, deler sig igen i to undergrupper.. «. Også i artiklen om apartheid bruges betegnelsen negre. I artiklen om black power finder man derimod en anden sprogbrug, der vel er præget af artiklens emne:»b [dvs. black power] opfordrer de sorte til at være stolte af deres identitet som sorte«(bind 1, 1977). Det er kendetegnende for de fleste af de leksikoner der er udkommet efter Gyldendals Tibindsleksikon, at de i stigende grad så vidt muligt undgår at bruge samlebetegnelser for den store og for- 4 skelligartede gruppe af mennesker der i ældre leksikoner sammenfattende benævnes negre. I Den Store Danske Encyklopædi (bind l, 1994) undgår man i artiklen om Afrika, så vidt vi kan se, fuldstændig at bruge en sådan samlebetegnelse. Her bruges i stedet differentierede betegnelser, fx bantutalende etniske grupper, baganda og tutsi. I de artikler hvor Encyklopædien dårlig kan undgå at bruge en mere overordnet betegnelse, bruges betegnelsen sort. Det gælder fx artiklen om apartheid, hvor det nævnes at»over 3 mio. sorte blev tvangsforflyttet til særlige reservater«. En tilsvarende sprogbrug finder man i øvrigt i det nye svenske nationalleksikons artikel om samme emne. Her tales der således om»homelands, reservat for den svarta befolkningen«(nationalencyklopedin, bind 1, 1989). I samme leksikon finder man følgende brugsoplysning under opslagsordet negrer (bind 14, 1994):»Ordet var forr allmant anvant men uppfattas numera som nedsattande och und viks darfor oftast«(ordet var tidligere almindelig brugt, men opfattes nu som nedsættende og undgås derfor oftest). Og i det norske Kunnskapsforlagets etbindsleksikon (cd-rom-udgave, 1992) står der under opslagsordet neger:»vanligvis foretrekkes nå betegnelser som afrikaner el. svart (i USA også afroamerikaner) istedenfor n. [dvs. neger], som opfattes som rasistisk og nedsettende«. Den Store Danske Encyklopædi er endnu ikke kommet til n, og man kan derfor ikke vide om den vil bringe en lignende oplysning under opslagsordet negre. Fraværet af ordet neger i artiklen

5 om Afrika og brugen af sort i andre artikler tyder dog på at neger efter redaktionens mening ikke længere hører hjemme i et leksikon. Neger, sort eller..? Poul Eefsen efterlyser i sin udtalelse til Justitsministeriet en ny dansk betegnelse for de mennesker mange hidtil har omtalt som negre. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination har som nævnt anbefalet at neger erstattes af sort, og ikke mindst udviklingen i leksikonernes sprogbrug tyder da også på at sort i dag er et bedre bud på en neutral betegnelse end neger. Geneva Smithermans oplysninger om hvilken betegnelse de sorte amerikanere foretrækker, kan naturligvis ikke uden videre overføres til danske forhold. Udviklingen i retning af sort i dansk er imidlertid stærkt påvirket af den udvikling i amerikansk sprogbrug som er beskrevet ovenfor, og den stærke position som blaele endnu ser ud til at have i USA, peger derfor også i retning af at neger i dansk bør afløses af sort. Det bedste råd man kan give på nuværende tidspunkt, er således nok at man så vidt muligt anvender sort i de tilfælde hvor det virkelig er relevant at oplyse noget om en persons hudfarve. I mange tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt at benævne personer efter deres nationalitet: amerikaner, kenyaner, nigerianer, sydafi'ikaner osv. Som det allerede er nævnt, anvender mange, især midaldrende og ældre, danske sprogbrugere ordet neger uden at mene noget som helst nedsættende med det. Det må derfor være på sin plads at advare mod at opfatte den traditionelle brug af neger som udtryk for foragt, fremmedhad eller racisme. Det vil der vistnok i de færreste tilfælde være grund til. Det er endnu for tidligt at sige noget om eventuelle danske paralleller til betegnelserne African American og Afro American, og diskussionen om fx»afrodansker«i stedet for sort må vente til en sådan ny betegnelse eventuelt dukker op. Jørgen Schaele (f. 1961) er forsker Dansk Sprognævn. 5

6 Knappologi I sidste afsnit af artiklen Kære Ulf!, der stod at læse i Nyt fra Sprognævnet 1995/3, karakteriserer jeg min behandling af problemerne ved tegnsætning efter indledende tiltale i breve som»knappologiske betragtninger«. Flere læsere har været i tvivl om, hvad knappologisk betyder. Det er der ikke noget at sige til. Ordet er ikke dansk, og det kan heller ikke findes i fremmedordbøger. Dets forekomst i min artikel skal ses i sammenhæng med, at den i sin oprindelige version var et bidrag til et festskrift til min svenske kollega professor Ulf Teleman i Lund. Han ville forstå ordet; enhver svensk akademiker ved, hvad knappologi, knappolog og knappologisk betyder. Udgangspunktet er knappologi, der ligner så mange velkendte fagbetegnelser (biologi, geologi osv.), men i modsætning til disse er dannet til et hjemligt ord, nemlig det svenske substantiv knapp 'knap'. Dets betydning bliver da 'læren om knapper'. Nu kan det jo godt tage sig lidt mærkeligt ud at opbygge en hel lære om knapper, og ordet er da også ment spøgende eller nedsættende. Det spidder en desværre ikke ukendt aktivitet, den pseudovidenskabelige systematisering af ligegyldige småting eller betydningsløse kendsgerninger. Den store Ordbok over svenska språket oplyser, at ordet er skabt af ingen ringere end August Strindberg. Det fo- 6 rekommer i 3. bind af hans Svenska oden och afventyr (1884). Til dette ord er så dannet knappolog som en spøgende eller nedsættende betegnelse for en person, der - med gengivelse af den svenske ordbogs præcise formulering søger at lave videnskab ud af værdiløse kendsgerninger eller iagttagelser, eller som beskæftiger sig med mekanisk systematisering uden videnskabelige synspunkter. Endelig slutter adjektivet knappologisk sig til samme familie. Dets betydning vil være fremgået nu. Min brug af det i festskriftet til Teleman var naturligvis selvironisk; den ligger helt på linie med, at jeg i artiklens indledning har erkendt, at det emne, som jeg her behandler, ikke hører til livets vigtigste problemer. Nok kunne jeg være sikker på, at de svenske læsere, som festskriftet først og fremmest henvendte sig til, ville forstå min selvironi. Derimod nærede jeg stærk - og som det har vist sig: berettiget tvivl om, at danskere ville forstå ordet knappologisk med dets særlige stilværdi, og jeg delagtiggjorde redaktionen af Nyt fra Sprognævnet, som bearbejdede min artikel, i denne tvivl. Vi enedes dog om, at ordet såmænd godt kunne blive stående. Det skulle det ikke have haft lov til. Poul Lindegård Hjorth

7 Om fremskridtsmænd og demokrater mfl. Sprognævnet får mange spørgsmål om den korrekte brug af store og små bogstaver. Et af de tilbagevendende spørgsmål drejer sig om stort begyndelsesbogstav i visse betegnelser for personer med tilknytning til bestemte partier. Efter nogle sprogbrugeres opfattelse skulle man her kunne skrive med stort når ordet betegner et 'medlem eller en tilhænger af partiet', fx Fremskridtsmand, mens man kun skulle skrive med lille når man bruger ordet i andre betydninger, altså fx fremskridtsmand i dette ords traditionelle betydning om en 'foregangsmand' eller 'person der ønsker reformer' i al almindelighed. Tilsvarende skulle man om amerikanske forhold kunne skrive fx Demokrat om en tilhænger af partiet Demokraterne og forbeholde skrivemåden demokrat for tilhængere af demokrati i almindelighed, der så for den sags skyld godt kunne være medlem af det konkurrerende parti, Republikanerne. En sådan brug af stort begyndelsesbogstav kan umiddelbart virke tillokkende. Men den synes at forudsætte en regel om at man generelt kan bruge stort begyndelsesbogstav som skelnemiddel hvor man finder det praktisk, og en sådan regel findes ikke i Retskrivningsordbogen, Og i øvrigt er den nævnte brug af stort bogstav i direkte modstrid med hovedprincipperne for brug af store og små bogstaver i dansk. Efter reglerne i Retskrivningsordbogen, specielt den meget detaljerede 12 om store og små bogstaver i proprier (egennavne), er det hovedreglen at man bruger stort bogstav i proprier og lille bogstav i ikke-proprier. Efter denne regel skriver man med stort i partinavne (proprier) som fx Fremskridtspartiet Det (el. det) Radikale Venstre (med kaldenavnet (De/de) Radikale) Socialdemokratiet (med kaldenavnet Socialdemokraterne) Demokraterne (i USA). Og efter samme regel skriver man med lille i de tilsvarende person betegnelser (ikke-propier) - uanset om man sigter til tilhængerne af et bestemt parti eller ej: fremskridtsmand, fremskridtskvinde radikal socialdemokrat demokrat. Brugen af store og små bogstaver svarer her til brugen i fx Danmark dansker København københavner Folketinget - folketingsmedlem Marx - marxist. Jf. også at man efter Retskrivningsordbogens a skriver med stort begyndelsesbogstav, hvis man bruger kaldenavnet Kommunisterne i stedet for det officielle navn Danmarks Kommunistiske Parti, men at man skriver med lille, kommunisterne,»hvis ordet blot bruges om tilhængere mv. af kommunismen«. HGJ 7

8 Garantitolkning uden garanti Et advokatfirma har anmodet Sprognævnet om en fortolkning af følgende afsnit af en bilforhandlergaranti: Fra 4. måned til og med 12. måned efter købet dækker garantien topstykke og motorblok med indhold, gear kasse/ differen tiale (mekaniske dele) samt elektroniske styreenheder til benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem op til max km. Advokatfirmaet havde to spørgsmål til teksten: dels om parentesen (mekaniske dele) alene vedrørte»gearkasse/differentiale«, eller om det måtte antages at parentesen også vedrørte»topstykke og motorblok med indhold«, dels om udtrykket elektroniske styreenheder alene vedrørte»benzinindsprøjtningssystem«, eller om det måtte antages at udtrykket også vedrørte»tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem«. Sagen blev forelagt for nævnets arbejdsudvalg, som vedtog at svare følgende: Teksten er en opremsning af hvad garantien dækker i perioden fra 4. måned til og med 12. måned efter købet. Da der ikke er anvendt en punktopstillet op- remsning, men en opremsning i løbende tekst, er læseren af afsnittet henvist til at bygge sin fortolkning på tekstens brug af tegnsætning og valget og placeringen af konjunktioner (bindeord). En fortolkning der udelukkende er baseret på tegnsætning og brugen af konjunktioner som og og samt, er en tvivlsom affære, og Sprognævnet kan kun udtale sig om hvordan disse forhold må formodes at styre en umiddelbar, naturlig læsning. Man kan altså ikke ad sproglig vej fastslå en tolkning som den eneste mulige. For en umiddelbar og naturlig læsning forekommer det nævnet at garantien dækker 3 hovedområder svarende til 3 tekstdele der som opremsningsled er forbundet med et komma mellem l. og 2. del og et samt mellem 2. og 3. del: l. topstykke og motorblok med indhold, 2. gearkasse/differentiale (mekaniske dele) 3. samt elektroniske styreenheder til... op til max km. Ifølge almindelig sprogbrug forbindes leddene i en opremsning med komma, dog således at forbindelsen mellem næstsidste og sidste led oftest udtrykkes med et og. Mange sprogbrugere ynder at erstatte dette og med et samt, især i længere opremsninger og navnlig når der kort forinden står et og. Ofte indleder samt således sidste led af en opremsning der består af mindst tre led efter møn- 8

9 stret»x og Y samt Z«. Man kan også sige at samt ud over at betyde' og' har en bibetydning 'endelig' eller 'til sidst'. I den aktuelle tekst kan 1. del opfattes som et opremsningsled der selv rummer en art opremsning bestående af to led forbundet med og (»topstykke og motorblok med indhold«). Tekstens 2. del kan opfattes som et enkelt opremsningsled, en helhed bestående af ordene»gearkasse/differentiale (mekaniske dele)«og forbundet med det foregående (komplekse) led ved et komma. Nu kunne man vente at forbindelsen til næste led i opremsningen ville være udtrykt enten ved et komma (hvis der skulle regnes med flere efterfølgende led) eller ved et og (hvis det næste led var det sidste). Men i teksten er der valgt samt som stærkere end og giver indtryk af at næste led er det sidste i opremsningen Uf. ovenfor). Tekstens 3. del kan altså opfattes som sidste led i opremsningen. Men dette led kan samtidig opfattes som et kompleks bestående af kerneleddet»elektroniske styreenheder«, en præpositionsforbindelse (et forholdsordsled) med præpositionen til og et adverbial (biordsled) (»op til max km«); det led der styres af til, kan opfattes som en opremsning i sig selv, bestående af fem led der indbyrdes er forbundet ved hjælp af komma og med et og mellem næstsidste og sidste led (»benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem«). Efter en læsning som den beskrevne vil parentesen (mekaniske dele) altså kun gå på gearkasse/differentiale, mens elektroniske styreenheder til omfatter alle led i opremsningen benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem. Exit eksaminat - Bacheloren bliver I begyndelsen af 1995 sendte Dansk Sprognævn et brev til undervisningsminister Ole Vig Jensen med et forslag til nye betegnelser for de akademiske grader i Danmark og for personer med de pågældende grader. Forslaget gik bl.a. ud på at den engelske betegnelse bachelor, som ministeren tidligere havde efterlyst en afløser for, skulle erstattes af den latinske betegnelse eksaminat. Forslaget er gengivet i sin helhed i Nyt fra Sprognævnet 1995/2, s I overensstemmelse med sædvanlig praksis har undervisningsministeren forelagt forslaget for Rektorkollegiet og Forskerakademiet. Begge disse instanser har imidlertid anbefalet ministeren at Sprognævnets forslag ikke gennemføres. Undervisningsministeren har derefter meddelt Sprognævnet at han derfor har besluttet ikke at ændre i de nuværende akademiske betegnelser. Den officielle betegnelse for en person med en BA- eller BS-grad er altså fortsat bachelor (pluralis: bachelorer). HG] 9

10 Fra massemorder til serie dræber Af Vibeke Sandersen Gennem det sidste par år er ordet seriemorder blevet stadig hyppigere i danske aviser i stedet for massemorder, som har været brugt i dansk siden slutningen af 1800-tallet med betydningen 'person der har myrdet mange mennesker' (Ordbog over det Danske Sprog, bind 13, 1932). Seriemorder i amerikansk Ordet seriemorder er en oversættelse af det engelske - eller mere præcist det amerikanske - serial killer. Dette ord er i the Third Baruhart Dictionary of New English, 1990, defineret således:»a homicidal psychopath who kills repeatedly and usually in the same predictable manner«(en psykopatisk morder som dræber gentagne gange og sædvanligvis på samme forudsigelige måde). Definitionen er ledsaget af et citat fra 1985 hvori ordet mass murderer også forekommer. Det hedder her om en afdeling af kriminalpolitiet at»its focus was on»serial killers«and mass murderers«. Det fremgår af citatet dels at serial killer og mass murderer i engelsk kan være to forskellige begreber, delsnemlig af citationstegnene omkring serial killer at ordet serial killer også i engelsk er af nyere dato. I engelsk synes begrebet serial killer at høre hjemme i psykologisk og kriminologisk fagsprog. Mens massemorde- ren enten dræber en større mængde på en gang, begår massemord, eller har adskillige menneskeliv på sin samvittighed, så det er den ikke nødvendigvis særlig lange række af ensartet tilrettelagte og gennemførte drab der skaber en serial killer. Seriemorder i dansk Men således bruges ordet seriemorder ikke i dansk almensprog. Her er det blevet - eller er det ved at blive afløser for ordet massemorder. I en tv-kommentar i Weekendavisen stod der for et par år siden: Det drejede sig om massemorderen Richard Kulinski fra New Jersey i USA og sandt at sige har der været så megen omtale i medierne af serial killers.. at selv min fjernkontrol var blevet en smule blasert. (Weekendavisen ). Her ser de to ord ud til at være brugt i flæng, til stilistisk variation. Men i oktober 1995 er det ordet serial killer der benyttes i en anmeldelse af en roman der bygger på en mordepisode som fandt sted i 1994 da en universitetsstuderende gik amok: Temaet i Dorthe Berntsens.. roman er.. tungt og tidstypisk nok. Hvad driver en serial killer? Det kunne den frustrerede universitetsstuderende, der går amok på det sommertomme kollegium med et jagtgevær godt være blevet, hvis ikke der var skredet ind. (Politiken ). 10

11 Dagen før havde vi fået ordet i dansk oversættelse lidt vagt defineret på TV3 på et skrevet skilt: En seriemorder (eng. serial killer) begår tre eller flere mord over en periode. (TV , kl ). Massemordernes glansperiode Så vagt defineret udfylder ordet seriemorder ikke nogen lakune i sproget; det gode gamle om man vil massemorder havde været fuldt ud anvendeligt. Dette ord havde sin glansperiode i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Under retsprocesserne hvor nazismens bødler blev dømt, gik der næppe en dag uden at man i både engelsk-, dansk- og tysksprogede aviser fandt ordene mass murderer, massemorder og Massenm6rder. Senere hen er ordene massemord og massemorder stadig brugt i forbindelse med omtale af disse begivenheder. Således i et par avisartikler fra 60'erne: LORENZ KNORR, grundlæggeren af den Tyske Freds-Union, er kommet til London for at finde frem til London-aftalen fra 1945's definition af krigsforbrydelser. Den direkte aars ag er, at Knorr i maj i aar blev idømt en bøde for at have kaldt fire navngivne generaler og en admiral fra nazitiden for massemordere. (Information ). Afuøringen af den 59-årige tidligere sygepasser i Auschwitz Josef Klehr ved massemordprocessen i Frankfurt førte til afsløringen af nye, grufulde enkeltheder i forbindelse med forbrydelserne i den berygtede udryddelseslejr i Polen. (Berlingske Tidende l ). Fra masse- til serie- Men i andre forbindelser hvor man også har masse- som førsteled, fx massefabrikation og massefremstille og massefremstilling, finder man allerede o sammensætninger med serie som førsteled. Som eksempler nævner Ordbog over det Danske Sprog netop seriefabrikation og seriefremstilling foruden seriebygget og - lidt mere konkret - seriemøbel (B.T ) og serietøj: Tidligere syede Skræderne alt Tøj efter Maal, nu tog denne unge og driftige Mand fat paa Fremstillingen af Serietøj. (Poltiken ). Ordbogen angiver at disse sammensætninger bruges' om et større antal af nøjagtig ens produkter (eller dele af sådanne), der fremstilles i uafbrudt følge' (Ordbog over det Danske Sprog, bind 18, 1939). Ordet serie betyder 'række af sammenhørende enkeltled' (Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992). Ordene masse og serie betyder ikke det samme, men knyttes sammen af betydningselementet 'et større antal'. Vi kan yderligere nævne serieproducere. Disse sammensætninger svarer til de traditionelle massefremstille og masseproducere, og de er aldrig gledet ud af sproget siden. Retskrivningsordbogen, 1986, har således sammensætningerne seriefabrikation, serieji-emstille, serie- 11

12 fremstilling og serieproducere og serieproduktion som opslagsord, og det er i fuld overensstemmelse med hvad man ser i aviser og blade, hvor det fx om en bil hedder»at den er serieproduceret og ikke håndsamlet«(bilen ), og hvor det nævnes at»carlo Abarth i Torino var den første mand i motorsportshistorien, der seriefremstillede vindervogne til de små standardvognklasser«(bilen ). I naturlig konsekvens af denne produktionsform får vi både seriefotos, serieskibe og seriehuse: Et engelsk sogneråd har fået en god ide. Det bygger seriehuse til unge familier med børn og udstyrer dem med ekstra lejlighed til svigermor. Hun.. får eget værelse med egen indgang, lille køkken og eget bad. (B.T ). Den traditionelle brug af serie- som førsteled finder man i det udbredte læsestof, serierne: De fleste af dem er oprindelig blevet offentliggjort i dagblade, i seriemagasiner, i billige romanserier eller i andre typiske masselitterære genrer. (Tretten sorte katte - og andre krimihistorier, udvalgt af Harald Mogensen og Ole Ravn, 1983, s. 143). Samtidig demonstrerer citatet klart slægtskabet mellem det masseproducerede og det seriefremstillede. Genrerne er så udbredte at de også har fået deres eget forlag, Serieforlaget. 12 Ordets vej Vi har øjensynlig fået serie som førsteled ind i dansk i flere omgange. Ordbog over det Danske Sprog henviste i forbindelse med sine eksempler til tysk Serienfabrikation o.l. og til fransk travail en serie, article de serie 0.1. uden direkte at hævde at de danske sammensætninger skulle stamme derfra. Det er vel også sandsynligt at sammensætningerne i de forskellige sprog er dannet omtrent samtidig uafhængigt af hinanden, men betinget af den fælles tekniske udvikling. Bemærkelsesværdigt er det at engelsk serial ikke har været anvendt om de massefremstillede varer. Her er allerede fra midten af 1800-tallet sammensætninger hvor adjektivet serial har betydningen 'som hører til, er del af, består af en række' eller 'som finder sted med regelmæssige mellemrum', fx serial concerts. Men slår man ordene massefabrikation og seriefremstilling op i Vinterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, 3. udgave, 1990, så ser man begge sammensætninger oversat til engelsk mass production. Dette stemmer overens med at man heller ikke i supplementet til The Oxford English Dictionm'y, bind IV, 1986, finder disse sammensætninger, og som nævnt, i The Third Barnhart Dictionary ofnew English, 1990, alene har sammensætningerne serial killer og serial marriage - om en ordning med successive tidsbegrænsede ægteskaber samt at ordet serial killer i citatet fra 1985 var sat i anførselstegn. Men dette sidste skud på stammen, ordet seriemorder, har vi fra amerikansk, og det er nok

13 kommet for at blive, selvom mange lader sig irritere, ligesom Bo Bjørnvig der i sin anmeldelse af Jan Hansens oversættelse af James Ellroys Stille terror skrev:»stille terror«er litterært set ikke særlig vellykket, det er en klinisk diagnose af en massemorder (serie-dræber hedder det ganske vist, men det lyder dumt på dansk). (Weekendavisen ). Inden skaden er helt uoprettelig, må man dog anbefale at holde ordene og begreberne massemorder og seriemorder ude fra hinanden. En massemorder bør fortsat bruges om den der har myrdet et større antal mennesker, eventuelt på en gang, har begået eller deltaget i en massakre, mens ordet seriemorder kun bør anvendes om en der har begået en ikke nødvendigvis særlig lang række af ensartet tilrettelagte og gennemførte mord. Serieforbryder? Afstanden er ikke lang til det mere abstrakte serieforbryder, som jeg endnu ikke har set på dansk; men i tysk - hvor den amerikanske indflydelse også er stor - har de Serientiiter: 'jemand, der eine Reihe gleichartiger oder ahnlicher Straftaten begeht' (Duden, 2. udgave, bind 6, 1994), (en person der begår en række ensartede eller beslægtede forbrydelser). Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR Flejn Spørgsmål: Det sidste års tid har nogle venner ogjeg ofte brugt ordetflejn (udtalt»flajn«) som betegnelse for 'en ung, lidt skødesløs fyr', lidt a lafløs. Slår man op i Ordbog over det Danske Sprog, betyder en flejn imidlertid det samme somflen, dvs. en eller anden spids genstand, gerne med modhager eller lignende. Findes ordetflejn? Hvis det er tilfældet, er det så nyt eller gammelt, og hvorfra stammer det? Det ville være temmelig interessant at få at vide, da vi har mange ideer om det at være en flejn og slynger om os med begrebet. Svar: Vi har forhørt os på Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet, hvor man kunne oplyse at man kender ordet brugt som betegnelse for en person, nærmere betegnet en 'tavs, indesluttet, lidt sær person'. Det svarer ganske vist ikke nøjagtigt til jeres betydning, men snerper dog derhenad. På Institut for Dansk Dialektforskning redigerer man bl.a. den såkaldte 0målsordbog, dvs. en ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. Ordet flejn vil i den komme med i forrnerneflen,flæn og flejn, og det vil af ordbogen komme til at fremgå at personbetegnelsen historisk set er samme ord som det flen mv. der betyder 'tand eller gren på greb eller fork'. Det er altså faktisk samme ord 13

14 som I har fundet i Ordbog over det Danske Sprog som opslagsordetjlen. Hvordan ordets betydning har udviklet sig fra redskabs betydningen til personbetydningen, kan umiddelbart være svært at se. Men man kan her tænke på at ord som skovl og spade jo kan bruges (nedsættende) om personer. Man kan også sammenligne med at ordet dreng i oldislandsk har kunnet betyde 'tyk stok', og at betegnelsen bengel 'lømmel, laban' på tysk har kunnet bruges om både en knippel og en lømmel. Og en oprindelig betydning af det tyske ord Knabe (dreng) er 'pløk'. Dialektinstituttet har noteret brugen afpersonbetegnelsenjlen mv. fra Tåsinge og Langeland. Derudover har vi fundet den i Supplementsbindet (bind V, 1986) til Arne Espegaards Vendsysselsk Ordbog, hvori det kort oplyses at ordet også (dvs. udover 'gren på redskab eller anker') kan betegne en 'tvær fyr'. HGJ Eller - nej Spørgsmål: N år nogen skal rette sig selv, siger de fx»han er eller 27 år«i stedet for»han er nej 27 år«. De mener altså ikke at han enten er 28 eller 27 år, men derimod at han netop ikke er 28 år, men 27 år. Er det ikke en mærkelig måde at bruge eller på? Svar: Ordet eller kan bruges til flere ting. For det første kan det bruges til at udtrykke en tvivl eller en valgmulighed. Det kan man fx bruge det til hvis man er usikker på om en person er 28 eller 27 år, men sikker på at han er den ene af delene. Man kan så sige»han er 28 eller år«. Meningen er altså her 'Han er enten 28 år eller 27 år'. For det andet kan ordet eller bruges hvis man har sagt noget forkert og vil rette det til det rigtige. Det kan man fx have brug for hvis man er kommet til at sige at en person er 28 år og derefter - ved nærmere eftertanke - bliver klar over at han i virkeligheden er 27 år. I den situation betyder»han er eller 27 år«altså ikke 'Han er enten 28 år eller 27 år', men 'Han er 28 år --- nå nej, jeg kommer nu i tanke om at han kun er 27 år'. Ordet eller betyder her altså nærmest det samme som eller rettere. Denne brug af eller er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog (bind 4, 1922, spalte 293, linje 64-65). Ordbogen forklarer det på den måde at eller her forbinder to udtryk hvor»det sidste udtryk retter eller modificerer det første«. Man kan også sige at ordet eller bruges i stedet for nejsådan som du selv har sagt det i dit brev. Når man kan studse lidt over den sidste måde at bruge eller på (eller = 'nej'), skyldes det nok at den første måde (eller = 'enten eller') opfattes som den oprindelige og måske mest logiske brug af ordet, og at det er den brug af ordet man især træffer på i skriftsproget. Brugen af eller som»rettelsesord«(= 'nej') er mere usædvanlig i skriftsproget, hvor man jo normalt vil nøjes med at skrive det man er nået frem til som det rigtige - og ikke også det som man først troede var det rigtige. H vis man alligevel retter sig selv i skriftsproget, fx ved hjælp af eller rettere, er der normalt ikke tale om en ægte rettelse, men om en præcisering eller understregning. HGJ

15 Holocaust Spørgsmål: Hvilket ord og hvilken stavemåde anbefaler nævnet på dansk som parallel til engelsk holocaust, tysk Endlosung, svenskforintelse? Retskrivningsordbogen hopper hen over problemet, mens Gyldendals Fremmedordbog samt Gyldendals Leksikon (Fakta) skriver holokaust. Ordet holocaust vil sandsynligvis blive optaget i den næste udgave af Retskrivningsordbogen som et nyt ord lånt fra engelsk. EB Svar: Før den amerikanske tv-film»holocaust«introducerede ordet i dansk, var den mest gængse betegnelse (nazisternes) jødeudryddelse(r). Denne betegnelse må stadig kunne bruges. Også det tyske Endlosung har været brugt i dansk, men denne betegnelse vil nok i dag føles som et mere tidsbundet citatord end holocaust. Der er ingen tvivl om at holocaust i moderne dansk opfattes som et engelsk låneord på linje med så mange andre låneord fra engelsk. Det ses oftest skrevet med c, og den almindeligste udtale er den engelske /holokå:st/. Fremmedordbøgernes holokaust sigter derimod ikke blot til nazisternes jødeudryddelser, men også til det bibelske (græske) ord for 'brændoffer' i 1. Mosebog, 22. kap., jf. at Ludvig Meyers Fremmedordbog har holokaustum 'brændoffer, som bliver helt opbrændt' (8. udg., 1924). I den forbindelse må det bemærkes at Politikens Nudansk Fremmedordbog kun har optaget formen med c:»holocaust 'masseudryddelse af mennesker (ved brænding), især om nazisternes udryddelse af jøderne før og under 2. verdenskrig' «. Denne ordbog oplyser at ordet er lånt fra engelsk og omtaler ikke dets græske oprindelse. 15

16 Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ~"'- Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning,. mandag-fredag og 13-15) 1995/4. december Om ordet neger... l Knappologi... 6 Om fremskridtsmænd og demokrater mfl... 7 Garantitolkning uden garanti... 8 Exit eksaminat - Bacheloren bliver 9 Fra massemorder til seriedræber. 10 Spørgsmål og svar 13 Næste nummer udkommer marts Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

En Hurtig Guide til Golfreglerne

En Hurtig Guide til Golfreglerne En Hurtig Guide til Golfreglerne Regelkomiteen Regelkomiteen Ret til ændringer forbeholdes indtil endelig godkendelse fra The R&A, St. Andrews foreligger. En Hurtig Guide til Golfreglerne Da golfspillet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken

1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken 1994/3. september Omkring omkring Af Vibeke Sandersen Det er tyve år siden Sprognævnet hørte det første hjertesuk over den omsiggribende for nu ikke at sige omkringsiggribende - brug af forholdsordet omkring

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere