1995/4. december. Om ordet neger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1995/4. december. Om ordet neger"

Transkript

1 1995/4. december Om ordet neger Af Jørgen Schack Ordet neger blev i sensommeren og det tidlige efterår 1995 genstand for en omfattende debat i dagspressen. Anledningen var at daværende politidirektør i København, Poul Eefsen, i et svar på en henvendelse fra Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) havde forsvaret at Københavns Politi i en konkret sag havde brugt ordet neger om en person af afrikansk oprindelse. I henvendelsen til politidirektøren havde DRC anbefalet at man brugte ordet sort i stedet for neger, der ifølge DRC af personer af afrikansk oprindelse betragtes som stærkt nedladende og negativt. Politidirektørens svar til DRC gav anledning til et spørgsmål tiljustitsministeren fra et folketingsmedlem. Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra politidirektøren. I udtalelsen bemærker politidirektøren bl.a. at ordet neger efter hans bedste overbevisning er den eneste korrekte danske betegnelse for personer med afrikansk baggrund og henviser her til Nudansk Ordbog, hvori neger defineres som 'menneske af sort el. mørkebrun hudfarve'. Politidirektøren nævner videre at han er bekendt med at ordet negro i amerikansk sprogbrug betragtes som nedsættende, og at man der i stedet anvender betegnelsen Afro-American. Efter politidirektørens mening kan der dog ikke rejses kritik mod at politiet har anvendt ordet neger, idet der ham bekendt ikke i dansk sprogbrug eksisterer en omskrivning af

2 ordet neger der svarer til det amerikanske Afro-American. Politidirektøren konkluderer herefter: Såfremt udtrykket, hvad jeg forstår, findes krænkende, bør det erstattes med en anerkendt og officiel dansk betegnelse. I modsat fald må også personer med afrikansk baggrund anerkende, at et sort eller mørkebrunt menneske på dansk i modsætning til eksempelvis amerikansk - betegnes som neger. Belastede ord Meningsudvekslingen mellem Poul Eefsen og DRC samt Justitsministeriet illustrerer på udmærket vis et velkendt fænomen, nemlig det forhold at et bestemt ord eller en bestemt ordforbindelse på et tidspunkt af mange sprogbrugere opfattes som så belastet (krænkende, stødende e.l.) at det må erstattes af noget nyt og mere acceptabelt. En sådan ændring af en bestemt sprogbrug er naturligvis ikke noget der sker fra dag til dag. Den sker gradvis, og der vil i en periode, som det er tilfældet i den aktuelle debat om ordet neger, som regel være en del der mener at den gamle sprogbrug er god nok. At en del slet ikke eller kun modstræbende accepterer overgangen fra et bestemt ord til et andet, skyldes formentlig først og fremmest at det ord der er i søgelyset, af de pågældende overhovedet ikke opfattes som nedsættende. En yderligere forklaring på modviljen mod sådanne sproglige nydannelser kan sikkert findes i en mere generel skepsis over for ændringer i den etablerede sprogbrug, en skepsis som de 2 færreste af os vel kan sige sig helt fri for. Af eksempler der er beslægtede med spørgsmålet om neger eller sort, kan nævnes udviklingen fra fremmedarbejder over gæstearbejder til indvandrer og fra muhamedaner til muslim. Også i disse tilfælde er de nye betegnelser blevet mødt med en vis skepsis af en del sprogbrugere, men indvandrer og muslim har i dag ikke desto mindre nærmest fortrængt de ældre betegnelser. Negro, hlack eller Africall Americall? I bidragene til debatten om neger henvises der ofte til de sproglige forhold i USA, og der kan derfor være grund til at se på hvordan sprogbrugen har udviklet sig der. Sprogforskeren Geneva Smitherman gør i en artikel i tidsskriftet American Speech (Vol. 66, No. 2, Summer 1991, s ) rede for hvilke betegnelser der har været brugt om sorte amerikanere fra 1619, da de første slaver fra Afrika ankom til J amestown i Virginia, til omkring Af artiklen fremgår det at det amerikanske modsvar til det danske neger, nemlig negro, har været den dominerende betegnelse blandt såvel sorte som hvide amerikanere i perioden ca Brugen af ordet negro i betydningen 'sort menneske' stammer fra portugisiske slavehandlere (ordet betyder 'sort' på portugisisk), og det blev i slaveriets første tid af hvide amerikanere brugt som betegnelse for sorte hvis status som enten fri eller slave var ukendt eller uden betydning. I øvrige sammenhænge brugte de hvide amerikanere som regel free (fri) eller slave. Den betegnelse de sorte amerikanere

3 brugte om sig selv indtil omkring 1800, var normalt African (afrikaner). Efterhånden som de sorte amerikaneres tilknytning til Afrika blev svækket, afløstes African af coloured (farvet), som blev den dominerende betegnelse i det 19. århundrede. I begyndelsen af dette århundrede fik negro en renæssance, idet det blev taget i brug af fremtrædende medlemmer af USA's sorte befolkning. Brugen af negro i stedet for coloured var et led i de sorte amerikaneres kamp for en ny identitet som fuldgyldige og ligeberettigede medlemmer af det amerikanske samfund. Negro holdt sin position som den foretrukne betegnelse indtil midten af 1960'erne, da den sorte frihedsbevægelse under slagordet black power (sort magt) gjorde op med de hidtidige bestræbelser for racernæssig integration. Med denne nye fase i frihedskampen fulgte efterhånden et skift fra negro til black (sort), som signalerede en ny og anderledes stærk racebevidsthed. Blaele er vistnok endnu i dag den almindeligste betegnelse, men den har fået konkurrence af to nyere betegnelser, nemlig African American (afrikansk amerikaner) og Afro-American (afroamerikaner), som begge, i modsætning til black, betoner den betydning den afrikanske baggrund har for sorte amerikaneres identitet. Geneva Smitherman henviser i sin artikel til en rundspørge blandt såvel sorte som hvide indbyggere i fem amerikanske storbyer. Deltagerne i undersøgelsen fik bl.a. stiiiet følgende spørgsmål:»mener du at betegnelsen 'African American' bør erstatte betegnelsen 'black' som betegnelse for sorte mennesker i De Forenede Stater?«. Undersøgelsen viser at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af alle adspurgte går ind for overgang fra black til African American, og det fremgår endvidere at der ikke er væsentlig forskel på sortes og hvides holdning til dette spørgsmål. Neger og sort i ordbøger For mange, især midaldrende og ældre, danske sprogbrugere er neger stadig den naturlige og neutrale betegnelse for et sort menneske. Og neger har da også i hvert fald siden Ordbog over det Danske Sprog (bind 14, 1933) været det ord der bruges i de mest udbredte danske ordbøgers betydnings forklaringer til ord som morian og mulat. At også redaktørerne af Retskrivningsordbogen af 1986 har opfattet neger som et naturligt, ikke-belastet ord, fremgår afidentifikationsparenteserne til ordene 2. mor og zambo, der forklares som henholdsvis 'neger' og 'afkom af neger og indianer'. Brugen af ordet sort i betydningen 'sort menneske' fremgår ikke af Nudansk Ordbog (15. udgave, 1992). At den langtfra er ny i dansk, ses dog af Ordbog over det Danske Sprog (bind 21, 1943), der under opslagsordet sort bl.a. anfører følgende citat:»jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen vil kjøbe«(h.c. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855). H.C. Andersens brug af sort i denne betydning har ikke været enestående. Det ses bl.a. af Videnskabernes Selskabs Ordbog (bind 4, 1826), hvori mulat defi- 3

4 neres som 'Den, som er født af en hvid Fader og sort Moder, eller omvendt' og neger som 'En Mandsperson af den sorte Menneskerace; en Sort, en Morian'. Neger og sort i leksikoner En stikprøve af sprogbrugen i udvalgte artikler i danske leksikoner fra omkring midten af forrige århundrede til i dag viser at negre i denne betydningsfulde genre indtil ca. midten af l 970'erne har været nærmest enerådende som betegnelse for den del af menneskeheden der i den traditionelle racelære benævnes negrider. I de ældre leksikoners artikler om Afrika bruges negre i reglen som samlebetegnelse for størsteparten af Afrikas sorte befolkning, nemlig de afrikanere der i nogle leksikoner omtales som»de egentlige negre«(dvs. i modsætning til buskmænd og hottentotter). Først fra og med Gyldendals Tibindsleksikon, hvis første bind udkom i 1977, begynder sort at konkurrere med neger i leksikonerne. I leksikonets artikel om Afrika (bind l, 1977) finder man bl.a. følgende oplysning:»negrene, der er det talrigeste befolknings element, deler sig igen i to undergrupper.. «. Også i artiklen om apartheid bruges betegnelsen negre. I artiklen om black power finder man derimod en anden sprogbrug, der vel er præget af artiklens emne:»b [dvs. black power] opfordrer de sorte til at være stolte af deres identitet som sorte«(bind 1, 1977). Det er kendetegnende for de fleste af de leksikoner der er udkommet efter Gyldendals Tibindsleksikon, at de i stigende grad så vidt muligt undgår at bruge samlebetegnelser for den store og for- 4 skelligartede gruppe af mennesker der i ældre leksikoner sammenfattende benævnes negre. I Den Store Danske Encyklopædi (bind l, 1994) undgår man i artiklen om Afrika, så vidt vi kan se, fuldstændig at bruge en sådan samlebetegnelse. Her bruges i stedet differentierede betegnelser, fx bantutalende etniske grupper, baganda og tutsi. I de artikler hvor Encyklopædien dårlig kan undgå at bruge en mere overordnet betegnelse, bruges betegnelsen sort. Det gælder fx artiklen om apartheid, hvor det nævnes at»over 3 mio. sorte blev tvangsforflyttet til særlige reservater«. En tilsvarende sprogbrug finder man i øvrigt i det nye svenske nationalleksikons artikel om samme emne. Her tales der således om»homelands, reservat for den svarta befolkningen«(nationalencyklopedin, bind 1, 1989). I samme leksikon finder man følgende brugsoplysning under opslagsordet negrer (bind 14, 1994):»Ordet var forr allmant anvant men uppfattas numera som nedsattande och und viks darfor oftast«(ordet var tidligere almindelig brugt, men opfattes nu som nedsættende og undgås derfor oftest). Og i det norske Kunnskapsforlagets etbindsleksikon (cd-rom-udgave, 1992) står der under opslagsordet neger:»vanligvis foretrekkes nå betegnelser som afrikaner el. svart (i USA også afroamerikaner) istedenfor n. [dvs. neger], som opfattes som rasistisk og nedsettende«. Den Store Danske Encyklopædi er endnu ikke kommet til n, og man kan derfor ikke vide om den vil bringe en lignende oplysning under opslagsordet negre. Fraværet af ordet neger i artiklen

5 om Afrika og brugen af sort i andre artikler tyder dog på at neger efter redaktionens mening ikke længere hører hjemme i et leksikon. Neger, sort eller..? Poul Eefsen efterlyser i sin udtalelse til Justitsministeriet en ny dansk betegnelse for de mennesker mange hidtil har omtalt som negre. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination har som nævnt anbefalet at neger erstattes af sort, og ikke mindst udviklingen i leksikonernes sprogbrug tyder da også på at sort i dag er et bedre bud på en neutral betegnelse end neger. Geneva Smithermans oplysninger om hvilken betegnelse de sorte amerikanere foretrækker, kan naturligvis ikke uden videre overføres til danske forhold. Udviklingen i retning af sort i dansk er imidlertid stærkt påvirket af den udvikling i amerikansk sprogbrug som er beskrevet ovenfor, og den stærke position som blaele endnu ser ud til at have i USA, peger derfor også i retning af at neger i dansk bør afløses af sort. Det bedste råd man kan give på nuværende tidspunkt, er således nok at man så vidt muligt anvender sort i de tilfælde hvor det virkelig er relevant at oplyse noget om en persons hudfarve. I mange tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt at benævne personer efter deres nationalitet: amerikaner, kenyaner, nigerianer, sydafi'ikaner osv. Som det allerede er nævnt, anvender mange, især midaldrende og ældre, danske sprogbrugere ordet neger uden at mene noget som helst nedsættende med det. Det må derfor være på sin plads at advare mod at opfatte den traditionelle brug af neger som udtryk for foragt, fremmedhad eller racisme. Det vil der vistnok i de færreste tilfælde være grund til. Det er endnu for tidligt at sige noget om eventuelle danske paralleller til betegnelserne African American og Afro American, og diskussionen om fx»afrodansker«i stedet for sort må vente til en sådan ny betegnelse eventuelt dukker op. Jørgen Schaele (f. 1961) er forsker Dansk Sprognævn. 5

6 Knappologi I sidste afsnit af artiklen Kære Ulf!, der stod at læse i Nyt fra Sprognævnet 1995/3, karakteriserer jeg min behandling af problemerne ved tegnsætning efter indledende tiltale i breve som»knappologiske betragtninger«. Flere læsere har været i tvivl om, hvad knappologisk betyder. Det er der ikke noget at sige til. Ordet er ikke dansk, og det kan heller ikke findes i fremmedordbøger. Dets forekomst i min artikel skal ses i sammenhæng med, at den i sin oprindelige version var et bidrag til et festskrift til min svenske kollega professor Ulf Teleman i Lund. Han ville forstå ordet; enhver svensk akademiker ved, hvad knappologi, knappolog og knappologisk betyder. Udgangspunktet er knappologi, der ligner så mange velkendte fagbetegnelser (biologi, geologi osv.), men i modsætning til disse er dannet til et hjemligt ord, nemlig det svenske substantiv knapp 'knap'. Dets betydning bliver da 'læren om knapper'. Nu kan det jo godt tage sig lidt mærkeligt ud at opbygge en hel lære om knapper, og ordet er da også ment spøgende eller nedsættende. Det spidder en desværre ikke ukendt aktivitet, den pseudovidenskabelige systematisering af ligegyldige småting eller betydningsløse kendsgerninger. Den store Ordbok over svenska språket oplyser, at ordet er skabt af ingen ringere end August Strindberg. Det fo- 6 rekommer i 3. bind af hans Svenska oden och afventyr (1884). Til dette ord er så dannet knappolog som en spøgende eller nedsættende betegnelse for en person, der - med gengivelse af den svenske ordbogs præcise formulering søger at lave videnskab ud af værdiløse kendsgerninger eller iagttagelser, eller som beskæftiger sig med mekanisk systematisering uden videnskabelige synspunkter. Endelig slutter adjektivet knappologisk sig til samme familie. Dets betydning vil være fremgået nu. Min brug af det i festskriftet til Teleman var naturligvis selvironisk; den ligger helt på linie med, at jeg i artiklens indledning har erkendt, at det emne, som jeg her behandler, ikke hører til livets vigtigste problemer. Nok kunne jeg være sikker på, at de svenske læsere, som festskriftet først og fremmest henvendte sig til, ville forstå min selvironi. Derimod nærede jeg stærk - og som det har vist sig: berettiget tvivl om, at danskere ville forstå ordet knappologisk med dets særlige stilværdi, og jeg delagtiggjorde redaktionen af Nyt fra Sprognævnet, som bearbejdede min artikel, i denne tvivl. Vi enedes dog om, at ordet såmænd godt kunne blive stående. Det skulle det ikke have haft lov til. Poul Lindegård Hjorth

7 Om fremskridtsmænd og demokrater mfl. Sprognævnet får mange spørgsmål om den korrekte brug af store og små bogstaver. Et af de tilbagevendende spørgsmål drejer sig om stort begyndelsesbogstav i visse betegnelser for personer med tilknytning til bestemte partier. Efter nogle sprogbrugeres opfattelse skulle man her kunne skrive med stort når ordet betegner et 'medlem eller en tilhænger af partiet', fx Fremskridtsmand, mens man kun skulle skrive med lille når man bruger ordet i andre betydninger, altså fx fremskridtsmand i dette ords traditionelle betydning om en 'foregangsmand' eller 'person der ønsker reformer' i al almindelighed. Tilsvarende skulle man om amerikanske forhold kunne skrive fx Demokrat om en tilhænger af partiet Demokraterne og forbeholde skrivemåden demokrat for tilhængere af demokrati i almindelighed, der så for den sags skyld godt kunne være medlem af det konkurrerende parti, Republikanerne. En sådan brug af stort begyndelsesbogstav kan umiddelbart virke tillokkende. Men den synes at forudsætte en regel om at man generelt kan bruge stort begyndelsesbogstav som skelnemiddel hvor man finder det praktisk, og en sådan regel findes ikke i Retskrivningsordbogen, Og i øvrigt er den nævnte brug af stort bogstav i direkte modstrid med hovedprincipperne for brug af store og små bogstaver i dansk. Efter reglerne i Retskrivningsordbogen, specielt den meget detaljerede 12 om store og små bogstaver i proprier (egennavne), er det hovedreglen at man bruger stort bogstav i proprier og lille bogstav i ikke-proprier. Efter denne regel skriver man med stort i partinavne (proprier) som fx Fremskridtspartiet Det (el. det) Radikale Venstre (med kaldenavnet (De/de) Radikale) Socialdemokratiet (med kaldenavnet Socialdemokraterne) Demokraterne (i USA). Og efter samme regel skriver man med lille i de tilsvarende person betegnelser (ikke-propier) - uanset om man sigter til tilhængerne af et bestemt parti eller ej: fremskridtsmand, fremskridtskvinde radikal socialdemokrat demokrat. Brugen af store og små bogstaver svarer her til brugen i fx Danmark dansker København københavner Folketinget - folketingsmedlem Marx - marxist. Jf. også at man efter Retskrivningsordbogens a skriver med stort begyndelsesbogstav, hvis man bruger kaldenavnet Kommunisterne i stedet for det officielle navn Danmarks Kommunistiske Parti, men at man skriver med lille, kommunisterne,»hvis ordet blot bruges om tilhængere mv. af kommunismen«. HGJ 7

8 Garantitolkning uden garanti Et advokatfirma har anmodet Sprognævnet om en fortolkning af følgende afsnit af en bilforhandlergaranti: Fra 4. måned til og med 12. måned efter købet dækker garantien topstykke og motorblok med indhold, gear kasse/ differen tiale (mekaniske dele) samt elektroniske styreenheder til benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem op til max km. Advokatfirmaet havde to spørgsmål til teksten: dels om parentesen (mekaniske dele) alene vedrørte»gearkasse/differentiale«, eller om det måtte antages at parentesen også vedrørte»topstykke og motorblok med indhold«, dels om udtrykket elektroniske styreenheder alene vedrørte»benzinindsprøjtningssystem«, eller om det måtte antages at udtrykket også vedrørte»tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem«. Sagen blev forelagt for nævnets arbejdsudvalg, som vedtog at svare følgende: Teksten er en opremsning af hvad garantien dækker i perioden fra 4. måned til og med 12. måned efter købet. Da der ikke er anvendt en punktopstillet op- remsning, men en opremsning i løbende tekst, er læseren af afsnittet henvist til at bygge sin fortolkning på tekstens brug af tegnsætning og valget og placeringen af konjunktioner (bindeord). En fortolkning der udelukkende er baseret på tegnsætning og brugen af konjunktioner som og og samt, er en tvivlsom affære, og Sprognævnet kan kun udtale sig om hvordan disse forhold må formodes at styre en umiddelbar, naturlig læsning. Man kan altså ikke ad sproglig vej fastslå en tolkning som den eneste mulige. For en umiddelbar og naturlig læsning forekommer det nævnet at garantien dækker 3 hovedområder svarende til 3 tekstdele der som opremsningsled er forbundet med et komma mellem l. og 2. del og et samt mellem 2. og 3. del: l. topstykke og motorblok med indhold, 2. gearkasse/differentiale (mekaniske dele) 3. samt elektroniske styreenheder til... op til max km. Ifølge almindelig sprogbrug forbindes leddene i en opremsning med komma, dog således at forbindelsen mellem næstsidste og sidste led oftest udtrykkes med et og. Mange sprogbrugere ynder at erstatte dette og med et samt, især i længere opremsninger og navnlig når der kort forinden står et og. Ofte indleder samt således sidste led af en opremsning der består af mindst tre led efter møn- 8

9 stret»x og Y samt Z«. Man kan også sige at samt ud over at betyde' og' har en bibetydning 'endelig' eller 'til sidst'. I den aktuelle tekst kan 1. del opfattes som et opremsningsled der selv rummer en art opremsning bestående af to led forbundet med og (»topstykke og motorblok med indhold«). Tekstens 2. del kan opfattes som et enkelt opremsningsled, en helhed bestående af ordene»gearkasse/differentiale (mekaniske dele)«og forbundet med det foregående (komplekse) led ved et komma. Nu kunne man vente at forbindelsen til næste led i opremsningen ville være udtrykt enten ved et komma (hvis der skulle regnes med flere efterfølgende led) eller ved et og (hvis det næste led var det sidste). Men i teksten er der valgt samt som stærkere end og giver indtryk af at næste led er det sidste i opremsningen Uf. ovenfor). Tekstens 3. del kan altså opfattes som sidste led i opremsningen. Men dette led kan samtidig opfattes som et kompleks bestående af kerneleddet»elektroniske styreenheder«, en præpositionsforbindelse (et forholdsordsled) med præpositionen til og et adverbial (biordsled) (»op til max km«); det led der styres af til, kan opfattes som en opremsning i sig selv, bestående af fem led der indbyrdes er forbundet ved hjælp af komma og med et og mellem næstsidste og sidste led (»benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem«). Efter en læsning som den beskrevne vil parentesen (mekaniske dele) altså kun gå på gearkasse/differentiale, mens elektroniske styreenheder til omfatter alle led i opremsningen benzinindsprøjtningssystem, tændingsanlæg, ABS-bremser, automatisk klimaanlæg og antispinsystem. Exit eksaminat - Bacheloren bliver I begyndelsen af 1995 sendte Dansk Sprognævn et brev til undervisningsminister Ole Vig Jensen med et forslag til nye betegnelser for de akademiske grader i Danmark og for personer med de pågældende grader. Forslaget gik bl.a. ud på at den engelske betegnelse bachelor, som ministeren tidligere havde efterlyst en afløser for, skulle erstattes af den latinske betegnelse eksaminat. Forslaget er gengivet i sin helhed i Nyt fra Sprognævnet 1995/2, s I overensstemmelse med sædvanlig praksis har undervisningsministeren forelagt forslaget for Rektorkollegiet og Forskerakademiet. Begge disse instanser har imidlertid anbefalet ministeren at Sprognævnets forslag ikke gennemføres. Undervisningsministeren har derefter meddelt Sprognævnet at han derfor har besluttet ikke at ændre i de nuværende akademiske betegnelser. Den officielle betegnelse for en person med en BA- eller BS-grad er altså fortsat bachelor (pluralis: bachelorer). HG] 9

10 Fra massemorder til serie dræber Af Vibeke Sandersen Gennem det sidste par år er ordet seriemorder blevet stadig hyppigere i danske aviser i stedet for massemorder, som har været brugt i dansk siden slutningen af 1800-tallet med betydningen 'person der har myrdet mange mennesker' (Ordbog over det Danske Sprog, bind 13, 1932). Seriemorder i amerikansk Ordet seriemorder er en oversættelse af det engelske - eller mere præcist det amerikanske - serial killer. Dette ord er i the Third Baruhart Dictionary of New English, 1990, defineret således:»a homicidal psychopath who kills repeatedly and usually in the same predictable manner«(en psykopatisk morder som dræber gentagne gange og sædvanligvis på samme forudsigelige måde). Definitionen er ledsaget af et citat fra 1985 hvori ordet mass murderer også forekommer. Det hedder her om en afdeling af kriminalpolitiet at»its focus was on»serial killers«and mass murderers«. Det fremgår af citatet dels at serial killer og mass murderer i engelsk kan være to forskellige begreber, delsnemlig af citationstegnene omkring serial killer at ordet serial killer også i engelsk er af nyere dato. I engelsk synes begrebet serial killer at høre hjemme i psykologisk og kriminologisk fagsprog. Mens massemorde- ren enten dræber en større mængde på en gang, begår massemord, eller har adskillige menneskeliv på sin samvittighed, så det er den ikke nødvendigvis særlig lange række af ensartet tilrettelagte og gennemførte drab der skaber en serial killer. Seriemorder i dansk Men således bruges ordet seriemorder ikke i dansk almensprog. Her er det blevet - eller er det ved at blive afløser for ordet massemorder. I en tv-kommentar i Weekendavisen stod der for et par år siden: Det drejede sig om massemorderen Richard Kulinski fra New Jersey i USA og sandt at sige har der været så megen omtale i medierne af serial killers.. at selv min fjernkontrol var blevet en smule blasert. (Weekendavisen ). Her ser de to ord ud til at være brugt i flæng, til stilistisk variation. Men i oktober 1995 er det ordet serial killer der benyttes i en anmeldelse af en roman der bygger på en mordepisode som fandt sted i 1994 da en universitetsstuderende gik amok: Temaet i Dorthe Berntsens.. roman er.. tungt og tidstypisk nok. Hvad driver en serial killer? Det kunne den frustrerede universitetsstuderende, der går amok på det sommertomme kollegium med et jagtgevær godt være blevet, hvis ikke der var skredet ind. (Politiken ). 10

11 Dagen før havde vi fået ordet i dansk oversættelse lidt vagt defineret på TV3 på et skrevet skilt: En seriemorder (eng. serial killer) begår tre eller flere mord over en periode. (TV , kl ). Massemordernes glansperiode Så vagt defineret udfylder ordet seriemorder ikke nogen lakune i sproget; det gode gamle om man vil massemorder havde været fuldt ud anvendeligt. Dette ord havde sin glansperiode i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Under retsprocesserne hvor nazismens bødler blev dømt, gik der næppe en dag uden at man i både engelsk-, dansk- og tysksprogede aviser fandt ordene mass murderer, massemorder og Massenm6rder. Senere hen er ordene massemord og massemorder stadig brugt i forbindelse med omtale af disse begivenheder. Således i et par avisartikler fra 60'erne: LORENZ KNORR, grundlæggeren af den Tyske Freds-Union, er kommet til London for at finde frem til London-aftalen fra 1945's definition af krigsforbrydelser. Den direkte aars ag er, at Knorr i maj i aar blev idømt en bøde for at have kaldt fire navngivne generaler og en admiral fra nazitiden for massemordere. (Information ). Afuøringen af den 59-årige tidligere sygepasser i Auschwitz Josef Klehr ved massemordprocessen i Frankfurt førte til afsløringen af nye, grufulde enkeltheder i forbindelse med forbrydelserne i den berygtede udryddelseslejr i Polen. (Berlingske Tidende l ). Fra masse- til serie- Men i andre forbindelser hvor man også har masse- som førsteled, fx massefabrikation og massefremstille og massefremstilling, finder man allerede o sammensætninger med serie som førsteled. Som eksempler nævner Ordbog over det Danske Sprog netop seriefabrikation og seriefremstilling foruden seriebygget og - lidt mere konkret - seriemøbel (B.T ) og serietøj: Tidligere syede Skræderne alt Tøj efter Maal, nu tog denne unge og driftige Mand fat paa Fremstillingen af Serietøj. (Poltiken ). Ordbogen angiver at disse sammensætninger bruges' om et større antal af nøjagtig ens produkter (eller dele af sådanne), der fremstilles i uafbrudt følge' (Ordbog over det Danske Sprog, bind 18, 1939). Ordet serie betyder 'række af sammenhørende enkeltled' (Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992). Ordene masse og serie betyder ikke det samme, men knyttes sammen af betydningselementet 'et større antal'. Vi kan yderligere nævne serieproducere. Disse sammensætninger svarer til de traditionelle massefremstille og masseproducere, og de er aldrig gledet ud af sproget siden. Retskrivningsordbogen, 1986, har således sammensætningerne seriefabrikation, serieji-emstille, serie- 11

12 fremstilling og serieproducere og serieproduktion som opslagsord, og det er i fuld overensstemmelse med hvad man ser i aviser og blade, hvor det fx om en bil hedder»at den er serieproduceret og ikke håndsamlet«(bilen ), og hvor det nævnes at»carlo Abarth i Torino var den første mand i motorsportshistorien, der seriefremstillede vindervogne til de små standardvognklasser«(bilen ). I naturlig konsekvens af denne produktionsform får vi både seriefotos, serieskibe og seriehuse: Et engelsk sogneråd har fået en god ide. Det bygger seriehuse til unge familier med børn og udstyrer dem med ekstra lejlighed til svigermor. Hun.. får eget værelse med egen indgang, lille køkken og eget bad. (B.T ). Den traditionelle brug af serie- som førsteled finder man i det udbredte læsestof, serierne: De fleste af dem er oprindelig blevet offentliggjort i dagblade, i seriemagasiner, i billige romanserier eller i andre typiske masselitterære genrer. (Tretten sorte katte - og andre krimihistorier, udvalgt af Harald Mogensen og Ole Ravn, 1983, s. 143). Samtidig demonstrerer citatet klart slægtskabet mellem det masseproducerede og det seriefremstillede. Genrerne er så udbredte at de også har fået deres eget forlag, Serieforlaget. 12 Ordets vej Vi har øjensynlig fået serie som førsteled ind i dansk i flere omgange. Ordbog over det Danske Sprog henviste i forbindelse med sine eksempler til tysk Serienfabrikation o.l. og til fransk travail en serie, article de serie 0.1. uden direkte at hævde at de danske sammensætninger skulle stamme derfra. Det er vel også sandsynligt at sammensætningerne i de forskellige sprog er dannet omtrent samtidig uafhængigt af hinanden, men betinget af den fælles tekniske udvikling. Bemærkelsesværdigt er det at engelsk serial ikke har været anvendt om de massefremstillede varer. Her er allerede fra midten af 1800-tallet sammensætninger hvor adjektivet serial har betydningen 'som hører til, er del af, består af en række' eller 'som finder sted med regelmæssige mellemrum', fx serial concerts. Men slår man ordene massefabrikation og seriefremstilling op i Vinterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, 3. udgave, 1990, så ser man begge sammensætninger oversat til engelsk mass production. Dette stemmer overens med at man heller ikke i supplementet til The Oxford English Dictionm'y, bind IV, 1986, finder disse sammensætninger, og som nævnt, i The Third Barnhart Dictionary ofnew English, 1990, alene har sammensætningerne serial killer og serial marriage - om en ordning med successive tidsbegrænsede ægteskaber samt at ordet serial killer i citatet fra 1985 var sat i anførselstegn. Men dette sidste skud på stammen, ordet seriemorder, har vi fra amerikansk, og det er nok

13 kommet for at blive, selvom mange lader sig irritere, ligesom Bo Bjørnvig der i sin anmeldelse af Jan Hansens oversættelse af James Ellroys Stille terror skrev:»stille terror«er litterært set ikke særlig vellykket, det er en klinisk diagnose af en massemorder (serie-dræber hedder det ganske vist, men det lyder dumt på dansk). (Weekendavisen ). Inden skaden er helt uoprettelig, må man dog anbefale at holde ordene og begreberne massemorder og seriemorder ude fra hinanden. En massemorder bør fortsat bruges om den der har myrdet et større antal mennesker, eventuelt på en gang, har begået eller deltaget i en massakre, mens ordet seriemorder kun bør anvendes om en der har begået en ikke nødvendigvis særlig lang række af ensartet tilrettelagte og gennemførte mord. Serieforbryder? Afstanden er ikke lang til det mere abstrakte serieforbryder, som jeg endnu ikke har set på dansk; men i tysk - hvor den amerikanske indflydelse også er stor - har de Serientiiter: 'jemand, der eine Reihe gleichartiger oder ahnlicher Straftaten begeht' (Duden, 2. udgave, bind 6, 1994), (en person der begår en række ensartede eller beslægtede forbrydelser). Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR Flejn Spørgsmål: Det sidste års tid har nogle venner ogjeg ofte brugt ordetflejn (udtalt»flajn«) som betegnelse for 'en ung, lidt skødesløs fyr', lidt a lafløs. Slår man op i Ordbog over det Danske Sprog, betyder en flejn imidlertid det samme somflen, dvs. en eller anden spids genstand, gerne med modhager eller lignende. Findes ordetflejn? Hvis det er tilfældet, er det så nyt eller gammelt, og hvorfra stammer det? Det ville være temmelig interessant at få at vide, da vi har mange ideer om det at være en flejn og slynger om os med begrebet. Svar: Vi har forhørt os på Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet, hvor man kunne oplyse at man kender ordet brugt som betegnelse for en person, nærmere betegnet en 'tavs, indesluttet, lidt sær person'. Det svarer ganske vist ikke nøjagtigt til jeres betydning, men snerper dog derhenad. På Institut for Dansk Dialektforskning redigerer man bl.a. den såkaldte 0målsordbog, dvs. en ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. Ordet flejn vil i den komme med i forrnerneflen,flæn og flejn, og det vil af ordbogen komme til at fremgå at personbetegnelsen historisk set er samme ord som det flen mv. der betyder 'tand eller gren på greb eller fork'. Det er altså faktisk samme ord 13

14 som I har fundet i Ordbog over det Danske Sprog som opslagsordetjlen. Hvordan ordets betydning har udviklet sig fra redskabs betydningen til personbetydningen, kan umiddelbart være svært at se. Men man kan her tænke på at ord som skovl og spade jo kan bruges (nedsættende) om personer. Man kan også sammenligne med at ordet dreng i oldislandsk har kunnet betyde 'tyk stok', og at betegnelsen bengel 'lømmel, laban' på tysk har kunnet bruges om både en knippel og en lømmel. Og en oprindelig betydning af det tyske ord Knabe (dreng) er 'pløk'. Dialektinstituttet har noteret brugen afpersonbetegnelsenjlen mv. fra Tåsinge og Langeland. Derudover har vi fundet den i Supplementsbindet (bind V, 1986) til Arne Espegaards Vendsysselsk Ordbog, hvori det kort oplyses at ordet også (dvs. udover 'gren på redskab eller anker') kan betegne en 'tvær fyr'. HGJ Eller - nej Spørgsmål: N år nogen skal rette sig selv, siger de fx»han er eller 27 år«i stedet for»han er nej 27 år«. De mener altså ikke at han enten er 28 eller 27 år, men derimod at han netop ikke er 28 år, men 27 år. Er det ikke en mærkelig måde at bruge eller på? Svar: Ordet eller kan bruges til flere ting. For det første kan det bruges til at udtrykke en tvivl eller en valgmulighed. Det kan man fx bruge det til hvis man er usikker på om en person er 28 eller 27 år, men sikker på at han er den ene af delene. Man kan så sige»han er 28 eller år«. Meningen er altså her 'Han er enten 28 år eller 27 år'. For det andet kan ordet eller bruges hvis man har sagt noget forkert og vil rette det til det rigtige. Det kan man fx have brug for hvis man er kommet til at sige at en person er 28 år og derefter - ved nærmere eftertanke - bliver klar over at han i virkeligheden er 27 år. I den situation betyder»han er eller 27 år«altså ikke 'Han er enten 28 år eller 27 år', men 'Han er 28 år --- nå nej, jeg kommer nu i tanke om at han kun er 27 år'. Ordet eller betyder her altså nærmest det samme som eller rettere. Denne brug af eller er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog (bind 4, 1922, spalte 293, linje 64-65). Ordbogen forklarer det på den måde at eller her forbinder to udtryk hvor»det sidste udtryk retter eller modificerer det første«. Man kan også sige at ordet eller bruges i stedet for nejsådan som du selv har sagt det i dit brev. Når man kan studse lidt over den sidste måde at bruge eller på (eller = 'nej'), skyldes det nok at den første måde (eller = 'enten eller') opfattes som den oprindelige og måske mest logiske brug af ordet, og at det er den brug af ordet man især træffer på i skriftsproget. Brugen af eller som»rettelsesord«(= 'nej') er mere usædvanlig i skriftsproget, hvor man jo normalt vil nøjes med at skrive det man er nået frem til som det rigtige - og ikke også det som man først troede var det rigtige. H vis man alligevel retter sig selv i skriftsproget, fx ved hjælp af eller rettere, er der normalt ikke tale om en ægte rettelse, men om en præcisering eller understregning. HGJ

15 Holocaust Spørgsmål: Hvilket ord og hvilken stavemåde anbefaler nævnet på dansk som parallel til engelsk holocaust, tysk Endlosung, svenskforintelse? Retskrivningsordbogen hopper hen over problemet, mens Gyldendals Fremmedordbog samt Gyldendals Leksikon (Fakta) skriver holokaust. Ordet holocaust vil sandsynligvis blive optaget i den næste udgave af Retskrivningsordbogen som et nyt ord lånt fra engelsk. EB Svar: Før den amerikanske tv-film»holocaust«introducerede ordet i dansk, var den mest gængse betegnelse (nazisternes) jødeudryddelse(r). Denne betegnelse må stadig kunne bruges. Også det tyske Endlosung har været brugt i dansk, men denne betegnelse vil nok i dag føles som et mere tidsbundet citatord end holocaust. Der er ingen tvivl om at holocaust i moderne dansk opfattes som et engelsk låneord på linje med så mange andre låneord fra engelsk. Det ses oftest skrevet med c, og den almindeligste udtale er den engelske /holokå:st/. Fremmedordbøgernes holokaust sigter derimod ikke blot til nazisternes jødeudryddelser, men også til det bibelske (græske) ord for 'brændoffer' i 1. Mosebog, 22. kap., jf. at Ludvig Meyers Fremmedordbog har holokaustum 'brændoffer, som bliver helt opbrændt' (8. udg., 1924). I den forbindelse må det bemærkes at Politikens Nudansk Fremmedordbog kun har optaget formen med c:»holocaust 'masseudryddelse af mennesker (ved brænding), især om nazisternes udryddelse af jøderne før og under 2. verdenskrig' «. Denne ordbog oplyser at ordet er lånt fra engelsk og omtaler ikke dets græske oprindelse. 15

16 Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ~"'- Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning,. mandag-fredag og 13-15) 1995/4. december Om ordet neger... l Knappologi... 6 Om fremskridtsmænd og demokrater mfl... 7 Garantitolkning uden garanti... 8 Exit eksaminat - Bacheloren bliver 9 Fra massemorder til seriedræber. 10 Spørgsmål og svar 13 Næste nummer udkommer marts Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno NS, København

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Hvorfor må man ikke sige neger?

Hvorfor må man ikke sige neger? Hvorfor må man ikke sige neger? Af: Anne Ringgaard, Journalist 6. marts 2014 kl. 13:23 En orkan af kritik rammer den person, der vover at sige 'neger' i det offentlige rum. Men hvorfor må man egentlig

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

CRO MAGNON- MENNESKET

CRO MAGNON- MENNESKET 1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere